Dagsorden eller referat
Referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
09-10-2014 13:30:00 |
---|---|
Udvalg: |
Handicaprådet |
Sted: |
Udvalgslokalet, 4. sal, |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 14/623
Resumé
Handicaprådet ønsker en orientering om inklusion i folkeskolen.
Sagen behandles i
Handicaprådet (orientering).
Forslag
Senior- og socialdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Historik
Som led i regeringens og kommunernes mål om øget inklusion i folkeskolen vedtog et bredt politisk flertal i 2012 en ændring af folkeskoleloven med det formål at inkludere flere elever med særlige behov i den almindelige undervisning. Lovændringen trådte i kraft maj 2012 med anvendelse fra skoleåret 2012/2013.
Om inklusion
Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt for at lære noget og for at udvikle sig. Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med pædagoger, lærere og andre børn og unge. Inklusionstankegangen betyder et perspektivskifte fra det enkelte barn til fokus på det fælles.
Lovændringen
Loven har til formål at øge inklusionen af elever med særlige behov i den almindelige undervisning. Lovændringen skal blandt andet være med til at sikre en bedre anvendelse af ressourcerne til gavn for alle børn og unge.
Konkret medfører loven, at specialundervisning fremover er forbeholdt elever med omfattende støttebehov. Denne nye afgrænsning medfører, at specialpædagogisk bistand alene omfatter støtte til elever i specialklasser og specialskoler samt støtte til elever, hvor undervisning i den almindelige klasse kun kan gennemføres med støtte i mindst ni klokketimer ugentligt.
Kommuneaftalen mellem regeringen og KL
Regeringen og kommunerne har med aftalen fastlagt en klar ambition for inklusion. Aftalen indeholder tre klare mål for omstillingen til øget inklusion:
- Andelen af elever, der skal inkluderes i den almindelige undervisning, øges. Målet er således, at andelen af elever i almindelig undervisning i 2015 er forøget fra 94,4 procent til 96,0 procent af det samlede elevtal i folkeskolen.
- Andelen af elever, der får 2 eller derunder i læsning, retstavning og matematisk problemløsning i 9. klasses afgangsprøve, skal være reduceret i 2015 og reduceret yderligere frem mod 2018.
- Elevernes trivsel fastholdes i takt med omstillingen til øget inklusion.
Chefpsykolog Bruno Nielsen og skolechef Morten Kirk Jensen vil fortælle om arbejdet med inklusion på folkeskole- og småbørnsområdet i Kolding Kommune.
Beslutning Handicaprådet den 09-10-2014
Orienteringen blev taget til efterretning.
Sagsnr.: 14/623
Resumé
Orientering om det vedtagne budget for 2015. Der tænkes især på, om evt. anbefalinger fra rådet er indeholdt i det vedtagne budget.
Økonomichefen er inviteret til mødet.
Sagen behandles i
Handicaprådet (orientering).
Forslag
Senior- og socialdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Handicaprådet den 09-10-2014
Orienteringen blev taget til efterretning.
Sagsnr.: 14/623
Resumé
I uge 39 har der været afholdt Frivilliguge i Kolding.
Der ønskes en evaluering i Handicaprådet mht. hvordan rådet/handicaporganisationerne har medvirket og med hvilket resultat.
Sagen behandles i
Handicaprådet.
Forslag
Senior- og socialdirektøren foreslår,
at sagen drøftes.
Beslutning Handicaprådet den 09-10-2014
Sagen drøftedes. Det bemærkedes, at festen blev afholdt i lokaler, der ikke var tilgængelige for handicappede.
Sagsnr.: 14/14259
Resumé
Til orientering forelægges en skematisk oversigt over de bestemmelser i serviceloven som er administrationsgrundlaget på Handicapområdet, ligesom der redegøres for hvilke bestemmelser, der rummer mulighed for lokale serviceniveauer.
Sagen behandles i
Socialudvalget samt orientering i Handicaprådet.
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Serviceloven er som udgangspunkt en rammelov, hvis bestemmelser i vidt omfang er bredt formuleret. Omdrejningspunktet er, at nødvendig hjælp gives til den/dem, der har behov, efter en individuel og konkret vurdering. Det er således ikke en forudsætning i serviceloven, at man som borger har ret til ”den bedst mulige” hjælp.
Servicelovens indeholder både præcise bestemmelser, mere vagt formulerede bestemmelser, hvor en faglig vurdering skal foretages (f.eks. tabt arbejdsfortjeneste) og bestemmelser, der baseres på udpræget skøn (f.eks. hjemmevejledning §85).
Lovens karakter indebærer, at det kommunalpolitiske råderum varierer afhængig af, hvilke bestemmelser, der tales om.
Nedenfor er en gennemgang af det lokalpolitiske handlerum i udvalgte bestemmelser i serviceloven, som er hentet i en rapport om den statslige regulering af det specialiserede socialområde, som er udarbejdet i et samarbejde mellem Indenrigs-, Finans- og Socialministeriet samt KL.
Indsats
§§ 41, og 100 Merudgiftsydelserne på børne- og voksenområdet.
Ikke rum for lokale niveauer
§ 52. Indsatsen over for udsatte børn og unge. Rum for
lokale niveauer
§ 85. Personlig støtte. Rum for lokale niveauer
§ 97. Ledsagerordninger. Begrænset rum for lokale
niveauer
§§ 107-110. Botilbudsområdet. Rum for lokale niveauer
§§ 112-116. Hjælpemiddelområdet. Ikke rum for lokale niveauer
Det er forvaltningens vurdering, at bestemmelserne i § 42 omkring tabt arbejdsfortjeneste kan sidestilles med merudgiftsydelserne, og der således ikke er rum for lokale niveauer.
Det kan i øvrigt oplyses, at der foreligger politisk godkendte serviceniveauer vedrørende § 85 personlig støtte samt aflastning for børn og voksne.
Beslutning Socialudvalget den 17-09-2014
Godkendt.
Beslutning Handicaprådet den 09-10-2014
Sagen blev taget til efterretning.
Bilag
Sagsnr.: 14/13978
Resumé
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold har udmøntet puljen ”Mestringskurser for personer med udviklingshæmning”.
Mestringskurser for voksne med udviklingshæmning har til formål at udvikle og afprøve informations- og vejledningsmateriale samt undervisningsforløb, der direkte kvalificerer personer med kognitive funktionsnedsættelser til i højere grad at udøve deres medborgerskab, og bidrage til at formidle viden og færdigheder, der understøtter selvstændig beslutningstagen og deltagelse i samfundet.
Sagen behandles i
Socialudvalget samt orientering i Handicaprådet.
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår
at Socialudvalget godkender Kolding Kommunes deltagelse i afprøvningen af mestringskursusforløbet for voksne med udviklingshæmning, og
at Socialudvalget godkender Senior- og Socialforvaltningens ansøgning til Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold om 31.611 kr. til deltagelse i Mestringskurser for personer med udviklingshæmning
Sagsfremstilling
Målet med projektet er at bidrage til at understøtte voksne med udviklingshæmning i at kende og udøve sine rettigheder som borger, at kunne træffe egne valg, tage ansvar for deres egen tilværelse og i at bidrage til samfundet efter bedste evne.
Projektet bygger videre på et tidligere satspuljeprojekt målrettet undervisning på STU (Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse) i medborgerskab for unge med kognitive funktionsnedsættelser.
Erfaringerne viser imidlertid, at en større målgruppe blandt voksne med udviklingshæmning vil kunne profitere af en opkvalificering i forhold til deltagelse i samfundslivet og i forhold til at opnå større viden og bevidsthed om egne rettigheder og pligter. Tillige har der ikke i Kolding været udbudt kurser i medborgerskab via STU.
I Kolding har vi i alt 182 personer med betydelige funktionsnedsættelser i beskyttet beskæftigelse samt i aktivitets- og samværstilbud, hvilket er projektets målgruppe.
Indsatsen vil bidrage til at sætte handling bag ordene i forvaltningens Selvværdsstrategi, idet indsatsen støtter op omkring at kunne være herre i eget liv. Indsatsen vil derfor efter udviklingsprojektets udløb blive integreret i driften og i det daglige arbejde.
Økonomi
Der er afsat i alt 600.000 kr. til delvis kompensation til fordeling til de 10 kommuner eller regioner, der udvælges til at afprøve mestringskurset. Midlerne fordeles over to ansøgningsrunder, hvor anden ansøgningsrunde udmøntes til ansøgere, der har modtaget tilskud ved første runde.
Vi har - med forbehold for godkendelse i Socialudvalget - ansøgt ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold om 31.611 kr. til gennemførelse af projektets første forløb. Dette dækker over udgifter til vikardækning for underviser, transport for deltagerne og udgifter til aktiviteter i projektet.
Projektet har ingen yderligere økonomiske konsekvenser og forventes finansieret inden for rammen, ligesom den fremtidige drift af Mestringskurser vil blive implementeret inden for rammen.
Beslutning Socialudvalget den 17-09-2014
Godkendt.
Beslutning Handicaprådet den 09-10-2014
Sagen blev taget til efterretning.
Bilag
Sagsnr.: 14/7027
Resumé
Handicaprådgivningen har på baggrund af resultatet fra dialogmødet den 23. april 2014 udarbejdet handleplan, som har været drøftet med dialoggruppen af forældre på møde den 3. juni 2014.
Tilføjelse til resumé
Handlingsforslagene fra samarbejdet mellem dialoggruppen og Handicaprådgivningen er indarbejdet i en egentlig handleplan. Planen har været til høring hos deltagerne i dialoggruppen, ligesom den har været drøftet med socialrådgiverne i Handicaprådgivningens børneteam.
Sagen behandles i
Socialudvalget samt orientering i Handicaprådet.
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning
Nyt forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår
at handleplanen godkendes.
Sagsfremstilling
På baggrund af tilbagemeldinger fra deltagere i dialogmødet den 23. april 2014 har Handicaprådgivningen som aftalt udarbejdet handleplan. Planen har den 3. juni 2014 været drøftet med den dialoggruppe af forældre, som meldte sig efter mødet den 23. april 2014 suppleret med de forældre, som Handicaprådgivningen inden tiden brugte som sparringsgruppe.
Handlingsforslagene er samlet under 3 overskrifter: Samarbejde, Rådgivning og Sagsbehandling. Udover de konkrete handlingsforslag, der bygger på tilbagemeldinger fra forældrene, er der taget kontakt til Haderslev Kommune og aftalt et samarbejde omkring organisering af arbejdet, håndtering af klagesager, sagsprocedurer m.v. Dialoggruppen var generelt meget positive i forhold til handleplanen. De konkrete bemærkninger, der fremkom, indarbejdes i planen. Dialoggruppen mødes igen inden sommerferien for at færdiggøre gennemgangen.
Handleplanen supplerer de tiltag, der allerede var iværksat inden dialogmødet. Det handler væsentligst om:
- Opfølgning på Koldingmetoden.
- Løbende dialog med sparringsgruppe af forældre med handicappede børn.
- Iværksat forældrekurser for nye forældre til handicappede børn.
- Iværksat et tværfagligt rådgivningsteam pr. 1. marts 2014 for nye familier til handicappede børn. Der er involveret socialrådgiver fra Handicaprådgivningen og pædagogiske medarbejdere fra aflastningstilbuddet ”Toppen”. Medarbejderne er opsøgende i forhold til familierne.
- Afskaffet telefontid for at forbedre tilgængelighed.
- Etableret åben rådgivning for voksne handicappede på CSV (STU. Fabriksvej) og Kulturhuset.
Handicaprådgivningen undersøger endvidere muligheden for at lave en informationsside, der henvender sig til handicaprådgivningens borgere på kolding.dk.
Endvidere er der taget kontakt til DH (Danske Handicaporganisationer) centralt for at indlede et samarbejde om at finde løsninger på den tillidskrise, der er generelt findes mellem kommuner og handicappede borgere/familier med handicappede børn og unge.
Tilføjelse til sagsfremstilling
Handleplanen, der er udarbejdet i et samarbejde mellem dialoggruppen af forældre og Handicaprådgivningen indeholder både nye tiltag, der er fremkommet via forslag fra forældrene, som tiltag, der var iværksat inden dialogmødet.
Det drejer sig f.eks. om samarbejdsmøder, hvor der har været gennemført projektforløb omkring tværgående samarbejde i forbindelse med ”Den trygge vej” og TUS-møder. Disse supplerer som nævnt i tidligere sagsfremstilling en række yderligere tiltag, der ligeledes var iværksat inden dialogmødet.
I relation til samarbejdet med Haderslev Kommune har der været afholdt et samarbejdsmøde, hvor der gensidigt blev udvekslet erfaringer omkring sagsbehandlingen. Input herfra er indarbejdet i handleplanen.
Beslutning Socialudvalget den 18-06-2014
Et enigt udvalg besluttede:
At handleplanen forelægges udvalget på mødet i september måned
At der afholdes et opfølgningsmøde med de udvalgte deltagere fra dialogmødet, når handleplanen er udrullet
At det pålægges Senior- og Socialdirektøren at iværksætte en designproces med Socialudvalget om handicapområdet i Kolding Kommune.
Beslutning Socialudvalget den 17-09-2014
Godkendt med den tilføjelse, at et enigt udvalg udtrykte stor ros og anerkendelse til såvel dialoggruppen af forældre som Handicaprådgivningens samarbejde.
Beslutning Handicaprådet den 09-10-2014
Sagen blev taget til efterretning.
Handicaprådet indstiller til Socialudvalget, at der afholdes et opfølgende dialogmøde.
Beslutning Socialudvalget den 22-10-2014
Et enigt udvalg besluttede, at der afholdes et opfølgende dialogmøde i løbet af 1. halvår af 2015.
Bilag
Sagsnr.: 14/6774
Resumé
Socialudvalget vedtog på mødet den 23. april 2014, at udvalget ønskede forslag til initiativer, der kunne imødegå de snitfladeproblematikker, som organiseringen på det specialiserede socialområde medfører
Sagen behandles i
Socialudvalget samt orientering i Handicaprådet.
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår
at orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
I takt med at såvel lovgivning som de formelle krav til sagsbehandling er blevet tiltagende komplekse, har det været nødvendigt at specialisere indsatsen på området.
Det har medført et øget behov for koordinering mellem afdelingerne på det specialiserede socialområde – både internt og i forhold til eksterne parter.
I forbindelse med dannelse af Senior- og Socialforvaltningen har forvaltningens chefgruppe iværksat tre initiativer, der dels skal udfordre dele af den eksisterende organisation, dels skal tydeliggøre den overordnede strategiske ramme for det fremtidige arbejde. Der er udarbejdet kommissorier for arbejdet, som igangsættes i løbet af efteråret 2014.
Kommissorierne vedlægges som bilag og gennemgås på mødet.
Beslutning Socialudvalget den 17-09-2014
Godkendt.
Beslutning Handicaprådet den 09-10-2014
Orienteringen blev taget til efterretning.
Bilag
Sagsnr.: 14/620
Resumé
Generel orientering til Handicaprådet.
Sagen behandles i
Handicaprådet (orientering).
Forslag
Senior- og socialdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Orientering fra Handicaprådsmedlemmerne og Handicapchefen.
Beslutning Handicaprådet den 09-10-2014
Orienteringen blev taget til efterretning.