Dagsorden

P4 refererer i radioen den 9. juli 2018 til en artikel i Jyske Vestkysten, hvori det fremgår, at Kolding Kommunes skolebørn er blandt de mest overvægtige i landet. Således skulle 14% af kommunens børn være overvægtige mod 0,7% i Gentofte.
 

Senior- og Socialforvaltningen har siden undersøgt tallene fra artiklen i Jyske Vestkysten. Med hensyn til overvægtige børn i Kolding, så henvises der til børn fra årgang 2004, det vil sige børn på 14 år, og der refereres til den Nationale Sundhedsprofil som kilde. Det er forvaltningens opfattelse, at det må være en forkert henvisning i artiklen, eftersom den Nationale Sundhedsprofil ikke indeholder data fra borgere under 16 år. Forvaltningen vurderer, at data må være fra den Nationale Børnedatabase fra Sundhedsstyrelsen, hvor det også er muligt at genfinde tallet 14% svært overvægtige børn fra 2004 i Kolding Kommune.
 

Tallet er ifølge Sundhedsstyrelsen ikke validt – og giver ikke er retvisende billede af antallet af svært overvægtige børn i Kolding Kommune, grundet indberetningsudfordringer på det tidspunkt.
 

Sammenlignes med procentsatsen af overvægtige børn på 13 år (årgang 2005) og på 15 år (årgang 2003), så er de henholdsvis på 3,2% og 1,6 %.

Der er ikke nogen umiddelbar forklaring på, at netop årgang 2004 bør skille sig så markant ud. Tallene, som der henvises til, er fra den Nationale Børnedatabase under Sundhedsstyrelsen, og der har frem til 2012 været store udfordringer med data herfra. Senior- og Socialforvaltningens opfattelse er således, at børn i Kolding Kommunen ikke skiller sig ud fra landsgennemsnittet.
 

Senior- og Socialforvaltningen har ikke et klart billede af, om der er særlige grupper af børn, der er særligt overvægtige i Kolding Kommune, men ifølge Sundhedsstyrelsens ”Vejledning til skolesundhedstjenesten om opsporing af overvægt og tidlig indsats for børn og unge i skolealderen” fra 2014 beskrives, at børn og unge udgør en særlig målgruppe i forebyggelsen af overvægt. Dels grundlægges livsstil tidligt, dels øger overvægt i barndommen og især i teenageårene risikoen for at blive overvægtig som voksen. 70% af dem, der er overvægtige som unge, bliver det også som voksne. Børn med overvægtige forældre udvikler hyppigere svær overvægt, hvilket kan være relateret til såvel genetiske faktorer som til familiens mad- og motionsvaner. Således bidrager forebyggelse og behandling af overvægt hos børn og unge, ifølge Sundhedsstyrelsen, til at forebygge overvægt hos voksne.

Ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning kan fysiske komplikationer opstå allerede i barndommen hos børn og unge med svær overvægt.
 

I vejledningen peges også på, at overvægt, og især svær overvægt, hos børn og unge har både fysiske og psykiske konsekvenser. I barndommen fylder psykosociale problemer mest, f.eks. i form af mobning og drilleri, lavere selvværd og ringere livskvalitet. Mange overvægtige børn og unge har det svært psykisk og socialt. Nogle trækker sig fra det sociale samvær pga. deres overvægt, mens andre måske er udsatte for drilleri og mobning, hvilket gør, at de isolerer sig og derved bliver ensomme.

Sundhedsstyrelsens billede af hvilke grupper af børn, der har størst sandsynlighed for at udvikle overvægt, underbygges af en undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet (bragt i Information 2014, men opdateret i 2018). Undersøgelsen viser, at der er forskel på forekomsten af overvægt hos piger og drenge – drenge har en stigende tendens til at udvikle overvægt, men tendensen blandt pigernes var faldende.
 

Undersøgelsen viser en sammenhæng mellem overvægt og socialklasse. Forekomsten af overvægt og fedme blandt børn af forældre med kort uddannelse (grundskole eller erhvervsfaglig uddannelse) var således 74% højere, og forekomsten af decideret fedme var 112% højere sammenlignet med børn af forældre med mellemlang eller lang videregående uddannelse. Undersøgelsen viste, at det især er børn og unge fra lavindkomstfamilier, der udvikler overvægt og fedme. Svær overvægt forekommer i højere grad i befolkningsgrupper med de korteste uddannelser og en lav indkomst.
 

Senior- og Socialforvaltningen er i gang med at afsøge, om tilgangen i Ligevægt kan foldes ud, dvs. ingen vejning, ingen forbudte madvarer, mere psykologi, mere fokus på trivsel og bevægelse sammen med andre i forhold til børn, med de forbehold at børn er en anden målgruppe end voksne.
 

Senior- og Socialforvaltningen er i gang med at undersøge, hvilke forskelle der er i de nuværende tilbud til børn med overvægt i kommunen, samt hvilke forskelle og ligheder der er mellem disse tilbud og Ligevægt.
 

Udviklingskonsulent og Projektleder for implementeringen af Ligevægt-indsatsen Ditte Priebe Jønsson giver en status herfor på mødet.

Kapacitetsanalysen for Kolding midtby blev fremlagt for Børne- og Uddannelsesudvalget på mødet den 9. oktober 2019. I forlængelse heraf blev der udarbejdet en handleplan, som blev godkendt på udvalgets møde den 13. november 2019. Handleplanen anviser en række mulig spor, som kan bidrage til at øge kapaciteten i dagtilbud.

Siden december 2019 har udvalget desuden hver måned fået tal for den aktuelle status for kapaciteten på børneområdet i hele Kolding Kommune. En budgetnote i forbindelse med budget 2020 satte yderligere fokus på området: ”Beslutningen om etablering af daginstitutionspladser i midtbyen skal træffes inden juni 2020, således det kan indgå i budgetforhandlingerne 2021.”

Børne- og Uddannelsesudvalget opdateres her om:

• Status på kapaciteten og børnetallet i 2019
• Status på handleplanen
• Mulige placeringer af ny daginstitution

Status på kapaciteten og børnetallet i 2019

Kapacitetsanalysen omhandlede perioden 2019-2023. Et år inde i analysefeltet er der anledning til en status over, hvordan væksten i børnetallet reelt var i 2019 sammenholdt med prognosen.

På kommuneniveau viser befolkningsprognosen sig stort set at holde stik i forhold til den samlede vækst i børnetallet. Men væksten har endnu ikke vist sig i Kolding midtby i det forventede omfang.

En række faktorer ud over befolkningsprognosen får de kommende år indflydelse på kapacitetsbehovet i Kolding midtby. Dels er Børnehuset Kloden siden januar 2020 midlertidigt genhuset på Dyrehavevej 110. Dispensationen til den midlertidige genhusning udløber i 2025. Dels forventer den nærliggende daginstitution Tusindfryd at lukke i løbet af de kommende år som konsekvens af parallelsamfundspakken.

Endelig er der usikkerhed om, hvordan parallelsamfundspakken vil påvirke belægningsprocenten i institutionerne Palmeallé, Pinjevejens Børnehus og Nordstjernen, der alle har fået en femårig dispensation fra Lov om bedre fordeling i dagtilbud til at nedbringe andelen af nyoptagne børn med bopæl i et udsat boligområde til maks. 30 %. Disse dispensationer løber frem til udgangen af 2024.

I april 2020 forventes den nye befolkningsprognose klar. Herefter sætter arbejdet med en opdateret kapacitetsanalyse i gang, så Børne- og Uddannelsesudvalget i maj måned får kendskab til de nye data og deres forventede betydning på børneområdet.

Status på handleplanen

Siden sidst er der arbejdet med handleplanen i forhold til:

• Dialog med mulig private aktører
• Yderligere afdækning af mulighed for etablering af stordagpleje
• Infomøder om dagpleje og private pasningsordninger afholdt i Kolding midtby i januar 2020

Indsatsen fortsættes med bl.a. en afdækning af mulig kapacitetsoptimering i de eksisterende institutioner og via en fortsat dialog med mulige private driftsoperatører.

Se også bilag 1, Opdateret handleplan.

Placering af ny daginstitution

Jævnfør budgetnoten pågår et arbejde med at identificere mulige placeringer til etablering af en ny daginstitution i kommunalt eller privat regi. Dette sker i tæt samarbejde med By- og Udviklingsforvaltningen. Spektret af mulige byggegrunde giver en række forskellige muligheder både i forhold til placering, tilgængelighed og størrelse på en mulig ny daginstitution.

På mødet suppleres sagsfremstillingen med et oplæg, der belyser de mulige scenarier for kapaciteten i midtbyen ud fra de aktuelt kendte faktorer og et oplæg om mulige placeringer af en ny daginstitution ved afdelingsleder Jan Krarup Laursen fra By- og Udviklingsforvaltningen.

Udarbejdelse af kvalitetsrapporten er lovpligtig, jf. Folkeskoleloven § 40 a. De nærmere krav til rapportens udarbejdelse er fastsat i Bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter. Rapporten er udarbejdet i henhold til bekendtgørelsen, dog ikke inden for overgang til ungdomsuddannelse. De oplysninger, der ifølge bekendtgørelsen er obligatoriske til at belyse området, var ved rapportens udarbejdelse ikke tilgængelige. Der er derfor anvendt andre oplysninger.

Kvalitetsrapporten består af:

• Kvalitetsrapporten 2020 – skoleområdet
• Bilag 1: Resultater Kolding Kommune og hele landet, almenområdet
• Bilag 2: Resultater skoler inkl. de nationale test, almenområdet (Fortrolige. Ikke offentliggjort)
• Bilag 3: Data, specialområdet 
• Bilag 4: Resultater Kolding Kommune og hele landet, de nationale test, almenområdet (Fortrolige. Ikke offentliggjort)

Der er udarbejdet et resumé af rapporten. Dette er vedlagt som bilag til sagen.

Kvalitetsrapportens hovedkonklusioner

I kvalitetsrapporten tegnes der et positivt billede af kvaliteten i kommunens folkeskoler. Oplysningerne om skolernes resultater viser, at eleverne har et højt udbytte af undervisningen, og at de trives. 

Det faglige niveau vurderes som meget tilfredsstillende. Sammenlignet med landsgennemsnittet er det faglige niveau i kommunen højt. På alle de faglige resultatoplysninger ligger Kolding Kommune på niveau med eller over landsgennemsnit i de to skoleår, som er i fokus i rapporten. I perioden er det faglige niveau stigende i matematik, mens der er en vigende tendens i dansk læsning. I begge fag løftes eleverne markant bedre, end man kan forvente ud fra deres sociale baggrund.

Med hensyn til elevernes trivsel, tegnes der i rapporten også et tilfredsstillende billede. Eleverne trives i højere grad end eleverne på landsplan.

Kolding Kommune placerer sig bedre end landsgennemsnittet inden for gennemførelse af ungdomsuddannelse, inklusion på almenskolerne og kompetencedækning. Mange elever gennemfører således en almen ungdomsuddannelse, kommunen inkluderer 94,9 procent af eleverne i de almene skoler, og kommunen har en høj kompetencedækning.

I forhold til specialområdet, så trives eleverne godt.

Som i den forrige kvalitetsrapport fra 2018 er det indtrykket, at der arbejdes konstruktivt med de nationale mål for folkeskolen. Status for skolevæsenets arbejde med målene vurderes som ”meget tilfredsstillende” eller ”tilfredsstillende” for seks af de i alt syv mål, der følges op på i rapporten. Et mål skal undersøges nærmere. Se oversigten i tabel 2.1 herunder. 

Tabel 2.1: Status for skolevæsenets arbejde med de nationale og andre mål for folkeskolen.

På trods af det generelt høje niveau i skolevæsenet er der et fokuspunkt. Det drejer sig om resultaterne i dansk læsning. Her er der faldende resultater i de nationale test. Særligt 4. og 6. årgangs resultater giver anledning til opmærksomhed. 

I dansk læsning kalder elevernes læselyst i 4.-9. klasse desuden på opmærksomhed. Forvaltningen vil analysere området nærmere med henblik på at komme med anbefalinger til, hvordan udviklingen kan vendes. Anbefalingerne vil – udover større læselyst – bidrage til at understøtte skolernes arbejde med at skabe bedre resultater i de nationale test på 4. og 6. årgang.  

Handleplaner

Ifølge Folkeskoleloven skal der som en del af kvalitetsrapporten udarbejdes en handleplan, hvis niveauet i skolevæsenet som helhed eller på den enkelte skole ikke er tilfredsstillende. Handleplanen skal indeholde opfølgende initiativer med henblik på at forbedre niveauet, jf. Folkeskoleloven § 40 a.

Denne kvalitetsrapport giver ikke anledning til at udarbejde handleplaner.

Proces

Kvalitetsrapporten skal inden behandlingen i Byrådet sendes til udtalelse hos skolebestyrelserne, jf. Folkeskoleloven § 40 a, stk. 3.

Kvalitetsrapporten sendes til udtalelse sammen med en valgfri skabelon til skolebestyrelsernes udtalelse. Skabelonen vil indeholde hjælpespørgsmål til skolebestyrelsens drøftelse af rapporten. Tiltaget er nyt i forhold til kvalitetsrapporten 2018 og skal imødekomme en udtalelse til rapporten fra 2018. Skabelonen er vedlagt som bilag til sagen.

Det bemærkes, at kvalitetsrapportens indhold er endeligt, mens rapportens layout er under udarbejdelse. Det endelige layout foreligger, når rapporten sendes til udtalelse på skolerne.

Fritids- og Idrætsudvalget, Børne- og Uddannelsesudvalget og Kulturudvalget besluttede i februar 2019 en handleplan for det videre arbejde med ”skoler i samspil med omverdenen”. Udvalgene besluttede også, at der skulle forelægges en status for arbejdet i første kvartal 2020.

I det indledende arbejde blev der peget på, hvor der især var brug for en koordineret tværgående indsats omkring skoler i samspil med omverdenen:

• Større overblik over tilbud til skolerne
• Mere videndeling
• Flere færdige forløb ”lige til at tage ned fra hylden”
• Flere tværfaglige forløb.

Der blev etableret en ”taskforce” med en repræsentant fra hhv. områderne Fritid, kultur, Erhverv samt Skoleområdet til at hjælpe med at løse opgaverne på tværs. Desuden en koordinator fra Kultur.

Taskforce refererer til en styregruppe med cheferne for Pædagogisk Center, Skole, Kultur og Fritid.

Siden slutningen af marts er ”taskforce” mødtes ca. hver 14. dag – typisk i 2-4 timer – på Pædagogisk Center, hvor de både videndeler, samarbejder og arbejder side om side i det afsatte tidsrum. Gruppen fungerer som et tværgående team og et mere passende navn for gruppen, der indikerer, at der er tale om en etableret satsning og ikke en projektgruppe, kunne fx være ”Åben skole-teamet”.

Siden etableringen af Åben skole-teamet (tidligere benævnt Taskforce) har teamet arbejdet med en række opgaver.

Skoletjenesten.dk

I foråret 2019 blev Kolding Kommune oprettet som bruger på Skoletjenesten.dk; en platform for læringstilbud. Åben skole-teamet har lavet et stort stykke opsøgende arbejde for at sikre, at flest mulige udbydere af læringsforløb til skolerne får forløbene beskrevet og lagt ind på Skoletjenesten.dk. Teamet har vejledt udbyderne og hjulpet med oprettelse og tips til at lave gode forløb, der skaber værdi ind i skolen. Formålet med Skoletjenesten.dk er både at sikre et nemmere overblik for skolerne og flere forløb, der er nemme at gå til for skolerne.

For mange udbydere af læringsforløb har det været en stor udfordring at få lavet gode og præcise beskrivelser af deres læringsforløb med klarhed over læringsmål, hvilken aldersgruppe tilbuddet er rettet mod m.v. Dermed har indsatsen både haft en effekt ifht. at skabe nem adgang, men også kvalificere læringsforløb.

På Skoletjenesten.dk er der lige nu 22 udbydere af læringsforløb og i alt 117 forskellige udbudte forløb, der fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem indskoling, mellemtrin og udskoling. Det er for tidligt at sige, om portalen medvirker til at skolerne benytter sig af flere læringstilbud i den åbne skole nu end før tilbuddene blev samlet i portalen. Tallene siger alene noget om det samlede udbud. Siden er fortsat under udbygning og ikke fuldt implementeret hos hverken udbyderne eller skolerne som det naturlige sted at hente inspiration til læringstilbud.

Det mest benyttede søgekriterie på siden er ”et sted”. Det kan hænge sammen med, at det for skolerne har stor betydning hvor tilbud fysisk foregår, selvom det alt sammen er inden for kommunens grænser. Det peger mod den udfordring skolerne fortsat oplever med transport.

Der har i 2019, siden sitets opstart i foråret, været 3160 sidevisninger. Stadsarkiv og bibliotek er de mest søgte, efterfulgt af Koldinghus og Trapholt.

Siden er flittigt brugt af Kulturinstitutioner og i et vist omfang kulturelle foreninger, mens der er relativt få tilbud på erhvervsdelen, der ofte har mere lokalt funderede tilbud og anvender andre platforme. Det er ikke lykkedes at få etableret forløb på portalen med idrætsforeninger, der ofte også laver aftaler meget lokalt og kun i begrænset omfang har kapacitet til at udvikle og tilbyde forløb til en bredere kreds.

Enkelte forløb er også oprettet i MeeBook, men for de fleste forløbs vedkommende kobles der mellem platformene med link.

Åben skole-event (tidlige skole/kultur-dating)

Der har gennem en årrække været afholdt et netværksarrangement i januar mellem repræsentanter fra skolerne og repræsentanter fra kulturinstitutioner, fritid, skole/kirke-samarbejdet m.fl. – altså udbydere af forløb ind i den åbne skole. Teamet havde også til opgave at stå for dette års arrangement. Styregruppen har dog valgt ikke at afholde eventet, der har form af et heldagsarrangement for 80 til 130 mand, i år og i stedet gentænke hvilke andre former, der med bedst effekt kan netværkes gennem.

Øvrige opgaver i Åben skole-teamet

Teamet har løbende løst opgaver, der ”kom ind” eller proaktivt arbejdet med udviklingen af samarbejdet om skoler i samspil med omverdenen. Teamet har fungeret som sparringspartner på nationale ansøgninger om samarbejdsprojekter, samlet, prioriteret og formidlet de mange tilbud til skolerne i forbindelse med Genforeningen og hjulpet både skoler samt udbydere af læringsforløb på vej, ligesom de aktivt har formidlet de gode historier på tværs og tilbage i egen organisation. Flere har sammen været på konference om den åbne skole og drøfter selv at byde ind på kommende national konference med de gode fortællinger fra Kolding.

To deltagere i Åben skole-teamet har været rundt på alle folkeskoler i kommunen og drøftet udfordringer, gode erfaringer og barrierer med hensyn til den åbne skole med ledelserne på skolerne. Det har givet teamet relevante indsigter, der kan anvendes i det videre arbejde. For eksempel er der meget stor forskel på skolernes tilgang til åben skole. Skolernes strukturelle forhold (fx team-opdeling, fagdage m.v.) samt ledelsens holdning er blandt de afgørende faktorer for hvordan skolerne arbejder med Åben skole.

Det videre arbejde

I den kommende periode vil styregruppen drøfte Åben skole-teamets rolle og funktion ind i det videre arbejde. Dette for at sikre, at de fælles kompetencer og ressourcer udnyttes bedst muligt i arbejdet med at udvikle “den åbne skole”. Udvalgene vil få et få en fornyet status i efteråret 2020.

I 2018 blev flertallet af partierne i Folketinget enige om en aftale; ”Fra folkeskole til faglært – Erhvervsuddannelser til fremtiden”, som skulle gøre det mere attraktivt at vælge en erhvervsuddannelse og gennemføre den. Initiativerne i aftalen retter sig både mod indholdet og kvaliteten i erhvervsuddannelserne, og hvordan vejen fra folkeskolerne ind på erhvervsuddannelserne kan blive nemmere for de unge. 

Som led i udmøntningen af den politiske aftale skal kommunerne fra 2020 også udarbejde lokale måltal for søgning til ungdomsuddannelserne og præsentere disse samt de seneste års søgetal til ungdomsuddannelserne på kommunernes hjemmeside. Kommunerne skal én gang årligt fastsætte måltal for søgningen til ungdomsuddannelserne for elever i 9. og 10. klasse. Måltallene fastsættes i tre kategorier:

• Erhvervsuddannelserne (både eud og eux)
• Gymnasiale uddannelser (både 2- og 3-årige)
• Øvrige

I forlængelse af den centrale politiske aftale, vedtog Arbejdsmarkedsudvalget og Børne- og Uddannelsesudvalget i 2019 desuden to nye målsætninger for søgningen til og gennemførsel af erhvervsuddannelser; at mindst 30% af en ungdomsårgang skal søge en erhvervsuddannelse efter grundskolen i 2025, og at 30 % af de 25-årige i kommunen også har gennemført en erhvervsuddannelse i 2025.

Med en fastholdelse af den målsætning kan en samlet målsætning for Kolding Kommune være at i 2025 skal:

• 65 % søge en gymnasial uddannelse
• 30 % søge en erhvervsuddannelse
• 5 % eller færre søge øvrige tilbud

Målsætningerne vil således reducere antallet af unge, der ikke kommer i gang med en ungdoms- eller erhvervsuddannelse. Derudover vil det kræve at ca. 10 procentpoint af de unge, der vælger en gymnasial uddannelse, i stedet skal vælge en erhvervsuddannelse.

Hvis man kigger på frafaldet fra de gymnasiale uddannelser, så var frafaldet i 2019 på ca. 15 %. Hvis disse unge i stedet valgte en erhvervsuddannelse, så ville Kolding være tæt på at leve op til den foreslåede fordeling.

På udvalgsmøderne i februar blev de unges søgemønster præsenteret, som en del af ’Planen for flere faglærte unge i Kolding’. Heri fremgik det blandt andet, at Kolding har en klar styrkeposition omkring søgningen, da mange unge vælger at søge en uddannelse. Det ses af nedenstående figur.

I forbindelse med målsætningerne for søgning til ungdomsuddannelserne skal der dog også være plads til at de unge kan foretage omvalg, hvis der opstår et berettiget behov for det eller hvis den enkelte unge, i en modningsproces, har et behov for et omvalg i ungdomsuddannelse.

Onsdag d. 5. februar 2020 var Børne- og Uddannelsesudvalget på studietur til Herning for at besøge Vildbjerg Skole. Studieturen lå i forlængelse af det ordinære udvalgsmøde, som blev afviklet undervejs i bussen t/r.

Studieturen var arrangeret for at give Børne- og Uddannelsesudvalget inspiration og viden til det videre arbejde med at omstille fra special til almen på skoleområdet. Turen skulle også give inspiration til arbejdet med at kvalificere drøftelserne af politiske pejlemærker på skoleområdet.

Arbejdet med læringsmiljøer er et centralt element for at skabe en god skole for alle børn. Arbejdet skal bidrage til, at flere børn understøttes i nærmiljøet ved deres kammerater og de nære fællesskaber. Omstillingsprocessen skal samtidig bidrage til at skabe bedre rammer for skolerne, så de får betingelserne for at lykkes endnu bedre med at skabe øget læring og trivsel for alle børn. Endelig skal arbejdet med omstillingen styrke den gode overgang og overgange tilbage i almenskolerne for børnene. Der er igennem de senere år udviklet gode og spændende tilbud i Kolding.

På udvalgsmødet skal indtrykkene fra turen drøftes i forhold til det videre arbejde med at formulere politiske pejlemærker.

Lov om bedre fordeling i dagtilbud trådte i kraft 1. januar 2020. Loven indebærer, at maksimalt 30 % af optaget i en daginstitution fremover må være børn med adresse i et udsat boligområde.

Tre daginstitutioner i Kolding fik på den baggrund en fem-årig dispensation fra loven, så andelen af børn fra et udsat boligområde frem til udgangen af 2024 gradvist nedbringes til maksimalt 30 %. Det gælder daginstitutionerne Palmeallé, Pinjevejens Børnehus og Nordstjernen. Alle tre daginstitutioner ligger i eller op til et af de to udsatte boligområder i Kolding.

Dispensationerne er bl.a. betinget af, at der igangsættes tiltag i institutionerne for at tiltrække en anden målgruppe. Hver af de tre daginstitutioner arbejder derfor med at udvikle en særlig profil. Udvalget godkendte i forbindelse med dispensationsansøgningen institutionernes profiler.

Profilinstitutioner og attraktivitet

Mange daginstitutioner i Kolding Kommune arbejder med en særlig profilering, f.eks. økologi eller natur. Det konkrete valg af særlige fokusområder og profiler træffer institutionerne selv – det ligger inden for deres decentrale beslutningsfelt. Herudover er der tre nuværende, egentlige profilinstitutioner, som er kendetegnet ved at have opgaver på tværs af Børneområdet: Idrætsbørnehaven, Designbørnehuset og Musikbørnehaven. Disse tre institutioner tilbyder de øvrige kommunale institutioner forløb og arrangementer inden for deres konkrete ekspertiser, f.eks. idræt- og rytmer på tværs. Erfaringerne fra Idrætsbørnehaven og Musikbørnehaven er, at forældre på tværs af kommunen tilvælger disse, selvom det indebærer længere transporttid.

De tre nye profilinstitutioner skabes for at øge institutionernes attraktivitet. Arbejdet er en del af betingelserne for dispensation samt et centralt bidrag til at løfte kapacitetsudfordringen i og omkring Kolding midtby ved at fastholde udnyttelsen af de eksisterende pladser.

Målet er, at ændringen til profilinstitution er så tilstrækkelig markant, at det kan tiltrække en helt ny målgruppe af forældre og børn. Opnåelse af dette fordrer:

• Høj grad af medvirken og opbakning fra medarbejdere og nuværende forældre
• At ændringen til profil-institution fremstår meget tydelig og attraktiv for den ny målgruppe af forældre. Dvs. profilen skal:
  • Ses direkte af indretning og inventar
  • Opleves tydeligt i de pædagogiske aktiviteter
  • Fornemmes pga. et nyt mind-set hos alle involverede
  • Erfares via en ændret kommunikation om institutionens indhold

De tre institutioner har lokalt sat gang i profilarbejdet fra 1. januar 2020, og oplever alle stor opbakning fra forældrebestyrelserne. Den kommende omstilling tager dels udgangspunkt i hvilke profiler, der vil kunne tiltrække en ny målgruppe, og er dels groet ud af de faglige interesser og kompetencer, som medarbejderne har i forvejen. Forældre og medarbejdere bakker i høj grad op om de ny profiler og lægger nu energi, tid og en helhjertet involvering i arbejdet med at udvikle og etablere profilerne som ny grundsten for institutionernes hverdag.

Fælles for de tre institutioners profiler er det, at temaerne understøtter børns udvikling og skoleparathed.

Profilarbejdet understøttes af en kommunikationsplan, der markedsfører profilinstitutionerne for at tiltrække en ny målgruppe. Samtidig tænkes det ind, at børnenes dagligdag i profilinstitutionerne kommunikeres tydeligt til forældrene: profilerne er ikke bare flotte ord, men en konkret og tydelig del af børnenes hverdag. Konkret arbejdes med:

• En opdatering af institutionernes hjemmesider og foldere om hver institution
• Udadvendte aktiviteter
• Samarbejde med Pladsanvisningen og Sundhedsplejen
• Åbne døre i institutionerne

De tre institutioner er også fælles om at åbne sig mod omverdenen. Det sker som en del af arbejdet med attraktivitet og for at imødekomme dispensationskravet om at modvirke parallelsamfund. Institutionerne øger deres synlighed, de åbner dørene for mødregrupper/forældregrupper, de deltager i sundhedsplejens babytræf for at tiltrække en ny målgruppe, og samtidig øges og synliggøres det, hvor meget børnene i institutionerne møder omverdenen. Det sker både på ture ud af huset, via deltagelse i særlige arrangementer og i samspillet med venskabsinstitutioner.

De tre ny profilinstitutioner

De tre ny profil-institutioner (Palmeallé, Pinjevej og Nordstjernen) får samme intensive profilering inden for et bestemt felt, som de tre eksisterende profilinstitutioner (Musik-, Idrætsbørnehaven og Designbørnehuset). Der er i arbejdet med at definere de tre institutioners særlige profil lagt vægt på at opnå tre stærke, individuelle profiler.

Alle tre institutioner leverer allerede nu pædagogisk arbejde af meget høj kvalitet. Opgaven for dem nu er at gøre institutionen attraktiv for en anden målgruppe end den, der nu melder børn ind i institutionerne. Institutionerne har behov for at udvide deres geografiske optageområde.

For at understøtte dette er der brug for, at det bliver meget synligt, at institutionerne nu er profilinstitutioner: skiltning og indretning både ude og inde skal tydeligt afspejle og vise, at her er en institution med fokus på f.eks. bevægelse og med læringsmiljøer både inde og ude, der understøtter dette fokus i børnenes dagligdag.

Palmeallé – naturinstitution

Daginstitutionen Palmeallé har valgt temaet natur som sin særlige profil. Institutionen, der er beliggende i Munkebo, har som den eneste af de tre institutioner haft mulighed for at søge midler til at styrke sin attraktivitet via puljen til bedre fordeling i dagtilbud. Puljen var målrettet institutioner beliggende i et udsat boligområde. Institutionen har fået bevilliget 

969.000 kr. til projektet.

Den skærpede profil bliver fysisk synlig i børnehaven via en omdannelse af læringsmiljøet både inde og ude. I børnenes hverdag mærkes profilen ved, at børnehavebørnene minimum tre dage ugentligt tilbringer dagen ude. Institutionens hverdag centreres om udeliv i børnehøjde. Det handler ikke om at gå lange ture, men om at komme ud i naturen og bruge kroppen og sanserne til udvikling og fælles oplevelser. Der lægges bl.a. vægt på, at børnene via aktivitet i naturen bliver stimuleret på rigtigt mange forskellige niveauer – kognitivt, fysisk, motorisk sansemæssigt og socialt.

Palmeallé har fra januar 2020 Børnehaven Spiren i Jordrup som venskabsinstitution. For børnene fra de to institutioner giver det mulighed for, at by møder land og for at danne nye venskaber på tværs. Børnene får fælles oplevelser både i de to institutioner og i naturen.

Pinjevejens Børnehus – science og bevægelse

Science og bevægelse bliver den særlige profil for Pinjevejens Børnehus. Glæden ved at bruge kroppen og interessen for videnskab i det små kendetegner mange børn. Pinjevejens Børnehus vil med profilen science og bevægelse tiltrække forældre der ønsker at deres børn passes i et miljø, der stimulerer børnenes motorik og nysgerrighed samt de grundlæggende muligheder dette giver for at fremme trivsel, læring og udvikling.

Pinjevejens Børnehus har allerede nu bevægelse integreret i institutionens hverdag med bl.a. deltagelse i Idræt på tværs. Institutionen har hver fredag adgang til hallen ved Munkevænget Skole, men ønsker at udvide arbejdet med bevægelse. Det afsøges, om der kan være mulighed for at udvide med svømning, og om der kan laves tilbud for børn og forældre i samarbejde med lokale foreninger.

Nordstjernen – musikprofil

Daginstitutionen Nordstjernen har valgt musik som sin særlige profil. Gennem musikken arbejdes med børnenes kreativitet, sprog, motorik og sociale kompetence.

Musikken afspejles fysisk i læringsmiljøet ude og inde, og den bliver en integreret del af børnenes hverdag både gennem daglige traditioner og særlige begivenheder i og udenfor institutionen. Muligheden for ugentlig musikundervisning i institutionen afdækkes. Dette vil ske i samarbejde med Koldings kommunale Kulturskole.

Nordstjernen ønsker med musikprofilen at tiltrække forældre, der ønsker at musik og kreativitet bliver en integreret del af barnets hverdag i institutionen.

Musikbørnehaven er fra 2020 Nordstjernens venskabsinstitution. Hermed understøttes ikke blot personalets indsigt og kompetencer, men også børnenes møde med andre børn i det musiske univers.

Økonomi

Palmeallé, har som den eneste af de tre institutioner haft mulighed for at søge midler til at styrke sin attraktivitet fra Pulje til bedre fordeling i dagtilbud. Palmeallé har fået bevilliget 969.000 kr. til arbejdet med en skærpet profil i perioden 1. januar 2020 til 31. december 2023. Nordstjernen og Pinjevejens Børnehus var ikke i målgruppen for puljemidler, da de ikke ligger direkte i et udsat boligområde. Ved starten af 2020 står de tre institutioner derfor som udgangspunkt med samme udfordring, men med ulige økonomiske vilkår for deres handlemuligheder. Der skal således findes en løsning for tilvejebringelse af midlerne til Nordstjernen og Pinjevejen.

Der er udarbejdet budget for profilarbejdet i alle tre institutioner. De detaljerede budgetter er vedlagt for alle tre institutioner.

Budgetterne i Nordstjerne og Pinjevejen rummer: kompetenceudvikling til medarbejderne og vikardækning for samme, materialeindkøb, som spænder fra indkøb af musikinstrumenter og svømmeudstyr til instrumenter og redskaber til legepladserne. Begge institutioner har bl.a. også brug for indkøb af bannere, som tydeligt kan skilte med profilen. Dertil kommer løbende udgifter til tilkøb af undervisere til musikalsk legestue og idrætspædagogik, transport m.v. Nogle eksterne undervisere tilkøbes fra andre forvaltninger i Kolding Kommune, bl.a. fra Kulturskolen til tumlerytmik og musikalsk legestue, mens andre tilkøbes fra eksterne organisationer som f.eks. DGI.

Forslag til finansiering af udgifterne.

Under punktet Finanslovsmidler til dagtilbudsområdet er nærmere redegjort for, hvorledes de afsatte midler til pædagogisk personale forventes at kunne anvendes i kommunerne. Det fremgår bl.a. at det vil være muligt at dække en række af de udgifter, som er anført i budgetterne for Nordstjernen og Pinjevej. Det gælder udgifter til efteruddannelse, vikar og ekstra medarbejdere. Det kan være en mulig måde at tilvejebringe en del af midlerne til de to institutioners budgetter. En anden vej er at tilvejebringe midlerne inden for rammen af det eksisterende budget på Børneområdet.

Udgifterne til profilering af Palmeallé er allerede finansieret via centrale puljemidler. Udgifterne til Pinjevej og Nordstjernens profilering foreslås tilvejebragt som følgende:

1. Finansiering inden for den samlede ramme for børnepasningspolitik:

• Engangsudgifter i alt 599.590 kr. - materialer og inventar

(252.500 kr. i Pinjevej og 347.090 kr. i Nordstjernen)

• Løbende, årlige udgifter i alt 116.700 kr. - forløb med børn, materialer og inventar (35.000 kr. i Pinjevej og 81.700 i Nordstjernen)

2. Finansiering via nye finanslovsmidler

• Engangsudgifter i alt 249.204 kr. - personaleressourcer og kompetenceudvikling (94.920 kr. i Pinjevej og 154.284 i Nordstjernen)
• Løbende, årlige udgifter i alt 145.760 kr. - personaleressourcer og kompetenceudvikling

(70.440 kr. i Pinjevej og 75.320 i Nordstjernen)

I finansloven for 2020 afsatte regeringen 500 mio. kr. til at øge normeringen i dagtilbud i kommunerne. Nu er beløbet blevet fordelt på kommunerne ligesom kriterierne for anvendelsen af midlerne er blevet offentliggjort. Midlerne forventes at blive udmøntet til kommunerne i marts 2020.

Kolding Kommune står til at modtage 8,2 mio. kr. i 2020, om end det endelige beløb kan ændre sig marginalt i forbindelse med udmeldingen. Frem mod 2025 stiger beløbet gradvist til 1,6 mia. kr. på landsplan, hvilket svarer til ca. 26,2 mio. kr. i Kolding Kommune med en uændret fordeling.

Som følge af, at midlerne først udmøntes til kommunerne i løbet af indeværende måned, vil institutionerne i kommunen reelt først kunne anvende midlerne fra maj måned. Anvendes det fulde beløb på 8,2 mio. kr. til at hæve normeringen de resterende 8 måneder, vil helårseffekten af den nye normering dermed blive ca. 12, 3 mio. kr. På nuværende tidspunkt er det ikke afklaret, hvor stort et beløb Kolding Kommune vil modtage i 2021. Det anbefales derfor, at mindst 2,7 mio. kr. svarende til fire tolvtedele af beløbet i 2020 udmøntes som engangsindsatser. På den måde kan det sikres, at det fulde beløb i 2020 anvendes i overensstemmelse med kriterierne, uden risiko for en opbremsning i 2021.

I kriterierne for udmøntningen fremgår det blandt andet, at

• Som betingelse for modtagelse af midlerne forpligtes kommunerne til, at tilskuddet anvendes til pædago­gisk personale i daginstitutioner (kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner samt puljeinstitu­tioner) i form af løn- og pensionsudgifter og relaterede udgifter i form af overhead (husleje, it, kompetence­udvikling mv.) samt til udgifter i tilknytning til de revisionspåtegnede regnskaber.
• Puljemidlerne kan ikke anvendes til ansættelser i privatinstitutioner og private pasningsordninger.
• Det er en tilskudsbetingelse, at det tildelte tilskud kommer oven i det vedtagne budget for 2020 på dagtilbudsområdet.
• Der stilles krav om revisorpåtegnet regnskab for kommunernes anvendelse af midlerne, hvor det dokumenteres, at kommunerne har anvendt tilskuddet i overensstemmelse med formålene.

De samlede kriterier for udmøntningen af midlerne er vedlagt som bilag.

En væsentlig overvejelse bag udmøntningen har været at sikre høj kvalitet i daginstitutioner via mere pædagogisk personale.

Kvalitet i dagtilbud er mange facetteret. Man kan se kvalitet som summen af tre elementer: Struktur-, proces- og resultatkvalitet.

Der er ikke tale om tre separate elementer; derimod hænger de i høj grad sammen og påvirker hinanden.

Alle 3 elementer kan underopdeles med en lang række temaer. Et tema under strukturkvalitet er f.eks. tilstrækkelig personalenormering, som er et meget væsentligt tema men absolut ikke det eneste. Høj kvalitet får man ikke ved kun at fokusere på et enkelt element eller tema, men ved at være fokuseret og arbejde målrettet på alle parametre.

Som bilag til dette punkt er vedlagt ”Kvalitet i dagtilbud”, Danmarks Evalueringsinstitut, som udfolder nærværende begreber yderligere.

Strukturel kvalitet:

De rammer og forhold, som dagtilbuddet arbejder inden for, og som er påvirket af økonomi, organisering, ledelse m.m. Nogle af de væsentligste er:

• Personalenormering (antal børn pr. voksen)
• Gruppestørrelse- og organisering
• Fysiske rammer
• Niveauet for uddannelse og efteruddannelse
• Personalestabilitet

Proceskvalitet:

Den kvalitet, der findes i det pæda­gogiske arbejde, og som opstår bl.a. i relationer mellem børn og voksne og gennem læringsmiljøets stimulering af børns sprog. Proceskvalitet omfatter også kvaliteten af de pædagogiske kompetencer med hensyn til interaktion med børn i forbindelse med leg og læring. Nogle af de væsentligste temaer er:

• Interaktioner mellem børn og voksne
• Leg (børn lærer og udvikler sig gennem leg, barnets vigtigste aktivitet)
• Rutineprægede situationer og aktiviteter
• Ledelse af dagtilbud
• Forældresamarbejde

Resultatkvalitet

Det børnene får ud af at gå i dagtilbud, både her og nu og på længere sigt. Det gælder børns trivsel, læring og udvikling – kognitivt, socialt og motorisk. Strukturel kvalitet og proceskvalitet er i høj grad en forudsætning for resultatkvalitet, men man kan også til en vis grad arbejde målrettet med resultatkvalitet. Nogle af de væsentligste temaer er:

• Sociale kompetencer
• Faglige og kognitive færdigheder (f.eks. tidlige sprog færdigheder)
• Skoleparathed
• Trivsel
• Kreative kompetencer

Kolding Kommune ligger i den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik med en normering på 2,9 barn pr. voksen i vuggestuer og 5,7 barn pr. voksen i børnehaver og lever dermed op til de minimumsnormeringer, der er besluttet skal være gældende fra 2025 i finanslovsaftalen.

Der er forskellige veje ind i at øge normeringerne. Nedenfor gives nogle eksemler på, hvordan ”flere hænder” kan sættes i spil. Der tages selvfølgelig forbehold for at Kommunen endnu ikke har modtaget pengene med eventuelle mere konkrete anvisninger på mulig anvendelse.

Den ene mulighed er at give institutionerne en ensartet tildeling. Dvs. midlerne – eller en del heraf - fordeles med henblik på generelt at øge voksentimerne blandt børnene. Det kan eksempelvis være:

Grundnormering

Grundnormeringen kan hæves forholdsmæssigt lige meget i alle institutionerne. En øget tildeling på 1 mio. kr. på grundnormeringen vil i gennemsnit svare til 1,5 minutters ekstra voksentid pr. barn i daginstitutionerne.

Den konkrete anvendelse af midlerne vil dog ligge decentralt og vil således også kunne anvendes til eksempelvis øget åbningstid på den enkelte institution eller ekstra ressourcer i specifikke sammenhænge.

Efteruddannelse og kompetenceudvikling

Op til 20% af midlerne kan anvendes til det der i bilaget benævnes overhead. Det vil sige husleje, IT, kompetenceudvikling m.v. Det vil dermed være muligt, at lave en ekstraordinær indsats for kompetenceudvikling af personalet i institutionerne. Dette kan ske som en enkeltstående indsats i 2020 eller et varigt løft.

Vikarmidler

De fleste institutioner oplever løbende at medarbejdere er fraværende, f.eks. i forbindelse med efteruddannelse, længere sygemeldinger og forskellige former for orlov. Midlerne kan målrettes vikarer for medarbejdere, der er på uddannelse, orlov eller lignende, så børnene ikke oplever en lavere normering i perioden.

En anden mulighed er fuldt ud - eller for en del af midlerne - at differentiere tildelingerne mellem institutionerne. Dette kan gøres på de områder, hvor grundvilkårene er uens for institutionerne. Det vil således være muligt at målrette midlerne, så der løftes der, hvor der er mest behov, og hvor det gør mest gavn for børnene. Det kan eksempelvis være:

Indsats om attraktivitet

Som beskrevet i sag 2 arbejdes der i f.t. parallelsamfundspakken med at fastholde tre daginstitutioner i området. Denne indsats består bl.a. i særlige profiler og vurderes at fordre lidt flere ressourcer.

Den del af beløbene der vedrører ekstra personaleressourcer eller kompetenceudvikling vil kunne dækkes af finanslovsmidlerne. Det svarer til:

• 165.360 kr. for Pinjevejens Børnehus – heraf 70.440 kr. varigt
• 229.604 kr. for Nordstjernen – heraf 75.320 kr. varigt

Indsats i forhold til udsatte boligområder

Børnehaven Tusindfryd forventes at have et markant og konstant dalende børnetal som konsekvens af lov om bedre fordeling. Det forventes at betyde, at institutionsgrundlaget ikke er til stede fra 2021. Personalet på Tusindfryd har over en årrække oparbejdet kompetencer i forhold til at tage sig af udsatte børn fra området, men disse børn vil fremadrettet blive fordelt på forskellige institutioner i Kolding Midtby. Der kunne reserveres en pulje til at sikre en ekstra indsats på de institutioner, der modtager en større gruppe af disse børn.

Indsats i forhold til udsatte børn

Overordnet set vurderes opgaven med at løfte de udsatte børn som en af de vigtigste opgaver for dagtilbud i Danmark, både i et menneskeligt og økonomisk perspektiv.

Der tildeles i dag i Kolding midler til en ekstra indsats for udsatte børn på baggrund af den socioøkonomiske sammensætning i den enkelte institution. Tildelingen følger udviklingen i børnegruppen. Det forventes at parallesamfundspakken medfører, at institutionerne får en lidt anden børnesammensætning.

Der kan foretages en ekstra investering i puljen til socioøkonomi, for at give bedre vilkår for disse børn. Da nye institutioner fremover også får denne opgave vil det kræve kompetenceudvikling, der kunne afsættes midler til kompetenceudvikling målrettet denne opgave.

Institutioner med større uforskyldt underskud

Et par af institutionerne i Kolding Kommune er inden for de seneste år blevet ramt af et uheldigt sammenfald af langtidssygemeldinger, lederskifte m.v. og har derfor oparbejdet et betydeligt underskud. Dette underskud vil efter reglerne skulle afdrages over de kommende år, med lavere normering til følge. Ved at allokere en del af midlerne til disse institutioner vil man dermed undgå, at de gennem en årrække skal køre med lavere normering end de øvrige institutioner i kommunen.

Det er særligt 5 institutioner med en negativ overførsel fra 2019 på mellem 0,7 og 2,3 mio. kr., der vil være i målgruppen.

Det er ofte sværere for anbragte unge end andre unge at flytte hjemmefra og gennemføre en uddannelse med henblik på at blive selvstændige og selvforsørgende i voksenlivet.

Kolding Kommune arbejder allerede på forskellige måder for at hjælpe de anbragte unge bedst muligt i den overgang, men heller ikke Kolding Kommune har for alvor knækket koden endnu.

Derfor foreslår Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Socialforvaltningen, at Kolding Kommune søger om at være med i partnerskabet og design- og innovationsprojektet ”Min vej hjem” i samarbejde med Bikubenfonden og Dansk Design Center.

Formålet med projektet er at nytænke indsatsen for unge i overgangen mellem anbringelse og eget hjem.

Bikubenfonden og Dansk Design Center leder efter kommuner, der har visionære målsætninger for de unge og en tilgang, hvor udfordringer løses sammen med de anbragte unge og andre lokale aktører.

Kolding Kommune er en designkommune med en politisk vedtaget vision om at skabe visionær velfærd sammen med design som bærende metode. ”Min vej hjem” vil være en styrkelse af dette arbejde og en unik mulighed for at skabe nye løsninger sammen med de unge selv og dermed med udgangspunkt i borgerens centrum. De nye løsninger kan bl.a. handle om fællesskaber, uddannelse og arbejde. Samtidig vil deltagelse i partnerskabet bidrage til at styrke det gode samarbejde mellem Kolding Kommune og Dansk Design Center.

Kolding Kommune har høje politiske ambitioner for alle børn og unge. En deltagelse i projektet giver bedre muligheder for at hjælpe de anbragte unge godt ud i voksenlivet og nå de politiske målsætninger i eksempelvis Ungepolitikken og den Sammenhængende børne- og ungepolitik.

Forløbet vil have særligt fokus på at udvikle løsninger, der sikrer anbragte unge adgang til varige relationer og positive fællesskaber. I den forbindelse kan det fremhæves, at ”Sæt fællesskabet i spil” er en af Selvværd og Sammenhængs 5 leveregler og at Kolding Kommune har mange stærke fællesskaber, som kunne få en ny rolle for de unge i overgangen fra anbringelse til at skulle bo selv.

Space er et mødested i Kolding Kommune for nuværende og tidligere anbragte unge samt unge tilknyttet organisationen Tinghøj. Forvaltningen vil gå i dialog med de unge, der kommer i Space for at deres erfaringer, oplevelser og idéer kan være med til at forme Kolding Kommunes projektforslag.

Der er ansøgningsfrist den 13. marts 2020.

Formanden for Børne- og Uddannelsesudvalget Kristina Jørgensen, Dansk Folkeparti, ønsker følgende punkt optaget på udvalgets dagsorden:

”Byrådet vedtog i oktober 2019 en ny sammenhængende børne- og ungepolitik, som har følgende fire hovedværdier: Tryghed og trivsel, børn skal være børn, plads til forskellighed og dannelse.

I dag er børneområdet i Kolding Kommune kendetegnet ved, at der fordelt over hele kommunen er højkvalitetsdagtilbud, hvor kompetencerne kontinuerligt øges og viden deles med baggrund i netværksledelse.

Skoleområdet scorer hvert år over landsgennemsnit både på trivsel og faglige resultater, hvilket gør sig gældende på både almen- og specialområdet. Kompetencedækningen er stigende og søgningen til privat- og friskoler er under landsgennemsnittet.

Begge områder indgår i et tæt samarbejde med PPR og underbygger arbejdet omkring de tidligere indsatser, klassefællesskaber ved bl.a. diamantforløb på alle 1. årgange samt co-teaching.

Samtidig oplever vores dagtilbud og skolevæsen at blive mødt af både nationale og lokale udfordringer, såsom ghettoplan, øget mistrivsel blandt børn og unge, kapacitetsudfordringer og budgetreduktioner.

For at sikre de gode resultater på både børne- og skoleområdet fremadrettet foreslår jeg, at børne- og uddannelsesudvalget drøfter nogle nye fælles politiske mål og ambitioner for områderne.“

Medlem af Børne- og Uddannelsesudvalget Mette Løwe Voss, SF, ønsker følgende punkt optaget på udvalgets dagsorden:

”Forud for indskrivning til skole/skolestart, er der gjort et forudgående arbejde blandt det pædagogiske personale, som er baseret på observationer og skriftlighed i samarbejde med forældrene. Fra institutionsstart, er der årligt udfyldt kompetencehjul og børnelinial, som igen har afledt til handleplaner for det enkelte barn, der har brug for ekstra støtte, enten internt i den enkelte institution eller via eksterne fagfolk – handleplaner som følges og evalueres, og som igen giver nye mål. Dermed er der en stor viden om det enkelte barns kompetencer.

Årligt opleves der så, at denne viden sættes overhørigt, da man vælger ikke at udsætte et barns skolestart til trods for, at meget taler for at barnet skal have et ekstra år i børnehaven og både forældre og institution er enige om dette.

Jeg foreslår derfor at vi i Børne- og uddannelsesudvalget får en dialog der omhandler:

-         Hvad er begrundelsen for at man vælger at sætte fagfolks vurdering overhørigt og dermed indskrive et barn i skoleregi – og er denne begrundelse vurderet på et økonomisk grundlag, frem for et fagligt grundlag og i så fald - hænger det sammen med vores vedtagelse af Den sammenhængende børnepolitik for Kolding Kommune?”

I forbindelse med budget 2020 vedtog Børne- og Uddannelsesudvalget en rammereduktion på 0,5 mio. kr. med den bemærkning, at ”i første halvår 2020 ses på fordelingen af opgaver

mellem Pædagogisk Center og skolerne, herunder en eventuelt samdrift mellem Kolding

Bibliotek eller andre institutioner.”

Ved dannelsen af Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen blev det i

organisationsplanen fastlagt, at Pædagogisk Center og PPR, som understøtter Skole- og Dagtilbudsområdet, skal samles i en central enhed.

Den absolutte kerneopgave for Pædagogisk Center i den centrale enhed (tværgående enhed for læring) er betjening og understøttelse af skoler og dagtilbud i Kolding Kommune. Samlet set indgår Pædagogisk Center i dag i den tværgående enhed for læring med en række roller og tilbud, der med specialistviden bidrager til at løfte opgaverne, til strategisk udrulning, samarbejde i forvaltningen og i de øvrige tværgående samarbejder.

På mødet er der jf. indstillingen lagt op til, at udvalget drøfter fordelingen af opgaver mellem Pædagogisk Center og skolerne gennem en drøftelse af pejlemærker for Pædagogisk Center.  Udvalget forelægges derefter på et kommende møde forslag til pejlemærker til beslutning. På mødet i maj 2020 drøftes samspillet mellem skolernes læringscentre og folkebiblioteker i samarbejde med Kulturområdet.

Nedenfor er opgjort en række konkrete opgaver og konkrete hensyn, som kan indgå i drøftelserne.

Ensartet serviceniveau

Enheden skal understøtte et gennemgående ønske om at ligestille eleverne på Kolding Kommunes folkeskoler uanset skolernes størrelse. Det gøres bl.a. konkret ved bogindkøb, hvor skolerne har et årligt beløb til materialeindkøb. Digitale lærermidler og den fælles materialesamling er ligeledes eksempler på tiltag, der sikrer ensartet niveau i tilbuddet til alle børn i kommunen.

Høj faglighed og læring

Centrale specialister har til opgave at understøtte vejledere, øvrige medarbejdere og ledere med sparring og støtte, når de er udfordrede på et område, eller når de mangler inspiration inden for et område. Specialisterne kan desuden bidrage med ekspertviden og indsigter til sparring med ledelse og chefniveau. F.eks. i forhold til læse- og ordblindeindsatser, digitalisering etc.  Udarbejdelse og implementering af fagstrategier, f.eks. naturfagsstrategien, er også en naturlig opgave for de centrale specialister.

Stordriftsfordele og steder hvor ministerier stiller krav om central forankring

Anskaffelse, udrulning og understøttelse af læringsplatforme og systemer som f.eks. Meebook og AULA er også opgaver, der med fordel kan ligge centralt. Det er store opgaver, som har fordel af central styring. En del af disse opgaver rammesættes desuden af Børne- og Undervisningsministeret med krav om central koordinering og opgaveløsning i de enkelte kommuner.

Smidig og tilgængelig indsats

I det daglige arbejde skal de decentrale enheder opleve et smidigt og tilgængeligt samarbejde i opgaveløsningen. Enheden skal således være agil og klar til at sadle om og tilpasse indsatserne efter behov og i tæt dialog med de involverede medarbejdere, ledere og forvaltningschefer. Behovet på de decentrale enheder og den strategiske linje skal løbende afstemmes.

Tværgående samarbejde

Tovholderfunktionen for flere puljeprojekter og store tværgående samarbejder kan styres centralt f.eks. ”Læselystpuljen”, som gennem enheden udrulles til fem skoler. FAB–lab midlerne, der med baggrund i forskning arbejder med digital fabrikation, designtænkning og empowerment af fremtidens elever og lærer, rammesætter f.eks. også en central styring i de enkelte kommuner. Samlingen af de tværgående samarbejder giver udover ekspertviden også stordriftsfordele, så den enkelte decentrale enhed ikke skal ”opfinde den dybe tallerken”, ligesom der er økonomiske stordriftsfordele herved.  

Kommissorium og tidsplan

På mødet d. 15. januar 2020 godkendte Børne- og Uddannelsesudvalget kommissorium for Pædagogisk Center med den tilføjelse, at kommissoriet tilpasses, så det også afspejler, at der er tale om et samarbejdsprojekt med Kulturområdet i By- og Udviklingsforvaltningen, samt at øvrige relevante aktører inddrages i processen. Kulturudvalget er orienteret om beslutningen, se bilag 2. 

Kommissoriet er tilrettet (se bilag 1) inklusiv følgende tidsplan:

Som følge af, at Børne- og uddannelsesudvalgets møder typisk er placeret anden uge i måneden, er det ofte ikke muligt, at trække seneste måneds forbrugstal inden dagsordenen til udvalgsmødet skal udsendes. For at sikre tid til en dybere opfølgning på tallene, samt at udvalget har mulighed for at gennemlæse dagsordenen, ændres afrapporteringspraksis fremadrettet således, at der afrapporteres på forbrugstal for forrige måned kombineret med den viden, der opstår gennem dialogen mellem økonomiområdet og de decentrale enheder i forbindelse med det månedlige ledelsestilsyn. Dette suppleres med et bilag med den seneste måneds forbrugsprocent i ukommenteret version, således at der også er mulighed for at spørge ind til disse på udvalgsmødet.

Børnepasningspolitik

For børnepasningspolitik er forbrugsprocenten ultimo januar 2020 vedrørende serviceudgifter 9,5 % mod 10,8% sidste år. Over året forventes det vedtagne budget overholdt. Samtidigt skal bemærkes at udskudte udgifter fra 2019, alt andet lige, vil reducere institutionernes forventelige overskud i 2020.

1) Indeholder indtægter fra forældrebetaling, hvorfor nettobeløbet fremstår lavt. Af samme grund er forbrugsprocenten på området ikke sammenlignelig med øvrige områder.

Institutionerne på området har som følge af den økonomiske situation i 2019 øget overførslen til 2020, blandt andet gennem udskydelse af indkøb og renoveringer m.v. Det forventes derfor, at overførslen til 2021 vil være lavere.

Forventningerne for området er, at budgettet bliver overholdt.

Fælles formål

Forbrugsprocenten for fælles formål ligger på et relativt højt niveau for måneden, dette skyldes, at der ikke er tilgået forældrebetalinger mv. Disse posteres først i februar. Den ekstraordinært høje forbrugsprocent i januar 2019 skyldes rent budgettekniske forhold i forbindelse med justeringer af budgettet. Budgettet for fælles formål ventes på nuværende tidspunkt at holde.

Angående de private pasningsordninger og private daginstitutioner; her er forbrugsprocenten relativ lav, hvilket skyldes at der pt. er færre børn indskrevet end forventet i budgettet.

Dagplejen

Dagplejen er reduceret pga. forventet faldende antal indskrevne børn i budget 2020. Dagplejen har tilpasset antallet af dagplejere, men effekten af denne kommer først senere pga. opsigelsesperioder mv. Det forventes dog, at det vedtagne budget for 2020 kan holdes.

Dagplejen overfører et merforbrug på ca. 1 mio. kr. fra 2019 til 2020. Som følge af ovenstående forventes det ikke, at dette merforbrug kan nedbringes i år.

Området følges tæt, og et eventuelt merforbrug vil blive imødegået med tilbageholdenhed på andre områder.

Daginstitutioner

Tilbageholdenheden i daginstitutionerne i 2019 smitter af på resultatet for januar. Dette afspejles i forbrugsprocenten i januar, en måned, hvor antallet af indskrevne børn er relativt højt.

Institutionerne har som følge af den økonomiske situation i 2019 øget overførslen til 2020, blandt andet gennem udskydelse af indkøb og renoveringer m.v. Det forventes derfor, at overførslen til 2021 vil være lavere.

Specialområdet - særlige tilbud

Forbrugsprocenten ligger relativt lavt. Det forventes på nuværende tidspunkt, at budgettet overholdes. Da området er præget af dyre enkeltsager, kan en uforudset udvikling dog hurtigt påvirke resultatet. Området følges derfor tæt.

Uddannelsespolitik

For uddannelsespolitik er forbrugsprocenten ultimo januar 2020 vedrørende serviceudgifter 7,79% mod 7,29% sidste år. Den lidt højere forbrugsprocent skal ses i sammenhæng med, at størstedelen af besparelserne der blev vedtaget på området i budget 2020 først udmøntes fra skoleåret 20/21. Det forventes, at budgettet for år 2020 overholdes. Det skal bemærkes, at udskudte udgifter fra 2019, forventes at reducere de decentrale enheders forventelige overskud i 2020.

Fælles formål

De i forbindelse med budget 2020 vedtagne besparelser, vedr. skoler, er rent teknisk placeret under fælles formål, hvorfor forbrugsprocenten er højere end sidste år. Besparelserne udmøntes i økonomisystemet i forbindelse med budgetlægningen af kommende skoleår, og får effekt pr. 1. aug. 2020.

Frie grundskoler og efterskoler

Udgiften til frie grundskoler og efterskoler bogføres en gang årligt i august måned. Udgiften på 119.712 i januar md. vedrører ekstraordinært kommunalt tilskud til efterskoleophold. 

Skoler og SFO´er incl. evt. specialtilbud

Forbrugsprocenten under skoler og SFO´er ligger lidt lavere end sidste år, hvilket primært skyldes at besparelserne for 2020 udmøntes i forbindelse med budgettilpasningen for skoleåret 2020/21.

Skolerne har som følge af den økonomiske situation i 2019 øget overførslen til 2020, blandt andet gennem udskydelse af indkøb og renoveringer m.v. Det forventes derfor, at overførslen til 2021 vil være lavere.

Specialskoler

Forbrugsprocenten under specialskoler ligger lidt lavere end sidste år, hvilket primært skyldes at besparelserne for 2020 udmøntes i forbindelse med budgettilpasningen for skoleåret 2020/21.

Specialundervisningsområdet er under pres i forhold til tilgang af elever til området. Det kræver derfor, at beslutningerne vedrørende omprioritering fra budget 2020 implementeres, for at budgettet kan holdes. Et eventuelt merforbrug vil blive finansieret indenfor den samlede ramme på Uddannelsespolitik.   

Ungeenhed

Tilbageholdenheden i 2019 smitter af på resultatet for januar med en lavere forbrugsprocent end sidste år.

Institutionerne på området har som følge af den økonomiske situation i 2019 øget overførslen

til 2020, blandt andet gennem udskydelse af indkøb og renoveringer m.v. Det forventes derfor,

at overførslen til 2021 vil være lavere.

Der sker visitation for STU elever i marts måned. I den forbindelse er der en opmærksomhed

på afledte økonomiske konsekvenser heraf.

Tværgående enhed for læring

Forbrugsprocenten ligger højt for tværgående enhed for læring. Årsagen hertil er, at en del

større udgifter på Pædagogiske Center betales én gang om året, og at en forskydning af

betalingen dermed vil påvirke forbrugsprocenten. I år er flere af disse faldet i januar end sidste

år.

Forventningerne for området er at budgettet bliver overholdt.

Det fremgår af Kolding Kommunes Regulativ om Vederlag og godtgørelse til Byrådets

medlemmer, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af

andre kommunale hverv, når deltagelsen sker efter anmodning fra Byrådet eller fra Byrådets

udvalg på grundlag af en protokolleret beslutning. Som eksempler på andre kommunale hverv

kan bl.a. nævnes:

• Forelæggelse af sag for statslig myndighed
• Deltagelse i forhandling med andre kommuner
• Besigtigelse i en bestemt sag
• Deltagelse i borgermøder
• Venskabsbybesøg.

Beslutning i forbindelse med dette dagsordenspunkt har alene det formål, at tilvejebringe

dokumentation for de af udvalgets medlemmer, der får udbetalt erstatning for tabt

arbejdsfortjeneste. Beslutningen, herunder oplistning på oversigten, er således ikke udtryk for

tilmelding til aktiviteten.

Der er indkommet følgende aktiviteter til drøftelse:

• Dialogmøde med Ungdomsskolens bestyrelse, den 4. marts 2020, kl. 17:00-19:00.
• Unge på Tinge, den 26. marts 2020, kl. 19:00-21:00