Dagsorden eller referat

Maria Mikkelsens Børnehus oplever en stigende søgning efter pladser både i vuggestue og børnehave. Dette behov har institutionen ikke mulighed for at efterkomme inden for børnehusets eksisterende rammer. Derfor ønskes en opnormering fra de nuværende 10 vuggestuebørn til maks. 20 vuggestuebørn. Der vil som følge af ændringen i vuggestuen være rum for igen at reetablere børnehavepladser i de eksisterende rammer på Hyrdestræde 3.

Vuggestue: Satellitten skal normeres til maks. 20 børn i alderen 0 – 3 år. Den eksisterende vuggestuegruppe på 10 børn fra institutionen på Hyrdestræde 3 flyttes til den nye adresse. Disse 10 pladser er inkluderet i de maks. 20 pladser.

Børnehave: De eksisterende lokaler på Hyrdestræde 3 normeres til 55 børnehavebørn.

Børnehuset på Hyrdestræde 3 er på nuværende tidspunkt normeret til 52 børnehavebørn heraf maks. 10 vuggestuebørn.

Lokalerne:

Plan-, Bolig- og Miljøudvalget har den 30/1 2019 givet dispensation til midlertidig anvendelsesændring, daginstitution, Låsbybanke 14, Kolding og igangsætning af udarbejdelse af tillæg til lokalplanen. Dette betyder:

• at der gives en midlertidig dispensation, fra anvendelsesbestemmelserne i lokalplan 0000-12, så der kan indrettes vuggestue på 1. sal i ejendommen Låsbybanke 14 i 3 år,
• at der udarbejdes forslag til tillæg til lokalplan 0000-12.

Placeringen af vuggestuen Låsbybanke 14,1. sal godkendes permanent under forudsætning af dispensationen fra Plan, - Bolig- og Miljøudvalget gøres permanent.

Børne- og Uddannelsesforvaltningen bemærker, at den tilknyttede legeplads er lille og ikke placeret i umiddelbar forlængelse af vuggestuen. Det bemærkes således, at legepladsen ved Maria Mikkelsens Børnehus er på 705 m2, hvilket svarer til ca. 9,4 m2 per barn. Det kan til sammenligning oplyses, at den mindste kommunale legeplads er på ca. 14m2 pr. barn. Maria Mikkelsens Børnehus har på den baggrund udarbejdet en redegørelse for institutionens brug af legeplads og uderum, som Børne- og Uddannelsesforvaltningen kan godkende. 

Børne- og Uddannelsesforvaltningen vil løbende tilse, at Maria Mikkelsens Børnehus sikrer børnenes mulighed for at bruge udemiljøet og de krav, der stilles i forhold til den pædagogiske læreplan i læreplanstemaet Natur, udeliv og science. Børne- og Uddannelsesforvaltningen vil således løbende føre tilsyn med, at børnene dagligt kommer ud, selvom adgangsforholdene fra den nye vuggestue til legepladsen bliver mere udfordrende end i dag.

I december 2018 vedtog Folketinget lovreglerne vedr. udmøntning af den såkaldte Ghettoplan på dagtilbudsområdet.

I nærværende sag gives udvalget den første samlede orientering om reglerne og konsekvenserne af disse for Kolding Kommune, som de fremstår nu. Det forventes, at udvalget senere vil blive involveret i konkrete sager til løsning af forskellige udfordringer forbundet med de nye regler, herunder etablering af alternative pladser.

Reglerne gælder for alle børn med bopæl i udsatte boligområder, jf. § 61 i Lov om Almene Boliger m.v. I Kolding bor der p.t. ca. 340 1-5 årige børn i ghettoområderne.

Der er to hovedområder af betydning for Kolding Kommune:

1. Obligatorisk læringstilbud til børn fra udsatte boligområder fra 1-års alderen:

• Læringstilbuddet skal understøtte barnets dansksproglige kompetencer, introducere barnet til danske traditioner, normer og værdier.
• Gælder børn, der fylder 1 år fra 1/10 2019.
• Gælder børn, som ikke allerede er i et dagtilbud fra 1 år – privat pasningsordning er ikke tilstrækkeligt.
• Skal foregå i en kommunal daginstitution og med indholdsmæssige krav, som daginstitutionen i øvrigt er omfattet af.
• Gratis for forældrene.
• 25 timers varighed jævnt fordelt over ugen. Lederen er ansvarlig for at registrere fremmødet.
• Forældre kan gives konkret tilladelse til selv at forestå tilbuddet (dispensationsmulighed). Kommunen fører tilsyn.
• Forældrene skal målrettet vejledes i, hvordan de understøtter barnet i læringstilbuddet.
• Kommunen skal trække forældrene i børneydelse, hvis de ikke lader barnet deltage.

Forvaltningen er i gang med at forberede indsatsen afledt af obligatorisk læringstilbud. Det forventes, at indsatsen vil få et begrænset omfang idet, de fleste børn i området bliver tilmeldt et dagtilbud. Der er et mindre antal børn, som har tilmeldt sig senere til et dagtilbud, eller som er tilmeldt en privat pasningsordning. Der vil således blive tale om en intensiveret indsats og ændrede arbejdsgange – administrativt og opsøgende - for at sikre, at alle tilmelder sig dagtilbud allerede fra 1 års alderen – f.eks. ikke først fra 14-16 måneders alderen. Er der enkelte forældre, som modsætter sig dette vil ovenstående læringstilbud blive gennemtvunget.

2. Bedre fordeling i daginstitutioner

• Fra 1/1 2020 må maksimalt 30% af de børn, der nyindskrives i en daginstitution, have adresse i et udsat boligområde.
• Reglen gælder alle daginstitutioner – kommunale og private – i kommunen. Ikke kun institutioner beliggende i udsatte områder.
• Borgere med bopæl uden for et udsat boligområde skal kunne booke en plads til deres barn i et dagtilbud, som ikke ligger i et udsat boligområde.
• Dagplejen er ikke omfattet af reglerne.
• Der vil være mulighed for at søge en centralt fastlagt pulje, hvis lovændringen medfører, at kommunen må bygge nyt for at løse de afledte kapacitetsudfordringer.

Der skal lægges en nøje plan for sikring af den relevante erfaring og fagviden følger med til de institutioner, som børn fra udsatte områder vælger i stedet for nærområdets institution. Herunder kan det komme på tale at arbejde med forskellige modeller: kompetenceudvikling, omplacering af medarbejdere og job swop mellem institutioner med forskellig børnesammensætning i en periode.

Ifølge loven må kommunen til forældre fra kommunens andre områder ikke nøjes med at tilbyde plads i en institution i et udsat område – disse forældre skal have et alternativt tilbud. En væsentlig beslutning bliver det, at tage stilling til hvilket alternativ Kolding Kommune vil give til disse forældre. Kommunen vil overholde pligten om et alternativt tilbud, hvis der bare kan gives et andet tilbud inden for kommunegrænsen – uanset hvor langt, man skal køre efter det. Det kan blive en overvejelse, om man ønsker at kunne tilbyde forældre i midtbyen plads i nogenlunde nærhed af bopælen.

Det skal nævnes, at i Kolding Kommune, hvor forældre kan indskrive deres nyfødte børn i dagtilbud, vil konsekvenserne af ghettoplanen først kunne mærkes i sit fulde omfang i løbet af ½-1 år for så vidt angår dagpleje og vuggestuepladser samt pladser i integrerede dagtilbud, og i løbet af 3 år for så vidt angår pladser i børnehaver. Effekten af ghettoplanen vil således være ’forsinket’ i forhold til kommuner med manuel pladsanvisning.[1]

Det skal også nævnes, at der er dispensationsmuligheder vedr. fordelingsbestemmelserne, jf. mulighederne nedenfor. Det vurderes ikke, at Kolding Kommune eller enkelt-institutioner i Kolding vil falde ind under mulighederne:

• Ministeriet fastsætter en anden %-sats i kommuner, hvor 0-6 årige børn fra de udsatte områder udgør mere end 20% af alle børn i denne aldersgruppe i kommunen.
• Konkret ansøgning om dispensation kan søges for en eller flere institutioner i op til fem år. Der skal foreligge særlige forhold f.eks.:

• Området institutionen ligger i er meget isoleret.
• Et arealmæssigt meget stort område.
• Området forventes inden for en kort årrække ikke at være på listen over udsatte boligområder.
• Kommunen har en plan for tiltag, som gør at institutionen under alle omstændigheder max. vil ny optage 30 % børn.

I den efterfølgende del af forvaltningsbemærkningerne redegøres specifikt for lovreglernes forventede konsekvens for pladskapaciteten i dagtilbud. Der tages i redegørelsen udgangspunkt i en ’alt-andet-lige’ situation, hvor det formodes, at befolkningsprognosen udarbejdet primo 2018 holder.[2] Denne antagelse bør efterprøves, når den nye befolkningsprognose forventeligt er klar i april 2019.

Fakta:

I det nedenstående listes nogle centrale fakta i forhold til de kommende udfordringer.

På billederne nedenfor ses afgrænsningen af ghettoområderne Munkebo og Skovparken/Skovvejen og de daginstitutioner, der ligger i eller i umiddelbar nærhed af disse områder.

4 daginstitutioner ligger i selve området (markeret på ovenstående kort med gul) eller umiddelbart op til området – og har alle mere end 30% børn, der bor i ghettoområderne. Desuden ligger daginstitutionen Skovbrynet tæt ved området og har også mere end 30% børn, der bor i ghettoområderne. Se også tabel 1 nedenfor, hvor også antal børn i daginstitutionen samt ejerforhold er angivet.

Tabel 1

Udover, at der skal skaffes pladser uden for ghettoområderne til de børn, der ikke længere kan få plads i deres nærområde som følgen af 30% reglen, skal der også skaffes ekstra dagtilbudspladser som følge af loven om obligatorisk læringstilbud.

Antallet af børn med bopæl i udsat boligområde, der er fyldt 1 år og ikke er i dagtilbud ses i nedenstående tabel 2.

Tabel 2

Ultimo 2018 var der 23 børn fra Koldings udsatte boligområder, der ikke var i dagtilbud. Der er løbende cirka 20-25 børn, der er fyldt 1 år, bor på en ghettoadresse og ikke er startet i dagtilbud. Af disse 20-25 børn vil de fleste være indskrevet til start på et senere tidspunkt, mens enkelte ikke er indskrevet endnu eller er indskrevet i en privat pasningsordning. Det betyder, at de skal have et læringstilbud på 25 timer om ugen. Børneområdet vurderer umiddelbart, at det betyder, at der på sigt skal skaffes ca. 23 yderligere 0-2 års pladser i vuggestue eller dagpleje for at kunne imødegå dette behov. De første pladser skal skaffes pr. 1/10 2019 og i løbet af 2020 yderligere et antal pladser stigende til et niveau ved udgangen af 2020 på ca. 23 pladser efterhånden som lovgivningen får virkning for alle børn, der er fyldt 12 mdr.

Konsekvenser:

I det følgende gennemgås nogle mulige scenarier for kapacitetsmæssige udfordringer som følge af lovændringerne. Der henvises til bilaget (herunder tabel 3, 4 og 5) for en mere detaljeret beskrivelse.

Mere end tre ud af fire børn i Børnehaven Tusindfryd har bopæl i et ghettoområde. Forvaltningen vurderer derfor, at denne institution sandsynligvis vil gå ind i en lukningsspiral. Der vil ikke blive nyindskrevet børn, når der ikke er tilstrækkelig søgning blandt borgere med bopæl udenfor ghettoområderne.

Der er ca. 72 børn indskrevet i Børnehaven Tusindfryd, svarende til et årligt optag på ca. 24 børn. Disse børn skal der findes plads til andre steder i kommunen. Pladserne findes i dag kun langt fra centrum (f.eks. i Taps, Vamdrup, Skanderup-Hjarup og Jordrup). Det betyder, at en del borgere med bopæl centralt i Kolding vil skulle køre længere efter en dagtilbudsplads.

Det er muligt at også andre daginstitutioner går ind i lukningsspiraler (f.eks. Palmealle, hvor over halvdelen af børnene i dag har bopæl i et ghettoområde). Ligesom det heller ikke kan udelukkes, at søgningen til Tusindfryd blandt de, der bor udenfor ghettoområderne vil være tilstrækkelig til at bevare Tusindfryd. Det er svært at sige hvilket scenarie, der er mest realistisk.

Fælles for scenarierne er, at der skal skaffes ca. 23 ekstra 0-2 års pladser som følge af kravet om et obligatorisk læringstilbud. Der skal dog kun skaffes få pladser i efteråret 2019 (da loven kun gælder for børn, der er yngre end 9 mdr. ved lovens ikrafttræden) stigende til et niveau på ca. 23 pladser ultimo 2020.

Hvordan kan de kapacitetsmæssige udfordringer imødegås?:

En kombination af følgende kan være med til at løse udfordringerne:

• Flere private daginstitutionspladser.

Brug af ledige kommunale pladser andre steder i kommunen:

• Det formodes, at de berørte borgere vil opleve et sænket serviceniveau som følge af, at der kan være langt til de dagtilbud, der er mulige at booke.
• Udbygning af kommunale dagtilbud.

Nedenfor listes muligheder inden for hver af kategorierne:

Umiddelbart har Børne- og Uddannelsesforvaltningen kendskab til to private aktører, der ønsker at udbyde daginstitutionspladser; Maria Mikkelsens Børnehus og Lykkegårdsskolen. Der er endvidere kontakt til en privat udbyder, der har stærke overvejelser om etablering i Kolding på både kort og længere sigt. Der er dog ingen konkrete planer i skrivende stund, men udbyder afsøger p.t. muligheder. I nedenstående tabel 3 er anført forventede udvidelser af antal private daginstitutionspladser.

Tabel 3

I nedenstående tabel 4 listes endvidere ledige pladser i kommunale daginstitutioner i områder, hvor der ikke forventes en vækst i de næste 3-4 år eller, hvor væksten forventes at være væsentligt mindre end antallet af ledige pladser.

Tabel 4

Det bemærkes, at de ledige kommunale pladser ligger langt fra midtbyen og ghettoområderne. Erfaringsmæssigt er det svært at få forældre fra ghettoområderne til at tage imod en plads langt fra hjemmet.

Busordninger i kombination med attraktive institutioner længere væk kan overvejes. Det vanskeliggøres dog af, at der enten skal indrettes lokaler, hvor børnene kan være i ydertimerne om morgenen og om eftermiddagen eller at alle børn skal afleveres og hentes på samme tidspunkt. Der vil også skulle tages stilling til, hvordan de helt små børn kan transporteres.

For så vidt angår udvidelse af kommunale dagtilbudspladser er den mest oplagte mulighed umiddelbart udvidelse af ny Skovbrynet. Ifølge By- og Udviklingsforvaltningen skulle en udvidelse af Skovbrynet med op til 3 grupperum være mulig på den planlagte grund, jf. nedenstående tabel 5.

Tabel 5

Hvis det omvendt vælges slet ikke at bygge et nyt Skovbrynet, vil der skulle skaffes et yderligere antal pladser for at dække kapacitetsbehovet, jf. nedenstående tabel 6[3].

Tabel 6

For så vidt angår 0-2 års pladser er det i princippet også muligt at udvide antallet af dagplejere, men det har gennem længere tid været svært at tiltrække ansøgere.

Udvalgte scenarier – og konsekvenser heraf

De følgende tabeller viser nogle mulige pladsmæssige konsekvenser af forskellige scenarier for så vidt angår:

• Det øgede udbud af private daginstitutionspladser:

• Udgangspunktet for alle tabellerne er de kendte udmeldinger fra Maria Mikkelsens Børnehus og fra Lykkegårdsskolen, men antallet kan blive et helt andet, hvis der kommer andre private daginstitutioner til eller, hvis nogle af de eksisterende udvider eller indskrænker.

• Udbuddet af kommunale daginstitutionspladser:

• Udgangspunktet for alle tabellerne er status quo på kommunale dagtilbudspladser   og hermed også, at ny Skovbrynet får samme størrelse som den nuværende. Det skal dog bemærkes, at det vil være muligt at bygge et nyt Skovbrynet med 3 grupperum mere end den eksisterende.

• Borgeradfærd – hvad sker der?:
  • Hvis der er tilstrækkelig søgning til at alle institutioner består og ingen går ind i lukningsspiraler (scenarie 1 i tabel 7).
  • Hvis udelukkende Tusindfryd går ind i en lukningsspiral (scenarie 2 i tabel 8 og 12).
  • Hvis flere institutioner går ind i lukningsspiraler (scenarie 3 i tabel 10).

• Hvor langt borgerne skal køre efter en dagtilbudsplads:
  • Udgangspunktet for tabellerne er, at borgerne i Koldings midtby (herunder også midtby nord og ghettoområderne) skal kunne tilbydes plads inden for få kilometers afstand, men der ses også på konsekvenser,
  • Hvis det accepteres at borgere skal køre langt efter en dagtilbudsplads (f.eks. scenarie 2b i tabel 9).

Tabel 7

I ovenstående tabel 7 antages det, at ingen daginstitutioner lukker som følge af ghettoplanen. Der skal derfor udelukkende skaffes ekstra pladser som følge af det obligatoriske læringstilbud. Det heraf afledte merbehov for 0-2 års pladser dækkes stort set af den forventede udvidelse af private dagtilbudspladser. Desuden vil der være flere 3-5 års pladser at vælge imellem.

Antages det derimod, som i nedenstående tabel 8 og 9, at Tusindfryd går ind i en lukningsspiral ser pladssituationen anderledes ud.

Tabel 8

Som i scenarie 1 dækkes merbehovet for 0-2 års pladser stort set af udvidelsen af private dagtilbud, men på 3-5 års området vil der komme til at mangle ca. 32 pladser, når Tusindfryd lukker.

Manglen på 3-5 års pladser kan f.eks. dækkes ved udvidelse af ny Skovbrynet, hvis der kommer flere private daginstitutionspladser eller hvis pladserne langt fra Koldings midtby benyttes, som det ses i scenarie 2b i nedenstående tabel 9.

Tabel 9

Det ses i tabel 9, at de 32 manglende 3-5 års pladser i scenarie 2 kan findes, hvis det accepteres, at borgerne skal køre langt fra centrum efter en dagtilbudsplads. I Scenarie 2b benyttes 32 af de 97 ledige pladser langt fra centrum af midtbyens borgere. Der er stadig 65 ledige pladser og pasningsgarantien overholdes.

Hvis flere daginstitutioner end Tusindfryd går ind i en lukningsspiral, vil det derimod være tvivlsomt om pasningsgarantien kan overholdes, jf. nedenstående tabel 10.

Tabel 10

Det fremgår af scenarie 3 i tabel 10, at der på sigt vil mangle 31 0-2 års pladser og 80 3-5 års pladser, hvis både Tusindfryd og Palmealle går ind i lukningsspiraler. Selv hvis de 97 ledige pladser langt fra centrum benyttes vil det ikke være tilstrækkeligt til at opretholde pasningsgarantien. Det vil være nødvendigt med en udvidelse af antallet af pladser – enten i kommunal og/eller i privat regi.

Det er svært at sige hvilket scenarie, der er det mest sandsynlige. Børne- og Uddannelsesforvaltningen vurderer, at sandsynligheden for, at mindst én daginstitution går ind i en lukningsspiral vil være stor. Det forventes, at et øget udbud af private pladser vil kunne klare en del af merbehovet for pladser, men det kan også blive nødvendigt at øge det kommunale udbud; særligt hvis det ønskes fortsat at kunne tilbyde borgerne dagtilbudsplads til deres børn i relativ nærhed af hjemmet.

[1] Der er kontakt til vores IT-leverandør, som arbejder med at sikre en løsning, der kan styre at bookingen af pladser fra 1. januar 2020 iagttager 30 % reglen. Dette gøres ved at kombinere forældrenes/børnenes adresser med søgemulighederne, hvilket vil betyde, at et barn med adresse i de udsatte områder ikke vil få mulighed for at booke en ledig plads i den ønskede institution, hvis der allerede er nyindskrevet 30 % børn fra udsatte områder i den konkrete institution.

[2] Primo december 2018 ser det ud til at befolkningstilvæksten blandt de 0-5 årige er mindre end forventet ved udarbejdelsen af befolkningsprognosen i marts måned 2018. Det vides ikke, hvorvidt der er tale om en periodeforskydning eller et fortsat lavere vækstniveau.

[3] Det skal bemærkes, at Byrådet den 27/11 2018 vedtog, at ”forvaltningen arbejder videre med opførelsen af en ny erstatningsinstitution på et kommunalt areal tæt ved den eksisterende daginstitution Skovbrynet under iagttagelse af interessen for øget udbud af pladser fra private aktører”, samt at ”der etableres en genhusningsløsning på Dyrehavevej 110, jf. sagsfremstillingen, hvor Skovbrynet kan have til huse fra det nuværende lejemåls ophør og indtil den permanente løsning er etableret”.

På Byrådsmødet den 29/1 2019 blev der i sag nr. 9 om fordeling af økonomisk råderum afsat 2,3 mio. kr. i 2019 til ”Etablering af dagtilbudspladser i midtbyen, midlertidig placering”. For dette beløb er planlægningen af en permanent institution påbegyndt ligesom etableringen af en midlertidig genhusnings-institution er gået i gang. Processerne kører planmæssigt. Den midlertidige løsning vil stå færdig til indflytning august 2019. Erstatningsinstitutionen vil rumme nøjagtig samme antal pladser som den nuværende Daginstitution Skovbrynet.

I forhold til en permanent løsning er det indledende plan- og projekteringsarbejdet startet, således at en indflytning til august 2022 er muliggjort. I forhold til anlæg af den permanente daginstitution udestår dog en beslutning om at afsætte budgetmidler til byggeri af institutionen.

Bygningerne, hvor den kommunale institution, Daginstitutionen Skovbrynet, drives fra, er solgt af Region Syd til hotelkæden Comwell. I sag nr. 27 på Byrådets møde den 27/11 2018 blev der redegjort for opgaven med at finde en løsning til erstatning for dagtilbudspladserne i Daginstitutionen Skovbrynet.

Det fremgik af sagen, at kommunen har forsyningsforpligtelse og pasningsgaranti over for forældre bosiddende i Kommunen. Dvs. forældrene skal til hver en tid kunne få alderssvarende dagtilbud til deres 0-6 årige børn. Der er ikke krav om, at dagtilbuddet skal være i nærheden af bopælen – blot inden for kommunegrænsen. Private dagtilbudspladser indgår –i den udstrækning de tilvælges af forældrene - i forsyningen - fra det tidspunkt, de udbydes. Omvendt vil en eventuel lukning af private dagtilbudspladser med tilmeldte børn øge Kommunens forsyningsforpligtelse.

Det fremgik videre af sagen, at en genhusningsløsning ville blive nødvendig, idet fraflytning fra det oprindelige lejemål blev aftalt allerede til august 2019, hvor en permanent løsning ikke kunne stå klar. Genhusningsperioden må maksimalt vare 3 år, hvis deponering for etableringsudgifterne til løsningen skal undgås. Dvs. august 2022.

I sagsfremstillingen samt den vedlagte analyse blev der redegjort for fire forskellige modeller, hvorved pladserne kunne erstattes i en permanent løsning:

• Byggeriet finansieres, ejes og drives kommunalt
• Byggeriet finansieres og ejes privat – Kommunen lejer bygningerne og driver institutionen
• Byggeriet etableres som OPP
• Byggeriet finansieres, ejes og drives privat.

Det fremgik af sagen, at der er fundet et kommunalt, ubebygget areal ved Dyrehavevej øst for Pædagogisk Center. Arealet tilgodeser hensynet til, at ligge i nærheden af den nuværende Skovbrynet og vil derfor kunne dække samme område. Arealet vil kunne rumme en daginstitutionsbygning med plads til Skovbrynets nuværende antal børn. Herudover er der mulighed for at udvide byggeprojektet med op til tre grupperum.

Byrådet vedtog den 27/11 2018, at ”forvaltningen arbejder videre med opførelsen af en ny erstatningsinstitution på et kommunalt areal tæt ved den eksisterende daginstitution Skovbrynet under iagttagelse af interessen for øget udbud af pladser fra private aktører”, samt at ”der etableres en genhusningsløsning på Dyrehavevej 110, jf. sagsfremstillingen, hvor Skovbrynet kan have til huse fra det nuværende lejemåls ophør og indtil den permanente løsning er etableret”.

På Byrådsmødet den 29/1 2019 blev der i dagsordenspunkt nr. 9 om fordeling af økonomisk råderum afsat 2,3 mio. kr. i 2019 til ”Etablering af dagtilbudspladser i midtbyen, midlertidig placering”. For dette beløb er planlægningen af en permanent institution påbegyndt ligesom etableringen af en midlertidig genhusnings-institution er gået i gang. Processerne kører planmæssigt. Den midlertidige løsning vil stå færdig til indflytning august 2019. Erstatningsinstitutionen vil rumme nøjagtig samme antal pladser som den nuværende Daginstitution Skovbrynet.

I forhold til en permanent løsning er det indledende plan- og projekteringsarbejdet startet, således at en indflytning til august 2022 er muliggjort. I forhold til anlæg af den permanente daginstitution udestår dog en beslutning om at afsætte budgetmidler til byggeri af institutionen.

Forvaltningen har haft kontakt til forskellige, relevante private aktører for at afdække den aktuelle status vedrørende planerne for etablering af dagtilbudspladser i Kolding midtby. I forhold til erstatningen for pladserne i Daginstitutionen Skovbrynet er det afgørende om de ekstra pladser er etableret senest august 2022, hvor genhusningsinstitutionen senest skal fraflyttes.

Møderne har afdækket en stor sandsynlighed for tilførsel af følgende private daginstitutionspladser:

Det bemærkes at, der er private aktører, som har tilkendegivet interesse for at etablere sig i Kolding. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at sige noget konkret om, hvor eller hvornår det i givet fald vil blive. Heller ikke hvor mange pladser etableringen i givet fald vil medføre. Det umiddelbare indtryk er en institution af mindre størrelse.

Efter Byrådsmødet i november er der kommet mere vished om den såkaldte ghettoplans effekt på pladskapaciteten i midtbyen – og herunder også på behovet for en erstatning for og udvidelse af pladserne i Daginstitutionen Skovbrynet. Der er redegjort herfor i dagsordenspunkt nr. 2 i nærværende dagsorden. Den samlede plads-udfordring jf. den nævnte sag opgøres som summen af følgende elementer:

• Den forventede tilvækst af private pladser
• Kommunens egne + kommende dagtilbudspladser
• Stigende børnetal i midtbyen
• Ghettoplanens krav om bedre fordeling af – og læringstilbud til - børn med bopæl i det udsatte områder
• Det af ghettoplanen afledte pres på midtbyens øvrige pladser kombineret med kravet om alternativt tilbud til forældre fra ikke-udsatte områder
• En indlagt forudsætning om, at afstanden mellem forældrenes bopæl og barnets dagtilbudsplads fortsætter på samme niveau som hidtil. Dvs. forældrene skal ikke til at køre langt efter dagtilbudsplads, f.eks. fra Midtbyen til kommunens ydre områder.

Med baggrund i denne beskrevne pladsudfordring kombineret med kommunens forsyningspligt og pasningsgaranti er det forvaltningens anbefaling, at Børne- og Uddannelsesudvalget pålægger forvaltningen – i samarbejde med By- og Udviklingsforvaltningen - at udarbejde et udvidelsesforslag til budget 2020. Forslaget skal indeholde både etablering af en erstatnings-daginstitution og udvidelsen på tre grupperum. Beliggenheden skal være på det af By- og Udviklingsforvaltningen udpegede areal på Dyrehavevej øst for Pædagogisk Center, jf. sagen i Byrådet den 27/11 2018.

I sammenhæng med loven om bedre fordeling af børn fra udsatte områder, har Folketinget afsat en central lånepulje, som kan søges i forbindelse med anlæg af daginstitutioner. Det anbefales at puljen – som endnu ikke er tilgængelig i Socialministeriet – undersøges nærmere med henblik på tilskud til byggeriet af Daginstitutionen Skovbrynet.

Det er endvidere anbefalingen, at det iværksatte planlægnings- og projekteringsarbejde fortsætter, således at en erstatningsinstitution kan stå klar til indflytning senest august 2022.

Af dagsordenspunkt nr. 2 fremgår, at det kan være vanskeligt at forudse hvor markant manglen på pladser bliver. Det vil bl.a. afhænge af forældrenes adfærd i forhold til at tilvælge dagtilbudsplads i institutionerne i Ghettoområdet. Etablering og udvidelse af Daginstitutionen Skovbrynet løser sandsynligvis ikke hele udfordringen, hvorfor det anbefales at pålægge forvaltningen at forsætte med at overvåge effekterne af ghettoplanen samt understøtte den eventuelle fortsatte interesse for at etablere flere pladser i Kolding Midtby fra private udbydere.

Efter regnskabsafslutningen fremgår det, at der har været et merforbrug på børnepasningspolitik i 2018 på samlet 7,5 mio. kr., hvilket svarer til en forbrugsprocent på 101,7 %.

Regnskabet ser ud som følger:

Årsager til merforbruget på ”fælles formål” bunder i høj grad i, at der har været flere børn indskrevet i dagtilbud og private pasningsordninger end budgettet tog udgangspunkt i. Dette afspejles i et merforbrug på følgende konto:

Plan for afvikling af underskud på ”fælles formål”:

I medfør af den indførte demografiregulering forventes området tilført ca. 6.8. mio. kr. i 2019. Midlerne skal dække udgifterne afledt af flere børn i 0-6 års alderen. Denne stigning var i 2018 med til at oparbejde et merforbrug. Det vil endvidere betyde, at de underskud, der i 2018 har været på fripladser ikke opstår i 2019, da der her er opjusteret i forhold til en øget børnetilvækst.

Herudover pågår et arbejde med at analysere alle budgetposter på ”fælles formål, så der evt. kan skabes en buffer til uforudsete udgifter.

Forvaltningen vil styre økonomien stramt. Det vil bl.a. betyde, at der i en periode kun i yderst begrænset udstrækning vil kunne ske afhjælpning fra de centrale konti af decentrale enheders uforudsete og uforskyldte større udgifter.

Forvaltningen har på baggrund af regnskabet 2018 udarbejdet en redegørelse for merforbruget på 29,021 mio. kr. på funktionsområde 302 ”fælles formål”.

I samarbejde med kommunens centrale økonomifunktion har forvaltningen undersøgt forudsætningerne for budgetrammen på ”Uddannelsespolitik” i forhold til det opståede merforbrug, men også i forhold til et budget 2019 i balance.

Baggrund for det akkumulerede merforbrug:

Forvaltningen har sammen med kommunens centrale økonomifunktion undersøgt budgetlægningen i de foregående år. Ved denne gennemgang er der opstået usikkerhed i forhold til de grundlæggende budgetstyringsprincipper. Der har ikke kunnet kortlægges en tydelig sammenhæng imellem reduktioner vedtaget ved forskellige budgetforlig og udmøntningen på Uddannelsespolitik. Analysen tegner et billede af, at en del reduktionsbeløb er placeret på en central budgetreserve-konto, men ikke er blevet udmøntet administrativt.

Der kan peges på tre overordnede områder:

• Forhold, der ikke er udmøntet administrativt (punkt 1-6)
• Konkret merforbrug på budgetposter (punkt 7-8)
• Iværksættelse af konkrete tiltag på decentrale enheder. Forvaltningen har i 2018 med udgangspunkt i konkrete udfordringer iværksat en række tiltag på decentrale enheder, hvor de budgetmæssige forudsætninger efterfølgende har vist sig ikke at have været tilstrækkeligt tilstede. (punkt 9-14)

I nedenstående tabel er således en oversigt over de væsentligste udgifter håndteret på fælles formål:

Ad 1. 10. klasse på Hansenberg/IBC:

Udgifter til 10. klasses elever på Hansenberg og IBC: - beløbet er trukket på funktionsområde 302 ”fælles formål”, men burde i stedet have medført en reduktion af midlerne til funktionsområde 301 ”folkeskoler”.

Ad 2. Reduktion – ændret 10. klasse:

I forbindelse med etablering af 10. klassestilbud på erhvervsskolerne vedtog Byrådet en effektivisering af 10. klassestilbuddet på 1,5 millioner kroner. Beløbet er trukket på funktionsområde 302 ”fælles formål”, men burde i stedet have medført en reduktion af midlerne til funktionsområde 301 ”folkeskoler”.

Ad 3. Diverse effektiviseringer:

Diverse centralt besluttede effektiviseringer i forhold til indkøbsaftaler, personaleforhold, fælles bibliotekssystem m.m. Beløbene er trukket på funktionsområde 302 ”fælles formål”, men burde i stedet have medført en reduktion af midlerne til funktionsområde 301 ”folkeskoler”.

Ad 4. Omorganisering af Teknisk Service:

I 2015 besluttede Byrådet, at der skulle foretages en analyse af organiseringen af Teknisk Service. På baggrund af denne analyse vedtog Byrådet den 27/6 2016 en ny teamorganisering for det tekniske serviceområde. Den årlige effektiviseringsgevinsten er trukket på funktionsområde 302 ”fælles formål”. Manglende udmøntning siden 2016 er for Børne- og uddannelsesområdet samlet ca. 3,0 mio. kr. 

Ad 5. Øgede udgifter til friskoler m.m.:

I efteråret 2016 blev der konstateret øgede udgifter til elever på fri- og privatskoler på grund af stigning af elevandel, der vælger disse tilbud. Dette betød, at budget på funktionsområde 310 ”friskoler og privatskoler” fra 2017 blev øget med 2,5 mio. kr. Denne finansiering er håndteret på ”fælles formål” 302.

Øget elevandel på fri- og privatskoler betyder reduceret elevandel på folkeskolerne, således at budgetrammen på funktionsområde 301 ”folkeskoler” skulle have været reduceret med 2,5 mio. kr. for at finansiere øgede udgifter til fri- og privatskoler.

Ad 6. Tværgående strategiske projekter:

I forbindelse med budget 2017 blev de 5 nedenstående indsatsområder med tværgående delprojekter vedtaget.

• Styring, organisering og økonomi
• Sundhed på tværs
• Udsatte børn og unge
• Unge
• Integration på tværs

De forventede gevinstrealiseringer blev i forbindelse med budget 2018 fordelt i rammen på udvalg. For uddannelsesområdet svarer det til et beløb på 10,5 mio. kr. samlet fra 2016 til 2019. Beløbet er trukket på funktionsområde 302 ”fælles formål”.

Ad 7. Forældrebetaling SFO:

Færre elever er indskrevet end budgetlagt, og dermed er der kommet færre indtægter fra forældrebetaling. Desuden var antallet af fripladser højere end budgetlagt. Dette er ikke blevet reguleret i budget 2018.

Ad 8. Befordring:

Udgifter til befordring af elever i almen- og specialskoler har været højere end budgetlagt. Befordring til almen- og specialskoler er underlagt lovkrav og kommunal forpligtelse.

Ad 9. Akutklassen:

De elever, der modtages i Akutklassen, er elever med særlige eller vidtgående specialundervisningsbehov. Typisk er det elever, der står uden skoletilbud af en eller flere årsager og er tilknyttet Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUPA), og som ikke kan modtages i et almen eller andet specialundervisningstilbud.

Eleverne har typisk følgende udfordringer:

• Mangler skoletilbud eller har massiv skoleværing (fravær).
• En eller flere diagnoser, typisk angst, ADHD, personlighedsforstyrrelser.
• Har depression, er selvskadende, sårbare.
• Er i BUPA-forløb, og er medicinerede.
• Kan have stofmisbrugsproblematikker.
• Kan være misbrugte.
• Stoler ikke på voksne.
• Har ikke tillid til egen formåen, skolesystemet eller deres fremtidsmuligheder.
• Har udfordringer med sociale og mange andre egenskaber.
• Familiemæssige udfordringer med meget ressourcesvage forældre.
• Multiple skoleskift.

Ad 10. Inklusionstiltag:

Disse tiltag er iværksat som forebyggende indsatser i forhold til 40 elever decentralt på baggrund af dialog med skolens ledelse, forældre og PPR. Fokus har været på individuelle borgernære løsninger med tilknytning til almen området. Herunder 12 elever i Parallelklassen på Alminde-Viuf Skole.

Ad 11. Kongsbjergskolen:

I forbindelse med trivselsmålingen i 2017, konstateredes store trivselsudfordringer på Kongsbjergskolen. Forvaltningen iværksatte en samlet handleplan i forhold til håndtering af dette. I handleplanen blev der afsat ressourcer i forhold til eftergivelse af tidligere gæld, trivselstiltag, ekstra ledelsestid, håndtering af personaleforhold mm.

Ad 12. Personaletiltag:

Forvaltningen har løbende understøttet de decentrale enheder i forhold til personalemæssigeudfordringer, eksempelvis trivselsudfordringer, ekstraordinære personaleudgifter mv.

Ad 13. Marielundskolen:

Specialcenter Marielundskolen, beliggende Fynsvej 51 er under ombygning, idet skolen ikke har de rette fysiske rammer til at varetage undervisning af socio-emotionelle elever. Ombygningen påbegyndes i 2018 og forventes afsluttet ultimo foråret 2019. I ombygningsperioden har Specialcenter Marielundskolen været genhuset. Udgifterne i forbindelse med dette beløber sig til 1,371 mio. kr.

Ad 14. Bramdrup Skole:

På udvalgsmødet den 12/9 2018, blev udvalget orienteret om følgende:

Bramdrup Skole fik i sommeren 2014 udvidet skoledistriktet og efterfølgende tiltrådte i oktober 2015 ny ledelse. I skoleåret 2018/19 blev der på Bramdrup Skole afsat ekstra centrale ressourcer til udviklingsarbejde.

De afsatte ressourcer er af skolens ledelse blevet prioriteret i forhold til skolens samlede udviklingsplan, udviklingsplanen er lavet i fællesskab med skolebestyrelse og MED.

Følgende tiltag er prioriteret:

• Fælles pædagogisk og professionelt ståsted (udviklingsarbejde med Rasmus Alenkjær).
• Co-teaching og diamantforløb sammen med PPR i indskolingen.
• Udviklingsarbejde med Fablab og linjer i udskolingen, for at skabe en endnu mere attraktiv udskoling på Bramdrup Skole.

• Fjernelse af pavillon – reparation af asfalt, ressourcer til at skabe udemiljø, hvor pavillonen var placeret.
• Fælles fagligt kompetenceløft i forhold til relations-kompetence.
• 1 fuldtids skolesocialrådgiver fast tilknyttet Bramdrup skole.
• 1 fuldtids integrationsmedarbejder fast tilknyttet Bramdrup Skole.
• Øget samarbejde med Harte skole.

Budget i balance:

I forhold til 2019 var der i budgetforudsætningerne ikke taget højde for 8 klasser færre i skoleåret 2018/19, personale politiske tiltag og diverse effektiviseringer.

Oversigt over beløb

På Byrådsmødet den 29/1 2019 tilførtes folkeskolerne ekstraordinært 9,8 mio. kr., så det tildelte budget for skoleåret 2018/19 ikke skulle genåbnes. Regulering kan således indarbejdes i budgettet for det nye skoleår 2019/20. Dermed er budget 2019 i balance.

Det er forvaltningens vurdering, at der er mulighed for at genetablere et økonomisk råderum, der kan anvendes til at nedbringe merforbruget på ”fælles formål”, jvf. dagsordenspunkt 6.

Med udgangen af 2018 er der på funktionsområde 302 – ”fælles formål” konstateret et merforbrug på 29,021 mio. kr. Baggrunden for merforbruget er beskrevet i ”Regnskabsforklaring for 2018, Uddannelsespolitik”, jf. dagsordenspunkt nr. 5.

Denne sagsfremstilling indledes med en kort beskrivelse af den overordnede baggrund for valg af mulige områder, der kan medvirke til en nedbringelse af nævnte merforbrug. Herefter opsummeres forvaltningens anbefaling, hvorefter en gennemgang af de mulige områder følger, først i tabelform, dernæst med uddybende tekst. I den sammenhæng følger også punkterne ”Sammenlægning af Karen Blixen Skolen og Bakkeskolen” og ”Tilbageførsel af ressourcer på børnespecialområdet”

Analyse med fokus på kerneopgaven:

Budgettet for 2019 er i balance. Forvaltningen har analyseret ”fælles formål” med henblik på muligheder for at nedbringe merforbruget. Fokus i analysen har været sikring af kerneopgaven på området. Folkeskolerne i Kolding Kommune har generel høj kvalitet, dette fremgår også af dagsordenspunktet nr. 13 vedrørende ”kvalitetsrapport”.

Forslag med fokus på færre centrale initiativer:

Forvaltningen har i forslaget til afvikling haft fokus på at give skolerne mulighed for at bevare kvaliteten og sikre kerneopgaven lokalt og i stedet reducere centrale udviklingstiltag.

Dette harmonerer med budgetnote 2 i budget 2019 ”Borgerens Centrum via regelforenkling, mindre bureaukrati og decentralisering”.

Forvaltningen har på skoleledermødet den 19/12 2018 arbejdet med input fra skolernes ledelser, og deres ønsker til forvaltningens prioriteringer, hvor det også er tydeligt, at man ønsker et større fokus på lokale udfordringer og færre centrale initiativer.

Forslagene vil blive suppleret med en stram økonomistyring, der bl.a. vil betyde:

• Realisering af den besluttede besparelse på Teknisk Service. (Reduktion af centrale udgifter på 1,5 mio. kr. årligt)
• Begrænset afhjælpning af decentrale enheders uforudsete og uforskyldte udgifter.

Forslag om afvikling af merforbrug:

Det er forvaltningens vurdering, at reduktionen af merforbruget på 29,021 mio. kr. kan foretages med udgangspunkt i en stram styring, suppleret med følgende konkrete tiltag:

• Færre forpligtigelse i program for læringsledelse (pkt. 1).
• Reduktion af bygningsvedligehold (pkt. 2).
• Reduktion af centrale projekter (pkt. 5-10).
• Reduceret brug af eksterne konsulenter (pkt. 11).
• Reduceret tilskud til decentrale indkøb (pkt. 12).
• Reduktion af central administration (pkt. 13).

Dette vil sammen med den stramme økonomistyring medføre en årlig nedbringelse på minimum 8,77 mio. kr. fra 1/1 2020 (minimum 1,46 mio. kr. i 2019). Merforbruget vil dermed være afviklet senest med udgangen af 2023.

Nedenfor præsenteres forvaltningens vurdering af mulige områder, der vil kunne reduceres.

Ad 1. Program for Læringsledelse:

Kolding Kommune har været en del af Program for Læringsledelse siden starten i efteråret 2014 i et samarbejde mellem 13 kommuner. Projektet udløber sommeren 2020 på skoleområdet. I skoleåret 2019/20 vil det være muligt, at reducere forvaltningens og skolernes formelle aktivitetsniveau i projektet og kun gøre det, som forvaltningen kontraktligt er forpligtet på – det vil sige gennemførelse af dataindsamlingen kaldet T3 og at bidrage til slutevalueringen af projektet. Det lokale arbejde med styrket teamstruktur, professionelle læringsfællesskaber og datadrevet skoleledelse fastholdes som hidtil via skolens lokale udviklingsarbejde.

Ad 2. Bygningsvedligehold:

Kommunale ejendomme oplyser:

I bygningsrapporten/budgetoplægget for 2020-2023, som p.t. er under færdiggørelse, er der registret et forventet efterslæb på planlagt bygningsvedligehold, med de nuværende budgetter, på ca. 108 mio. kr. i 2023. Da bygningsporteføljen for skoleområdet udgør ca. 40% af den samlede portefølje forventes det derfor, at efterslæbet på skoleområdet vil være ca. 43,2 mio. kr. med de nuværende budgetter i 2023. Gennemføres der yderligere besparelser på 2,2 mio. kr., vil den planlagte bygningsvedligeholds efterslæb øges med 6,6 mio. kr. til 49,8 mio. kr. Kræver særskilt beslutning i Økonomiudvalget.

Det må påregnes, at det forventede høje efterslæb i 2023 betyder at de aktiviteter, som det ikke har været mulig at gennemføre grundet manglende økonomi, vil generere et øget efterslæb som det dog ikke umiddelbart vil være muligt at prissætte, samt at et øget efterslæb naturligvis vil have en betydelig indvirkning på den æstetiske fremtræden af skolerne, grundet manglende vedligehold af overflader, som typisk er de vedligeholdelsesopgaver, som er muligt at udskyde.

En eventuel reduktion vil kræve særskilt beslutning i økonomiudvalget.                             

Ad 3. Skolesport:

Skolesport: Mere end 170 skoler fordelt på mere end halvdelen af landets kommuner er med i Skolesport, hvor idrætsusikre elever hver dag får mod til mere bevægelse. Konceptet sætter fokus på kropslig dannelse og på at udvikle børnenes fysiske færdigheder, kropsbevidsthed og bevægelsesglæde. I Kolding Kommune deltager følgende 7 skoler: Alminde-Viuf Fællesskole, Dalby Skole, Eltang Skole og børnehave, Harte skole, Munkevængets skole, Vamdrup Skole og Vonsild Skole. Hver skole bliver tildelt 100 timer. I alt 700 timer til projektet årligt.

DGI skolesport: DGI har i samarbejde med Dansk Skoleidræt et idrætskoncept målrettet skoler, der gør idræt, leg og bevægelse til en integreret del af hverdagen i skolen og skaber rammer for børnenes trivsel, udvikling og læring. Konceptet sætter fokus på kropslig dannelse og på at udvikle børnenes fysiske færdigheder, kropsbevidsthed og bevægelsesglæde.

Her deltager Vonsild Skole, hvor 3 bevægelsesfacilitatorer kan deltage i kurser og hente inspiration. I alt bliver Vonsild skole tildelt 320 undervisningstimer årligt til projektet.

Begge indsatser ligger i god sammenhæng med samarbejdsprojektet ”Bevæg dig for livet” med DGI/DIF, hvori der også vil være fokus på børn og unge og skolernes rolle.             

Ad 4. Eliteidrætsklasse:

Eliteidrætsklasserne er placeret på Brændkjærskolen. Der er eliteidrætsklasser på 7.- 9. klassetrin. Organiseringen har til formål, at samle eliteidrætselever i et miljø, der i særlig grad kan understøtte elevernes behov for at kombinere deres skolegang med eliteidræt. Eliteidrætsklasserne er endvidere en del af Kolding Kommunes samarbejde med Team Danmark. Eliteidrætsklasserne er en del af Brændkjærskolens profil.

I skoleåret 2019/20 forventes 6 Eliteidrætsklasser på Brændkjærskolen:

En nedlæggelse af de i alt 6 eliteidrætsklasser på Brændkjærskolen vil ikke nødvendigvis medføre en kommunal reduktion på i alt 6 klasser, da de pågældende elever vil skulle indplaceres på deres respektive distriktsskoler. Her vil de kunne være klasseudløsende.

I skoleåret 2018/19 havde en eventuel lukning ikke medført etablering af nye klasser på de øvrige skoler., men det kan være tilfældet i kommende skoleår.

Eleverne i 10. klassestilbuddet vil ikke nødvendigvis benytte tilbud om almen 10. klasse på Brændkjærskolen, Hansenberg eller IBC.

I forbindelse med klasserne er der en koordinator.

Ad 5. Sundhedsfremme:

Alminde-Viuf Fællesskole har koordinatorfunktionen for Sundhedsfremmegruppen i samarbejde med forvaltningskonsulenten. Gruppen sørger for formidling til skolerne, arrangere relevante oplæg og kurser omkring sundhedsfremme. Der er afsat i alt 120 timer til koordinatoren.

Ad 6. Skole/kulturpulje:

Alle kommunale folkeskoler samt kulturinstitutioner i Kolding Kommune kan søge støtte til fælles skole-/kulturprojekter i den åbne skole. Der er afsat 250.000 kr. fra skoleområdet til projekter i 2019 (400.000 kr. i alt).

Formålet med puljen er at understøtte elevernes læring i den åbne skole gennem øget kulturforståelse og via et styrket samarbejde mellem skoler og kulturinstitutioner.

I vurdering af den enkelte ansøgning lægges der vægt på projektets forventede effekt, samt på om projektet er bæredygtigt; er der tænkt i forankring eller implementering eller har projekterne potentiale til at nå ud til flere af eleverne i Kolding Kommune – vil flere skoler løbende kunne indgå i samarbejdet og få gavn af projektet?

Ad 7. Fablab:

FabLab@SCHOOLdk er et kommunepartnerskab mellem Silkeborg, Vejle og Kolding Kommune, som arbejder tværkommunalt for at udvikle et uddannelsestilbud til innovativ undervisning for elever i folkeskolen og et netværk, hvor undervisere kan finde forskningsbaseret inspiration til at arbejde med digital fabrikation, designtænkning og 21st Century Skills.

FabLab@SCHOOLdk er organiseret forskelligt i hver kommune, men alle har mindst ét centralt FabLab, som hjælper skoler i kommunen med at etablere lokale laboratorier og faciliterer efteruddannelse af lærere. Alle FabLabs arbejder ud fra fælles principper og udstyr for nemmere at kunne dele viden og erfaringer både nationalt og internationalt. I Kolding Kommune er Pædagogisk Center det centrale Fablab, og de bruger anslået 100m2 på det.

Samarbejdet i kommunepartnerskabet faciliteres af en national koordinator, der varetager den daglige projektledelse med organisering af møder og aktiviteter samt netværk, procesfacilitering og kommunikationsarbejde til udvikling af samarbejdet nationalt og internationalt.

Årlige omkostninger til Fablab er følgende:

Forvaltningen er i dialog med SDU og UCSyd om et lokalt forankret projekt vedrørende Computional Thinking (teknologiforståelse i skolens fag). Dette forventes at kunne understøtte de lokale udviklingsprojekter.

Ad 8. Fælles kommunale idrætsdage og Skole OL:

Fælleskommunale idrætsdage: Fælleskommunale idrætsdage er to hele dage, der afvikles på Kolding Stadion for kommunens 6. og 7. klasser. En dag for 6. klasserne og en dag for 7. klasserne. Formålet er, at skolerne mødes hvert år og får en dag med masser af aktivitet, hvor man møder de andre elever fra kommunens 6. klasser og 7. klasser og dyster om skolepokalerne.

Aktiviteterne er: atletik, fodbold, langbold, quidditch og mange-mands stafetten.

Deltagere 2018: 6. klasses idrætsdag 878 elever

Deltagere 2018: 7. klasses idrætsdag 771 elever

Skole OL: Skole OL er Danmarks officielle olympiske skoleaktivitet for børn bestående af klassekonkurrencer i forskellige sportsgrene for 4. – 7. klassetrin. I Kolding Kommune har der årligt været afholdt Skole OL for 4. – 5. klasserne på Kolding Stadion. En dag for 4. klasserne og en dag for 5. klasserne.

Ad 9. Kolding Løbet:

Kolding Kommune har truffet sponsoraftale med Kolding Løbet. Der er som følge af dette

gratis tilmelding for alle kommunens skoleelever til og med 10. klasse.

Ad 10. 12-12 seminar for 100 ledere:

12-12 seminariet bliver afholdt årligt, hvor alle skoleledelserne mødes til oplæg, workshops og drøftelser på skoleområdet. I 2019 blev det afviklet på Vingstedcenteret og handlede om Borgerens Centrum. HR-afdelingen stod for at faciliterer hele programmet. Skolernes omkostninger bliver betalt centralt fra til overnatning, forplejning, oplæg og kursusudgift. Børne- og Uddannelsesforvaltningen (BUF) står for planlægning m.m.

Omkostninger til 12-12 seminariet er følgende:

Skolerne medfinansierer via skoleledelsernes tidsforbrug.

Ad 11. Reduceret brug af eksterne konsulenter:

I forbindelse med arbejdsmiljø-tiltag på enkelte skoler, samarbejdsudfordringer, rekruttering og udvikling af ledelsesteam har der været anvendt ressourcer til eksterne konsulenter. Fremadrettet vil der, som udgangspunkt, blive anvendt kommunale HR-ressourcer.

Ad 12. Reduceret tilskud til decentrale indkøb:

Forvaltningen har historisk hjulpet med tilskud til større indkøb af eksempelvis skolemøbler, anlæg af legepladser, indretning af lokaler.

Ad 13. Mindre central administration:

Ved at reducere de centralt koordinerede opgaver kan de centrale administrationsressourcer reduceres.

Ad 14. Akutklassen:

De elever der modtages af Akutklassen er elever med særlige eller vidtgående specialundervisningsbehov. Typisk er det elever, der står uden skoletilbud af en eller flere årsager, som er tilknyttet BUPA (Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling), og som ikke kan modtages i et almen eller andet specialundervisningstilbud.

Eleverne har typisk følgende udfordringer:

• Mangler skoletilbud eller har massiv skoleværing (fravær).
• En eller flere diagnoser, typisk angst, ADHD, personlighedsforstyrrelser.
• Har depression, er selvskadende, sårbare.
• Er i BUPA-forløb, og er medicinerede.
• Stoler ikke på voksne.
• Har ikke tillid til egen formåen, skolesystemet eller deres fremtidsmuligheder.
• Har udfordringer med sociale og mange andre egenskaber.
• Familiemæssige udfordringer med meget ressourcesvage forældre.
• Multiple skoleskift.

Tilbuddet er ikke lovpligtigt og kan dermed lukkes igen. Dette vil medføre en besparelse på Uddannelsespolitik, men elevgruppen vil efterfølgende med stor sandsynlighed medføre øgede udgifter på hhv. Arbejdsmarked- eller Voksenhandicapområdet.             

Ad 15. Inklusionstiltag:

Disse tiltag er iværksat som forebyggende indsatser i forhold til 28 elever decentralt på baggrund af dialog med skolens ledelse, forældre og PPR. Reduktion af ressourcen vil medføre en besparelse på de centrale konti, men samtidig medføre et øget pres på de decentrale enheder i forhold til de afsatte ressourcer til støtte. Vurderingen er desuden, at en stor del af eleverne efterfølgende vil ende i visitation til specialtilbud med øgede udgifter til følge.

Ad 16. Parallelklassen:

I Parallelklassen på Alminde-Viuf Fællesskole er der elever, som har fået diagnoser, er kendte af PPR eller under udredning. Gældende for alle eleverne i parallelklassen er, at de har svært ved at indgå i det almene læringsmiljø både fagfagligt som socialt. Derfor tilbydes de et andet læringsmiljø. Der arbejdes ud fra en pædagogik om zone for nærmeste udvikling, og der arbejdes ud fra en systemisk tænkning, hvor skolen er bevidste om, at de mange systemer kan påvirke en elevs oplevelse af at være inkluderet i fællesskab med parallelklassen, såvel som i sin egen klasse i almenområdet.

Der er 12 elever i parallelklassen, som skolen havde valgt at indstille til visitation til specialtilbud, hvis muligheden med parallelklassen ikke var tilstede. Skolen har oplevet, at kunne fastholde eleverne i almenområdet.

Ad 17. SFO-takststigninger

Byrådet besluttede i forbindelse med budget 2016 en forældrebetalingsandel på SFO-taksten på 53 procent svarende til 1465 kr. i 11 måneder. En forøgelse af denne procentsats til 56 procent svarende til en stigning på 100 kr. pr. barn vil medføre en øget indtjening på 1,842 mio. kr.

Nedenstående følger tekst vedrørende punkterne 18-21 i tabellen. Det tager udgangspunkt i dagsordenspunkterne vedr. ”Sammenlægning af Karen Blixen Skolen og Bakkeskolen” og ”Tilbageførsel af ressourcer på børnespecialområdet”, der er vedlagt som bilag.

Ad 18.

Her tilbageføres 5,0 mio. kr. til børnespecialområdet, jvf. budgetnote.

Det vil sige, at der er en årlig besparelse på 3,763 mio. kr. på børnespecialområdet samt en årlig besparelse ved en sammenlægning af Karen Blixen Skolen og Bakkeskolen på 0,45 mio. kr.

Tallet i tabellen og nedenfor viser den del af merbesparelsen fra udvalgets budgetforhandlinger, der herefter vil restere (i det følgende kaldet ”årligt råderum”)

Årligt råderum:

Ad 19.

Her tilbageføres 5,0 mio. kr. til børnespecialområdet, jvf. budgetnote og Karen Blixen Skolen bevares som selvstændig enhed. Det vil sige, at der er en årlig besparelse på 3,763 mio. kr. på børnespecialområdet.

Tallet i tabellen og nedenfor viser den del af merbesparelsen fra udvalgets budgetforhandlinger, der herefter vil restere (i det følgende kaldet ”årligt råderum”)

Årligt råderum:

Ad 20.

Her tilbageføres alle midler - 8,763 mio. kr. - til børnespecialområdet. Det vil sige, at der er ingen besparelse på børnespecialområdet, men her er der forudsat en sammenlægning af Karen Blixen Skolen og Bakkeskolen og en årlig besparelse på 0,45 mio. kr.

Tallet i tabellen og nedenfor viser den del af merbesparelsen fra udvalgets budgetforhandlinger, der herefter vil restere (i det følgende kaldet ”årligt råderum”)

Årligt råderum:

Ad 21.

Her tilbageføres 8,763 mio. kr. til børnespecialområdet og Karen Blixen Skolen bevares som selvstændig enhed. Dvs. der er ingen besparelse på børnespecialområdet.

Tallet i tabellen viser den del af merbesparelsen fra udvalgets budgetforhandlinger, der herefter vil restere (i det følgende kaldet ”årligt råderum”).

Årligt råderum:

Forvaltningens vurdering:

Det er forvaltningens vurdering, at reduktionen af merforbruget på 29,9 mio. kr. kan foretages med udgangspunkt i den stramme styring, herunder realiseringen af 1,5 mio. kr. i forhold til teknisk service, suppleret med følgende konkrete tiltag:

Decentral frigørelse fra program for læringsledelse (pkt. 1).

• Reduktion af bygningsvedligehold (pkt. 2).
• Reduktion af centrale projekter (pkt. 5-10).
• Reduceret brug af eksterne konsulenter (pkt. 11).
• Reduceret tilskud til decentrale indkøb (pkt. 12).
• Reduktion af central administration (pkt. 13).

Ovenstående omhandler, som nævnt og som aftalt på Børne- Uddannelsesudvalgets møde den 6/2 2019 ”fælles formål” – og således ikke skolernes kerneopgave.

Børne- og Uddannelsesforvaltningen har i 2018 i samarbejde med By- og Udviklingsforvaltningen undersøgt mulighederne for at etablere en vuggestuegruppe i Børnehuset Ådalen.

• Det vil være muligt at etablere 12 vuggestuepladser i eksisterende rammer til en anlægsudgift på ca. 1,7 mio. kr.
• Børne- og Uddannelsesforvaltningen kan dog ikke umiddelbart anbefale denne løsning. Ifølge kommunens seneste befolkningsprognose forventes en betydelig tilvækst af børn i området, hvorfor de børnehavepladser, der skulle omdannes til vuggestuepladser, i løbet af et par år ikke længere vil kunne undværes.

Det er ud fra kommunens seneste befolkningsprognose ikke hensigtsmæssigt at etablere en vuggestuegruppe i Børnehuset Ådalen, da den forventede befolkningstilvækst i området vil betyde at pladserne skal bruges til børnehavebørn.

Den 10/12 2018 modtog Børne- og Uddannelsesudvalgets medlemmer et notat, som redegjorde for småbørnspladser. Notatet er vedhæftet som bilag.

Det fremgår bl.a. af notatet, at:

• En småbørnsgruppe typisk består af 10-12 børn mellem 2-3 år placeret i en børnehave.
• Småbørnene enten kan være samlet i en gruppe for sig selv, eller de kan være fordelt på de forskellige stuer, der er i børnehaven. Der er fordele og ulemper ved begge måder at organisere pladserne på.
• Der er småbørnspladser i ét af Kolding Kommunes dagtilbud – i Børnehaven Sønderled.
• børnehaven Sønderled tidligere har haft 15 småbørnspladser, men i 2018 – efter aftale med Forvaltningen – er blevet nednormeret til 11 pladser. Nednormeringen er sket, fordi der ikke har været tilstrækkelig efterspørgsel til at fylde småbørnspladserne op.
• To integrerede daginstitutioner tidligere har haft en form for alternative småbørnsgrupper, hvor børnene fra 2-4 år har været i samme gruppe. Begge steder er disse grupper udfaset, da Alderssammensætningen i den samlede institution, har gjort det uhensigtsmæssigt at opretholde disse grupper.
• Det kan være svært at få kapacitetsstyringen til at hænge sammen pga. den korte tid, barnet er i småbørnsgruppe inden det skal videre i Børnehave.

Det kan supplerende oplyses, at der ikke opleves efterspørgsel efter småbørnspladser andre steder i Kommunen.

Børne- og Uddannelsesforvaltningen har endvidere undersøgt, hvor der er daginstitutioner, der forventes at have tilstrækkelig ledig plads de næste 3 år eller længere med henblik på etablering af småbørnspladser.

• Børnehaven Spiren har p.t. 30 ledige børnehavepladser og dermed tilstrækkeligt med ledig plads til at der kan etableres en småbørnsgruppe. Det skal dog bemærkes, at der ifølge kommunens seneste befolkningsprognose forventes en befolkningstilvækst på ca. 13 børn i børnehavealderen i løbet af de næste 3-4 år. Det kan betyde, at antallet af børnehavepladser bliver lidt knap, hvis et grupperum omdannes til småbørnsgruppe.
• Børnehuset Broen har p.t. 24 ledige pladser og dermed tilstrækkelig plads til at der kan etableres en småbørnsgruppe i afdeling Mindegade.

Det vurderes således umiddelbart muligt at etablere småbørnsgrupper to steder i kommunen. De anførte to steder kan dog komme i spil, til løsning af pladsmangel som følge af ghettoplanen.

Det bemærkes, at ved etablering af småbørnspladser vil dagplejen skulle reduceres med et tilsvarende antal pladser. De tilbageværende dagplejere vil i højere grad have de helt små børn.

• Forvaltningen anbefaler ikke, at der etableres nye småbørnspladser med baggrund i:
• Usikkerhed omkring ghettoplanens konsekvenser for pladsmangel.
• Forventede konsekvenser for dagplejepladserne.
• Ret begrænset efterspørgsel.
• De pædagogiske opgaver løses tilfredsstillende i de eksisterende tilbudstyper.

Regnskaberne for 2018 vedrører følgende selvejende daginstitutioner,

• Børnehaven Gl. Kongevej
• Sdr. Bjert Menighedsbørnehave

Efter teknisk tilretning udviser de aflagte regnskaber et samlet mindreforbrug på 32.247 kr. ekskl. moms i forhold til det korrigerede årsbudget,

Gl. Kongevej: mindreforbrug svarer til 2,1 % af budgettet.

Sdr. Bjert: merforbrug svarer til 1,1 % af budgettet. 

Specifikation fremgår af bilag på sagen.

Regnskaberne er revideret af BDO, Kommunernes Revision.

Revisionen af regnskaberne har ikke givet anledning til bemærkninger.

Der foreligger en fysisk udviklingsplan (FUP) for alle skoler. FUP udarbejdes af Kommunale Ejendomme og Børne- og Uddannelsesforvaltningen/skoleafdelingen i samarbejde med ekstern partner. FUP skal sikre, at skolernes bygningsmasse altid fremstår funktionel og opdateret i forhold til den opgave, folkeskolen løser.

FUP udarbejdes for en længere tidsperiode eks. 2014-2021. Elevtalsprognoser samt ”kendte” omstændigheder, såsom boligudstykninger, demografi og lignende indgår som datagrundlag, mens konkrete politiske beslutninger i perioden således ikke er med. Der vil derfor fortløbende være behov for en ajourføring af enkelte skolers FUP.

Den fysiske udviklingsplan udarbejdes på baggrund af en række data, der giver et billede af den forventede udvikling på skolerne, problematikker gældende kapacitetsudfordringer, eventuelle faglokaleudfordringer og i forhold til skolernes vedligehold.

Den fysiske udviklingsplan indeholder både relevante vedligeholdsopgaver samt mulige kapacitetsforandringer.

Det vil sige, at egentlige udvidelser/anlægssager ud over vedligehold skal behandles og godkendes særskilt.

Den gældende fysiske udviklingsplan for skoleområdet omhandler påtænkte forandringer og vedligehold af skolerne i perioden 2014-2021.

På baggrund af ændrede forhold på visse skoler, samt beslutningen på udvalgsmødet den 13/6 2018, om at pålægge børne- og uddannelsesdirektøren at udarbejde en kapacitetsredegørelse på skoleområdet til- og med befolkningsprognosens længde, igangsættes udarbejdelsen af en ny fysisk udviklingsplan for skoleområdet.

Jf. udvalgets beslutning af 13/6 2018 skal revisionen afklare:

• hvilke skoler vil forvente at få en kapacitetsudfordring, herunder hvor mange ekstra klasselokaler vil der mangle for at huse de forventede antal spor?
• om der ved de pågældende skoler er tilstrækkeligt areal til at etablere nybyggeri på sigt, uden det får mærkbare konsekvenser for de udendørs læringsmiljøer og legearealer?
• hvilket prisniveau en kvadratmeter nybygget folkeskole forventes at kunne koste (ikke faglokaler) som en generel orientering.

Der vil ved revisionen være særlig opmærksomhed på følgende 7 skoler:

• Lyshøjskolen
• Eltang Skole
• Brændkjærskolen
• Sdr. Bjert Centralskole
• Alminde-Viuf Fællesskole
• Vester Nebel Skole
• Kongsbjergskolen

Begrundelse for særligt at pege på disse skoler skal ses med baggrund i:

• Skolerne nuværende elevtalsprognose (godkendt af Byrådet den 24/4 2018).
• Faktiske omstændigheder i lokalområdet.
• Opmærksomhed på, at der kan dukke andre forhold op i forbindelse med analysen.

Revisionen af udviklingsplanen gennemføres af Kommunale Ejendomme i samarbejde med eksternt firma, Arkitekt Gorm Nielsen. Der vil i undersøgelsen være opmærksomhed på, at der ses bredt på muligheder og kapacitet i nærområderne, som besluttet på Børne- og Uddannelsesudvalgets møde den 13/6 2018.

Forvaltningen arbejder samtidig på, at give skolerne tilbud om en gennemgang af bygningerne i forhold til at få input til en bedre udnyttelse af eksisterende bygninger.

Opfølgning:

Den reviderede udviklingsplan forventes forelagt Børne- og Uddannelsesudvalget primo 2019.

Christiansfeld Skole ansøger Børne- og Uddannelsesudvalget om midler til oprettelse af et skolekor i skoleåret 2019/2020.

Skolens bestyrelse støtter initiativet.

Formålet med skolekoret er:

• At gøre sang til en endnu større del af skolens kultur
• At fremme den danske sangskat og sangglæde for den opvoksende generation

I første omgang vil skolen tilbyde koret til elever i skolens 3. og 4. klasser, da de er meget motiverede og har en umiddelbar sangglæde.

Det er intentionen, at skolekoret skal optræde ved forskellige skolearrangementer såsom skolefest og dimissionsfest. Derudover kan koret blive brugt på for eksempel byens plejehjem, fællesbibliotek og i UNESCO-sammenhæng i samarbejde med Christiansfeld Centeret.

Økonomi

Skolen ansøger om midler til et skolekor 1 lektion om ugen i 40 uger i skoleåret 2019/20.

Børne- og Uddannelsesforvaltningen anslår, at udgiften hertil vil være cirka 25.000 kroner. Overslaget et lavet med udgangspunkt i, at det er en lærer, der varetager undervisningen. Lærerens forberedelsestid er omfattet af beløbet.  

Lovgrundlag:

Folkeskolen kan tilbyde eleverne undervisning i deres fritid, jf. Folkeskoleloven § 3 stk. 6. Skolen ansøger om midler i henhold til denne paragraf.

Se vedlagte bilag ”Ansøgning om oprettelse af et skolekor” og ”Følgemail fra skolebestyrelsen”.

Økonomiudvalget og Byrådet har på møder i januar 2019 behandlet sagen ”Budget 2019, fordeling af økonomisk råderum”. Det blev i den forbindelse besluttet, at direktørerne dagsordenssætter budgetnote 2, med henblik på en politisk drøftelse af konkrete tiltag på området.

Note 2: Borgerens Centrum via regelforenkling, mindre bureaukrati og decentralisering:

”Kolding Kommunes bevillingsregler fastlægger, at det stående udvalg delegerer bevillingen til forvaltningsdirektøren, der kan videredelegere inden for egen organisation. De eksisterende bevillingsregler giver dermed den enkelte direktør udstrakte frihedsgrader for at realisere et decentralt ansvar både budgetmæssigt og fagligt.

Det pålægges den enkelte direktør, at sikre, at friheden til at disponere inden for fagområdet øges yderligere med det mål at sikre, at beslutninger træffes der, hvor fag- og områdekendskabet er størst. Det forventes, at en afledt effekt af en lavere grad af central kontrol og styring vil øge arbejdsglæde, ansvarlighed og trivsel i organisationen med det afledte resultat, at den oplevede borgerservice forbedres. Redegørelse for øget decentralisering forelægges økonomiudvalget inden udgangen af første kvartal 2019.”

I ”Grundlag for Byrådets arbejde 2018-2021” fremgår det, at der på børne- og uddannelsesområdet skal arbejdes med at sikre en sammenhængende børnepolitik (0–18 år), og ”Fremtidens skole” er udgangspunkt for den videre udvikling af skoleområdet.

Børne- og Uddannelsesudvalget godkendte på udvalgsmødet 16/1 2019 et kommissorium samt en tids- og procesplan for revisionen af den eksisterende Sammenhængende Børnepolitik 0-18 år.

I tids- og procesplanen er der indsat en orientering til udvalget vedr. indsigter fra den politiske involvering i revisionen af den Sammenhængende Børnepolitik.

Opsamling på politisk involvering:

Medlemmer fra Børne- og Uddannelsesudvalget samt Social- og Sundhedsudvalget har i februar 2019 været inviteret til to fokusgruppeinterview. Politikerne har her haft mulighed for at uddybe deres tanker, idéer og visioner for, hvad der skal kendetegne ”det gode børneliv i Kolding Kommune” i årene fremover. Derudover er eksisterende og nye værdier i den kommende Sammenhængende Børnepolitik 0-18 år blevet drøftet.

På baggrund af udvalgsmedlemmernes drøftelser, har projektgruppen udarbejdet følgende opsamling på hovedtemaer. Opsamlingen er udsendt til udvalgsmedlemmerne forud for deres deltagelse i en workshop 7/3 2019.

1. Tryghed og trivsel: f.eks. forældreansvar, medansvar i fællesskabet og gode overgange gennem et fælles børnesyn.
2. Barnets tempo: f.eks. sunde børn i krop og sind, og ro til at udvikle sig i eget tempo.
3. Alle er gode til noget: f.eks. forfølge eget potentiale og at dyrke selvtilliden.
4. Dannelse: f.eks. rummelighed og respekt for hinanden og fællesskab.
5. Leg og læring: f.eks. nysgerrighed, kreativitet og høj faglig/pædagogisk kvalitet.

Medlemmerne fra de to udvalg er inviteret til en workshop 7/3 2019, hvor formålet er at prioritere, hvilke værdier der skal kendetegne den kommende Sammenhængende Børnepolitik 0-18 år.

Revision af tids- og procesplanen:

Programstyregruppen anbefaler en tilpasning af tids- og procesplanen, hvad angår interessentinddragelse og politiske udvalgs deltagelse i arbejdet med den Sammenhængende Børnepolitik.

Programstyregruppen har udvalgt følgende nøgleinteressenter til en skriftlig høring ifm. færdiggørelsen af den Sammenhængende Børnepolitik 0-18 år:

• Handicaprådet, møde 13/6 2019
• Udsatterådet, skriftlig høring i juni 2019
• Ungdomsrådet, møde 3/6 2019

I den nuværende tids- og procesplan er interessentinddragelsen fastlagt til marts 2019. Programstyregruppen anbefaler i stedet at afvente den skriftlige høring til primo juni 2019, når Børne- og Uddannelsesudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Direktionen har kommenteret på udkastet til den Sammenhængende Børnepolitik.

Da Handicaprådet har møde den 13/6 2019, vil det ikke være muligt at bearbejde evt. kommentarer inden mødet i Børne- og Uddannelsesudvalget den 12/6 2019. Det betyder, at Børne- og Uddannelsesudvalget og Byrådet får den færdige Sammenhængende Børnepolitik til endelig godkendelse i august 2019. Offentliggørelsen vil dermed ske i september 2019.

En revideret tids- og procesplan er vedhæftet dagsordenspunktet.

Efter ønske fra formand for Arbejdsmarkedsudvalget og medlem af Børne- og Uddannelsesudvalget Poul Erik Jensen, får Arbejdsmarkedsudvalget mulighed for at kommentere på udkastet til den Sammenhængende Børnepolitik. Det er nu lagt ind i tids- og procesplanen.

Omvendt sendes politikudkastet ikke til orientering i Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget, da målgruppen kun dækker voksne med et handicap.

Der indsamles i løbet af foråret 2019 en række børnecitater og udtalelser fra børn om f.eks. den gode børnehavedag, det gode børneliv mv. Citaterne anvendes til at nuancere den Sammenhængende Børnepolitik. Dette efter ønske fra de fremmødte politikere på et af de afholdte fokusgruppeinterview.

Baggrund:

Kommunalbestyrelsen skal hvert andet år udarbejde en kvalitetsrapport, jf. Folkeskolelovens § 40a stk. 1. I kvalitetsrapporten evalueres skolevæsenets kvalitet. Kommunalbestyrelsen har besluttet, at der i de år, hvor der ikke laves kvalitetsrapport, skal udarbejdes statistik, jf. beslutning på Byrådets møde i oktober 2015. 

I 2019 skal der udarbejdes statistik. Statistikken handler om skolevæsenets faglighed og trivsel, og den forelægges Børne- og Uddannelsesudvalget i dette notat. 

Som bilag til notatet er der udarbejdet en oversigt over hver enkelt skoles faglighed og trivsel. Bemærk at bilaget er fortroligt, da det indeholder resultater af de nationale test, som ikke må offentliggøres.

Statistik om faglighed og trivsel:

Faglighed Kolding Kommune:

Skolernes faglighed beskrives i det følgende ud fra deres løfteevne. Se fakta i tabel 1 herunder. 

Tabel 1: Fakta løfteevne

*Note: I bilag til sagen bruges betegnelserne:

Absolut resultat = normbaserede resultat.

Det resultat, som man kan forvente ud fra skolens elevgrundlag = forventede normbaserede resultat. 

Kolding Kommune har en høj løfteevne ved de seneste nationale test og folkeskolens afgangsprøven i 9. klasse, som blev gennemført i foråret/sommeren 2018.

I både de nationale test og i folkeskolens afgangsprøve er løfteevnen i matematik højere end løfteevnen i dansk. I begge fag løftes eleverne mere, end man kan forvente ud fra elevgrundlaget.

På landsplan er løfteevnen i både de nationale test og i folkeskolens afgangsprøve som forventet. Det vil sige, at eleverne løftes, som man kan forvente ud fra deres baggrund.

Tabel 2 herunder indeholder en oversigt over løfteevnen i Kolding Kommune og på landsplan i 2018.

Det er Børne- og Uddannelsesforvaltningen vurdering, at det faglige niveau i Kolding Kommune er særdeles tilfredsstillende. 

Tabel 2: Løfteevne Kolding Kommune og landsplan, 2018

Faglighed skoler:

Enkeltvis løfter størstedelen af skolerne i kommunen deres elever i de nationale test, som man kan forvente eller over forventet i 2018. Det samme billede gjorde sig gældende i 2016 og 2017. 

Ved folkeskolens afgangsprøve i 2018 varierer skolernes gennemsnitlige løfteevne for dansk/matematik fra skole til skole. Generelt er løfteevnen høj. 9 skoler løfter eleverne over eller meget over, hvad man kan forvente ud fra skolens elevgrundlag. 3 skoler løfter eleverne som forventet, mens en skole løfter eleverne under forventet.

Trivsel Kolding Kommune:

Skolernes trivsel beskrives ud fra resultaterne af den nationale trivselsmåling for 4.-9. klasse.

Den nationale trivselsmåling gennemføres også i 0.-3. klasse, men der stilles ikke data til rådighed, som egner sig til statistisk bearbejdning.

Resultatet af den seneste måling fra 2018 viser, at eleverne i Kolding Kommune trives godt. Elevernes trivsel er på niveau med eller over gennemsnittet på landsplan.

Elevernes trivsel inden for tre områder er oplistet i tabel 3 herunder.

Tabel 3: Elevernes trivsel i Kolding Kommune og på landsplan, 2018

Trivsel skoler:

Hvis man kigger på skolerne enkeltvis er trivslen ligeledes god. På flertallet af skolerne er elevernes trivsel på niveau med eller over niveauet på landsplan. På 4 skoler er trivslen under landsgennemsnit inden for et eller flere områder.

”På vegne af Enhedslisten skal jeg hermed anmode om at der optages et punkt på det kommende møde i Børne- og Uddannelsesudvalget omhandlende den budgetvedtagne besparelse i forhold til forældrebetaling for SFO på specialområdet.

Enhedslisten foreslår:

At udvalget pålægger forvaltningen at udarbejde retningslinjer for tildeling af socialpædagogiske fripladser til drøftelse på udvalgets kommende møde.

At udvalget pålægger forvaltningen at udarbejde en redegørelse hvor besparelserne jvf. Budgetvedtagelse sammenstilles med meromkostninger på handicapområdet som følge af at familier selv passer deres børn i stedet for at udnytte tilbud om SFO.

Redegørelsen forelægges udvalget sammen med ovenstående på udvalgets kommende møde.

At udvalget på sit kommende møde vurderer besparelsernes konsekvenser og eventuelle handlemuligheder i forhold til at imødekomme utilsigtede virkninger

Baggrund for forslaget:

Ved budgetforhandlingerne for budget 2019 har udvalget besluttet besparelse vedrørende indførelse af betaling for SFO på specialområdet.

Det er efterfølgende, jf. vejledning til forældre på området, udsendt af forvaltningen, fremgået at der kan søges om bl.a. Socialpædagogiske fripladser. På spørgsmål til forvaltningen hvorvidt der findes politisk vejledende beslutning omkring principperne for tildeling af disse fripladser, har svaret været at dette forhold alene afgøres administrativt.

Enhedslisten ønsker en drøftelse heraf, således at der et afklaret handlingsfelt administrativt i forhold til de politiske prioriteringer på området.

Såfremt en familie skønner ikke at være i stand til at have råd til at betale for SFO og derfor vælger at fravælge tilbuddet, vil de i langt de fleste tilfælde være nødsaget til, pga af barnets tarv, at hente barnet og passe det selv.

Det vil i de fleste tilfælde betyde at forældre må tage fri fra arbejde for at passe barnet, da barnet ikke kan finde hjem uden støtte, være alene eller på andre måder kræver støtte.

I så tilfælde vil familien have krav på tabt arbejdsfortjeneste for at påtage sig opgaven.

Det betyder ofte risiko for at forældre mister deres arbejde, eller reducerer deres muligheder på arbejdsmarkedet, ligesom det ofte medfører tab af sociale færdigheder og sociale kontakter for barnet.

Det er Enhedslistens holdning at det vil stride mod budgetforligets bemærkninger om værdien af tværgående indsatser, såfremt udsigten til tabt arbejdsfortjeneste, rammer nogenlunde niveau med den forventede besparelse. Redegørelsen må derfor danne baggrund for eventuel omgørelse af budgetvedtagelsen.  Vi har en forventning om at udvalget deler denne holdning”.

Det fremgår af Kolding Kommunes Regulativ om Vederlag og godtgørelse til Byrådets

medlemmer, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af

andre kommunale hverv, når deltagelsen sker efter anmodning fra Byrådet eller fra Byrådets

udvalg på grundlag af en protokolleret beslutning.

Som eksempler på andre kommunale hverv kan bl.a. nævnes:

• Forelæggelse af sag for statslig myndighed
• Deltagelse i forhandling med andre kommuner
• Besigtigelse i en bestemt sag
• Deltagelse i borgermøder
• Venskabsbybesøg

Beslutning i forbindelse med dette dagsordenspunkt har alene det formål, at tilvejebringe

dokumentation for de af udvalgets medlemmer, der får udbetalt erstatning for tabt

arbejdsfortjeneste. Beslutningen, herunder oplistning på oversigten, er således ikke udtryk for

tilmelding til aktiviteten.

Der er indkommet følgende aktiviteter til drøftelse:

• 21. februar 2019. 1. møde i Børneområdets Dialogforum, kl. 19-21.
• 20. marts 2019. Regionalt STEM-seminar for kommunale og regionale politikere, kl. 12-16 i Nordborg.
• 24. april 2019. National konference- Hvordan skabes den bedst mulige regionale forsyning af videregående uddannelse. Campus Roskilde, kl. 12-16.
• 7. november 2019. Unge på Tinge, kl. 19-21