Dagsorden eller referat

Generelt kan det oplyses, at karaktererne på de enkelte sociale tilbud er middel eller derover. Ganske få steder har tilsynet givet en lavere karakter.

I lighed med tidligere har der i 2018 ikke været skærpede tilsyn eller givet påbud på nogle af Kolding Kommunes sociale tilbud.

Lederne fra de respektive driftsområder fremlægger på mødet resultaterne af tilsynsbesøgene samt, hvordan tilsynets anbefalinger vurderes, og hvordan der er arbejdet med dem på de enkelte tilbud.

1. januar 2018 trådte en række ændringer af Serviceloven i kraft. En af disse ændringer gav landets kommuner mulighed for at yde støtte til hjælpemidler til borgere i en tidsbegrænset periode efter Servicelovens §113 b.

Formålet med paragraffen er, at borgere med en midlertidig funktionsnedsættelse, ved at låne hjælpemidler, kan fastholde kontakten til:

1. arbejdsmarked og uddannelse
2. sociale relationer

Udvalget besluttede, at borgere skal kunne få hjælp til begge disse formål. Der er tale om en såkaldt ”kan-paragraf”, hvilket betyder, at kommunen ikke er forpligtet til at tilbyde denne service, men at det politisk kan vedtages, at det skal være en del af serviceniveauet.

Ordningen administreres af Kolding Kommunes Hjælpemiddelafdeling.

Det nye serviceniveau blev vedtaget d. 16. maj 2018. Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget besluttede i den forbindelse, at det nye serviceniveau skulle evalueres efter et år. Denne evaluering fremlægges her. Derefter skitseres 4 mulige beslutninger om det fremadrettede serviceniveau til drøftelse.

Hvor mange hjælpemidler er udlånt efter §113b i 2018?

I 2018 er der udlånt 74 midlertidige hjælpemidler til 45 borgere. Det er borgere, som har en midlertidig funktionsnedsættelse, f.eks. pga. brækket hofte eller efter større operationer. 

6 borgere lånte 12 hjælpemidler for at opretholde kontakten til arbejde eller uddannelse.

34 borgere lånte 64 hjælpemidler for at opretholde kontakten til sociale relationer.

Derudover har 6 borgere lånt i alt 8 hjælpemidler midlertidigt for at undgå personlig hjælp i hjemmet. Det er sket ud fra et Selvværd- og Sammenhængsperspektiv, fordi det var meningsfyldt og forebyggende ud fra borgerens centrum.

Der er f.eks. tale om kørestole, siddepuder, ramper, badestole og albuestokke.

Hvad har det betydet for borgerne at kunne låne de midlertidige hjælpemidler?

12 borgere er interviewet telefonisk om, hvad det har betydet for dem at kunne låne de midlertidige hjælpemidler.

11 af disse borgere har fået hjælpemidlerne for at kunne holde kontakten til sociale relationer, mens 1 har fået hjælpemidlet for at kunne blive ved med at deltage i aktiviteter i skolen.

Alle 12 borgere fortæller, at det har haft stor betydning for dem at kunne låne hjælpemidlerne.

9 ud af 12 borgere fortæller, at hjælpemidlet var afgørende for, at de kunne komme ud af huset. Det bliver eksempelvis nævnt, at borgerne, ved at bruge hjælpemidlerne, kunne blive ved med at handle selv, komme ud blandt folk og komme rundt og besøge kammerater.
Der er også en borger, der fortæller, at hjælpemidlet gjorde det muligt at opretholde hverdagen med 3 børn, indkøb, forældremøder, osv.

Der er endvidere 4 af borgerne der giver udtryk for, at det har været en stor hjælp i selve hjemmet. Det bliver eksempelvis nævnt, at en borger kan klare sig uden hjemmehjælp, fordi vedkommende nu selv kan komme rundt i huset. Der er også en borger, som pga. hjælpemidlet bliver ved med at kunne lave mad til sig selv.

De 12 borgere er blevet spurgt, hvad de ville have gjort, hvis det ikke havde været en mulighed for at låne hjælpemidlerne ved kommunen. 5 af borgerne ville selv have fundet andre løsninger, f.eks. ved at købe hjælpemidlet selv eller bestille mad udefra i en periode.

6 af borgerne vurderede, at de så ville have haft brug for hjemmehjælp, eller at de så ikke ville kunne komme ud af huset i den periode. 1 borger svarede, at det vidste vedkommende ikke.

Omkostningerne

De i alt 82 hjælpemidler har kostet ca. 100.000 i anskaffelse. Hvis muligheden for udlån efter §113b ophører, vil disse hjælpemidler kunne bruges af andre borgere efter andre paragraffer. Hvornår og i hvilket omfang der skal indkøbes yderligere hjælpemidler afhænger af, hvilke borgere der har brug for hjælp, og hvad karakteren af deres midlertidige funktionsevnenedsættelse er. Der må imidlertid påregnes udgifter til fremadrettet vedligehold af hjælpemidler og til indkøb af nye.

Dertil kommer, at Hjælpemiddelafdelingen vurderer, at de skal bruge i gennemsnit 2 medarbejdertimer om ugen på at administrere ordningen. Det svarer til en årlig udgift på ca. 31.000 kr.

Serviceniveauet fremadrettet

Der er fire muligheder fremadrettet:

1        Midlertidige hjælpemidler efter §113b fastholdes for begge målgrupper

2        Midlertidige hjælpemidler efter §113b afgrænses til fastholdelse på arbejde eller i uddannelse

3        Midlertidige hjælpemidler efter §113b afgrænses til fastholdelse af sociale relationer

4        Midlertidige hjælpemidler efter §113b tilbydes ikke længere

Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget fik den 23. januar 2019 en status

på designprocessen på Hjælpemiddelområdet.

Som en del af designprocessen er der i februar og marts 2019 gennemført en række prøvehandlinger.

Følgende fire prøvehandlinger er gennemført:

1. Åben hjælpemiddelservice på biblioteket
2. Ansøgning om hjælpemiddel via skærmbesøg
3. Vedligeholdelse af hjælpemidler med hjælp fra frivillige
4. Hjælpemiddeldepot og socialøkonomi

Afdelingsleder Bettina Schmidt Fischer og udviklingskonsulent Kristine Roed Antonsen deltager i udvalgsmødet for at fremlægge erfaringer og resultater fra de gennemførte prøvehandlinger.

Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget besluttede den 21. november 2018 at igangsætte en proces, hvor Kooperationen afsøger interessefællesskaber og potentialer for et socialt rummeligt netværk. Kooperationen har talt med socialøkonomiske virksomheder, virksomheder der har deltaget i forretningsudviklingsforløb samt virksomhedscentre.

Med udgangspunkt i afdækningen præsenterer Kooperationen i vedhæftede bilag et forslag til et færdigt koncept for netværket. Formålet er at skabe et netværk, hvor der kan udveksles viden og indsigter både om virksomhedernes sociale- og økonomiske bundlinjer.

Netværket og de afledte læringspunkter kan samtidig indgå som en del af et evt. socialøkonomisk videnscenter.

For at sikre en stærk forankring af netværket foreslås selve faciliteringen og udviklingen af netværket udbudt blandt socialøkonomiske og socialt rummelige virksomheder. Netværket foreslåes derudover aktivt understøttet af det socialøkonomiske sekretariat i Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Business Kolding.

Afdækning af potentialer

Kooperationen har talt med i alt 20 virksomheder, der har tilkendegivet interesse som beskrevet nedenfor:

Generelt er tilbagemeldingen omkring deltagelse i et potentielt kommende netværk positiv, dog med en åbenlys forudsætning om at virksomhederne oplever at deltagelsen er relevant for dem og at de får et udbytte med derfra. Tilbagemeldinger fra de virksomhederne uddybes yderligere i kortlægningen fra Kooperationen, se bilaget.

Anbefalinger fra Kooperationen

Kooperationen anbefaler at der nedsættes et netværk ”ejet” af de deltagende virksomheder fra de tre virksomhedsgrupperinger. Det anbefales derudover at netværket både administrativt og økonomisk understøttes aktivt af Kolding kommune: Administrativt som en koordineret adgang til Kolding Kommune som helhed og praktisk i forhold til udsendelse af invitationer, dagsordener, oplægsholdere mv., økonomisk ved at understøtte med en sum til f.eks. forplejning, oplægsholdere mv.

Undervejs i Kooperationens kortlægningsproces mødtes 3 af de socialøkonomiske virksomheder. På mødet tog virksomhederne selv initiativ til etablering af et spirende socialt rummeligt netværk med ønske om administrativ og økonomisk støtte fra Kolding Kommune. De få involverede virksomheder er ikke efterfølgende mødtes endnu, men Kooperationen foreslår at Kolding Kommune tager kontakt til denne gruppe for at udvide og udvikle konceptet for en brede forankring.

For den bedst mulige forankring foreslår Kooperationen, at der nedsættes en styregruppe, der står for den overordnede planlægning og koordinering.

Kooperationen anbefaler 3-4 årlige netværksmøder.

Udbud af netværket

For at sikre ejerskab og forankring foreslås det at netværket bringes i ”udbud”, dvs. at relevante aktører inviteres til at give et bud på hvordan netværket skal udvikles og driftes og samtidig giver et bud på den ønskede økonomiske ramme.

”Udbuddet” indledes med et møde mellem relevante socialøkonomiske og socialt ansvarlige virksomheder og repræsentanter for det politiske niveau. Udvalget udvælger på mødet i juni 2019 en samarbejdspartner blandt de indkomne forslag.

Som en del af processen sikres det, at der ikke er overlap med andre netværk i regi af Jobcenter Kolding.

Økonomi

Kooperationen beskriver i kortlægningen et forslag om at understøtte et netværk med en årlig pulje på 20.000-40.000 kr. styregruppen råder over. Ved hvert arrangement kan værtsvirksomheden ”søge” puljen i regi af styregruppen.

Det foreslås at relevante aktører i deres forslag giver et overslag på den økonomiske ramme både i forhold til forplejning, oplægsholdere, koordinering af netværk mv. Økonomien kan dermed indgå som en del af vurderingskriteriet ved udvælgelse på udvalgsmødet i juni 2019.

Om Kooperationen

Kooperationen er arbejdsgiver og interesseorganisation for kooperative og socialøkonomiske virksomheder i Danmark. De er en uafhængig medlemsfinansieret forening stiftet i 1922. Formålet med deres socialøkonomiske arbejde er at gøre det lettere og mere attraktivt at drive socialøkonomisk virksomhed i Danmark, bl.a. ved at opbygge viden om drift og udvikling af denne type af virksomheder.

Kooperationen koordinerer og faciliterer i forvejen to større socialøkonomiske netværk: Socialøkonomisk Forum for deres medlemsvirksomheder samt Socialøkonomi Midtjylland som en del af projektet Rummelig i midt.

Kortlægningen af behovet for et socialøkonomiske netværk blandt virksomheder i Kolding Kommune er udarbejdet i marts 2019 af socialøkonomisk konsulent Peter Kellermann Brandorff.

Formanden for Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget har sammen med Beskæftigelses- og Integrationsdirektøren, Udviklingschefen og Jobcenterchefen været på besøgsrunde hos 13 socialøkonomiske virksomheder i Kolding Kommune. Besøgene er gennemført i januar – marts 2019.

Som følge af besøgsrunden har forvaltningen - som supplement til en lang række spørgsmål og forslag til administrativ besvarelse - arbejdet videre med indsigterne og foreslår fire overordnede læringspunkter og afledte initiativer:

1. Potentiale ved øget netværksdannelse

Der afholdes et dialogmøde mellem udvalget og de socialøkonomiske virksomheder i Kolding Kommune - ligesom udvalget på udvalgsmødet her på april-mødet præsenteres for et dagsordenspunkt omhandlende etablering af et netværk målrettet socialøkonomiske og socialt rummelige virksomheder

2. Understøtte socialøkonomi gennem forretningsudvikling

Det foreslås at udvalget på maj-mødet præsenteres for et forretningsudviklingsforløb målrettet socialøkonomiske virksomheder. Forløbet har til formål at understøtte og videreudvikle virksomhedernes forretningsmæssige ståsted, og understøttes løbende af både Kolding Kommunes socialøkonomiske sekretariat og Business Kolding.

3. Udvikling af fokus på ”talentet”

En række af de socialøkonomiske virksomheder har gennem arbejdet med virksomhedens sociale bundlinje erfaring med at skabe en positiv udvikling hos medarbejdere og andre tilknyttede virksomheden. Den viden kan være til stor gavn i indsatsen for at skabe rammer for den enkelte. Dette kommer til dels i spil i et rummeligt netværk – og til dels i et videnscenter. Det foreslås at udvalget på mødet i august præsenteres for et dagsordenspunkt med status på initiativerne omkring etablering af et videnscenter

4. Etablering af videnscenter.

Udover den viden de socialøkonomiske virksomheder har omkring udvikling af den enkelte, så er der en række indsigter, der kan kvalificere både indsatser og effekter. Disse indsigter medtænkes i forslaget om etablering af et socialøkonomisk videnscenter, der foreslås præsteneret for udvalget på mødet til august.

Besøgsrunden generelt samt de fire læringspunkter uddybes yderligere i det vedhæftede bilag.

Bygningsvedligeholdelse for perioden 2020-2023 for ejendomme under Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddelpolitik.

Energiredegørelsen for 2018 omhandler Kolding Kommunes forbrug af el, vand og varme i kommunens ejede og lejede ejendomme.

Det samlede forbrug er opgjort for perioden 2015-2018 samt opgjort for hvert politikområde i perioden 2016-2018.

Redegørelsen omfatter en vurdering og fremlægning af: 

• Mål og planer for energibesparelser i de kommunale ejendomme
• Investeringer i energibesparende tiltag
• Kolding Kommunes samlede forbrug af el, vand og varme 
• Forbruget under de enkelte politikområder
• De kommunale ejendommes samlede miljøbelastning
• Den årlige forrentning opnået af investeringer i Energihandleplanen
   

Redegørelsen udarbejdes med udgangspunkt i Energihandlingsplan III, som løber fra 2015 til og med 2022 og er samtidig en status for reduktion af CO2-emissioner i kommunens ejendomme.

Kolding Kommunes målsætninger for energi- og vandforbrug samt CO2-emissioner for ejede og lejede bygninger:

El-, vand- og varmeforbrug 

Mål Energihandlingsplan III:

Varme:     Reduktion på 10% i 2022 i forhold til 2015

El:            Reduktion på 17% i 2022 i forhold til 2015

Vand:       Reduktion på 20% i 2022 i forhold til 2015

Udover de i Energihandlingsplan III opstillede mål for reduktion af forbrug på el, vand og varme, har Kolding Kommune indgået følgende eksterne aftaler:

Klimakommune/Dansk Naturfredningsforening: CO2 Reduktion med 2% om året.

Covenant of Mayors: CO2 reduktion på 20% i perioden 2007-2020.

Status for reduktion af energi- og vandforbrug i forhold til målsætninger (forbrug pr. m²):

Elforbrug:

Det samlede elforbrug er i perioden 2015 til 2018 er faldet med i alt 4,7% til 27,8 kWh/m2.

Der er i 2018 gennemført en del investeringer i elbesparende tiltag, herunder en del konvertering til LED-belysning. Det forventes at det forholdsvise ambitiøse mål for 2022 vil kunne opnås.

Vandforbrug:

Vandforbruget er steget i 2018 med 4,5% ift. 2015, primært på grund af tørken. Såfremt målet om en besparelse på 20% i 2022 skal opnås vil der skulle igangsættes flere vandbesparende tiltag i årene fremover.

Der er i den kommende periode planlagt en optimering af lækagesikring, montering af flere vandbesparende armaturer, samt adfærdskampagner med fokus på vandbesparelser.

Varmeforbrug:

Varmeforbruget er faldet i 2018 ift. 2015 med 0,45%. Varmeforbruget opgives i kWh/m2 og holdes op imod målet for 2022. På grund af øget varmeforbrug siden 2015 er der igangsat flere initiativer, som delvist kan være årsag til at forbruget igen begynder at falde.

CO2-udledning

CO2-belastningen i perioden 2006 til 2018 samt den forventede belastning frem til 2022:

Det forventede CO2-udslip er vurderet i forhold til det forventede energiforbrug frem til 2022. Der er i beregningerne anvendt kendte CO2-tal, herunder blandt andet det forhold at TVIS i midten af 2017 gik over til en næsten CO2-neutral varmeforsyning baseret på flis, som også giver et fald i 2018. 

CO2-udledningen via kommunale ejendommes energiforbrug er sammenholdt med de CO2-mål, kommunen har forpligtet sig til gennem Covenant og Mayors (CO2-reduktion på 20 % i årene 2007-2020) og Klimakommune via Danmarks Naturfredningsforening (CO2 reduktion på 2 % om året fra 2007 og indtil 2021). Disse mål gælder dog for hele kommunen, og ikke kun for forbruget i de kommunale ejendomme.

Det samlede CO2-regnskab opgøres i de Grønne Regnskaber. 

Forrentning af investeringer i Energihandlingsplanen.

Den årlige forrentning er beregnet ud fra den forventede besparelse i kWh pr. år og i forhold til årets investeringer til energispareprojekter. Energihandleplanen havde i 2018 en forrentning på 10,5 % pr. år eller 928.000 kr. excl. moms i forhold til en investering på 8.819.000 kr. excl. moms.

Investeringsniveau samt tilbagebetalingstid for energiinvesteringer fordelt på el, vand og varme i 2018:

Forventede aktiviteter i 2019: 

El:

Planlagte aktiviteter:

• Fokus på ejendomme med særligt højt energiforbrug.
• Fornyelse af belysning (nye armaturer, LED)
• Adfærdskampagne i storkøkkener
• Adfærdskampagne: Energibesparelser i Børnehøjde

Vand:

Planlagte aktiviteter:

• Testopsætning af forskellige vandsparearmaturer
• Forbedrede løsninger til vandalarmer
• Afprøvning af nudgingprojekt til at afkorte brusebadstider i idrætshaller.

Varme:

Planlagte aktiviteter:

• Fokus på ejendomme med særligt højt energiforbrug.
• Udskiftning til energirigtige vinduer.
• Ny CTS strategi for bedre styring af varmeinstallationer
• Efterisolering (teknisk, klimaskærm)

I forbindelse med budget 2019 besluttede Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget den 29. august 2018, at den pålagte reduktion af serviceudgifter realiseres under Selvværd og Sammenhæng.

Udvalget besluttede, at udvalget månedsvis drøfter status på reduktionen af

serviceudgifter under Selvværd og Sammenhæng.

På det sidste udvalgsmøde den 20. marts 2019 behandlede udvalget en ny afrapporteringsmodel. Afrapporteringen til dette møde er lavet ud fra denne nye afrapporteringsmodel. Derudover godkendte udvalget den 20. marts 2019, at der igangsattes undersøgelser om omlægninger af tre nye områder ud fra Selvværd og Sammenhæng:

-         Støttekontaktperson-ordningen (SKP)

-         Butikker drevet som beskæftigelsestilbud

-         Koldingborgere i udenbys botilbud

De nye områder er indarbejdet i bilaget. Støttekontaktpersonordningen hører alene ind under Social- og Sundhedsudvalgets område og behandles derfor ikke i Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget.

Bevilling: Socialøkonomi, Handicap- og Hjælpemiddelspolitik

Oversigt over bevillingsudnyttelsen

Drift

Socialøkonomi, Handicap- og Hjælpemiddelspolitik omfatter socialøkonomi, tilbud til ældre og handicappede, rådgivning, tilbud til voksne med særlige behov, støtte til frivilligt socialt arbejde og øvrige sociale formål.

Den samlede bevilling var på 345,100 mio. kr. og realiseret forbrug var på 366,420 mio. kr. Regnskabet udviser et samlet merforbrug på 21,320 mio. kr. som udgøres af 21,726 mio. kr. på serviceudgifter og et mindreforbrug på 0,406 mio. kr. på overførselsudgifter.

Merforbruget er påvirket af at statsrefusion på særligt dyre enkeltsager vedrørende 2017 med 2,523 mio. kr. og vedrørende 2018 med 2,500 mio. kr. som ikke er restanceført i 2018. Beløbene tilgår området i 2019.

Merforbruget på Socialøkonomi-, Handicap og Hjælpemiddelpolitik kan hovedsagelig henføres til følgende områder:

Voksenhandicapområdet (ca. -10 mio. kr.)

• Stort udgiftspres og øgede udgifter til henholdsvis botilbud samt aktivitets- og samværstilbud og aflastningstilbud som følge af, at borgerne lever længere og bliver tiltagende dårligere fungerende.
• Dyrere enkeltsager på døgnforanstaltninger (domsanbragte og senhjerneskadede).

Hjælpemiddelområdet (ca. -5 mio. kr.)

• Stort udgiftspres på f.eks. er der ikke sket en stigning i bevilling af nye senge, men borgerne beholder sengene længere, hvilket betyder at der er behov for indkøb af flere senge. Derudover ses der en stigning i antal brugere af vendesystemer, trykforebyggende madrasser og forflytningshjælpemidler. Der har over årene været et større fokus på effekten af tyngdehjælpemidler, som f.eks. vendesystemer, som er et APV-hjælpemiddel til plejen, stiger. Behovet for trykforebyggende madrasser, som særligt bruges til borgere med kontakt med psykiatrien og demente for at undgå tryksår, stiger. Endvidere stiger efterspørgslen efter hjælpemotorer der gør borgere mere selvhjulpne, og giver mulighed for at blive kørt.

Området er svært styrbart fordi der er faktorer, som selvstændigt påvirker en udgiftsudvikling. Eksempelvis kan socialt udsatte borgere både have psykiatriske diagnoser og være i et misbrug af alkohol eller stoffer. Det er med til at øge kompleksiteten i opgaveløsningen, herunder at styre og forudsige det økonomiske udfald på området. Derudover er området præget at mange samarbejdsaftaler og refusionsordninger med andre kommuner, regioner og staten samt puljetilskud mv.

Bemærkninger til regnskabet.

Overført underskud på - 3,4 mio. kr. fra 2017 og besparelser på tværgående strategiske projekter - 6 mio. kr. Fra årets start forventedes det, at foranstående kunne realiseres fuldt ud i 2018.

Der var fra starten af året et udgiftspres på dyrere enkeltsager og der iværksattes tiltag omkring flow i sagerne/indsatserne, fokus på progression i borgernes liv, og sagsgennemgang af samtlige sager.

Selvværd og sammenhæng har et stort økonomisk potentiale, men processen er mere kompliceret og omfattende end først antaget og effekten kommer senere (et langt træk med stort potentiale).

Medio året var der et lille fald i udgiftspresset og det forventedes at der kunne skabes balance i budgettet.

I august 2018 afholdes temadrøftelse i udvalget omkring ”tunge sager”.

I september 2018 kunne der konstateres en stigning i udgiftspresset igen – effekten af de iværksatte tiltag udebliver/kommer senere. Der indføres ansættelsesstop og indkøbsstop m.v.

Det må konstateres, at de initiativer der blev iværksat ikke har givet den fornødne effekt endnu. Ligesom den forventede store effekt af Selvværd og Sammenhæng kommer senere end først antaget.

På udvalgsmødet i december måned blev der fremlagt en foreløbig bruttoplan på 20 mio. kr. omkring reduktion af budgetter via omlægning af ydelser ud fra Selvværd og Sammenhæng, samt yderligere 12 mio. kr. på mødet i marts måned.

Det skal endvidere bemærkes at demografimodellen i Kolding forventes at tilføre området 2,5 mio. kr. i 2019.

Overførsler

På Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddelspolitik, overførsler, er kun kontante ydelser på merudgifter for voksne med nedsat funktionsevne.

Regnskabet udviser i 2018 et mindreforbrug på 0,406 mio. kr. som ikke forventes at have en afledt effekt i 2018.

Ultimo marts 2019 er forventningerne til nedenstående politikområder følgende:

Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddelpolitik, serviceudgifter:

• Det korrigerede budget udgør 353.359.000 kr.
• Det forventede regnskabsresultatet for 2019 forventes at udgøre merforbrug på 16.860.000 kr. svarende til overførslen fra 2018. Overførslen forventes overført og finansieret i 2020. På den måde forventes det, at der kan skabes balance i budgettet for 2019.
   

Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddelpolitik, overførsler:

• Regnskabet forventes at være lig med det korrigerede budget på 1.250.000 kr.
• Der forventes ingen overførsel til 2020.

Jf. Kolding Kommunes regulativ om vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer,

punkt 2, fremgår det, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for

varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelse sker efter.