Dagsorden eller referat
Referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
09-12-2015 09:00:00 |
---|---|
Udvalg: |
Kulturudvalget |
Sted: |
Biblioteket |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 15/20076
Resumé
Der afholdes workshop i Kulturudvalget med det formål at drøfte input til en revidering og justering af både den nuværende kulturpolitik samt de gældende kulturpolitiske fokusområder.
Sagen behandles i
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Kulturudvalget blev på udvalgsmøde den 21. oktober 2015 orienteret om processen for udpegning af kulturpolitiske fokusområder for perioden 2016-2017.
På kulturudvalgets møde 14. december afholdes en workshop med det formål, at Kulturudvalget drøfter retningen for en justering og opdatering af de nuværende fokusområder.
Formålet med at justere de nuværende fokusområder og videreføre dem i revideret form i 2016-2017 er at sikre, at initiativer igangsat under fokusområderne får tid til at blive udviklet og gennemført.
I samme workshop behandles Kulturpolitikken, der også revideres og opdateres i forhold til Kolding Kommunes vision samt fokusområderne, så der sikres en sammenhæng på alle strategiske niveauer. Den nuværende kulturpolitik er gældende for perioden 2012-2015 og den nye reviderede udgave vil, som fokusområderne, være gældende for perioden 2016-2017.
Den justerede kulturpolitik samt de reviderede fokusområder vil forventes fremlagt til beslutning på udvalgsmøde i februar 2016.
Beslutning Kulturudvalget den 09-12-2015
Godkendt.
Sagsnr.: 15/6209
Sagen behandles i
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Den selvejende institution Geografisk Have sender underskrevne vedtægter til godkendelse.
Den Selvejende institution Geografisk Have er oprettet den 1. januar 2015 med hjemsted i Kolding Kommune.
Haven ledes af en bestyrelse bestående af 7 medlemmer udpeget af henholdsvis 2 medlemmer blandt Kolding Byråd, 2 medlemmer udpeges af Business Kolding, 1 medlem udpeges af Københavns Universitet, institut for Geovidenskab og Naturforvaltning samt 2 medlemmer, der udpeges med almindeligt flertal blandt de udpegede medlemmer af Geografisk Haves bestyrelse.
Kolding Kommune er tilsynsmyndighed for den selvvejende institution, og har de rettigheder og beføjelser, som tilkommer tilsynet i almene fonde efter fondsloven, med de fornødne tilpasninger.
Kolding Kommune skal som tilsynsmyndighed godkende væsentlige beslutninger så som:
- Beslutning om ændring af den selvejede institutions vedtægter, herunder ændring af den selvejende institutions formål
- Beslutning om køb af fast ejendom eller salg, pantsætning og andre dispositioner over fast ejendom
- Beslutning om optagelse af lån
- Ekstraordinære beslutninger, som vil kunne stride mod vedtægterne, eller som kan indebære væsentlige overskridelser af det af tilsynsmyndigheden godkendte budget
- Den selvejende institutions opløsning og udlodning af eventuel formue
Beslutning Kulturudvalget den 09-12-2015
Forslaget indstilles til godkendelse.
Bilag
Sagsnr.: 15/6209
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at Overdragelsesdokumentet, Aftale om kommunal regnskabsføring m.v., Forvaltningsaftale samt Vedtægter godkendes
Sagsfremstilling
By- og Udviklingsforvaltningen oplyser, at der skal være aftaler omkring kommunens overdragelser samt aftaler vedrørende varetagelse af opgaver for Den selvvejede institution Geografisk Have.
Overdragelsen af løsøre sker i den stand, hvori det er og forefindes. Værdiansættelsen af aktiver ligger samlet under 100.000 kr. og er derfor ikke værdisat ved overdragelsen.
Aftale om kommunal regnskabsføring m.v. indebærer at Kolding kommune varetager en del af det administrative arbejde med Den selvvejende institution Geografisk Have. Arbejdet omfatter kassefunktion, regnskabsføring og regnskabsafslutning.
Det er aftalt med Den selvvejende institution Geografisk Have at Kolding kommune indtil videre varetager følgende opgaver:
- Administrative systemer mv (Økonomisystem, journalsystem, øvrige IT-systemer)
- Personaleadministrative forhold
- Aflæggelse af regnskab og budget
- Finansielle forhold, herunder låneoptagelse og anbringelse af likvide midler
- Juridisk bistand
-
I den udstrækning kommunens organisation råder over viden i egen organisation.
For varetagelse af disse opgaver betaler Den selvvejende institution Geografisk Have et gebyr til Kolding Kommune. Udgifter er udregnet på baggrund af Kommunens omkostninger til opgaverne og beløber sig til følgende:
20.000 kr. årligt. Betalingen reguleres årligt med den af KL – i foråret forud for betalingsåret – skønnede gennemsnitlige pris- og lønudvikling(indeks), første gang for 2016. Honoraret genforhandles hvert andet år, første gang pr. 1. januar 2017.
Beslutning Kulturudvalget den 09-12-2015
Forslaget indstilles til godkendelse.
Bilag
Sagsnr.: 15/18339
Resumé
Forvaltningen fremsender forslag til et nyt kommissorium for Kolding Kommunes kulturpriser.
Sagen behandles i
Forslag
By- og Udviklingsdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Forvaltningen fremsender forslag til et nyt kommissorium for Kolding Kommunes kulturpriser.
Kulturudvalgets kommentarer og overvejelser fra workshoppen, som blev afholdt ved møde d. 11. november 2015, indgår i forslaget. Her drøftede udvalget rammerne for den fremtidige uddeling af Kulturprisen, herunder retningslinjer og kriterier.
Baggrund
Kulturudvalget godkendte ved møde d. 14. januar 2015 et nyt koncept for den årlige kulturfest for personer, som organiserer kulturaktiviteter, frivillige kulturelle foreninger og kulturelle institutioner i Kolding Kommune. I forbindelse med afholdelsen af den årlige Kulturevent uddeles også årets Kulturpris på 10.000 kr.
Konceptet for Kultureventen blev godkendt med den bemærkning, at det gældende kommissorium for uddeling af Kulturprisen fra 2016 ændres således, at det fremover er Kulturudvalget på et kulturudvalgsmøde, der udvælger vinderen. Kommissoriet for uddelingen af Kulturprisen har været uforandret siden 2012.
Det nye kommissorium
Forvaltningen foreslår med det nye kommissorium at der til forskel fra det nuværende kommissorium laves to særskilte kulturpriser:
1. Årets kulturpris
Årets kulturpris er en pris, der fremmer den mangfoldige kultur i Kolding Kommune.
Prisen er en anerkendelse af events, initiativer og projekter, som henvender sig til den brede målgruppe og som i årets løb har givet borgerne en særlig oplevelse.
Prisen kan gives til en person, gruppe, forening, organisation eller institution hjemmehørende i Kolding Kommune. Kommunens borgere kan indstille med en begrundet indstilling, som sendes til forvaltningen pr. mail eller Facebook.
Vinderen af Årets kulturpris besluttes af Kulturudvalget på et kulturudvalgsmøde op til Kultureventen. Kulturudvalget udpeger en vinder på baggrund af de indsendte indstillinger. Indstillingerne vurderes på baggrund af et score-chart, som baseres på de politiske fokusområder. Der kan nomineres op til 3 kandidater, hvoraf en vælges.
Vinderen af prisen modtager 10.000 kr.
2. Årets kulturelle highfive
Årets kulturelle highfive er en pris, der fremmer kulturelle eksperimenter.
Prisen er en anerkendelse af events, initiativer og projekter, der er nytænkende og som kan inspirere og har potentiale til at udvikle kulturen i Kolding Kommune.
Prisen kan gives til en person, gruppe, forening, organisation eller institution hjemmehørende i Kolding Kommune. Kommunens borgere kan indstille med en begrundet indstilling, som sendes til forvaltningen pr. mail eller Facebook.
Vinderen af Årets kulturelle highfive besluttes ligeledes af Kulturudvalget på et kulturudvalgsmøde op til Kultureventen. Kulturudvalget udpeger en vinder på baggrund af de indsendte indstillinger. Indstillingerne vurderes på baggrund af et score-chart, som baseres på de politiske fokusområder. Der kan nomineres op til 3 kandidater, hvoraf en vælges.
Vinderen af prisen modtager 10.000 kr., som skal bidrage til at videreudvikle eller igangsætte nye eksperimenterende kulturinitiativer.
Uddeling
Begge priser uddeles for første gang ved Kulturevent 2016.
Forvaltningen vil i månederne før Kultureventen arbejde på en målrettet presseindsats for at skabe opmærksomhed på de to kulturpriser, samt at øge interessen for at indstille og blive indstillet.
Beslutning Kulturudvalget den 09-12-2015
Godkendt.
Bilag
Sagsnr.: 15/3833
Resumé
Forvaltningen fremsender forslag til et kommissorium for Kolding Kommunes ærespris ”Grubleren”.
Sagen behandles i
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Forvaltningen fremsender forslag til et kommissorium for Kolding Kommunes ærespris ”Grubleren” – en lille bronzestatuette, som er lavet af den lokale kunstner Erik Valter. Prisen vil blive uddelt ved den årlige Kulturevent. Første uddeling af prisen bliver i 2016.
Baggrund
Kulturudvalget godkendte ved møde d. 8. april 2015 Jesper Elkjærs forslag om at kulturpuljen finansierer en ny årlig prisuddeling - ”Grubleren”. Ved møde d. 9. september godkendte Kulturudvalget forvaltningens udkast til et sæt retningslinjer for prisen.
Kulturudvalget afholdte ved møde d. 11. november 2015 en workshop med henblik på at drøfte, hvem der kan indstille kandidater til prisen, samt hvem der kan udpege en vinder og efterfølgende skal uddele prisen. Forvaltningen har indarbejdet Kulturudvalgets kommentarer og overvejelser i kommissoriet.
Kommissorium for ”Grubleren”
Prisen ”Grubleren” er Kolding Kommunes årlige ærespris, der uddeles som en publikumspris ved den årlige Kulturevent. Prisen anerkender det lokale engagement og tildeles en borger eller kulturel ildsjæl i Kolding Kommune, som har foretaget sig noget uselvisk i form af et kulturelt projekt eller lignende, som enten har været eller er til gavn for kommunens borgere.
”Grubleren” vil i modsætning til kulturpriserne være en publikumspris. Forvaltningen modtager indstillinger fra kommunens borgere og fremlægger herefter deres anbefalinger for Kulturudvalget. På baggrund heraf udpeger Kulturudvalget på forhånd op til 3 kandidater. Publikum kan på Kultureventen stemme anonymt på den af de 3 kandidater, som de mener, skal modtage årets ærespris.
Prisen og statuetten ”Grubleren” uddeles ved den årlige Kulturevent. Kulturudvalget vil uddele den første pris i 2016, herefter skal prisen uddeles af vinderen fra året før.
Vinderen modtager, ud over æren, en lille bronzestatuette, som er lavet af den lokale kunstner Erik Valter. Det koster ca. 1.000 kr. pr. figur, men i 2016 vil statuetten være en foræring af Erik Valter.
Forvaltningen kan oplyse, at ”Grubleren” har været uddelt én gang før i februar 2015. Prisen blev her uddelt af City Kolding i forbindelse med kåringen af årets vindere ved Galleri Kolding. Erik Valter har ønske at gentage prisuddelingen i de kommende år og i samarbejde med Kolding Kommune.
Beslutning Kulturudvalget den 09-12-2015
Godkendt.
Bilag
Sagsnr.: 15/18366
Resumé
Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik under Kulturministeriet har henvendt sig til Kolding Kommune i forbindelse med den kommende ansøgningsrunde om Regionalt Spillested for perioden 2017-2020. Projektstøtteudvalget ønsker i forbindelse med kvalificeringsrunde blandt kommunerne oplyst, om Kolding Kommune støtter op/medfinansierer et kommende Regionalt Spillested. Det er en forudsætning for fremsendelse af ansøgning til Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik, at Kolding Kommune meddeler tilsagn.
Sagen behandles i
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at det meddeles Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik, at Kolding Kommune ønsker at anbefale ansøgning om Regionalt Spillested med afsæt i den nuværende model for Regionalt Spillested Godset.
at Kolding Kommune indenfor den til Godset afsatte netto driftssum svarende til årligt kr.2.467.000,00, medfinansierer et kommende Regionalt Spillested for perioden 2017-2020
at Kolding Kommunes forventninger til spillestedet Godset som en del af det lokale og regionale kulturliv fremsendes til Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik.
Sagsfremstilling
Baggrund
Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik udpeger hvert 4. år regionale spillesteder rundt i landet. I indeværende periode er der 19 regionale spillesteder. De regionale spillesteder skal i udpegningsperioden 2017-2020 fremstå og virke som dynamiske og kompetente kraftcentre, der med udgangspunkt i mangfoldighed og fornyelse formidler, præsenterer, profilerer og udvikler rytmisk musik af høj kunstnerisk kvalitet.
Statens Kunstfond har henvendt sig til Kolding Kommune med henblik på at høre, om kommunens ønsker at søge om fortsat at være Regionalt Spillested i 2017-2020. Kulturudvalget blev orienteret om denne henvendelse samt om, at kommunen påtænker at ansøge, på udvalgsmøde den 11. november 2015.
Et Regionalt Spillested medfinansieres af beliggenhedskommunen og staten i fællesskab. Godset, som er en institution under Kolding Kommune, har været Regionalt Spillested i perioderne 2005-2008, 2009-2012, og er det i perioden 2013-2016. Den kommunale andel af finansieringen til det Regionale Spillested har været udmøntet på en måde, hvor staten anerkender en del af de spillestedsrelaterede driftsudgifter. I 2015 udgør det statslige tilskud via aftalen om Regionalt Spillested i alt ca. 2 mill. kr.
Kommunens tilskud til finansiering af det Regionale Spillested udgøres af de midler på budgettet, der vedrører selve driften af spillestedsdelen på Godset, mens Statens Kunstfond støtter med midler til koncertvirksomhed.
Et Regionalt Spillested finansieres af beliggenhedskommunen og staten i fællesskab. Det er et krav fra Projektstøtteudvalget for Musik, at et Regionalt Spillested er en entydig juridisk enhed der såvel i forhold til den statslige finansiering, som i relation til de forpligtelser, der indgår i en aftale om drift af Regionalt Spillested, er hovedansvarlig. Det nuværende Regionale Spillested Godset er en samarbejdskonstellation bestående af Godset (Kolding Kommune), Pitstop, Det Bruunske Pakhus i Fredericia samt Bygningen i Vejle.
Regionalt spillested 2017-2020
De Regionale Spillesteder for perioden 2017-20 vil skulle leve op til en række nye kriterier, herunder krav om udvikling, øget antal koncerter samt flere forpligtelser i forhold til geografisk spredning og samarbejde. Derfor forventes et kommende Regionalt Spillested samlet set at skulle løfte en større økonomi. Budgettet er endnu ikke fastlagt, idet ansøgning til Statens Kunstfond først kan skrives, når en endelig form på det fremtidige Regionale Spillested, herunder specifikke samarbejdspartnere, er afklaret. Godset er i dialog med relevante samarbejdspartnere, herunder blandt andet Bygningen i Vejle og Det Bruunske Pakhus i Fredericia.
Ansøgningen vil, i lighed med tidligere og nuværende aftale, fastlåse driftsmidler på Godsets eksisterende budget i perioden 2017-2020. Godsets samlede driftsbudget for 2017 forventes at være 2,467 mio. kr. I tilfælde af at disse midler ikke er tilstrækkelige til at indfri de krav, der stilles til det Regionale Spillested, vil Godset søge medfinansiering hos de regionale partnere, der indgår som en del af Det Regionale Spillested Godset i den endelige ansøgning.
Kommunens erklæring om støtte
Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik ønsker, i forbindelse med en kommende ansøgning om regionalt spillested, Kolding Kommunes tilkendegivelse af hvorvidt man ønsker at medfinansiere et Regionalt Spillested for perioden 2017-2020. Forvaltningen anbefaler, at der ansøges om en fortsat aftale om Regionalt Spillested.
Yderligere ønsker Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik hjemstedskommunernes tilkendegivelse af de forventninger, man har til spillestedet som en del af det lokale og regionale kulturliv.
Forvaltningen har udarbejdet forslag til tilkendegivelse af forventninger til Det Regionale Spillested Godset med afsæt i nedenstående:
Hvis kulturinstitutionen Godset fortsat skal være en del af en statsanerkendt spillestedsordning som Regionalt Spillested, skal ambitionen sikres gennem fastholdelse og udbygning af eksisterende samarbejdsfora og netværk. Godset bør videreudvikle et tæt og tillidsfuldt samarbejde med foreninger og frivillige til gavn for såvel kommunens musikere/bands som foreninger. Samarbejdet skal udvides til spillesteder og musikmiljø på en regional skala. Herigennem skal det sikres, at Godset fortsat fremstår som et dynamisk kraftcenter for det rytmiske musikmiljø og liv i regionen.
Beslutning Kulturudvalget den 09-12-2015
Godkendt.
Bilag
Sagsnr.: 11/26838
Resumé
Forvaltningen fremsender evaluering af Christiansfeld Festival 2015. Evalueringen er udarbejdet af forvaltningen på baggrund af tilbagemeldinger fra involverede aktører.
Sagen behandles i
Forslag
By- og udviklingsdirektøren forslår,
at forvaltningen går i dialog med MusikKolding, Klassisk Christiansfeld og Brødremenigheden om at udarbejde et forslag til et kommissorium for en ny Klassisk Festival i Christiansfeld i 2017.
Sagsfremstilling
Forvaltningen fremsender evaluering af Christiansfeld Festival 2015.
Evalueringsrapporten er udarbejdet af forvaltningen på baggrund af tilbagemeldinger fra involverede aktører, herunder den faglige styregruppe og den organisatoriske styregruppe. Herudover har Christiansfeld Centret bidraget til evalueringen, samt kommunens kommunikationsafdeling og festivalens arbejdsgruppe bestående af festivalkoordinator, kurator, produktionsleder, produktionsassistent, og markedsførings og PR ansvarlig. Desuden indeholder evalueringen feedback fra frivillige på festivalen.
Baggrund
Christiansfeld Festival er en international klassisk musikfestival med rødder i byens historie. Festivalen er for alle uanset alder og musikalske præferencer.
Festivalen fandt sted fra den 17. – 21. juni 2015, lige inden Christiansfeld blev udnævnt til UNESCO by. Programmet bød på et symposium, 13 koncerter, 4 workshops, diverse publikationer, en udstilling, en musikgudstjeneste med radiotransmittering og et kærlighedsmåltid i brødremenighedens kirkesal.
I perioden september 2014 – maj 2015 blev der afholdt 24 optaktsarrangementer, bl.a. med henblik på at markedsføre festivalen tidligt og særligt for en målegruppe med interesse for klassisk musik.
I kommissoriet for festivalen blev der opsat følgende mål for festivalen:
· Festivalen bliver en tilbagevendende begivenhed hvert 2. eller 3. år.
· Festivalen bliver af så høj kvalitet, at det giver anerkendelse fra både ind- og udland og dermed giver borgere i regionen Sydjylland ejerskab og stolthed.
· Tiltrække gengangere.
· Festivalen giver borgerne en øget livskvalitet.
· Festivalen i Christiansfeld vil tiltrække 30 % internationale kulturturister til området.
Økonomi og finansiering
Såfremt festivalen modtager de som udgangspunkt bevilgede midler fra diverse fonde og alle udgifter bliver dækket, vil festivalen komme ud med et overskud på 34.607 kr.
Regnskabet viser pt. et underskud på 856.893 kr. Men det er lykkedes festivalen at indhente fondsmidler, tilskud og sponsorater på i alt 1.800.714 kr. (fratrukket gaveafgift), hvoraf de 909.214 kr. (fratrukket gaveafgift) på nuværende tidspunkt er blevet udbetalt. Det giver en forventet merindtægt på 891.500 kr. (fratrukket gaveafgift).
Festivalen har modtaget tilsagn om økonomisk støtte fra bl.a. A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til Almene Formål (1.000.000 kr.), Knud Højgaard Fond (350.00 kr.), TreFor Værdipulje (200.000 kr.), Nordea Fonden (10.000 kr.), Region Syddanmark (250.000 kr.) m.fl. Enkelte tilskud skal der betales gaveafgift af. Ydermere har festivalen indhentet sponsorater for i alt 40.000 kr.
Sønderjyllands Symfoniorkester støttede festivalen med afholdelse af åbningskoncerten d. 17. juni. Ligeledes støttede Musikskolen med afholdelsen af en masterclass.
Kolding Kommune støttede festivalen med et tilskud på 225.000 kr. fra Kulturpuljen samt lønudgifter svarende til 253.935 kr.
Evalueringens hovedpunkter
Det er forvaltningens vurdering at det er lykkedes at skabe en musikfestival af høj kvalitet, hvor koblingen til Brødremenighedens musik-arkiv og -tradition har været gennemgående. Det er til dels lykkedes festivalen at blive kendt i regionen såvel som på nationalt plan, og flere deltagere og aktører har allerede tilkendegivet et ønske om at komme igen til en ny festival.
Christiansfeld har med sine bygninger været en velfungerende og unik ramme for festivalen. Og med den efterfølgende udnævnelse til UNESCO by har festivalen fået en mulighed for at blive endnu mere skarp i sin fortælling og identitet.
Afviklingen af festivalen har ligeledes været god, både i forhold til den praktiske afvikling af koncerterne samt af forholdende for de besøgende og aktørerne.
Evalueringen viser desuden generelle udfordringer ved festivalen. For det første har festivalen ikke solgt det forventede antal billetter. Budgettet indikerer en forventning om salg af billetter for 255.000 kr. Det endelige regnskab viser et samlet billetsalg på 135.087 kr. I alt er der solgt 1.063 billetter ud af de forventede 4.500 billetter.
Det begrænsede billetsalg vurderes bl.a. at skyldes en udfordring i forhold til markedsføringen af festivalen. Generelt fremhæves det hele vejen rundt blandt de involverede aktører, at festivallen har haft en svær fortælling at formidle ud til målgrupperne. Dette kan til dels skyldes at festivalen først har skullet finde sit fodfæste og sin identitet, hvilket er at forvente af en første udgave.
Endvidere viser budgettet en udgift på 276.000 kr. på markedsføringsposter, hvoraf der i det endelig regnskab er brugt 155.868 kr. Dette kunne indikere, at der ikke har været afsat tilstrækkelige ressourcer til at kunne løfte opgaven med at gennemføre de planlagte tiltag. Endvidere skyldes det, at der som en sikkerhed har været budgetteret med højere udgifter på enkelte markedsføringsposter, end der reelt blev brugt.
Det har desuden været svært at ramme den lokale målgruppe, bl.a. som forventet via optaktsarrangementerne. Dette har medført et mindre antal end forventet af lokale borgere blandt publikum.
Anbefalinger fremadrettet
Forvaltningen fremstiller en række anbefalinger til en kommende festival i evalueringen. Disse er baseret på kommentarer fra de involverede aktører.
For eksempel kan forvaltningen fremhæve anbefalinger fra de involverede aktører om at være mere målgruppespecifik i markedsføringen og at have et større fokus på de gæster som kommer med en interesse i historien og i kulturen (UNESCO turismen), samt den lokale borger, som skal inddrages mere aktivt i festivalen. Der bør desuden være flere frivillige koblet til afviklingen (ca. 35-40 personer).
I forhold til organisering anbefales det at den faglige styregruppe bliver omdøbt til et advisory board, som støtter med faglig sparring. Kommunen skal fortsat involveres i organiseringen, men her er det vigtigt at blive skarpe på rollefordelingen. Endvidere er der behov for en bedre opgaveklarhed samt en tideligere forventningsafstemning med eks. kommunikationsafdelingen.
Der skal være en stærk lokal forankring og den lokale involvering skal være mere tydelig, og så bør udviklingen af festivalen fremadrettet være tæt forankret til UNESCO satsningen.
Forvaltningens vurdering
På baggrund af erfaringerne fra festivalen i 2015 vurderer forvaltningen, at der er potentiale samt national såvel som lokal opbakning til at gennemføre en ny klassisk festival i Christiansfeld i 2017. Det er dog forvaltningens vurdering, at der ikke på nuværende tidspunkt findes lokale aktører i Christiansfeld, der har ressourcerne til at fungere som festivalejer i 2017, hvorfor det indstilles, at Kolding Kommune fortsat har denne opgave.
Forvaltningen foreslår, at den går i dialog med foreningen Klassisk Christiansfeld, Musik Kolding og Brødremenigheden med henblik på at udarbejde et forslag til et kommissorium for en ny klassisk festival i Christiansfeld i 2017, hvori der indgår forslag til rammer, målsætning, finansiering samt organisering. Kommissoriet vil blive forelagt Kulturudvalget til beslutning.
Beslutning Kulturudvalget den 09-12-2015
Godkendt.
Bilag
Sagsnr.: 11/32393
Resumé
Kolding Politimuseum har fremsendt forespørgsel om ændring i indgået brugskontrakt mellem Kolding Kommune og Kolding Politimuseum vedr. Rømøvej 8 (4), 6000 Kolding, således at renholdelse, snerydning og saltning af adgangsvej og parkeringsplads fremover påhviler Kolding Kommune.
Sagen behandles i
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Kolding Politimuseum har fremsendt forespørgsel om ændring i brugskontrakt vedr. Rømøvej 8 (4), 6000 Kolding, således at renholdelse, snerydning og saltning af adgangsvej og parkeringsplads fremover påhviler Kolding Kommune.
Under henvisning af, at Kolding Politimuseum drives af fire ældre pensionister, forespørger museet, om det vil være muligt at ændre bestemmelsen §6, således at pligten fremover påhviler Kolding Kommune.
Kolding Politimuseum oplyser, at brugen af museet udgør museumsgruppen, som hver mandag mødes til en ”arbejdsdag”. Derudover er der 1-2 arrangementer om ugen med mellem 10-40 besøgende. Årligt er der i gennemsnit 1.000 gæster. Grundet sygdom og dødsfald var der et fald i 2015 til 600 gæster. Der er i sommerhalvåret (medio maj til 1. september) og december måned lukket. Derudover huser bunkeren også besættelsestidssamlingen, som også har udefrakommende gæster.
Forvaltningen oplyser
Der er fra 1. marts 2012 indgået brugskontrakt mellem Kolding Kommune og Kolding Politimuseum om Rømøvej 8 (4), 6000 Kolding. Brugsretten omfatter bunkerbygning i 2 plan med diverse rum i alt 960 m2 (nettoareal 494 m2). Brugsretten omfatter endvidere adgangsvej til bygningen samt parkeringsplads ved indgangen.
Forvaltningen oplyser endvidere, at der i den nuværende bestemmelse §6: Vedligeholdelse, står anført, at den udvendige vedligeholdelse påhviler ejer. Dog påhviler renholdelse, snerydning og saltning af adgangsvej og parkeringsplads bruger.
Gennem driftsafdelingen er indhentet tilbud fra ekstern entreprenør på opgaven. Opgaven beløber sig årligt til ca. 12.000 kr. alt efter snefald samt behov for brug af saltning.
Kolding Kommune betaler årligt ca. 50.000 kr. i forbrugs- og alarmudgifter for ejendommen. Derudover varetager Kolding Kommune ligeledes vedligehold af bunkeren.
Bilag
Sagsnr.: 15/20060
Sagen behandles i
Kulturudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
By-og udviklingsdirektøren foreslår,
at forslaget indstilles til godkendelse.
Sagsfremstilling
Museet på Koldinghus skal ifølge ”Bekendtgørelse om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet” fremsende budget til Kolding Kommunes godkendelse.
Der er budgetteret med indtægter vedr. entre og butiksdrift på 5.407.057 kr.
Tilskud fra Kolding Kommune og Staten på 10.038.803 kr., hvoraf Kolding kommunes andel er på 9.038.803 kr.
Øvrige indtægter inkl. museumsklub, cafe mv. er budgetteret med 6.981.199 kr. Samlet budgetteres med indtægter på 22.427.059 kr. Dvs. der budgetteres med et overskud på 115.860 kr. i 2016. Resultatet pr. 31. august 2015 er et overskud på 17.732 kr.
Det fremsendte budget indeholder udgifter på i alt 22.311.199 kr. I 2015 var det tilsvarende budget på 17.532.043 kr. De øgede udgifter går til en stor udstilling om Carl Peter Fabergé. Udgifterne forventes dækket ind af fondsmidler, samt et øget butikssalg.
By- og Udviklingsforvaltningen har ikke bemærkninger til det fremsendte budget, og henviser til noterne i budgettet.
Beslutning Kulturudvalget den 09-12-2015
Forslaget indstilles til godkendelse.
Bilag
Sagsnr.: 15/19771
Sagen behandles i
Kulturudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at det fremsendte budget godkendes.
Sagsfremstilling
Trapholt Museum skal ifølge ”Bekendtgørelse om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet” fremsende budget til Kolding Kommunes godkendelse.
Der er budgetteret med indtægter vedr. entre og kontingenter på 3.318.345 kr.
Indtægter vedr. butiksdrift, cafe og arrangementer m.v. er der budgetteret med 1.819.275 kr.
Diverse tilskud m.v. er budgetteret til 15.244.600 kr. Heraf kommer 6.440.000 kr. fra Kolding Kommune.
Det fremsendte budget indeholder udgifter på i alt 20.560.909 kr., så der forventes et overskud på 197.286 kr. I 2015 var det tilsvarende budget på 16.588.000 kr. I 2015 estimeres et underskud på 397.359 kr.
Trapholt Museum budgetterer med tilskud fra Kolding Kommune på 6.440.000 kr. for 2016, hvilket svarer til det afsatte beløb i Kolding Kommunes budget. I 2015 var dette tilskud på 6.359.000 kr.
By- og Udviklingsforvaltningen har ikke bemærkninger til det fremsendte budget, og henviser til noterne i budgettet.
Beslutning Kulturudvalget den 09-12-2015
Forslaget indstilles til godkendelse.
Bilag
Sagsnr.: 15/6746
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
By- og Udviklingsforvaltningen sender orientering om dispositioner over midler på Kulturpolitikkens område 2016.
Der er samlet et budget i 2016 på 97.868.000 kr. hvoraf de 96.984.000 kr. er bundet i tilskud og drift af afdelinger og ejendomme.
Der er frie midler i form af Kulturpulje, markedsføring samt byudsmykning m.m. på ca. 1.074.000 kr. samt endnu ikke kendte ekstra udgifter forbundet med Kolding Teater både i form af tilskud samt teknikertimer, som ikke er budgetteret.
Derfor forventes der som minimum et budgetunderskud på 190.000 kr., hvilket i 2016 sandsynligvis kan dækkes via overførsler fra budget 2015, dette kan dog ikke forventes fremadrettet.
Beslutning Kulturudvalget den 09-12-2015
Godkendt.
Bilag
Sagsnr.: 15/6746
Resumé
I forbindelse med budgetvedtagelsen 2016-2019 blev det besluttet at finde penge til en generel opstramning samt finansiering af 50% af en kultur- og skolepulje.
Nedenstående forslag behandles:
Biblioteket – opjustering af gebyrer
Legeparken effektivisering
Kulturnatten – reduktion af tilskud
Kulturpuljen (Dr. Dorothea andel)
Sønderjyllands symfoniorkester – halvering af tilskud
Sagen behandles i
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
I forbindelse med vedtagelsen af budget 2016, blev det besluttet, at der inden for Kulturpolitikkens område, skulle findes generelle trimninger på 200.000 kr. årligt samt at en Kultur- og skolepulje skulle finansieres med 50% svarende til 250.000 kr. årligt og endeligt en besparelse på 125.000 kr. på teknikertimer på Kolding Teater.
Forvaltningen er i dialog med Børne- og Uddannelsesforvaltningen om de budgetmæssige udfordringer der er i et skoleorkester, hvor man ønsker at fastholde Munkevængets Skoleorkester, idet fastholdelsen skal finansieret inden for egne rammer.
Nedenfor er en oversigt over besparelsesforslagene for Kulturpolitik.
Model 1
(1.000 kr.)
Forslag nr. | Tekst | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 |
1 | Bibliotek – opjustering af gebyrer | 80 | 100 | 100 | 100 |
2 | Bibliotek – Nedsættelse af bemanding lørdag | 100 | 100 | 100 | 100 |
3 | Legeparken effektivisering | 50 | 50 | 50 | 50 |
4 | Kulturnatten – reduktion af tilskud | 50 | 50 | 50 | 50 |
5 | Kulturpuljen (Dr. Dorothea andel): | 145 | 125 | 125 | 125 |
6 | Sønderjyllands symfoniorkester - halvering af tilskud | 150 | 150 | 150 | 150 |
| | | | | |
| I alt | 575 | 575 | 575 | 575 |
Model 2
(1.000 kr.)
Forslag nr. | Tekst | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 |
1 | Bibliotek – opjustering af gebyrer | 80 | 100 | 100 | 100 |
2 | Bibliotek – Nedsættelse af bemanding lørdag | 100 | 100 | 100 | 100 |
3 | Legeparken effektivisering | 100 | 100 | 100 | 100 |
4 | Kulturnatten – reduktion af tilskud | 50 | 100 | 100 | 100 |
5 | Kulturpuljen (Dr. Dorothea andel): | 245 | 175 | 175 | 175 |
6 | Sønderjyllands symfoniorkester - halvering af tilskud | 0 | 0 | 0 | 0 |
| | | | | |
| I alt | 575 | 575 | 575 | 575 |
1: Bibliotekets gebyrer hæves med nedenstående pr. 1/3-2016.
| Nuværende gebyr | Forslag til nye gebyrer | ||
| Voksen | Børn | Voksen | Børn |
1-7 dage | 20 kr. | 0 kr. | 20 kr. | 0 kr. |
8-14 dage | 60 kr. | 20 kr. | 60 kr. | 20 kr. |
15-30 dage | 60 kr. | 20 kr. | 120 kr. | 55 kr. |
31-48 dage | 150 kr. | 50 kr. | 230 kr. | 120 kr. |
49. dag - | Erstatningspris + 200 kr. | Erstatningspris + 200 kr. | Erstatningspris + 330 kr. | Erstatningspris + 220 kr. |
2: Lørdagsbetjeningen reduceres med 2 personer, så der bliver mindre betjening og mere selvbetjening i biblioteksrummet. Der vil med reduceringen stadig være 4 personer på vagt i rummet ad gangen og dermed betjening på både 1. sal og i stuen.
3: Der effektiviseres for 50.000 kr. ud af et samlet driftsbudget for legeparken på 400.000 kr. Det betyder at der vil være færre midler til at foretage større investeringer i legeparken samt afvikle arrangementer.
4: Kulturnatten har i dag et samlet budget på 315.000 kr. Dette reduceres til 265.000 kr. Kulturnatten skal fremover arbejde for at indhente ekstern finansiering til afviklingen, hvilket ikke sker i dag.
5: I forbindelse med budget 2015 blev der afsat 250.000 kr. i fast driftsstøtte til Dr. Dorothea-teatret fremover. Dette beløb er tidligere blevet afholdt af Kulturpuljen.
7: Der findes ikke en fast aftale mellem Kolding Kommune og Sønderjyllands symfoniorkester om at orkestret tildeles 300.000 kr. Der er ikke direkte sammenhæng mellem de midler som en kommune tildeler og orkestrets aktivitet i den pågældende kommune.
Sagsnr.: 15/3088
Resumé
Der forventes på nuværende tidspunkt et regnskab for Kulturpolitik, der er 500.000. kr. mindre end det korrigerede budget.
Beløbet er reserveret til projekter under Kulturpolitik, som ikke er udført i 2015. Det er først muligt at opgøre det nøjagtige overførselsbeløb ultimo 2015 for Kulturpolitik.
Sagen behandles i
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
For Kulturpolitik er der pr. 31. oktober 2015 en forbrugsprocent vedrørende serviceudgifter med overførselsadgang på 84%, svarende til det forventede.
Der forventes på nuværende tidspunkt et regnskab for Kulturpolitik, der er 500.000 kr. mindre end det korrigerede budget. Beløbet vil blive overført til 2016 i forbindelse med behandlingen af regnskab 2015 og er reserveret til projekter under Kulturpolitik, som ikke er udført i 2015. Det er først muligt at opgøre det nøjagtige overførselsbeløb ultimo 2015 for Kulturpolitik.
For Kulturpolitik kan budgetrealiseringen pr. 31. oktober 2015 vedrørende serviceudgifter med overførselsadgang opstilles således:
Tekst | Opr. Budget | Korrigeret budget | Forbrug | Forbrugs-procent | Forventet forbrugs-procent pr. 31.10.15 | Note |
Biblioteket | 39.113 | 38.581 | 32.393 | 84% | 84% | 1 |
| -2.157 | -1.979 | -1.706 | 86% | 86% | |
Museer | 17.453 | 17.459 | 17.269 | 99% | 99% | 2 |
| 0 | 0 | 0 | 0% | 0% | |
Teatre | 9.402 | 9.346 | 9.166 | 98% | 98% | 3 |
| -2.737 | -2.737 | -2.583 | 94% | 97% | |
Musikskole | 24.180 | 23.548 | 21.286 | 90% | 90% | 4 |
| -13.399 | -12.992 | -12.856 | 99% | 99% | |
Puljer | 2.830 | 3.334 | 3.022 | 91% | 87% | 5 |
| 0 | 0 | 0 | 0% | 0% | |
Andre kulturelle opgaver | | | | | | |
| | | | | | |
Institutioner | 18.454 | 19.157 | 14.818 | 77% | 77% | 6 |
| -2.183 | -2.329 | -3.270 | 140% | 85% | |
Øvrig kultur | 1.773 | 8.135 | 6.146 | 76% | 79% | 7 |
| -34 | -4.150 | -3.127 | 75% | 74% | |
| | | | | | |
I alt | 92.695 | 95.373 | 80.558 | 84% | 87% | |
- Forbruget er som forventet. Huslejen er bogført for hele året. Tidsplanen for det nye bibliotekssystem er blevet rykket til primo 2016.
- Tilskud til museerne er udbetalt for 2015.
- Lejeaftale vedr. Kolding Teater er betalt for hele 2015. Tilskud til Mungo Park er betalt for 2015. Refusion vedr. Mungo Park er modtaget for hele 2015.
- Forbruget følger det normale forbrug på nuværende tidspunkt i forhold til foregående år. Der er modtaget statstilskud for 3. rate.
- Kulturpuljen
Afsat | 1.496.000 kr. |
Heraf disponeret pr. 17.11.15 | 1.478.608 kr. |
Der er disponeret til bl.a. | 17.392 kr. |
- Arrangementer udbetalt pr. 31.10.15 | 1.194.103 kr. |
- Yderligere disponeret | 284.505 kr. |
- Forbruget følger generelt det forventede forbrug på nuværende tidspunkt af året.
- Der er udbetalt tilskud til foreninger for hele 2015. Der er betalt for opsætning af 5 LED pyloner.
Beslutning Kulturudvalget den 09-12-2015
Godkendt.
Bilag
Sagen behandles i
Forslag
By-og udviklingsdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Beslutning Kulturudvalget den 09-12-2015
Godkendt.
Bilag
Sagen behandles i
Forslag
By-og udviklingsdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Det fremgår af Kolding Kommunes Regulativ om Vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer, punkt 2, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelsen sker efter anmodning fra Byrådet eller et af Byrådets udvalg, på grund af en protokolleret beslutning.