Dagsorden
Referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
02-06-2014 08:15:00 |
|---|---|
Udvalg: |
Børne- og Uddannelsesudvalget |
Sted: |
Mødelokale 2.1 |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 14/2578
Resumé
Status for effektiviserings- og reduktionsmålet pr. 1. maj 2014.
Effektiviseringsindsatsen blev igangsat med vedtagelsen af budget 2010 med virkning fra 2011.
Effektiviseringsindsatsen blev igangsat med vedtagelsen af budget 2010 med virkning fra 2011.
Sagen behandles i
Børne- og Uddannelsesudvalget 2/6 2014.
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
at orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
I forhold til bevillingsrammerne, som de forelå på udvalgets møde 12. maj 2014 er rammen i 2015 for Uddannelsespolitik forøget med 12.023.000 kr. Dette skyldes overførsel af overskud fra 2013 til 2015.
Effektiviserings- og reduktionsmålet
Status pr. 1. maj 2014 er, at følgende beløb endnu ikke er realiseret:
Effektiviserings- og reduktionsmålet
Status pr. 1. maj 2014 er, at følgende beløb endnu ikke er realiseret:
- 52,7 mio. kr. i 2015
- 72,9 mio. kr. i 2016
- 88,3 mio. kr. i 2017
- 103,6 mio. kr. i 2018
Det fremgår af budgetproceduren for 2015, at det forventes, at der ved budgettemadag den 23. juni 2014 vil kunne præsenteres en samlet handlingsplan for realisering af målet for 2014 og 2015.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 02-06-2014
Godkendt.
Sagsnr.: 14/2578
Resumé
Børne- og Uddannelsesudvalget vedtog på møde 12. maj 2014,
at ændringsforslag BUU-A-03 vedr. opførelse af ny daginstitution i Sydvestkvarteret genoptages på udvalgets møde 2. juni 2014, og
at der udarbejdes nye ændringsforslag på henholdsvis Dalby Skole – Overbygning og Specialcenter Vonsild – Etape 2.
Sagen behandles i
Børne- og Uddannelsesudvalget 2/6 2014.
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at ændringsforslagene BUU-A-11 og BUU-A-12 optages i det rullende katalog, og
at ændringsforslaget BUU-A-03 genoptages på udvalgets møde 11. august 2014.
at ændringsforslagene BUU-A-11 og BUU-A-12 optages i det rullende katalog, og
at ændringsforslaget BUU-A-03 genoptages på udvalgets møde 11. august 2014.
Sagsfremstilling
For så vidt angår ændringsforslag BUU-A-03 er forhandlingerne i forhold til erhvervelse af grund ikke tilendebragt, hvorfor det anbefales, at ændringsforslaget genoptages på udvalgets møde 11. august 2014.
Der er med baggrund i den igangværende revision af den fysiske udviklingsplan for folkeskolerne 2010 – 2021 udarbejdet følgende to ændringsforslag:
BUU-A-11 | Dalby Skole – Overbygning |
BUU-A-12 | Specialcenter Vonsild – Etape 2 |
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 02-06-2014
Godkendt.
Bilag
Sagsnr.: 14/6594
Resumé
Udpegning af 1 repræsentant fra Kolding Kommune som medlem af Uddannelsesudvalget ved Kolding HF & VUC.
Sagen behandles i
Børne- og Uddannelsesudvalget 12/5 og 2/6 2014, Økonomiudvalget 16/6 2014, Byrådet 23/6 2014.
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at Børne- og Uddannelsesudvalget indstiller 1 medlem som Kolding Kommunes repræsentant i Kolding HF & VUC’s Uddannelsesudvalg.
at Børne- og Uddannelsesudvalget indstiller 1 medlem som Kolding Kommunes repræsentant i Kolding HF & VUC’s Uddannelsesudvalg.
Sagsfremstilling
Forstander Verner Rylander Hansen, Kolding HF & VUC, anmoder om, at Kolding Kommune udpeger 1 medlem til voksenuddannelsescentrets uddannelsesudvalg.
Det fremgår af § 1 i bekendtgørelse nr. 1223 af 4. december 2006 om uddannelsesudvalg ved voksenuddannelsescentre, at bestyrelsen ved hvert voksenuddannelsescenter nedsætter et uddannelsesudvalg.
Jf. bekendtgørelsens § 2 omfatter Uddannelsesudvalget:
”1) Repræsentanter for private arbejdsgivere og arbejdstagere, udpeget af Dansk Arbejdsgiverforening henholdsvis Landsorganisationen i Danmark samt repræsentanter for offentlige arbejdsgivere og arbejdstagere. Bestyrelsen beslutter antallet af repræsentanter, der skal være ligeligt fordelt mellem arbejdsgivere og arbejdstagere.
2) Mindst 2 repræsentanter udpeget af og blandt driftsoverenskomstparterne vedrørende forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne. Bestyrelsen beslutter antallet af repræsentanter.
Stk. 2. Uddannelsesudvalget kan herudover efter bestyrelsens bestemmelse omfatte:
1) Repræsentation for regionsrådet.
2) Repræsentanter for videregående uddannelser i voksenuddannelsescentrets geografiske område.
3) Repræsentanter for institutionens kursister, lærere og øvrige personale.
4) Repræsentanter fra andre grupper, foreninger m.v. med tilknytning til voksenuddannelsescentrets geografiske område, herunder aftagere og brugere af voksenuddannelsescentrets tilbud i lokalområdet.”
Det fremgår af § 1 i bekendtgørelse nr. 1223 af 4. december 2006 om uddannelsesudvalg ved voksenuddannelsescentre, at bestyrelsen ved hvert voksenuddannelsescenter nedsætter et uddannelsesudvalg.
Jf. bekendtgørelsens § 2 omfatter Uddannelsesudvalget:
”1) Repræsentanter for private arbejdsgivere og arbejdstagere, udpeget af Dansk Arbejdsgiverforening henholdsvis Landsorganisationen i Danmark samt repræsentanter for offentlige arbejdsgivere og arbejdstagere. Bestyrelsen beslutter antallet af repræsentanter, der skal være ligeligt fordelt mellem arbejdsgivere og arbejdstagere.
2) Mindst 2 repræsentanter udpeget af og blandt driftsoverenskomstparterne vedrørende forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne. Bestyrelsen beslutter antallet af repræsentanter.
Stk. 2. Uddannelsesudvalget kan herudover efter bestyrelsens bestemmelse omfatte:
1) Repræsentation for regionsrådet.
2) Repræsentanter for videregående uddannelser i voksenuddannelsescentrets geografiske område.
3) Repræsentanter for institutionens kursister, lærere og øvrige personale.
4) Repræsentanter fra andre grupper, foreninger m.v. med tilknytning til voksenuddannelsescentrets geografiske område, herunder aftagere og brugere af voksenuddannelsescentrets tilbud i lokalområdet.”
Jf. bekendtgørelsens § 3 indstilles de i § 2, stk. 2, nævnte repræsentanter af de pågældende råd og grupper m.v. efter bestyrelsens nærmere bestemmelse, herunder om antallet af repræsentanter, og udpeges af bestyrelsen i henhold til lov om ligestilling mellem mænd og kvinder, så udvalget har en ligelig fordeling af mænd og kvinder.
Endelig skal udvalget jf. § 3, stk. 2, have tilknytning til det geografiske område, som institutionens udbud henvender sig til.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 12-05-2014
Sagen genoptages på udvalgets møde 2. juni 2014.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 02-06-2014
Udvalget indstiller, at Ole Alsted udpeges.
Sagsnr.: 13/23909
Resumé
Kolding Kommune har pligt til at sørge for transport af elever mellem skole og hjem, hvis skolevejen er vurderet til at være trafikfarlig.
Hvert år fremlægges en liste over sådanne særligt trafikfarlige skoleveje til politisk godkendelse.
Teknikudvalget har på baggrund af skolevejsvurderingerne, gennemført af Sydøstjyllands Politi og By- og Udviklingsforvaltningen, høringsret, inden Børne- og Uddannelsesudvalget endeligt godkender listen for det kommende skoleår.
Sagen behandles i
Teknikudvalget, Børne- og Uddannelsesudvalget 12/5 og 2/6 2014.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at listen over særligt trafikfarlige skoleveje for skoleåret 2014-2015 godkendes og fremsendes til Børne- og Uddannelsesudvalget, idet Teknikudvalget opfordres til at tage stilling til, hvor mange veje, der evt. ikke længere anbefales betegnet som trafikfarlige.
Nyt forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at Børne- og Uddannelsesudvalget tilslutter sig Teknikudvalgets beslutninger.
at Børne- og Uddannelsesudvalget tilslutter sig Teknikudvalgets beslutninger.
Sagsfremstilling
Definition:
En særligt trafikfarlig skolevej er en vej, hvor de trafikale forhold skønnes at være så vanskelige, at de medfører betydelig risiko for skolebørnene. Vurderes en vej at være trafikfarlig, skal kommunen sørge for befordring.
Baggrund og lovgrundlag:
Vurderingen af skolevejene, der foretages i et samarbejde mellem Sydøstjyllands Politi, Børne- og Uddannelsesforvaltningen samt By- og Udviklingsforvaltningen, har hjemmel i Færdselslovens § 3, stk. 3, hvoraf det fremgår, at:
“Det påhviler politi og vejmyndigheder, efter samråd med skolerne, at træffe foranstaltninger til at beskytte børnene mod farerne fra den kørende færdsel på deres vej til og fra skolen”.
Af Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 13. april 1978 om sikring af skoleveje fremgår det derudover bl.a.:
“På steder, hvor de trafikale forhold er så vanskelige, at de, uanset hvilke tekniske forholdsregler der træffes, frembyder betydelig risiko for børnene, eller hvor trafikale ulemper ikke med rimelighed kan forlanges afhjulpet, påhviler det.......vedkommende kommune at sørge for befordring mellem skolen og hjemmet.......”
Endeligt er det i denne sammenhæng relevant at omtale Undervisningsministeriets bekendtgørelse af 10. januar 1995 om befordring af elever i folkeskolen, hvoraf det i § 3 bl.a. fremgår:
“Kommunalbestyrelsen afgør, om der skal ydes befordring.......på grundlag af et skøn over de trafikale forhold på skolevejen, elevens alder og udviklingstrin og eventuelt andre konkrete omstændigheder. Kommunalbestyrelsen afgør spørgsmålet på grundlag af udtalelser om vejens farlighed fra politiet og vejmyndighederne.”
Teknikudvalget har derfor som vejmyndighed udtalelsesret i sagen.
Endelig skal det oplyses, at kommunen ligeledes har befordringsforpligtelse for elever, der har længere skolevej end:
- 2 1/2 km i børnehaveklasse og på 1.-3. klassetrin
- 6 km på 4.-6. klassetrin
- 7 km på 7.-9. klassetrin
- 9 km i 10. klasse.
Metode til skolevejsvurdering:
Når politi og vejteknikere på opfordring fra Børne- og Uddannelsesforvaltningen vurderer skolevejene, indgår der primært følgende parametre:
- Oversigtsforhold (uoverskuelige sving/bakketoppe)
- Kørebanebredde (asfalteret areal)
- Evt. faciliteter for gående/cyklende (fortov, sti, cykelbane)
- Afstand til faste genstande (skal bl.a. sikre at der er mulighed for at vige, hvis man bliver presset af forbikørende)
- Kørebane og rabatters tilstand
- Hastighed (skiltet/faktisk)
- Trafikmængde
- Andel af store køretøjer
- Uheldstal (specielt fokus på uheld med lette trafikanter)
De faktuelle oplysninger (typisk trafik– og uheldsdata) indsamles på forhånd, inden de øvrige forhold vurderes ved en fælles besigtigelse af strækningen.
I vurderingen foretages ikke en konkret vurdering i forhold til elevernes alder, ligesom vejrmæssige forhold (f.eks. betinget af årstidsvariation), der kan påvirke den færdselsmæssige situation, heller ikke er medtaget i bedømmelsen. En aldersvurdering kan ikke foretages af vejteknikere, men må foretages af relevante fagfolk med pædagogisk indsigt, typisk placeret i skolevæsenet.
Det skal bemærkes, at veje i byområde kun i meget specielle tilfælde optages som trafikfarlige, hvilket skyldes det generelt lavere hastighedsniveau, samt at der ofte er fortov eller sti.
Langt størstedelen af de trafikfarlige skoleveje ligger derfor i åbent land, og vejene er typisk smalle, har dårlige oversigtsforhold og/eller stor trafikmængde, -lastbilandel samt er kendetegnet ved høj fart. I disse tilfælde vil et egentligt stianlæg være den eneste løsning, såfremt vejen skal ændre status. En sådan investering kan kun meget sjældent forrentes i forhold til de sparede udgifter til befordring.
Endelig skal det fremhæves, at der kun foretages skolevejsvurdering i de tilfælde, hvor forældre eller skole konkret opfordrer til det i forhold til en given vej. En gennemgang af alle skoleveje vil være en særdeles stor og ressourcekrævende opgave.
Historik:
For skoleåret 2013-2014 indeholdt listen over trafikfarlige skoleveje 45 navngivne strækninger, idet det faktiske antal veje dog var lidt mindre, da enkelte strækninger er trafikfarlige i forhold til flere skoledistrikter og derfor optræder på listen to gange.
Tilbage i 2012 pålagde Byrådet de to forvaltninger i samarbejde med politiet at påbegynde en gennemgang af samtlige trafikfarlige skoleveje med henblik på at opnå en harmonisering, som var aktualiseret af kommunesammenlægningen i 2007, hvor der kunne konstateres en forskellig vurderingspraksis i de enkelte tidligere kommuner og politikredse.
Fundamentet for denne revurdering var en af Vejdirektoratet nyudviklet metode, som netop sigtede mod at opnå en mere ensartet vurdering af skolevejene på tværs af vejmyndighedsgrænser. Metoden har fundet anvendelse ved alle nye henvendelser om skolevejsvurderinger fra og med skoleåret 2010-2011.
I 2012 blev 30 strækninger fra den hidtidige liste på den baggrund gennemgået, og resultatet af denne revurdering blev præsenteret for Teknik- og Boligudvalget den 6. februar 2013 i forbindelse med udvalgets årlige behandling af forslag til liste over trafikfarlige skoleveje for det kommende skoleår (2013-2014).
Udvalget besluttede at anbefale over for Uddannelsesudvalget, at man afventede en gennemgang af de resterende ca. 15 strækninger, før der tages stilling til, om nogle af de trafikfarlige skoleveje skal udgå af listen, som anbefalet af forvaltningen. Desuden ønskede udvalget, at man supplerede vurderingen med en tryghedsanalyse.
Uddannelsesudvalget tilsluttede sig Teknik- og Boligudvalgets anbefaling i mødet den 18. februar 2013.
Politi og forvaltning har i begyndelsen af 2014 afsluttet forløbet med en gennemgang af de sidste veje, således at samtlige trafikfarlige veje nu er revurderet med udgangspunkt i Vejdirektoratets metode.
Den samlede gennemgang resulterer i at følgende 13 strækninger fra den hidtidige liste nu vurderes ikke at være trafikfarlige:
- Aller Møllevej, fra Aller Møllevej til Favstrupvej (Christiansfeld Skole)
- Hjerndrupvej (Christiansfeld Skole)
- Brunkær (Fynslundskolen)
- Sjølund Landevej, fra skoledistriktsgrænsen mod Vonsild til det nordlige byzoneskilt i Sjølund (Sjølund-Hejls Skole)
- Vejstruprød Landevej, fra byzoneskilt i Sjølund til byzoneskilt i Hejls (Sjølund-Hejls Skole)
- Skanderup Landevej, mellem Hylkedalvej og det østlige byzoneskilt i Skanderup (Skanderup-Hjarup Forbundsskole)
- Nagbølvej, fra skoledistriktsgrænsen mod Kongsbjergskolen til Røddingvej (Vamdrup Skole)
- Røddingvej, mellem kommunegrænsen mod Vejen og Tyrings Ager (Vamdrup Skole)
- Tøndervej, fra byskiltet ved Vamdrup og mod sydvest til kommunegrænsen mod Vejen (Vamdrup Skole)
- Sjølundvej (Vonsild Skole)
- Ødisvej, fra skoledistriktsgrænsen mod Ødis til Hoppesvej (Vonsild Skole)
- Steppingvej, fra Ødis Byvej, hvor cykelstien slutter til skoledistriktsgrænsen mod Vonsild (Ødis Skole)
- Steppingvej, fra skoledistriktsgrænsen mod Stepping til cykelstiens start i Ødis Bramdrup (Ødis Skole)
Vejdirektoratets metode har til formål at sikre en så saglig og ensartet vurdering som mulig ved inddragelse af en lang række faktuelle forhold. En supplerende tryghedsanalyse, som anbefalet af udvalgene skønnes vanskelig at håndtere, da opfattelsen af god tryghed er forskellig fra individ til individ. Forvaltningen har dog opstillet følgende model, som forsøger at inddrage en tryghedsfaktor i forhold til bilernes hastighed.
Den faktiske (målte) hastighed på en given strækning indgår rent faktisk ikke i Vejdirektoratets metode, men indgår som tidligere nævnt, som en supplerende parameter i den lokale vurdering, som politi og teknikere har anvendt de senere år. Baggrunden for dette er, at hastighed er en meget væsentlig ulykkes- og skadesfaktor og desuden også har betydning for skolebørns oplevelse af egen tryghed, når de færdes langs en given vej.
I de gennemførte revurderinger har politiets standpunkt været, at en relativ høj faktisk hastighed (gennemsnitshastighed noget over det tilladte, typisk 80 km/t) ikke i sig selv kan begrunde, at en strækning skal klassificeres som trafikfarlig. Kun i kombination med f.eks. dårlige oversigtsforhold kan hastigheden blive udslagsgivende.
En mulighed for at inddrage den oplevede risiko som følge af relativ høj fart kunne bestå i, at alle strækninger, hvor den faktiske hastighed er ”væsentligt” over den tilladte hastighed, betegnes som trafikfarlige, selvom der ikke nødvendigvis er andre parametre, der i henhold til tidligere anvendt praksis betinger dette.
I forhold til de ovennævnte 13 strækninger, vil anvendelse af denne udvidede model betyde, at 5 vurderes at kunne opretholde status som trafikfarlige. Det drejer sig om følgende:
- Sjølund Landevej, fra skoledistriktsgrænsen mod Vonsild til det nordlige byzoneskilt i Sjølund (Sjølund-Hejls Skole)
- Sjølundvej (Vonsild Skole)
- Ødisvej, fra skoledistriktsgrænsen mod Ødis til Hoppesvej (Vonsild Skole)
- Steppingvej, fra Ødis Byvej, hvor cykelstien slutter til skoledistriktsgrænsen mod Vonsild (Ødis Skole)
- Steppingvej, fra skoledistriktsgrænsen mod Stepping til cykelstiens start i Ødis Bramdrup (Ødis Skole)
Usikkerheden ved denne model er bl.a., at den målte hastighed typisk er målt i ét (allerhøjst to snit) – dvs. at den ikke tager højde for den naturligt forekomne hastighedsvariation over strækningen.
Listen for skoleåret 2014-2015:
Hvad angår listen for det kommende skoleår, er der desuden efter forældrehenvendelse og efterfølgende vurdering optaget én vej i forhold til sidste års liste:
- Gammel Sandbjerg (Harte Skole)
Desuden lægges der op til at lade følgende udgå, efter at der er etableret cykelbaner i 2013:
- Vejstruprød Landevej, fra byzoneskilt i Sjølund til byzoneskilt i Hejls (Sjølund-Hejls Skole)
Bemærk at denne strækning også er indeholdt i de ovennævnte 13 strækninger, dvs. at den også uden cykelbaner vurderedes at være ikke-trafikfarlig.
I den forbindelse skal der bemærkes, at skolebestyrelsen ved Sjølund-Hejls Skole i marts 2014 har meddelt, at man ikke finder, at de etablerede cykelbaner yder børnene tilstrækkelig beskyttelse, hvorfor man ønsker, at der fortsat tilbydes befordring til børn i indskolingen og på mellemtrinet, sidstnævnte dog alene i vinterhalvåret. Brevet er bilagt til orientering, idet Børne- og Uddannelsesudvalget er klageinstans.
Hertil skal dog bemærkes, at strækningen hen over vinteren alene har ligget med en 0,1 m hvid stribe som adskillelse mellem cykel- og kørebane, ligesom cykelbanen har været noget ujævn, da der har manglet slidlag. Hele strækningen forsynes dog i marts/april med nyt slidlag og efterfølgende afstribning, hvilket bl.a. betyder, at cykelbanen efterfølgende bliver op til 1,2 m bred inkl. 0,3 hvid stribe, hvilket vil skabe større afstand mellem bilister og lette trafikanter.
Ved anvendelse af Vejdirektoratets model for vurdering af trafikfarlige skoleveje udgår 13 strækninger. Det svarer til et årligt mindreforbrug på befordring af skolebørn på 220.000 kr. Når der benyttes en tryghedsfaktor for oplevet risiko, vil 5 af de 13 strækninger fortsat være kategoriseret som trafikfarlige skoleveje. Hermed reduceres mindeforbruget fra 220.000 kr. til 180.000 kr. årligt.
Tilføjelse til sagsfremstilling
Der er modtaget en indsigelse mod nedlæggelse af Nagbølvej som trafikfarlig skolevej. Indsigelsen, Trafikafdelingens bemærkninger hertil samt kort over den pågældende strækning forefindes som bilag til dagsordenspunktet.
Beslutning Teknikudvalget den 07-04-2014
Godkendt, hvor strækningerne 1,2,3,5,6,7 og 8 ikke længere er registreret som trafikfarlige.
Strækning 9 (Tøndervej, fra byskiltet ved Vamdrup og mod sydvest til kommunegrænsen mod Vejen (Vamdrup Skole)) fastholdes midlertidig som trafikfarlig i anlægsperioden for Baneudvidelsen Vamdrup- Vojens på den pågældende vej strækning.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 12-05-2014
Sagen genoptages på udvalgets møde 2. juni 2014.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 02-06-2014
Birgitte Kragh Thomsen, Ole Alsted, Knud Erik Langhoff og Benny Dall stillede følgende forslag:
Forvaltningsdirektørens forslag følges, idet skolekørslen dog opretholdes for
- Skanderup Landevej mellem Hylkedalsvej og det østlige byzoneskilt i Skanderup
- Nagbølvej fra skoledistriktsgrænsen mod Kongsbjergskolen til Røddingvej
i skoleåret 2014/2015, idet vurderingen genoptages inden skoleåret 2015/16, og idet By- og Udviklingsforvaltningen anmodes om nye trafiktællinger inden vurderingen.
Et mindretal (Christian Haugk, Oluf Lykke Nielsen og Mette Balsby) kunne ikke stemme for det stillede forslag, men stemte i stedet for Børne- og uddannelsesdirektørens forslag.
Et mindretal (Christian Haugk, Oluf Lykke Nielsen og Mette Balsby) kunne ikke stemme for det stillede forslag, men stemte i stedet for Børne- og uddannelsesdirektørens forslag.
Bilag
Sagsnr.: 13/9497
Resumé
Ændring af Børne- og Uddannelsesudvalgets ordinære mødetidspunkt fra kl. 9.00 til kl. 8.15.
Sagen behandles i
Børne- og Uddannelsesudvalget 2/6 2014.
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at ændring af udvalgets mødetidspunkt og konsekvensrettelse af udvalgets forretningsorden godkendes.
at ændring af udvalgets mødetidspunkt og konsekvensrettelse af udvalgets forretningsorden godkendes.
Sagsfremstilling
Det fremgår af forretningsordenen, § 5, 2. linje, at ordinære møder afholdes 2. mandag i måneden kl. 9.00 med undtagelse af juli måned.
§ 5, 2. linje foreslås ændret til:
”Ordinære møder afholdes som udgangspunkt 2. mandag i måneden kl. 8.15 med undtagelse af juli måned.”
Jf. forretningsordenens § 22 kræver ændringer i eller tillæg til forretningsordenen vedtagelse i 2 på hinanden følgende ordinære møder.
§ 5, 2. linje foreslås ændret til:
”Ordinære møder afholdes som udgangspunkt 2. mandag i måneden kl. 8.15 med undtagelse af juli måned.”
Jf. forretningsordenens § 22 kræver ændringer i eller tillæg til forretningsordenen vedtagelse i 2 på hinanden følgende ordinære møder.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 02-06-2014
Godkendt.
Bilag
Sagsnr.: 13/19879
Resumé
I forbindelse med Byrådets beslutning om nedlæggelse af Dronning Dorothea Skolen pr. 1. august 2014 pålagde Børne- og Uddannelsesudvalget Børne- og uddannelsesdirektøren,
1) at iværksætte kompetenceudvikling for personalet på Bramdrup Skole, idet der arbejdes målrette med overlevering af de enkelte elever fra Dronning Dorothea Skolen til Bramdrup Skole,
2) at iværksætte proces med henblik på, at de samarbejdsrelationer, som Dronning Dorothea Skolen i dag er en del af – SSP, Værested, Kvarternetværk, Hot-spot og boligområdet i øvrigt – overtages af Bramdrup Skole,
3) i dialog med By- og udviklingsdirektøren at undersøge, hvorvidt distriktsændringen medfører ændrede behov for buskapacitet,
4) at et evt. ekstra provenu ud over rammebesparelsen, der opstår ved lukning af Dronning Dorothea Skolen, anvendes til inklusionspædagogtimer på de skoler, eleverne overflyttes til,
5) at integrationsmedarbejderne på Dronning Dorothea Skolen samt de særlige AKT-ressourcer, der har været tildelt skolen, følger eleverne,
6) at udarbejde en beskrivelse, der med udgangspunkt i de nævnte forudsætninger redegør for, hvordan en samlet løsning forslås udarbejdet og således, at SSP-samarbejde m.v. indgår i beskrivelsen,
7) at optage dialog med KFUM-Værestedet beliggende ved Dronning Dorothea Skole om Værestedets fremtid, og
8)at afsøge muligheden for at sikre, at bygningskapaciteten på Dronning Dorothea Skolen udnyttes optimalt, idet de øvrige forvaltningen inddrages og høres i dette spørgsmål.
1) at iværksætte kompetenceudvikling for personalet på Bramdrup Skole, idet der arbejdes målrette med overlevering af de enkelte elever fra Dronning Dorothea Skolen til Bramdrup Skole,
2) at iværksætte proces med henblik på, at de samarbejdsrelationer, som Dronning Dorothea Skolen i dag er en del af – SSP, Værested, Kvarternetværk, Hot-spot og boligområdet i øvrigt – overtages af Bramdrup Skole,
3) i dialog med By- og udviklingsdirektøren at undersøge, hvorvidt distriktsændringen medfører ændrede behov for buskapacitet,
4) at et evt. ekstra provenu ud over rammebesparelsen, der opstår ved lukning af Dronning Dorothea Skolen, anvendes til inklusionspædagogtimer på de skoler, eleverne overflyttes til,
5) at integrationsmedarbejderne på Dronning Dorothea Skolen samt de særlige AKT-ressourcer, der har været tildelt skolen, følger eleverne,
6) at udarbejde en beskrivelse, der med udgangspunkt i de nævnte forudsætninger redegør for, hvordan en samlet løsning forslås udarbejdet og således, at SSP-samarbejde m.v. indgår i beskrivelsen,
7) at optage dialog med KFUM-Værestedet beliggende ved Dronning Dorothea Skole om Værestedets fremtid, og
8)at afsøge muligheden for at sikre, at bygningskapaciteten på Dronning Dorothea Skolen udnyttes optimalt, idet de øvrige forvaltningen inddrages og høres i dette spørgsmål.
Sagen behandles i
Børne- og Uddannelsesudvalget 2/6 2014.
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at redegørelsen tages til efterretning, idet sagen genoptages på udvalgets møde i januar 2015 for så vidt angår ad 3) og ad 6).
at redegørelsen tages til efterretning, idet sagen genoptages på udvalgets møde i januar 2015 for så vidt angår ad 3) og ad 6).
Sagsfremstilling
Ad 1) Dronning Dorothea Skolen og Bramdrup Skole arbejder målrettet med overdragelsen af de enkelte elever. Alle elever fra Dronning Dorothea Skolen har været på besøg på Bramdrup Skole. Medarbejdere på Bramdrup Skole er tilmeldt den fornødne kompetenceudvikling.
Ad 2) Disse forhold sikres via skolelederen på Dronning Dorothea Skolen, som er i løbende dialog med skolelederen på Bramdrup Skole.
Ad 3) Der arbejdes på en løsning til skolestart 2014/15.
Ad 4) Inklusionspædagogressourcerne er fordelt i forbindelse med skoleårets planlægning, og der er taget hensyn til elevernes overgang til Bramdrup Skole.
Ad 5) Dette er sikret i forbindelse med skoleårets planlægning.
Ad 6) Opgaven er p.t. ikke tilendebragt.
Ad 2) Disse forhold sikres via skolelederen på Dronning Dorothea Skolen, som er i løbende dialog med skolelederen på Bramdrup Skole.
Ad 3) Der arbejdes på en løsning til skolestart 2014/15.
Ad 4) Inklusionspædagogressourcerne er fordelt i forbindelse med skoleårets planlægning, og der er taget hensyn til elevernes overgang til Bramdrup Skole.
Ad 5) Dette er sikret i forbindelse med skoleårets planlægning.
Ad 6) Opgaven er p.t. ikke tilendebragt.
Ad 7) Samtlige væresteders fremtid har været drøftet på et fællesmøde mellem Fritids- og Idrætsudvalget og Børne- og Uddannelsesudvalget, herunder KFUM-Værestedet.
Ad 8) STU (Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse) i regi af CSV (Center for Specialundervisning og rådgivning til Voksne) samt nogle øvrige aktiviteter fra CSV sikrer, at samtlige m2 udnyttes på Dronning Dorothea Skolen. Dermed er det ikke nødvendigt at etablere særlige lejemål i forbindelse med hjemtagning af nogle opgaver fra regionen, som skal løses i regi af CSV.
Ad 8) STU (Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse) i regi af CSV (Center for Specialundervisning og rådgivning til Voksne) samt nogle øvrige aktiviteter fra CSV sikrer, at samtlige m2 udnyttes på Dronning Dorothea Skolen. Dermed er det ikke nødvendigt at etablere særlige lejemål i forbindelse med hjemtagning af nogle opgaver fra regionen, som skal løses i regi af CSV.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 02-06-2014
Godkendt.
Sagsnr.: 14/6841
Resumé
Radikale Venstre foreslår, at udvalget drøfter og undersøger mulighederne for at alle folkeskoler i Kolding Kommune bliver certificerede profilskoler under DGI’s uddannelsesprojekt med henblik på udarbejdelse af et endeligt forslag til indstilling til Børne- og Uddannelsesudvalget.
Sagen behandles i
Fritids- og Idrætsudvalget, Børne- og Uddannelsesudvalget 2/6 2014.
Forslag
Børne- og Uddannelsesdirektøren foreslår,
at sagen drøftes med henblik på udvalgets stillingtagen til, hvad der videre skal ske i sagen.
Nyt forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at Fritids- og Idrætsudvalgets anbefaling drøftes.
at Fritids- og Idrætsudvalgets anbefaling drøftes.
Sagsfremstilling
Radikale Venstre ønsker en drøftelse og en undersøgelse af mulighederne for, at alle kommunens folkeskoler bliver profilskoler under DGI’s uddannelsesprojekt.
Målet med at etablere profilskoler er en opkvalificering af skolernes idrætsprofiler og samarbejdet med foreningerne generelt, som vil understøtte implementeringen af skolereformen.
Det er målet at uddannelsesforløbet sættes i gang i skoleåret 2015/16, og at finansieringen findes i forbindelse med budgetlægningen for 2015 og fremefter og ved eventuelt eksterne tilskud.
Målet er, at Fritids- og Idrætsudvalget udarbejder et færdigt forslag til etablering af profilskoler til indstilling til Børne- og Uddannelsesudvalget.
Profilskolemodellen rummer et 1 års udviklingsforløb, hvor en folkeskole skal igennem 6 modeller ved hjælp af forskellige temaer. Forløbet afsluttes med, at den pågældende folkeskole udnævnes som skole med en særlig bevægelses- og aktivitetsprofil.
Grundfilosofien er, at der på skolen skal markant mere bevægelse og fysisk aktivitet ind i hverdagen end før. Det betyder, at alle er nødt til at tage et ejerskab, og at alle skal involvere sig. For at blive profilskole er det et krav, at alle lærere, ledelse og pædagoger skal med i model 1. Det er ligeledes et krav, at der omkring de enkelte temaer, sættes bevægelsesinitiativer i gang på både indskoling, mellemtrin, udskoling samt skolefritidsordningen. På den måde sikres, at alle såvel voksne som børn, stifter bekendtskab med den store ændring det er at være en profilskole.
Det er de voksne (lærere, ledelse, pædagoger), der er centrale aktører i forløbet, forstået på den måde, at det er de voksne, der beslutter, hvilke bevægelsesinitiativer der skal igangsættes, samt hvilke værdier og målsætninger, der skal ligge til grund. Det er ligeledes de voksne, der via de nye initiativer sikrer, at der genereres bevægelse og aktivitet i skoletiden. Her er alle muligheder åbne. Blandt andet kan nævnes mere bevægelse ind i fagene, hvor der arbejdes med at integrere bevægelse som en naturlig del af undervisningen, for at fremme læringen. Pris pr. skole ca. 55.000 kr. hertil udgifter til lærertimer.
Tilføjelse til sagsfremstilling
Der er ikke inden for Børne- og Uddannelsesudvalgets budgetramme afsat midler til formålet. Såfremt initiativet skal nyde fremme, vil en bevilling skulle sikres i budget 2015.
Alle skoler har i forvejen via folkeskoleloven en forpligtelse til at sikre bevægelsesaktiviteter svarende til 45 minutter om dagen.
Alle skoler har i forvejen via folkeskoleloven en forpligtelse til at sikre bevægelsesaktiviteter svarende til 45 minutter om dagen.
Beslutning Fritids- og Idrætsudvalget den 07-05-2014
Fritids- og Idrætsudvalget vedtog at opfordre Børne- og Uddannelsesudvalget til at vurdere på mulighederne for, at et antal kommunale folkeskoler i skoleåret 2015/16 tilbydes at blive DGI Profilskole, ligesom udvalget henstiller, at der afsættes centrale midler for gennemførelse af projektet/projekterne.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 02-06-2014
De enkelte skoler opfordres til at vurdere, om man vil deltage i projektet, idet skolerne skal finde finansieringen inden for eget budget.
Sagsnr.: 14/8132
Resumé
Forslag om konvertering af den eksisterende småbørnsgruppe i Daginstitutionen Kildemosen, afdeling Kilden, til en børnehavegruppe.
Sagen behandles i
Børne- og Uddannelsesudvalget 2/6 2014.
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at konverteringen godkendes med virkning fra 1. januar 2015.
at konverteringen godkendes med virkning fra 1. januar 2015.
Sagsfremstilling
Aldersfordeling i dagtilbud
Vuggestuegruppe: 0 år – 2 år og 11 måneder
Småbørnsgruppe: 2 år – 2 år og 11 måneder
Børnehavegruppe: 3 år - skolealder
Vuggestuegruppe: 0 år – 2 år og 11 måneder
Småbørnsgruppe: 2 år – 2 år og 11 måneder
Børnehavegruppe: 3 år - skolealder
Den fusionerede daginstitution Kildemosen har i dag både 48 vuggestuepladser samt en småbørnsgruppe med 12 børn.
Baggrunden for, at der i samme institution er to forskellige tilbud til samme aldersgruppe er, at man i forbindelse med fusionen har fastholdt de børnegrupper, som var i de 4 afdelinger, da de var selvstændige institutioner.
Begrundelsen for at ændre småbørnsgruppen til børnehavegruppe er:
- Det er hensigtsmæssigt, at institutionen opleves som én institution og ikke som 4 afdelinger med hver sin struktur.
- I perioden siden fusionen har Kildemosen oplevet tilsanding i småbørnsgruppen fordi, der har manglet pladser til børn i børnehavealderen.
- I perioden siden fusionen har Kildemosen oplevet, at børnene som er optaget i småbørnsgruppen – på grund af princippet om ”ældste barn først” – har været meget ”gamle” børn på over 2 år og 6 måneder. Børnene har derfor kun været i gruppen 4 – 6 måneder, inden de skulle i egentlig børnehavegruppe.
- Der udføres et stort pædagogisk arbejde, og forældrene er meget glade for gruppen, men børn og forældre risikerer i stigende grad at skulle flyttes fysisk fra huset og til en af de andre afdelingers børnehavegrupper.
- Ved at ændre de 12 småbørnspladser til 20 børnehavepladser vil det give et bedre flow, idet man i langt højere grad kan sikre, at børnene, der kommer ind i afdeling Kilden, bevarer deres plads i Kilden, hvilket også vil have betydning for flowet i vuggestuegrupperne.
- Hvis institutionen på et tidspunkt også fysisk lægges sammen, aktualiseres behovet for en ensartet struktur endnu mere.
- Det ny plads-booking system har svært ved at håndtere 2 forskellige typer af pladser i samme institution.
Ændringen får ingen betydning i forhold til økonomi eller personale, ligesom institutionen har den fysiske plads.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 02-06-2014
Godkendt.
Sagsnr.: 13/22015
Resumé
Kolding Kommunes byråd har til budget 2014 bevilliget 1 mio. kroner under sundhedspolitik til anlæg af en terapihave i Kolding Kommune. Der skal således findes en hensigtsmæssig placering til terapihaven, og derfor har forvaltningen i samarbejde med By- og Udviklingsforvaltningen og Børne- og Uddannelsesforvaltningen og landskabsarkitekter fra Københavns Universitet, der har etableret terapihaven i Hørsholm, set på mulige placeringer.
I alt er der set på 7 placeringer. Kravene til placering har været, at området skal være eller kan udformes, så det lever op til oplevelsesværdierne: trygt, fredfyldt og vildt, da disse værdier i kombination har stor indflydelse på befolkningens sundhed. Derudover må det også gerne leve op til yderligere 5 oplevelseskarakterer: artsrigt, åbent, rumligt, kulturhistorisk og folkeligt.
På baggrund af dette er der fundet frem til, at et samlet areal, der udgøres af noget af henholdsvis Naturskolen Perlen, Kyhn Lund og Amfiscenen vil være et ideelt område for en terapihave. Arealet ligger i et fredfyldt område, virker afskåret fra omverdenen, så det fremstå trygt og har en vild og artsrig natur. Derudover inviterer arealet til at skabe rumlige og åbne åndehuller for borgerne.
Denne placering er dermed velegnet, fordi det lever op til kravene for en terapihave, hvor der er ro og tryghed til, at de stressramte borgere kan få en effektiv behandling. Samtidig er beliggenheden rimelig bynær. Da der allerede er vej og parkeringsplads samt toiletbygning, vil det også være det område, der er bedst egnet økonomisk, og alle involverede forvaltninger har accepteret denne placering som bedst egnet.
Sagen behandles i
Socialudvalget, Kulturudvalget og Børne- og uddannelsesudvalget.
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår
at placeringen af et areal, der udgøres af dele af henholdsvis Naturskolen Perlen, Kyhns Lund og Amfiscenen godkendes til placering af en terapihave.
Sagsfremstilling
Kolding Kommunes byråd har til budget 2014 bevilliget 1 mio. kr. under sundhedspolitik til anlæg af en terapihave i Kolding Kommune.
Formålet med en terapihave
Formålet med en terapihave er at fremme folkesundheden ved at forebygge og afhjælpe at mistrivsel og stress fører til depression og sygemelding, da muligheden for at bryde nogle automatiske mønstre fra dagligdagen og få ro og fordybelse ved at befinde sig i forskellige former for naturmiljøer. For de borgere som allerede er blevet sygemeldt pga. stress og efterfølgende depressioner vil terapihaven medvirke til at borgerne vender tilbage til arbejdsmarkedet.
En terapihave er udformet i samarbejde med medicinsk/terapeutisk uddannede personer. Terapihaven tilbyder rammer for meningsfyldte og konkrete aktiviteter og samtaler med udgangspunkt i naturen, der bl.a. reducerer stresssymptomer og hjælper patienten/borgeren til at håndtere sit eget liv.
Udviklingen af terapihaven vil foregå i samarbejde med Københavns Universitet, som anlagde Terapihaven Nacadia i 2003. Designet for Kolding Kommunes terapihave vil bygge videre på erfaringer og forskningsresultater herfra samt resultater fra Sverige, der har haft terapihaver gennem de sidste 10 år.
Placeringsmuligheder
Kravene til placering af en terapihave har været, at området skal være eller kan udformes, så det lever op til oplevelsesværdierne: trygt, fredfyldt og vildt, da disse værdier i kombination har stor indflydelse på befolkningens sundhed. Derudover må det også gerne leve op til yderligere 5 oplevelseskarakterer: artsrigt, åbent, rumligt, kulturhistorisk og folkeligt. Og et yderligere krav har været at terapihaven skulle være rimelig bynær af hensyn til tilgængeligheden.
I alt er der set på 7 placeringer. Forvaltningen har i samarbejde med By- og Udviklingsforvaltningen og Børne- og Uddannelsesforvaltningen og landskabsarkitekter fra Københavns Universitet, der har etableret terapihaven i Hørsholm, set på mulige placeringer. Heraf er 4 arealer blevet besøgt sammen med forskningslederen og andre repræsentanter fra Nacadia samt deltagere fra flere forvaltninger, mens 3 arealer blev foreslået og besøgt efterfølgende.
Ud fra besøgene, indkomne kommentarer og rådgivning fra professor, landskabsarkitekt og projektleder for terapihaven Nacadia er der lavet nedenstående anbefalet prioritering omkring placering af en terapihave.
Ved alle de mulige placeringer skal der bygges kontor, mødelokaler og orangeri og visse steder også toiletter. Derudover skal der flere steder også laves kloakering og etableres veje.
Både Naturskolen Perlen og arealet, der er samlet ved dele af Naturskolen Perlen, Kyhns Lund og Amfiscenen er optimale steder at etablere en terapihave.
Begge områder er tilgængelige via vej/grusvej, og af en sådan karakter, at det virker afskåret fra omverdenen. Dermed er der meget lidt trafikstøj, hvilket er nødvendigt for at skabe fuldstædig ro til behandlingen. Her er en natur å og artsrig beplantning, og der vil være mulighed for forskellige oplevelser og stimulering af alle sanser.
Vonsildbæltet ligger tæt ved, og der kan etableres stier derhen samt en sti ind i Geografisk Have, så dette område også kan benyttes af terapihavens borgere/patienter.
Den nuværende bygning ved Perlen er ikke anvendelig i forbindelse med en terapihave, så ved begge placeringer skal der bygges kontorbygning med møderum og et orangeri. I forhold til en placering ved det areal, der består af dele af Naturskolen Perlen/ Kyhns Lund / Amfiscenen kan den allerede eksisterende toiletbygning ved indgangen til Amfiscenen benyttes. Mens der ved placering ved Perlen skal etableres et toilet og samtidig skal der findes andre tilbud til naturskolens nuværende brugere.
En placering i Geografisk Have vil kræve en afskærmning af en del af arealet i den sydlige del af haven. Området har vild og artsrig beplantning, men er et meget fugtigt område, så visse dele af området skal muligvis drænes, og der vil skulle bygges en kontorbygning med toiletter og omklædning på området.
Patienterne kan muligvis benytte drivhuset i Geografisk Have, men der vil være et problem i forhold til havens åbningstider.
Området er ikke umiddelbart tilgængeligt, så der skal etableres en vej enten igennem Geografisk Have eller et privat villakvarter.
At etablere en terapihave på græsarealet mellem Kolding Sygehus og Marielundskoven vil være en udfordring, både i forhold til afskærmning, tilgængelighed og støj, men også fordi en placering så tæt på sygehuset kan fastholde eller muligvis forværre borgerne stresstilstand.
En placering ved Brødsgård i Harte skov, i Seest Ådal ved Seest boldbaner eller i Goldbæk vil alle tre steder udgøre store udfordringer i forhold til tilgængelighed og afskærmning, men også kloakering, bygninger og et artsrigt planteliv.
Forslag til placering
Den mest hensigtsmæssige placering er således det samlede areal, der udgøres af dele af Naturskolen Perlen/ Kyhns Lund / Amfiscenen, som illustreret nedenfor. Dette område lever i særlig grad op til kravene om, at terapihaven skal være artsrig, fredsfyldt, åbent, socialt, rumdannende, trygt, kulturelt og vildt.
Prioriteringen af dette sted er sket i samråd med naturfaglige konsulent Jørn Chemnitz Kristiansen og landskabsarkitekt og landsbykoordinator Rita Larsen samt professor, landskabsarkitekt og projektleder for terapihaven Nacadia Ulrika Karlsson Stigsdotter, landskabsarkitekt Anne Dahl Refshauge og Ph.D.-studerende Ulrik Sidenius.
I prioriteringen er de økonomiske omkostninger i forbindelse med kloakering, bygninger osv. også inddraget. Ud over den 1 mio. kr. der er afsat i budgettet til anlæg, vil det være nødvendigt at søge fondsmidler.
Tilføjelse til sagsfremstilling
Børne- og Uddannelsesforvaltningen har deltaget i en drøftelse af forskellige muligheder for placering af terapihaven. Drøftelserne er mundet ud i, at den foreslåede placering er den bedste af de drøftede muligheder. Terapihaven ses som et godt tilbud til Kolding Kommunes borgere, selv om det vil kunne medføre indskrænkninger for Naturskolens brugere.
By- og Udviklingsforvaltningen vurderer, at den foreslåede placering af terapihaven kan have konsekvenser for samarbejdsmulighederne mellem Geografisk Have og Naturskolen, der årligt gennemfører ca. 10 udendørs arrangementer for børn i området.
By- og Udviklingsforvaltningen vurderer, at den foreslåede placering af terapihaven kan have konsekvenser for samarbejdsmulighederne mellem Geografisk Have og Naturskolen, der årligt gennemfører ca. 10 udendørs arrangementer for børn i området.
Beslutning Socialudvalget den 21-05-2014
Godkendt.
Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget 02-06-2014
Godkendt.
Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget 02-06-2014
Godkendt.
Beslutning Kulturudvalget den 10-06-2014
Udvalget besluttede at udsætte sagen med henblik på at få uddybet de skitserede problemstillinger.
Beslutning Kulturudvalget den 11-08-2014
Godkendt.
Sagsnr.: 14/8062
Resumé
Deltagelse i aktiviteter.
Sagen behandles i
Børne- og Uddannelsesudvalget 2/6 2014.
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at udvalget drøfter, om der er behov for, at et eller flere medlemmer af udvalget varetager andre kommunale hverv.
at udvalget drøfter, om der er behov for, at et eller flere medlemmer af udvalget varetager andre kommunale hverv.
Sagsfremstilling
Det fremgår af Kolding Kommunes Regulativ om Vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer, punkt 2, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelsen sker efter anmodning fra Byrådet eller fra Byrådets udvalg på grundlag af en protokolleret beslutning.
Som eksempler på andre kommunale hverv kan bl.a. nævnes:
Som eksempler på andre kommunale hverv kan bl.a. nævnes:
- Forelæggelse af sag for statslig myndighed
- Deltagelse i forhandling med andre kommuner
- Besigtigelse i en bestemt sag
- Deltagelse i borgermøder
- Venskabsbybesøg
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 02-06-2014
P.t. ikke kendskab til, at udvalgets medlemmer deltager i aktiviteter på kommunens vegne i den kommende måned.
Sagsnr.: 13/23057
Resumé
Børne- og uddannelsesdirektøren giver på mødet en orientering om udvalgt nyt på Børne- og Uddannelsesudvalgets område.
Sagen behandles i
Børne- og Uddannelsesudvalget 2/6 2014.
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
at orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Dagsordenspunktet er alene et orienteringspunkt, hvorfor der ikke kan træffes beslutninger under punktet, idet dette i hver enkelt sag ville kræve forudgående optagelse af et punkt på dagsordenen.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 02-06-2014
Godkendt.
Bilag
Sagsnr.: 13/23142
Resumé
Orientering fra formanden.
Sagen behandles i
Børne- og Uddannelsesudvalget 2/6 2014.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 02-06-2014
Orienteringen blev taget til efterretning.