Dagsorden eller referat
Referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
27-03-2017 19:00:00 |
---|---|
Udvalg: |
Byrådet |
Sted: |
Byrådssalen |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 16/18097
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
Tidsplanen er udarbejdet med udgangspunkt i den for Økonomiudvalget og Byrådet godkendte tidsplan. Som følge af, at 2. behandling skal ske senest den 15. oktober, og der skal være 3 uger mellem 1. og 2. behandling, er indlagt 1 ekstraordinært møde i Byrådet (den 4. september 2017) og et ekstraordinært møde i Økonomiudvalget (den 25. september 2017). Der holdes i budgetlægningsfasen 2 byrådsseminarer henholdsvis den 26. juni 2017 og den 4. september 2017.
Bevillingsrammerne er udarbejdet med udgangspunkt i budgettet for 2017. Der er således fortsat et kasseforbrug i 2018 og efter korrektioner også i 2019 og 2020. Bevillingsoversigt er vedhæftet punktet som bilag. Bevillingsrammerne opstillet i beretningsform ser således ud:
Beretningsoversigt
I hele 1.000 kr./2017-priser | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 |
Indtægter: | -5.637.944 | -5.767.071 | -5.907.191 | -6.073.884 |
Skatter | -4.335.299 | -4.473.175 | -4.628.987 | -4.784.799 |
Tilskud og udligning | -1.306.645 | -1.297.896 | -1.282.204 | -1.293.085 |
Udligning af moms | 4.000 | 4.000 | 4.000 | 4.000 |
Driftsudgifter: | 5.325.465 | 5.328.508 | 5.338.008 | 5.353.146 |
Serviceudgifter | 3.743.995 | 3.722.612 | 3.705.957 | 3.694.940 |
Overførsler/budgetgaranti | 1.301.500 | 1.325.926 | 1.352.081 | 1.378.236 |
Øvrige driftsudgifter | 279.970 | 279.970 | 279.970 | 279.970 |
Pris- og lønstigninger | 116.021 | 231.084 | 352.622 | 474.160 |
Renter | 8.007 | 9.781 | 10.268 | 10.268 |
Skattefinansieret | | | | |
driftsresultat | | | | |
(- = overskud) | -188.451 | -197.698 | -206.293 | -236.310 |
Skattefinansieret anlæg | 202.287 | 173.505 | 175.975 | 166.992 |
Jordforsyning, anlæg | -3.916 | -11.216 | -11.216 | -11.216 |
Forsyningsvirksomheder | 22.487 | -3.533 | -3.533 | -3.533 |
Finansieringskilder | 67.970 | 70.210 | 61.199 | 70.199 |
Likvide aktiver | | | | |
(- = kasseforøgelse) | 100.377 | 31.268 | 16.132 | -13.868 |
Adgangen til at overføre overskud og underskud til følgende år er ændret for så vidt angår serviceudgifter. For de decentrale institutioner, skoler, daginstitutioner, ældrecentre m.v. er fastholdt en overførselsadgang, der i alt kan udgøre op til 3% af bevillingen. For centrale poster, puljer m.v. er overførselsadgangen ændret, så et ønske om overførsel skal ledsages af en begrundelse for den ønskede overførsel. Endelig er foreslået, at det samlede beløb til overførsel maksimalt kan udgøre 100 mio. kr.
Under serviceudgifter resterer fortsat udmøntning af effektiviseringsmålet, de tværgående strategiske projekter og den pålagte reduktion på 0,3% årligt fra 2018. Effektiviseringsmålet forventes endeligt realiseret inden Byrådets seminar den 26. juni 2017. De tværgående strategiske projekter vil blive realiseret løbende henover 2017 og 2018, mens reduktionen på årligt 0,3% fra 2018 udmøntes af udvalgene inden Byrådets seminar den 26. juni 2017.
Under anlæg er investeringsfondens midler i 2018 overført til finansiering af udbygningen af Dalby Skole/Vonsild Skole, ligesom salgsbudgettet er øget. For 2019 – 2021 er finansiering sket via en forringelse af balancen. Øvrige rammekorrektioner, der ændrer balancen, kan alle henføres til konsekvens af Byrådets og Økonomiudvalgets beslutninger og vedrører Trekant brand, tilslutning til SFO, Sænketunnel, Esbjergvej nyt kryds samt overførsel af byggemodningsudgifter fra 2016 – 2018.
For bevillingsregler, bevillingsniveau, betingelser for fremsendelse af ændringsforslag og bevillingsnoter er ikke ændringer i forhold til sidste års procedure.
Fællestillidsmanden er orienteret om udkast til budgetstrategi på møde den 13. marts 2017. Mødeplan for Hovedudvalget og den øvrige MED-organisation udarbejdes med udgangspunkt i Budgetstrategien efter Økonomiudvalgets behandling den 20. marts 2017.
Beslutning Økonomiudvalget den 20-03-2017
Et flertal (Økonomiudvalget med undtagelse af Lis Ravn Ebbesen og Jesper Elkjær) indstiller forslaget til godkendelse.
Beslutning Byrådet den 27-03-2017
Et af Enhedslisten stillet ændringsforslag:
”At 0,3% reduktionen udgår, således at udvalgene ikke pålægges at udmønte reduktionen
At partierne fremsender de forslag de ønsker indgår i budgetforhandlingerne skriftligt senest den 4. september.”
blev forkastet med 23 stemmer mod 1. For forslaget stemte Benny Dall.
Økonomiudvalgets mindretalsindstilling blev forkastet med 22 stemmer mod 2. For forslaget stemte Jesper Elkjær og Lis Ravn Ebbesen.
Bilag
Sagsnr.: 16/13020
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
at der hjemtages et lån på 45 mio. kr. og et 10-årigt lån på 5 mio. kr.
Sagsfremstilling
Den foreløbige lånemulighed for 2017 er opgjort således:
Styrkelse af likviditeten (10 årigt lån) | 5,0 mio. kr. |
Energihandleplan | 9,9 mio. kr. |
Byfornyelse og bygningsforbedring | 2,7 mio. kr. |
Energirenovering af vejbelysning | 18,6 mio. kr. |
Implementering af tiltag i ny affaldsplan | 25,4 mio. kr. |
Låsbyhøj, etablering af lokal/socialpsykiatri | 11,0 mio. kr. |
Børnehuset Ved Åen, deponering | -2,8 mio. kr. |
Forventet overførsel til 2018 | -19,8 mio. kr. |
| |
Lånemulighed i alt | 50,0 mio. kr. |
Den endelige lånemulighed kan først beregnes i marts 2018. Såfremt den endelige lånemulighed viser sig at være mere end 50,0 mio. kr., vil der blive fremsendt forslag om yderligere låneoptagelse. Såfremt lånemuligheden viser sig at være mindre, skal det for meget optagne lån modsvares af et ekstraordinært afdrag på lånet.
Sagsnr.: 16/7348
Resumé
Byrådsmedlem Lis Ravn Ebbesen (F) anmoder ved e-mail af 7. marts 2017 om orlov fra 24. juni til 13. august 2017 på grund af nærtståendes sygdom.
Sagen behandles i
Forslag
Borgmesteren foreslår,
at det ansøgte imødekommes, og at
Sagsfremstilling
Et byrådsmedlem skal efter anmodning fritages for sit medlemskab af Byrådet, såfremt medlemmet pga. sin helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende har rimelig grund til at ønske sig fritaget for medlemskabet.
Borgmesteren skal, når han får kendskab til, at et medlem vil være forhindret i at varetage sine kommunale hverv i en forventet periode af mindst 1 måned af de nævnte grunde, indkalde stedfortræderen til førstkommende møde i Byrådet.
Sagsnr.: 16/15797
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Borgmesteren foreslår, at
Sagsfremstilling
Sagsnr.: 17/2865
Resumé
Ansøgning om anlægsbevilling vedrørende projekt nr. 4841 - Lindegade Christiansfeld, etablering af fortov.
Sagen behandles i
Forslag
Den konstituerede by- og udviklingsdirektør foreslår,
Sagsfremstilling
Der skal etableres fortov langs nordsiden af Lindegade i Christiansfeld mellem Aldi i vest og Fakta i øst – en strækning på ca. 350 m.
Projektet indebærer etablering af nyt afvandingssystem samt højderegulering af de private indkørsler, som forudsættes lagt i SF-sten. Desuden etableres der nyt belysningsanlæg.
Kortet nedenfor viser, markeret med rødt, hvor fortovet anlægges.
Ansøgningens bevillingsmæssige konsekvenser:
| Udgift |
Anlægsbevilling | 1.480.000 kr. |
Fordeling af rådighedsbeløb:
| Udgift |
Nødvendigt rådighedsbeløb 2017 | 1.480.000 kr. |
Ansøgningens finansiering:
Der er i investeringsoversigten for 2017 afsat 1.260.000 kr. til projektet. De resterende 220.000 kr. finansieres fra p.nr. 4782 Pulje til mindre vejprojekter. Beløbet blev disponeret i sag nr. 6 på Byrådets møde den 29. februar 2016 og blev ved bevillingskontrollen ultimo 2016 overført fra 2016 til 2017.
Centralforvaltningens bemærkninger
Sagsnr.: 17/3019
Resumé
Ansøgning om anlægsbevilling vedrørende projekt nr. 4842 - Fynsvej, Nr. Bjertvej, bedre trafikafvikling fra nr. Bjert.
Sagen behandles i
Forslag
Den konstituerede by- og udviklingsdirektør foreslår,
Sagsfremstilling
Der opleves forsinkelser for højre- og venstresvingende fra Nr. Bjertvej til Fynsvej i myldretiden. Særligt i morgenmyldretiden opstår der problemer med, at venstresvingende trafik stuver tilbage og lukker for højresvingsbanen og blokerer for biler, der skal mod nord. Situationen forventes at blive forværret, når byudviklingen i Eltang samt kontorbyggeri ved Birkemosevej etableres.
Trafikafviklingen forbedres ved at etablere dobbelt venstresving. Vejen udvides på den nordlige side af vejen, hvor der anlægges et nyt højresvingsspor, som er ca. 40 m langt.
Anlægsudgifter | 650.000 kr. |
Projektering, udbud, tilsyn og uforudsete udgifter | 300.000 kr. |
Samlet overslag | 950.000 kr. |
Ansøgningens bevillingsmæssige konsekvenser:
| Udgift |
Anlægsbevilling | 950.000 kr. |
Fordeling af rådighedsbeløb:
| Udgift |
Nødvendigt rådighedsbeløb 2017 | 950.000 kr. |
Ansøgningens finansiering:
Det ansøgte rådighedsbeløb er i overensstemmelse med de afsatte midler i investeringsoversigten for 2017.
Centralforvaltningens bemærkninger
Sagsnr.: 17/3020
Resumé
Ansøgning om anlægsbevilling vedrørende projekt nr. 4843 - Nr. Bjertvej, Skolebakken, signalanlæg i krydset.
Sagen behandles i
Forslag
Den konstituerede by- og udviklingsdirektør foreslår,
Sagsfremstilling
I krydset Nr. Bjertvej/Skolebakken er der trafikafviklingsproblemer i morgen- og eftermiddagsmyldretiden. Trafikanter fra Skolebakken har vanskeligt ved at komme ud på Nr. Bjertvej. Krydset er desuden utrygt med den udformning, det har i dag, hvor der er mange forhold trafikanterne skal holde øje med. Der er dog ikke registreret uheld. Etablering af et signalanlæg kan sikre bedre forhold i spidsbelastningsperioder og bedre forhold for cyklister og fodgængere.
Med projektet er det muligt at forbedre forholdene for cyklister ved at erstatte de eksisterende cykelbaner på strækningen med cykelstier, hvilket medfører, at der vil være cykelstier på Nr. Bjertvej hele vejen igennem byen.
Fodgængere vil have nemmere ved at krydse Nr. Bjertvej via fodgængerfelterne i det nye signalanlæg.
Projektet indeholder korte svingbaner, da der er taget hensyn til den begrænsede plads på stedet. Svingbaner vil ikke kun være til gavn for trafikken mod Skolebakken, men der vil også være svingbaner/lommer for trafik mod Sletteskovvej og Kiwi, hvorved den svingende trafik ikke vil genere den ligeud kørende trafik.
Der etableres desuden en helle ud for Sletteskovvej, der kan anvendes som støttepunkt i forbindelse med krydsning, selvom hellen etableres med lille niveauspring til vejen af hensyn til arealbehovet for store køretøjer fra Sletteskovvej mod øst.
Projektet kræver arealerhvervelse fra 7-8 lodsejere på den sydlige side af Nr. Bjertvej. Ved 2 af de berørte lodsejere vil projektet erhverve en væsentlig del af forhaven, hvorved cykelsti og fortov kommer væsentligt tættere på disse to huse.
Nr. Bjert Kirke generes af støj fra Nr. Bjertvej. Støjgener skaber utilfredsstillende forhold på kirkegården for pårørende og personale. Kirken ønsker derfor en reduktion i støjen. I projektet er der indarbejdet tiltag, der kan medvirke til en støjreduktion. Etablering af en kantstensafgrænset cykelsti ud for kirken, midterhellen og rød støjreducerende asfalt skal medvirke til at sikre en lavere hastighed og herved en støjreduktion. Disse ekstra tiltag andrager ca. 400.000 kr. af den samlede pris.
Projektet vil have betydning for ejendomme med vejadgang i selve krydsområdet. Nr. Bjært Smedie anvender i dag et areal umiddelbart nord for krydset til vareaflæsning og opbevaring. Dette er allerede i dagens situation meget uhensigtsmæssigt.
Der har været dialog med Nr. Bjært Smedie, som ønsker, at kommunen opkøber ejendommene Nr. Bjertvej 85 og Sletteskovvej 1, 3 og 5. Opkøbene andrager i størrelsesorden 5 mio. kr. Det har ikke været muligt at rumme inden for projektøkonomien. Det har ligeledes været vurderet, om der kan etableres et alment boligprojekt på grundene, men det vurderes ikke økonomisk rentabelt.
I forbindelse med analyserne af mulige trafikløsninger for Nr. Bjertvej/Skolebakken har forvaltningen undersøgt forskellige alternativer.
Anlægget af krydset sker i 2018.
Udgifter
Anlægsudgifter | 3.100.000 kr. |
Projektering, udbud, tilsyn (15%) | 465.000 kr. |
Arealerhvervelse | 100.000 kr. |
Uforudsete udgifter | 370.000 kr. |
Samlet overslag | 4.035.000 kr. |
Ansøgningens bevillingsmæssige konsekvenser:
| Udgift |
Anlægsbevilling | 4.035.000 kr. |
Fordeling af rådighedsbeløb:
| Udgift |
Nødvendigt rådighedsbeløb 2017 | 600.000 kr. |
Nødvendigt rådighedsbeløb 2018 | 3.435.000 kr. |
Ansøgningens finansiering:
De ansøgte rådighedsbeløb er i overensstemmelse med de afsatte midler i investeringsoversigten for 2017 og 2018.
Centralforvaltningens bemærkninger
Sagsnr.: 17/3406
Sagen behandles i
Forslag
Den konstituerede by- og udviklingsdirektør foreslår,
Sagsfremstilling
Kolding Kommune (By- og Udviklingsforvaltningen, Senior- og Socialforvaltningen, Designsekretariatet og Børne- og Uddannelsesforvaltningen) har indgået et samarbejde med Collective Impact – Rummelighed for alle - et program under Realdania. Projektet skal styrke dannelsen af fællesskaber og sociale relationer gennem nytænkning og aktivering af bygninger og naturen ved Troldhedestien fra Dybvadbro station til Bypark øst. Se vedlagte kort. Projektet skal give især udsatte borgere med eksempelvis fysiske, sociale eller psykiske problemer mere glæde, selvværd og ro i tilværelsen. Den sekundære målgruppe er andre borgere, foreninger og lokalråd, som har interesse i og i forvejen er engageret i området på forskellig vis.
Samarbejdet har udarbejdet en masterplan for området, der skitserer en række tiltag på de tre ”hovedstationer” Dybvadbro station, Bramdrupdam dam-området, området omkring Skovløberhuset, selve stiforløbet med trinbræt og forslag til organisatoriske tiltag til 30 mio. kr. En række institutioner som f.eks. bofællesskabet i Bramdrupdam, Vækststedet, Nordhøj og Overmarksgården har været involveret som primære interessenter.
Miljøudvalget og Social- og Sundhedsudvalget besluttede på et fællesmøde den 5. september 2016 at faseopdele realiseringen af projektet og igangsætte første fase inden for en ramme på ca. 10 mio. kr. Fase 1. omfatter udvikling af området ved Bramdrupdam dam, Dybvadbro station, renovering af Troldhedestien med et mindre antal trinbræt og ansættelse af en gruppe udviklingshæmmede i en skovhjælperordning.
Projektets fase 1 koster 10 mio. kr. og Kolding Kommune finansierer 4 mio. kr., Realdania har bevilliget 4 mio. kr., og restbeløbet på 2 mio. kr. søges dækket af fonde, f.eks. Lokale- og Anlægsfonden findes ved en tilretning af projektet.
Realdania (under forudsætning at Kolding Kommune støtter med et tilsvarende beløb) | 4 mio.kr. |
Kolding Kommune – Projekt 4780 Kolding p, byen og vandet (budget 2017) | 2 mio.kr. |
Kolding Kommune – Troldhedebanen – Rum for alle | 2 mio.kr. |
Andre fonde eller tilretning af projektet | 2 mio.kr. |
Den årlige driftsudgift vil blive finansieret som beskrevet i note 0.12 – Troldhedebanen RUM FOR ALLE
”Det pålægges senior- og socialdirektøren i samarbejde med by- og udviklingsdirektøren at gennemgå driftsomkostningerne samt finde de fornødne midler hertil, således at projektet gennemføres.”
Det er mellem by- og udviklingsdirektøren og social- og sundhedsdirektøren aftalt, at omkostningerne til den fysiske drift (f.eks. rengøring, drift af stier, renovation og grønne områder) afholdes indenfor det afsatte budget i By- og Udviklingsforvaltningen, og at stillingen som skovløberkoordinator håndteres indenfor det afsatte budget i Social- og Sundhedsforvaltningen. Stillingen er på vej i opslag.
Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger:
| Udgift | Indtægter |
Anlægsbevilling | 10.000.000 kr. | 6.000.000 kr. |
Fordeling af rådighedsbeløb:
| Udgift | Indtægt |
2017 | 2.000.000 kr. | |
2018 | 2.000.000 kr. | . |
2019 | 6.000.000 kr. | 6.000.000 kr. |
Projektet finansieres i 2017 af det afsatte rådighedsbeløb på 2.000.000 kr. til projekt 4780 Kolding å. I 2018 finansieres 2.000.000 kr. af det afsatte beløb på driften til Troldhedebanen – Rum til alle og i 2019 er projektet udgiftsneutralt.
Centralforvaltningens bemærkninger
Sagsnr.: 14/3442
Resumé
Indeholdende forslag til fordeling af puljen for 2017.
Sagen behandles i
Forslag
Den konstituerede by- og udviklingsdirektør foreslår,
Sagsfremstilling
Cykelfremme er et fokusområde i Teknikudvalgets udvalgspolitik, der blandt andet skal forbedre mobiliteten og trafiksikkerheden. Desuden beskriver Mobilitetsplanen en række indsatser i form af fysiske forandringer og adfærd blandt andet ved at forbedre fremkommeligheden og servicen for cyklister samt at få flere børn og unge til at cykle dagligt.
Der er afsat 1,0 mio. kr. årligt til cykelfremmende tiltag i budget 2017-2020.
Mobilitetsplanen ridser en række forskellige tiltag op, som skal sikre, at flere i Kolding Kommune begynder at cykle. På baggrund af det foreslår By- og Udviklingsforvaltningen at anvende midlerne på følgende tiltag:
Projekter i 2017: | Nettobudget |
Cykellegebane i Legeparken | 250.000 kr. |
IBA-projekt | 75.000 kr. |
Design Week – cykelprioritering i Kolding midtby | 40.000 kr. |
Trafiksikkerhed: Fluorescerende rundkørsel + cykelsti | 65.000 kr. |
Supercykelrute: Test en elcykel | 120.000 kr. |
Supercykelrute: Gymnasiekampagne | 200.000 kr. |
Hyperaktive skolebørn - test en elcykel | 65.000 kr. |
Kampagne: Vi Cykler Til Arbejde | 35.000 kr. |
Cykelstafetten Kolding | 25.000 kr. |
Cykelfremme kommunikation | 125.000 kr. |
Samlet sum | 1.000.000 kr. |
Cykellegebane i Legeparken
Cyklistforbundet og Nordea-fonden udlovede i efteråret 2015 en pulje særligt rettet mod etablering af cykellegebaner. Puljen gav støtte til 10 cykellegebaner på tværs af alle landets kommuner med op til 500.000 kr. inklusive moms pr. sted. Ud af alle ansøgninger blev Kolding Kommune valgt som én af de i alt 10 heldige kommuner til at modtage støtte til cykellegebanen ”Bremsesporet”. ”Bremsesporet” blev blandt andet valgt på grund af den unikke placering i Legeparken.
En cykellegebane er et sted, hvor man kan træne sin cykelsikkerhed, hvilket vil sige de basale cykelmanøvrer som at holde balancen, starte og bremse sikkert, styre med én hånd, se til siden og tilbage uden for meget slinger, orientere sig i forhold til andre og aflæse, hvad andre gør, og handle derefter.
Der er pt. en dialog med Cyklistforbundet og Nordeafonden om blandt andet placeringen med mere, som vi afventer en afgørelse omkring.
IBA-projekt
Kolding Kommune vil sammen med IBA, Erhvervsakademi Kolding, lave et projekt omkring udvikling af cykelkulturen i uge 14, 2017.
IBA har i en længere årrække haft et tæt samarbejde med et universitet i Loeven, som årligt har sendt 40-50 studerende til Kolding for sammen med 10-15 af IBA’s egne studerende at arbejde med forskellige projekter under ”International ICT Week” (ICT = Information and Communication Technology). For første gang skal de arbejde i Kolding på 3 forskellige cases ud fra den overordnede problemstilling: Hvordan får vi flere til at cykle i Kolding?
De studerende arbejder tværfagligt i projektgrupper, som er inddelt med én fra hver af de 3 fagretninger, Multimedie, Internet of things samt Entreprenørskab. Der bliver tilknyttet 2 virksomheder, som beskæftiger sig med cykelinfrastruktur og byrumsinventar, som skal være sparringspartnere for de studerende. Derudover skal en overordnet cykelpersonlighed inspirere og lede de studerende gennem hele ugen med sin høje cykelmæssige faglighed.
Som slutprodukt skal hver gruppe have en prototype færdig til fredag i uge 14, 2017, som skal være klar til at blive realiseret. Heraf bliver de 3 bedste projekter på tværs af alle projektgrupper valgt ud til præsentation og præmiering.
Midlerne skal således gå til at videreudvikle og/eller realisere ét eller 2 af projekterne. Desuden er det tænkt ind at tilknytte projektet til Design Week Kolding til offentliggørelse og præsentation af projekterne.
Design Week Kolding – cykelprioritering i Kolding midtby
I forbindelse med Design Week Kolding i uge 22, 2017 skal der arbejdes med at prioritere cyklerne mere igennem Kolding midtby.
Udfordringen for cyklisterne i midtbyen er, at der er mange udfordringer undervejs enten med manglende cykelstier, skiltning samt omveje i forhold til hvilken rute, der er mest naturlig for cyklisterne.
Der er behov for at etablere en cykelrute via Munkegade-Klostergade-Lille Brostræde-Brostræde-Farverstræde. Der fokuseres på at prioritere cyklisterne med afstribning, alternativ skiltning og flere oplevelser, så både biler og fodgængere bliver mere opmærksomme på cyklisterne på strækningen.
Trafiksikkerhed: Fluorescerende rundkørsel + cykelsti
Tree-Tops er et lokalt firma, der leverer fluorescerende produkter til brug i eksempelvis rundkørsler samt afstribninger på dobbeltrettede cykelstier, som sikrer en Black-light effekt til mere trafiksikkerhed.
Black-Light effekt kender man typisk fra diskoteker, hvor eksempelvis et usynligt stempel i hånden, hvide trøjer eller tænder lyser op, når de bliver lyst på med UV-lys.
Black-Light effekt
Som led i en forsøgsordning ønsker By- og Udviklingsforvaltningen at afprøve effekten af disse produkter på rundkørslen ved Højvangen og Vejlevej, den dobbeltrettede cykelsti langs Vejlevej mellem Højvangen og Viuf. Desuden ønskes det afprøvet inde i Kolding by på de to helleanlæg ved Parkskolen samt i lyskrydset ved Fynsvej/Lyshøj Alle/Bramdrup Skovvej.
Supercykelrute: Test en elcykel
Supercykelruten mellem Kolding og Christiansfeld er et statsstøttet projekt, som Kolding Kommune fik tilskud til fra Supercykelstipuljen tilbage i 2015. Strækningen er i alt 14 km og omfatter blandt andet en ny cykelsti mellem Taps og Vonsild samt en ny cykelsti på det nordligste stykke af Haderslevvej mellem Sydbanegade og Agtrupvej.
Supercykelruten mellem Kolding og Christiansfeld
Strækningen er interessant i forhold til at teste elcykler som alternativ til at tage bilen. "Elcykeleksperimentet" vil være med til at fremme cyklisme på længere stræk og motivere pendlere med lignende transportafstande til at lade bilen stå og i stedet prøve med en elcykel. Der indkøbes 10 elcykler til formålet. Eksperimentet skal startes op i efteråret 2017, når supercykelruten står færdig.
I løbet af 1 år får 60-70 bilister mulighed for at stille bilen og teste en elcykel over 6-8 uger. Udover frisk luft og en sundere livsstil, deltager bilisterne også i forskellige konkurrencer. Målet er, at deltagerne gennem testperioden oplever de mange fordele ved elcyklen og ikke sætter sig ind i bilen igen efter testperioden.
Formålet med projektet er således at sætte fokus på muligheden for at anvende elcykel på de lidt længere pendlerture samt muligheden for at få en sundere livsstil og bidrage til at reducere belastningen på vejene og reducere CO2-udledningen fra transport.
Projektet evalueres løbende, indtil projektet er slut, hvorefter en endelig evaluering udfærdiges. Evalueringerne skal give os værdifuld læring til fremtidige indsatser.
Supercykelrute: Gymnasiekampagne
Gymnasiekampagnen er et adfærdsprojekt og projektforslag, hvor Koldings ungdomsuddannelser gennemfører et eller flere forløb med fokus på at få flere unge til at cykle i Kolding og især at få designet løsninger, der sikrer, at den nye supercykelsti bliver kendt og brugt.
Supercykelruten forbinder Koldings sydlige opland med midtbyen, hvor blandt andet flere ungdomsuddannelser er placeret. Det vil derfor være naturligt at få uddannelsesinstitutionerne til at tage aktivt del i projektet. Kampagnen skal starte i foråret 2017 og køre frem til slutningen af 2017.
Ungdomsuddannelserne er meget fokuseret på innovation og har grundviden og lærerassistance til at gennemføre projekter, som kommunen kan få nytte af. Erfaringer fra tidligere lignende projektkampagner andre steder i Danmark, senest Vejle, viser, at de unge er meget kreative og kan udvikle løsninger, som kan anvendes direkte og lokalt i et samarbejde med kommunen. Herved opnås et vigtigt samspil mellem uddannelserne og kommunen.
I ”Vejle Cykler”-projektet deltog eksempelvis 250 studerende med 50 projekter som resultat. Udover gav det en masse omtale og ikke mindst interesse fra Vejle Kommunes politikere, som siden har fulgt projektet nøje.
Det er afgørende for supercykelrutens succes, at kampagnen indeholder elementer, der får de unge i byen i tale og inddrager dem i løsninger. Billigere biler og en tendens til stigende hang til bekvemmelighed ved at køre bil blandt mange unge gør, at færre cykler i dag end for bare 5 år siden. De står ved en skillevej, hvor et kørekort i dag vejer ekstra tungt, og i stedet vil kommunen booste valget om at tage cyklen for dem ved at give dem ejerskab, fordi de bliver hørt. De unge er således en af nøglerne til at skubbe cykeltrafikken i byen i den rigtige retning. Hele supercykelruteprojektet vil derfor kunne løftes, fordi der også vil være knyttet medieomtale og kommunikation til projektforløbene på uddannelsesstederne.
Hyperaktive skolebørn - test en elcykel
Odense Kommune har over en periode udlånt elcykler til elever med diagnoser (f.eks. ADHD, autisme osv.), som er blevet visiteret til taxakørsel. Det har hidtil været en stor succes lokalt set, da der er sparet mange penge på den visiterede kørsel. Endnu vigtigere er, at eleverne er blevet gladere med mere selvværd, og de er blevet mere læringsparate grundet den indledende fysiske aktivitet.
I samarbejde med kørselskontoret og 2 skoler på specialskoleområdet i Kolding Kommune skal det undersøges, hvordan det kan fungere i praksis med elcykler til deres elever.
Kampagne: Vi Cykler Til Arbejde
Hvert år danner maj måned rammerne for Danmarks største motionskampagne, Cyklistforbundets cykelkampagne, ”Vi Cykler Til Arbejde”. Igen i år vil Kolding Kommune være samarbejdskommune og aktivt være med til at vise borgere og arbejdspladser engagement i grønne og sunde vaner. Lokal forankring af kampagnen er en vigtig faktor for at motivere virksomheder og deres medarbejdere til at deltage, og samtidig får kollegerne en oplevelse af at være med i noget stort – og det er stærkt motiverende.
Markedsføringen af kampagnen før, under og efter, den har kørt, er hvert år et vigtigt element i forhold til at få flere til at cykle. Blandt andet bliver der delt morgenbrød ud før kampagnens start i samarbejde med den lokale afdeling af Cyklistforbundet i udvalgte lyskryds til stor glæde for de forbipasserende.
Cykelstafetten Kolding
Cykelstafetten Kolding er et nyt og højprofileret cykelløb for motionister, som kommer til at foregå i Kolding by på en knap 10 km lang rute lørdag, den 12. august 2017. Ivan Basso og et par andre celebre cykelpersonligheder tage del i festlighederne, hvor midtbyen vil blive spærret af i sammenlagt 6 timer.
Cykelstafetten Kolding vil sammen med blandt andet City Kolding og Business Kolding skabe en masse samarbejder på tværs med de lokale erhvervsdrivende, uddannelsesinstitutioner samt interesseorganisationer, der får mulighed for at deltage aktivt, hvor de kan promovere deres produkter og ydelser.
Stafetten bliver derfor en god anledning til at kommunikere med kommunens cyklister, hvorved der kan være mulighed for at skabe endnu større interesse for cykling og cykelaktiviteter. Tiltagene skal udføres før og under Cykelstafetten Kolding og vil således understøtte forvaltningens generelle indsats for mere cykelfremme i Kolding, som beskrevet i dels Mobilitetsplanen samt i Teknikudvalgets fokusområder.
Cykelstafetten Kolding
Cykelfremme kommunikation
Kommunikation er et meget vigtigt redskab til få flere til at cykle. For at fokusere på cykelindsatsen, så borgere og virksomheder bliver bevidste om, at Kolding er en cykelby med rigtig meget at byde på, skal der sikres genkendelighed og ikke mindst synlighed. Kommunikation og branding skal – som de bløde virkemidler - betragtes som ligeså vigtige som hårde tiltag som fx etablering af cykelstier samt skiltning af cykelstier/cykelruter. Det er vigtigt at se indsatserne i en sammenhæng, og det skal kommunikationsindsatsen binde sammen.
Cykling, og det at tage cyklen frem for bilen, handler i høj grad om adfærd, og ændring af adfærd kræver motivation. Det skal opprioriteres gennem kommunikation-, branding- og markedsføringsaktiviteter for Kolding Cykelby og Kolding Cykler. En stor motivationsfaktor er at skabe tilgængelighed, men det er lige så vigtigt, at man ser sig selv som cyklist og kan identificere sig med det at være cyklist - at kommunikere, at der er andre end én selv, der cykler, og at man er del af et cykelfællesskab som faciliteres af Kolding Cykler. Det opnås bedst ved at investere i kommunikation, så den røde tråd og fortællingen bedre kan binde alle indsatserne sammen.
Ansøgningens bevillingsmæssige konsekvenser:
| Udgift | Indtægt |
Oprindelig anlægsbevilling | 785.000 kr. | 40.000 kr. |
Nødvendig anlægsbevilling | 4.785.000 kr. | 40.000 kr. |
Tillægsbevilling til anlægsbevilling | 4.000.000 kr. | 0 kr. |
Fordeling af rådighedsbeløb:
2017 | 1.000.000 kr. |
2018 | 1.000.000 kr. |
2019 | 1.000.000 kr. |
2020 | 1.000.000 kr. |
Ansøgningens finansiering:
De ansøgte rådighedsbeløb er i overensstemmelse med de afsatte midler i investeringsoversigten for 2017-2020.
Centralforvaltningens bemærkninger
Sagsnr.: 16/15412
Resumé
Ansøgning om udgiftsneutral tillægsbevilling til anlægsbevilling vedrørende p.nr. 4825 - Ved Koldingvej, Vester Nebel - et boligområde.
Projektet er medtaget i prioriteringen af byggemodningsrammen og finansieres således af eksisterende ramme til byggemodning.
Sagen behandles i
Forslag
Den konstituerede by- og udviklingsdirektør foreslår,
Sagsfremstilling
I forbindelse med at Kolding Kommune skulle udarbejde lokalplan for matr.nr. 13e, Vester Nebel by, Vester Nebel, (lokalplan 0643-12 Ved Koldingvej, Vester Nebel – haveboligområde) er der gennemført arkæologiske forundersøgelser og andre forundersøgelser med henblik på at finde den korrekte regnvandshåndtering.
Som beskrevet i punktet vedtaget af Byrådet den 31. oktober 2016, søges der nu om tillægsbevilling til anlægsbevilling til selve byggemodningen af området.
Projektet er medtaget i prioriteringen af byggemodningsrammen og finansieres således af eksisterende ramme til byggemodning.
Byggemodningen vil bestå af 47 parcelhusgrunde og 1 storparcel til 30 tæt-lave ejendomme.
Anlægsbevillingen vedrører både etape 1 og 2.
Overslaget for byggemodningen inkluderer allerede afholdte udgifter til forundersøgelser og udgør 15.700.000 kr. Beløbet dækker over bl.a. tilslutningsafgifter til el, vand, varme og kloak, projektering, beplantning og anlæggelse af veje. Der indgår ikke jorderhvervelse i denne bevilling.
De samlede salgsindtægter ventes at indbringe 22.975.000 kr.
Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger:
| Udgift | Indtægt |
Oprindelig anlægsbevilling | 1.500.000 kr. | 0 kr. |
Nødvendig anlægsbevilling | 15.700.000 kr. | 22.975.000 kr. |
Tillægsbevilling til anlægsbevilling | 14.200.000 kr. | 22.975.000 kr. |
Ansøgningens finansiering:
Projektet finansieres af de afsatte midler under byggemodningsrammen.
Indtægterne ved salg af grunde vil gå til dækning af den budgetterede salgsramme.
Centralforvaltningens bemærkninger
Sagsnr.: 06/15512
Resumé
I forbindelse med anlæg af Sjølund Multiarena, fremsender Den selvejende institution Sjølund Multiarena ansøgning om godkendelse af, at der optages et lån på 1.100.000 kr. hos Kommunekredit og anmoder samtidig om at der gives en kommunegaranti på 1.100.000 kr. som sikkerhed for optagelse af kreditforeningslånet.
Sagen behandles i
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at Fritids- og Idrætsudvalget drøfter ansøgningen og finansieringen af den,
Sagsfremstilling
Den selvejende institution Sjølund Multiarena har henvendt sig til Kolding Kommune med ønske om en kommunegaranti som sikkerhed for optagelse af et kreditforeningslån til brug for opførelse af en multiarena, samt en godkendelse af låneoptagelsen.
Byrådet besluttede 14. december 2015 at godkende etablering af en halfacilitet i Sjølund med et kommunalt anlægstilskud på 5 mio. kr. Den samlede finansiering af anlægsprojektet på i alt 7.975.000 kr. var oplyst således: 5,0 mio. kr. i anlægstilskud, en egenfinansiering og om nødvendigt ved optagelse af et mindre lån.
Den selvejende institution har ved lokale initiativer rejst et beløb på ca.1.875.000 kr. og anmoder nu om en kommunegaranti på 1.100.000 kr. for et lån på 1.100.000 kr. En kommunal garantistillelse udløser deponeringspligt i henhold til lånebekendtgørelsens bestemmelser.
Den selvejende institution har indhentet 2 lånetilbud og har valgt det billigste tilbud fra Kommunekredit. Institutionen anmoder nu Byrådet om at godkende låneoptagelsen i form af kommunal garantistillelse. En garantistillelse betyder, at der vil skulle opkræves garantiprovision af den til enhver tid værende restgæld. Garantiprocenten beregnes med udgangspunkt i markedsrenten i forhold til en konkret risikovurdering samvejet med de 2 modtagne lånetilbud. Garantiprocenten fastsættes herefter til 1,0%, der opkræves årligt af den til enhver tid værende restgæld.
Der er indgået og tinglyst en vederlagsfri lejekontrakt på det kommunale areal, hvorpå hallen ønskes placeret, hvilket også var en del af byrådsbeslutningen i december 2015.
Der indgås en brugs- og støtteaftale med den selvejende institution Sjølund Multiarena om et årligt driftstilskud på 315.000 kr.
Centralforvaltningens bemærkninger
Kommuner skal opkræve vederlag på markedsvilkår og skal herved udfolde rimelige og sædvanlige bestræbelser på at afklare markedsvilkårene i det konkrete tilfælde. Herunder skal en garantistillelse ske i overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler. Kommuner må imidlertid ikke tjene på en garantiprovision, dvs. garanti skal alene dække kommunens risiko og ikke mere end, hvad der følger af statsstøttereglerne. Denne garantiprovision skønnes mindst at skulle være 0,4%, og denne sats kan kun bruges ved ekstrem høj kreditvurdering af det pågældende selskab. Forsyningsvirksomheder kan få en høj kreditvurdering mens f.eks. selvejende institutioner alt andet lige er undergivet markedsvilkår og dermed må siges at være i større risiko for at gå konkurs. Ved henvendelse til advokater, KL m.fl. er oplyst, at der foretages en individuel vurdering i hver sag og at der derfor ikke kan gives en generel "markedspris/bidragssats" og ej heller et generelt niveau. Den ovenfor anførte garantiprovision er fastsat med udgangspunkt heri.
Beslutning Fritids- og Idrætsudvalget den 01-03-2017
4 udvalgsmedlemmer (Jesper Elkjær, Annie Terp Thomsen, Hanne Dam og Ole Alsted) indstiller til Økonomiudvalget, forslaget stillet af Jesper Elkjær om, at der sker deponering som beskrevet, og at finansieringen sker ved tillægsbevilling.
Søren Rasmussen tog forbehold for sin stilling.
Et andet udvalgsmedlem (Eea Haldan Vestergaard) anbefaler at Økonomiudvalget drøfter sagens principielle karakter.
Fritids- og Idrætsudvalget besluttede at afvente responsum for generel stillingtagen for praksis fremover i denne type af sager.
Beslutning Økonomiudvalget den 20-03-2017
Det indstilles til godkendelse,
- at ansøgningen imødekommes ved, at der ydes et anlægstilskud til den selvejende institution Sjølund Multiarena på 1,1 mio. kr. i 2017, der finansieres i forbindelse med overførselssagen 2016/2017 via ikke forbrugte anlægskroner i 2016. Leje- og støtteaftalen foreslås samtidig reduceret med 100.000 kr. fra 2018 svarende til ydelsen på det lån, der nu ikke længere skal optages. Beløbet på 100.000 kr. anvendes til inddækning af det resterende effektiviseringsmål/de tværgående strategiske projekter.
- at det ved fremtidige lignende projekter klart tilkendegives, at der ikke ydes kommunalt anlægstilskud udover det i budgettet afsatte til det enkelte projekt hverken i form af ekstra tilskud, lånegaranti eller andet.
Beslutning Byrådet den 27-03-2017
Sagsnr.: 17/1455
Sagen behandles i
Forslag
at merudgiften på 1,8 mio. kr. for 2017 finansieres af overførte ikke forbrugte midler fra 2016 til 2017 under Fritids- og Idrætsudvalgets budgetramme, og
at udgiften fra 2018 og frem indarbejdes i budgettet for Fritids- og Idrætsudvalget.
at udgiften fra 2018 og frem indarbejdes i budgettet for Fritids- og Idrætsudvalget.
Sagsfremstilling
Økonomi og Indenrigsministeriet har lavet en præcisering af reglerne omkring momsrefusion ved tilskud til momsregistrerede modtagere. Man har i momsrefusionsordning for regioner og kommuner fastslået, at der ikke ud fra positivlistens bestemmelser kan hjemtages moms af et tilskud ydet af en kommune til en fuldt ud momsregistreret tilskudsmodtager.
Kolding Kommune indgår hvert år leje- og støtteaftale med 11 haller. Kolding Kommune har gennemgået aftalerne med hallerne og har konstateret, at der er 8 fuldt ud momsregistrerede haller, hvoraf Kolding Kommune ikke kan hjemtage moms af tilskud ydet til disse haller.
Konsekvensen heraf er en merudgift på 1,8 mio. kr. årligt for Kolding Kommune ved uændret tilskud til hallerne.
Centralforvaltningens bemærkninger
Beslutning Fritids- og Idrætsudvalget den 01-03-2017
Beslutning Økonomiudvalget den 20-03-2017
Det indstilles til godkendelse, at udgiften indgår som budgetudvidelsesforslag.
Beslutning Byrådet den 27-03-2017
Sagsnr.: 15/9034
Resumé
I august 2015 vedtog Byrådet en planstrategi, der lægger op til, at kommuneplanen revideres på en række områder. I januar 2016 godkendte Økonomiudvalget det overordnede indhold af revisionen, med en opfølgende beslutning i april 2016 om forslagets byudviklingsområder og arealudpegninger. Der er nu udarbejdet et samlet forslag til Kommuneplan 2017–2029 for Kolding Kommune, som består af en fælles del for kommunerne i Trekantområdet (hovedstruktur og retningslinjer), og en supplerende lokal del for Kolding Kommune med hovedstruktur, forudsætningsredegørelse samt rammer for lokalplanlægning.
Det samlede forslag til kommuneplan for Kolding Kommune behandles med henblik på offentlig høring i 8 uger i forlængelse af Byrådets godkendelse. Offentliggørelsen sker parallelt med de andre kommuner i Trekantområdet.
I denne sag behandles den fælles del af kommuneplanen for Trekantområdets kommuner, i forlængelse af tidligere politisk høring i kommunerne.
Sagen behandles i
Forslag
Den konstituerede by- og udviklingsdirektør foreslår,
at forslag til Kommuneplan 2017-2029 for Trekantområdet godkendes og udsendes sammen med Miljørapporten i offentlig høring i perioden 11. april til den 6. juni 2017 – parallelt med forslag til den lokale del af kommuneplanen for Kolding Kommune.
Sagsfremstilling
Den samlede kommuneplan for Kolding Kommune består overordnet set af en fælles kommuneplan for Trekantområdets 7 medlemskommuner, og en lokal del for Kolding Kommune. I denne sag behandles den fælles del af kommuneplanen.
Kommuneplanen generelt
Den fælles kommuneplan for Trekantområdet omfatter i hovedtræk de emner, som planlovens § 11a har oplistet som lovpligtige, og som kommuneplanen skal fastsætte retningslinjer og arealudpegninger for. Der er generelt tale om retningslinjer for udlægning af arealer til byzoner og sommerhusområder samt beliggenheden af arealer til landbrugsformål, fritidsformål, natur, skovrejsning, infrastrukturanlæg og tekniske anlæg.
Retningslinjerne skal udgøre et grundlag for kommunens administration af planlovens landzonebestemmelser og for kommunens administration af kompetencer inden for anden lovgivning – herunder naturbeskyttelses-, miljø-, bygge- og vejlovgivningen.
Kommuneplanen er således byrådets overordnede, samlede plan for den fysiske udvikling og arealanvendelse, og den er dermed udtryk for den samlede interesseafvejning, som byrådet har foretaget. I praksis er den interesseafvejning sket i fællesskab, Trekantområdets kommuner imellem, henover de seneste planperioder.
Emnerne behandles i planens følgende 7 kapitler:
1. Trekantområdet – en metropol på vej
2. Byerne – drivkraften for udvikling
3. Det åbne land – sammenhæng og balance
4. Kultur, turisme og friluftsliv
5. Trafik og tekniske anlæg
6. Støjforhold
7. Klima
Kommuneplanen er gennemgående opbygget med 4 komponenter, bestående af mål, retningslinje, redegørelse og initiativer i kommende planperiode (”Det vil vi”).
Ændringerne i den fælles kommuneplan er sket indenfor nedenstående emner
Bomiljøer
Emnet ”Attraktive boligmiljøer i Trekantområdet” er bearbejdet ved tværkommunalt projektarbejde, som har bidraget med input til revision af afsnit 2.1 Bymiljø og 2.2 Bosætning. Projektarbejdet har desuden omfattet en fælles politisk inspirationsmøde for de 7 byråd om bolig- og bosætningspræferencer, afholdt den 4. februar 2016.
Miljø og Natur
Grønt Danmarkskort er indarbejdet som konsekvens af planlovens § 11a. Det er blevet omsat i kommuneplanen til en ny retningslinje 3.4.5 Det grønne Danmarkskort med tilhørende afsnit.
Afsnittet indeholder mål og retningslinjer med udpegninger, der baserer sig på andre af kommuneplanens eksisterende udpegninger.
Emnet ”Sikre adgang til natur- og kystområder” er ligeledes bearbejdet ved tværkommunalt projektarbejde, som har bidraget til et nyt afsnit 4.5 vedrørende Trekantområdets natur- og kystområder beskrevet i forhold til deres potentialer som ramme for frilufts- og turismeoplevelser. Modellen for hvordan steder og områder udpeges, er blandt andet sket med inspiration fra Kolding Kommunes ”Outdoorstrategi”.
Kommuneplanens naturudpegninger er blev justeret og afledte konsekvensrettelser er blevet indarbejdet. Justering af naturudpegning blev godkendt på Økonomiudvalgets møde den 20. juni 2016.
Infrastruktur
Under kapitel 5 er der særligt i det indledende afsnit samt i redegørelse og ”Det vil vi”-boksene i afsnittene ”5.1 Veje” og ”5.2 Kollektiv trafik” sket en række ændringer som følge af Trekantområdets infrastrukturstrategi og den generelle udvikling på infrastrukturområdet. For Kolding Kommunes vedkommende er arealreservation til omfartsvej i Nr. Bjert udtaget, som besluttet af Økonomiudvalget den 18. april 2016.
Grundlag for godkendelse
Forslag til Kommuneplan 2017-2029 for Trekantområdet var i oktober 2016 i politisk høring som udkast i 6 af de 7 kommuner i Trekantområdet. Tidsplanen for Haderslev Kommune afviger på det punkt med baggrund i det nylige optag i Trekant-samarbejdet.
På Byrådets møde den 31. oktober 2016 blev følgende bemærkninger godkendt og fremsendt til Trekantområdet for videre bearbejdning:
- At der skal være muligheder for flere kraftcentre for turisme, som eksempelvis Unesco-Sites.
- At afsnittet vedrørende kollektiv trafik suppleres med, at der i den næste planperiode udarbejdes en sammenhængende plan for styrkelse af den kollektive trafik inden for hele Trekantområdet, med henblik på at styrke bosætning og erhvervsfremme.
- At der skal indarbejdes behovet for dobbeltspor på en delstrækning af jernbanen fra Vojens til grænsen.
- At Destination Lillebælt fremhæves i planforslaget.
- At lokalruter og regionalruter betjenes med lavgulvsbusser, så de er mere tilgængelige for personer, der er gangbesværede og benytter fysiske hjælpemidler. Dette skal ligeledes være med til at forbedre omstigningsmulighederne mellem bybusser samt lokal- og regionalruter.
- At busser og stoppesteder udstyres med mulighed for at give information til brugere i tekst og lyd.
På samme møde fremførte Lis Ravn Ebbesen og Benny Dall, at de ikke kan tiltræde arbejdet for en hærvejsmotorvej. Dette har ikke medført ændringer i forslag til kommuneplan for Trekantområdet.
Den samlede politiske høring i Trekantområdets kommuner afstedkom en række bemærkninger, hvoraf alle bemærkninger fra Kolding Kommune er imødekommet ved indarbejdelse i det foreliggende forslag. Dog er Koldings bemærkninger punkt 5 og 6 vedrørende bedre koordinering mellem forskellige kollektive transporttilbud indarbejdet i den lokale del af kommuneplanen.
Byrådets behandling af forslag til kommuneplan for Trekantområdet sker dermed for at få en formel godkendelse af den fælles kommuneplan.
I forlængelse af kommunernes godkendelse af forslag til kommuneplan 2017-2029 vil der ske en samtidig offentlig høring af kommuneplanerne i perioden 11. april – 7. juni 2017. Der vil dermed være mulighed for at foretage mindre, redaktionelle ændringer af den fælles kommuneplan for Trekantområdet frem til offentliggørelsesdatoen under hensyn til forventningen om, at de væsentligste ændringsønsker hos Trekant-kommunernes kommunalbestyrelser er fremkommet i forbindelse med den gennemførte politiske høring i efteråret 2016.
Miljørapport
Jf. lov om miljøvurdering af planer og programmer skal kommuneplanrevisionens ændringer vurderes nærmere. COWI A/S har for Trekantområdets kommuner udarbejdet en vurdering og miljørapport for den fælles kommuneplan for Trekantområdet. I rapporten er medtaget vurdering af nye byudviklingsarealer og de øvrige justerede arealudlæg, der er sket overvejende for udpegninger i det åbne land (natur, skov, landskab mv.).
Miljørapporten skal følge kommuneplanforslaget, når det fremlægges i offentlig høring i minimum 8 uger, hvorfor byrådet også skal godkende rapporten til offentlig høring.
Offentliggørelse
Kommuneplanforslaget med tilhørende miljørapport offentliggøres i 8 uger. Der afholdes ikke borgermøde i offentlighedsfasen.
Beslutning Teknikudvalget den 06-03-2017
Beslutning Miljøudvalget den 06-03-2017
Sagen blev drøftet i forhold til de emner, som henhører under Miljøudvalget, og udvalget besluttede at indstille forslaget til godkendelse for så vidt angår Miljøudvalgets ansvarsområder.
Beslutning Plan- og Boligudvalget den 13-03-2017
Beslutning Økonomiudvalget den 20-03-2017
Beslutning Byrådet den 27-03-2017
Bilag
Sagsnr.: 15/15187
Resumé
I august 2015 vedtog Byrådet en planstrategi, der lægger op til, at kommuneplanen revideres på en række områder. I januar 2016 godkendte Økonomiudvalget det overordnede indhold af revisionen, med en opfølgende beslutning i april 2016 om forslagets byudviklingsområder og arealudpegninger. Der er nu udarbejdet et samlet forslag til Kommuneplan 2017–2029 for Kolding Kommune, som består af en fælles del for kommunerne i Trekantområdet (hovedstruktur og retningslinjer), og en supplerende lokal del for Kolding Kommune med hovedstruktur, forudsætningsredegørelse samt rammer for lokalplanlægning.
Det samlede forslag til kommuneplan for Kolding Kommune behandles med henblik på offentlig høring i 8 uger i forlængelse af byrådets godkendelse. Offentliggørelsen sker parallelt med de andre kommuner i Trekantområdet.
I denne sag behandles den lokale del af kommuneplanen.
Sagen behandles i
Forslag
Den konstituerede by- og udviklingsdirektør foreslår,
at forslag til Kommuneplan 2017-2029 for Kolding Kommune (lokale del) godkendes og udsendes sammen med Miljørapporten i offentlig høring i perioden 11. april til den 7. juni 2017 – parallelt med forslag til Kommuneplanen Trekantområdet.
at forvaltningen bemyndiges til at foretage redaktionelle ændringer af kommuneplanen frem til offentliggørelsen.
Sagsfremstilling
I august 2015 vedtog Byrådet en planstrategi, der lægger op til, at kommuneplanen revideres på en række områder. I januar 2016 godkendte Økonomiudvalget det overordnede indhold af revisionen, med en opfølgende beslutning i april 2016 om forslagets byudviklingsområder og arealudpegninger. Der er nu udarbejdet et samlet forslag til Kommuneplan 2017–2029 for Kolding Kommune, som består af en fælles del for kommunerne i Trekantområdet (hovedstruktur og retningslinjer) og en supplerende lokal del for Kolding Kommune med hovedstruktur, forudsætningsredegørelse samt rammer for lokalplanlægning.
Det samlede forslag til kommuneplan for Kolding Kommune behandles med henblik på offentlig høring i 8 uger i forlængelse af byrådets godkendelse.
I denne sag behandles den lokale del af kommuneplanen.
Struktur
Den samlede kommuneplan for Kolding Kommune består overordnet set af en fælles kommuneplan for Trekantområdets 7 medlemskommuner, og en lokal del for Kolding Kommune. I denne sag behandles den lokale del af kommuneplanen.
Som det fremgår af dagsordenspunkt vedrørende behandling af Forslag til Kommuneplan 2017-2029 for Trekantområdet, omfatter den fælles kommuneplan i hovedtræk de emner, som planlovens § 11a har oplistet som lovpligtige, og som kommuneplanen skal fastsætte retningslinjer og arealudpegninger for.
I den lokale del af kommuneplanen for Kolding Kommune er der suppleret i forhold til de fælles retningslinjer, med lokale retningslinjer, som knytter sig til geografiske lokaliteter i Kolding Kommune. Det gælder blandt andet retningslinjer, som knytter sig til særlige erhvervsområder, infrastrukturanlæg som Kolding Lufthavn, klimatilpasningstiltag i kommunen, bevaringsværdige bygninger i kommunen, udpegning af bufferzone om verdensarvsområde Christiansfeld, samt udpegning af Naturpark Lillebælt. Sidstnævnte sker i fællesskab med henholdsvis Fredericia og Middelfart kommuner, som har tilsvarende afsnit i deres lokale dele af kommuneplanen.
I den lokale del af kommuneplanen redegøres desuden mere uddybende for de ændringer i arealudpegninger, som planforslaget indeholder, sammenholdt med den gældende kommuneplan. Det gælder blandt andet udlæg af nye byudviklingsarealer, ændringer i naturudpegninger, samt arealreservation af korridor for ny sydlig ringvejsforbindelse, mellem Vonsildvej syd for Kolding, og Skamlingvejen, sydøst for Kolding.
Den lokale del af kommuneplanen indeholder desuden rammer for lokalplanlægning. Her er de specifikke rammer tilpasset og opdateret, dels i forbindelse med indarbejdelse af kommuneplantillæg godkendt i den forløbne planperiode, dels i forbindelse med indarbejdelse af nye byudviklingsområder.
Økonomiudvalget godkendte den 18. januar 2016, at den lokale del af kommuneplanen opbygges tematisk fremfor som den gældende kommuneplan 2013, hvor opbygningen tager udgangspunkt i 14 områdeplaner. Dette gør samtidig, at der nu foreligger en samlet kommuneplan, som i højere grad er egnet til at videreudvikle til en egentlig digital, webbaseret kommuneplan, når muligheden foreligger. Dette vil give borgere, investorer, administrationen og øvrige brugere endnu bedre muligheder for at navigere rundt i det omfattende og komplekse materiale.
Den lokale del af kommuneplanen består af følgende tre dokumenter:
- Hovedstruktur - forslag til Kommuneplan 2017-2029 for Kolding Kommune: hovedstrukturen indeholder mål for kommunens arealforvaltning og udvikling, de lokale retningslinjer for Kolding kommune samt redegørelse i forhold til disse.
- Forudsætningsredegørelse - forslag til Kommuneplan 2017-2029 for Kolding Kommune: forudsætningsredegørelsen indeholder beskrivelser af baggrunden for hovedstrukturens indhold, uddybende redegørelser i forhold til hovedstrukturens indhold samt beskrivelser af de ændringer, der er foretaget i kommuneplanforslaget, sammenholdt med gældende kommuneplan.
- Rammer for lokalplanlægning – forslag til Kommuneplan 2017-2029 for Kolding Kommune: indeholder portræt af hvert af de 14 planlægningsdistrikter, generelle rammebestemmelser samt specifikke bestemmelser for hver enkelt ramme for lokalplanlægning.
Baggrund for forslagets ændringer
Jf. planloven skal Byrådet foretage en revision af den samlede kommuneplan hvert fjerde år. Byrådet skal senest halvvejs i en byrådsperiode beslutte om kommuneplanen revideres helt eller delvist. Dette sker i kommuneplanstrategien, og med Byrådets godkendelse af Planstrategi 2015 den 31. august 2015, blev det besluttet at der foretages en delvis revision.
Med den beslutning, på baggrund af indkaldelse af idéer og forslag til kommuneplanrevisionen i efteråret 2015, samt ved den opfølgende politiske behandling på økonomiudvalgsmøde den 18. januar 2016 er det besluttet, at den lokale del af kommuneplanen skal revideres i forhold til følgende emner:
- Revurdering af udlæg til byudviklingsområder (boliger og erhverv),
- Opdatering af kommuneplanen ift. omdannelses-, fortætnings- og byudviklingsprojekter,
- Opdatering af kommuneplanen ift. fysiske helhedsplaner, borgerplaner og øvrige indsatser og tiltag af fysisk karakter.
Derudover er der generelt behov for at kommuneplanen ajourføres hvert fjerde år, blandt andet for at opdatere den i forhold til den stedfundne udvikling, og for at sikre, at kommuneplanen er i overensstemmelse med de statslige interesser i kommuneplanlægningen.
I det følgende beskrives i hovedtræk, hvilke væsentlige ændringer kommuneplanforslaget omfatter:
Generel ajourføring
Generelt er kommuneplanforslaget opdateret i forhold til kommunens forskellige politisk godkendte politikker, strategier og planer. Det gælder eksempelvis kommunens vision med understøttende tiltag, Mobilitetsplan 2016-2028, Kolding Kommunes Outdoorstrategi, Erhvervsstrategi 2022, klimatilpasningsmål samt udvalgspolitikker. Med baggrund i disse er målene i den lokale del af kommuneplanen gennemgået og konsekvensrettet i overensstemmelse med de politisk vedtagne mål siden den seneste kommuneplanrevision i 2013.
Byudviklingsområder og omfordelinger
Kommuneplanen indeholder en række nye udlæg til byudviklingsområder. I den sammenhæng er der samtidig sket en omfordeling i forhold til kommuneplanens eksisterende udlæg.
Et enigt Økonomiudvalg godkendte den 18. april 2016 hvilke nye byudviklingsområder, ændret anvendelse og omfordelinger, der indarbejdes i kommuneplanforslaget. Det drejer sig om følgende områder:
Ændret anvendelse
- Området ved Kolding Stadion - nuværende kommuneplanramme for boliger og erhverv ved Kolding Stadion reduceres til alene at omfatte det østlige delområde. Den øvrige del af den eksisterende ramme til blandet bolig og erhverv konverteres til grønt formål, hvilket omfatter de sydligt beliggende boldbaner. Eksisterende kolonihaveområde fastholdes som potentielt boligområde.
Nye boligområder
- Område ved Donsvej i Vester Nebel
- Område ved Vestergade og Hedevej i Almind
- Område ved Gl. Bjært i Sdr. Bjert
- Område ved Varmarksvej i Sdr. Stenderup
- Område ved Rugvangen i Lunderskov
Ønsker til boligudlæg, der ikke medtages
- Område nord for Wilhelmsminde i Nr. Bjert
- Område i sydlig del af Hejlsminde
Forslag til områder, der udtages som følge af landbrugsinteresser
- Område nord for Kastanie Allé i Skanderup
Forslag til nye erhvervsudlæg
- Område ved Profilvej, Industri Nord i Kolding
Forslag til ny skovrejsning
- Skovrejsning ved Trudsbro Kildeplads
Et flertal på Økonomiudvalgets møde den 18. april 2016 godkendte
Ønsker til boligudlæg, der ikke medtages
- Område vest for Favstrupvej i Christiansfeld
Forslag til nye erhvervsudlæg
- Område nord for Højvangen ved Almind Hede
Ændret anvendelse
- Lokalcenter på Agtrupvej i Kolding - nuværende lokalcenter på Agtrupvej - reduceres til kun at omfatte området ved Brunebjerg og arealrammen til detailhandel reduceres, så der ikke kan ske udbygning. Denne ændring er en konsekvens af tidligere beslutning om, at der ikke skal etableres yderligere dagligvareforretning på Agtrupvej.
I forhold til Bønstrup Erhvervspark og forslaget om et udtage dele af dette område af hensyn til landbrugsinteresser, blev det besluttet at udsætte denne beslutning med henblik på en nærmere analyse, bl.a. i forhold til behovet for erhvervsarealer i Vamdrup. Bønstrup Erhvervspark er en del af den samlede erhvervsanalyse for Kolding Kommune, som blev forelagt på et fællesmøde for Økonomiudvalget, Teknikudvalget og Plan- og Boligudvalget den 20. februar 2017. Forvaltningen igangsætter som opfølgning på erhvervsanalysen nu en nærmere vurdering af, hvilke konkrete handlinger, der skal igangsættes, som præsenteres for Byrådet til efteråret 2017. Der er ikke på baggrund af erhvervsanalysen fundet grundlag for at reducere på arealudlæggene for erhvervsområderne i Kommuneplan 2017.
Siden behandling af arealudlæg i april 2016 er planlægning for Dalby og Ødis blev igangsat. Det var dengang forventningen, at den igangværende planlægning for henholdsvis Ødis og Dalby i forhold til kommuneplanplanlægning kunne håndteres som tillæg. Disse indgår nu også i kommuneplanforslaget, idet planlægningen for Ødis handler om at klarlægge hvilke arealer, der på sigt skal overføres til byzone ved lokalplan, og som opfølgning på byens status som lokalby (byzonelandsby).
Udlæg af byudviklingsarealer i Dalby landsby har baggrund i, at kommunen tidligere har meddelt landzonetilladelse til et mindre antal boliger på arealer med overflødiggjorte landbrugsbygninger. Tilladelsen blev i juni 2015 omgjort af Natur- og Miljøklagenævnet under henvisning til, at de gældende bestemmelser for Dalby ikke var tilstrækkelige som grundlag for projekter af byudviklende karakter. Kolding Kommune ønsker fortsat at imødegå forventninger til mulighederne for at udvikle og fortætte landsbyen, vel at mærke under hensyn til landsbyens karakter. Med afsæt i den eksisterende bebyggelse og etablering af muligheder for omdannelse og fortætning af landsbyen, udlægges landsbyen som byudviklingsområde med henblik på fremtidig byzonestatus. Den nuværende landsbyafgrænsning, der ved tidligere kommuneplanrevision blev udlagt for at muliggøre fortætning, fjernes som en afledt konsekvens.
Bufferzone om verdensarvsområde Christiansfeld
I forbindelse med optag af Christiansfeld på UNESCO’s verdensarvsliste er kommunen forpligtet til at udlægge en bufferzone omkring verdensarvsområdet. Bufferzonens udpegning indgik i ansøgningsmaterialet til UNESCO, og denne udlægges nu i kommuneplanen ved en ny retningslinje.
Ny sydlig ringvejsforbindelse
Forundersøgelserne af en fremtidig sydlig ringvejsforbindelse har resulteret i en anbefalet linjeføring, hvorfor der i kommuneplanforslaget udlægges en arealreservation af en korridor til fremtidig ringvejsforbindelse mellem Vonsildvej syd for Kolding og Skamlingvejen sydøst for Kolding. Med den nye ringvejsforbindelse vil potentialerne i den nye tilslutning til E45 ved Ødisvej syd for Kolding kunne udnyttes langt bedre ved en mere direkte forbindelse til boligudbygningen i Vonsild og Dalby, samt til byerne på Stenderup-halvøen.
Skamlingsbanken- national attraktion
I forbindelse med den igangsatte sikring og udvikling af Skamlingsbanken som en national attraktion er der behov for, at kommuneplanen indeholder rammer for fremtidig udvikling af området under hensyn til blandt andet områdets karakter, landskab og kulturhistorie.
I den sammenhæng indeholder forslaget nye rammer for Skamlingsbanken og for de eksisterende campingpladser i området samt en ny udpegning af Skamlingsbanken som værdifuldt kulturmiljø på baggrund af det markante landskabselement.
Naturpark Lillebælt
Som led i arbejdet med Naturpark Lillebælt er det en forudsætning for at få området optaget i Friluftsrådets mærkningsordning for Danske Naturparker, at det udpeges i kommuneplanen. Udpegningen sker i et samarbejde mellem Kolding, Fredericia og Middelfart kommuner samt Destination Lillebælt. Udpegningen var oprindeligt besluttet at ske ved tillæg til kommuneplan, men da processen med hensyn til fastlæggelse af en afgrænsning har trukket ud, sker det nu i forbindelse med forslag til kommuneplan 2017.
I forlængelse af et fælles borgermøde i maj 2015 blev der i perioden 18. juni-18. august 2015 gennemført en idéfase (indkald af idéer og forslag til kommuneplanrevision). Der har efterfølgende været dialog og forhandlinger med lodsejere og interessenter om udpegningens afgrænsning og formidling af udpegningens betydning.
På den baggrund omfatter forslag til kommuneplan 2017 en ny retningslinje med arealudpegning af Naturpark Lillebælt.
Målet med Naturpark Lillebælt er at etablere unikke natur- og kulturoplevelser samt friluftsaktiviteter målrettet borgere og turister, samt understøtte og udvikle formidlingen af områdets natur- og kulturværdier. Desuden er det intentionen, at naturparken kommer til at bidrage til udviklingen af bæredygtige erhverv og indirekte bidrager til at fremme bosætning. Med arealudpegningen er det hensigten at give bedre muligheder for tilskud til frivillige projekter.
Der er ingen nye restriktioner forbundet med udpegningen af Naturpark Lillebælt. Der gælder samme lovgivning inden for naturparken som uden for naturparken, også for offentlighedens adgang.
Klimatilpasning
Kommunens klimatilpasningsplan blev vedtaget i 2014 som tillæg til kommuneplan 2013. De dele af planen, der har relevans for kommuneplanens hovedstruktur, er indarbejdet her. Derudover danner klimatilpasningsplanen grundlag for de forskellige klimatilpasningsprojekter, der er igangsat og vil blive igangsat over den næste årrække. Klimatilpasningsplanen indgår derfor som bilag til kommuneplanen.
Rammer for lokalplanlægning
Der er sket en række ændringer i kommuneplanens rammedel. Disse hænger hovedsageligt sammen med kommuneplanens optag af nye byudviklingsområder og omfordelinger i forhold til eksisterende arealudlæg i kommuneplanen. Der er desuden sket nogle ændringer i rammerne af hensyn til, at kommuneplanen muliggør nogle konkrete projekter, som der planlægges for.
Forudsætningsredegørelsen rummer en oversigt over de ændringer i rammer for lokalplanlægning, som forslag til kommuneplan 2017 omfatter sammenlignet med den gældende kommuneplan.
Initiativer i kommende planperiode – ”Det vil vi”
Forslaget omfatter en række initiativer, som vil være i fokus i næste planperiode. Her er tale om initiativer, som det ikke har været muligt at prioritere i indeværende planperiode, og som dermed ikke har indgået i denne kommuneplanrevision.
Initiativerne fremgår af kommuneplanens hovedstruktur i selvstændige bokse med ”Det vil vi”, som overskrift. Der er tale om følgende:
Det åbne land:
- Udarbejde en landskabsanalyse med henblik på en revision af udpegning af særlig værdifulde landskaber
- Udarbejde en temaplan for skovrejsning med henblik på en samlet vurdering af skovrejsning generelt - dels som rekreativt element dels som middel til beskyttelse af grundvandet
- Udarbejde en temaplan med henblik på en revision af landsbyafgrænsningerne. Der er behov for en nærmere vurdering af det reelle potentiale for huludfyldning.
Kultur, turisme og friluftsliv:
- Fortsat arbejde for at sikre og formidle kulturarven, herunder gennemføre en særlig indsats for en nærmere gennemgang og beskrivelse af kulturmiljøer og bevaringsværdige bygninger i kommunen
- Implementere naturparkplanen for Naturpark Lillebælt 2018 - 2022
- Fremme og fundraise for frivillige projekter indenfor Naturpark Lillebælt afgrænsningen, der fremmer natur, kulturarv, friluftsliv, formidling, erhverv og turisme.
Kommuneplanens virkning
Forslag til kommuneplan behandles med henblik på offentlig høring af forslaget i 8 uger. I høringsperioden vil de statslige myndigheder samtidig føre det statslige tilsyn i sammenhæng med at varetage de statslige interesser i kommuneplanlægningen. Erfaringsmæssigt kan det aflede nogle forhandlinger med Erhvervsstyrelsen som statslig myndighed, som i sidste ende vil blive forelagt Byrådet i forbindelse med endelig godkendelse af kommuneplanen. Først herefter vil kommuneplanen træde i kraft og udgøre et gyldigt planlægningsgrundlag.
Miljørapport
Jf. lov om miljøvurdering af planer og programmer skal kommuneplanrevisionens ændringer vurderes nærmere. COWI A/S har for Kolding Kommune udarbejdet en screening og miljørapport for den lokale del af kommuneplan for Kolding Kommune. Rapporten omfatter de ændringer, som ikke allerede er varetaget i den fælles miljørapport.
Miljørapporten skal følge kommuneplanforslaget, når det fremlægges i offentlig høring i minimum 8 uger, hvorfor Byrådet også skal godkende rapporten til offentlig høring.
Offentliggørelse
Kommuneplanforslaget med tilhørende miljørapport offentliggøres i 8 uger. Der afholdes ikke borgermøde i offentlighedsfasen.
Beslutning Teknikudvalget den 06-03-2017
Beslutning Miljøudvalget den 06-03-2017
Sagen blev drøftet i forhold til de emner, som henhører under Miljøudvalget, og udvalget besluttede at indstille forslaget til godkendelse for så vidt angår Miljøudvalgets ansvarsområder.
Beslutning Plan- og Boligudvalget den 13-03-2017
Sagen blev drøftet i forhold til de emner, som henhører under Plan- og Boligudvalget, og udvalget besluttede at indstille forslaget til godkendelse for så vidt angår Plan- og Boligudvalgets ansvarsområder med den tilføjelse, at arealet nord for Almind fastholdes til byudvikling.
Det præciseres, at høringsperioden udløber den 6. juni 2017.
Beslutning Økonomiudvalget den 20-03-2017
Beslutning Byrådet den 27-03-2017
Bilag
- Hovedstruktur - Forslag til kommuneplan 2017
- Forudsætningsredegørelse - Forslag til kommuneplan 2017
- Rammer for lokalplanlægning - Forslag til kommuneplan 2017
- Notat om planslovsændringer med relevans for kommuneplanlægning_#31654-17_v1.pdf
- Miljøscreening af forslag til Kommuneplan 2017_Lokal del for Kolding Kommune
Sagsnr.: 14/14063
Resumé
Helhedsplanen er udarbejdet af Kolding Kommune med inddragelse af interne og eksterne interessenter.
Helhedsplanen sætter fokus på byrum og bevægelser igennem byen, så Kolding by kan være en attraktiv by med mennesket i centrum.
Helhedsplanen for Kolding Bymidte har været offentlig fremlagt i perioden 26. august til 21. oktober 2016. Ved indsigelsesfristens udløb havde By- og Udviklingsforvaltningen modtaget 8 bemærkninger fra borgere, Arkitektopia og Business Kolding.
Herudover har der været møder med et testpanel, som har givet sin mening til kende om gode mødesteder, møde med City Kolding, Visit Kolding og Business Kolding samt fra borgmesterens erhvervstænketank.
Bemærkningerne har givet anledning til mindre rettelser.
Sagen behandles i
Forslag
Den konstituerede by- og udviklingsdirektør foreslår,
at Byrådet godkender forslag til helhedsplanen for bymidten og offentliggør helhedsplanen med foreslåede rettelser, beskrevet nedenfor og nummereret 1 – 11,
Sagsfremstilling
Plan- og Boligudvalget vedtog den 8. august at offentliggøre forslaget i 8 uger. Offentliggørelsen er sket i perioden fra kulturnatten fredag den 26. august til 21. oktober 2016. Som en del af offentlighedsfasen blev der midlertidigt indrettet en bibliotekspark ved Sneglen suppleret med udstilling af plancher på biblioteket.
Politiske fokusområder, strategier m.m.
Helhedsplanen understøtter Bylivsstrategien og Arkitekturstrategien. Helhedsplanen skal fungere som bindeled mellem de overordnede strategier og den konkrete fysiske planlægning som kommuneplan og lokalplaner.
Helhedsplanens indhold
Helhedsplanen gennemgår en række centrale emner, som er væsentlige for bymidtens struktur fremadrettet.
Det gælder følgende emner:
- En sammensat by - funktioner og samspil
- En fast struktur - form og bebyggelse
- Gode byrum - en invitation til byliv
- Forbindelser på tværs af byen
- Klima - det grønne og blå
- Mobilitet
I forhold til en sammensat by omhandler det de funktioner, der er i bymidten, og hvordan samspillet er omkring disse funktioner. Det skal sikres, at en række forskellige aktiviteter og funktioner kan placeres i bymidten, og der skal arbejdes med, hvordan sammenhængen mellem disse funktioner skal være.
En del af byens struktur er, hvordan bebyggelse former og afgrænser byen, hvor det er vigtigt, at byggeri og omdannelse skal ske i respekt for de eksisterende byrum og bygningsstrukturen. Nyt og gammelt skal spille sammen.
Kolding by har mange forskellige byrum, som er vigtige for at sikre mere byliv. Der er identificeret 18 byrum af forskellig karakter. De spænder over ældre markante byrum, passager og overgangszoner til nyere byrum. Fælles for dem alle er, at man oplever, at der ikke er én bestemt plads, der er mere vigtig end andre, hverken i kraft af størrelse eller funktion. Kvalitetsmæssigt og i udformning er der ikke den store variation. Der peges også på, at 2 byrum ved Nicolai Plads/Vestertorv og Banegårdspladsen er særlige byrum med potentiale for omdannelse.
For at bevæge sig rundt i byen og sikre forbindelser mellem byrummene, er det vigtigt at have fokus på forbindelser på tværs af byen. Kolding bymidte skal være attraktiv at bevæge sig rundt i, om man kommer for at shoppe, gå i teateret, spise på restaurant eller blot går en tur. Forbindelserne skal være sammenhængende og lede den besøgende på rette vej. Nogle af de nord-sydgående forbindelser skal bringe mere natur ind i byen.
Klimaforandringerne påvirker Kolding by, hvorfor klimasikring og klimatilpasning skal indgå i tæt samspil med byudviklingen. De 10 klimaprojekter for Kolding by er derfor en del af helhedsplanen.
Det er vigtigt at kunne komme rundt i byen i bil, på cykel og på gåben. Derudover skal det være muligt at parkere. Der skal derfor være et tæt samspil mellem helhedsplanen og mobilitetsplanlægning. I helhedsplanen er der medtaget centrale forbindelser, og der er peget på potentielle nye parkeringsmuligheder.
Fokusområder
Helhedsplanen peger på 6 helt centrale byudviklingsområder, hvor planen opstiller principper for udviklingen. Disse principper skal ses som afsæt for en efterfølgende dialog om realisering af disse områder. Dette bl.a. i forhold til dialog med developere og investorer.
Udviklingsområderne er:
- Nicolai Plads og Borchs gård
- Ålegården
- Byparken
- Campusområdet
- Banegårdspladsen
- Inderhavnen og Gimbel
Bemærkninger
Arkitektopia og Business Kolding har fremsendt meget konkrete bemærkninger om tekstjusteringer, som gennemgås i vedhæftede notat. En del af bemærkningerne foreslås indarbejdet i helhedsplanen og disse fremgår af nedenstående skema.
Business Kolding har derudover følgende 2 overordnede betragtninger:
- Business Kolding anbefaler, at der kommer større fokus på at definere og udvikle det differentierende, det nyskabende, det banebrydende, som kan give Kolding midtby en klar profil, der er kendt langt ud over bygrænsen.”En klar profil der differentierer Kolding fra konkurrencen” bør være en målsætning i sig selv, og det differentierende bør gennemsyre alle de i øvrigt udmærkede forslag til ændringer og udvikling i de eksisterende elementer (veje, grønne arealer, rekreativt, veje, passager, broer, tunneller osv.).
- Detailhandel og detailhandelsomsætning bør spille en langt mere væsentlig rolle. Det skal være et tydeligt mål, at der skal omsættes mere, og elementerne i planen skal understøtte rammerne for et stærkt, levende handelsliv.
Forvaltningen skal i forhold til Business Koldings bemærkninger bemærke følgende:
Det er forvaltningens vurdering, at visionen Kolding - Vi designer livet, er og skal være den klare profil, som der skal bygges videre på. Dette skal indgå i det videre arbejde. Der er et klart samspil mellem Kolding Kommunes vision og helhedsplanen. Det vurderes dog, at det ikke giver anledning til ændringer i helhedsplanen.
Forvaltningen er enig i, at der skal være fokus på detailhandlen, men vurderer ikke, at det skal være en del af helhedsplanen. Formålet med helhedsplanen er at sætte fokus på bymidtens rammer og forbindelser, som så igen kan være med til at understøtte detailhandlen. Detailhandlen forventes i stedet at skulle behandles gennem en særskilt temaplanlægning, når den nye planlov er endelig vedtaget.
Herudover er der kommet 5 yderligere bemærkninger til planen, og der er udarbejdet en samlet opdatering af de gule post-it, som anonymt kunne sættes op ved plancheudstillingen på biblioteket. Ingen af disse har givet anledning til ændringer.
Bemærkningerne fremgår af bilag.
Endelig har der været afholdt møder med City Kolding, Visit Kolding og Business Kolding samt et testpanel om gode mødesteder. Helhedsplanen har også været drøftet i borgmesterens erhvervstænketank. Opsummering af disse møder indgår i samme bilag og er inspiration til det videre arbejde med implementering af helhedsplanen.
I det andet vedhæftede notat er redegjort nærmere for, hvordan hver enkelt indsigelse foreslås behandlet.
Generelt set har offentlighedsfasen sat fokus på vigtige emner og indsatser, som forvaltningen anbefaler skal indgå i det videre arbejde med bymidten og virkeliggørelse af helhedsplanens retninger og fokusområder.
De væsentligste opmærksomhedspunkter for offentlighedsfasen er
- Parkering og forbindelser skal forbedres,
- Der ønskes fokus på Søndergades indretning og rolle fremadrettet,
- Detailhandlen skal understøttes,
- Der skal arbejdes med klar profil for Kolding by, hvilket forvaltningen vurderer er et fokus på udmøntning af Kolding - Vi designer livet.
Ændringsforslag
Ændringsforslag | Ændring |
| Følgende tilføjes under mål: ”at samle op på regler om facader og skilte |
| 2 første mål er en gentagelse, og det ene fjernes. |
| Følgende to punkter foreslås tilføjes mål: Fortsætte styrkelsen af åen som en af byens autentiske styrker. Styrke sammenhængen mellem inderhavnen og bymidten. |
| Følgende tilføjes under mål: ”Der skal være fokus på at forstærke eksisterende byrum”. |
| Gitte Juuls projekt ”15 broer over Kolding Å” trækkes frem som et eksempel til pkt. 5 |
| I billedteksten til kortet nævnes Kærlighedsstien og aftenforbindelsen gennem gågaderne. |
| Følgende tilføjes under mål: ”En forskønnelse af hovedindfaldsvejene”. |
| Side 38. Øverste billede skiftes ud. Midterste billede tilføjes tekst om, at den grønne trærække også virker som barriere. |
| Tekst i afsnit 2 tilføjes. Den fysiske planlægning skal sikre fleksibilitet til disse forandringer. |
| Første afsnit i kapitlet Handelsgaderne tages ud . |
| Teksten ændres til innovationsmiljø. |
Implementering
Kolding bymidte skal styrkes og udvikles som en væsentlig del af kommunens identitet. Med mennesket i centrum skal kommunen skabe rammer, der gør det nemt at bevæge sig rundt i og rart at opholde sig i bymidten.
Helhedsplanen skal indgå i kvalificering af små som store vejprojekter, vedligehold og nye udviklingsprojekter, som investorer bringer til byen.
Alle projekter i bymidten skal ses i sammenhæng med de overordnede mål og principper som helhedsplanen indeholder.
Helhedsplanen peger på konkrete steder, hvor man ved større eller mindre ændringer kan opnå bedre sammenhæng og dermed en bedre oplevelse af byen.
De største kræver ny lokalplanlægning, investorer og har forholdsvis lange tidshorisonter. Andre udpegninger går på mindre justeringer, der for nogles vedkomne kan justeres i forbindelse med almindelig vedligeholdelse eller udbredes i forbindelse med geografisk nærtliggende projekter.
I første omgang foreslår forvaltningen konkret, at der i 2017 arbejdes med helhedsplanens mål og principper for udvikling ved følgende projekter:
- Bypark Ø – Kolding central Park. Koordinering af en rækker projekter og ideer i området, som skal sikre at der skabes et grundlag for et klimaprojekt, vejudvidelse, parkering, boligudbygning m.m.
- Banegårdspladsen – mini masterplan for den fremadrettede indretning af området som helhed
- Søndergade – klimaprojekt kombineret med omdannelse og udvikling af byrummet/gaden
Herudover foreslås det, at der indledes et samarbejde omkring udvikling af inderhavnen sammen med Kolding Havn.
Bilag
Sagsnr.: 15/21275
Resumé
Trafikken vokser betydeligt hurtigere på E45, end Vejdirektoratet havde forventet. De største trafikmængder i Jylland findes lige nord for Kolding og på Vejlefjordbroen.
Udvidelse af E45 er en nødvendighed for, at trafikken fremover ikke kommer til at stå stille, men det kan ikke stå alene. Et parallelt motorvejssystem til E45 er påkrævet.
Sagen behandles i
Forslag
Den konstituerede by- og udviklingsdirektør foreslår,
Sagsfremstilling
Vejdirektoratets trafiktællinger viser, at der i 2016 mellem frakørsel 62 Kolding Øst og udfletning Vejle/Odense kørte 80.188 biler i døgnet (ÅDT, trafikken pr. døgn som gennemsnit over hele året) mod ÅDT 77.188 i 2015. Det svarer til en vækst på 3,8%.
Trafikken vokser betydeligt hurtigere på E45, end Vejdirektoratet havde forventet.
På Vejlefjordbroen kørte der i 2016 ÅDT 82.750 og i 2015 ÅDT 78.565. Det svarer til en vækst på 5,3%.
Den største trafikmængde i Jylland findes lige nord for Kolding og på Vejlefjordbroen.
I 2015 kørte der ÅDT 69.900 på Lillebæltsbroen og ÅDT 32.200 på Storebæltsbroen, altså væsentlig mindre end på Vejlefjordbroen.
Den høje trafikvækst på E45 ved Kolding og Vejlefjord lægger pres på fremkommeligheden og øger rejsetiden omkring Kolding og i hele det Østjyske Bybånd. Trængslen kan få konsekvenser for byernes evne til at tiltrække arbejdskraft og nye borgere.
Smertegrænsen for pendling er på omkring 1 time hver vej. Når rejsetiden forøges, vil det naturligt gøre arbejdskraftoplandene mindre. F.eks. er der i dag i Kolding 643.000 arbejdspladser inden for rækkevidden på 1 times transport uden for myldretiden. Dette er reduceret til 507.000 i myldretiden svarende til 136.000 færre arbejdspladser.
Vejdirektoratet har vurderet, at der med et højvækstscenarie med en trafikvækst på 1,8% er tilstrækkeligt kapacitet på Vejlefjordbroen frem til 2025. Udviklingen har imidlertid vist, at trafikvæksten har været langt større.
I perioden 1988 til 2015 har den årlige trafikvækst været på 4,7%. Det betyder, at der kan forventes alvorlige trængselsproblemer i myldretiden allerede i 2018 mod forventet 2025, hvor kapaciteten forventes at være opbrugt. Et lignende billede vil kunne ses ved sammenfletningen mellem E20 og E45 nord for Kolding. Alvorlige trængselsproblemer opleves som stillestående eller meget langsomt kørende trafik.
Kilde: Trekantsområdet.
En udvidelse af E45 er en nødvendighed for, at trafikken fremover ikke kommer til at stå stille, men det kan ikke stå alene. Hvis præmissen er, at arbejdskraften fortsat skal være mobil, er der behov for supplerende tiltag til en udvidelse af E45. Et parallelt motorvejssystem til E45 er påkrævet. Det er Folketinget opmærksomme på og Vejdirektoratet igangsætter en VVM-redegørelse af den sydlige del af en Midtjyskmotorvej i efteråret 2017.
Beslutning Teknikudvalget den 06-03-2017
Beslutning Byrådet den 27-03-2017
Det blev besluttet med 22 stemmer mod 1, at der rettes henvendelse til transportministeren om trængslen rundt om Kolding.
Benny Dall stemte imod, at der rettes henvendelse til transportministeren om trængslen rundt om Kolding.
Lis Ravn Ebbesen stemte hverken for eller imod.
Sagsnr.: 15/4243
Resumé
By- og Udviklingsforvaltningen har udarbejdet forslag til to Natura 2000-handleplaner for henholdsvis Svanemosen og Lillebælt (bilag 1 og 2), på baggrund af Statens Natura 2000-planer. Handleplanerne er lovpligtige. Der henvises til beslutning på miljøudvalgsmødet den 3. oktober 2016, hvor udvalget vedtog at sende forslagene i 8 ugers offentlig høring.
Der er indkommet 2 høringssvar til handleplanen for Svanemosen og 9 svar til handleplanen for Lillebælt. De indkomne høringssvar har givet anledning til tilføjelser om statens indsatser på egne arealer og rettelser af teknisk karakter i de to planer.
Handleplanerne er gældende for en 6-årig periode fra 2016-2021 og angiver hvilke indsatser, der prioriteres gennemført i perioden, og hvem, der er ansvarlig for opgaven. Indsatserne gennemføres via frivillige aftaler med lodsejerne.
Realiseringen af Natura 2000-handleplanerne har ingen budgetmæssige konsekvenser for Kolding Kommune. Indsatserne forventes primært løftet via Landdistriktsprogrammet og fonde.
Indsatserne i de to planer understøtter fokusområdet om mere mangfoldig natur i miljøpolitikken.
Sagen behandles i
Forslag
Den konstituerede by- og udviklingsdirektør foreslår,
at handleplanerne for henholdsvis Svanemosen og Lillebælt vedtages.
Sagsfremstilling
Staten har offentliggjort Natura 2000-planer for 252 særligt udpegede EU-naturbeskyttelsesområder i landet, de såkaldte Natura 2000-områder. De statslige Natura 2000-planer indeholder en række målsætninger og retningslinjer, der skal sikre de naturtyper og arter, som det enkelte område er udpeget for at beskytte. Kommunerne skal inden den 20. april 2017 vedtage kommunale Natura 2000-handleplaner, der beskriver, hvordan de statslige planer vil blive realiseret. Natura 2000-planerne er bindende for myndighederne, og handleplanen skal derfor være i overensstemmelse med den statslige Natura 2000-plan.
By- og Udviklingsforvaltningen har udarbejdet Natura-2000 handleplaner for henholdsvis Svanemosen og Lillebælt i samarbejde med Naturstyrelsen og nabokommuner i Lillebælt-oplandet. Handleplanerne har fokus på at fortsætte indsatserne fra første planperiode (2010-2015) og underbygge disse ved fortsat facilitering af frivillige indsatser i områderne. I Lillebælt planen er der således tale om en fortsat prioritering af plejeindsatsen i området, som består i at sikre afgræsning af den lysåbne natur i området. I Svanemoseplanen lægges der op til et samarbejde med Naturstyrelsen Trekantområdet om at fremme den genopretning af højmosen, som styrelsen har sat i gang i kraft af forbedring af de naturlige vandstandsforhold i området. Indsatserne vil, i lighed med første planperiode, blive søgt finansieret via EU landdistriktsmidler o.l.
Se handleplanerne i bilag 1 og 2 og se områdernes beliggenhed på nedenstående kort:
Kort 1. Viser den geografiske afgrænsning af Natura 2000-områderne Svanemosen og Lillebælt (den del, som ligger inden for kommunegrænsen).
Kort 2. Viser den geografiske afgrænsning for hele Natura 2000-området Lillebælt.
Høringssvar til de 2 Natura 2000-handleplaner:
Der er indkommet i alt 9 høringssvar til Lillebælt planen, som er skrevet i samarbejde med kommunerne Haderslev, Middelfart og Assens. Kolding Kommune har kun modtaget 2 høringssvar, fra hhv. Naturstyrelsen og Styrelsen for Vand og Naturforvaltning (nu Miljøstyrelsen). De øvrige kommuner har også modtaget høringssvar fra nogle af organisationerne og en enkelt større lodsejer – et resume af disse høringssvar og de berørte kommuners bemærkninger kan ses i den fælles hvidbog i bilag 4.
Til Svanemoseplanen er der indkommet i alt 2 høringssvar, fra hhv. Naturstyrelsen og Styrelsen for Vand og Naturforvaltning (nu Miljøstyrelsen). Se bilag 3.
Høringssvarene fra Naturstyrelsen Trekantområdet og Styrelsen for Vand og Naturforvaltning har for begge handleplaners vedkommende teknisk karakter: Både Naturstyrelsen og Styrelsen for Vand og Naturforvaltning lægger i deres høringssvar vægt på, at handleplanerne suppleres med oplysninger om Naturstyrelsens indsatser i første planperiode og planlagte indsatser for kommende planperiode (2016-2021) samt at handleplanen for Lillebælt forsynes med en oversigt over fordelingen af tiltag mellem offentlige lodsejere og kommuner. Derudover præciserer både Naturstyrelsen og Styrelsen for Vand og Naturforvaltning den nye ansvarsfordeling mellem styrelserne, og Styrelsen for Vand og Naturforvaltning gør opmærksom på, at kommunerne skal miljøvurdere handleplanerne.
I høringssvaret til Lillebælt planen gør Styrelsen for Vand og Naturforvaltning desuden opmærksom på, at der ikke længere kan søges landdistriktstilskud til genopretning af naturlige vandstandsforhold.
For handleplanen for Svanemosen bemærker Styrelsen for Vand og Naturforvaltning, at en indsats for forbedret natursammenhæng ikke vil kunne gennemføres med tilskud fra landdistriktsprogrammet, idet området ikke opfylder betingelserne herfor.
Forvaltningens bemærkninger:
Ved offentliggørelsen af handleplanen havde kommunen endnu ikke modtaget Naturstyrelsens plejeplaner og dermed de oplysninger, som styrelsen nævner i sit høringssvar. Oplysningerne om Naturstyrelsens indsats på egne arealer er nu indarbejdet i de endelige handleplaner efter dialog med styrelsens lokale enheder. Oplysningen om, at den varslede tilskudspulje til indsats for natursammenhæng ikke vil kunne søges, før områderne i Svanemosen er taget til efterretning, og indsatsen er slettet fra handleplanens prioriterede indsatser. Derudover giver de indkomne høringssvar kun anledning til få tekniske tilretninger. Forvaltningen anbefaler derfor, at svarene tages til efterretning, og Natura 2000-handleplanen for henholdsvis Lillebælt og Svanemosen godkendes.
Bilag
Sagsnr.: 16/19631
Resumé
Kolding Kommune har lavet en lokalplan nr. 0541-11 for et nyt boligområde syd for Eltang.
Området ønskes separatkloakeret således, at spildevand tilsluttes spildevandsforsyningens kloak og regnvand håndteres lokalt i området som åbne render og bassiner.
Sagen behandles i
Forslag
at spildevandsplantillæg nr. 2012-17 godkendes.
Sagsfremstilling
Tillæg nr. 2012-17 til Kolding Kommunes spildevandsplan 2012 – 2019 er udarbejdet for at separatkloakere et nyt boligområde ved Drejens.
Spildevandet fra boligerne ønskes håndteret på traditionel vis med BlueKolding som aktør, og regnvandsdelen ønskes håndteret lokalt i et privatfælles system ejet og drevet af grundejerne.
Spildevandsplanen tager udgangspunkt i Kolding Kommunes målsætning om at klimatilpasse ny byudvikling.
Regnvandshåndteringen vil ske i regnvandsbede og bassiner, som skal skabe naturprægede fællesarealer til glæde for beboerne, og samtidig tilskynde at tilbageholde nedbøren på egen grund. Anlæggene vil blive etableret af Kolding Kommune og køberne af storparcellerne, og efterfølgende vil ansvaret for drift og vedligeholdelse blive overdraget til et privat fælles regnvandslaug.
Tillæg til spildevandsplanen har været fremlagt i 8 ugers offentlig høring fra den 7. december 2016 til den 1. februar 2017, og der er ikke indkommet nogen bemærkninger i høringsperioden.
Bilag
Sagsnr.: 17/752
Resumé
Lejerbo Kolding, afd. 1236-0 har den 13. januar 2017 fremsendt ansøgning om tilsagn, skema A, til etablering af 24 almene familieboliger på del af matr. nr. 5ai Eltang By, Eltang, beliggende Eltangvej 2, Kolding. Grundsælger er Kolding Kommune og købsaftalen er betinget af kommunens godkendelse af skema A og B.
Sagen behandles i
Plan-og Boligudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
at Lejerbo Kolding’s køb af del af matr. nr. 5ai Eltang By, Eltang, beliggende Eltangvej 2, Kolding, godkendes,
at skema A godkendes med en samlet anskaffelsessum inkl. energitillæg på 46.700.000 kr., svarende til 20.518 kr./m2,
at bygherre som minimum skal indhente 3 tilbud på byggelånsrente og kommunal garantistillelse. Tilbuddet skal medsendes ved ansøgning om godkendelse af skema B,
at Lejerbo’s anvendelse af henholdsvis sociale klausuler og arbejdsklausuler tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Baggrund
Byrådet godkendte den 30. januar 2017 at sælge del af matr. nr. 5ai Eltang By, Eltang, beliggende Eltangvej 2, Kolding til boligorganisationen Lejerbo Kolding afd. 1236-0 på betingelse af godkendelse af skema A og B.
Ejendommen er omfattet af lokalplan 0541-11 ”Ved Eltang – et boligområde” delområde 4. Lokalplanen giver mulighed opførelse af tæt-lav boligbebyggelse i højst en etage med udnyttelig tagetage. Bebyggelsen skal fremstå som grupper på to til fire sammenbyggede huse.
Skema A
Lejerbo afd. 1236-0 ønsker tilsagn, skema A, til opførelse af 24 almene familieboliger på Eltangvej 2, Eltang.
Grundsælger er Kolding Kommune og grundarealet udgør ca. 11.515 m2. Købesummen er aftalt til 3.906.000 kr. inkl. moms. De samlede grundudgifter er oplyst til 7.527.000 kr., svarende til 3.307 kr./m2 inklusiv moms og tilslutningsafgifter til kloak, el, vand og varme.
Der påtænkes opført 24 familieboliger med et samlet bruttoetageareal på 2.276 m2, som fordeles på følgende måde:
Antal rum pr. bolig | Antal boliger |
2 | 2 |
3 | 14 |
4+ | 8 |
2-rumsboligerne har et areal på 72,5 m2, 3-rumsboligerne har et areal på 90,5 m2, og 4-rumsboliger har et areal på 108 m2. Den gennemsnitlige lejlighedsstørrelse udgør 98 m2.
I henhold til projektmaterialet udføres alle boligerne i ét plan og opføres som dobbelthuse med gavlfacader ud mod fælles adgangsvej. Boligerne er orienteret så de mod vejen har åbne forhaver og privat parkering. Alle boliger har desuden private baghaver, der alle vender væk fra vejen og ud mod attraktive grønne områder. Arkitektonisk udføres boligerne med facader i driftsvenlige naturmaterialer i afstemte naturfarver, og alle tage udføres med fald samt beklædes med tagpap.
Byggeriet udbydes i begrænset udbud i hovedentreprise.
Byrådet besluttede den 29. februar 2016, at boligorganisationerne i forbindelse med nybyggeri opfordres til at gøre brug af sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler i relevante udbud af bygge- og anlægsarbejder eller alternativt skal forklare baggrunden for ikke at benytte sådanne klausuler, ligesom boligorganisationerne forpligtes til at anvende arbejdsklausuler.
I forhold til brugen af sociale klausuler og arbejdsklausuler i nærværende projekt har Lejerbo oplyst, at man agter at stille krav om, at der oprettes mindst 1 elevplads tilknyttet byggeriet, ligesom Lejerbo i forbindelse med kontraktindgåelsen kræver, at den udførende entreprenør skriver under på at ville overholde bestemmelser om sædvanlige løn- og arbejdsvilkår for de personer, som udfører arbejdet.
Byggeriet har forventet byggestart primo september 2017, og byggetiden er ca. 1 år med forventet aflevering ca. september 2018.
Økonomi
Der søges om godkendelse af en samlet anskaffelsessum på 46.700.000 kr., svarende til 20.518 kr. pr. m2. Den samlede anskaffelsessum holder sig inden for det beregnede bindende maksimumbeløb inkl. energitillæg. Den årlige husleje ved skema A anslås til 960 kr. pr. m2 ekskl. forbrugsudgifter. Forbrugsudgifterne er anslået til ca. 143 kr. pr. m2.
Den anslåede husleje pr. m2 er på niveau med lejen for Domeas igangværende familieprojekt på Ndr. Ringvej, der er anslået til 939 kr. pr. m2 ekskl. forbrugsudgifter, ligesom huslejeniveauet for Lejerbo´s igangværende familieboligprojekt på Kløvkær er oplyst til 955 kr. pr. m2 ekskl. forbrugsudgifter.
Udgiftsfordelingen for projektet er følgende:
- Grundudgifter 7.527.000 kr.
- Entrepriseudgifter 32.934.000 kr.
- Omkostninger 5.512.000 kr.
- Gebyrer til offentlige myndigheder 727.000 kr.
Grundudgifterne udgør ca. 16% af den samlede anskaffelsessum og holdes således under de anbefalede 20%.
Den samlede anskaffelsessum finansieres med 88% realkreditlån, 10% kommunal grundkapital og 2% beboerindskud. Den kommunale grundkapitaludgift kan således opgøres til 4.670.000 kr.
Når det støttede byggeri finansieres med lån, hvor der tinglyses pant i afdelingens faste ejendom, er det en betingelse for optagelse af lånet, at kommunen påtager sig en garantiforpligtigelse.
Den kommunale garantistillelse omfatter den del af lånet, der har pantsikkerhed ud over 60% af ejendommens værdi. Ejendommens værdi (markedsværdien) fastsættes af det långivende realkreditinstitut.
Den endelige garanti vil først blive beregnet i forbindelse med godkendelsen af skema C. Den kommunale garanti er en eventualforpligtigelse, som ikke umiddelbart belaster kommunens økonomi.
Lejerbo udbyder finansieringen og eftersender oplysninger om vilkår.
Da det bindende maksimumbeløb inkl. energitillæg er fuldt udnyttet, kan bygherre ikke forvente, at der godkendes en højere anskaffelsessum ved skema B og en eventuel budgetoverskridelse skal som udgangspunkt afholdes af bygherre fx via egenkapitalen.
Finansiering
Den kommunale grundkapitaludgift til projektet på 4.670.200 kr. forventes at forfalde til betaling i 2017. Finansiering består af for meget betalt husleje fra Kolding Kommune vedrørende lejeforhold på Kløverhøj på 4,5 mio. kr., der indtægtsføres under bolig- og ejendomspolitik nettodrift med 4,5 mio. kr. Manko på 0,170 mio. kr. finansieres inden for det eksisterende budget vedrørende grundkapitalindskud.
Centralforvaltningens bemærkninger
Sagsnr.: 17/1721
Resumé
Boligorganisationen Lejerbo har den 24. januar 2017 fremsendt byggeregnskab på diverse renoverings- og forbedringsarbejder på familieboligerne i afdeling 275-0, Terrasseparken, beliggende Harevænget 38-148, Kolding. Skema C på de støttede renoveringsarbejder udviser en overskridelse på 4.781.000 kr. i forhold til den godkendte anskaffelsessum ved skema B. Merudgiften begrundes med efterfølgende massive fugtproblemer i den efterisolerede tagkonstruktion.
Sagen behandles i
Forslag
Den konstituerede by- og udviklingsdirektør foreslår,
at det indstilles til Landsbyggefonden at skema C (byggeregnskabet) for de støttede renoveringsarbejder kan godkendes med en samlet anskaffelsessum på 21.702.000 kr.,
at det indstilles til Landsbyggefonden, at lånet til de støttede arbejder principielt kan udvides med underfinansieringen på 278.269 kr.,
at byggeregnskabet vedrørende forbedringsarbejderne godkendes med en samlet anskaffelsessum på 4.307.000 kr.
Sagsfremstilling
Lejerbo har tilbage i 2007 ansøgt og opnået tilsagn om støtte til diverse renoverings- og forbedringsarbejder i afdeling 275-0 Terrasseparken, der er beliggende Harevænget 38-148, Kolding. Afdelingen består af 56 familieboliger, der er opført som tæt-lavt byggeri i 1985-87.
De ansøgte arbejder dækker over udvendig efterisolering af boligernes tagkonstruktioner afsluttet med et nyt lag tagpap – et såkaldt ”varmt tag”. Idet de udførte tiltag både rummer et renoverings og forbedringsaspekt har Landsbyggefonden som vanligt foretaget en fordeling af udgifterne i projektet på henholdsvis støttede renoveringsarbejder og ustøttede forbedringsarbejder.
Den 7. oktober 2008 besluttede det daværende Teknik- og Boligudvalg i Kolding Kommune at indstille til Landsbyggefonden at godkende skema B for den støttede del af projektet (renoveringsarbejderne) med en samlet anskaffelsessum på 16.921.000 kr., ligesom der blev godkendt en samlet anskaffelsessum for den ustøttede del (forbedringsarbejderne) på 4.317.000 kr.
Lejerbo har nu fremsendt byggeregnskabet for den støttede del af projektet (skema C) inklusiv revisorerklæring til kommunens godkendelse. Byggeregnskabet udviser en anskaffelsessum ved skema C på 21.702.000 kr., svarende til en overskridelse på 4.781.000 kr. i forhold til skema B.
Godkendt anskaffelsessum ved skema B | 16.921.000 kr. |
Anskaffelsessum ved skema C | 21.702.000 kr. |
Merudgift som følge af forsikringssag | 4.781.000 kr. |
Lejerbo forklarer merudgiften med, at der ca. 1 år efter byggesagens afslutning blev konstateret ret massive fugtproblemer med den efterisolerede tagkonstruktion. Idet afdelingen ikke er omfattet af Byggeskadefondens forsikringsdækning, som ikke var pligtig på tidspunktet for sagens påbegyndelse, blev forholdet anmeldt til Lejerbos rådgiver på sagen.
Lejerbos rådgiver på sagen anerkendte sit professionelle ansvar, hvilket har medført at rådgiverens forsikringsselskab har ydet en erstatning på ca. 2,5 mio. kr.
Efterfølgende blev der arbejdet på flere forskellige løsningsforslag med det formål at afværge yderligere kondensproblemer. Efter to års målinger blev strategien for at rette op på den uhensigtsmæssige efterisolering af tagkonstruktionerne besluttet og arbejderne med kondensisolering og skimmelsanering er først for nyligt afsluttet.
Nedenfor fremgår den forslåede finansiering af renoveringen:
Realkreditlån (støttet) | 16.921.000 kr. |
Erstatning fra rådgivers forsikringsselskab | 2.502.731 kr. |
Tilskud fra dispositionsfonden | 1.200.000 kr. |
Lån fra dispositionsfonden | 800.000 kr. |
I alt | 21.423.731 kr. |
| |
Anskaffelsessum ved skema C | 21.702.000 kr. |
| |
Underfinansiering (se nedenfor) | 278.269 kr. |
Vedrørende underfinansieringen oplyser Lejerbo at det er hensigten, at ansøge Landsbyggefonden om udvidelse af den støttede Landsbyggefonds-finansiering, som er ydet i forbindelse med den oprindelige renoveringssag. Såfremt Landsbyggefonden ikke godkender dette, vil underfinansieringen blive dækket af boligorganisationen via tilskud fra dispositionsfonden.
Byrådet kan godkende begrænsede overskridelser ved skema C - byggeregnskabet – væsentlige ændringer eller overskridelser af budgettet skal dog forelægges Landsbyggefonden, og det er fonden, der endeligt afgør, om en sag skal godkendes. Landsbyggefondes endelige godkendelse afventer kommunens behandling af sagen.
Landsbyggefondens godkendelse i renoveringssager indebærer, at fonden betaler ydelsesstøtte på lånet, der finansierer renoveringen, mens kommunen ved godkendelse accepterer at støtte renoveringen i form af kommunegaranti på lånet, såfremt dette kræves af det långivende realkreditinstitut. Kommunen garanterer for den del af lånet, der ligger ud over 60% af ejendommens værdi – med 50% regaranti fra Landsbyggefonden. Landsbyggefondens regaranti er begrænset til indestående i landsdispositionsfonden med tillæg af mulige overførsler til denne. Garantien medregnes ikke i kommunens låneramme, da denne ydes med hjemmel i almenboligloven, og der kan ikke opkræves garantiprovision.
I den pågældende sag har kreditforeningen ikke stillet krav om kommunal garanti på det støttede lån på 16.921.000 kr., ligesom det er oplyst, at kreditforeningen ikke vil stille krav om kommunal garanti på underfinansieringen på 278.269 kr., såfremt Landsbyggefonden godkender at udvide det støttede lån med dette beløb.
Lejerbo har ligeledes fremsendt byggeregnskab for de ustøttede forbedringsarbejder, hvor det fremgår, at den samlede udgift på 4.307.000 kr. finansieres på følgende måde:
Boligorganisationens egen trækningsret | 1.900.000 kr. |
Tilskud fra dispositionsfonden | 2.407.000 kr. |
Finansiering i alt | 4.307.000 kr. |
Idet de ustøttede forbedringsarbejder ikke finansieres via lånoptagelse, har arbejderne ingen huslejemæssige konsekvenser.
De støttede renoveringsarbejder har medført en huslejestigning på ca. 70 kr./m2, hvilket allerede er godkendt af kommunen i forbindelse med behandlingen af skema B. Huslejeniveauet i afdelingen udgør 866 kr./m2 pr. 1. januar 2017 og afhængig af, hvorvidt Landsbyggefonden godkender at udvide det støttede lån med underfinansieringen på 278.269 kr., eller om underfinansieringen skal dækkes af boligorganisationen, kan dette medføre mindre korrektioner i huslejeniveauet for afdelingen.
Centralforvaltningens bemærkninger
Sagsnr.: 14/19912
Resumé
På baggrund af henvendelse fra Handicaprådet besluttede Social- og Sundhedsudvalget at udarbejde en frivillighedspolitik for senior- og socialområdet i Kolding Kommune.
Der er sket sammenskrivning af politikkerne på senior- og socialområdet og udarbejdet en fælles frivillighedspolitik.
Forslaget til frivillighedspolitik for senior- og socialområdet har herefter været til drøftelse i Handicaprådet og Ældrerådet, først ved et fællesmøde mellem de to råd, og herefter til høring i begge råd.
Sagen behandles i
Forslag
at frivillighedspolitikken godkendes.
Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget besluttede den 21. januar 2015, på baggrund af henvendelse fra Handicaprådet:
- At de gamle politikker på senior- og socialområdet blev sammenskrevet.
- At politikkerne står tydeligt og uafhængig af årstal.
- At sammenskrivningen sker i samarbejde med Handicaprådet og Ældrerådet.
Sammenskrivningen er herefter fremsendt til høring på fællesmøde mellem Handicaprådet og Ældrerådet den 27. april 2016.
Som udgangspunkt var begge råd enige i politikken, men kunne godt tænke sig mere konkrete retningslinjer for udmøntningen af den.
På mødet besluttede rådene, at forslaget skulle sendes i høring på rådenes næstkommende møder i maj måned 2016.
Ældrerådet behandlede forslaget den 12. maj 2016.
Handicaprådet behandlede forslaget den 19. maj 2016.
Ældre- og Handicaprådets bemærkninger er medsendt som bilag, og bemærkningerne vil indgå i det videre arbejde i forbindelse med udmøntningen af Frivillighedspolitikken.
Bilag
Sagsnr.: 14/7943
Resumé
Deltagelse i kommunale aktiviteter.
Sagen behandles i
Byrådet.
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
at Byrådet drøfter, om der er behov for, at et eller flere medlemmer af Byrådet varetager andre kommunale hverv.
Sagsfremstilling
Det fremgår af Kolding Kommunes Regulativ om Vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer, punkt 2, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelsen sker efter anmodning fra Byrådet eller et af Byrådets udvalg, på grundlag af en protokolleret beslutning.
Sagsnr.: 10/16570
Resumé
Statsforvaltningen har ved brev af 21. marts 2017 fremsendt sit afsluttende svar til Kolding Kommune på sagen vedrørende kommunens overdragelse af aktieposter til KIF Håndbold.
Det fremgår af brevet, at det er Statsforvaltningens opfattelse, at Kolding Kommune nu er fuldt ud opmærksom på sin tilsynsforpligtelse.
Det fremgår også, at Statsforvaltningen ikke foretager sig videre i sagen.
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
Statsforvaltningen har i 2010 indledt en sag om Kolding Kommunes overdragelse af aktier til amatørklubben KIF Håndbold i henholdsvis 2006 og 2010.
Kolding Kommune har senest ved brev af 31. januar 2017 sendt Byrådets svar af 30. januar 2017 til Statsforvaltningen.
Statsforvaltningen har efterfølgende ved brev af 21. marts 2017 meddelt, at de ikke foretager videre i sagen.
Følgende er anført i brevets resumé:
”Det er fortsat Statsforvaltningens opfattelse på baggrund af oplysningerne om aktiernes videreoverdragelse, at Kolding Kommunes tilsyn med de kommunale midlers anvendelse ikke har været tilstrækkeligt.
Statsforvaltningen konstaterer, at Kolding Kommune på baggrund af Statsforvaltningens udtalelser i sagen har foranlediget vedtægterne for Koldinghallerne A/S ændret, således at det nu er præciseret i vedtægterne, at kommunen via sin bestyrelsespost fører tilsyn med overholdelsen af formålsparagraffen.
Statsforvaltningen har noteret sig de anførte vedtægtsændringer og Kolding Kommunes oplysning om, at kommunen fører løbende tilsyn i overensstemmelse med de nu gældende vedtægter.
Det er på denne baggrund Statsforvaltningens opfattelse, at Kolding Kommune nu er fuldt ud opmærksom på sin tilsynsforpligtelse.
Statsforvaltningen har endvidere noteret sig kommunens bemærkninger om, at hensynet til, at Kolding Hallen og KIF-Centret skulle komme breddeidrætten til gode, fuldt ud er blevet tilgodeset i hele perioden siden den oprindelige etablering af selskabskonstruktionen.
Bilag