Dagsorden

Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget besluttede på sit møde den 16. september 2020, i.f.m. behandlingen af udvalgets politiske retning for et bæredygtigt innovationshus, at handleplanen skulle tilrettes i overensstemmelse med drøftelserne på mødet.

Drøftelser, som indebærer at handleplanen er udarbejdet med afsæt i markedet (såvel det socialøkonomiske som det kommercielle marked).

Den revidere handleplan tager afsæt i:

• Indsigter fra de 3 prøvehandlinger; studieturen til Settlementet, miniundersøgelsen hos socialøkonomiske virksomheder og dialogmødet mellem udvalget og socialøkonomiske virksomheder.

• Udvalgets politiske retninger i.f.t. tiltrækningskraft, Kommercielt marked, innovationsdagsorden og meningsfulde fællesskaber. 

Den politiske involvering vil primært bestå i løbende beslutningsager, som taler ind i det bæredygtige innovationshus, generelle orienteringssager og sager, hvor der skal træffes beslutning om retning.

Herudover lægges der, med afsæt i de 4 politiske retninger og den socialøkonomiske politik ”Socialøkonomi er totaløkonomi” op til temamøder med relevante interessenter. Formålet med temamøderne er, at sikre løbende dialog og forventningsafstemning med interessenter og markedet.

Handleplanen er udarbejdet med afsæt i en forventning om, at der fortsat er restriktioner pga. COVID-19.

Handleplanen er vedhæftet og gennemgås på mødet. 

Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget bevilgede på sit møde den 3. juni 2020 kr. 15.000 fra den socialøkonomiske udviklingspulje til at understøtte Vielgut Studios deltagelse i en pop-up butik i Kolding Kommunes Komtainer i august måned 2020.

Udover Vielgut Studio var det socialøkonomiske sekretariat og programgruppen for cirkulær økonomi også aktive i og omkring Komtaineren, ligesom Redux – Kolding Kommunes afdeling for affald og genbrug viste eksempler på, hvordan der, helt lavpraktisk, kan tænkes mere bæredygtigt. Også andre virksomheder og aktører med interesse for den bæredygtige tilgang var inviteret med ind i programmet, f.eks. Green Kolding (ungeklimarådet).

Der er udarbejdet en evaluering, der indgår som en prøvehandling i udvalgets handleplan for etablering af et bæredygtigt innovationshus og som derfor naturligt tager afsæt i udvalgets 4 temaer:

1. Tiltrækningskraft
2. Kommercielt marked
3. Innovationspotentiale
4. Meningsfulde fællesskaber

Evalueringen er udarbejdet på baggrund af tilbagemeldinger fra alle deltagerne samt City Kolding.

1. Tiltrækningskraft

At samle 5 socialøkonomiske virksomheder/kommunale værksteder på ét sted skabte stor synlighed, hvilket også gav sig udtryk ved at Komtaineren hele måneden var rigtig godt besøgt. Der bliver peget på, at det kan være med til at skabe både lokal, regional og national opmærksomhed.

Tiltrækningskraften og synligheden har været stor, fordi der er flere ressourcer at trække på, når man går sammen i et fællesskab. Der har været flere konkrete henvendelser fra andre aktører, som fremadrettet ønsker at blive en del af Vielgut Studio herunder blandt andet uddannelsesinstitutioner, som kan se muligheder i forhold til at bruge Vielgut Studio i praktiksammenhæng.

2. Kommercielt marked

Flere kunder udtrykte ønske og behov for en permanent butik, hvor man både kan støtte lokalt, socialt og købe unikke og specialdesignede produkter.

Flere kommercielle virksomheder og butikker, der som et led i deres CSR strategi, har vist interesse for konceptet og for produkterne og der er efterfølgende indledt dialog med flere af dem. Der er afgivet bestillinger på julegaver til virksomheder, og flere fortæller, at efterspørgslen og salget efterfølgende er steget i virksomheden og på værkstederne. Det vurderes, at dialogen med det kommercielle marked kan blive endnu mere udbredt i fremtiden, såfremt det gode samarbejde og synligheden fortsætter.

Alle deltagerne har, uden undtagelse, oplevet en væsentlig stigning i deres omsætning til privatkunder i august måned 2020.

Det vurderes helt generelt, at det kommercielle marked for bæredygtige produkter er stort og at der findes et stort potentiale såvel hos privatpersoner som hos virksomheder, og komtainerprojektet og den synlighed det skaber er et godt afsæt for at komme i dialog med kommercielle virksomheder.

City Kolding vil hilse en mere permanent Vielgut Studio butik velkommen i midtbyen, idet den type butik kan være med til at skabe et urbant og bæredygtigt miljø.

3. Innovationspotentiale

Der var begejstring for at midtbyen fik et alternativt handelssted med lokale, bæredygtige produkter.   

Redux fik via deres workshops mange inputs fra borgerne og fik også give nogle nye tips og tricks retur til borgerne.

Der er behov for nogle drøftelser af, hvorvidt Vielgut Studio skal overholde midtbyens åbningstider, idet det viste sig at være en udfordring.

4. Meningsfulde fællesskaber

De opstillede bænke inviterede til dialog og flere af de handlende greb muligheden for at komme i dialog med Kolding Kommunes medarbejdere i.f.t. f.eks. den nye bæredygtighedsstrategi og det blev helt overordnet set en rigtig god platform for at få en række gode borgerdialoger.

Der var en del frivillige som udviste et kæmpe engagement.

Både personale og beboere, praktikanter m.v. giver udtryk for at det har givet dem fællesskab og engagement og der er blevet ydet en ekstra frivillig indsats på værkstederne. De borgere, som har bidraget med salgsarbejdet i Komtaineren udtrykker stor glæde ved at have prøvet sig selv af i en salgssituation og har et ønske om at det kan blive en fast del af deres arbejdsopgave at sælge produkter i Vielgut Studio. Der er en generel glæde og stolthed over at kunne sælge produkterne og nedenfor er en række udsagn fra borgere, som har deltaget:  

• ”Det er godt at komme ud og vise hvad vi kan”

• ”Der er kunder som ikke kender os, der gerne vil købe vores vare”
   
• ”Det har været godt at kunne afprøve, hvad der sælger”

• Det kunne være fedt at komme ud og øve sig i at sælge vores varer, måske hvis det kunne lade sig gøre at have en arbejdsdag i vore egen butik (Vielgut Studio) og de andre dage på værkstedet.

Vielgut Studio har med afsæt i erfaringerne besluttet at etablere en pop-up butik i midtbyen i oktober – november og december 2020.
Forvaltningen vil på baggrund af evalueringen gå i dialog med By- og Udviklingsforvaltningen i forhold til at blive en del af Grøn Søndergade til den årlige kulturnat.  

Ramsdal Gruppen har fremsendt ansøgning til den socialøkonomiske udviklingspulje.

Ramsdal Gruppen ønsker med ansøgningen, via en proces med socialøkonomiske og kommercielle virksomheder, at tilvejebringe et grundlag, som såfremt markedet ønsker det og har behovet for det, kan føre frem til etablering af et socialøkonomisk produktionshus.

Der er tale om et produktionshus, som skal servicere områdets private virksomheder og løse opgaver som underleverandør af produkter og services på markedsvilkår og opgaverne vil derfor naturligt blive tilrettelagt efter virksomhedernes behov for arbejdskraft. 

Processen skal resultere i et konkret grundlag for opstart af produktionshuset og der ansøges om kr. 150.000 kr. til dækning af lønomkostninger i forbindelse med afdækning af efterspørgslen og interessen på markedet og blandt interessenterne, herunder afvikling af møder og nedsættelse af projektgruppe.  

Om Ramsdal Gruppen og den socialøkonomiske virksomhed ”Virksomhedsporten”.

Ramsdal A/S er en konsulentvirksomhed med hovedsæde i Kolding Kommune. Virksomheden samarbejder med såvel offentlige som private virksomheder omkring opgaveløsninger inden for hele Human Resource-området. Herudover ejer virksomheden den socialøkonomiske virksomhed ”Virksomhedsporten”, som har afdelinger i Ikast, Tønder, Svendborg og Kolding.

I Kolding Kommune løser Virksomhedsporten serviceopgaver på Kolding bibliotek, mens den i de andre byer har specialiseret sig i at være netop underleverandører for andre virksomheder.

Ramsdal Gruppen har derfor erfaringer at trække på i forhold til at agere underleverandør for andre virksomheder – erfaringer, som naturligt kan bringes i spil, hvis der skal inddrages andre socialøkonomiske og kommercielle virksomheder i drøftelserne af et produktionshus i Kolding Kommune. 

Visionen og tankerne bag et socialøkonomisk produktionshus

Den bærende tanke er, at produktionshuset grundlæggende etableres på et kommercielt grundlag, eventuelt via en erhvervsdrivendende fond, som har til formål at stille kapital og rådgivning til rådighed for iværksættere med en socialøkonomisk virksomhedsvinkel. Og tanken er at virksomhederne med forenede kræfter til have større muligheder for at:

• Blive synlige i lokalområdet og fremstå kompetence i forhold til at løse underleverandøropgaver
• Løfte opgaver af en størrelse og kompleksitet, som de socialøkonomiske virksomheder hver især kan have vanskeligt ved at løse alene

Produktionshuset skal desuden være med til at sætte Kolding Kommune på landkortet og skal derfor være et hus som ”ikke er set før”. Dette kræver en proces, hvor man bringer parter, som måske tidligere har været konkurrenter sammen fordi de har et potentiale for at krydsbefrugte hinandens forretninger på helt nye måder og dermed kan være med til at udvikle den brede bæredygtighedstanke i Kolding Kommune. 

Huset skal med sin tilgang være en drivkraft og en motor for bæredygtighed og socialøkonomi i bred forstand og skal være med til at skabe en platform for at Kolding Kommune fortsat kan være den førende kommune indenfor socialøkonomi, cirkulær økonomi og bæredygtighed i bred forstand.

Aktiviteter i projektperioden – næste skridt

Såfremt udvalget imødekommer ansøgningen påtager Ramsdal Gruppen sig at gennemføre nedenstående 4 faser i en involveringsproces: 

Fase 1 – Møde med primære interessenter:

Ramsdal Gruppen inviterer til et indledende møde med en mindre kreds af socialøkonomiske virksomheder (3 – 4), som i forvejen løser service- og/eller produktionsopgaver.

Til mødet inviteres desuden 2 – 3 private virksomheder, som er potentielle kunder og aftagere af de produkter og services, som produktionshuset vil tilbyde markedet. Herudover inviteres såvel Kolding Kommune og Business Kolding som væsentlige samarbejdspartnere.

Formålet med mødet er at afdække parternes umiddelbare holdninger til at være en del af projektet samt deres betingelser og tanker omkring det.

Fase 2 – Møde med en bredere kreds af mulige partnere

Med afsæt i konkrete resultater og ideer fra fase 1 inviteres til et bredere sammensat møde med mulige interessenter f.eks. bredere kreds af virksomheder/potentielle kunder.

Udover at skabe ejerskab, få ideer og inspiration er det også tanken at fase 2 skal bruges til at rekruttere deltagere til en projektgruppe, som skal udvikle konceptet for produktionshuset.

Fase 3 – projektgruppens arbejde:

Projektgruppen gennemfører interessentanalyse i forhold til at afdække målgruppens og dens ønsker til f.eks.:
 

1. Hvem er målgruppen og ønsker til:

?       fysiske rammer (størrelse og beliggenhed)

?       fællesfaciliteter

?       samarbejde og samspil med øvrige partnere i huset

2. Undersøgelse af muligheder for fysisk etablering og forslag hertil
3. Kontaktskabelse til mulige partnere i huset (interessetilkendegivelse, som blandt andet skal bruges til dimensionering af huset)
    

Fase 4 – Sammenfatning og resultat af processen:

Ramsdal Gruppen sammenfatter indsigterne fra processen, således at de udover et konkret grundlag for opstart af et produktionshus også forholder sig til, hvorvidt, hvordan og i hvilket omfang indsigterne taler ind i Kolding Kommunes ønske om at etablere et bæredygtigt innovationshus/socialøkonomisk erhvervspark, som er et af fyrtårnene i den socialøkonomiske politik ”Socialøkonomi er totaløkonomi”.

Økonomi

Processen skal resultere i et konkret grundlag for opstart af produktionshuset og der ansøges om kr. 150.000 kr. til dækning af lønomkostninger i forbindelse med afdækning af efterspørgslen og interessen på markedet og blandt interessenterne, herunder afvikling af møder og nedsættelse af projektgruppe.  

Den socialøkonomiske pulje:

Pr. 1. oktober 2020 resterer der ca. 307.000 kr. i puljen og det vurderes at ansøgningen lever op til kriterierne for den socialøkonomiske udviklingspulje.

Den socialøkonomiske virksomhed RessourceTanken har sendt en ansøgning til den socialøkonomiske udviklingspulje på kr. 150.000. Målet er etablering af en socialøkonomisk virksomhed, der up-cycler restmaterialer til design- og interiørprodukter til salg til både private og erhverv. De ansøgte midler medfinansierer en udviklingsperiode frem til og med 2. kvartal 2021, hvorefter målet er at overgå til drift.

Ansøgning har til formål at afdække markedspotentialet for en lokalt forankret socialøkonomisk afdeling af RessourceTanken, en afdeling der kombinerer værdierne bag cirkulær økonomi/genbrug af byggematerialer med ansættelse af medarbejdere med udfordringer ud over ledighed.

RessourceTanken har indledt drøftelser og har forhåndstilsagn om partnerskab med hhv. Lunderskov Nybyg og Genbrugskongen. Derudover er der et potentiale for samarbejde med afdelingen Kommunale Ejendomme, Bæredygtigt Byggeri i By- og Udviklingsforvaltningen, en afdeling der også ser på mulighederne for at fremme den cirkulære og bæredygtige tanke.

Partnerskaber

RessourceTanken har indledt drøftelser med hhv. Lunderskov Nybyg og Genbrugskongen omkring konkret samarbejde i projektet. Ved Lunderskov Nybyg er der givet tilsagn til at RessourceTanken kan anvende værkstedsfaciliteter, maskiner mv. ligesom der er dialog omkring fælles fokus på brug af restmaterialer fra virksomhedens byggeprojekter. Derudover er der bredt fokus på partnerskaber, bl.a. med Genbrugskongen, i forhold til indsamling og bearbejdning af brugt- eller resttræ, der kan genanvendes og up-cycles.

I projektperioden afdækkes mulige samarbejder med andre lokale aktører og virksomheder, herunder uddannelsesinstitutioner, Vielgut Studio m.fl. Partnerskaberne har til formål at sætte fokus på at re-cycle, up-cycle, samarbejde og salg.

Der udbydes derudover workshops for det lokale erhvervsliv med fokus på FNs Verdensmål og virksomhedernes rolle med social ansvarlighed og bæredygtig udvikling, ligesom der søges partnerskaber med mulige eksterne partnere som f.eks. Burt Wood – Træls etc.

Kolding Kommune og bæredygtighed

Forvaltningen har efter modtagelse af ansøgningen været i dialog med programlederen for Kolding Kommunes program for Cirkulær Økonomi, hun vurderer, at der er et potentiale for et samarbejde med Kolding Kommune, herunder By- og Udviklingsforvaltningen, som bl.a. også arbejder for at fremme den cirkulære og bæredygtige tanke inden for bæredygtigt byggeri.

Mål

Målet er – inden udgangen af 1. kvartal 2021 – at have opbygget en afdeling med produktion og salg af upcyclede produkter. Inden udgangen af første kvartal 2021 rekrutteres 2-4 medarbejdere (25 t/ugen) stigende til 4-8 medarbejdere (50 t/ugen) ved udgangen af 2. kvartal.

Tidsrammen for delelementerne i projektet er beskrevet nærmere i ansøgningen, der er vedlagt som bilag.

Næste skridt

Såfremt udvalget imødekommer ansøgningen, igangsætter RessourceTanken etableringen af en registreret socialøkonomisk afdeling i Kolding kommune, påbegynder produktudvikling og produktion samt etablering af samarbejdet med de lokale aktører. Samtidig genoptages samarbejdet med eksterne partnere inden for bæredygtigt byggeri, bl.a. Burnt Wood og TRÆLS, og der iværksættes tilbud om workshops med fælles fokus på bæredygtig udvikling.

Økonomi

Der ansøges om kr. 150.000 til delvist dækning af omkostninger til udvikling

samt løn til fleksjobbere/småjobbere i en indledende testperiode.

Ansøgningen vurderes at imødekomme kriterierne for den socialøkonomiske udviklingspulje.

Såfremt udvalget imødekommer ansøgningen resterer der ca. kr. 307.000 i den

socialøkonomiske udviklingspulje.

Om RessourceTanken

RessourceTanken er en socialøkonomisk virksomhed, der indgår i partnerskaber og samarbejder med både kommuner og lokale interessenter. De har tre indsatsområder:
 

-         Erhverv, produktion og salg, der skaber rum til mennesker med nedsat arbejdsevne

-         Udvikling af workshops, kurser og inspiration

-         Fremmer muligheder for at agere bæredygtigt og leve op til FNs 17 verdensmål, særligt mål 3 (sundhed og trivsel), 8 (anstændige jobs og økonomisk vækst), 12 (ansvarlig forbrug og produktion), 17 (partnerskab for handling).

Kolding IF Fodbold har fremsendt ansøgning til den socialøkonomiske udviklingspulje på kr. 150.000 til udvikling af et ernæringsrigtigt mad/frokosttilbud kaldet SportsFood baseret på socialt bæredygtige værdier.

Midlerne søges til, i en 13-ugers testperiode, at afdække efterspørgslen på markedet, til opkvalificering af ledige med udfordringer ud over ledighed og til at dække løn- og produktionsomkostninger i forbindelse med udvikling af SportsFood-konceptet.

SportsFood kobler behovet for og efterspørgslen efter sund mad til eliteidrætsudøvere og andre, der efterspørger en ernæringsrigtig frokostordning, med opkvalificering og beskæftigelse af ledige med udfordringer ud over ledighed, f.eks. ledighedsydelsesmodtagere og kontanthjælpsmodtagere.

Efter endt testperiode overgår indsatsen til selvstændig drift uden yderligere omkostning for Kolding Kommune.

Ansøgning, projektoversigt og vækstplan er vedlagt som bilag.

Visionen bag SportsFood

Sund og ernæringsrigtig kost kan være afgørende for sportsudøveres præstationer og efter dialog mellem Kolding IF Fodbold og Kolding Elite og Brændkjærskolen, der huser Team Danmarks Sportsklasser, opstod potentialet for SportsFood og dermed et sundere alternativ til de eksisterende frokostordninger.

Målet er at kunne tilbyde et bæredygtigt skolemadstilbud til kommunens idrætstalenter, et madtilbud der tager udgangspunkt i Team Danmarks principper om den gode madpakke til atleter og hvor der i driften af SportsFood samtidig skabes beskæftigelsesmuligheder for ledige med nedsat arbejdsevne.

Frokostordningen

Der er i de forskellige idrætsforeninger allerede et stort fokus på talentudviklingen både i forhold til træning, søvn, det mentale mindset og ikke mindst kosten. Særligt muligheden for et ernæringsrigtigt frokostmåltid er med til at understøtte talenternes præstationer i og uden for skoletiden.

Konceptet vil i første omgang blive præcenteret for Team Danmarks elever på Brændkjærskolen, efterfølgende eleverne på ungdomsuddannelserne samt de kommende KEA (Kolding Elite Atleter). Derudover er der dialog med Realskolen. På sigt er der potentiale for at levere frokost til interesserede daginstitutioner samt øvrige elever, der ønsker en ernæringsrigtig frokostordning.

Bæredygtig produktion

SportsFood har samtidig et ønske om at hjælpe de personer, der er længst fra arbejdsmarkedet, med at få fodfæste og dermed være med til at skabe mere livskvalitet og glæde for målgruppen.

Produktionen udføres af Kolding IF Fodbolds caféansvarlige sammen med fleksjobbere/småjobbere, hvor der:

-         Etableres optræningspraktikker, hvor kandidaten bliver klædt på til lønnet arbejde

-         Gennemføres målrettet rekruttering af kandidater til fleksjob/småjob – med fokus på matchet mellem SportFoods opgavetyper og behov, borgers kompetencer og skånehensyn

-         Indgås samarbejde med Jobcenter Koldings fleksjobafdeling

På sigt arbejdes der for involvering af Kolding IFs erhvervsnetværk for sponsorer og interessenter, et af kommunens største netværk med potentiale for at skabe yderligere jobs og dermed også synlighed omkring virksomheders sociale ansvar.

Effekt i testperioden

Forventningen er at en 13 ugers testperiode kan give et indblik i markedet for SportsFood-konceptet og kompetencebehovet hos de involverede medarbejdere.

SportsFood har indgået samarbejde med Brændkjærskolen og Kolding Elite om test af konceptet. Indledningsvist vil 7. klassetrin på Brændkjærskolens sportsklasser blive tilbudt frokostordningen, hvor 60% allerede nu har givet tilsagn om køb af ordningen. Efterfølgende vil konceptet blive udbredt yderligere.

Udover frikøb af timer hos den caféansvarlige retter projektet sig mod fleksjobbere og småjobbere. Det vurderes at der i projektets opstart vil være beskæftigelse til ca. 3-5 medarbejdere, svarende til ca. 25 timer ugentligt. Ansættelserne øges i takt med etablering og vækst i SportsFood samt gennem udbredelse til andre typer af opgaver ved Kolding IF Fodbold og tilknyttede samarbejdspartnere, der kan motiveres til at tage et socialt ansvar og ansætte fleksjobbere eller småjobbere.

Økonomi

Der ansøges om kr. 150.000 til delvist frikøb af den caféansvarlige, til udvikling og afledte produktionsomkostninger samt løn til fleksjobbere/småjobbere i en testperiode på 13 uger.

Ansøgningen vurderes at imødekomme kriterierne for den socialøkonomiske udviklingspulje.

Såfremt udvalget imødekommer ansøgningen resterer der ca. kr. 307.000 i den socialøkonomiske udviklingspulje.

Budgettet fastsætter rammerne for områdets forvaltning af kommunens midler, og der
udarbejdes månedlig opfølgning på udviklingen i serviceudgifterne i fagforvaltningerne,
som forelægges Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget.

Kvartalsvis sker der afrapportering til Økonomiudvalg og Byråd i henholdsvis april, august
og november måned.

I forbindelse med budgetforlig 2020 blev området under Socialøkonomi-, Handicap- og
Hjælpemiddeludvalget tilført 26,1 mio. kr., som forhåndsjustering af budgetrammen, samt
pålagt en samlet besparelse på 7,3 mio. kr. som generel reduktion.
 

På baggrund af en forventet ubalance mellem budget og forventede udgifter for 2020 ved
budgetforliget på kr. 7,1 mio. udmøntede Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget
reduktioner for 12,8 mio. kr., som er delvist udmøntet på området i 2020.
 

Opfølgningen viser, at der for driftsbevillinger med overførselsadgang under Socialøkonomi-, Handicap- og hjælpemiddelpolitik samlet forventes et merforbrug på 0,2 mio. kr. i 2020.

I forbindelse med budgetforliget blev der prioriteret et politisk råderum på kr. 5,7 mio. i 2020. Ved indgåelse af kontrakt med ny leverandør til driften af hjælpemiddeldepotet blev der tilført hjælpemiddelområdet kr. 0,525 mio. i 2020 fra det politiske råderum, hvorefter råderummet udgør kr. 5,2 mio. i 2020. Råderummet er fuldt ud disponeret i budgetopfølgningen.

Merforbruget på voksenhandicap skyldes et pres på området, som primært kan relateres til stigende udgifter i de enkelte sager, og begrænsede muligheder for ændringer i indsatser som forventet grundet Corona.

På området for Bo- og støttetilbud til handicappede kan mindreforbrug på 1,8 mio. kr. henføres til reduktion i de løbende driftsudgifter.

Hjælpemiddelområdet forventer et mindreforbrug på ca. 2,0 mio. kr. som primært kan henføres til færre bevillinger af handicapbiler samt et generelt fald i udgifterne. Det er forbundet med usikkerhed om der senere vil komme et efterslæb på efterspørgslen efter hjælpemidler.

Center for senhjerneskadede forventer et mindreforbrug på 1,35 mio. kr., som primært kan henføres til reduktion i de løbende driftsudgifter.

På Kulturhuset forventes et mindreforbrug på 0,2 mio. kr., som primært kan henføres til vakancer.

Kolding Kommune skal den 20. – 22. maj 2022 være værtsby for Danmarks største sportsbegivenhed for mennesker med udviklingshandicap. Med værtskabet for Special Olympics Idrætsfestival vil kommunen sammen med Parasport Danmark skabe grobund for, at målgruppen får mere bevægelse ind i hverdagen og i højere grad bliver integreret i det lokale foreningsliv.

Special Olympics Idrætsfestival afvikles hvert andet år i et samarbejde mellem Parasport Danmark, en værtskommune og det lokale foreningsliv. Første udgave var i Esbjerg i 2006.

Idrætsfestivalen er for personer over 16 år og er tre dage spækket med idrætskonkurrencer, festligt socialt samvær og et omfattende sundhedsprogram, der tester, uddanner og vejleder mennesker med udviklingshandicap i at træffe sunde livsstilsvalg.

Fritidskonsulent Peter Ginnerskov giver på mødet en orientering om kommunens værtskab for Special Olympics Idrætsfestival 2022. Endvidere orienteres om de kommende større fritids- og idrætsevents, som er flyttet på grund af Covid19.

Baggrund og opstartsfase

Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget igangsatte i februar 2019 en proces frem mod at overflytte Kunstskolen Nordhøj fra Handicapområdet til Kulturområdet.

I oktober 2019 blev planerne for overflytningen af Kunstskolen endeligt godkendt i både Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget samt i Kulturudvalget.

Idet der på daværende tidspunkt ikke var aktive kursister på uddannelsen, blev der aftalt en stille og rolig opstart med en startfase med overdragelse af viden og opgaver, ansættelse af medarbejdere, indretning af egnede lokaler til uddannelsen, rekruttering af kursister og efterfølgende opstart af den egentlige kunstuddannelse.

På grund af restriktionerne i kølvandet på Corona blev hele processen forsinket men er nu godt undervejs.

Som forberedelse til den nye opgave har Kulturskolen blandt andet været i tæt dialog med Nordhøj om deres erfaringer, ligesom de har hentet inspiration ved Kunstnerhuset KARAVANA - særligt omkring deres pædagogiske afsæt KRAP (Kognitiv ressourcebaseret anerkendende pædagogik).
 

Snuseforløb

I løbet af efteråret gennemføres 3 forskellige ”snuseforløb”.

Formålet er både at give potentielle kommende studerende konkrete oplevelser med, hvad det vil sige at arbejde med kunst, og at give underviserne en begyndende fornemmelse for opgaven og målgruppen. De deltagende lærere ser frem til at gøre deres egne erfaringer i forbindelse med ”snuseforløbene” i efteråret 2020. Der er en forventning om, at ligesom de studerende skal modtage faglig undervisning og sparring fra lærerne, vil lærerne suge erfaring og viden til sig fra møderne med de studerende, og undervejs i ”snuseforløbene” kunne begynde at danne sig et egentligt billede af, hvordan et længere forløb vil kunne se ud.

Ambitionen er, at Kulturskolen med tiden vil kunne udarbejde kunstuddannelsens egne formål og visioner ud fra møderne med de studerende og de høstede erfaringer.
Der er planlagt tre ”snuseforløb” i efteråret; Tegning, Tryk – fra ide til færdigt udtryk samt Keramik og form. Efter forløbene vil Kulturskolen evaluere og på den baggrund tilrette i planerne for opstart af selve kunstuddannelsen.

Den 3-årige kunstuddannelse

Kunstuddannelsen på Kulturskolen er et 3-årigt forløb med 10-14 klokketimers ugentlig undervisning fordelt på 4 formiddage om ugen. Mødetider er tilrettelagt ud fra blandt andet input fra bostederne, der ser en værdi i, at deres beboere kommer afsted fast hver dag.

Der vil være stor fleksibilitet i forhold til at studerende kan møde tidligt ind og få en kop kaffe og en snak eller vælge først at komme til undervisningsstart. På samme måde er der mulighed for at de studerende kan blive og spise frokost eller tage direkte afsted efter undervisningen. Undervisningen foregår på Kulturskolen, og underviserne vil være uddannede kunstpædagoger. Der vil være praktikforløb undervejs i uddannelsen skræddersyet til den enkelte studerende. I løbet af uddannelsen vil alle elever også blive præsenteret for kunstneriske miljøer rundt i blandt andet kommunens andre kulturinstitutioner.

Uddannelsesforløbet tilrettelægges i dialog med Nordhøj, hvor Kulturskolen bruger de erfaringer, der foreligger i forhold til at drive en kunstuddannelse, samt i samarbejde med den enkelte elev. Der vil hele tiden blive taget afsæt i et helhedsperspektiv på den enkelte studerendes hverdag.

De første studerende forventes at være klar til at starte op på uddannelsen umiddelbart efter vinterferien 2021. På det tidspunkt vil det nyetablerede billedkunstlokale også stå klart på Kulturskolen.

Det er endnu ikke afklaret, hvor mange elever der starter primo 2021, men det forventes at blive 3-5 elever, og så vil der være løbende optag gennem året i indkøringsperioden - herefter årligt. Kunstuddannelsen får en makskapacitet på 3-5 pr. årgang. Hertil kommer de ”snuseforløb”, som også løbende vil blive gennemført.

Efter endt uddannelse

Nordhøj bibeholder ansvaret for beskæftigelsesindsatser for målgruppen af voksne med udviklingshæmning. Det gælder både undervejs under uddannelsen, men også efter endt uddannelse. Her vil der være en overlevering og udslusning videre til beskæftigelsestilbud.

Her får de tidligere studerende mulighed for at arbejde videre med kunst i Nordhøjs kreative værksted, såfremt det er det de ønsker. Undervejs i uddannelsesforløbet, samt før og efter, vil Nordhøj være i dialog med de studerende om, hvad de ønsker og kan bruge uddannelsen til, og hvad de håber at opnå ved at tage uddannelsen.

Seksuelle overgreb mod børn er forhold, hvor afhængige, udviklingsmæssigt umodne børn og unge drages med ind i seksuelle handlinger, som de ikke forstår den fulde rækkevidde af. Fordi børn og unge ikke forstår den seksuelle situation fuldt ud, kan de ikke give samtykke til aktiviteten. Incest er seksuelle forhold mellem biologisk beslægtede personer, enten i nedadstigende linje (forskellige generationer) eller mellem søskende.

En undersøgelse af den landsdækkende behandlingsindsats til mennesker med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen viser, at 2% af en årgang har været udsat for alvorlige seksuelle overgreb. Det svarer til ca. 100.000 borgere, der har været alvorligt seksuelt krænket i barndommen. Af disse 100.000 udvikler 60-80% senfølger, hvilket svarer til 60.000-80.000 borgere med behov for højt kvalificeret behandling og social støtte (Videnscenter for Psykotraumatologi, Syddansk Universitet, Socialstyrelsen 2015).

Socialstyrelsen udgav i 2019 en analyse af indsatsen til voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barn- og ungdommen (Analyse af senfølgeområdet, Socialstyrelsen 2019). Analysen viser, at mange fagprofessionelle oplever, at de mangler viden og kompetencer i mødet med voksne med senfølger. Det handler dels om viden om hvad senfølger er og hvilke redskaber, der kan bruges. Men det handler også om, at sammensætningen af problematikker kan være meget kompleks og have alvorlig påvirkning på menneskets liv.

Traumer og ubehandlet PTSD efter overgrebene vil for personen med senfølger ofte udvikle sig til psykiske lidelser som f.eks. personlighedsforstyrrelser, skizofrene lidelser, depression og angst. Af fysiske og funktionelle lidelser ses ofte smerter i muskler, knogler, mave, underliv med vandladningsbesvær, smerter og kramper, fibromyalgi, kronisk træthedssyndrom, irritabel tyktarm m.fl. 

I barndommen og ungdommen ses ofte ringe skoleudbytte. I voksenlivet opleves social isolation, skyld og skamfølelse, misbrug, vold og kriminalitet, problemer med forældrerollen, parforholdsproblemer og hjemløshed.

Borgere med senfølger af seksuelle overgreb har mulighed for at få hjælp af egen læge, som kan henvise til psykologbehandling eller til Center for Seksuelt Misbrugte Syd i regionen.

Andre muligheder for hjælp er kommunens behandlingsmedarbejdere på f.eks. misbrugsområdet, socialpædagogisk støtte eller tilbud i regi af Kolding Kommunes Familiebehandling. Derudover findes der frivillige tilbud som f.eks. Kolding Selvhjælp, Center for Seksuelt Misbrugte Syd – Frivilligsektion, Kvisten og Landsforeningen Spor.

Gennemsnitsalderen for henvendelse i centrene for senfølger er 38 år, hvoraf 54% er i alderen 28-41 år. Alderen ved første overgreb er i gennemsnit 8 år, og overgrebene varer i gennemsnit 8 år. Gennemsnitsalderen for hvornår de første gang fortæller andre om overgrebene er 22 år.

Landsforeningen Spor er landsforening for voksne med senfølger af seksuelle overgreb. Spor har udviklet hjemmesiden ”Senfølger i virkeligheden”, som formidler viden om mennesker med senfølger af seksuelle overgreb i barndommen og ungdommen. Formålet med hjemmesiden er at oplyse, inspirere og give redskaber til at tackle hverdagen, og den henvender sig til senfølgeramte, deres pårørende og til fagpersoner gennem film, øvelser, råd og andet videnstof.

Indholdet i materialet formidles af fagfolk inden for deres praksisfelt og mennesker med egne erfaringer. Blandt fagfolkene er medarbejdere fra Kolding Kommunes Misbrugscenter, som har været med til at lave materialet og har været med i en film om mødet med borgeren. Hjemmesiden kan ses ved at følge dette link: https://senfoelger.landsforeningen-spor.dk/modet-men-borgeren/ Filmen ligger under overskriften ”Kolding Misbrugscenter”.

Som en del af Selvværd og Sammenhæng sætter Kolding Kommunes Misbrugscenter fokus på det, der fylder for borgeren, og arbejder på at gøre hjælpen personlig og relevant. Det har resulteret i, at der er udpeget en tovholder for senfølger, samtidig med, at der er udarbejdet guideline, som medarbejderne kan bruge i mødet med borgere, som lider af senfølger. Implementeringen af viden, tovholder og guideline er endnu ikke igangsat i de øvrige organisationer, som kan møde borgere med disse udfordringer.

For yderligere at styrke indsatsen foreslår forvaltningen, at der igangsættes en designproces med henblik på at udarbejde en handleplan for borgere med senfølger af seksuelle overgreb. Som en del af designprocessen vil relevante interessenter som eksempelvis Center for Seksuelt Misbrugte, Kolding Selvhjælp og medarbejdere i andre forvaltninger i kommunen blive inviteret til at være med.

Der skal årligt udarbejdes en oversigt over antallet af akutte og ansøgte magtanvendelser overfor de borgere, som kommunen er ansvarlig for.

Magtanvendelse er et fysisk indgreb i selvbestemmelsesretten. Det grundlæggende princip er, at magtanvendelse aldrig må erstatte omsorg, pleje og pædagogisk hjælp. Hvis magtanvendelse er påkrævet, skal det udøves skånsomt og så kortvarigt som muligt.

Magtanvendelse kan være foregået som led i en akut opstået situation, hvor det i praksis vil være personalet på bostedet, som træffer den konkrete beslutning om indgrebet. I en akut opstået situation kan der efter serviceloven lovligt foretages magtanvendelse ved at fastholde eller føre en borger til et andet opholdsrum. Magtanvendelse skal efterfølgende registreres og indberettes til Handicaprådgivningen, hvis Kolding Kommune er handlekommune for borgeren.

Derudover er der efter serviceloven også mulighed for at ansøge handlekommunen om tilladelse til at anvende magt overfor en bestemt borger. Serviceloven indeholder hjemmel til 6 former for magtanvendelse, der lovligt må anvendes efter en forudgående tilladelse fra borgerens handlekommune. Ansøgningen kan vedrøre eksempelvis personlige alarm- og pejlesystemer, fastholdelse i hygiejnesituationen, anvendelse af stofseler og flytning uden samtykke. Alle andre former for anvendelse af magt er ulovlige, men kan eventuelt vurderes som omfattet af reglerne om nødværge eller nødret.

Et eksempel på en ulovlig magtanvendelse er, hvor en borger er gået ind til en anden beboer og ikke vil gå ud derfra. Bostedets personale tager fat i borgerens arm. Der er ikke beskrevet, hvordan situationen forløber, bortset fra, at borgeren bliver meget vred. Det er ikke beskrevet, at det har været absolut påkrævet at fastholde borgeren i situationen. Fastholdelse kan ikke lovligt finde sted, hvis risikoen kan afværges på andre og mindre indgribende måder. Der mangler oplysninger om, hvorvidt det er blevet forsøgt at få borgeren til at samarbejde og forlade den anden beboers bolig, og hvordan indgrebet er foregået.

Magtanvendelse skal registreres og indberettes til borgerens handlekommune, hvilket er den kommune, der har ansvaret for borgerens ophold i tilbuddet. Derudover skal Socialtilsynet orienteres om magtanvendelse, der har fundet sted på tilbud som Socialtilsynet fører tilsyn med. I Socialtilsynet indgår indberetningerne om magtanvendelse i Socialtilsynets driftsorienterede tilsyn.

Handicaprådgivningen skal som borgerens handlekommune vurdere om en indberetning om akut magtanvendelse giver anledning til bemærkninger eller ændringer i kommunens afgørelse om hjælp, ligesom Handicaprådgivningen skal tage stilling til ansøgninger om tilladelse til magtanvendelse.

Magtanvendelse voksenområdet, Handicap, i 2019

Akut fastholdelse eller føring

I 2019 er der registreret 58 indberetninger om akut fastholdelse eller føring på Kolding Kommunes egne tilbud, på private tilbud eller tilbud beliggende i andre kommuner i forhold til borgere, hvor Kolding Kommune er handlekommune. Af de 58 indberetninger har Handicaprådgivningen vurderet, at der i 49 tilfælde var tale om magtanvendelse efter reglerne i serviceloven eller nødværge/nødret. I 2018 blev der registeret 59 magtanvendelser efter reglerne i serviceloven eller nødværge/nødret. 

Nedenstående tabel viser fordelingen af indberetninger om akut magtanvendelse, som Handicaprådgivningen har modtaget i 2019.  Tallene for 2018 er medtaget i tabellen til orientering.

*Med ”udenbys borgere” menes borgere der kommer fra Kolding Kommune og bor i botilbud i andre kommuner.

Kolding Kommune er desuden opholdskommune for borgere, der bor på Kofoedsminde. Kofoedsminde er en institution for udviklingshæmmede borgere, der har begået grov eller personfarlig kriminalitet. Handicaprådgivningen har i 2019 modtaget 2 indberetninger om akut magtanvendelse fra Kofoedsminde.
 

Ansøgt brug af magt

Handicaprådgivningen har i 2019 modtaget 12 ansøgninger om magtanvendelse, herunder har Handicaprådgivningen behandlet 3 sager om flytning uden samtykke. I 2018 modtog Handicaprådgivningen 10 ansøgninger om magtanvendelse.

Nedenstående tabel viser fordelingen af de ansøgte tilladelser, som Handicaprådgivningen har modtaget i 2019. Tallene for 2018 er medtaget i tabellen til sammenligning.

Udvalget træffer for hvert regnskabsår beslutning om, når og hvor udvalgets møder skal

holdes.

Fastlæggelse af mødeplan har til formål at lette udvalgsmedlemmernes arbejdstilrettelæggelse

og koordinering med arbejdet i Byrådet.

Udvalgets mødeplan kan af ethvert medlem af udvalget indbringes for Byrådet til stillingtagen.

Bestemmelsen skal sikre, at der ikke af et flertal i udvalget fastsættes en mødeplan, der er

uhensigtsmæssig for et mindretal af udvalgsmedlemmerne.

I praksis fastlægges mødeplan for udvalgets ordinære møder i udvalgets forretningsorden, der

tillige indeholder bestemmelse om indkaldelse af ekstraordinære udvalgsmøder.

Jf. Kolding Kommunes regulativ om vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer,
punkt 2, fremgår, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for
varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelse sker efter anmodning fra Byrådet
eller Byrådets udvalg, på grund af en protokolleret beslutning.