Dagsorden
Referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
21-06-2017 09:00:00 |
|---|---|
Udvalg: |
Social- og Sundhedsudvalget |
Sted: |
Udvalgslokalet, 4. etage |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 16/18947
Resumé
Budgettet for socialpolitik vedrørende overførselsudgifter forventes overholdt.
Budgettet for aktivitetsbestemt medfinansiering forventes overholdt.
Sagen behandles i
Nyt forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
at orienteringen om budgetrealisering tages til efterretning.
Sagsfremstilling
For sundhedspolitik kan budgetrealiseringen ultimo maj vedrørende serviceudgifter opstilles således:
| 2017, ultimo maj - tal i 1000 kr. | Korr. budget | Forbrug | Forbrugspct. | Note |
| | | | | |
| Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning | 39.037 | 15.350 | 38,6% | |
| Vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut | 13.317 | 3.979 | 29,9% | |
| Kommunal tandpleje | 34.626 | 14.297 | 41,3% | |
| Sundhedsfremme og forebyggelse | 21.747 | 6.592 | 30,3% | |
| Kommunal sundhedstjeneste | 0 | 461 | | |
| Andre sundhedsudgifter | 5.927 | 1.647 | 27,8% | |
| Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring | 91 | 54 | 58,9% | |
| I alt | 114.745 | 42.380 | 36,9% | 1 |
Note 1:
De faktiske forbrugsprocenter er som forventet og budgettet for sundhedspolitik vedrørende serviceudgifter forventes overholdt. I henhold til den vedtagne budgetprocedure er der mulighed for at overføre budget til 2018, svarende til maksimalt 5 % af budgettet. Det er på nuværende tidspunkt vanskeligt at forudsige den forventede overførsel til 2018, men et foreløbigt skøn er, at der netto vil blive overført ca. 1,5 mio. kr.
For socialpolitik kan budgetrealiseringen ultimo maj vedrørende serviceudgifter opstilles således:
| 2017, ultimo maj - tal i 1000 kr. | Korr. budget | Forbrug | Forbrugspct. | Note |
| | | | | |
| Sundhedsplejen | 16.734 | 6.618 | 39,5% | |
| Tilbud til børn og unge med særlige behov | 181.894 | 66.880 | 36,6% | |
| Tilbud til ældre og handicappede | 138.242 | 83.786 | 60,2% | |
| Rådgivning | 4.548 | 902 | 19,8% | |
| Tilbud til voksne med særlige behov | 291.048 | 132.028 | 39,1% | |
| Støtte til frivilligt socialt arbejde og øvrige sociale formål | 11.467 | 10.565 | | |
| Kommunale fleksjob | 15.102 | 10.544 | 69,8% | |
| I alt | 659.035 | 311.322 | 47,2% | 2 |
Note 2:
De faktiske forbrugsprocenter er som forventet og budgettet for socialpolitik vedrørende serviceudgifter forventes overholdt. Overforbrug på Støtte til frivilligt socialt arbejde og øvrige sociale formål skyldes finansforskydninger på diverse projekter, hvor indtægten bliver bogført ultimo året. I henhold til den vedtagne budgetprocedure er der mulighed for at overføre budget til 2018, svarende til maksimalt 5 % af budgettet. Det er på nuværende tidspunkt vanskeligt at forudsige den forventede overførsel til 2018, men et foreløbigt skøn er, at der netto vil blive overført ca. 5 mio. kr.
For sundhedspolitik kan budgetrealiseringen ultimo maj vedrørende aktivitetsbestemt medfinansiering opstilles således:
| 2017, ultimo maj - tal i 1000 kr. | Korr. budget | Forbrug | Forbrugspct. | Note |
| | | | | |
| Aktivitetsbestemt medfinansiering af | | | | |
| sundhedsvæsenet | 312.247 | 99.891 | 32,0% | |
| I alt | 312.247 | 99.891 | 32,0% | 3 |
Note 3:
De faktiske forbrugsprocenter er som forventet og budgettet for aktivitetsbestemt medfinansiering forventes overholdt. Det bemærkes, at aktivitetsbestemt medfinansiering er udenfor servicerammen og der er ikke pålæg om finansiering indenfor egen ramme.
For socialpolitik kan budgetrealiseringen ultimo maj vedrørende overførselsudgifter opstilles således:
| 2017, ultimo maj - tal i 1000 kr. | Korr. budget | Forbrug | Forbrugspct. | Note |
| | | | | |
| Kontante ydelser, handicapområdet | 13.041 | 4.351 | 33,4% | |
| I alt | 13.041 | 4.351 | 33,4% | 4 |
Note 4:
De faktiske forbrugsprocenter er som forventet og budgettet for socialpolitik vedrørende overførselsudgifter forventes overholdt.
Sagsnr.: 16/10361
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
at budgetbidraget fremsendes til Centralforvaltningen,
Sagsfremstilling
Budgetbidraget er udarbejdet i overensstemmelse med den vedtagne budgetprocedure.
Bevillingsrammen for socialpolitik, service er udnyttet således (i hele 1.000 kr.)
| 2018 | 2019 | 2020 | 2021 |
| 658.419 | 654.617 | 651.949 | 649.981 |
I budgetbidraget er der indarbejdet en årlig reduktion på 0,3 % som realiseres på følgende måde.
- Fortsætte arbejdet med ”systematisk helhedsorienteret myndighedssagsbehandling for udsatte børn og unge. Arbejdet består i fortsat at yde en forebyggende og tidlig målrettet sammenhængende støtte og indsats overfor børn og unge i udsatte positioner og deres familier. Opmærksomhed på at støtten og indsatsen skal have en mærkbar effekt. Man arbejder efter en hurtigere og mere målrettet indsats for hele familien. Resultatet forventes at være at man går fra mere indgribende til mindre indgribende foranstaltninger. Det forventes realiseret med 950.000 kr.
- Samtidig arbejder man fortsat i børnehandicap med ”kvalitetsprojekt i myndighedsarbejdet. Dette indebærer at indsatstrappen inddrages og at man målrettet fokuserer på tværgående indsatser. Samtidig arbejdes der med forebyggende tiltag som fx gruppeforløb, samtaleforløb til afløsning af socialpædagogisk bistand og udvidelse af hjemme-hos støtte til familier med handicappede børn. Det forventes realiseret med 950.000 kr.
Bevillingsrammen for socialpolitik, overførsler er udnyttet således (i hele 1.000 kr.)
| 2018 | 2019 | 2020 | 2021 |
| 9.713 | 9.713 | 9.713 | 9.713 |
Sagsnr.: 16/10361
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
at budgetbidraget fremsendes til Centralforvaltningen.
Sagsfremstilling
Bevillingsrammen for sundhedspolitik, aktivitetsbestemt medfinansiering er udnyttet således (i hele 1.000 kr.)
| 2018 | 2019 | 2020 | 2021 |
| 319.506 | 319.506 | 319.506 |
Det bemærkes, at aktivitetsbestemt medfinansiering er udenfor servicerammen og der er ikke pålæg om finansiering indenfor egen ramme.
Sagsnr.: 16/10361
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Budgetbidraget er udarbejdet i overensstemmelse med den vedtagne budgetprocedure.
Bevillingsrammen for sundhedspolitik, serviceudgifter er udnyttet således (i hele 1.000 kr.)
| 2018 | 2019 | 2020 | 2021 |
| 110.952 | 110.351 | 109.423 |
I budgetbidraget er der indarbejdet en årlig reduktion på 0,3 % som realiseres ved en intern omorganisering, således at en vakant stilling ikke genbesættes.
Sagsnr.: 17/4220
Resumé
Den socialøkonomiske virksomhed Ressourcetanken ansøger om 150.000 kr. i projektmidler til udvikling af tilbud til en helhedsorienteret job- og uddannelsesrettet indsats og jobskabelse for 8 – 10 udsatte borgere. ”Business & Culture Training”.
Tidsplan
Projektideen kan igangsættes umiddelbart efter en evt. bevilling af midlerne og vil strække sig over en 7 måneders periode.
Målgrupperne
- Ledige
- Virksomheder/organisationer, som ønsker hjælp til at arbejde med CSR
- Virksomheder, der ønsker fokus på cirkulær økonomi/re-cycling og upcycling
Konceptet
I en periode på omkring 7 måneder ønsker Ressourcetanken at udvikle, beskrive og teste en model, der består af 2 søjler:
- Erhvervsenhed
Udvikling og drift af et socialøkonomisk ressourcehotel/genbrugsbyggemarked, hvor der skal etableres samarbejde med lokale håndværkere i.f.t. at aftage byggemateriale, som skal indgå i genbrugsbyggemarkedet. Her er det tanken, at der skal ansættes borgere i praktik og/fleksjob eller ordinær beskæftigelse.
- Mentoring
I forbindelse med etablering af samarbejdet med de lokale håndværkere i forhold til håndtering af byggeaffald, vil
Ressourcetanken have fokus på at finde jobområder til ledige på de pågældende virksomheder.
Sagen behandles i
Forslag
Beskæftigelses- og Integrationsdirektøren foreslår,
at ansøgningen drøftes,
Sagsfremstilling
Den Socialøkonomiske virksomhed Ressourcetanken ansøger om 150.000 kr. i projektmidler til udvikling af tilbud til en helhedsorienteret job- og uddannelsesrettet indsats og jobskabelse for 8 – 10 udsatte borgere. ”Business & Culture Training”
Tidsplan
Projektideen kan igangsættes umiddelbart efter en evt. bevilling af midlerne og vil strække sig over en 7 måneders periode.
Målgrupperne
- Ledige
- Virksomheder/organisationer, som ønsker hjælp til at arbejde med CSR
- Virksomheder, der ønsker fokus på cirkulær økonomi/re-cycling og upcycling
Konceptet
I en periode på omkring 7 måneder ønsker Ressourcetanken at udvikle, beskrive og teste en model, der består af 2 søjler:
- Erhvervsenhed
Udvikling og drift af et socialøkonomisk ressourcehotel/genbrugsbyggemarked, hvor der skal etableres samarbejde med lokale håndværkere i.f.t. at aftage byggemateriale, som skal indgå i genbrugsbyggemarkedet. Her er det tanken, at der skal ansættes borgere i praktik og/fleksjob eller ordinær beskæftigelse.
- Mentoring
I forbindelse med etablering af samarbejdet med de lokale håndværkere i.f.t. håndtering af byggeaffald, vil Ressource Tanken have fokus på at finde jobområder til ledige på de pågældende virksomheder.
Ressource Tanken vil agere mentor for den ledige og gennemføre 2 x 2 timers mentor & kultur og inspirationskursus for de deltagende virksomheder.
Ressource Tanken vil gennemføre et 2 x 4 timers Pit Stop for alle de involverede parter. Pit stoppet gennemføres efter princippet ”Win/win – noget for noget” .
Samspil med renovationsafdelingen og Blue Kolding
Der er ikke indgået aftale med Kolding Kommunes renovationsafdeling. Men Teknikudvalget besluttede på sit møde den 2. maj 2017, at igangsætte en forsøgsordning med at udbyde et mindre antal ressourcepas til mindre virksomheder, iværksættervirksomheder og socialøkonomiske virksomheder. Forsøget vil indebære, at ressourcepas-ejerne får mulighed for at hente materialer til egen produktion eller ideudviklingsprojekter direkte på genbrugspladserne i Kolding Kommune. Forsøget planlægges at starte på Bronzevej til august 2017 og Ressource Tanken vil som socialøkonomisk virksomhed potentielt være i målgruppen for at få et ressourcepas, som vil kunne indgå i deres erhvervsdel.
Blue Kolding (www.bluekolding.dk har fået midler fra Urban Innovation til projekt ”bedre brug af byggeaffald”. På den baggrund har Blue Kolding en del byggeaffald. Der er indgået aftale mellem Blue Kolding og Ressource Tanken om at, Ressource Tanken kan aftage byggeaffald frem til den 1. maj 2019.
Bevilling af projektmidler
Der kan bevilges midler til projekter, hvor der udvikles nye tilbud til udsatte borgere. Tilbuddene skal efterfølgende kunne bruges af Kolding Kommune.
Overordnet set er hele genbrugsmarkedet og recycling et godt område, hvor de mest udsatte borgere har mulighed for at udvikle sig. Ressource Tanken lægger i deres model op til ”noget for noget”, altså at de i forbindelse med deres samarbejde omkring byggeaffald indleder en dialog med den pågældende virksomhed om at motivere og involvere virksomhederne i at finde jobområder, hvor ledige kan komme i beskæftigelse og i samme forbindelse tilbyder Ressource Tanken at være mentor for den ledige.
Kort sagt ønsker Ressource Tanken, i deres virksomhedsrettede indsats, at inspirere virksomhederne til at øge fokus på CSR, rummelighed og samtidig inspirere virksomhederne til at øge deres fokus på cirkulær økonomi og recycling.
Tidsplan
Projektet vil kunne igangsættes umiddelbart efter en evt. bevillig af projektmidler og vil strække sig over en 7 måneders periode.
Økonomi
Der ansøges om 150.000 kr., som primært skal anvendes til projektledelse, beskrivelse, færdigudvikling og pilotaktiviteter i projektet.
Der er udarbejdet et budget, som er på i alt 363.675 kr. og der ansøges op kr. 150.000 kr. og dermed er egenfinansieringen på 213.675 kr.
Beslutning Styregruppen for socialøkonomi den 18-05-2017
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 21-06-2017
Bilag
Sagsnr.: 17/2919
Resumé
I budget 2016 er der medtaget en budgetnote vedrørende muligheden for etablering af 30 boliger til unge med specielle behov på tennishalsgrunden mellem Levisonsvej og Dyrehavegårdsvej.
By- og Udviklingsforvaltningen har været i dialog med AAB i forhold til et muligt projekt på tennishalsgrunden. Drøftelserne med AAB er sket med skelen til de allerede planlagte familieboligprojekter med statsligt grundkapitaltilskud, og det forhold at flygtningetilstrømningen i en periode har været faldende.
Sagen behandles i
Forslag
Den konstituerede By- og Udviklingsdirektør og Senior- og Socialdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning, og
Sagsfremstilling
Af budget 2016 fremgår nedenstående budgetnote:
0.11 – Boliger til unge med særlige behov
”Det pålægges By- og Udviklingsdirektøren i samarbejde med Senior- og Socialdirektøren at tage kontakt til AAB med henblik på at undersøge muligheden for, at AAB køber den gamle tennishalsgrund mellem Levisonsvej og Dyrehavegårdsvej. Arealet anvendes til opførelse af de ca. 30 boliger for unge med specielle behov, der er beskrevet i Senior- og Socialforvaltningens overblik og boligbehov af 20. maj 2016. Projektet skal ses i sammenhæng Kameliahuset og Levisonsvej, hvor AAB er driftsherre. Grundprisen, der i øvrigt skal ses i sammenhæng med det samlede salgsbudget, bruges til hel eller delvis dækning af kommunens grundkapitalindskud”.
Senior- og Socialforvaltningen har foretaget en fornyet vurdering og ser på den baggrund et behov for 16 erstatningsboliger og 21 nye boliger inden for det specialiserede socialområde. De 37 boliger er fordelt på 31 boliger til unge med specielle behov og 6 boliger til ældre med specielle behov. By- og Udviklingsforvaltningen og Senior- og Socialforvaltningen vurderer, at disse 37 boliger, grundet faldende flygtningeantal, kan rummes inden for de aktuelle planer for opførelse af almene familieboliger med statsligt grundkapitaltilskud målrettet flygtninge. Samlet set er det planen, at der opføres ca. 200 nye boliger med statsligt tilskud på 5 forskellige lokaliteter i Kolding by – nærmere bestemt på Gimbel-grunden, Bertram Knudsens Vej, Bredgade, Warmingsgade og Kolding Åpark. Størrelsesmæssigt fordeler boligerne sig med ca. 90 små boliger på under 45 m2, ca. 40 mellemstore boliger på 45-65 m2 og ca. 70 store/almindelige familieboliger på 65-115 m2.
De 37 boliger som handicapområdet efterspørger kan således fordeles på følgende måde:
- 10 små almene familieboliger på under 45m2 til unge med specielle behov på Gimbel-grunden. Optimal beliggenhed i nærheden af Kulturhuset.
- 5 små familieboliger på under 45m2 til unge med specielle behov på Bertram Knudsen Vej. Optimal beliggende i nærheden af Ungdomskollegiet og Skovvænget.
- 6 mellemstørrelses familieboliger på 45-65m2 til ældre med specielle behov på Bertram Knudsens Vej. Optimal beliggenhed i nærheden af Støttecenter Skovvænget og Plejecenter Bertram Knudsens Have.
- 16 små familieboliger på under 45m2 til unge med specielle behov på Bredgade (erstatningsboliger for eksisterende boliger på Gramrolighed som bliver for dyre grundet renovering i afdelingen).
Ovenstående boliger er almindelige almene familieboliger der er kendetegnet ved at være placeret i fysisk nærhed af støttecentre eller andre institutioner med tilknyttet pædagogisk- og/ eller plejepersonale. Målgruppens støttebehov er typisk dækket herved.
Den omtalte målgruppe er i væsentligt omfang personer, der er psykisk udviklingshæmmede. Som det fremgår i bilaget til sagsfremstillingen, vil der fortsat være et uløst behov i forhold til personer med psykiske lidelser i form af housing first boliger, boliger til ældre psykiatriske patienter og unge. Endvidere er der et uløst boligbehov for unge kontanthjælpsmodtagere, ligesom problematikken omkring Hyttebyen fortsat er uløst.
By- og Udviklingsforvaltningen har været i dialog med AAB i forhold til tennishalsgrunden mellem Levisonsvej og Dyrehavegårdsvej. Drøftelserne med AAB er sket med skelen til ovenstående planlagte projekter med statsligt grundkapitaltilskud og det forhold at flygtningetilstrømningen i en periode har været faldende. På den baggrund vurderes det at de i budgetnoten foreslåede boliger kan rummes indenfor de allerede planlagte familieboligprojekter, hvorfor der ikke aktuelt synes at være behov for at opføre yderligere boliger til unge med specielle behov på den gamle tennishalsgrund. Såfremt der senere i forbindelse med udarbejdelsen af den fysisk udviklingsplan for senior- og socialområdet viser sig et fornyet behov, vil indholdet af budgetnoten blive taget op til revision.
Af bilag 1 fremgår en uddybning af ovenstående, ligesom der i øvrigt er medtaget en til budgetnoten relateret problemstilling vedrørende behovet for billige boliger til målgruppen.
Bilag
Sagsnr.: 17/9675
Resumé
På baggrund af drøftelser i Social- og Sundhedsudvalget foreslår formand for Social- og Sundhedsudvalget Lis Ravn Ebbesen, SF, udvalget at pålægge forvaltningen at udarbejde et budgetforslag til et ”Refugium” for psykisk syge på det kommende ”Mentale sundhedshus” Låsbyhøj eller i umiddelbart nærhed. Lis Ravn Ebbesen skriver:
”Et Refugium er et tilflugtssted, hvor man kan søge hvile, hjælp og ro for kaotiske tanker.
Psykisk syge vil ofte selv have en fornemmelse af, hvornår de er på vej ned i et dybt hul eller et kaotisk tankemylder. Ved at kunne ringe døgnet rundt og få hjælp eller i yderste konsekvens få et ophold på et akuttilbud- her kaldt Refugiet - er vi sikker på at vi både ”designer bedre liv” og sparer på sygehusudgifter. Refugiet skal altså udover akutpladser omfatte støtteperson og døgntelefon. De sidste to indsatser i samarbejde med det Mentale sundhedshus”.
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
at der igangsættes en proces, hvor borgere, der ville benytte sig at et refugium/akuttilbud, involveres, så tilbuddet bliver skabt ud fra borgernes behov og ønsker,
at der udarbejdes et konkret ændringsforslag for 2018.
Sagsfremstilling
Et refugium/akuttilbud for sindslidende kan etableres på forskellige måder.
Formålet med tilbuddet vil være at tilbyde hjælp ved akutte kriser døgnet rundt alle ugens dage. Det vil typisk være for borgere i egen bolig, hvor en indlæggelse ikke er nødvendig, eller for at forebygge en eventuel indlæggelse.
Det kan være både et visiteret og et u-visiteret tilbud.
Nogle akuttilbud kan man henvende sig anonymt til, mens man til andre skal være visiteret eller kendt fra tidligere. Det er f.eks. muligt at henvende sig på telefon først, eller at møde op på tilbuddet.
Hvis krisen er af en art, hvor det er behov for overnatning, vil der være x-antal pladser til dette.
Nogle steder bliver akuttilbud også anvendt som en overgang fra udskrivning fra sygehus og overgang tilbage i eget hjem for at skabe tryg overgang.
Støtten på et refugium eller akuttilbud består typisk af krisesamtaler pr. telefon eller ved personligt fremmøde. Det er her muligt, såfremt der er behov, at få udarbejdet en kriseplan og efterfølgende opfølgning på denne.
Nogle tilbyder desuden rådgivende samtaler til f.eks. pårørende, der står i en akut svær situation.
Der er derfor mange måder, hvorpå man kan etablere et refugium eller akuttilbud.
Det vil være mest fordelagtig, hvis refugiet er koblet op på allerede eksisterende organisering.
I Kolding kan det f.eks. være:
Beliggenhed på Marienlund i den fløj, hvor hjemmestøtten hører hjemme i dag, og som bliver tømt, når hjemmestøtten flytter til Låsbyhøj. Her vil det give mening, at tilbuddet er knyttet op på Marienlunds døgnfunktion og at akuttelefonen har sin plads her. Her er allerede en døgnbemanding, hvor personalet er uddannet til at håndtere denne type udfordringer, og ved en mindre opnormering kan der knyttes et refugium/akuttilbud til dette tilbud.
Beliggenhed på Marienlund i den fløj, hvor hjemmestøtten hører hjemme i dag, og som bliver tømt, når hjemmestøtten flytter til Låsbyhøj. Her vil det give mening, at tilbuddet er knyttet op på Marienlunds døgnfunktion og at akuttelefonen har sin plads her. Her er allerede en døgnbemanding, hvor personalet er uddannet til at håndtere denne type udfordringer, og ved en mindre opnormering kan der knyttes et refugium/akuttilbud til dette tilbud.
En anden mulighed er lejlighederne på Stemmegaflen. Her har kommunen i dag lejligheder til rådighed. Lejlighederne ligger tæt på Låsbyhøj, og her vil det give mening at refugiet bliver koblet op på Socialpsykiatriens hjemmestøtte. Dette vil kræve en udvidelse af hjemmestøtten, da de i dag ikke arbejder i aften- og nattetimerne.
De finansielle erfaringer fra Haderslev er en årlig omkostning på ca. 1,2 mio. kr. pr år. Herudover kommer udgifter til etablering, hvilket i Haderslev var 144.000 kr. Dette afhænger dog af, hvor og hvordan man etablerer et tilbud, om det eksempelvis kobles op på noget eksisterende, eller om man skal etablere noget helt nyt.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 21-06-2017
at der udarbejdes et konkret ændringsforslag for 2018,
at der i givet fald iværksættes en proces, hvor borgerne, der vil benytte sig af et refugium/akuttilbud, involveres, så tilbuddet bliver skabt ud fra borgernes behov og ønsker.
Sagsnr.: 17/7667
Resumé
Formand for Social- og Sundhedsudvalget, Lis Ravn Ebbesen (F), fremsender mail af 27. april 2017 med anmodning om optagelse af følgende punkt på dagsordenen i maj måned;
”SF foreslår idræt for udsatte grupper.
Formand for Social- og Sundhedsudvalget Lis Ravn Ebbesen, SF, foreslår udvalget at pålægge forvaltningen at undersøge, hvordan Idræt for alle i højere grad kan benyttes af Senior- og Socialforvaltningens målgrupper med henblik på at sikre mere lighed i sundhed. Og om benyttelsen vil indebære at tilbuddet skal være gratis og dermed kan tildeles på ”recept” fra Sundhedscentret eller om det kræver særskilte hold. Driftsudgifter medtages som et budget forslag”.
Tilføjelse til resumé
Sagen behandles i
Forslag
Senior-og Socialdirektøren foreslår,
at sagen drøftes.
Nyt forslag
Senior-og Socialdirektøren foreslår,
Tilføjelse til sagsfremstilling
Forvaltningen har afdækket, hvordan Idræt for alle kan benyttes af udsatte grupper i Kolding Kommune.
Idræt for alle drives af Kolding Firma Sport i følge samarbejdsaftale med Kolding Kommune. De er åbne overfor et samarbejde om idræt for udsatte.
Det har ikke været muligt at kontakte alle relevante institutioner med henblik på vurdering af, hvor mange borgere der kunne være interesserede i at deltagere i tilbuddet. Derfor er det svært at vurdere, hvor mange der vil deltage i tilbuddet. Bosteder og væresteder i Kolding Kommune er umiddelbart positive overfor ideen om at etablere idræt for udsatte og vil gerne samarbejde omkring et tilbud og om rekrutteringen af deltagere. Overmarksgården og Vækststedet mener, at det cirka vil være relevant for 50 af deres brugere. Folkekøkkenet, Paraplyen og Regnbuen mener, at det vil være et godt tilbud, men der er få borgere, som vil benytte det.
Erfaringer fra andre kommuner, der har lignende tilbud for udsatte borgere, viser, at tilbuddene benyttes, hvis der er målrettede tilbud for disse grupper af borgere. Det er nødvendigt at tilbuddet er målrettet de forskellige grupper, og erfaringerne er, at det er væsentligt at opdele målgrupperne, så deltagere kan relatere sig med hinanden. Selve idrætsaktiviteterne kan stort set være ens.
I etableringen af idræt for udsatte anbefales det, at tilbuddet udvikles på baggrund af en designproces, for at målrette tilbuddet til de forskellige grupper af udsatte borgere. I processen vil muligheden for idræt til udsatte på recept blive undersøgt.
Projektet kan ses som et modelprojekt, da det efterfølgende vil kunne være relevant for andre målgrupper.
Idræt for alle koster 450 kr., pr. halvår. På baggrund af Tandpleje for udsatte vurderes det, at det vil være en barriere for en stor del af de udsatte, hvis de skal betale 450 kr. pr. halvår.
På sigt er der en forventning om at borgere, der deltager, vil få bedre livskvalitet og blive mere aktive, få øget selvværd via samvær og fællesskab med andre. Der er ligeledes en forventning om, at nogle af deltagerne vil få mindre behov for hjælp og støtte på længere sigt. Det foreslås derfor, at projektet og effekten for deltagerne følges med to årlige evalueringer.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 17-05-2017
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 21-06-2017
Sagsnr.: 17/9841
Resumé
Sundhedsområdet er fra 2017 blevet bevilget 100.000 kr. pr. år til initiativer under ”Kultur på recept”. Midlerne foreslås anvendt til et psykiatrikor i Kolding Kommune, da der er evidens for at korsang har en gavnlig effekt for mennesker psykologisk, fysiologisk, kognitivt, socialt og eksistentielt. ”Kultur på recept” er således målrettet sårbare borgere med tilknytning til psykiatrien og kan ses som en forlængelse af ”Kultur på arbejdsmarkedet”, som er en indsats rettet mod ledige og sygemeldte med stress, angst og depression.
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
”Kultur på recept” har til hensigt at etablere et kor i Kolding Kommune for mennesker med tilknytning til psykiatrien, uafhængigt af psykiatrisk(e) diagnose(r). Der er i udgangspunktet ingen øvre deltagergrænse i koret, ligesom der heller ikke er krav om særlige sangmæssige forudsætninger hos deltagerne – alle er velkomne uanset niveau. Projektet sigter mod at nå den mest udsatte gruppe psykisk og socialt med kulturtilbud.
”Kultur på recept” kan ses som et ”sideprojekt” til ”Kultur i arbejde”, der søges midler til på arbejdsmarkedsområdet. I projektet ”Kultur i arbejde” er målgruppen sygemeldte borgere med angst, belastningsreaktion (stress) og / eller let til moderat depression (primært sygedagpenge- og jobafklaringsborgere, sekundært kontanthjælpsmodtagere og ressourceforløbsborgere).
Der er en forventning om, at deltagerne i ”Kultur på recept” vil få en oplevelse af øget handlekraft – empowerment, om man vil – der forhåbentligt på sigt kan gøre den enkelte i stand til i højere grad at handle i eget liv og dermed blive mere uafhængig af kommunens hjælp.
Koret har forventet opstart i august 2017, og der er afsat 100.000 kr. om året til projektet. I efteråret 2017 vil koret mødes to forskellige steder i Kolding Kommune, i Kolding centrum og i Vamdrup.
Koret varetages af to musikterapeuter, der har erfaring med at arbejde musikterapeutisk med målgruppen. Den konkrete metode vil gradvist blive videreudviklet undervejs med udgangspunkt i, hvad der vurderes hensigtsmæssigt, og hvad gruppen profiterer af.
Deltagelse i koret kan give borgerne et meningsfuldt fællesskab med andre, som baserer sig på selve koraktiviteten, og som ikke drejer sig om borgernes diagnose eller udfordringer.
At deltage i meningsfulde aktiviteter og indgå i sociale fællesskaber er noget, alle mennesker har brug for, og det kan fremme mental sundhed – uanset om man er ramt af psykisk sygdom eller ej. Baseret på forskning i både mental sundhed og musikterapi er det forventningen, at deltagelse i koraktiviteten kan øge borgerens oplevelse af egen formåen og af at kunne håndtere og klare dagligdagens udfordringer. Deltagelsen i koret vil kunne give borgeren en oplevelse af mening i tilværelsen, ligesom det at have noget, man skal, kan hjælpe til at skabe struktur i hverdagen og bidrage til at styrke borgerens netværk og bryde med social isolation.
Der foretages evaluering minimum to gange om året. Evalueringen vil måle på bl.a. borgernes selvoplevede livskvalitet, aktivitetsniveau og evne til at deltage i sociale relationer og fællesskaber.
Sagsnr.: 15/10705
Resumé
Etape 2 af Sundhedscenter Kolding kommer til at indeholde Døgnrehabilitering Kolding, tandregulering, specialtandpleje, omsorgstandpleje samt genoptræningslokaler til voksne borgere med erhvervet hjerneskade.
Udvidelsen blev påbegyndt medio 2016 og byggeriet forventes at stå færdig i december 2017.
Sagen behandles i
Forslag
at orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Første etape af sundhedscentret på 3.500 m2 stod færdigt den 1. januar 2015 og rummer afdelingerne Træning og rehabilitering, Sundhedsplejen og Sundhedsfremme og forebyggelse samt et patientkontor til lokale patientforeninger.
Sundhedscenter Kolding udvides med 4.500 m2 i etape 2. Entreprenørvirksomheden Hoffmann A/S forestår byggeriet i samarbejde med tegnestuen GPP Arkitekter A/S og ingeniørfirmaet Alectia, der også byggede etape 1.
Etape 2 af Sundhedscenter Kolding kommer til at indeholde døgnrehabiliteringscenter, tandregulering, specialtandpleje, omsorgstandpleje samt genoptræningslokaler til voksne borgere med erhvervet hjerneskade.
Udvidelsen blev påbegyndt medio 2016 og forventes færdig i december 2017.
Med færdiggørelsen af etape 2 af Sundhedscenter Kolding vil borgerne få én indgang til det kommunale sundhedsvæsen.
Sagsnr.: 13/22803
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Home-Start er et nøje defineret koncept for frivillig hjælp, støtte, venskab og praktisk hjælp til småbørnsfamilier med børn under 7 år, der er under pres.
Støtten ydes af frivillige forældre eller voksne med anden erfaring i forhold til børn og børnefamilier. Den ydes i hjemmet, hvor familiens vanskeligheder er, og hvor deres værdighed og integritet kan respekteres og beskyttes. Støtten udføres som hjælp til selvhjælp, inspireret af empowerment-tanken.
Home-Start er en del at et internationalt netværk, der blev grundlagt i England for 35 år siden. Home-Start er et certificeret og velafprøvet program, der med stor succes har kørt i en række lande. I øjeblikket er det etableret i 20 lande over hele verden, og er på vej flere andre steder.
I Danmark er hovedorganisationen i Svendborg, og der er etableret 10 lokalafdelinger spredt ud i landet, og der arbejdes i øjeblikket i en række andre kommuner på at komme i gang.
Home-Start er uafhængig af politiske, religiøse og økonomiske interesser og bygger på et humanistisk/interaktionistisk værdigrundlag.
Home-Start har ansvar for uddannelse af frivillige, koordinering og opfølgning af indsatsen, samt uddannelse og støtte til den lokale koordinator.
Kolding Kommune indgik partnerskabsaftalen med Home-Start den 1. april 2014, og pr. 1. juni 2014 blev der ansat en koordinator på deltid. Koordinatoren vil pr. 1. januar 2016 blive ansat på fuldtid.
I 2016 havde Home-Start Kolding været inde over 68 familier, hvor der var 132 børn.
Der er mange forskellige typer familier med i Home-Start. Størstedelen er mødre på barsel, som pga. manglende netværk har det svært. 8 familier, hvor manden er selvstændig erhvervsdrivende, og hvor det påvirker familierne. Men der er også familier med komplekse problemstillinger, hvor kommunen har iværksat initiativer, og andre familier, hvor udfordringerne er store, dog uden at børnenes trivsel er truet.
Familierne har typisk nedenstående udfordringer:
- Enlige forældre
- Tvillingefamilier
- Sygdom/psykiske diagnoser
- Familier med 4 børn
For mellem 70% og 80% af familierne gælder desuden, at de mangler netværk. 26 % af familierne er i kontakt med Familierådgivningen.
Sagsnr.: 16/18979
Resumé
Oplægget om betydningen af mere komplekse udskrivningsforløb i Kolding Kommune skal ses i sammenhæng med notat omhandlende opgaveglidning mellem region og kommune, behandlet i Social- og Sundhedsudvalget den 16. november 2016 og Seniorudvalget den 7. december 2016. Notatet om opgaveglidning – betydning af mere komplekse udskrivningsforløb for Kolding Kommune, indgik i Seniorudvalgets punkt om godkendelse af budgetbidrag 2018 for seniorpolitik.
Seniorudvalget vedtog den 5. april 2016, at forvaltningen skulle udarbejde et oplæg til behandling i udvalget omkring betydningen af mere komplekse udskrivelsesforløb for Kolding Kommune.
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Udgifterne til aktivitetsbestemt medfinansiering udviser fortsat en faldende tendens. Udviklingen kan blandt mange andre faktorer henføres til opgaveglidning til kommunen og til den forebyggende indsats i hjemmesygeplejen og den patientrettede forebyggelse og genoptræningsindsatsen i afdeling for Sundhed og Træning i Kolding Kommune.
Opgaveglidningen giver sig udslag i accelererede udskrivningsforløb, hvor patienterne er indlagt i kortere tid. Det mærkes i kommunen, hvor opgaver, der tidligere blev løst på sygehusene bliver flere og flere. Konsekvenserne heraf afspejler sig generelt på hele driftsområdet under Senior- og Sundhed i Kolding Kommune. Her opleves, at samtidig med, at borgere udskrives tidligere fra sygehuset bliver forløbene mere komplekse, især i.f.t pleje, fortsat behandling og koordinering af indsatsen. De specialiserede sygeplejerskefaglige opgaver som f.eks. hjemmedialyse, kompleks sårbehandling, præ- og postoperative opgaver samt flere og nye opgaver indenfor medicin og øget specialdiæter til borgerne. Endvidere afspejler det sig i en stigning i antallet af borgere, der henvises til genoptræning og en øget opgavemængde på plejecentrene. Hjælpemiddelområdet er ligeledes påvirket af ændringerne, da borgerne ofte ikke er færdigtrænede når hjælpemidlerne hjemkaldes af sygehuset.
Bilag
Sagsnr.: 17/9772
Resumé
Tilføjelse til resumé
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår
Sagsfremstilling
Region Syddanmarks Sundhedsplan giver et indblik i regionens sundhedsplanlægning, prioriteringer og fokusområder.
Ifølge Sundhedsloven skal regionsrådet udarbejde en samlet plan for tilrettelæggelsen af regionens virksomhed på sundhedsområdet. Sundhedsplanen sætter den overordnede kurs for regionens sundhedsvæsen med udgangspunkt i Region Syddanmarks pejlemærker og de 8 nationale mål, der er formuleret på sundhedsområdet. Dertil indeholder sundhedsplanen en beskrivelse af regionens samlede opgavevaretagelse i form af planer, strategier, politikker og aftaler på sundhedsområdet.
Sundhedsplanen lægger op til, at der årligt vil foregå en udvælgelse af indsatser og prioriteringer på sundhedsområdet i Region Syddanmark på baggrund af status for indsatserne.
Bilag
Sagsnr.: 10/24465
Resumé
Kommunerne skal ifølge Lov om Patientsikkerhed i Sundhedsvæsenet rapportere utilsigtede hændelser i forbindelse med sundhedsfaglige ydelser.
Status for rapportering af utilsigtede hændelser for Kolding Kommune er, at der i 2016 er blevet rapporteret flere utilsigtede hændelser end året før. Stigningen skal ikke tolkes som en stigning i antallet af fejl, men som et udtryk for en kulturændring blandt sundhedspersonalet.
I 2016 har der været fokus på rapportering af utilsigtede hændelser i forbindelse med falduheld og medicinering.
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
at årsrapporten godkendes,
at Social- og Sundhedsudvalget drøfter om de er enige i de nævnte fokuspunkter i rapporten for 2017.
Sagsfremstilling
Formålet med at registrere utilsigtede hændelser er at understøtte patientsikkerheden ved at indsamle, analysere og formidle viden om utilsigtede hændelser og dermed skabe en systematisk læring.
Arbejdet med rapportering af utilsigtede hændelser er med til at give et overblik over de risikoområder, der er i forhold til patientsikkerhed. Ved at medarbejderne rapporterer utilsigtede hændelser i forbindelse med deres daglige arbejde er det muligt at få belyst, hvor der kan sættes ind for at højne sikkerheden for borgerne.
Rapporteringssystemet er ikke-sanktionerende, og et af de bærende principper i patientsikkerhedsordningen bygger på forståelsen af, at fejl ikke kan undgås, og at det er menneskeligt at fejle.
En utilsigtet hændelse er karakteriseret ved: 1) hændelsen ikke skyldes patientens sygdom, 2) hændelsen er skadevoldende eller kunne være skadevoldende og 3) hændelsen forekommer i forbindelse med behandling eller sundhedsfaglig virksomhed.
Status for rapportering af utilsigtede hændelser for Kolding Kommune er, at der i 2016 er blevet rapporteret flere utilsigtede hændelser end de foregående år. En stigning i antallet af indrapporterede utilsigtede hændelser kan være et udtryk for en kulturændring blandt sundhedspersonalet, og skal således ikke tolkes som et udtryk for, at der er sket en stigning i antallet af fejl.
Resultater fra årsrapporten 2016
Der er blevet rapporteret 2.711 utilsigtede hændelser i 2016.
Størstedelen af de rapporterede hændelser omhandler medicinering samt patientuheld.
Andelen af utilsigtede hændelser med alvorlighedsgraden ’Ingen skade’ for Kolding Kommune svarer til den nationale andel på to tredjedele af alle rapporterede utilsigtede hændelser.
Andelene af utilsigtede hændelser med alvorlighedsgraderne ’Moderat’ og ’Alvorlig’ er meget lave, og svarer til andelen for 2015.
Der er rapporteret flest hændelser med hændelsessted i plejeboliger, og den næststørste gruppe er hjemmeplejen. At der er rapporteret flest utilsigtede hændelser her er ikke ensbetydende med, at der sker flere utilsigtede hændelser i plejeboliger end andre kommunale hændelsessteder, blot at der her rapporteres flest.
I 2017 ønsker styregruppen for utilsigtede hændelser på baggrund af årsrapporten, at der skal være fokus på følgende områder i forhold til arbejdet med tilsigtede hændelser:
- Sagsbehandlerne skal have fokus på den gode analyse og handlingsplan med henblik på at skabe læring
- Generel fokus på vidensdeling om gode forebyggelsesindsatser på tværs af områder
- Sektorovergange
- Rapportering fra private leverandører
Bilag
Sagsnr.: 17/9804
Resumé
Orienteringen omhandler afgørelser, der er påklaget til Ankenævnet for Patienterstatningen, og hvor Ankenævnet har truffet afgørelse i sagen i 2016.
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Kolding Kommune træffer på det sundhedsfaglige område en række forskellige afgørelser i sager om tildeling af ydelser til borgere.
Afgørelserne kan som hovedregel påklages til Styrelsen for Patientsikkerhed, der er en samlet indgang for borgere, der ønsker at klage over en sundhedsfaglig ydelse eller søger om erstatning.
Klager omhandlende den sundhedsfaglige behandling og brud på borgerens rettigheder som patient behandles af Styrelsen for Patientsikkerhed, mens klager omhandlende erstatning for behandlingsskader og lægemiddelskaber videresendes og behandles af Patienterstatningen.
Hvis borgeren er utilfreds med Patienterstatningens afgørelse, kan borgeren klage til Ankenævnet for Patienterstatningen.
Styrelsen for Patientsikkerhed behandler ikke klager over serviceniveauet f.eks. en sundhedspersons adfærd, rengøring og ventetid.
Klagesager 2016:
Bilag
Sagsnr.: 17/5485
Resumé
Klagesager på det sociale område, som er afsluttet af ankeinstansen i 2016.
Sagen behandles i
Forslag
at orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Kolding Kommune træffer på det sociale område en række forskellige afgørelser i sager om tildeling af ydelser til borgere. Afgørelserne kan som hovedregel påklages til Ankestyrelsen.
Efter retssikkerhedslovens § 68, stk. 2 kan Ankestyrelsen afgøre klagesager på følgende måder:
- Ankestyrelsen stadfæster den afgørelse, Kolding kommune har truffet, dvs. at Ankestyrelsen er enig i kommunens afgørelse.
- Ankestyrelsen ændrer den afgørelse, Kolding Kommune har truffet, dvs. at kommunens afgørelse erstattes af en ny afgørelse truffet af Ankestyrelsen.
- Ankestyrelsen hjemviser sagen til fornyet behandling i Kolding Kommune, dvs. sagen bliver sendt tilbage til kommunen, hvor den skal behandles igen, og der skal træffes en ny afgørelse. Hjemvisning anvendes ofte i tilfælde, hvor sagsbehandlingen i kommunen har været mangelfuld, eksempelvis hvis der mangler væsentlige oplysninger. Kommunen kan godt nå frem til samme afgørelse som i første omgang, når de nye oplysninger er indhentet.
- Ankestyrelsen afviser at behandle klagen, dvs. at der ikke er grundlag for at behandle klagen, hvis klagefristen er overskredet, Ankestyrelsen ikke er rette myndighed eller klageren ikke er klageberettiget.
En påklaget afgørelse kan også afsluttes ved, at Kolding Kommune giver borgeren fuldt ud medhold ved den lovpligtige genvurdering. I de tilfælde sendes sagen ikke videre til Ankestyrelsen.
Det bemærkes, at der altid vil være et vist antal sager, som bliver ændret af Ankestyrelsen, jf. nr. 2, da den sociale lovgivning indeholder gråzoner, hvor retsgrundlaget er uklart på forhånd, eksempelvis på grund af ny eller ændret lovgivning, eller at der i øvrigt mangler praksis på området. Når disse tvivlstilfælde bliver forelagt Ankestyrelsen, vil der ind i mellem være sager, hvor Kolding Kommunes afgørelser bliver ændret.
Afgørelserne fra Ankestyrelsen bliver fulgt nøje af afdelingerne således, at det er muligt hurtigt at reagere på antallet af ændrede og hjemviste sager. Såfremt antallet af ændrede sager, hjemviste sager eller sager ændret ved genvurdering er meget højt vil Retssikkerhedsafdelingen kunne inddrages med henblik på en nærmere undersøgelse af det berørte område.
Afgørelserne er opgjort ud fra afdelingerne:
1. Familierådgivningen
2. Hjælpemiddelafdelingen
3. Psykiatrirådgivningen
4. Handicaprådgivningen
Ad 1)
I Familierådgivningen træffes der en række afgørelser efter serviceloven. Der er f.eks. tale om afgørelser vedrørende: Fastsættelse af egenbetaling i forbindelse med, at børn og unge er anbragt uden for hjemmet, samværsafgørelser vedrørende børn anbragt uden for hjemmet, iværksættelse af børnefaglig undersøgelse, efterværn til unge, aflastningsordninger eller andre lignende foranstaltninger og forebyggende foranstaltninger som fx betaling af kontingent til fritidsinteresser samt kost- og efterskoleophold.
Familierådgivningen behandler også sager vedrørende anbringelse af børn og unge uden for hjemmet uden samtykke. Afgørelserne kan påklages til Ankestyrelsen og til retten. Kompetencen til at træffe afgørelse i disse sager er efter lovgivningen tillagt børn- og ungeudvalget. Da børn og unge-udvalget er tillagt en selvstændig kompetence, indgår disse sager ikke af denne oversigt, men registreres særskilt i Familierådgivningen.
Afgjorte klagesager på Familieområdet fordelte sig således i 2016 og 2015:
| | Antal 2016 | Andel 2016 | Antal 2015 | Andel 2015 |
| Ændret ved genvurdering i afdelingen | 0 | 0 % | 0 | 0 % |
| Kommunens afgørelse stadfæstet | 16 | 59,2 % | 23 | 79,3 % |
| Sagen hjemvist | 8 | 29,6 % | 5 | 17,3 % |
| Kommunens afgørelse ændret af ankestyrelsen | 3 | 11,2 % | 1 | 3,4 % |
| Sager afvist af Ankestyrelsen | 0 | 0 % | 0 | 0 % |
| Ialt | 27 | 100 % | 29 | 100 % |
Der ses i 2016 at være en svag stigning i antallet af hjemviste og ændrede afgørelser, truffet af ankestyrelsen. Stigningen i hjemviste sager skyldes ifølge afdelingen, at det opleves, at Ankestyrelsen stiller højere krav end tidligere til indhentning af oplysninger i forbindelse med afgørelserne. Sager hjemvises således til fornyet behandling med oplysning om, hvad afdelingen yderligere skal belyse inden ny afgørelse træffes. Afdelingen søger løbende at drage læring af de sager, som hjemvises eller ændres i Ankestyrelsen.
Ad 2)
Hjælpemiddelafdelingen behandler ansøgninger om hjælpemidler, forbrugsgoder, boligændringer og handicapbiler mv. på servicelovens område.
Afgjorte klagesager fordelte sig således i 2016 og 2015:
| Afgørelse | Antal 2016 | Andel 2016 | Antal 2015 | Andel 2015 |
| Afgørelse ændret ved genvurderingen i afdelingen | 6 | 5 % | 7 | 8% |
| Kommunens afgørelse stadfæstet af Ankestyrelsen | 66 | 61 % | 59 | 70% |
| Sagen hjemvist af Ankestyrelsen | 17 | 16 % | 5 | 6% |
| Kommunens afgørelse ændret af Ankestyrelsen | 10 | 9% | 6 | 7% |
| Annulleret | 4 | 4% | 4 | 5% |
| Sagen afvist af Ankestyrelsen | 5 | 5% | 3 | 4% |
| I alt | 108 | 100% | 84 | 100% |
De 6 sager, som er ændret ved genvurdering i afdelingen, har Hjælpemiddelafdelingen typisk ændret, fordi der er kommet nye oplysninger i forbindelse med anken.
66 klagesager er stadfæstet i Ankestyrelsen. De stadfæstede afgørelser er en blanding af de forskellige sager på familieafdelingens myndighedsområde.
Ud af de 108 sager, er 17 sager hjemvist fra Ankestyrelsen. Sagerne er hjemvist, fordi der ikke har været indhentet tilstrækkelige oplysninger. Det bemærkes i den forbindelse, at Ankestyrelsen er begyndt at stille strengere krav til sagernes oplysning og afgørelsernes beskrivelser og begrundelser.
Hjælpemiddelafdelingen søger hele tiden at drage læring af disse sager og afdelingen er bl.a. begyndt at indhente flere statusattester fra læger på baggrund af Ankestyrelsens nye praksis.
De 17 hjemviste sager fordeler sig på følgende sagstyper:
8 sager om kropsbårne hjælpemidler
4 sager om udlåns hjælpemidler
4 sager om biler
1 sag om synshjælpemidler
Ud af de 108 sager er 10 sager ændret af Ankestyrelsen. Ankestyrelsen har været uenig i Kommunens skøn. Hjælpemiddelafdelingen inddrager principperne i disse afgørelser i alle fremtidige sager, der har samme karakter.
De 10 sager, som Ankestyrelsen har ændret, fordeler sig som følger:
4 sager om kropsbårne hjælpemidler
1 sag om udlåns hjælpemidler
4 sager om biler
1 sag om synshjælpemidler
De afviste sager er afvist, fordi der er klaget for sent. Annullerede sager er sager, som klager har trukket tilbage.
I øvrigt tilføjes, at afdelingen modtog 11.296 ansøgninger i 2016. Tallet dækker både ansøgninger efter serviceloven og ansøgninger om arbejdsmiljøhjælpemidler. Det er ikke muligt at udskille, hvor mange ansøgninger, der er modtaget efter serviceloven, men det udgør langt hovedparten. En ansøgning kan indeholde ansøgninger på flere forskellige ydelser, f.eks. flere typer af hjælpemidler.
Antallet af klager i 2013 var 119 og i 2014 111 klager, hvorfor 108 klager i 2016 ikke udgør nogen stigning i forhold til det normale leje for antallet af klager i afdelingen.
Ad 3)
Psykiatrirådgivningen behandler ansøgninger inden for servicelovens område, eksempelvis vedrørende social pædagogisk støtte og ophold i botilbud.
Ad 3)
Psykiatrirådgivningen behandler ansøgninger inden for servicelovens område, eksempelvis vedrørende social pædagogisk støtte og ophold i botilbud.
Afgjorte klagesager fordelte sig således i 2016, idet tilføjes at der ikke var nogle klagesager i 2015:
| | Antal 2016 | Andel 2016 |
| Afgørelse ændret ved genvurdering | 0 | 0% |
| Kommunens afgørelse stadfæstet | 1 | 100% |
| Sagen hjemvist | 0 | 0% |
| Kommunens afgørelse ophæves/ændres | 0 | 0% |
| Sager afvist af Ankestyrelsen | 0 | 0% |
| Sager tilbagetrukket af borger | 0 | 0% |
| Ialt | 1 | 100% |
Ad 4)
Handicaprådgivningen behandler ansøgninger efter serviceloven om ydelser til børn og voksne med handicap. I forhold til børn og unge behandles ansøgninger om retten til merudgiftsydelse, tabt arbejdsfortjeneste og aflastning m.v. I forhold til voksne vedrører afgørelserne bostøtte i eget hjem, botilbud og merudgifter m.v.
Børnehandicap:
Afgjorte klagesager fordelte sig således i 2016 og 2015:
| | Antal 2016 | Andel 2016 | Antal 2015 | Andel 2015 |
| Ændret ved genvurdering | 0 | 0 % | 0 | 0 |
| Kommunens afgørelse stadfæstet | 19,5 | 60,94 % | 21,5 | 74 % |
| Sagen hjemvist | 7,5 | 23,44 % | 5,5 | 19 % |
| Kommunens afgørelse ændret | 4 | 12,5 % | 2 | 7 % |
| Sagen afvist af Ankestyrelsen | 1 | 3,13 % | 0 | 0 % |
| I alt | 32 | 100 % | 29 | 100 % |
En sag der delvist er blevet stadfæstet, delvist hjemvist eller delvist ændret tæller forholdsmæssigt i hver opgørelse.
Afgjorte klagesager fordelte sig således i 2016 og 2015:
| | Antal 2016 | Andel 2016 | Antal 2015 | Andel 2015 |
| Ændret ved genvurdering | 0 | 0% | 0 | 0% |
| Kommunens afgørelse stadfæstet | 10,5 | 50% | 6 | 75% |
| Sagen hjemvist | 7,5 | 35,72% | 2 | 25% |
| Kommunens afgørelse ændret | 1 | 4,76% | 0 | 0% |
| Sagen afvist af Ankestyrelsen | 2 | 9,52% | 0 | 0% |
| I alt | 21 | 100% | 8 | 100% |
En sag der delvist er blevet stadfæstet, delvist hjemvist eller delvist ændret tæller forholdsmæssigt i hver opgørelse.
Afdelingen yder en løbende indsats til ca. 1.000 borgere.
Der har i 2016 været en stigning af klagesager på voksenområdet og hjemvisninger i forhold til 2015. En del af stigningen af klagesager og hjemvisninger på voksenområdet skyldes, at Ankestyrelsen har udsendt principafgørelser, som ændrer hidtidig praksis særligt på merudgiftsområdet, jf. servicelovens § 100. Praksisændringen vedrører en skærpelse af kommunens pligt til at oplyse sagerne i form af statusattest hos praktiserende læge. Afdelingen indhenter på den baggrund nu statusattest i overensstemmelse med Ankestyrelsens ændrede praksis.
I øvrigt tilføjes, at klagesagerne fordeler sig bredt set ud over de paragrafområder, som afdelingen administrerer.
Sagsnr.: 17/8424
Resumé
På det sociale område skal sagsbehandlingstider offentliggøres.
I sager hvor en borger kan søge om hjælp, skal det således fastsættes, hvor lang tid der må gå, før der foreligger en afgørelse.
Oplysninger om de aktuelle sagsbehandlingstider for Familierådgivningen, Handicaprådgivningen, Hjælpemiddelafdelingen, Misbrugscenteret og Psykiatrirådgivningen er indsamlet med henblik på at fristernes længde vurderes og fastsættes.
Sagen behandles i
Social- og Sundhedsudvalget, Handicaprådet (høring).
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
at sagsbehandlingstiderne fastsættes som foreslået i vedlagte bilag,
Sagsfremstilling
Sagsbehandlingstiderne skal iht. Retssikkerhedsloven § 3, stk. 2 og Retssikkerhedsbekendtgørelsen § 1, stk. 1 offentliggøres, når Kolding Kommune behandler og træffer afgørelse efter Lov om Social Service.
Det fremgår af lovbemærkningerne til Retssikkerhedsloven, at Byrådet som kommunens øverst organ har det politiske lederansvar samt ret og pligt til at tage ansvar for at planlægge og prioritere kommunens serviceniveau, og at Byrådet derfor har pligt til at fastsætte frister for sagsbehandlingen på de enkelte sagsområder.
Byrådet skal således på de enkelte sagsområder fastsætte og offentliggøre generelle frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning til at der er truffet afgørelse i sagen. Hvis fristen ikke overholdes i en konkret sag, skal ansøgeren have skriftlig besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse.
Byrådet skal offentliggøre de fastsatte sagsbehandlingsfrister, og det er overladt til Byrådet at beslutte, hvordan offentliggørelsen skal ske.
Afdelingerne har angivet de aktuelle sagsbehandlingsfrister.
Fristerne svarer til den tid, der i praksis går med at behandle 80-90 % af den pågældende sagstyper. Der vedlægges en oversigt over de seneste godkendte sagsbehandlingsfrister. Sagsbehandlingstiderne er uændrede i forhold til maj måned 2016.
Vedrørende Handicaprådgivningen er der oplyst sagsbehandlingstiden for yderligere to området. Det drejer sig om aflastning til ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende (§ 84) og kontaktpersoner til personer, som er døvblinde (servicelovens § 98).
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 21-06-2017
Godkendt.
Bilag
Sagsnr.: 17/6247
Resumé
Næstformand i Social- og Sundhedsudvalget Trille Nikolajsen (V) fremsender mail den 12. marts 2017 med anmodning om optagelse af punkt på dagsordenen til april mødet.
”Ankestyrelsen har i december 2016 gennemført en undersøgelse af forskelle i antallet af underretninger blandt landets kommuner.
Ankestyrelsen har lavet denne undersøgelse, for at give et større vidensgrundlag om underretninger samt se på årsagerne til, at der er forskel på antallet af underretninger i de enkelte kommuner.
På baggrund af Ankestyrelsens undersøgelse af kommunale forskelle i antallet af underretninger, anmoder Trille Nikolajsen på vegne af Venstre om at få følgende belyst:
- Undersøgelsen peger på at er der forskel på underretninger. I nogle kommuner defineres en meget stor del af kommunikationen omkring udsatte børn og unge og de problemer de har som underretninger, mens man i andre kommuner ikke nødvendigvis registrerer al kommunikation om bekymringer eller problemer som underretninger. Hvordan defineres en underretning i Kolding Kommune?
- Forskellen i antallet af underretninger i de enkelte kommuner, er blandt andet påvirket af, hvorvidt der har været ledelsesmæssigt fokus på underretninger som redskab. Hvordan anvender Kolding kommunen underretninger som et redskab?
- Kolding kommune ligger højt, sammenlignet med de andre kommuner, når det gælder antal af underretninger i alt. Ligeledes ligger Kolding Kommune højt i statistikken, der viser at der er børn hvor der er lavet mange underretninger på det enkelte barn. Her ønskes en redegørelse på hvorfor Kolding kommune ligger så højt i antal, samt hvorfor der skal laves så mange underretninger på et enkelt barn?
En drøftelse af hvordan vi i Kolding kommune, kan anvende underretninger på bedst mulig måde, til at fremme udsatte børn og unges trivsel?”
Punktet blev udsat på Social- og Sundhedsudvalgets møde, den 17. maj 2017.
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Kolding Kommune definerer en underretning med udgangspunkt i Ankestyrelsens betegnelse. En underretning betegnes af Ankestyrelsen som en henvendelse, der indeholder en bekymring for et barns eller en ungs sundhed og udvikling. Senior- og Socialforvaltningen er forpligtet til, senest 24 timer efter underretningen er modtaget, at vurderer om barnets eller den unges sundhed eller udvikling er i fare, og om der derfor er behov for at iværksætte akutte foranstaltninger overfor barnet eller den unge.
En underretning kan være en oplysning om bekymring fra en fagperson eller en privat borger. Der er ingen krav til formen på en underretning. Der kan underrettes telefonisk eller skriftligt. Der kan også underrettes anonymt.
Familierådgivningen kan modtage underretninger fra f.eks.:
• Barnet eller den unge selv
• Indehavere af forældremyndigheden
• Biologiske forælder, der ikke har del i forældremyndigheden
• Familien eller andre i husstanden
• Personer i nærmiljøet
• Støtteperson
• Dag- eller fritidstilbud
• Skole
• Pædagogisk-psykologisk rådgivning
• Kommunal sundhedspleje
• Sundhedsvæsenet i øvrigt
• Aflastnings- eller plejefamilie
• Politi og/eller domstol
• Krisecentre
• Opholdssteder eller døgninstitutioner
• Anden kommune
• Forvaltningen selv
Familierådgivningens forpligtigelse er at sørge for, at samtlige underretninger, som modtages, vurderes systematisk og rettidigt. Der skal foretages en central registrering af underretningerne. Kommunerne har pligt til at indberette oplysninger om modtagne underretninger til Ankestyrelsen.
Systematiseret arbejde med underretninger har stor fokus i Kolding Kommune. Alle henvendelser/oplysninger, som kan give anledning til at antage, at et barn eller en unge trænger til særlig støtte i form af en foranstaltning skal behandles som en underretning.
I den situation, hvor en rådgiver i Familierådgivningen under en åben anonym rådgivning med en forældre vurderer, at der kan være behov for særlig støtte, hvilket den pågældende forældre er enig i, oprettes en sag, der indgår som en underretningssag fra enten en forældre eller rådgiveren selv.
Familierådgivningen vurderer og registrere samtlige indkomne underretninger inden for 24 timer. Er det første underretning anvender Familierådgivningen underretningen som redskab i forhold til at vurderer, om der skal tilbydes en forebyggende indsats, eller om der skal iværksættes af en børnefaglig undersøgelse. Undersøgelsen er en nærmere redegørelse om, barnet/den unge har udækkede behov, hvor der er grundlag for iværksættelse af en foranstaltning.
En underretning i en eksisterende sag bruges som redskab til, at vurderer om indsatsen i en eksisterende sag er fyldestgørende for at sikre barnets/den unges sundhed, udvikling og trivsel. Ved første vurdering inden for 24 timer, handler det om at vurderer om der er akutte forhold der skal handles på omgående. Er dette ikke tilfældet sendes underretningen til rådgiver, og der skal foretages en ”second opinion”. Det betyder, at der er ekstra sikkerhed på barnet/den unge, og at rådgiveren sammen med andre fagprofessionelle vurderer beslutningen om fastholdelse eller eventuelle ændring af foranstaltningen.
Familierådgivningen er opmærksomme på at det kan være en voldsom oplevelse for forældre og børn/unge hvis en underretning giver anledning til akut handling i form af samtale eller hjemmebesøg. I de tilfælde hvor samtalerne ikke giver anledning til yderligere fra familierådgivningen, er proceduren at familien orienteres herom og at medarbejderen udleverer sit kort med kontaktoplysninger og anmoder familien om at rette henvendelse ved yderligere spørgsmål. Vi har rettet opmærksomheden mod at dette i nogle tilfælde ikke er nok og at vi kan efterlade familierne tilbage i en svær familiesituation hvor de ikke er i stand til at tage kontakt. Fremadrettet vil familierådgivningen i sådanne sager ud over at give kontaktoplysninger også oplyse, at familierådgivningen vil tage kontakt til familien indenfor en uge, for at sikre hele familiens trivsel.
Familierådgivningen er opmærksomme på at det kan være en voldsom oplevelse for forældre og børn/unge hvis en underretning giver anledning til akut handling i form af samtale eller hjemmebesøg. I de tilfælde hvor samtalerne ikke giver anledning til yderligere fra familierådgivningen, er proceduren at familien orienteres herom og at medarbejderen udleverer sit kort med kontaktoplysninger og anmoder familien om at rette henvendelse ved yderligere spørgsmål. Vi har rettet opmærksomheden mod at dette i nogle tilfælde ikke er nok og at vi kan efterlade familierne tilbage i en svær familiesituation hvor de ikke er i stand til at tage kontakt. Fremadrettet vil familierådgivningen i sådanne sager ud over at give kontaktoplysninger også oplyse, at familierådgivningen vil tage kontakt til familien indenfor en uge, for at sikre hele familiens trivsel.
Familierådgivningens systematiske håndtering af underretninger sikrer, at alle de børn og unge, der underrettes om, bliver fagligt vurderet, med udgangspunktet i, at sikre barnets/den unges sundhed, trivsel og udvikling, så barnet/den unge så vidt muligt kan komme tilbage til at fungerer i almenområdet.
I Kolding Kommune har er der et meget stort fokus på, og ønske om, at alle underretninger bliver registreret. Alle henvendelser vedrørende bekymringer for børn og unge betragtes som underretninger. Det er blandt andet også årsagen til, at der i nogle igangværende sager indgår og registreres flere underretninger. Nogle af disse underretninger kan handle om, at omverdenen ikke er enige i de foranstaltninger, der iværksættes. Her sikres det iværksatte ved en genvurdering af indsatsen, hvor fokus hele tiden er på, om der ses udvikling i den eksisterende foranstaltning. I andre sager hvor der kommer flere underretninger drejer det sig typisk om komplicerede skilsmissesager hvor forældrene underretter omkring den anden part.
Der ses store forskelle i antallet af underretninger i landets kommuner, og det er der flere forklaringer på. I nogle kommuner er der ikke en struktureret håndtering af underretninger på samme måde som i Kolding. Andre kommuner bruger forebyggelsesenheder til at drøfte bekymringer, fra eksempelvis skoler og daginstitutioner, og håndtering heraf før der sendes en underretning.
I Kolding kommune sker underretninger på daginstitutions- og skoleområdet via den stedlige dagtilbuds- eller skoleledelse og direkte til Familierådgivningen. Det vil sige, at medarbejderen som oplever bekymringen går til sin leder, som foretager underretningen. Ved tvivlsspørgsmål i forhold til underretninger benytter daginstitutioner og skoler sig af sparring med konsulenter i Børne- og Uddannelsesforvaltningen samt skole- eller daginstitutionssocialrådgiverne.
Daginstitutions- og skoleområdet oplyser, at der for år tilbage herskede en fortælling om, at der ikke var tilbagemeldinger fra Familierådgivningen til den underrettende part. Det er oplevelsen at sagsgangen med kvitteringsskrivelser og tilbagemeldinger generelt set fungerer som den skal.
Skolerne har lokale processer for, hvordan underretninger håndteres, og at involverede medarbejdere informeres i forhold til kvitteringsskrivelser fra Familierådgivningen. Der kunne dog med fordel laves et forslag til procedure som danner en kvalitetssikring.
Familiechefen og skolechefen har aftalt at der skal være en fælles workshop, hvor det tværfaglige samarbejde og beredskabsplanen er i fokus og gennemarbejdes. Desuden er familiechefen inviteret med til skoleområdets arbejde sammen med undervisningsministeriet omkring ”inkluderende læringsmiljøer”.
Bilag
Sagsnr.: 17/9930
Resumé
Trille Nikolajsen (V) anmoder i mail af 31. maj 2017, på vegne af Venstre, om at få nedenstående punkt bragt på dagsorden i Social og Sundhedsudvalget;
”I forbindelse med DR´s fokus på hjemløse og udsatte, havde vi i Kolding Kommune arrangeret en juleaften som blev afholdt i et stort telt ved Slotssøbadet, hvor ca. 150 brugere fra Kolding Kommunes væresteder samt Overmarksgården mødte op. Det var en rigtig god dag hvor der blev snakket, julehygget og der var en følelse af fællesskab. En dag med glæde og fællesskab for en gruppe borgere, der har nok at slås med i deres hverdag.
Med denne dag redder vi ikke alle de udsatte i Kolding Kommune, og sikrer dem en fed fremtid. Men vi kan måske skabe en dag med glæde og latter, som kan være med til at glemme bekymringerne et kort øjeblik. Samtidig opnår vi et vigtigt mål, som er at sætte fokus på udsatte og hjemløse i Kolding.
Derfor vil Trille Nikolajsen foreslå, at vi i udvalget sikrer at der afsættes økonomi og resurser til at ”jul hele året” bliver en årlig tradition i Kolding Kommune”.
Sagen behandles i
Forslag
Sagsnr.: 17/9942
Resumé
Lis Ravn Ebbesen (F) anmoder i mail af 31. maj 2017 om optagelse af følgende punkt på dagsordenen på møde i Social- og Sundhedsudvalget;
”SF forslag om Headspace.
SF ved Lis Ravn Ebbesen ønsker dels på baggrund af den snak Social- og Sundhedsudvalget har haft, dels på grund af KL’ s sociale temamøde en nærmere beskrivelse af Headspace eventuelle indplacering på Låsbyhøj, samt hvordan Headspace supplerer og passer ind i Kolding Kommunes egne tilbud og frivillige tilbud.
Kunne vi i Kolding have brug for Headspace eller er vi via vore andre tilbud dækket ind??
Såfremt der er brug for Headspace ønskes et budgetudvidelsesforslag udarbejdet”.
Sagen behandles i
Forslag
Sagsnr.: 17/10402
Resumé
Trille Nikolajsen (V) anmoder i mail af 12. juni 2017, på vegne af Venstre, om at få nedenstående punkt bragt på dagsorden i Social og Sundhedsudvalget;
”Undersøgelser viser at 1-2 unge i en klasse føler sig ensomme og isoleret fra fællesskabet. Ensomhed er et tabu for mange og det kan ødelægge livskvaliteten.
At få afdækket hvilke tilbud vi har i Kolding kommune til unge som er ensomme, samt om der er behov for yderligere tiltag inden for området”.
Sagen behandles i
Forslag
Sagsnr.: 16/17063
Resumé
Deltagelse i kommunale aktiviteter, medlemmer af Social- og Sundhedsudvalget.
Sagen behandles i
Social- og Sundhedsudvalget.
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
at Social- og Sundhedsudvalget drøfter om der er behov for, at et eller flere medlemmer af udvalget varetager andre kommunale erhverv.
Sagsfremstilling
Jf. Kolding Kommunes regulativ om vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer, punkt 2, fremgår det, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelse sker efter anmodning fra Byrådet eller Byrådets udvalg, på grund af en protokolleret beslutning.
| Aktivitet | Invitationer til | Deltagere |
| Jul hele året for udsatte og hjemløse, Ved Slotssøbadet, Kolding, 24. maj 2017, kl. 11-14.00 Butiksåbning Mødrehjælpen, Blæsbjerggade 4, Kolding, 1. juni 2017, kl. 16.00 Vækststedets 25 års jubilæum, Fynsvej 54, Kolding, 15. august 2017, kl. 12-15.00 |
Sagsnr.: 16/17063
Resumé
Orientering om udvalgt nyt fra Social- og Sundhedsområdet.
Sagen behandles i
Social- og Sundhedsudvalget.
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Bilag
Sagsnr.: 16/3039
Resumé
Der foreligger 18 tilsynsrapporter fra Socialtilsyn Syds udførte tilsyn med Kolding Kommunes sociale tilbud i 2016. Tilsynene er gennemført i overensstemmelse med kvalitetsmodellen, som er struktureret ud fra de overordnede kvalitetstemaer, der fremgår af § 6, stk. 2, i lov om socialtilsyn.
Ved driftsorienteret tilsyn vurderer Socialtilsyn Syd, om tilbuddet opfylder kvalitetsmodellens indikatorer og kriterier. Tilrettelæggelsen af driftsorienteret tilsyn tager altid udgangspunkt i de oplysninger, som tilbuddet har fremsendt.
Socialtilsyn Syd fører driftsorienteret tilsyn med tilbud for at sikre, at tilbuddene fortsat har den fornødne kvalitet og opfylder de faglige, økonomiske og organisatoriske betingelser for godkendelse.
Både anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg har til formål at sikre, at tilbuddet fortsat har den fornødne kvalitet, ligesom tilsynsbesøgene er dialogbaserede og kvalitetsudviklende.
Anmeldte tilsynsbesøg kan have et på forhånd fastlagt tema, som tilbuddet forbereder sig på, og Socialtilsyn Syd sender også dagsorden forud for tilsynsbesøget. Efter tilsynsbesøget bearbejdes materialet og der foretages en vurdering af tilbuddets kvalitet. Vurderingen samles i en tilsynsrapport, som lægges på Tilbudsportalen.
Uanmeldte tilsynsbesøg tilrettelægges altid, så der udvises hensyn til de borgere, der bor i tilbuddet.
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Generelt kan det oplyses, at karaktererne på de enkelte sociale tilbud er middel eller der over. Ganske få steder har tilsynet givet en lavere karakter, og det kan primært henføres til det økonomiske tilsyn. I rapporterne for 2016 er der endnu engang forskellig karaktergivning af de samme økonomiske forhold, som også har kendetegnet tilsynsrapporterne de tidligere år.
I henhold til Socialtilsynets kvalitetsmodel for sociale tilbud i 2017 udgår temaet om økonomi, og der tilføjes et nyt selvstændigt tema om sundhed og trivsel. Temaet omhandler f.eks. kost, motion, rygning og uhensigtsmæssig brug af rusmidler samt, at tilbuddet respekterer borgernes værdighed, autonomi og integritet og herunder sikrer borgernes medinddragelse samt selv- og medbestemmelse vedrørende beslutninger om dem selv samt hverdagen i tilbuddet.
Et væsentligt led heri er, at tilbuddet i sin pædagogiske indsats har fokus på at forebygge magtanvendelser.
Rapporterne ser forskellige ud, og det skyldes, at Socialtilsyn Syd i løbet af 2016 har ændret layoutet.
I lighed med tidligere har der i 2016 ikke været skærpede tilsyn eller givet påbud på nogle af Kolding Kommunes sociale tilbud.
Lederne fra de respektive driftsområder fremlægger resultaterne af tilsynsbesøgene samt, hvordan tilsynets anbefalinger vurderes, og hvordan der er arbejdet dem på de enkelte tilbud.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 21-06-2017
Social- og Sundhedsudvalget besluttede at gøre Socialtilsyn Syd opmærksom på, at tilsynsrapporterne er forbedret og at institutionerne oplever et dialogbaseret samarbejde. Der er dog stadig behov for en kvalificering af rapporterne f.eks. omkring spindelvævene mv. Det pålægges forvaltningen at rette henvendelse til Socialtilsyn Syd herom.
Bilag
- Socialtilsynets kvalitetsmodel for sociale tilbud
- Tilsynsrapport 2016 - Ungdomskollegiet
- Tilsynsrapport 2016 - Toppen
- Tilsynsrapport 2016 - Skovvænget
- Tilsynsrapport 2016 - Rytterskolevej
- Tilsynsrapport 2016 - Levisonsvej
- Tilsynsrapport 2016 - Kløverbo
- Tilsynsrapport 2016 - Kernen
- Tilsynsrapport 2016 - Kameliahuset
- Tilsynsrapport 2016 - Grenen
- Tilsynsrapport 2016 - Gramrolighed
- Tilsynsrapport 2016 - Brunebjerg
- Tilsynsrapport 2016 - Bramdrupdam bofællesskaber
- Tilsynsrapport 2016 - Borgmestervej
- Tilsynsrapport 2016 - Tinghøj
- Tilsynsrapport 2016 - Ryttermarksvej
- Tilsynsrapport 2016 - Overmarksgården
- Tilsynsrapport 2016 - Marielund
- Tilsynsrapport 2016 - Kolding Misbrugscenter