Dagsorden eller referat

Sagsnr.: 16/18097

Bilag

• Bevillingsoversigt 2018-2021
• Budgetstrategi 2018, udkast

Sagsnr.: 16/13020

Sagsnr.: 16/7348

Sagsnr.: 16/15797

Sagsnr.: 17/2865

Resumé

Ansøgning om anlægsbevilling vedrørende projekt nr. 4841 - Lindegade Christiansfeld, etablering af fortov.

 

Projektet indgår i investeringsoversigten for budget 2017.

Sagen behandles i

Teknikudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.

Forslag

Den konstituerede by- og udviklingsdirektør foreslår,

 

at bevillingsansøgningen imødekommes.

Sagsfremstilling

Der skal etableres fortov langs nordsiden af Lindegade i Christiansfeld mellem Aldi i vest og Fakta i øst – en strækning på ca. 350 m.

 

Projektet indebærer etablering af nyt afvandingssystem samt højderegulering af de private indkørsler, som forudsættes lagt i SF-sten. Desuden etableres der nyt belysningsanlæg.

 

Kortet nedenfor viser, markeret med rødt, hvor fortovet anlægges.

 

Ansøgningens bevillingsmæssige konsekvenser:

	Udgift
Anlægsbevilling	1.480.000 kr.

 

Fordeling af rådighedsbeløb:

	Udgift
Nødvendigt rådighedsbeløb 2017	1.480.000 kr.

 

Ansøgningens finansiering:

Der er i investeringsoversigten for 2017 afsat 1.260.000 kr. til projektet. De resterende 220.000 kr. finansieres fra p.nr. 4782 Pulje til mindre vejprojekter. Beløbet blev disponeret i sag nr. 6 på Byrådets møde den 29. februar 2016 og blev ved bevillingskontrollen ultimo 2016 overført fra 2016 til 2017.

Centralforvaltningens bemærkninger

Der er ikke yderligere bemærkninger til sagen.

Beslutning Teknikudvalget den 06-03-2017

Forslaget indstilles til godkendelse.

Beslutning Økonomiudvalget den 20-03-2017

Forslaget indstilles til godkendelse.

Beslutning Byrådet den 27-03-2017

Godkendt.

Sagsnr.: 17/3019

Resumé

Ansøgning om anlægsbevilling vedrørende projekt nr. 4842 - Fynsvej, Nr. Bjertvej, bedre trafikafvikling fra nr. Bjert.

 

Projektet indgår i investeringsoversigten for budget 2017.

Sagen behandles i

Teknikudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.

Forslag

Den konstituerede by- og udviklingsdirektør foreslår,

 

at bevillingsansøgningen imødekommes.

Sagsfremstilling

Der opleves forsinkelser for højre- og venstresvingende fra Nr. Bjertvej til Fynsvej i myldretiden. Særligt i morgenmyldretiden opstår der problemer med, at venstresvingende trafik stuver tilbage og lukker for højresvingsbanen og blokerer for biler, der skal mod nord. Situationen forventes at blive forværret, når byudviklingen i Eltang samt kontorbyggeri ved Birkemosevej etableres.

 

Trafikafviklingen forbedres ved at etablere dobbelt venstresving. Vejen udvides på den nordlige side af vejen, hvor der anlægges et nyt højresvingsspor, som er ca. 40 m langt.

 

Anlægsudgifter	650.000 kr.
Projektering, udbud, tilsyn og uforudsete udgifter	300.000 kr.
Samlet overslag	950.000 kr.

 

 

 

Ansøgningens bevillingsmæssige konsekvenser:

	Udgift
Anlægsbevilling	950.000 kr.

 

Fordeling af rådighedsbeløb:

	Udgift
Nødvendigt rådighedsbeløb 2017	950.000 kr.

 

Ansøgningens finansiering:

Det ansøgte rådighedsbeløb er i overensstemmelse med de afsatte midler i investeringsoversigten for 2017.

Centralforvaltningens bemærkninger

Der er ikke yderligere bemærkninger til sagen.

Beslutning Teknikudvalget den 06-03-2017

Forslaget indstilles til godkendelse.

Beslutning Økonomiudvalget den 20-03-2017

Forslaget indstilles til godkendelse.

Beslutning Byrådet den 27-03-2017

Godkendt.

Sagsnr.: 17/3020

Resumé

Ansøgning om anlægsbevilling vedrørende projekt nr. 4843 - Nr. Bjertvej, Skolebakken, signalanlæg i krydset.

 

Projektet indgår i investeringsoversigten for budget 2017.

Sagen behandles i

Teknikudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.

Forslag

Den konstituerede by- og udviklingsdirektør foreslår,

 

at bevillingsansøgningen imødekommes.

Sagsfremstilling

I krydset Nr. Bjertvej/Skolebakken er der trafikafviklingsproblemer i morgen- og eftermiddagsmyldretiden. Trafikanter fra Skolebakken har vanskeligt ved at komme ud på Nr. Bjertvej. Krydset er desuden utrygt med den udformning, det har i dag, hvor der er mange forhold trafikanterne skal holde øje med. Der er dog ikke registreret uheld. Etablering af et signalanlæg kan sikre bedre forhold i spidsbelastningsperioder og bedre forhold for cyklister og fodgængere.

 

 

Med projektet er det muligt at forbedre forholdene for cyklister ved at erstatte de eksisterende cykelbaner på strækningen med cykelstier, hvilket medfører, at der vil være cykelstier på Nr. Bjertvej hele vejen igennem byen.

 

Fodgængere vil have nemmere ved at krydse Nr. Bjertvej via fodgængerfelterne i det nye signalanlæg.

 

Projektet indeholder korte svingbaner, da der er taget hensyn til den begrænsede plads på stedet. Svingbaner vil ikke kun være til gavn for trafikken mod Skolebakken, men der vil også være svingbaner/lommer for trafik mod Sletteskovvej og Kiwi, hvorved den svingende trafik ikke vil genere den ligeud kørende trafik.

 

Der etableres desuden en helle ud for Sletteskovvej, der kan anvendes som støttepunkt i forbindelse med krydsning, selvom hellen etableres med lille niveauspring til vejen af hensyn til arealbehovet for store køretøjer fra Sletteskovvej mod øst.

 

Projektet kræver arealerhvervelse fra 7-8 lodsejere på den sydlige side af Nr. Bjertvej. Ved 2 af de berørte lodsejere vil projektet erhverve en væsentlig del af forhaven, hvorved cykelsti og fortov kommer væsentligt tættere på disse to huse.

 

 

 

Nr. Bjert Kirke generes af støj fra Nr. Bjertvej. Støjgener skaber utilfredsstillende forhold på kirkegården for pårørende og personale. Kirken ønsker derfor en reduktion i støjen. I projektet er der indarbejdet tiltag, der kan medvirke til en støjreduktion. Etablering af en kantstensafgrænset cykelsti ud for kirken, midterhellen og rød støjreducerende asfalt skal medvirke til at sikre en lavere hastighed og herved en støjreduktion. Disse ekstra tiltag andrager ca. 400.000 kr. af den samlede pris.

 

Projektet vil have betydning for ejendomme med vejadgang i selve krydsområdet. Nr. Bjært Smedie anvender i dag et areal umiddelbart nord for krydset til vareaflæsning og opbevaring. Dette er allerede i dagens situation meget uhensigtsmæssigt.

 

Der har været dialog med Nr. Bjært Smedie, som ønsker, at kommunen opkøber ejendommene Nr. Bjertvej 85 og Sletteskovvej 1, 3 og 5. Opkøbene andrager i størrelsesorden 5 mio. kr. Det har ikke været muligt at rumme inden for projektøkonomien. Det har ligeledes været vurderet, om der kan etableres et alment boligprojekt på grundene, men det vurderes ikke økonomisk rentabelt.

 

I forbindelse med analyserne af mulige trafikløsninger for Nr. Bjertvej/Skolebakken har forvaltningen undersøgt forskellige alternativer.

 

Anlægget af krydset sker i 2018.

 

Udgifter

Anlægsudgifter	3.100.000 kr.
Projektering, udbud, tilsyn (15%)	465.000 kr.
Arealerhvervelse	100.000 kr.
Uforudsete udgifter	370.000 kr.
Samlet overslag	4.035.000 kr.

 

Ansøgningens bevillingsmæssige konsekvenser:

	Udgift
Anlægsbevilling	4.035.000 kr.

 

Fordeling af rådighedsbeløb:

	Udgift
Nødvendigt rådighedsbeløb 2017	600.000 kr.
Nødvendigt rådighedsbeløb 2018	3.435.000 kr.

 

Ansøgningens finansiering:

De ansøgte rådighedsbeløb er i overensstemmelse med de afsatte midler i investeringsoversigten for 2017 og 2018.

Centralforvaltningens bemærkninger

Der ikke yderligere bemærkninger til sagen.

Beslutning Teknikudvalget den 06-03-2017

Forslaget indstilles til godkendelse.

Beslutning Økonomiudvalget den 20-03-2017

Forslaget indstilles til godkendelse.

Beslutning Byrådet den 27-03-2017

Godkendt.

Sagsnr.: 17/3406

Sagsnr.: 14/3442

Resumé

Ansøgning om tillægsbevilling til anlægsbevilling til p.nr. 4748, Cykelby udenfor pulje.

 

Indeholdende forslag til fordeling af puljen for 2017.

Sagen behandles i

Teknikudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.

Forslag

Den konstituerede by- og udviklingsdirektør foreslår,

 

at bevillingsansøgningen imødekommes.

Sagsfremstilling

Cykelfremme er et fokusområde i Teknikudvalgets udvalgspolitik, der blandt andet skal forbedre mobiliteten og trafiksikkerheden. Desuden beskriver Mobilitetsplanen en række indsatser i form af fysiske forandringer og adfærd blandt andet ved at forbedre fremkommeligheden og servicen for cyklister samt at få flere børn og unge til at cykle dagligt.

 

Der er afsat 1,0 mio. kr. årligt til cykelfremmende tiltag i budget 2017-2020.

 

Mobilitetsplanen ridser en række forskellige tiltag op, som skal sikre, at flere i Kolding Kommune begynder at cykle. På baggrund af det foreslår By- og Udviklingsforvaltningen at anvende midlerne på følgende tiltag:

 

Projekter i 2017:	Nettobudget
Cykellegebane i Legeparken	250.000 kr.
IBA-projekt	75.000 kr.
Design Week – cykelprioritering i Kolding midtby	40.000 kr.
Trafiksikkerhed: Fluorescerende rundkørsel + cykelsti	65.000 kr.
Supercykelrute: Test en elcykel	120.000 kr.
Supercykelrute: Gymnasiekampagne	200.000 kr.
Hyperaktive skolebørn - test en elcykel	65.000 kr.
Kampagne: Vi Cykler Til Arbejde	35.000 kr.
Cykelstafetten Kolding	25.000 kr.
Cykelfremme kommunikation	125.000 kr.
Samlet sum	1.000.000 kr.

 

Cykellegebane i Legeparken

Cyklistforbundet og Nordea-fonden udlovede i efteråret 2015 en pulje særligt rettet mod etablering af cykellegebaner. Puljen gav støtte til 10 cykellegebaner på tværs af alle landets kommuner med op til 500.000 kr. inklusive moms pr. sted. Ud af alle ansøgninger blev Kolding Kommune valgt som én af de i alt 10 heldige kommuner til at modtage støtte til cykellegebanen ”Bremsesporet”. ”Bremsesporet” blev blandt andet valgt på grund af den unikke placering i Legeparken.

 

En cykellegebane er et sted, hvor man kan træne sin cykelsikkerhed, hvilket vil sige de basale cykelmanøvrer som at holde balancen, starte og bremse sikkert, styre med én hånd, se til siden og tilbage uden for meget slinger, orientere sig i forhold til andre og aflæse, hvad andre gør, og handle derefter.

 

Der er pt. en dialog med Cyklistforbundet og Nordeafonden om blandt andet placeringen med mere, som vi afventer en afgørelse omkring.

 

 

IBA-projekt

Kolding Kommune vil sammen med IBA, Erhvervsakademi Kolding, lave et projekt omkring udvikling af cykelkulturen i uge 14, 2017.

 

IBA har i en længere årrække haft et tæt samarbejde med et universitet i Loeven, som årligt har sendt 40-50 studerende til Kolding for sammen med 10-15 af IBA’s egne studerende at arbejde med forskellige projekter under ”International ICT Week” (ICT = Information and Communication Technology). For første gang skal de arbejde i Kolding på 3 forskellige cases ud fra den overordnede problemstilling: Hvordan får vi flere til at cykle i Kolding?

 

De studerende arbejder tværfagligt i projektgrupper, som er inddelt med én fra hver af de 3 fagretninger, Multimedie, Internet of things samt Entreprenørskab. Der bliver tilknyttet 2 virksomheder, som beskæftiger sig med cykelinfrastruktur og byrumsinventar, som skal være sparringspartnere for de studerende. Derudover skal en overordnet cykelpersonlighed inspirere og lede de studerende gennem hele ugen med sin høje cykelmæssige faglighed.

 

Som slutprodukt skal hver gruppe have en prototype færdig til fredag i uge 14, 2017, som skal være klar til at blive realiseret. Heraf bliver de 3 bedste projekter på tværs af alle projektgrupper valgt ud til præsentation og præmiering.

 

Midlerne skal således gå til at videreudvikle og/eller realisere ét eller 2 af projekterne. Desuden er det tænkt ind at tilknytte projektet til Design Week Kolding til offentliggørelse og præsentation af projekterne.

 

Design Week Kolding – cykelprioritering i Kolding midtby

I forbindelse med Design Week Kolding i uge 22, 2017 skal der arbejdes med at prioritere cyklerne mere igennem Kolding midtby.

 

Udfordringen for cyklisterne i midtbyen er, at der er mange udfordringer undervejs enten med manglende cykelstier, skiltning samt omveje i forhold til hvilken rute, der er mest naturlig for cyklisterne.

 

Der er behov for at etablere en cykelrute via Munkegade-Klostergade-Lille Brostræde-Brostræde-Farverstræde. Der fokuseres på at prioritere cyklisterne med afstribning, alternativ skiltning og flere oplevelser, så både biler og fodgængere bliver mere opmærksomme på cyklisterne på strækningen.

 

 

Trafiksikkerhed: Fluorescerende rundkørsel + cykelsti

Tree-Tops er et lokalt firma, der leverer fluorescerende produkter til brug i eksempelvis rundkørsler samt afstribninger på dobbeltrettede cykelstier, som sikrer en Black-light effekt til mere trafiksikkerhed.

 

Black-Light effekt kender man typisk fra diskoteker, hvor eksempelvis et usynligt stempel i hånden, hvide trøjer eller tænder lyser op, når de bliver lyst på med UV-lys.

 

Black-Light effekt

 

Som led i en forsøgsordning ønsker By- og Udviklingsforvaltningen at afprøve effekten af disse produkter på rundkørslen ved Højvangen og Vejlevej, den dobbeltrettede cykelsti langs Vejlevej mellem Højvangen og Viuf. Desuden ønskes det afprøvet inde i Kolding by på de to helleanlæg ved Parkskolen samt i lyskrydset ved Fynsvej/Lyshøj Alle/Bramdrup Skovvej.

 

 

Supercykelrute: Test en elcykel

Supercykelruten mellem Kolding og Christiansfeld er et statsstøttet projekt, som Kolding Kommune fik tilskud til fra Supercykelstipuljen tilbage i 2015. Strækningen er i alt 14 km og omfatter blandt andet en ny cykelsti mellem Taps og Vonsild samt en ny cykelsti på det nordligste stykke af Haderslevvej mellem Sydbanegade og Agtrupvej. 

 

Supercykelruten mellem Kolding og Christiansfeld

 

Strækningen er interessant i forhold til at teste elcykler som alternativ til at tage bilen. "Elcykeleksperimentet" vil være med til at fremme cyklisme på længere stræk og motivere pendlere med lignende transportafstande til at lade bilen stå og i stedet prøve med en elcykel. Der indkøbes 10 elcykler til formålet. Eksperimentet skal startes op i efteråret 2017, når supercykelruten står færdig.

 

I løbet af 1 år får 60-70 bilister mulighed for at stille bilen og teste en elcykel over 6-8 uger. Udover frisk luft og en sundere livsstil, deltager bilisterne også i forskellige konkurrencer. Målet er, at deltagerne gennem testperioden oplever de mange fordele ved elcyklen og ikke sætter sig ind i bilen igen efter testperioden.

 

Formålet med projektet er således at sætte fokus på muligheden for at anvende elcykel på de lidt længere pendlerture samt muligheden for at få en sundere livsstil og bidrage til at reducere belastningen på vejene og reducere CO2-udledningen fra transport.

 

Projektet evalueres løbende, indtil projektet er slut, hvorefter en endelig evaluering udfærdiges. Evalueringerne skal give os værdifuld læring til fremtidige indsatser.

 

Supercykelrute: Gymnasiekampagne

Gymnasiekampagnen er et adfærdsprojekt og projektforslag, hvor Koldings ungdomsuddannelser gennemfører et eller flere forløb med fokus på at få flere unge til at cykle i Kolding og især at få designet løsninger, der sikrer, at den nye supercykelsti bliver kendt og brugt.

 

Supercykelruten forbinder Koldings sydlige opland med midtbyen, hvor blandt andet flere ungdomsuddannelser er placeret. Det vil derfor være naturligt at få uddannelsesinstitutionerne til at tage aktivt del i projektet. Kampagnen skal starte i foråret 2017 og køre frem til slutningen af 2017.

 

Ungdomsuddannelserne er meget fokuseret på innovation og har grundviden og lærerassistance til at gennemføre projekter, som kommunen kan få nytte af. Erfaringer fra tidligere lignende projektkampagner andre steder i Danmark, senest Vejle, viser, at de unge er meget kreative og kan udvikle løsninger, som kan anvendes direkte og lokalt i et samarbejde med kommunen. Herved opnås et vigtigt samspil mellem uddannelserne og kommunen.

 

I ”Vejle Cykler”-projektet deltog eksempelvis 250 studerende med 50 projekter som resultat. Udover gav det en masse omtale og ikke mindst interesse fra Vejle Kommunes politikere, som siden har fulgt projektet nøje.

 

Det er afgørende for supercykelrutens succes, at kampagnen indeholder elementer, der får de unge i byen i tale og inddrager dem i løsninger. Billigere biler og en tendens til stigende hang til bekvemmelighed ved at køre bil blandt mange unge gør, at færre cykler i dag end for bare 5 år siden. De står ved en skillevej, hvor et kørekort i dag vejer ekstra tungt, og i stedet vil kommunen booste valget om at tage cyklen for dem ved at give dem ejerskab, fordi de bliver hørt. De unge er således en af nøglerne til at skubbe cykeltrafikken i byen i den rigtige retning. Hele supercykelruteprojektet vil derfor kunne løftes, fordi der også vil være knyttet medieomtale og kommunikation til projektforløbene på uddannelsesstederne.

 

Hyperaktive skolebørn - test en elcykel

Odense Kommune har over en periode udlånt elcykler til elever med diagnoser (f.eks. ADHD, autisme osv.), som er blevet visiteret til taxakørsel. Det har hidtil været en stor succes lokalt set, da der er sparet mange penge på den visiterede kørsel. Endnu vigtigere er, at eleverne er blevet gladere med mere selvværd, og de er blevet mere læringsparate grundet den indledende fysiske aktivitet.

 

I samarbejde med kørselskontoret og 2 skoler på specialskoleområdet i Kolding Kommune skal det undersøges, hvordan det kan fungere i praksis med elcykler til deres elever.

 

Kampagne: Vi Cykler Til Arbejde

Hvert år danner maj måned rammerne for Danmarks største motionskampagne, Cyklistforbundets cykelkampagne, ”Vi Cykler Til Arbejde”. Igen i år vil Kolding Kommune være samarbejdskommune og aktivt være med til at vise borgere og arbejdspladser engagement i grønne og sunde vaner. Lokal forankring af kampagnen er en vigtig faktor for at motivere virksomheder og deres medarbejdere til at deltage, og samtidig får kollegerne en oplevelse af at være med i noget stort – og det er stærkt motiverende.

 

Markedsføringen af kampagnen før, under og efter, den har kørt, er hvert år et vigtigt element i forhold til at få flere til at cykle. Blandt andet bliver der delt morgenbrød ud før kampagnens start i samarbejde med den lokale afdeling af Cyklistforbundet i udvalgte lyskryds til stor glæde for de forbipasserende.

 

Cykelstafetten Kolding

Cykelstafetten Kolding er et nyt og højprofileret cykelløb for motionister, som kommer til at foregå i Kolding by på en knap 10 km lang rute lørdag, den 12. august 2017. Ivan Basso og et par andre celebre cykelpersonligheder tage del i festlighederne, hvor midtbyen vil blive spærret af i sammenlagt 6 timer.

 

Cykelstafetten Kolding vil sammen med blandt andet City Kolding og Business Kolding skabe en masse samarbejder på tværs med de lokale erhvervsdrivende, uddannelsesinstitutioner samt interesseorganisationer, der får mulighed for at deltage aktivt, hvor de kan promovere deres produkter og ydelser.

 

Stafetten bliver derfor en god anledning til at kommunikere med kommunens cyklister, hvorved der kan være mulighed for at skabe endnu større interesse for cykling og cykelaktiviteter. Tiltagene skal udføres før og under Cykelstafetten Kolding og vil således understøtte forvaltningens generelle indsats for mere cykelfremme i Kolding, som beskrevet i dels Mobilitetsplanen samt i Teknikudvalgets fokusområder.

 

Cykelstafetten Kolding

 

Cykelfremme kommunikation

Kommunikation er et meget vigtigt redskab til få flere til at cykle. For at fokusere på cykelindsatsen, så borgere og virksomheder bliver bevidste om, at Kolding er en cykelby med rigtig meget at byde på, skal der sikres genkendelighed og ikke mindst synlighed. Kommunikation og branding skal – som de bløde virkemidler - betragtes som ligeså vigtige som hårde tiltag som fx etablering af cykelstier samt skiltning af cykelstier/cykelruter. Det er vigtigt at se indsatserne i en sammenhæng, og det skal kommunikationsindsatsen binde sammen.

 

Cykling, og det at tage cyklen frem for bilen, handler i høj grad om adfærd, og ændring af adfærd kræver motivation. Det skal opprioriteres gennem kommunikation-, branding- og markedsføringsaktiviteter for Kolding Cykelby og Kolding Cykler. En stor motivationsfaktor er at skabe tilgængelighed, men det er lige så vigtigt, at man ser sig selv som cyklist og kan identificere sig med det at være cyklist - at kommunikere, at der er andre end én selv, der cykler, og at man er del af et cykelfællesskab som faciliteres af Kolding Cykler. Det opnås bedst ved at investere i kommunikation, så den røde tråd og fortællingen bedre kan binde alle indsatserne sammen.

 

Ansøgningens bevillingsmæssige konsekvenser:

 

	Udgift	Indtægt
Oprindelig anlægsbevilling	785.000 kr.	40.000 kr.
Nødvendig anlægsbevilling	4.785.000 kr.	40.000 kr.
Tillægsbevilling til anlægsbevilling	4.000.000 kr.	0 kr.

 

Fordeling af rådighedsbeløb:

 

2017	1.000.000 kr.
2018	1.000.000 kr.
2019	1.000.000 kr.
2020	1.000.000 kr.

 

Ansøgningens finansiering:

De ansøgte rådighedsbeløb er i overensstemmelse med de afsatte midler i investeringsoversigten for 2017-2020.

 

Teknikudvalget vil hvert år blive forelagt en liste over de projekter, der prioriteres til udførelse det enkelte år.

Centralforvaltningens bemærkninger

Der er ikke yderligere bemærkninger til sagen.

Beslutning Teknikudvalget den 06-03-2017

Forslaget indstilles til godkendelse.

Beslutning Økonomiudvalget den 20-03-2017

Forslaget indstilles til godkendelse.

Beslutning Byrådet den 27-03-2017

Godkendt.

Sagsnr.: 16/15412

Resumé

Ansøgning om udgiftsneutral tillægsbevilling til anlægsbevilling vedrørende p.nr. 4825 - Ved Koldingvej, Vester Nebel - et boligområde.

 

Projektet er medtaget i prioriteringen af byggemodningsrammen og finansieres således af eksisterende ramme til byggemodning.

Sagen behandles i

Teknikudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.

Forslag

Den konstituerede by- og udviklingsdirektør foreslår,

 

at bevillingsansøgningen imødekommes.

Sagsfremstilling

I forbindelse med at Kolding Kommune skulle udarbejde lokalplan for matr.nr. 13e, Vester Nebel by, Vester Nebel, (lokalplan 0643-12 Ved Koldingvej, Vester Nebel – haveboligområde) er der gennemført arkæologiske forundersøgelser og andre forundersøgelser med henblik på at finde den korrekte regnvandshåndtering.

 

Som beskrevet i punktet vedtaget af Byrådet den 31. oktober 2016, søges der nu om tillægsbevilling til anlægsbevilling til selve byggemodningen af området.

 

Projektet er medtaget i prioriteringen af byggemodningsrammen og finansieres således af eksisterende ramme til byggemodning.

 

Byggemodningen vil bestå af 47 parcelhusgrunde og 1 storparcel til 30 tæt-lave ejendomme.

 

 

Anlægsbevillingen vedrører både etape 1 og 2.

 

Overslaget for byggemodningen inkluderer allerede afholdte udgifter til forundersøgelser og udgør 15.700.000 kr. Beløbet dækker over bl.a. tilslutningsafgifter til el, vand, varme og kloak, projektering, beplantning og anlæggelse af veje. Der indgår ikke jorderhvervelse i denne bevilling.

 

De samlede salgsindtægter ventes at indbringe 22.975.000 kr.

 

Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger:

 

	Udgift	Indtægt
Oprindelig anlægsbevilling	1.500.000 kr.	0 kr.
Nødvendig anlægsbevilling	15.700.000 kr.	22.975.000 kr.
Tillægsbevilling til anlægsbevilling	14.200.000 kr.	22.975.000 kr.

 

Ansøgningens finansiering:

Projektet finansieres af de afsatte midler under byggemodningsrammen.

 

Indtægterne ved salg af grunde vil gå til dækning af den budgetterede salgsramme.

Centralforvaltningens bemærkninger

Der er ikke yderligere bemærkninger til sagen.

Beslutning Teknikudvalget den 06-03-2017

Forslaget indstilles til godkendelse.

Beslutning Økonomiudvalget den 20-03-2017

Forslaget indstilles til godkendelse.

Beslutning Byrådet den 27-03-2017

Godkendt.

Sagsnr.: 06/15512

Sagsnr.: 17/1455

Sagsnr.: 15/9034

Bilag

• Forslag til Kommuneplan 2017-2029 for Trekantområdet
• Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2017-2029 for Trekantområdet
• Samlede kort - Trekantområdet.pdf

Sagsnr.: 15/15187

Bilag

• Hovedstruktur - Forslag til kommuneplan 2017
• Forudsætningsredegørelse - Forslag til kommuneplan 2017
• Rammer for lokalplanlægning - Forslag til kommuneplan 2017
• Notat om planslovsændringer med relevans for kommuneplanlægning_#31654-17_v1.pdf
• Miljøscreening af forslag til Kommuneplan 2017_Lokal del for Kolding Kommune

Sagsnr.: 14/14063

Bilag

• Indsigelser helhedsplan for bymidten
• Helhedsplan for Kolding by PBU 8. august.pdf

Sagsnr.: 15/21275

Resumé

Trafikken vokser betydeligt hurtigere på E45, end Vejdirektoratet havde forventet. De største trafikmængder i Jylland findes lige nord for Kolding og på Vejlefjordbroen.

 

Udvidelse af E45 er en nødvendighed for, at trafikken fremover ikke kommer til at stå stille, men det kan ikke stå alene. Et parallelt motorvejssystem til E45 er påkrævet.

Sagen behandles i

Teknikudvalget.

Forslag

Den konstituerede by- og udviklingsdirektør foreslår,

 

at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Vejdirektoratets trafiktællinger viser, at der i 2016 mellem frakørsel 62 Kolding Øst og udfletning Vejle/Odense kørte 80.188 biler i døgnet (ÅDT, trafikken pr. døgn som gennemsnit over hele året) mod ÅDT 77.188 i 2015. Det svarer til en vækst på 3,8%.

 

Trafikken vokser betydeligt hurtigere på E45, end Vejdirektoratet havde forventet.

 

På Vejlefjordbroen kørte der i 2016 ÅDT 82.750 og i 2015 ÅDT 78.565. Det svarer til en vækst på 5,3%.

 

Den største trafikmængde i Jylland findes lige nord for Kolding og på Vejlefjordbroen.

 

I 2015 kørte der ÅDT 69.900 på Lillebæltsbroen og ÅDT 32.200 på Storebæltsbroen, altså væsentlig mindre end på Vejlefjordbroen.

 

Den høje trafikvækst på E45 ved Kolding og Vejlefjord lægger pres på fremkommeligheden og øger rejsetiden omkring Kolding og i hele det Østjyske Bybånd. Trængslen kan få konsekvenser for byernes evne til at tiltrække arbejdskraft og nye borgere.

 

Smertegrænsen for pendling er på omkring 1 time hver vej. Når rejsetiden forøges, vil det naturligt gøre arbejdskraftoplandene mindre. F.eks. er der i dag i Kolding 643.000 arbejdspladser inden for rækkevidden på 1 times transport uden for myldretiden. Dette er reduceret til 507.000 i myldretiden svarende til 136.000 færre arbejdspladser.

 

Vejdirektoratet har vurderet, at der med et højvækstscenarie med en trafikvækst på 1,8% er tilstrækkeligt kapacitet på Vejlefjordbroen frem til 2025. Udviklingen har imidlertid vist, at trafikvæksten har været langt større.

 

I perioden 1988 til 2015 har den årlige trafikvækst været på 4,7%. Det betyder, at der kan forventes alvorlige trængselsproblemer i myldretiden allerede i 2018 mod forventet 2025, hvor kapaciteten forventes at være opbrugt. Et lignende billede vil kunne ses ved sammenfletningen mellem E20 og E45 nord for Kolding. Alvorlige trængselsproblemer opleves som stillestående eller meget langsomt kørende trafik.

 

Kilde: Trekantsområdet.

 

En udvidelse af E45 er en nødvendighed for, at trafikken fremover ikke kommer til at stå stille, men det kan ikke stå alene. Hvis præmissen er, at arbejdskraften fortsat skal være mobil, er der behov for supplerende tiltag til en udvidelse af E45. Et parallelt motorvejssystem til E45 er påkrævet. Det er Folketinget opmærksomme på og Vejdirektoratet igangsætter en VVM-redegørelse af den sydlige del af en Midtjyskmotorvej i efteråret 2017.

Beslutning Teknikudvalget den 06-03-2017

Godkendt med den tilføjelse, at Teknikudvalget oversender sagen til byrådet med en opfordring til at rette henvendelse til transportministeren angående trængslen rundt om Kolding, herunder afkørslen ved rute 25.

Beslutning Byrådet den 27-03-2017

Det blev besluttet med 22 stemmer mod 1, at der rettes henvendelse til transportministeren om trængslen rundt om Kolding.

 

Benny Dall stemte imod, at der rettes henvendelse til transportministeren om trængslen rundt om Kolding.

 

Lis Ravn Ebbesen stemte hverken for eller imod.

Sagsnr.: 15/4243

Resumé

By- og Udviklingsforvaltningen har udarbejdet forslag til to Natura 2000-handleplaner for henholdsvis Svanemosen og Lillebælt (bilag 1 og 2), på baggrund af Statens Natura 2000-planer. Handleplanerne er lovpligtige. Der henvises til beslutning på miljøudvalgsmødet den 3. oktober 2016, hvor udvalget vedtog at sende forslagene i 8 ugers offentlig høring. 

 

Der er indkommet 2 høringssvar til handleplanen for Svanemosen og 9 svar til handleplanen for Lillebælt. De indkomne høringssvar har givet anledning til tilføjelser om statens indsatser på egne arealer og rettelser af teknisk karakter i de to planer.  

 

Handleplanerne er gældende for en 6-årig periode fra 2016-2021 og angiver hvilke indsatser, der prioriteres gennemført i perioden, og hvem, der er ansvarlig for opgaven. Indsatserne gennemføres via frivillige aftaler med lodsejerne.

 

Realiseringen af Natura 2000-handleplanerne har ingen budgetmæssige konsekvenser for Kolding Kommune. Indsatserne forventes primært løftet via Landdistriktsprogrammet og fonde.

 

Indsatserne i de to planer understøtter fokusområdet om mere mangfoldig natur i miljøpolitikken.

Sagen behandles i

Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.

Forslag

Den konstituerede by- og udviklingsdirektør foreslår,

 

at høringsnotaterne for de to Natura 2000-handleplaner (bilag 1 og 2) tages til efterretning,

 

at handleplanerne for henholdsvis Svanemosen og Lillebælt vedtages.

Sagsfremstilling

Staten har offentliggjort Natura 2000-planer for 252 særligt udpegede EU-naturbeskyttelsesområder i landet, de såkaldte Natura 2000-områder. De statslige Natura 2000-planer indeholder en række målsætninger og retningslinjer, der skal sikre de naturtyper og arter, som det enkelte område er udpeget for at beskytte. Kommunerne skal inden den 20. april 2017 vedtage kommunale Natura 2000-handleplaner, der beskriver, hvordan de statslige planer vil blive realiseret. Natura 2000-planerne er bindende for myndighederne, og handleplanen skal derfor være i overensstemmelse med den statslige Natura 2000-plan.

 

By- og Udviklingsforvaltningen har udarbejdet Natura-2000 handleplaner for henholdsvis Svanemosen og Lillebælt i samarbejde med Naturstyrelsen og nabokommuner i Lillebælt-oplandet. Handleplanerne har fokus på at fortsætte indsatserne fra første planperiode (2010-2015) og underbygge disse ved fortsat facilitering af frivillige indsatser i områderne. I Lillebælt planen er der således tale om en fortsat prioritering af plejeindsatsen i området, som består i at sikre afgræsning af den lysåbne natur i området. I Svanemoseplanen lægges der op til et samarbejde med Naturstyrelsen Trekantområdet om at fremme den genopretning af højmosen, som styrelsen har sat i gang i kraft af forbedring af de naturlige vandstandsforhold i området. Indsatserne vil, i lighed med første planperiode, blive søgt finansieret via EU landdistriktsmidler o.l.

 

Se handleplanerne i bilag 1 og 2 og se områdernes beliggenhed på nedenstående kort:

 

 

Kort 1. Viser den geografiske afgrænsning af Natura 2000-områderne Svanemosen og Lillebælt (den del, som ligger inden for kommunegrænsen).

 

Kort 2. Viser den geografiske afgrænsning for hele Natura 2000-området Lillebælt.

 

Høringssvar til de 2 Natura 2000-handleplaner:

 

Der er indkommet i alt 9 høringssvar til Lillebælt planen, som er skrevet i samarbejde med kommunerne Haderslev, Middelfart og Assens. Kolding Kommune har kun modtaget 2 høringssvar, fra hhv. Naturstyrelsen og Styrelsen for Vand og Naturforvaltning (nu Miljøstyrelsen). De øvrige kommuner har også modtaget høringssvar fra nogle af organisationerne og en enkelt større lodsejer – et resume af disse høringssvar og de berørte kommuners bemærkninger kan ses i den fælles hvidbog i bilag 4.

 

Til Svanemoseplanen er der indkommet i alt 2 høringssvar, fra hhv. Naturstyrelsen og Styrelsen for Vand og Naturforvaltning (nu Miljøstyrelsen). Se bilag 3.

 

Høringssvarene fra Naturstyrelsen Trekantområdet og Styrelsen for Vand og Naturforvaltning har for begge handleplaners vedkommende teknisk karakter: Både Naturstyrelsen og Styrelsen for Vand og Naturforvaltning lægger i deres høringssvar vægt på, at handleplanerne suppleres med oplysninger om Naturstyrelsens indsatser i første planperiode og planlagte indsatser for kommende planperiode (2016-2021) samt at handleplanen for Lillebælt forsynes med en oversigt over fordelingen af tiltag mellem offentlige lodsejere og kommuner. Derudover præciserer både Naturstyrelsen og Styrelsen for Vand og Naturforvaltning den nye ansvarsfordeling mellem styrelserne, og Styrelsen for Vand og Naturforvaltning gør opmærksom på, at kommunerne skal miljøvurdere handleplanerne.

 

I høringssvaret til Lillebælt planen gør Styrelsen for Vand og Naturforvaltning desuden opmærksom på, at der ikke længere kan søges landdistriktstilskud til genopretning af naturlige vandstandsforhold.

 

For handleplanen for Svanemosen bemærker Styrelsen for Vand og Naturforvaltning, at en indsats for forbedret natursammenhæng ikke vil kunne gennemføres med tilskud fra landdistriktsprogrammet, idet området ikke opfylder betingelserne herfor.

 

Forvaltningens bemærkninger:

 

Ved offentliggørelsen af handleplanen havde kommunen endnu ikke modtaget Naturstyrelsens plejeplaner og dermed de oplysninger, som styrelsen nævner i sit høringssvar. Oplysningerne om Naturstyrelsens indsats på egne arealer er nu indarbejdet i de endelige handleplaner efter dialog med styrelsens lokale enheder. Oplysningen om, at den varslede tilskudspulje til indsats for natursammenhæng ikke vil kunne søges, før områderne i Svanemosen er taget til efterretning, og indsatsen er slettet fra handleplanens prioriterede indsatser. Derudover giver de indkomne høringssvar kun anledning til få tekniske tilretninger. Forvaltningen anbefaler derfor, at svarene tages til efterretning, og Natura 2000-handleplanen for henholdsvis Lillebælt og Svanemosen godkendes.

 

De to handleplaner kræver ikke miljøvurdering. Afgørelse herom er offentliggjort samtidig med, at handleplanerne blev sendt i offentlig høring den 20. oktober 2016, og der er ikke indkommet klager.

Beslutning Miljøudvalget den 06-03-2017

Forslaget indstilles til godkendelse.

Beslutning Økonomiudvalget den 20-03-2017

Forslaget indstilles til godkendelse.

Beslutning Byrådet den 27-03-2017

Godkendt.

Bilag

• Natura2000 handleplan for Svanemosen
• Natura 2000 Handleplan for Lillebælt
• Hvidbog for Svanemosen - endelig
• Hvidbog for N112 - Lillebælt - endelig

Sagsnr.: 16/19631

Bilag

• Spildevandsplantillæg 2012-17 - Nyt boligområde ved Eltang.docx

Sagsnr.: 17/752

Sagsnr.: 17/1721

Sagsnr.: 14/19912

Bilag

• Frivillighedspolitik
• Beslutning Handicaprådet 19. maj 2016
• Beslutning Ældrerådet 12. maj 2016
• Kommentering af fælles frivillighedspolitik for Senior- og Socialområdet_#84795-16_v1.pdf

Sagsnr.: 14/7943

Sagsnr.: 10/16570

Bilag

• Svar fra Statsforvaltningen, marts 2017