Dagsorden

Indledning

Kontanthjælp er oprindeligt tænkt som en midlertidig ydelse, men over årene har det inden for beskæftigelsesområdet udviklet sig til at blive en mere permanent forsørgelse, som borgerne modtager, fordi de er syge eller endnu ikke klar til at gå i arbejde. Over de sidste år har der derfor været igangsat flere indsatser for at finde en afklaring sammen med borgerne, så de enten fik en førtidspension eller et (fleks-)job.

Det er derfor en gruppe af borgere, hvor der er behov for, at vi sammen kommer omkring hele deres livssituation, så vi nu kan beslutte, hvilke skridt der skal tages for at ændre på situationen, så de kan komme videre i deres liv. Og det kan her være både personlige ting eller behov i relation til deres sociale eller familiære liv, der kan være behov for, hvis det skal lykkes denne gang. 

Arbejdsmarkedsudvalget besluttede på deres møde i januar 2021 at igangsætte et projekt for langvarige kontanthjælpsmodtagere, hvor fokus er at få dem afklaret til job. Målgruppen for projektet er aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år, der har været på kontanthjælp i 8 ud af de sidste 10 år. Dvs. det er en gruppe af borgere, der er langt væk fra arbejdsmarkedet og som har personlige eller sociale udfordringer.

I denne sag kan læses den første status på projektet og de forventede resultater, og der lægges op til, at udvalget kan drøfte de opnåede indsigter og samarbejdet med borgerne. Der vil blive holdt et oplæg på mødet med erfaringer fra de første møder med borgerne.

En plads til alle på arbejdsmarkedet

Arbejdsmarkedsudvalget har med vedtagelsen af ”Politik for det rummelige arbejdsmarked” sat fokus på, at alle mennesker skal have mulighed for at være en aktiv del af arbejdsmarkedet. Et af de strategiske pejlemærker er, at

”i det rummelige arbejdsmarked er der fokus på kompetencer og potentialer frem for diagnoser og begrænsninger”.

Med afsæt i politikken og de strategiske pejlemærker arbejdes der derfor på jobcentret med, at i mødet med borgeren skal der være fokus på at finde og udvikle potentialer for job – også selv om erfaringerne med at være på arbejdsmarkedet er små og/eller ligger langt tilbage.

En af de grupper af borgere, dette er relevant for, er de borgere, som i en længere årrække har modtaget kontanthjælp, og hvor der er behov for en afklaring af, om de reelt har en mulighed for at komme ud i et ordinært job, eller om der i stedet skal arbejdes på, om et fleksjob, en førtidspension eller et ressourceforløb er løsningen for at få en afklaring af deres situation.

Borgeren vælger vejen

Projektet tager udgangspunkt i borgerens ønsker og forventninger til deres fremtidige arbejdsliv. I overensstemmelse med ”Borgerens centrum” skabes et dialogbaseret møde (step-up møder), hvor borgere og et tværfagligt team tager udgangspunkt i borgernes ønsker og forventninger til job og fremtid.

Tilgangen på møderne er at møde borgeren med en åben tilgang; hvilke job kan de se sig selv i? og hvad drømmer de om at arbejde med? Denne tilgang er valgt for at få deres vurdering af, hvad der skal til, for at de kan lykkes med at komme ud i job. På den måde kan der lægges en plan sammen med borgeren, som de har ejerskab til.

Projektets indsats består af tre dele:

• Et møde med borgeren hvor det afklares, om der skal arbejdes videre hen mod ressourceforløb, førtidspension eller fleksjob/ordinært job (intensiv straksafklaring)
• Hvis fokus er på et job, lægges der en plan for praktik/job, og der arbejdes med cv og kompetencer (afklaringsforløb)
• Hvis borgeren ikke er kommet i praktik eller job inden for 6 mdr. fortsætter arbejdet i den retning, eller der forberedes en sag til rehabiliteringsteamet (genbehandling).

De første erfaringer fra projektet

Erfaringerne fra de første seks step-up møder er:

• Tværfagligheden i møderne giver en oplevelse af effektive arbejdsgange på tværs, da alle relevante parter høres allerede i mødet med borgeren
• Borgeren bliver hørt og er i centrum for samtalerne
• Konkrete aftaler med alle borgere
• Potentiale og læringsrum for udlevelse af ”Borgerens centrum”.

Forventede resultater

Jobcenter Kolding har fået midler til projektet, hvor 284 borgere forventes at blive afklaret over de kommende to år. Målet er at 80 % af borgere tilknyttet projektet er afklaret til job, praktik med lønnede timer, ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension i 2022 og derved ikke længere vil modtage kontanthjælp.

Projektet forløber i tæt dialog med Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), som har gennemgået borgerne i de tilmeldte kommuner og udvalgt dem, der skal deltage. Dvs. at de 284 borgere er udvalgt af STAR. Undervejs i projektet bliver dette tal reguleret, både pga. projektets resultater, men også ved fraflytning fra kommunen, overgang til pension eller andre årsager.

Økonomi

Projektet foregår fra d. 1. december 2020 til d. 31. december 2022, og Jobcenter Kolding har fået bevilget 2.120.035 kr. til projektet. Midlerne bliver brugt på at styrke jobformidling og den virksomhedsvendte indsats i Kolding.

Mange mennesker har udfordringer med at læse og skrive, hvilket kan have negative konsekvenser både privat og i forhold til arbejdslivet. Det gælder eksempelvis personer, der lider af ordblindhed, hvilket kan give udfordringer både i forhold til at få et job og fastholde det, hvis de faglige krav øges og kalder på opkvalificering eller reel efteruddannelse.

For at sikre at borgerne får tilknytning til arbejdsmarkedet har Jobcenter Kolding og Ungecentret fokus på at hjælpe de ledige, der har behov for at styrke deres basale færdigheder som at læse, skrive og regne.

Jobcentret og Ungecentret har igennem årene haft et fokus på dels at spotte ledige, der kunne have behov for undervisning i f.eks. dansk, matematik og IT og dels at tilbyde dem forløb, der er målrettet deres udfordringer. Der er nu et ønske om at intensivere denne indsats yderligere, fordi det er erfaringen, at det kan gøre en stor forskel for den enkelte, hvis problemet først erkendes, og der bliver arbejdet med det.

Jobcentret og Ungecentret har derfor i samarbejde med Job7 kommunerne ansøgt om midler fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), der skal styrke indsatsen for ledige og beskæftigede personer med ordblindhed og/eller læse- og skriveudfordringer.

Hensigten med at styrke indsatsen er i tråd med Arbejdsmarkedsudvalgets politik for kvalificeret arbejdskraft og virksomhedsservice, der blandt andet fokuserer på at sikre, at borgerne tilbydes mulighed for opkvalificering til de kompetencer, som arbejdsmarkedet efterspørger.

Målgrupper

Blandt Job7 kommunerne er der en bred enighed om at fokusere på jobparate ledige. Målgruppen vil omfatte dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate og uddannelsesparate unge. Samtidig vil der blive arbejdet med en særlig opmærksomhed på at spotte og motivere aldersgruppen 50+ for at modvirke risiko for langtidsledighed.

Det skønnes, at der blandt de jobparate kontanthjælpsmodtagere og forsikrede ledige er ca. 130 personer i denne målgruppe i 2021 og for gruppen af uddannelsesparate unge ca. 200 personer. Heraf forventes omkring 20-25 % at påbegynde FVU (Forberedende Voksenundervisning) eller OBU (Ordblindeundervisning).

Ud over de ledige vil der også komme tilbud til de borgere, der allerede er i job, men som er ordblinde eller har vanskeligheder med at læse og skrive og af den grund har svært ved at fastholde eller skabe udvikling i jobbet. Fokus vil være, at beskæftigede inden for målgruppen skal motiveres til at påbegynde undervisning, der skal bane vejen for efterfølgende opkvalificering og efteruddannelse, særligt inden for mangelområderne.

Tilbud og muligheder er gode, let tilgængelige og effektfulde. Den styrkede indsats vil betyde, at Ungecentret og Jobcenter Kolding kan hjælpe flere, der har læse- og skriveudfordringer, blandt andet ved at sikre lettilgængelig information og motivation. Borgerne skal vide, at de ikke er alene med udfordringen, og at der er hurtig og virkningsfuld hjælp at hente.

Samarbejdspartnere

AMU Syd og Netværkslokomotivet er udvalgt som samarbejdspartnere ud fra deres store kendskab til målgruppen med ordblinde og læse- og skrivesvage.

• AMU Syd bliver hovedaktør på konceptudvikling, samt kompetenceudvikling af nøglemedarbejdere i jobcentrerne. I samarbejdet indgår desuden CSV m.fl.
• Netværkslokomotivet er samarbejdspartner i forhold til de beskæftigede. Netværkslokomotivet vil dermed varetage det opsøgende arbejde i virksomhederne for der at spotte og motivere beskæftigede i målgruppen.

Eksempler på konkrete tiltag

• Nøglemedarbejdere på Jobcenter Kolding og Ungecentret bliver opdateret med kompetencer, så de kan spotte og motivere ledige i målgruppen og dele ud af deres viden og erfaringer, så kompetencerne spredes til øvrige medarbejdere
• Gruppeforløb hvor ledige og beskæftigede deltager sammen i undervisning på FVU og OBU. At blande grupperne kan medvirke til at skabe netværk og videndele.

Flere aktiviteter vil blive tilføjet i takt med, at ansøgningen til puljen bliver færdiggjort.

Puljeansøgning

Job7 kommunerne koordinerer en fælles ansøgning om samlet 5 mio. kr. Der forslås medfinansiering på 20 % samlet, svarende til ca. 3 % pr. kommune.

Jobcenter Kolding og Ungecentret har påtaget sig den koordinerende rolle og står dermed for ansøgningen på alle kommunernes vegne. I den forbindelse er der indledt en aftale med BDO omkring udarbejdelsen af puljeansøgningen og processen omkring denne.

Øvrigt om puljen

Der er afsat 48,5 mio. kr. til puljen som led i finanslovsaftalen fra december 2020 om Stimuli og Grøn Genopretning.

Projektperioden løber fra 1. maj 2021 til 30. april 2023.

Se bilag som indeholder skønnet potentiale og målsætning for arbejdet med puljen samt en forløbsbeskrivelse for en ledig.

En række undersøgelser slår fast, at fritidsjob kan have stor betydning for unge menneskers fremtid. Undersøgelserne viser, at fritidsjobbet hjælper de unge til at få viden om arbejdsmarkedet og deres beskæftigelsesmuligheder. Det giver dem oplevelsen af at få et ansvar, som de kan klare.

Undersøgelserne viser også, at der er sammenhæng mellem fritidsjob og de unges tilknytning til en uddannelse, lavere fravær i skolen, højere karakterer og reduceret kriminalitet.

Senest har en rapport fra LG-Insight peget på, at de unges fritidsjob kan hjælpe deres familier – særligt hvis familien er langt fra arbejdsmarkedet eller er ny i Danmark.

De unges fritidsjob kan således give forældrene en forståelse af det danske uddannelsessystem og arbejdsmarked. Det kan få betydning for forældrenes opfattelse af deres egne muligheder for job. Ligeledes kan det have en effekt på den unges søskende og deres muligheder for at få et fritidsjob. Derfor er det vigtigt at hjælpe især udsatte unge i fritidsjob.

Fritidsjob i Kolding

Kolding Kommune har gennem de senere år fået større fokus på de gavnlige effekter af både fritidsjob og erhvervspraktik for folkeskoleelever. Fra 2021 er der indført obligatorisk erhvervspraktik for elever i 8. klasse.

Ligeledes samarbejder grundskoler, Ungdomsskolen og Ungecenter Kolding om systematisk kortlægning og formidling af fritidsjob for unge. Eksempelvis udarbejder Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) løbende en oversigt over ledige fritidsjob i Kolding, som bl.a. deles med Ungdomsskolen, Ungekontakten og ByLivKolding. På den måde bredes arbejdet med fritidsjob ud flere steder i Kolding.

Et andet eksempel er samarbejdet om COOP Crew, der hjælper unge ind i fritidsjob. Det har været en stor succes for de unge, der har deltaget. Senest har Børne- og Uddannelsesudvalget sammen med Arbejdsmarkedsudvalget besluttet, at Ungdomsskolen skal prøve at udvikle samarbejde med flere brancher om fritidsjob.

Forslag om styrket indsats

Kolding Kommune ønsker at styrke arbejdet med og koordinationen omkring fritidsjob til unge. Derfor foreslås oprettelse af en ny stilling som fritidsjobkoordinator. Koordinatoren skal organisatorisk placeres i UU, men vedkommende skal arbejde på tværs af både skoleområdet, Ungdomsskolen, STU og Ungecentret. Derudover skal koordinatoren arbejde tæt sammen med erhvervslivet i Kolding – gennem de kanaler der allerede er, herunder Business Kolding samt Erhvervsklubben Kolding Handel og Erhverv.

Målet er at flere elever - især elever i specialklasser - får et fritidsjob og bliver fastholdt i det. Det skal hjælpe dem til at gennemføre deres uddannelser og få et arbejde. Det kan også betyde, at de unge ikke får behov for at komme på uddannelseshjælp senere i livet. Koordinatoren vil ligeledes indgå i arbejdet omkring praktikker til unge, som foregår via Ungecentret.

Der er afsat 300.000 kr. årligt til en fritidsjobkoordinator i den supplerende budgetaftale for 2021. Det er disse midler, som foreslås anvendt til ansættelse af koordinatoren.

Ungepolitikken

Ungepolitikken indeholder nogle pejlemærker, som stemmer godt overens med flere fritidsjob. Eksempelvis skal de unge opleve, at indsatser giver mening for dem, at hjælpen får dem til at vokse, så de bliver klar til uddannelse og job, og at kommunen skal udfordre dem med ansvar og forventninger. Alle disse elementer er i spil ved en udvidelse af mulighederne for flere fritidsjob til de unge.

Forvaltningen fremsender ansøgning om midler til, i samarbejde med Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse på Syddansk Universitet (SDU) at kortlægge og opsamle erfaringerne fra de 2 etniske talentfællesskaber SheWorks og Multifoods, som Arbejdsmarkedsudvalget igangsatte i henholdsvis september og november måned 2019.

Konceptet og baggrund

Konceptet for etniske talentfællesskaber blev godkendt på Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 14. november 2019 og blev igangsat med inspiration og erfaring fra Somalifood i Aarhus. Afsættet for bevillingerne fra ’Puljen til udfordrede boligområder’ var Arbejdsmarkedsudvalgets politik for integration og international arbejdskraft, hvoraf det fremgår, at udvalget har et ønske om at understøtte det iværksættergen, man ofte møder i andre kulturer.

Konceptet har givet Kolding Kommune mulighed for at teste og afprøve, hvorvidt det gør en forskel at give kvinder med anden etnisk baggrund end dansk, øget mulighed for at komme i beskæftigelse inden for et felt, hvor de har medbragte kompetencer, interesse og talent, som potentielt kan sættes i spil i en iværksættersammenhæng. 

Formålet med kortlægningen

Kortlægningen/erfaringsopsamlingen skal sikre forankring og udbredelse af læring i.f.t. beskæftigelsesindsatsen for kvinder med anden etnisk baggrund end dansk. Herudover skal kortlægningen danne afsæt og ramme for det videre arbejde med talentfællesskaber – en indsats, som Arbejdsmarkedsudvalget har peget på i.f.m. vedtagelse af handleplanen for det rummelige arbejdsmarked. 

Kortlægningen kommer til at bestå af nedenstående elementer

Kort beskrivelse af baggrund samt kronologisk rids af vigtige begivenheder/beslutninger:

• Beskrivelse af det organisatoriske set-up, mål, rammer og vilkår
• Belysning af det beskæftigelsesmæssige potentiale
• Belysning af deltagernes motivationsfaktorer samt deres udbytte på kort og længere sigt
• Belysning af det forretningsmæssige potentiale
• Identifikation af centrale elementer for set-up’ets succes, udfordringer og fremtidsudsigter.

Status på Multifoods og SheWorks pr. 1. april 2021

Både Multifoods og SheWorks er pr. 1. april 2021 etableret som selvstændige virksomheder, som beskæftiger i alt 2 ordinært ansatte på fuldtid, 5 i småjob og 3 i fleksjob. Heraf er 9 kvinder med anden etnisk baggrund end dansk, og 3 bor i et af de udfordrede boligområder.   

Økonomi

Inden for en økonomisk ramme på 40.000 kr. kommer kortlægningen til at indeholde en rapport og en film, som tager afsæt i SheWorks og herudover også en beskrivelse af Multifoods. 

Kolding Kommune har to store almene boligområder, Munkebo og Skovvejen/Skovparken, der med ghettolisten den 1. december 2019 fik status som såkaldt ”hårde ghettoområder” og blev underlagt parallelsamfundspakkens krav om fysisk omdannelse og nedbringelse af andelen af almene familieboliger frem til 2030. Den 26. januar 2021 vedtog Byrådet en ny strategi for de udfordrede boligområder, ”Fra ghetto til get-to”, og den 23. februar 2021 fik Byrådet en status på arbejdet med de udfordrede boligområder og gav input til strategiens fremtidsspor på et Byrådsseminar.

Strategien handler om livet i områderne under den fysiske omdannelse og har fokus på at skabe oplevelser, tryghed og tilbud, der tiltrækker både de lokale beboere, kommende beboere og gæster udefra, og som skaber fællesskaber på tværs. Strategien skal understøtte målet om, at Munkebo og Skovvejen/Skovparken i 2030 er åbne områder med blandet beboelse, der indgår som en del af den omkringliggende by.

Strategien sendes nu rundt til fagudvalgene til drøftelse af, hvordan de vil implementere og medtænke den på de enkelte politikområder.

I sagen redegøres kort for arbejdet med parallelsamfundsopgaven i Kolding Kommune indtil nu. Efterfølgende præsenteres strategien inkl. input fra Byrådsseminaret om udfordrede boligområder. Sagen afsluttes med et afsnit, hvor hvert forvaltningsområde har sat strategien ”Fra ghetto til get-to” i relation til det respektive fagudvalgs arbejdsområde.

Arbejdet med parallelsamfundsopgaven indtil nu

Kolding Byråd valgte i 2019 at gå til parallelsamfundsopgaven med et stærkt fokus på det tværgående. Udvalget for Udfordrede Boligområder, et §17 stk. 4 udvalg, blev derfor nedsat med repræsentanter både fra Byrådet og fra de tre boligorganisationer, der repræsenterer de udfordrede boligområder i Kolding.

Afsøgning af dispensationsmuligheder og udarbejdelse og godkendelse af de fysiske udviklingsplaner var den første store opgave for boligorganisationerne og Kolding Kommune. Samtidig har monitoreringen af udviklingen på de fem ghettokriterier, styringskriterier for hvem der kan tilbydes bolig i områderne og en fokuseret beskæftigelsesindsats været i fokus, da det hurtigt stod klart, at beboersammensætningen og dermed ghettokriterierne hurtigst og mest effektivt kunne påvirkes ad den vej.

Ghettolisten den 1. december 2020 viste, at indsatsen har båret frugt: Munkebo er ikke længere på ghettolisten. Siden ghettolisten 1.december 2019 har Skovvejen/Skovparken ikke opfyldt ghettokriteriet om beskæftigelse. Udvikling går altså den rette vej, men begge områder er stadig underlagt kravet om fysisk omdannelse frem til 2030.

Strategien markerer et faseskift

Strategien ”Fra ghetto til get-to” markerer et faseskift i arbejdet med de udfordrede boligområder, og den føjer sig til Kolding Kommunes målsætning om, at områderne Munkebo og Skovvejen/Skovparken skal af regeringens ghettoliste med en strategi for, hvordan den lovpåkrævede fysiske omdannelse af områderne frem til 2030 suppleres og understøttes, så områderne bliver attraktive og byder på de bedste betingelser for det levede liv for beboere og besøgende i alle livsfaser. Visionen er nye blandede boligområder, der ikke er stemplet som ghettoer, men leverer nye muligheder og en ny fortælling om områderne, som attraktive, åbne områder i Kolding by. Det er derfor essentielt, at denne strategi kobler sig til de hårde fysiske udviklingsplaner, så der fra flere sider arbejdes med byens udvikling. De to spor skal understøtte hinanden mod en varig og virkningsfuld omdannelse af områderne.

Strategiens fremtidsspor

Strategien foldes ud i en række fremtidsspor, hvoraf flere er igangsat, mens andre igangsættes løbende. Det er i fremtidssporene, handlingerne ligger, og det er her, de enkelte fagområder kommer i spil.

Strategiens fremtidsspor er:

• Et aktivt fritidsliv
• Kultur
• Et trygt miljø
• Attraktive profilinstitutioner
• Skoler med høj kvalitet og lige muligheder for læring
• Beskæftigelsesindsatsen
• Blandede bydele.

Fremtidssporene skal bidrage til at skabe en ny fortælling om områderne i takt med, at den fysiske omdannelse sker. Det kræver, at fagudvalgene i Kolding bredt har en opmærksomhed på de udfordrede boligområder og lægger tilbud, events m.m. ind i de udfordrede boligområder.

Flere af fremtidssporene er allerede igangsat. Samlet skal de tænke alle livsfaser ind og skal supplere og understøtte den løbende fysiske omdannelse af områderne, der kommer til at ske i perioden frem til 2030. Den lange periode betyder, at indsatserne og den strategiske tilgang vil skulle justeres i perioden, efterhånden som områderne og beboersammensætningen ændrer sig.

På byrådsseminaret d. 23. februar 2021 lagde deltagerne fokus på:

• Destinationer og aktiviteter i områderne der taler ud over områderne og trækker andre målgrupper ind i områderne.
• De gode erfaringer fra andre områder i kommunen skal bringes i spil.
• Forankring via lokale ildsjæle, så tiltag efter en periode med ”fødselshjælp” bliver bæredygtige og selvkørende.
• Opmærksomhed på at målgruppen i områderne vil ændres – der skal tænkes bredere, og bl.a. foreningslivet i områderne skal fremtidssikres.
• Koblingen til den øvrige by og de omkringliggende områder både via aktiviteter og via fysiske forbindelser, f.eks. stier.
• Tværgående samarbejde både internt mellem aktørerne på et fagområde og fagområderne imellem og mellem kommune, boligorganisationer og private aktører.

Strategien ”Fra ghetto til get-to”, implementering på fagområdet

Arbejdsmarkedsudvalget har igennem årene haft fokus på at igangsætte indsatser i de udfordrede boligområder, der kan nedbringe ledigheden og få flere i gang med en uddannelse. I december 2020 vedtog udvalget en handleplan for at intensivere arbejdet i områderne. Handleplanen består af en bred række af indsatser, som er fokuseret på de forskellige grupper af beboere fra områderne, men også på de virksomheder og aktører, der kan være med til at få endnu flere borgere i arbejde.

Handleplanen består af følgende indsatser:

1. Et tæt samarbejde med boligforeningerne om job til beboerne
2. Styrket jobformidling til områdets virksomheder
3. Flere i gang med en erhvervsuddannelse eller som voksenlærlinge
4. Etnisk iværksætteri
5. Opkvalificering og afdækning af kompetencer
6. Fra ledighedsydelse til ansættelse.

På mødet vil Arbejdsmarkedschef, Mette Byskov, og Ungechef, Søren Bork Hansen, holde et oplæg omkring indsatserne som oplæg for udvalgets drøftelse af implementeringen af strategien.

Opfølgning på implementering af strategi for udfordrede boligområder

Implementeringen af strategien ”Fra ghetto til get-to” følges løbende. Det betyder, at der halvårligt indsamles afrapporteringer fra fagområderne til en samlet afrapportering i Udvalget for Udfordrede Boligområder og i direktionen.

Budgettet fastsætter rammerne for områdets forvaltning af kommunens midler, og der udarbejdes månedlig opfølgning på udviklingen i serviceudgifterne samt overførsler i fagforvaltningerne som forelægges Arbejdsmarkedsudvalget.

Kvartalsvist sker afrapportering til Økonomiudvalget og Byrådet i henholdsvis april, august og november måned.

Budgetrammen for serviceudgifterne udgør 41,4 mio. kr., mens rammen for overførsler udgør 1.520,1 mio. kr.

Der forventes et mindreforbrug på 4,0 mio. kr. på serviceudgifterne. Mindreforbruget vedrører overførte midler fra 2020 samt færre udgifter til den kommunale fleksjobpulje.

Overførte midler er betinget af godkendelse fra byrådet i forbindelse med aprilmødet.

På overførsler forventes et mindreforbrug på 15,2 mio. kr. Mindreforbruget vedrører dels ydelsesrefusion fra 2020, der er udbetalt i 2021 og dels færre udgifter til ydelser. 

Generelt

Vurderingen afspejler, at det er baseret på to måneders regnskabstal, samt at det nationale ydelsessystem fortsat har udfordringer, der skaber betydelige hop imellem måneder i udbetalingen af refusion. Det procentvise forbrug er derfor ikke retvisende, idet det er præget af tidsforskydninger i bogføringerne på en række af ydelser, arbejdsmarkedsforanstaltninger og statsrefusioner.

Der vurderes på nuværende tidspunkt at være modtaget refusioner for 9,3 mio. kr. i januar, der reelt vedrører december 2020. Dette er indregnet i skønnet ovenfor.

COVID-19

Den nuværende nedlukning af Danmark som følge af coronakrisen vil betyde både færre udgifter på nogle områder, og merudgifter på andre områder set i forhold til det kendte udgiftsniveau.

Det skal bemærkes, at forudsætningerne i budget 2021 også afspejler en stor usikkerhed som følge af COVID-19. De forventede effekter er indregnet i budget 2021 med udgangspunkt i Regeringen og KL´s skøn med justering for lokale forhold, men Regeringen og KL påpegede også store usikkerheder i forbindelse med udregningen af disse.

Der må fortsat forventes store usikkerheder i forhold til at forudsige udviklingen for året. Året er begyndt i en periode med nedlukning, delvis suspendering af beskæftigelsesindsatsen, samt forlængelse af sygedagpengeperioden med mere. Det påvirker særligt arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge og i tilknytning hertil jobafklaringsforløb.

Udviklingen følges tæt og der vil frem mod næste budgetopfølgning blive arbejdet på at kvalificere forventningerne.

Der medtages ikke bevillingsmæssige ændringer på service og overførsler som følge af usikkerheden ved denne opfølgning, da forvaltningen afventer den kommende økonomiaftale mellem Regeringen og KL.

Budgetkontrol

Formålet med de månedsvise nøgletal er at give en status på de mest centrale indikatorer for beskæftigelsesindsatsen i Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

I Kolding Kommune var ledighedsprocenten i februar 2020 lavere end gennemsnittet for hele landet. Ledighedsprocenten var 3,8 % i Kolding Kommune mod 4,6 % for hele landet. I februar 2020 var ledighedsprocenten i Kolding Kommune på 3,4 % og 3,6 % for hele landet.

Kilde: www.statistikbanken.dk

Sygemeldte og ledige med andre problemer ud over ledighed udgjorde i september 2020 15,1 % af arbejdsstyrken i Kolding Kommune. Samme tal var i september 2019 15,2 %.

Note: Figuren nedenfor kan ikke opdateres, da datakilden www.jobindsats.dk ikke bliver korrekt opdateret. Det skyldes, at kommunerne etapevis er ved at skifte til nyt et udbetalingssystem, hvorfra data til opgørelsen hentes.

Kilde: www.jobindsats.dk

Figur 1: Andel beskæftigede flygtninge og familiesammenførte, som ankom til kommunerne i løbet af 2016 og 2017

Tabel 1: Tilgang af personer omfattet af programperiode og aktuelt antal

Tabel 2: Uddannelsesniveau for personer omfattet af programperiode

Note: Uddannelsesniveauet er fastlagt efter uddannelsessystemet i oprindelseslandet. En persons højeste uddannelsesniveau fremgår af oversigten.

Tabel 3: Brancheerfaring for personer omfattet af programperiode

Tabel 4: Antal personer, som er overgået til arbejde eller uddannelse fordelt efter varighed af integrationsindsats, februar 2020

Figur 2: Antal personer i Kolding Kommune, som er påbegyndt i IGU-forløb

En status på IGU-forløb viser, at ud af 73 påbegyndte forløb er 50 afsluttet. 2 personer er bosiddende i en nabokommune, hvorfor personerne ikke er medtalt i det følgende vedrørende afslutningsårsager og inddeling på brancher.

Afslutningsårsagerne for de 50 afsluttede fordeler sig på 13 personer i arbejde, 14 i uddannelse, 5 er selvforsøgende, 17 modtager forsørgelsesydelse fra kommunen, 1 person er afsluttet til ’andet’ og en person er udrejst (repatrieret) og en person er afsluttet fra IGU-forløb pga. sygdom.

Igangværende og afsluttede forløb fordeler sig på følgende brancher. Branchen er efter arbejdsstedets branche.

Figur 3: Antal personer, som deltager i danskundervisning på Sprogskolen Kolding

Figur 4: Antal personer, som deltager i forberedende voksenundervisning eller ordblindeundervisning på Sprogskolen Kolding

Under punktet vil der blive orienteret om følgende emner:

Arbejdsmarkedschef, Mette Byskov, vil orientere om:

• Sygedagpengeområdet.

Ungechef, Søren Bork Hansen, vil orientere om:

• Tilmelding til ungdomsuddannelser.  

Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektør, Michael Petterson, vil orientere om:

• Deltagelse på KL Jobcamp 2021 d. 7. – 8-. oktober 2021.