Dagsorden eller referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
19-11-2019 15:00:00 |
---|---|
Udvalg: |
Fritidsrådet |
Sted: |
KUC, mødelokale 042 |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 19/32581
Resumé
Kolding Ultimate Klub søger om at blive godkendt som forening under Folkeoplysningsloven.
Sagen behandles i
Fritidsrådet.
Forslag
Senior, sundheds- og fritidsdirektøren foreslår, at Kolding Ultimate Klub godkendes fra den 19. november 2019 som forening udøvende folkeoplysende foreningsarbejde under Folkeoplysningslovens kapitel 5.
Beslutning Fritidsrådet den 19-11-2019
Godkendt.
Sagsfremstilling
Senior, Sundheds- og Fritidsforvaltningen oplyser, at Kolding Ultimate Klubs hovedformål er at give interesserede i Kolding mulighed for at samles om deres fælles interesse i ultimate frisbeesporten, og klubarbejdet skal især give unge mulighed for kammeratligt samvær med jævnaldrende i deres fritid.
Foreningen består af 15 medlemmer alle under 25 år.
Kolding Ultimate Klub forventer at have ugentlige aktiviteter i kommunale idrætsfaciliteter.
Det kan oplyses, at forvaltningen har gennemgået foreningens vedtægter, og at disse opfylder betingelser for godkendelse.
Kolding Ultimate Klub har tidligere været godkendt jf. Folkeoplysningsloven, men den 10. april 2018 besluttede Fritids- og Idrætsudvalget, at foreningen ikke længere kunne være godkendt pga. manglende indsendelse af statistikoplysninger og erklæring om indhentelse af børneattester.
Det blev endvidere meddelt foreningen, at såfremt foreningen på et senere tidspunkt ønskede at blive godkendt som forening under Folkeoplysningsloven, kunne dette kun ske ved fremsendelse af ansøgning til behandling i Fritidsrådet.
Sagsnr.: 19/32090
Resumé
Foreningen LigevægtsFællesskabet søger om at blive godkendt som forening under Folkeoplysningsloven.
Sagen behandles i
Fritidsrådet.
Forslag
Senior, sundheds- og fritidsdirektøren foreslår, at foreningen LigevægtsFællesskabet godkendes fra den 19. november 2019 som forening udøvende folkeoplysende foreningsarbejde under Folkeoplysningslovens kapitel 5.
Beslutning Fritidsrådet den 19-11-2019
Godkendt.
Sagsfremstilling
Senior, Sundheds- og Fritidsforvaltningen oplyser, at LigevægtsFællesskabets hovedformål er, at støtte medlemmerne i fokus på livskvalitet, egenomsorg og at skabe balance i livet.
LigevægtsFællesskabet er et forum, hvor der er plads til at medlemmerne kan lære af hinanden og støtte hinanden bl.a. gennem fysiske aktiviteter, som særligt imødekommer fysisk begrænsning, som har fokus på fællesskab, at øge glæde ved bevægelse, og foregår i et tempo alle kan følge med i. Derudover arrangerer LigevægtsFællesskabet samlinger, foredrag og andre arrangementer, hvor foreningen støtter op om at styrke deltagerne til at blande sig i samfundsdebatten.
Foreningen består af 25 medlemmer alle over 25 år.
LigevægtsFællesskabet forventer at have ugentlige aktiviteter i kommunale lokaler på Sundhedscentret og kommunale idrætslokaler.
Det kan oplyses, at forvaltningen har gennemgået foreningens vedtægter, og at disse opfylder betingelser for godkendelse.
Sagsnr.: 18/23352
Resumé
Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen foreslår at ændre reglerne for de foreningsdrevne fritidsklubber, så de selv må fastlægge forældrebetalingen i de enkelte fritidsklubber.
Sagen behandles i
Fritidsrådet den 19/11 2019 og Fritids- og Idrætsudvalget den 10/12 2019.
Forslag
Den konstituerede senior-, sundheds- og fritidsdirektør foreslår,
at de foreningsdrevne fritidsklubber pr. 1. januar 2020 selv må fastlægge forældrebetalingen i de enkelte foreningsdrevne fritidsklubber.
Beslutning Fritidsrådet den 19-11-2019
Forslaget indstilles til godkendelse.
Sagsfremstilling
I forbindelse med en justering af Folkeskoleloven er der givet mulighed for at afkorte skoledagen med 2 timer om ugen for 4.-6.klasse. Det er der mange skoler i Kolding, der har valgt at gøre.
Den kortere skoledag giver fritidsklubberne en udfordring, da børnene gerne vil tidligere ind i fritidsklubben i direkte forlængelse af skoledagen.
I henhold til reglerne for de foreningsdrevne fritidsklubber skal de minimum holde åbent 12 timer om ugen.
Fritidsklubberne kan imødekomme den nye udfordring med de kortere skoledage ved at skubbe åbningstiden, så åbningstiden lægges i forlængelse af skoledagen og lukke fritidsklubben tidligere på eftermiddagen. Det kan nogle steder give udfordringer i forhold til de busser nogle af børnene skal hjem med.
En anden mulighed er at give de foreningsdrevne fritidsklubber mulighed for at øge deres indtægter og dermed deres åbningstid. De foreningsdrevne fritidsklubber kan øge deres indtægter ved at hæve forældrebetalingen.
Et fællesmøde mellem Børne- og Uddannelsesudvalget og Fritids- og Idrætsudvalget besluttede den 13. april 2015 bl. a. at fastsætte forældrebetalingen til 200 kr. pr. måned for et 2-dages modul og 300 kr. pr. måned for et 5 dages modul i alle fritidsklubber uanset, hvem der står for driften.
Fritids- og Idrætsudvalget besluttede den 6. maj 2015, at der i tilknytning til de foreningsdrevne fritidsklubber må etableres en forældrebetalt frugt/madordning.
Den mulighed har samtlige foreningsdrevne fritidsklubber benyttet sig af og deres forældrebetaling ser i dag således ud:
| 2-dages modul pr./md. | 5-dages modul pr./md. |
Bramdrupdam | 250 | 350 |
Brændkjær | 250 | 350 |
Dalby | 250 | 350 |
Harte | 250 | 350 |
Kolding Stadion | 250 | 350 |
Nr. Bjært/-Strandhuse | 330 | 530 |
Sdr. Bjert/Mejeriet | 335 | 530 |
Seest | 275 | 375 |
Vonsild ”Valhalla” | 350 | 550 |
Se evt. nuværende regler for foreningsdrevne fritidsklubber i bilaget.
Bilag
Sagsnr.: 19/24265
Resumé
Der skal ske fordeling af tilskud for 2020 til foreningsdrevne fritidsklubber i Kolding Kommune.
Sagen behandles i
Fritidsrådet
Forslag
Senior, sundheds- og fritidsdirektøren foreslår,
at det under sagsfremstillingen udarbejde forslag til fordeling af tilskud til foreningsdrevne fritidsklubber for 2020 godkendes.
Beslutning Fritidsrådet den 19-11-2019
Godkendt.
Sagsfremstilling
Der er afsat 2.392.000 kr. for 2020 på budgettet til foreningsdrevne fritidsklubber i Kolding Kommune.
Det kan oplyses, at der i henhold til gældende regler fordeles budget med udgangspunkt i, at
- de foreningsdrevne fritidsklubber for 4. – 6. klasser som minimum har åbent på alle skoledage,
- de foreningsdrevne fritidsklubber som minimum holder åbent 12 timer pr. uge,
- der gennemsnitligt over et halvt år minimum skal være tilmeldt 20 børn pr. måned, heraf skal minimum 15 børn være tilmeldt et 5 dages modul.
Der tildeles et årligt grundbeløb på 120.000 kr. Det resterende budget fordeles i 2020 med et årligt driftstilskud på 2.200 kr. pr. godkendt barn i fritidsklubben. Driftstilskuddet var i 2019 på 2.400 kr. pr. barn for første halvår 2019 og 2.200 pr. barn for 2. halvår 2019.
Hvert år vedtages det, hvor mange børn den enkelte fritidsklub kan godkendes til under hensyntagen til bl.a. fritidsklubbens fysiske forhold og de seneste oplysninger omkring antallet af tilmeldte børn i den foreningsdrevne fritidsklub.
Det foreslås, at budgetbeløbet til de foreningsdrevne fritidsklubber i 2020 fordeles således:
Fritidsklub/ område | God-kendt antal børn | Grund-beløb
| Drifts-beløb kr. 2.200 kr. pr. barn | Budget 2020 afrun-det i 1.000 kr. | Til-meld-te børn 2 dags modul | Til- meldte børn 5 dags modul | Tilmeld-te børn i alt |
Brændkjær | 20 | 120.000 | 44.000 | 164.000 | 5 | 3 | 8 |
Dalby | 67 | 120.000 | 147.400 | 268.000 | 31 | 36 | 67 |
Harte | 58 | 120.000 | 127.600 | 248.000 | 2 | 56 | 58 |
Bramdrupdam | 44 | 120.000 | 96.800 | 217.000 | 27 | 17 | 44 |
KIF | 43 | 120.000 | 94.600 | 215.000 | 22 | 21 | 43 |
Nr. Bjært/ Strandhuse | 110 | 120.000 | 242.000 | 362.000 | 56 | 73 | 129 |
Sdr. Bjert | 48 | 120.000 | 105.600 | 226.000 | 25 | 23 | 48 |
Seest | 69 | 120.000 | 151.800 | 272.000 | 32 | 37 | 69 |
Vonsild | 79 | 120.000 | 173.800 | 294.000 | 29 | 50 | 79 |
|
|
|
|
|
|
|
|
Kontingent til Ungdomsringen |
|
|
| 12.500 |
|
|
|
Get2Sport |
|
|
| 100.000 |
|
|
|
I alt fordelt | 2020 |
|
| 2.366.000 |
|
|
|
Restbeløb ej | fordelt |
|
| 13.500 |
|
|
|
Fritidsklubben Brændkjær opfylder ikke betingelserne jf. reglerne idet der kun er tilmeldt 8 børn i alt, heraf er 3 tilmeldt 5 dags modul.
Fritid og Idræt er i dialog med fritidsklubben, der ifølge aftale efter efterårsferien er flyttet fra Sydbank Arena til Brændkjærskolen. Brændkjærskolens bestyrelse og ledelse bakker op omkring fritidsklubbens flytning, da de netop har efterlyst tilbud på skolen til børn, fra 4. klasse. Fritidsklubben forventer, at flytningen vil betyde, at flere børn fra skolen vil melde sig ind i klubben.
Sagsnr.: 19/20866
Resumé
Der skal ske fordeling af rammebeløb for 2020 vedrørende tilsagnsbeløb, lokaletilskud, pensionisttilskud og mellemkommunal refusion til foreninger som udøver folkeoplysende voksenundervisning.
Sagen behandles i
Fritidsrådet.
Forslag
Den konstituerede senior- sundheds- og fritidsdirektør foreslår,
at de under sagsfremstillingen anførte budgetbeløb til tilskud til undervisning, mellemkommunal refusion, pensionisttilskud og lokaletilskud godkendes,
at det af forvaltningen udarbejdede forslag til fordeling af tilsagnsbeløb for 2020 godkendes,
at ansøgninger til DOF Lillebælt ikke imødekommes, da ansøgningsfristen ikke er overholdt,
at der ydes tilskud til folkepensionister med kr. 6,00 pr. time,
at der inden for afsat ramme ydes lokaletilskud til ansøgende foreninger i henhold til gældende procedurer/principper,
at fordeling af eventuelle overførte ikke forbrugte midler for 2020 sker efter begrundet ansøgning,
at eventuelle ikke forbrugte midler for 2020 kan overføres til aftenskoler, som mangler midler til at gennemføre den planlagte undervisning i 2021,
at Aftenskolesamrådet senest 1. december 2020 indsender en oversigt over en eventuel omfordeling til Senior- Sundheds- og Fritidsforvaltningen,
at forvaltningen inden for den tildelte ramme til voksenundervisning i 2020 foretager omfordeling af tilsagnsbeløb.
Beslutning Fritidsrådet den 19-11-2019
Godkendt.
Sagsfremstilling
Senior, Sundheds- og Fritidsforvaltningen oplyser, at der på budgettet for 2020 er et rammebeløb på 4.507.000 kr. til fordeling til foreninger som udøver folkeoplysende voksenundervisning. Beløbet vedrører tilsagnsbeløb, lokaletilskud, pensionisttilskud og mellemkommunal refusion.
Budget 2020 - Lokaletilskud - Mellemkommunal refusion - Pensionisttilskud
Til fordeling |
107.000 kr. 266.000 kr. 375.000 kr.
| 4.507.000 kr.
3.759.000 kr. |
Med baggrund i godkendte regler vedrørende den økonomiske fordeling til den folkeoplysende voksenundervisning, har Senior, Sundheds- og Fritidsforvaltningen udarbejdet fordeling baseret på den gennemførte undervisning/lønsum fordelt på almindelig undervisning, instrumentalundervisning og handicapundervisning for 2018 i procent af det samlede beløb for gennemført undervisning i 2018.
Forening | Tilsagnsbeløb for 2020 i kr.
|
Christiansfeld Kreativ Forening og Aftenskole | 9.000,00 |
Jordrup Sangkor | 9.000,00 |
Teaterskolen Dorothea - aftenskole | 16.000,00 |
OK Koldings Dag- og Aftenskole | 57.000,00 |
LOF Kolding-Vejen | 62.000,00 |
FO Kolding | 140.000,00 |
DOF Kulturskole Kolding | 196.000,00 |
AOF Center Sydjylland | 605.000,00 |
SUK Kolding | 1.216.000,00 |
FOF Kolding | 1.511.000,00 |
I alt |
3.759.000,00 |
Samtlige tilsagnsbeløb er afrundet i hele tusinde kroner.
Ansøgning fra DOF Lillebælt om tilsagnsbeløb for 2020 er ikke modtaget inden 1. oktober 2019.
Ansøgningsfrist er 1. oktober og jf. de af Byrådet godkendte regler, kan for sent indsendte ansøgninger ikke påregne at komme i betragtning vedrørende fordeling af midler.
Der er sendt mails vedr. ansøgningsprocedure til samtlige godkendte aftenskoler den 2. september 2019. Den 1. oktober 2019 er der sendt ekstra mail til DOF Lillebælt, hvor der gøres opmærksom på at ansøgningerne ikke er indsendt, og at ansøgningsfristen er 1. oktober 2019.
DOF Lillebælt sender mail til forvaltningen hhv. den 15. oktober 2019 anmodning om, at aftenskolen får tildelt tilsagnsbeløb for 2020. Aftenskolen forklarer den sene ansøgning med, at mails fra forvaltningen er landet i aftenskolens ”spam-filter”.
Jf. regler for fordeling, vil tilsagnsbeløbet til DOF Lillebælt udgøre 28.000 kr.
I forbindelse med ansøgning om tilskud til folkeoplysende voksenundervisning for 2020, er der indsendt følgende bemærkninger:
FOF Kolding:
Foreningen er i vækst - med den virkning at tallene fra 2018 ikke giver det rigtige billede af tilskudsbehovet for 2020. Tilskudsbehovet for 2020 er 1.702.000 kr. med følgende begrundelse:
Der blev i 2016 afviklet 6.872 lektioner - og et aktivt 2017 resulterede i 7.301 lektioner, svarende til et løft på ca. 6 % fra 2016 til 207. For 2018 gælder det samme, da lektionsantallet blev løftet med 9 % til 7.957 lektioner. Ultimo september 2019 viser ca. 8.880 lektioner, svarende til endnu et løft på ca. 11 % fra 2018 til 2019.
De i ansøgningen ovenfor anførte tal er taget ud af vores kursusadministrationssystem for 2019 med anmodning om, at det er det retvisende billede, der anvendes til bevilling af tilskud for 2020.
Tilskud til folkepensionisters deltagelse i voksenundervisning.
Aftenskolerne i Kolding har siden 18. august 2008 ydet tilskud til til folkepensionister i Koldings deltagelse i voksenundervisning i Kolding. Tilskuddet er efter budgetreduktion for 2019 og 2020 blevet nedsat fra 8 kr. til 6 kr. pr. time gældende fra og med 1. januar 2019.
Sagsnr.: 12/17092
Resumé
Forvaltningen har i samarbejde med rideklubberne i Kolding Kommune udarbejdet en ny udgiftsneutral tilskudsmodel for rideklubber i Kolding Kommune.
Sagen behandles i
Fritidsrådet den 19/11 2019, Fritids- og Idrætsudvalget den 10. december 2019.
Forslag
Den konstituerede senior, sundheds og fritidsdirektør foreslår,
at det af forvaltningen udarbejdede oplæg til ny tilskudsmodel for rideklubber i Kolding Kommune godkendes og er gældende med virkning fra 1. januar 2020.
Beslutning Fritidsrådet den 19-11-2019
Forslaget indstilles til godkendelse.
Sagsfremstilling
Ridesporten i Danmark har i de seneste år oplevet en tilbagegang i antallet af medlemmer. Dette gør sig ligeledes gældende i Kolding Kommune. På den baggrund har fritids- og idrætsafdelingen afholdt en række workshops og møder med rideklubberne i Kolding Kommune med det formål at udvikle rideklubberne fremfor at afvikle dem. For at ridesporten kan udvikle sig og øge antallet af medlemmer, er rideklubberne afhængige af, at der kommer nye ryttere til. Nye ryttere starter typisk på et elevskolehold. Et af de forslag, der er kommet frem under arbejdet med rideklubberne er, at tilskudsmodellen i højere grad tilgodeser de rideklubber, der har elevskoleryttere frem for ryttere med egen pony/hest.
Rideklubberne i Kolding bakker op om, at der sker en reduktion i den gældende lokaletilskudsprocent med 5% for rideklubberne, hvorefter beløbet hvert år fordeles blandt rideklubber i forhold til antallet af elevskoleryttere. Da der er tale om en omfordeling af et allerede afsat beløb, er den nye tilskudsmodel udgiftsneutral for Kolding Kommune, hvilket kan illustreres på følgende måde:
Den nuværende tilskudsmodel består af to dele:
Tilskud til ridehal
+ Tilskud til rytterstue
Tilskudsgrundlag x lokaletilskudsprocent = tilskud til rideklubben
Nuværende tilskudsgrundlag for ridehal og rytterstue foreslås bibeholdt, dog med en reduktion i tilskudsprocenten på 5%, der omfordeles ift. antallet af elvskoleryttere. Den nye tilskudsmodel anbefales at se således ud:
Tilskud til ridehal
+ Tilskud til rytterstue
Tilskudsgrundlag x (lokaletilskudsprocent-5%) = tilskud til rideklubben + tillæg til elevskoleryttere
Regnestykket for omfordelingen af de 5% til elevskoleryttere ser således ud:
(5% af rideklubbernes samlede tilskud / samlet antal elveskoleryttere) x den enkelte rideklubs antal elevskoleryttere = tillæg til elevskoleryttere
Tillægget til elevskoleryttere vil ændre sig hvert år, da antallet af elever givet vis vil ændre sig og rideklubberne er indbyrdes afhængige af hinandens antal elevskoleryttere i forhold til fordeling.
Definition på en elevskolerytter:
Et medlem, der deltager i holdundervisning på en rideskolehest.
Definition på antallet af elevskoleryttere:
Antallet af medlemmer, der deltager i holdundervisning på en rideskolehest. Hvis den samme elevskolerytter deltager på flere hold, tæller elevskolerytteren med det antal hold, der deltages i.
Antallet af elevskoleryttere opgøres som et gennemsnit af de 2 første uger i november og indberettes senest 10. januar.
Antallet af rideklubbernes elevskoleryttere er indhentet i 2018, hvor en fordeling efter den nye model ville have set således ud:
Lokaletilskud rideklubber i 2018 | Foreningens | Tilskuds- | Tilskud på baggrund af elevskoleryttere | Nyt samlet tilskud efter ny model med 71,5% + elevskole-ryttere | Difference ift. nuværende tilskuds-model med 76,5% |
tilskudsberet. | grundlag | ||||
udgifter | 71,50% |
| |||
Ridehal + rytterstue |
|
| |||
|
|
| |||
|
|
|
|
| |
Dalby Rideklub | 970.907,00 | 694.198,51 | 29.711,00 | 723.909,51 | -18.834,35 |
Hejlsminde Rideklub | 171.302,00 | 122.480,93 | 7.702,85 | 130.183,78 | -862,25 |
Jordrup og Omegns Rideklub | 217.200,00 | 155.298,00 | 26.776,58 | 182.074,58 | 15.916,58 |
Kolding Rideklub | 1.276.772,00 | 912.891,98 | 66.391,26 | 979.283,24 | 2.552,66 |
Sjølund Rideklub | 83.400,00 | 59.631,00 | 0,00 | 59.631,00 | -4.170,00 |
Taps Rideklub | 221.100,00 | 158.086,50 | 0,00 | 158.086,50 | -11.055,00 |
Vamdrup Rideklub | 298.000,00 | 213.070,00 | 23.108,56 | 236.178,56 | 8.208,56 |
Cedergaard Sportsrideklub | 400.000,00 | 286.000,00 | 28.243,79 | 314.243,79 | 8.243,79 |
|
|
|
|
|
|
I alt | 3.638.681,00 | 2.601.656,92 | 181.934,05 | 2.783.590,97 |
|
Ovennævnte tilskudsgrundlag forudsætter fortsat, at der gennemføres folkeoplysende aktiviteter jf. gældende regler.
Sagsnr.: 18/23923
Resumé
På mødet orienteres om status på Kolding som Visionskommune.
Sagen behandles i
Fritidsrådet.
Forslag
Den konstituerede senior-, sundheds- og fritidsdirektør foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Fritidsrådet den 19-11-2019
Godkendt.
Sagsfremstilling
Senior-, sundheds- og fritidsforvaltningen oplyser, at punktet alene er et orienteringspunkt, hvorfor der ikke kan træffes beslutning under punktet, idet dette i hver enkelt sag vil kræve forudgående optagelse af et punkt på dagsordenen.
Sagsnr.: 19/8310
Resumé
På mødet orienteres om status på Kolding Kommunes Fritids- og Idrætspolitik.
Sagen behandles i
Fritidsrådet.
Forslag
Den konstituerede senior-, sundheds- og fritidsdirektør foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Fritidsrådet den 19-11-2019
Godkendt.
Sagsfremstilling
Dagsordenspunktet er alene et orienteringspunkt, hvorfor der ikke kan træffes beslutning under punktet, idet dette i hver enkelt sag vil kræve forudgående optagelse af et punkt på dagsordenen.
Sagsnr.: 17/523
Resumé
På mødet drøftes om der skal udsendes en pressemeddelelse på nogle af punkterne fra mødet i Fritidsrådet.
Sagen behandles i
Fritidsrådet.
Forslag
Den konstituerede senior-, sundheds- og fritidsdirektør foreslår,
at det drøftes om pressen skal orienteres om enkelte punkter.
Beslutning Fritidsrådet den 19-11-2019
Fritidsrådet vedtog at udsende information til pressen vedrørende rideklubbernes samarbejde omkring en ny tilskudsmodel.
Sagsfremstilling
Dagsordenspunktet har til formål, at vurdere om enkelte punkter på Fritidsrådets dagsorden skal videresendes som en pressemeddelelse.
Sagsnr.: 10/16286
Resumé
På mødet orienteres om udvalgt nyt på Fritidsrådets område.
Sagen behandles i
Fritidsrådet.
Forslag
Den konstituerede senior-, sundheds- og fritidsdirektør foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Fritidsrådet den 19-11-2019
Godkendt.
Sagsfremstilling
Dagsordenspunktet er alene et orienteringspunkt, hvorfor der ikke kan træffes beslutning under punktet, idet dette i hver enkelt sag vil kræve forudgående optagelse af et punkt på dagsordenen.
Der vil på mødet blive orienteret om,
- Beslutninger i Fritids- og Idrætsudvalget.
Sagsnr.: 19/33866
Resumé
FOF KoldingVejen søger om tilskud på 38.082 kr. til afholdelse af en tema/workshop vedr. aftenskolernes fremtid på KUC i Kolding.
Sagen behandles i
Fritidsrådet.
Forslag
Senior, sundheds- og fritidsdirektøren foreslår,
at Fritidsrådet på mødet træffer afgørelse, om der skal ydes tilskud til ansøgningen herunder størrelsen af et evt. tilskud.
Beslutning Fritidsrådet den 19-11-2019
Fritidsrådet vedtog at yde et tilskud på 25.000 kr. fra Uddannelses- og Opstartspuljen.
Sagsfremstilling
FOF KoldingVejen oplyser, at aftenskolerne i Kolding (Folkeoplysningssamrådet) ønsker at sætte fokus på fremtiden på aftenskoleområdet. Aftenskolerne ønsker at få idéer til, hvordan aftenskolen kan være på forkant med udviklingen i fremtiden.
Endvidere oplyser FOF KoldingVejen, at Aftenskolesamrådet ønsker, at sætte fokus på hvad aftenskolerne/folkeoplysningen kan og hvilke udfordringer de står overfor.
Aftenskolerne har selv nogle penge, men ikke nok og søger derfor så meget som muligt af den samlede udgift.
Aftenskolerne vil invitere,
Administrative medarbejdere i aftenskolerne i Kolding
Bestyrelsesmedlemmer i aftenskolerne
Fritidsrådet
Fritids- og Idrætsudvalget
Kolding Kommunes fritids- og idrætsafdeling.
Der forventes 85 deltagere til arrangementet.
Program:
Oplæg fra Aftenskolesamrådet med emnet ”hvad står vi overfor?”
Fremtidsforskeren
Kaffepause
Opsamling og fremtidsforskeren
Budget for arrangementet:
Foredrag/fremtidsforskeren |
| 32.300 kr. |
Forplejning | 85 pers. á 56,24 kr. | 4.782 kr. |
Prospektet |
| 1.000 kr. |
Jf. regler for tilskud fra Opstarts- og Uddannelsespuljen, kan foreninger under Folkeoplysningsloven søge om tilskud til initiativer der vedrører udviklingsarbejde med folkeoplysende formål. Der kan max. ydes tilskud på 50 % af de samlede udgifter til materialer, udstyr og udviklingsarbejde med folkeoplysende formål.
Det kan oplyses, at der for 2020 resterer et uforbrugt beløb under ”Uddannelses- og Opstartspuljen” på 160.000 kr.