Dagsorden eller referat
Referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
01-05-2017 08:00:00 |
---|---|
Udvalg: |
Økonomiudvalget |
Sted: |
Borgmesterens mødelokale |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 16/14583
Resumé
Økonomiudvalget besluttede den 5. september 2016, at der skulle udarbejdes et beslutningsgrundlag og et koncept for et ungdomsfolkemøde på Skamlingsbanken. På den baggrund fremsendes et konceptoplæg om Skolernes Folkemøde.
Sagen behandles i
Forslag
Den konstituerede by- og udviklingsdirektør og børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at det besluttes, hvorvidt der skal arbejdes videre med et af scenarierne beskrevet i konceptoplægget,
at finansieringen af konceptudviklingen i 2018 og finansieringen for gennemførelsen af Skolernes Folkemøde for 2019, 2020 og 2021 fremsendes som et ændringsforslag til kommende budgetforhandlinger,
at beløbet tilføres Børne- og Uddannelsespolitik.
Sagsfremstilling
Økonomiudvalget besluttede den 5. september 2016, at der skulle udarbejdes et beslutningsgrundlag og et koncept for et Ungdomsfolkemøde på Skamlingsbanken.
En nærmere undersøgelse har vist, at der allerede eksisterer et ungdomsfolkemøde i København (Frederiksberg), der sigter mod unge i alderen 15-30 år. På den baggrund stilles der forslag om at skabe Skolernes Folkemøde med en målgruppe i alderen 14-16 år svarende til 8.-10. klassetrin.
Formålet med Skolernes Folkemøde er at formidle og udvikle Skamlingsbankens demokratiske historie og tradition til unge gennem et unikt, inspirerende og lærende socialt fællesskab samt styrke de unges demokratiske selvtillid og skabe fremtidens politikere.
Skolernes Folkemøde bearbejder hvert år en ny samfundsrelevant udfordring. På baggrund af udfordringen skabes der idéer, som formidles, og gennem afstemninger kåres den bedste idé som vinder.
Konceptoplægget for Skolernes Folkemøde beskriver to mulige scenarier for gennemførelsen af Skolernes Folkemøde med start i august 2019.
De to scenarier beskriver 2 forskellige niveauer for gennemførelse af Skolernes Folkemøde:
Scenarie UB er en national event på to dage med maksimalt 10.000 deltagere (forventes opnået i 2021), hvor projektledelsen varetages af Ungdomsbureauet.
Der forventes 700.000 kr. i fondsstøtte i 2019 stigende til 750.000 kr. i 2020 og 800.000 kr. i 2021. Den kommunale støtte udgør 2 mio. kr. i 2019 stigende til 2,4 mio. kr. i 2020 og 3 mio. kr. i 2021.
Den samlede kommunale nettoudgift udgør 7,4 mio. kr. fra 2019-2021.
Scenarie KK er et regionalt en-dags arrangement med maksimalt 4.000 deltagere (forventes opnået i 2021), hvor projektledelsen varetages af Kolding Kommune.
Der forventes 400.000 kr. i fondsstøtte i 2019 stigende til 450.000 kr. pr. år i 2020 og 2021. Den kommunale støtte udgør 800.000 kr. i 2019 stigende til 900.000 kr. pr. år i 2020 og 2021.
Den samlede kommunale nettoudgift udgør 2,6 mio. kr. fra 2019-2021.
Det er en forudsætning for begge scenarier, at konceptet i løbet af 2018 udvikles med henblik på at udarbejde en eller flere fonds- eller EU ansøgninger. Omkostningen til dette udgør 250.000 kr.
For begge scenarier gælder, at såfremt den forventede fondsstøtte ikke opnås, vil det være muligt at beslutte, at Skolerne Folkemøde ikke skal gennemføres, og at de afsatte midler i 2019, 2020 og 2021 ikke vil blive forbrugt.
Centralforvaltningens bemærkninger
Bilag
Sagsnr.: 16/18097
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
at ønsker til analyser og bevillingsnoter drøftes.
Sagsfremstilling
Byrådsseminaret afholdes over 2 timer fra klokken 15.00 – 17.00. Indholdet på seminaret foreslås at være:
2. Status for budgetlægningen 2018 herunder regeringsaftalen m.v.
3. Byrådsmedlemmernes ønsker til analyser og undersøgelser.
4. Byrådsmedlemmernes ønsker til bevillingsnoter.
5. Investeringsstrategi som vejen til fremtidige besparelser og/eller indtjening, redegørelse.
For pkt. 2 og 3 gælder, at ønsker fremsat af Byrådets medlemmer og godkendt af Økonomiudvalget på mødet den 1. maj 2017 vil blive søgt afklaret til Byrådets seminar den 26. juni 2017.
En tidlig igangsætning kan medvirke til, at analyser, undersøgelser og bevillingsnoter kvalitetsmæssigt løftes med det formål at en realisering vil kunne ske tidligere.
Det vil fortsat være muligt at fremsætte ønsker til bevillingsnoter senere – enten på byrådsseminaret den 26. juni 2017 eller i forbindelse med den endelige forhandling om budgetaftale i uge 36.
Sagsnr.: 14/19578
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
I henhold til styrelseslovens § 15, stk. 2, påhviler det formanden at indkalde stedfortræderen for et medlem, som vil være forhindret i at varetage sine kommunale hverv i en forventet periode af mindst 1 måned på grund af sin helbredstilstand, graviditet, barsel eller adoption, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende til førstkommende møde i Byrådet. Når medlemmet på ny kan varetage sine kommunale hverv, udtræder stedfortræderen af kommunalbestyrelsen jf. § 15, stk. 3.
Første stedfortræder på Venstres liste, hvor Tanya Buchreitz Løwenstein er valgt, er
Sagsnr.: 17/6373
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
I Kolding Kommunes budget, erhvervspolitik, er afsat en pulje til branding i 2017 på 1.875.000 kr. Puljen skal anvendes til initiativer, der kan tiltrække virksomheder og borgere.
Foreløbig er puljemidlerne i 2017 brugt til:
Bus og Burger arrangement den 1. januar. | 41.225 kr. |
EM Badminton – tilskud 2. rate | 1.175.000 kr. |
Branding ifbm. Made in Denmark Challenge 2017 | 83.333 kr. |
Studierock | 100.000 kr. |
Windsurf regatta Hejlsminde | 30.000 kr. |
| |
Puljemidler brugt i alt | 1.429.558 kr. |
Herudover er der reserveret midler til:
EM-frokost reception | 100.000 kr. |
| |
Puljemidler reserveret i alt | 100.000 kr. |
Budget brandingpulje | 1.875.000 kr. |
Brugte og reserverede midler | 1.529.558 kr. |
| |
Ikke disponerede midler | 345.442 kr. |
Sagsnr.: 17/5470
Resumé
Projektet lyder på i alt 485.000 kr.
Sagen behandles i
Forslag
at bevillingsansøgningen imødekommes.
Sagsfremstilling
Kulturudvalget behandlede i december 2016 konsekvenserne af budget 2017, og af denne sag fremgik det, at Nicolai Kultur, Nicolai Cafe og Biograf samt repræsentanter for Food Court messen afklarer behov for understøttelse af markeder og aktiviteter i gården, inden etableringen af forsyningsstationerne påbegyndes.
Der har været afholdt møde med ovenstående parter, og der er her enighed om, at den eksisterende el- og vandforsyning kan dække behovet for aktiviteterne i gården.
Der har derudover været afholdt møde med koordinationsgruppen i Nicolai Kultur, der repræsenterer Cafe, Film6000, Bygning 5, Stadsarkivet og Nicolai Kultur om hvordan man bedst kan understøtte det fælles ønske om mere liv i gården.
Gruppen peger enstemmigt på, at der er behov for etablering af en bedre belysning i gården. Gruppen ønsker, at belysningen vil være designet, så den understøtter Nicolais formål om at være et design- og kulturkompleks.
Det foreslås derfor at frigive anlægsmidlerne til at etablere en designmæssig god lysløsning, der også signalerer kunst og kultur.
Nicolai Kultur vil i første omgang bede om et oplæg fra en anerkendt lysdesigner, og det er ambitionen at løsningen vil kunne etableres i 2017, der også er kompleksets 10-års jubilæumsår.
Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger:
| Udgift |
Anlægsbevilling | 485.000 kr. |
| |
Rådighedsbeløb fordeles således: | |
| |
2017 | 485.000 kr. |
Den ansøgte anlægsbevilling søges finansieret af p.nr. 4850 forsyningsstationer med el/vand Nicolai, som er optaget på investeringsoversigten for 2017.
Centralforvaltningens bemærkninger
Sagsnr.: 17/5478
Resumé
Der er opstået et behov for at få etableret indendørs klimaanlæg i den sikrede udstillingssal på Koldinghus. Den kommende jubilæumsudstilling ”Magtens Smykker” kræver, at museet kan kontrollere temperatur og fugtforhold i Dansesalen. Til dette mangler en restfinansiering på 750.000 kr., som der søges en bevilling til.
Sagen behandles i
Forslag
Den konstituerede by- og udviklingsdirektør foreslår,
Sagsfremstilling
Slots- og Kulturstyrelsen har gennemført en renovering af varmeanlæg m.m. på Koldinghus. Der er dog opstået et akut behov for at kunne installere et indendørs klimaanlæg i den sikrede udstillingssal Danse-salen.
I forbindelse med arbejdet med jubilæumsudstillingen ”Magtens Smykker”, har det vist sig nødvendigt, at Museet skal kunne sikre og kontrollere korrekte temperaturer og fugtforhold, hvis det skal lykkes at udstille de rette effekter fra f.eks. europæiske kongehuse.
Installation af klimaanlæg i salen kan med fordel udføres i forlængelse af de øvrige renoveringsarbejder på slottet. Omkostningerne beløber sig til i alt 1.8 mio. kr.
Udgiften til klimasikringen kan finansieres ved, at der er et mindreforbrug på renoveringen og fornyelse af de tekniske installationer på 200.000 kr., som kan bruges på denne indsats. Museet på Koldinghus kan bidrage med 250.000 kr. og en endnu unavngiven fond har givet tilsagn om et beløb på 600.000 kr. Restbeløbet på 750.000 kr. foreslås finansieret af Kolding Kommune.
Museet på Koldinghus arbejder fortsat med fundraising af midler til projektet. Hvis det lykkes, at finde disse midler eksternt vil bevillingen bortfalde.
Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger:
| Udgift |
Anlægsbevilling | 750.000 kr. |
| |
Rådighedsbeløb fordeles således: | |
| |
2017 | 750.000 kr. |
Centralforvaltningens bemærkninger
Sagsnr.: 16/16194
Resumé
I budget 2017 er optaget 45 bevillingsnoter. I budget 2016 var der optaget 42 bevillingsnoter, hvoraf der fortsat mangler at blive realiseret 10 noter. Herudover er der også endnu 1 ikke realiseret bevillingsnote fra 2015.
For 2017 er der ved denne opfølgning realiseret 8 noter jf. sagsfremstillingen. Herefter mangler realisering af 29 noter. Realiserede noter medtages ikke i kommende orienteringer. De realiserede noter har grøn status i bilaget ”Status på bevillingsnoterne”.
Status for bevillingsnoterne i budget 2017, samt endnu ikke realiserede bevillingsnoter fra 2015 og 2016, fremgår af sagsfremstillingen i punktet ”Igangværende bevillingsnoter 2017, 2. opfølgning”, samt i bilaget ”Status på bevillingsnoterne”.
Sagen behandles i
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
at redegørelsen tages til efterretning, idet opfølgning i forhold til bevillingsnoternes realisering forelægges Direktionen og Økonomiudvalget hvert kvartal.
Sagsfremstilling
Bemærk-ning nr. | Noten |
1. | 0.5 (2015) – Udvikling af Marina City |
2. | 0.6 (2016) – Særligt tilrettelagt undervisning |
3. | 0.11 (2016) – SFO, Takst |
4. | 0.24 (2016) – Udviklingsplan Lunderskov |
5. | 0.15 (2017) – Folkeskolen, markedsføring og styrkelse af faglighed, trivsel m.v. |
6. | 0.22 (2017) – Vestre Ringgade/Tøndervej, trafiksikker løsning |
7. | 0.23 (2017) – Koldings strande, afdækning og markedsføring af potentiale og muligheder |
8. | 0.24 (2017) – Ro på trafik til og fra Kolding Havn |
9. | 0.25 (2017) – Buen, åbnes midlertidigt for gennemkørende trafik |
10. | 0.26 (2017) – Turbusser, opsamling tilladt ved busterminal |
11. | 0.33 (2017) – Daginstitutioner, personalesammensætning og kompetenceudvikling |
12. | 0.45 (2017) – Salg af jord og fast ejendom |
Bemærkninger til bevillingsnoterne:
GENERELT
1. 0.5 – Udvikling af Marina City
Fortsat fremdrift som tidligere skitseret. Der er afholdt en række workshops igennem januar/februar 2017 og offentligt møde den 28. marts 2017 med op mod 500 fremmødte borgere. 2017 bliver det helt store planlægningsår med VVM, kommuneplantillæg og lokalplanlægning. Plangrundlaget, som skal muliggøre projektet, forventes at være godkendt ultimo 2018.
ARBEJDSMARKEDSPOLITIK
2. 0.6 – Særligt tilrettelagt undervisning
Redegørelsen har været forelagt Arbejdsmarkedsudvalget den 1. februar 2017 og Børne- og uddannelsesudvalget den 8. februar 2017. Udvalgene besluttede at nedsætte en arbejdsgruppe, der arbejder videre med STU og at udvalgene ønsker at blive orienteret om resultaterne af arbejdet. Direktionen har besluttet, at der arbejdes videre med det i det tværgående strategiske projekt, som omhandler bedre overgange for unge mellem grundskole og uddannelse.
UDDANNELSESPOLTIK
3. 0.11 – SFO, Takst
Noten er realiseret i forbindelse med overførselssagen på Økonomiudvalget den 18. april 2017.
Der udarbejdes månedlige opfølgninger, som fremsendes som orienteringspunkt på Børne- og Uddannelsesudvalget.
VEJ- OG PARKPOLITIK
4. 0.24 – Udviklingsplan Lunderskov
Borgerplanen i Lunderskov er godkendt i januar 2017, og dette er indarbejdet i udviklingsplanen.
UDDANNELSESPOLITIK
5. 0.15 – Folkeskolen, markedsføring og styrkelse af faglighed, trivsel m.v.
Der er redegjort for noten på Børne- og Uddannelsesudvalgets møde den 4. april 2017. Det blev pålagt Børne- og Uddannelsesdirektøren at arbejde på en kommunikationsstrategi og en række fokuspunkter for at fastholde elever i folkeskolen. Børne- og uddannelsesudvalget holdes løbende orienteret om arbejdet.
VEJ- OG PARKPOLITIK
6. 0.22 – Vestre Ringgade/Tøndervej, trafiksikker løsning
Analysen er gennemført, og er fremlagt for Teknik Udvalget den 3. april 2017. Der er på mødet besluttet, at der arbejdes videre med en forlægning af Seest Bakke med indarbejdning af stitunneller og lukning af Munkensdam, der ses samtidig nærmere på konsekvenserne af trafikomlægningen fra Munkensdam.
7. 0.23 – Koldings strande, afdækning og markedsføring af potentiale og muligheder
Kortlægningen er gennemført og drøftet i Miljøudvalget. Miljøudvalget og Teknikudvalget har på fællesmøde den 3. april 2017 fået forelagt forslag til de videre trin i arbejdet, herunder hvilke strande der skal arbejdes videre med og hvilke der alene skal basisopgraderes i første omgang.
8. 0.24 – Ro på trafik til og fra Kolding Havn
Der har været kontakt til Kolding Havn, og der er på Teknikudvalget den 6. marts 2017 fremlagt sag, og det er besluttet, at forvaltningen i dialog med havnen rundsender en opfordring til havnens virksomheder om i videst muligt omfang at benytte motorvejsaf- og tilkørsel 62, Kolding Øst.
På mødet opfordrer Teknikudvalget havnebestyrelsen til at gå i dialog med transportørerne på havnen.
9. 0.25 – Buen, åbnes midlertidigt for gennemkørende trafik
Alle aftaler og orienteringer er på plads for at Buen kan åbnes midlertidigt. Buen genåbnes for trafik den 24. april 2017, hvor opstribningen er helt færdig.
10. 0.26 – Turbusser, opsamling tilladt ved busterminal
Sagen har været fremlagt i teknikudvalget den 6. marts 2017, og det er godkendt, at der reserveres 1 ud af de 2 fjernbuspladser på Kolding Busterminal til turbusser, som kører med ældre og gangbesværede bosiddende i Kolding Kommune.
Teknikudvalget har defineret turbusser som: busser, der kører med ældre og gangbesværede borgere fra Kolding Kommune samt, at turbusser kan holde minimum 30 minutter på den anviste plads. Ordningen evalueres med udgangen af 2017.
BØRNEPASNINGSPOLITIK
11. 0.33 – Daginstitutioner, personalesammensætning og kompetenceudvikling
Analysen blev forelagt på Børne- og Uddannelsesudvalgets møde den 4. april 2017. Analysen blev taget til efterretning.
SKATTEFINANSIERET ANLÆG
12. 0.45 – Salg af jord og fast ejendom
Sagen er fremlagt på økonomiudvalgsmødet den 20. februar 2017 og godkendt. I samme sag blev salgsmålet forhøjet med 5 mio. kr. til finansiering af rundkørsel i Lunderskov.
Bilag
Sagsnr.: 16/16194
Resumé
I budget 2017 er optaget 45 bevillingsnoter, hvoraf der mangler at blive realiseret 29 noter. I budget 2016 var der optaget 42 bevillingsnoter, hvoraf der fortsat mangler at blive realiseret 10 noter. Herudover er der 1 endnu ikke realiseret bevillingsnote fra 2015.
Status for bevillingsnoterne i budget 2017, samt endnu ikke realiserede bevillingsnoter fra 2015 og 2016, fremgår af sagsfremstillingen og i bilaget ”Status på bevillingsnoterne”. Endnu ikke realiserede bevillingsnoter har enten gul eller rød status i bilaget, hvor gul betyder, at noten endnu ikke er realiseret, men handlingsplanen for realiseringen er kendt. Rød betyder, at noten endnu ikke er realiseret, og at det på nuværende tidspunkt er ukendt hvornår og hvordan, den vil blive realiseret.
I bilaget ”Status på bevillingsnoterne” kan selve notens tekst samt forvaltningens bemærkning til noten, læses. I følgende sagsfremstilling er det notens overskrift samt forvaltningens bemærkning, der kan ses.
Sagen behandles i
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Bemærk- ning nr. | Noten | Forventet realiserings- tidspunkt |
1. | 0.3 (2016) – Hytteby og udslusningslejligheder | Medio 2017 |
2. | 0.5 (2016) – Social økonomi | 3. kvartal 2017 |
3. | 0.19 (2016) – Udbygning af Alminde/Viuf Hallen | Medio september 2017 |
4. | 0.20 (2016) – Etablering af aktivitetsfaciliteter i Skanderup og Sjølund | Uafklaret |
5. | 0.21 (2016) – Lunderskov Hallen | Uafklaret |
6. | 0.24 (2015) – Udvikling Vamdrup og Lunderskov | 3. kvartal 2017 |
7. | 0.23 (2016) – Kolding Å | Ultimo 2017 |
8. | 0.25 (2016) – Bønstrup Sø Bad | 3. kvartal 2017 |
9. | 0.27 (2016) – Seest Fritidslandskab | Uafklaret |
10. | 0.35 (2016) – Hejlsminde Helhedsplan | Uafklaret |
11. | 0.36 (2016) – Vikarkorps | 22. maj 2017 |
12. | 0.2 (2017) – Frivillighedssekretariat | 2. kvartal 2017 |
13. | 0.3 (2017) – Investeringsstrategi som vejen til fremtidige besparelser og/eller indtjening | 26. juni 2017 |
14. | 0.4 (2017) – Stress politik | Årsskiftet |
15. | 0.5 (2017) – Fuldtidsjobs | Udgangen af 2. kvartal 2017 |
16. | 0.6 (2017) – Track and trace din sag i alle forvaltninger herunder mulighed for at booke tider og sagsbehandler: - Booking af sagsbehandler - Følg din egen sag | Indeværende år Udgangen af strategiperioden i 2020 |
17. | 0.8 (2017) – Undersøge muligheder for flere midler til decentral løn | 2. kvartal 2017 |
18. | 0.10 (2017) – Bondegård som socialøkonomi | 2. kvartal 2018 |
19. | 0.11 (2017) – Boliger til unge med særlige behov | Medio 2017 |
20. | 0.12 (2017) – Troldhedebanen RUM FOR ALLE | Ultimo 2017 |
21. | 0.13 (2017) – Projekt Revanche | 4. kvartal 2017 |
22. | 0.14 (2017) – Business Kolding i aktivt samarbejde omkring praktikpladser | 2. kvartal 2017 |
23. | 0.16 (2017) – Idræt som eksamensfag i Vamdrup, beskrivelse af mulighed for etablering af idrætsfaciliteter | Maj 2017 |
24. | 0.17 (2017) – Folkeskoleelever, rettighedsdag for 6. klasse | Uafklaret |
25. | 0.18 (2017) – PC – IT – Tavler til skoler | Uafklaret |
26. | 0.19 (2017) – Fritidsfaciliteter Brændkjær / IBC, Lunderskov og Vester Nebel | Uafklaret |
27. | 0.20 (2017) – Aktiv Fritid. Foreningsliv og sårbare Børn og Unge | Uafklaret |
28. | 0.21 (2017) – Sportsmarkedsføringsaftaler med mindre eliteklubber | Uafklaret |
29. | 0.27 (2017) – Busstop ved banegården i forbindelse med Blue Kolding projekt i 2018 | Ultimo 2017 |
30. | 0.29 (2017) – Aprilfestival 2021 | Medio 2017 |
31. | 0.30 (2017) – Kultur i øjenhøjde | Medio 2017 |
32. | 0.31 (2017) – Landsbykoordinator | Medio 2017 |
33. | 0.32 (2017) – Beredskab, akutenheder udbredes til Christiansfeld og Lunderskov | 19. juni 2017 |
34. | 0.34 (2017) – Børnepasning, reel valgmulighed mellem vuggestue og dagpleje | Maj 2017 |
35. | 0.36 (2017) – Seniorområdet, demografiudviklingen | Ultimo 2017 |
36. | 0.37 (2017) – Mad til seniorområdet | Ultimo 2017 |
37. | 0.40 (2017) – Samlet forvaltningsplacering | Ultimo 2. kvartal 2017 |
38. | 0.42 (2017) – Kolding City, bedre toiletforhold | Medio 2017 |
39. | 0.43 (2017) – Event Koordinering | Senest 1. sep- tember 2017 |
40. | 0.44 (2017) – Stepping, Ødis og Skanderup, byggemodning | Uafklaret |
Bemærkninger til bevillingsnoterne 2015 og 2016:
SOCIALPOLITIK
1. 0.3 – Hytteby og udslusningslejligheder
Der arbejdes på at etablere en form for koordineringsgruppe mellem By- og Udviklingsforvaltningen og Senior- og Socialforvaltningen i forhold til at få klarlagt boligbehovet til forskellige typer af udsatte grupper, som forholder sig til de forskellige budgetnoter om boligbehov mv.
Analysen forventes forelagt medio 2017, så der kan fremsættes eventuelle ændringsforslag til budget 2018 på baggrund af det vurderede boligbehov.
2. 0.5 – Social økonomi
I forhold til etablering af en socialøkonomisk virksomhed til plantning af blomster på kommunens arealer er der et afklarende samarbejde i gang mellem By- og udviklingsforvaltningen og Senior– og Socialforvaltningen.
I forhold til et socialøkonomisk projekt med turistinformation ved rastepladser er der ligeledes et afklarende samarbejde i gang med Business Kolding (turistinformationen), Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Senior- og Socialforvaltningen.
Business Kolding oplyser, at man er igang med at lave aftale med GLAD fonden omkring turistguider.
Der arbejdes fortsat på at få kontakt med interesserede virksomheder. Noten forventes realiseret i 3. kvartal 2017.
FRITIDS- OG IDRÆTSPOLITIK
3. 0.19 – Udbygning af Alminde/Viuf Hallen
Byggestyregruppen har fået tilknyttet ekstern rådgiver for udarbejdelse af udbudsmateriale. Der er afholdt licitation og efterfølgende indgået aftale med Jørgen Lund Fredriksen A/S. Der er en god brugerinddragelse og stor tilfredshed med udformningen af byggeriet. Byggeriet gik i gang den 18. april 2017 og forventes færdigt medio september 2017.
4. 0.20 – Etablering af aktivitetsfaciliteter i Skanderup og Sjølund
Initiativgruppen i Skanderup arbejder fortsat internt med projektet.
Den selvejende institution Sjølund Multiarena indvier deres byggeri den 2. juni 2017.
5. 0.21 – Lunderskov Hallen
Der er nedsat en styregruppe. Der har været afholdt borgermøde og flere arbejdsgrupper er i gang med at arbejde videre med projektet.
VEJ- OG PARKPOLITIK
6. 0.24 – Udvikling Vamdrup og Lunderskov
Borgerplan Lunderskov er godkendt i januar i Byrådet.
Der arbejdes fortsat med prioriteringerne i Vamdrup og Lunderskov.
Plan- og Boligudvalget orienteres den 18. april 2017 om borgerplanerne i både Lunderskov og Vamdrup. Sammen med orienteringen om planerne, er der også et forslag til disponering af de afsatte midler i 2017.
Fordelingen forventes at være sket i 3. kvartal 2017.
7. 0.23 – Kolding Å
Der arbejdes på at finde finansiering til etablering af sænketunnelen. Økonomiudvalget besluttede på mødet den 20. februar 2017 at indarbejde 1 mio. kr. i budget 2018 til sænketunnel under Kongebrogade, Kolding Å. Beløbet er indarbejdet i anlægsrammen for budget 2017 og 2018 og anlægsarbejdet vil være færdig ultimo 2017.
8. 0.25 – Bønstrup Sø Bad
På Miljøudvalgets møde i maj forelægges der en status på muligheden for at etablere et søbad.
Endelig afklaring forventes at foreligge i 3. kvartal 2017.
MILJØPOLITIK
9. 0.27 – Seest Fritidslandskab
Miljøområdet i By- og udviklingsforvaltningen arbejder tæt sammen med Børne- og Uddannelsesforvaltningen, Fritid og Idræt om dialog med en række interessenter, som ønsker at anvende dele af området. Der er ikke i øjeblikket udarbejdet en tidsplan, men den forventes at være klar ved næste opfølgning.
Det vil ved næste opfølgning være muligt at give et tidsestimat på, hvornår noten forventes opfyldt.
ADMINISTRATIONSPOLITIK
10. 0.35 – Hejlsminde Helhedsplan
By- og udviklingsforvaltningen har bistået Foreningen Hejlsminde Strandpark med ansøgningen til Kystdirektoratet m.v. om etablering af gynger. Der forventes svar i april 2017. Der er stadig igangværende arbejde omkring mulighederne for skurene.
Arbejdet med realiseringen af helhedsplanen vil fortsætte i 2017 og 2018.
11. 0.36 – Vikarkorps
Redegørelsen vil blive fremsendt til behandling på Økonomiudvalget den 22. maj 2017.
Bemærkninger til bevillingsnoterne 2017:
GENERELT
12. 0.2 – Frivillighedssekretariat
Analysearbejdet er påbegyndt den 1. april 2017 og udføres af Fritid og Idræt. Der laves en designproces, hvor alle relevante områder involveres. Analysen fremsendes til behandling i anden halvår 2017.
13. 0.3 – Investeringsstrategi som vejen til fremtidige besparelser og/eller indtjening
Noten forventes realiseret via oplæg til Byrådets seminar den 26. juni 2017. Heri vil udover investeringsstrategi indgå øvrige relaterede overordnede emner samt forslag til Byrådets mål for den kommende budgetperiode.
14. 0.4 – Stress politik
Der er planlagt en evaluering af den nuværende stress-politik i samarbejde med medarbejderrepræsentanter fra Hovedudvalget. Den vigtige opgave med at udforme en ny samlet stresspolitik overlades til den nye HR-chef. Det forventes, at en ny stress-politik kan vedtages ved årsskiftet.
15. 0.5 – Fuldtidsjobs
Opgaven er drøftet med medarbejderrepræsentanter fra Hovedudvalget. De mente ikke at kunne bidrage. Ultimo marts overdrages den øvrige opgave til de to relevante områdechefer (Senior- og Sundhedschefen samt Børnechefen). Der vil blive rapporteret på ovenstående 2 første bullets senest med udgangen af 2. kvartal 2017.
16. 0.6 – Track and trace din sag i alle forvaltninger herunder mulighed for at booke tider og sagsbehandler
Bevillingsnoten er af arbejdsgruppen opdelt i 2 projekter:
1. Booking af sagsbehandler.
Det forventes, at arbejdsgruppen har dannet sig et overblik på indsatsområdet i løbet af det kommende kvartal. Hvis der kan opstilles en positiv business case, forventes systemet etableret i indeværende år.
2. Track and Trace – følg din egen sag.
Det er en kompleks opgave, hvorfor det skal nævnes, at KL og Kombit har indledt et samarbejde med henblik at give borgere adgang til egne sager. Indsatsen sigter bl.a. mod at udnytte muligheder i de nye fælleskommunale løsninger, som Kombit etablerer på kommunernes vegne som led i monopolbruddet. Initiativet har en tidshorisont frem til udgangen af strategiperioden i 2020.
17. 0.8 – Undersøge muligheder for flere midler til decentral løn
Flere modeller er under overvejelse og der forventes at kunne præsenteres en redegørelse i 2. kvartal 2017.
SOCIALPOLITIK
18. 0.10 – Bondegård som socialøkonomi
Socialøkonomi er administrativt overført til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, som er i gang med at udarbejde projektplan og budget for noten.
Der er en dialog i gang med et gartneri/gårdbutik og forskellige landmænd, som har vist interesse for projektet.
Noten forventes realiseret i 2. kvartal 2018.
19. 0.11 – Boliger til unge med særlige behov
Der arbejdes på at etablere en form for koordineringsgruppe mellem By- og Udviklingsforvaltningen og Senior- og Socialforvaltningen i forhold til at få klarlagt boligbehovet til forskellige typer af udsatte grupper, som forholder sig til de forskellige budgetnoter om boligbehov mv.
Analysen forventes forelagt medio 2017, så der kan fremsættes eventuelle ændringsforslag til budget 2018 på baggrund af det vurderede boligbehov.
20. 0.12 – Troldhedebanen RUM FOR ALLE
Kolding Kommune (By- og Udviklingsforvaltningen, Senior- og Socialforvaltningen, Designsekretariatet og Børne- og Uddannelsesforvaltningen) har indgået et samarbejde med Collective Impact – Rummelighed for alle - et program under Realdania. Projektet skal styrke dannelsen af fællesskaber og sociale relationer gennem nytænkning og aktivering af bygninger og naturen ved Troldhedestien fra Dybvadbro station til Bypark øst. Projektet skal give især udsatte borgere med eksempelvis fysiske, sociale eller psykiske problemer mere glæde, selvværd og ro i tilværelsen. Den sekundære målgruppe er andre borgere, foreninger og lokalråd, som har interesse i og i forvejen er engageret i området på forskellig vis.
Byrådet har den 27. marts 2017 givet bevilling til at udføre projektet
Projektets fase 1 koster 10 mio. kr. og Kolding Kommune finansierer 4 mio. kr., Realdania har bevilliget 4 mio. kr. og restbeløbet på 2 mio. kr. søges dækket af fonde, f.eks. Lokale- og Anlægsfonden eller findes ved en tilretning af projektet.
Projektet er igangsat og Senior- og Socialforvaltningen er i gang med at ansætte en koordinator til projektet. Noten forventes opfyldt ultimo 2017.
ARBEJDSMARKEDSPOLITIK
21. 0.13 – Projekt Revanche
Målgrupperne har ændret sig, siden projektet oprindelig blev etableret. Der pågår et arbejde med at beskrive de nuværende målgrupper sammen med de forskellige tilbud inden for BIF og SSF, som også kan benyttes. Derefter skal det drøftes, hvordan den fremadrettede dimensionering af de forskellige tilbud skal være.
Noten forventes realiseret i 4. kvartal 2017.
22. 0.14 – Business Kolding i aktivt samarbejde omkring praktikpladser
Der har været afholdt møde mellem Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Business Kolding, og der arbejdes videre med tre spor:
• Jobcentret arbejder med en afløserservice for borgerne, og det drøftes, hvordan Business Kolding kan hjælpe med at kommunikere dette
• Der arbejdes på, hvordan Business Kolding kan gå i dialog med medlemsvirksomhederne om flere praktikpladser
• Der skal udsendes et nyhedsbrev med CV på de unge, der mangler praktikpladser
Ovennævnte sker i samarbejde mellem Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Business Kolding. Noten forventes realiseret i 2. kvartal 2017.
UDDANNELSESPOLITIK
23. 0.16 – Idræt som eksamensfag i Vamdrup, beskrivelse af mulighed for etablering af idrætsfaciliteter
Arbejdet med at afklare status og krav er gennemført. Sagen kommer på Børne- og Uddannelsesudvalgets møde i maj 2017.
24. 0.17 – Folkeskoleelever, rettighedsdag for 6. klasse
Arbejdet er endnu ikke påbegyndt.
25. 0.18 – PC – IT – Tavler til skoler
Arbejdet med at afdække mulighederne er igangsat i et samarbejde mellem BUF og IT-afdelingen.
FRITIDS- OG IDRÆTSPOLITIK
26. 0.19 – Fritidsfaciliteter Brændkjær / IBC, Lunderskov og Vester Nebel
Initiativgrupper i de tre lokalområder arbejder på hver deres businesscase.
27. 0.20 – Aktiv Fritid. Foreningsliv og sårbare Børn og Unge
Arbejdet er igangsat og Fritids- og Idrætsudvalget orienteres om status på møde den 1. februar, hvorefter der arbejdes videre med konkrete initiativer.
28. 0.21 – Sportsmarkedsføringsaftaler med mindre eliteklubber
Kolding Elite har udarbejdet et konkret forslag, der blev godkendt i Fritids- og Idrætsudvalget den 1. marts 2017.
VEJ- OG PARKPOLITIK
29. 0.27 – Busstop ved banegården i forbindelse med Blue Kolding projekt i 2018
Forvaltningen er ved at se på mulige løsninger, der tilgodeser de mange hensyn, der er på Banegårdspladsen. Blandt andet skal der tages hensyn til:
• Bussernes køreplaner, og mulighed for at passere hinanden.
• Sikkerhed for gående og cyklister, der krydser pladsen.
• P-forhold og taxiholdepladser.
Forvaltningen forventer at have en mulig løsnings model klar i 2. kvartal 2017.
Det planlagte klimaprojekt omkring Slotssøen kommer jf. BlueKolding ikke til at involvere Banegårdspladsen, og derfor er der ikke en synergi mulighed med hensyn til åbningen for busser. Noten forventes opfyldt ultimo 2017.
KULTURPOLITIK
30. 0.29 – Aprilfestival 2021
Forvaltningen har udarbejdet oplæg om Aprilfestival, og dette blev behandlet den 8. februar 2017 på kulturudvalgsmødet. Udvalget besluttede at forvaltningen i samarbejde med Børne- og Uddannelsesforvaltningen skal udarbejde ændringsforslag til budget 2018, og at April-festivalens sekretariat inviteres til at orientere kulturudvalget på et kommende møde. Forventes afsluttet medio 2017.
31. 0.30 – Kultur i øjenhøjde
Kulturudvalget drøfter analysen på Kulturudvalgs mødet den 19. april 2017. Forventes afsluttet medio 2017.
MILJØPOLITIK
32. 0.31 – Landsbykoordinator
På Miljøudvalgets møde i maj vil der blive forelagt en evaluering.
Forventes afsluttet medio 2017.
BEREDSKABSPOLITIK
33. 0.32 – Beredskab, akutenheder udbredes til Christiansfeld og Lunderskov
Forslaget er under udarbejdelse i By- og Udviklingsforvaltningen. En ansøgning til Region Syddanmark om tilskud til akutbiler blev ikke imødekommet, så den samlede udgift vil skulle ske via egenfinansiering. Forventes fremsendt til Økonomiudvalget den 19. juni 2017.
BØRNEPASNINGSPOLITIK
34. 0.34 – Børnepasning, reel valgmulighed mellem vuggestue og dagpleje
Analysen er under udarbejdelse og forventes dagsordensat i maj 2017.
SENIORPOLITIK
35. 0.36 – Seniorområdet, demografiudviklingen
Udmøntningen af midlerne fra finansloven for 2017 følges i forhold til de nærmere udmeldinger fra ministeriet, herunder puljevilkår (jf. i øvrigt de afsatte puljer til madproduktion på plejecentre og klippekort på plejecentre). Forventet realiseringstidspunkt er ultimo 2017.
36. 0.37 – Mad til seniorområdet
Taksterne vedrørende madservice, både for beboere på plejecentre og for modtagere i eget hjem, er fremskrevet med satsreguleringsprocenten 2,0. KL´s pris- og lønfremskrivning udgør 2,1%. Taksterne er godkendt i Byrådet den 28. november 2016 (sag nr. 16/2422).
Elbopriserne for 2017 er fastholdt fra 2016 niveau. Fritvalgspriserne på madserviceområdet svarer til Elbopriserne. Elbopriserne følges. Forventet realiseringstidspunkt er ultimo 2017.
ADMINISTRATIONSPOLITIK
37. 0.40 – Samlet forvaltningsplacering
Kommissoriet for Det strategiske tværgående projekt Samlokalisering af forvaltninger er godkendt i Direktionen den 27. januar 2017.
Analyse af behovet for etablering af arbejdspladser ved en samlokalisering igangsættes i 2. kvartal 2017 enten lokaliseret i Ålegårdsområdet eller på en anden bynær placering. Analysen finansieres af midler afsat til investeringer i de tværgående strategiske projekter.
Helhedsplanen for Kolding Bymidte blev vedtaget i Byrådet den 27. marts 2017, og indeholder et forslag om udvikling af Ålegårdsområdet til et administrationsområde suppleret med boliger langs åen og omdannelse af de eksisterende administrationsbygninger på Nicolai Plads og Bredgade til boligformål.
Forventes forelagt Økonomiudvalget ultimo 2. kvartal 2017.
ERHVERVSPOLITIK
38. 0.42 – Kolding City, bedre toiletforhold
Arbejdet med analysering er i gang. Det forventes, at resultatet kan fremlægges i maj, også med mulighederne for betalingstoiletter.
Forventes afsluttet medio 2017.
39. 0.43 – Event Koordinering
Arbejdet omkring beslutningsoplægget er igangsat. Forventes afsluttet senest 1. september 2017.
JORDPOLITIK
40. 0.44 – Stepping, Ødis og Skanderup, byggemodning
Stepping:
Forslaget om jordkøb i Stepping medtages som ændringsforslag til budget 2018 (Økonomiudvalget). Forhandlingerne afventer indtil videre.
Ødis:
Der arbejdes pt. med en lokalplan for Ødis, som skal overføre landsbyen til byzone. Lokalplanens vedtagelse er en forudsætning for, at der kan ske byudvikling i Ødis. Det forventes, at lokalplanen endeligt kan vedtages i efteråret 2017. Forvaltningen vil tage en indledende kontakt til ejeren af det pågældende areal primo 2017 og drøfte muligheder og vilkår for kommunens køb af arealet, når plangrundlaget er på plads. I den forbindelse skal det afklares, hvornår der skal foretages arkæologiske forundersøgelser.
Skanderup:
En udvikling af landsbyen Skanderup vil kræve overførsel af landsbyen til byzone. Da der er store landbrugsbedrifter rundt om Skanderup må det forventes, at byudvikling kan skabe interessekonflikter, som skal afklares inden en eventuel planlægning igangsættes. Såfremt der bliver tale om en meget begrænset udvikling i form af huludfyldning, kan det overvejes at afvente vedtagelsen af den nye Planlov, som introducerer begrebet ”omdannelsesbyer” – men henblik på en vurdering af, om Skanderup kan komme i betragtning til dette.
NB! Det bemærkes, at vedlagte bilag er det samme som i foregående punkt.
Bilag
Sagsnr.: 17/1227
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
at bygningsvedligeholdelse for administrationspolitik 2018-2021 tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Bilag
Sagsnr.: 17/1227
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Den konstituerede by- og udviklingsdirektør foreslår,
Sagsfremstilling
Forudsætninger:
By- og Udviklingsforvaltningen har primo 2017 foretaget tilstandsvurdering af kommunens bygninger, svarende til planlagt bygningsvedligeholdelse.
Tilstandsvurderingen omfatter følgende:
- Bevaring af klimaskærm
- Myndighedskrav
- Tekniske installationer
- Indvendige overflader
- Terrænarbejder
Tilstandsvurderingen har medført nedenstående opgørelse af behov for bygningsvedligeholdelse opgjort på politikområder for årene 2018-2021:
I hele 1.000 kr. | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 |
Politikområder | | | | |
Socialpolitik | 2.492 | 2.784 | 2.608 | 2.342 |
Arbejdsmarkedspolitik | 362 | 326 | 225 | 280 |
Uddannelsespolitik | 36.743 | 36.578 | 33.662 | 27.287 |
Fritids- og Idrætspolitik | 5.376 | 5.937 | 4.248 | 4.505 |
Ejendoms- og boligpolitik, boliger | 3.355 | 3.292 | 3.068 | 3.309 |
Ejendoms- og boligpolitik | 1.443 | 1.748 | 1.826 | 1.802 |
Forsyningspolitik | 293 | 298 | 281 | 687 |
Vej- og Parkpolitik | 783 | 628 | 518 | 442 |
Kulturpolitik | 2.759 | 2.678 | 2.676 | 2.570 |
Børnepasningspolitik | 14.395 | 14.017 | 12.910 | 12.611 |
Seniorpolitik | 4.089 | 3.437 | 2.831 | 2.724 |
Sundhedspolitik | 566 | 306 | 405 | 261 |
Administrationspolitik | 4.652 | 4.024 | 3.742 | 4.152 |
Delsum Konto II | 77.308 | 76.053 | 69.000 | 62.972 |
Større uforudsete udgifter | 4.414 | 4.414 | 4.414 | 4.414 |
Totalsum | 81.722 | 80.467 | 73.414 | 67.386 |
| | | | |
Af det samlede planlagte bygningsvedligehold for APV, serviceaftaler/-arbejder og energimærkning udgør:
I hele 1.000 kr. | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | |
APV, bygninger | 5.264 | 4.506 | 3.016 | 2.472 | |
Serviceaftaler/ -servicearbejder | 8.059 | 8.075 | 8.202 | 8.077 | |
Energimærkning | 52 | 0 | 54 | 360 | |
Det samlede udgiftsbehov for samtlige udvalg fordelt på forskellige kategorier, er oplistet nedenfor.
I hele 1.000 kr. Sted: | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 |
Indvendig vedligehold | 27.319 | 23.848 | 23.652 | 19.444 |
Installationer | 19.165 | 19.559 | 21.973 | 20.028 |
Terræn | 5.901 | 4.702 | 2.371 | 3.384 |
Udvendig vedligehold | 24.923 | 27.944 | 21.004 | 20.116 |
Delsum konto II | 77.308 | 76.053 | 69.000 | 62.972 |
Større uforudsete udgifter konto III | 4.414 | 4.414 | 4.414 | 4.414 |
Total sum konto II+III | 81.722 | 80.467 | 73.414 | 67.386 |
Det samlede registrerede behov for bygningsvedligeholdelse sammenholdt med det afsatte budget (hvor budgettet for 2021 er fastsat som kopi af budgettet for 2020), viser følgende resultat:
I hele 1.000 kr. | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 |
Budget 2016, anlæg | 58.239 | 58.194 | 58.194 | 58.194 |
Ældreboliger, drift | 2.995 | 2.995 | 2.995 | 2.995 |
Forsyningsområder, drift | 182 | 182 | 182 | 182 |
Budget i alt | 61.416 | 61.371 | 61.371 | 61.371 |
Registreret behov – Bygningsvedligehold | 81.722 | 80.467 | 73.414 | 67.386 |
Balance | -20.306 | -19.096 | -12.043 | -6.015 |
Samlet udgiftsbehov/budgetramme er vist grafisk på nedenstående figur.
Budgetoplægget er opgjort i 2018-prisniveau på grundlag af KL’s pris- og lønskøn pr. 28. juni 2016 for entreprenør- og håndværkerydelser.
I oplægget er budgetoverslagsårene 2018-2021 medtaget som budgetramme fra det vedtagne budget for 2017. År 2021 er optaget som en kopi af år 2020.
Ultimo perioden 2018-2021 forventes der, med det i budget 2017 afsatte beløb/budget, et vedligeholdelsesefterslæb på ca. 57 mio. kr. I beløbet er egenfinansiering ved renovering af køkkenerne på plejecentrene på 5 mio. kr. ikke indregnet. Økonomiudvalget besluttede den 20. marts 2017, at beløbet skal finansieres inden for bygningsvedligeholdelseskontoen for år 2018.
I sidste års budgetoplæg 2018-2021 var der et forventet vedligeholdelsesefterslæb på 47 mio. kr. Ændring i efterslæbets størrelse skyldes en reduktion i budget 2017 i forhold til budget 2016 på godt 5,5 mio. kr. samt pristalsfremskrivning.
Budget til bygningsvedligehold indeholder både midler til planlagt bygningsvedligeholdelse og uforudsete udgifter. Budgettet administreres af By- og Udviklingsforvaltningen.
Bilag
Sagsnr.: 17/4754
Resumé
By- og Udviklingsforvaltningen har i lighed med tidligere år udarbejdet en energiredegørelse, som i detaljer redegør for energiforbruget i de kommunale ejendomme.
Sagen behandles i
Forslag
at Energiredegørelse 2016 tages til efterretning
Sagsfremstilling
Energiredegørelsen for 2016 omhandler Kolding Kommunes forbrug af el, vand og varme i kommunens ejede og lejede ejendomme.
Det samlede forbrug er opgjort for perioden 2006-2016 samt opgjort for hvert politikområde i perioden 2014-2016.
Redegørelsen omfatter en vurdering og fremlægning af:
- Mål og planer for energibesparelser i de kommunale ejendomme
- Investeringer i energibesparende tiltag
- Kolding Kommunes samlede forbrug af el, vand og varme
- Forbruget under de enkelte politikområder
- De kommunale ejendommes samlede miljøbelastning
- Den årlige forrentning opnået af investeringer i Energihandleplanen
Redegørelsen udarbejdes med udgangspunkt i Energihandlingsplan III, som løber fra 2015 til og med 2022 og er samtidig en status for reduktion af CO2-emissioner i kommunens ejendomme.
Kolding Kommunes målsætninger for energi- og vandforbrug samt CO2-emissioner for ejede og lejede bygninger:
El-, vand- og varmeforbrug
Mål Energihandlingsplan III:
Varme: Reduktion på 10% i 2022 i forhold til 2015
El: Reduktion på 17% i 2022 i forhold til 2015
Vand: Reduktion på 20% i 2022 i forhold til 2015
Udover de i Energihandlingsplan III opstillede mål for reduktion af forbrug på el, vand og varme, har Kolding Kommune indgået følgende eksterne aftaler:
Klimakommune/Dansk Naturfredningsforening
CO2: Reduktion med 2% om året.
Status for reduktion af energi- og vandforbrug i forhold til målsætninger (forbrug pr. m²):
Elforbrug:
Det samlede elforbrug i perioden 2006 til 2016 er faldet med i alt 15,3% til 29,2 kWh/m2. Desværre er elforbruget steget fra 2015 til 2016 med 1%. Denne stigning medfører, at for at opnå en samlet besparelse på 17% i henhold til de opstillede mål for perioden 2015–2022 (Energihandleplan III), vil besparelsesprocenten skulle øges fra 17% til 18% for den resterende del af perioden.
Der er konstateret en stigning af elforbruget i specielt 10 af kommunens ejendomme. Stigningen skyldes primært et ændret driftsmønster i form af ændrede driftstider, installering af et større antal varmepumper samt et antal driftsfejl. Tages disse ejendomme ud af beregningerne, vil den forventede besparelse stadig kunne opnås med den nuværende besparelsesprocent. Der vil blive set nærmere på elforbruget i de omtalte ejendomme.
Vandforbrug:
Det samlede vandforbrug i perioden 2006 til 2016 er faldet med 30,1% til 0,241 m3/m2. Fra 2015 til 2016 er der desværre ikke sket et yderligere fald i vandforbruget. En reduktion i henhold til det opstillede mål i Energihandleplan III på 20% i 2022 i forhold til 2015 vil dog stadig kunne opnås med den nuværende målsætning.
Det udeblevne fald i vandforbruget, på trods af fortsatte energiinvesteringer på området, skyldes primært et ændret driftsmønster i form af ændrede driftstider samt enkelte driftsfejl i form af større lækager på et antal vandinstallationer.
Varmeforbrug:
Det samlede varmeforbrug i perioden 2006 til 2016 er faldet med 5,4% til 105,9 kWh/m2. Desværre er varmeforbruget steget fra 2015 til 2016 med 1,7%. Denne stigning medfører, at for at opnå en samlet besparelse på 10% i henhold til de opstillede mål for perioden 2015–2022 (Energihandleplan III), vil besparelsesprocenten skulle øges fra 10% til 11% for den resterende del af perioden.
Stigningen skyldes primært et ændret driftsmønster og ændrede brugerkrav til indeklima. Der er konstateret en markant stigning af varmeforbruget på specielt 10 af kommunens ejendomme, primært på grund af et ændret driftsmønster. Tages disse ejendomme ud af beregningerne, vil den forventede besparelse stadig kunne opnås med den nuværende besparelsesprocent. Der vil blive set nærmere på varmeforbruget i de omtalte ejendomme.
CO2-udledning
CO2-belastningen fra 2006 til 2016 samt den forventede belastning frem til 2025:
Forventet CO2-udslip er vurderet i forhold til det forventede energiforbrug frem til 2025. Her er anvendt de CO2-tal, der kendes på forhånd blandt andet, at fjernvarme fra Skærbækværket bliver CO2-neutral i 2017 på grund af konvertering til flisforbrænding.
Målet for Klimakommune er allerede opnået i 2015.
Forrentning af investeringer i Energihandlingsplan II, III og Ekstra Energisparepulje.
Energihandlingsplan II, III og Ekstra Energisparepulje giver akkumuleret for perioden 2008–2016 en besparelse fra 2016 på 6,8 mio. kr. ekskl. moms pr. år.
Der er investeret 9.450.000 kr. ekskl. moms i 2016. Energihandleplan III gav i 2016 en forrentning på 11,9%.
Investeringsniveau samt tilbagebetalingstid for energiinvesteringer fordelt på el, vand og varme i 2016:
Energiinvesteringer i el | 5.966.965 kr. | tilbagebetalingstid | 6,9 år |
Energiinvesteringer i vand | 534.176 kr. | tilbagebetalingstid | 9,1 år |
2.948.418 kr. | tilbagebetalingstid | 7,1 år |
Energihandleplan 2017:
Eksempler på aktiviteter i 2017:
Varme:
Der planlægges følgende aktiviteter:
· Særlig fokus på højest forbrugende ejendomme
· Udskiftning af gamle vinduer
· Optimering af ventilationsanlæg
· Efterisolering (teknisk, klimaskærm).
El:
Der planlægges følgende aktiviteter:
· Særlig fokus på højest forbrugende ejendomme
· Fornyelse af belysning (nye armaturer, LED)
· Optimering af ventilationsanlæg
· Udskiftning af pumper.
Vand:
Der planlægges følgende aktiviteter:
· Udskiftning af 1-skylstoiletter til 2-skylstoiletter.
Dertil vurderes og eventuelt testes nye teknologier indenfor varme, styring, isolering og vand.
Link til Energiredegørelsen for 2016:
Bilag
Sagsnr.: 17/3779
Resumé
Bovia har den 27. februar 2017 på vegne af Den Almennyttige Andelsboligforening Grønnevangen (Grønnevangen) fremsendt helhedsplan med skema A til renoveringsprojekt i afdeling 134/01 til kommunens godkendelse. Planen indeholder ligeledes en kapitaltilførsel, hvor det forudsættes, at kommunen bidrager i 1/5-delsordningen.
Sagen behandles i
Plan- og Boligudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
Den konstituerede by- og udviklingsdirektør foreslår,
at helhedsplan med skema A godkendes med tilladelse til lånoptagelse, lejeforhøjelse og væsentlige forandringer af boligorganisationens ejendom,
at der meddeles tilsagn om kapitaltilførsel på 100.000 kr., der udbetales som et rente- og afdragsfrit lån som led i helhedsplanen,
at kapitaltilførslen finansieres af de 2 mio. kr., der er afsat til renovering (kapitaltilførsel) i 2017,
at der stilles kommunegaranti for såvel de støttede som ustøttede realkreditlån under forudsætning af, at Landsbyggefonden yder 50% regaranti for de støttede realkreditlån,
at forvaltningen bemyndiges til at godkende skema B og C, såfremt der ikke forekommer væsentlige ændringer/overskridelser.
Sagsfremstilling
Bovia har på vegne af Den Almennyttige Andelsboligforening Grønnevangen (Grønnevangen) ansøgt om kommunens godkendelse af helhedsplan og skema A til renoveringsprojekt i afdeling 134/01, beliggende Solsikkehaven 2 - 68, 6000 Kolding. Afdelingen dækker over 33 familieboliger opført som tæt-lavt byggeri i 1996, og der findes kun denne ene afdeling under boligorganisationen.
Landsbyggefonden kan give tilsagn om ydelsesstøtte i henhold til almenboliglovens § 91 samt fondens regulativ om denne støtteordning. Det er en forudsætning for støtten, at der udarbejdes en helhedsplan, og at beliggenhedskommunen garanterer for de optagne lån. Efter kommunens behandling af skema A videresendes Byrådets indstilling til Landsbyggefonden, og det er således fonden, der giver tilsagn og ikke kommunen. Efter fondens tilsagn indhenter boligorganisationen tilbud på byggearbejderne, og der udarbejdes derefter skema B-ansøgning. Hvis skema B ikke eller kun på uvæsentlige punkter afviger fra det materiale, der har dannet grundlag for fondens tilsagn, kan kommunen godkende det fremsendte projekt med bindende virkning for Landsbyggefonden. Forvaltningen kan bemyndiges til at godkende skema B og C, hvis der ikke forekommer ændringer, eller hvis der kun forekommer mindre ændringer, f.eks. under nogle få procents stigning i forhold til det godkendte skema A. Væsentlige ændringer eller overskridelser af budgettet skal forelægges Landsbyggefonden til endelig afgørelse, og det vil være fonden, der endeligt afgør, om en sag skal godkendes.
Helhedsplanen omhandler en 20 år gammel og meget kompliceret sag om byggesvigt, hvor byggeskadefonden tidligere har afvist sagen, idet den daværende administrator for boligorganisationen ikke rettidigt har sørget for at gøre krav gældende overfor håndværkere og teknikere vedrørende de af Byggeskadefonden konstaterede fejl og mangler i forbindelse med 5-års eftersynet i afdelingen. Herved mistede afdelingen rettighederne til at få sagen dækket via Byggeskadefonden i garantiperioden, som er på 20 år fra afleveringen af byggeriet. Landsbyggefonden har meddelt, at fonden tidligst kan gå ind i en renoveringsstøttesag i 2016 når byggeriet er 20 år gammelt, og Byggeskadefondens ”normale” garantiperiode er udløbet, hvorfor afdelingen i perioden frem til gennemførelsen af nærværende renoveringssag kun er blevet vedligeholdt i nødvendigt omfang for at sikre en forsvarlig drift.
Afdelingen har via sin advokat kørt en retssag mod den tidligere administrator – en sag som desværre har taget så lang tid, at afdelingen senere tabte sagen grundet forældelse. Afdelingen havde dog indgået en suspensionsaftale med afdelingens advokat som betød, at såfremt afdelingen tabte sagen mod den tidligere administrator grundet forældelse, kunne afdelingen køre sagen videre mod advokatfirmaet som følge af det langstrakte sagsforløb. I 2012 indgik afdelingen et forlig med advokatfirmaets forsikringsselskab, og afdelingen modtog i den forbindelse et samlet erstatningsbeløb på 3.995 mio. kr. En del af dette beløb er brugt til at gennemføre et prøvefelt for genopretningen i en af afdelingens boliger, mens restbeløbet af erstatningen på ca. 1 mio. kr. vil indgå i finansieringen af nærværende renoveringssag. Desuden kan det oplyses, at Landsbyggefonden har været med på ”sidelinjen” under hele forløbet og har godkendt det indgåede forlig.
Efter en levetid på kun ca. 20 år er det således nødvendigt at renovere afdelingen Solsikkehaven. Helhedsplanen er udarbejdet for at rette op på en række byggesvigt og indeholder renovering af tag, facader, vinduer, regnvandsledning, tekniske installationer samt ombygning af fælleshuset til en ny bolig. Endvidere etableres der etageadskillelse i de højloftede rum i nogle af boligtyperne med deraf følgende udvidelse af boligarealet.
Mere konkret dækker renoveringsprojektet bl.a. over nyt tag på alle huse, hvor den gamle tagbelægning fjernes og loftet efterisoleres. De gamle facader i træ fjernes, og der monteres facader i naturskiffer, ligesom alle døre og vinduer udskiftes. I 3- og 4-værelses boligerne udskiftes de fugtskadede gulve, og der etableres nye etageadskillelser, vægge og lofter. El- og VVS-dele renoveres, og der etableres små ventilationsanlæg i hver bolig, ligesom øvrige tekniske installationer opgraderes. Udearealerne reetableres efter at håndværkerne har været i gang, og skurerne renoveres. Såfremt det er muligt, vil der blive indarbejdet et LAR-projekt, da regn- og spildevand i fremtiden skal adskilles. Efter ønske fra afdelingsbestyrelsen er det desuden planen at ombygge fælleshuset til en bolig, hvilket indebærer en renovering af det eksisterende køkken og badeværelse samt nye etageadskillelser, vægge og lofter.
Når renoveringen er gennemført og afsluttet er det planen at boligorganisationen Grønnevangen skal nedlægges og overtages af AAB Kolding. Kommunen skal ikke godkende sammenlægninger af afdelinger eller boligorganisationer og dermed heller ikke opløsning af en boligorganisation, hvis formålet er en sammenlægning.
Renoveringsprojektet medfører, at det bliver nødvendigt at genhuse beboerne i de 20 boliger, som ombygges med nye etageadskillelser. Bovia har oplyst, at alle beboere vil blive varslet mindst 3 måneder før, de skal genhuses, ligesom der vil blive tilknyttet en fast genhusningskonsulent, som skal sikre, at der bliver taget hånd om hver enkelt beboer igennem hele processen. Boligorganisationen betaler alle rimelige udgifter forbundet med beboernes genhusning.
Boligorganisationen har i forbindelse med helhedsplanen udarbejdet en informationsskrivelse til beboerne, som konkret beskriver indholdet af helhedsplanen og de huslejemæssige konsekvenser. Helhedsplanen blev efterfølgende godkendt på et ekstraordinært afdelingsmøde den 9. februar 2017.
Der er udarbejdet et samlet anlægsbudget for renoveringen på ca. 29,1 mio. kr., og med nedenstående fordeling mellem støttede og ustøttede beløb:
Støttede | ca. | 26,3 mio. kr. |
Ustøttede | ca. | 2,8 mio. kr. |
I alt | ca. | 29,1 mio. kr. |
Landsbyggefonden har udmeldt en økonomisk skitse for den samlede plan, hvor formålet er at sikre at huslejen i afdelingen holdes på et niveau, hvor boligerne fortsat kan udlejes. De forudsatte/forventede finansieringselementer omfatter bl.a. ydelsesstøtte fra Landsbyggefonden, kapitaltilførsel via 1/5-ordningen samt de resterende midler fra forligserstatningen.
Garanti for støttede- og ustøttede lån
Til finansiering af planen forventes der optaget støttede lån for ca. 26,3 mio. kr. samt ustøttede lån for ca. 1,3 mio. kr. Den øvrige finansiering opnås gennem finansieringselementerne i den udmeldte finansieringsskitse jf. ovenstående.
For de støttede lån gælder det, at kommunen skal påtage sig en garanti for den del af lånet, der på tidspunktet for lånets optagelse har pantsikkerhed ud over 60% af ejendommens værdi. Landsbyggefonden påtager sig en forpligtigelse til at godtgøre kommunen halvdelen af et eventuelt tab som følge af garantien (regaranti). I forbindelse med finansieringen af de ustøttede arbejder som gennemføres sammen med landsbyggefondssagen, kan kommunen jf. almenboliglovens § 98 stk. 1 yde garanti for ekstraordinære renoveringsarbejder. Der ydes ikke regaranti fra fonden til denne garanti. Kommunegarantierne fastlægges endeligt af den långivende kreditforening, når projektet er afsluttet, og det er ikke usandsynligt, at kommunegarantien vil udgøre 100% for så vidt angår de ustøttede lån. Garantierne påvirker ikke kommunens låneramme.
Kapitaltilførsel
Den samlede plan forudsætter desuden en kapitaltilførsel til afdelingen på i alt 500.000 kr., hvor kommunen, boligorganisationen og realkreditinstituttet hver bidrager med 1/5 og Landsbyggefonden bidrager med 2/5. Kommunes bidrag til 1/5-dels ordningen udgør et rente- og afdragsfrit lån på 100.000 kr., som forventes at forfalde til betaling i løbet af 2017.
Der er i kommunens budget afsat 2 mio. kr. til kapitaltilførsel i 2017. Der er indtil videre disponeret ca. 300.000 kr. til andre renoveringsprojekter.
Det er en forudsætning for den skitserede helhedsplans gennemførelse, at Kolding Kommune stiller garantier som beskrevet ovenfor, og at kommunen bidrager i 1/5-delsordningen til kapitaltilførsel.
Huslejekonsekvenser
På trods af, at renoveringsprojektet gennemføres med støtte fra Landsbyggefonden, skal en mindre del af omkostningerne dækkes af beboerne gennem huslejen. Den samlede skitse indebærer således en forventet huslejestigning på mellem 3–11%, hvilket dækker over en generel huslejestigning som følge af de fælles renoveringstiltag for alle boligerne, ligesom huslejen reguleres yderligere i de boliger som får ekstra kvadratmeter på de indskudte etager, samt ombyggede køkken- og toiletfaciliteter.
Eksempler på huslejekonsekvenser for de forskellige boliger fremgår af nedenstående skema:
Boligtype og renoveringsomfang | Gns. M2 før | Gns. M2 efter | Gns. husleje pr. måned før | Gns. Husleje pr. måned efter | Stigning i pct. |
Type A – Fælles renoveringstiltag + ny indskudt etage | 86-89 m2 | 96-100 m2 | 5.983 kr. | 6.212 kr. | Ca. 4 % |
Type B (stue) – Fælles renoveringstiltag | 69-70 m2 | 69-70 m2 | 5.018 kr. | 5.169 kr. | Ca. 3 % |
Type B (1. sal) – Fælles renoveringstiltag | 75-76 m2 | 75-76 m2 | 4.018 kr. | 4.139 kr. | Ca. 3 % |
Type C – Fælles renoveringstiltag + ny indskudt etage + køkken/gæstetoilet | 90 m2 | 115 m2 | 6.099 kr. | 6.782 kr. | Ca. 11 % |
Type D – Fælles renoveringstiltag | 66-67 m2 | 66-67 m2 | 5.019 kr. | 5.170 kr. | Ca. 3 % |
Der er tale om beskedne huslejestigninger beregnet pr. m2, da de primære huslejestigninger skyldes forøgelsen i antallet af m2.
Centralforvaltningens bemærkninger
Sagsnr.: 16/4697
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
at valgregler for Ældrerådsvalg i 2017 godkendes
at styrelsesvedtægt for Ældrerådet i perioden 2018-2021 godkendes.
Sagsfremstilling
Jf. § 32 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område skal Byrådet sørge for, at der afholdes valg til Ældrerådet mindst hvert fjerde år og i samarbejde med Ældrerådet fastsætte regler for, hvordan valget skal afholdes.
Beslutning Ældrerådet den 09-03-2017
Beslutning Seniorudvalget den 05-04-2017
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Økonomiudvalget den 01-05-2017
Bilag
Sagsnr.: 15/20574
Resumé
Økonomiudvalget drøftede ligestillingspolitikken og ligestillingsredegørelsen på sit møde den 2. november 2015. Økonomiudvalget besluttede i den forbindelse, at ”Orienteringen blev taget til efterretning, idet der kommer en handleplan til orientering for Økonomiudvalget”.
En arbejdsgruppe med repræsentanter fra alle forvaltninger har udarbejdet den ønskede handleplan, som fremlægges her.
Sagen behandles i
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Økonomiudvalgets beslutning den 2. november 2015 byggede på en konstatering af, at arbejdet med ligestilling i Kolding Kommunes egen organisation kører fornuftigt, mens der formentlig er forbedringsmuligheder at finde på kommunens arbejde med at bruge viden om kønsforskelle i de borgerrettede ydelser, hvilket er ligestillingsredegørelsens andet tema.
Der blev derfor nedsat en tværgående arbejdsgruppe med repræsentanter fra alle forvaltninger. Arbejdsgruppen har udarbejdet en række cases, hvori viden om kønsforskelle er inddraget. Disse cases er vedlagt i bilag.
På grundlag af dette arbejde konstaterer arbejdsgruppen, at det kan være helt afgørende for de borgerrettede ydelsers effektivitet, at der er inddraget viden om kønsforskelle i udformningen af ydelserne. Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at det sker i relevant omfang fremover.
Når Kolding Kommunes ydelser skal have et eftersyn, sker det som regel under anvendelse af Kolding Kommunes designværktøj. Arbejdsgruppen har derfor valgt at supplere Kolding Kommunes designværktøj ”KK-design-KIT” med et værktøj til at arbejde med kønsforskelle. Dette værktøj er vedlagt som bilag. Værktøjet suppleres løbende på Kolding Kommunes intranet. Det bemærkes, at værktøjet også hjælper med vurdering af, hvorvidt arbejde med kønsforskelle er relevant.
Samlet set vurderer arbejdsgruppen,
- at en række borgerettede ydelser vil kunne få mere effekt, hvis viden om kønsforskelle inddrages i design eller nyvurdering af disse ydelser.
- at dette kan sker under anvendelse af Kolding Kommunes ”KK-design KIT”, suppleret med værktøjer til ligestillingsvurdering. Arbejdsgruppen har udarbejdet et sådant tillæg til KK-design KIT.
Arbejdsgruppens medlemmer stilles til rådighed for hjælp til udbredelse af kendskabet til inddragelse af viden om kønsforskelle i respektive forvaltninger, og i øvrigt også til at bidrage til kommende ligestillingsredegørelser.
Arbejdsgruppen har fået god og konstruktiv hjælp af tidligere ligestillingskonsulent Margot Torp i arbejdet.
Bilag
Sagsnr.: 14/7943
Sagen behandles i
Økonomiudvalget.
Forslag
at Økonomiudvalget drøfter, om der er behov for, at et eller flere medlemmer af udvalget varetager andre kommunale hverv.
Sagsfremstilling
Jf. Kolding Kommunes Regulativ om Vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer punkt 2 fremgår det, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelsen sker efter anmodning fra Byrådet eller et af Byrådets udvalg, på grundlag af en protokolleret beslutning.
Sagsnr.: 13/11387
Sagen behandles i
Bilag
Sagsnr.: 17/6373
Resumé
De seneste år har flere virksomheder valgt at flytte til eller oprette en afdeling i Kolding. I efteråret og hen over årsskiftet kørte Kolding kommune en kampagne, hvor man gjorde opmærksom på fordelene ved at drive virksomhed fra Kolding kommune. Der er mulighed for at fortsætte kampagnen i 2017 i tre forskellige pakkeløsninger.
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
De seneste år har flere virksomheder valgt at flytte til eller oprette en afdeling i Kolding. Det skaber ekstra arbejdspladser. I efteråret og hen over årsskiftet kørte kommunen en kampagne, hvor man gjorde opmærksom på fordelene ved at drive virksomhed fra Kolding kommune. Kampagnen tog højde for, at de potentielle virksomheder fortrækker personlig kontakt frem for en hjemmeside. Kommunikation og Digitalisering oplever, at den digitale del også er vigtigt for at nå målgruppen.
Sagsnr.: 17/5144
Resumé
Et flertal i Byrådet besluttede på møde den 24. april 2017 at imødekomme en konkret ansøgning om tilladelse til etablering af velfærdsfaciliteter til lastbilchauffører. Ansøgningen er efterfølgende blevet trukket tilbage. For ikke at være bundet af beslutningen i forhold til fremtidige sager fremsættes nedenstående forslag.
Sagen behandles i
Forslag
Borgmesteren foreslår,
at Byråds beslutning i en konkret sag af 24. april 2017: ”At der gives tilladelse til etablering af velfærdsfaciliteter inkl. hvilekabiner på følgende vilkår: Det er tilladt at afholde hvile på adressen så længe det foregår i arbejdstiden. Egentlig overnatning er ikke tilladt.” ikke tillægges betydning i forhold til behandling af og beslutninger vedr. fremtidige sager.
Sagsfremstilling
Kolding Byråd har den 24. april 2017 truffet følgende beslutning på baggrund af en ansøgning fra Contrans A/S om tilladelse til at opføre en velfærdsbygning til udenlandske lastbilchauffører:
Et af Venstre og Det Konservative Folkeparti stillet forslag:
”At der gives tilladelse til etablering af velfærdsfaciliteter inkl. hvilekabiner på følgende vilkår: Det er tilladt at afholde hvil på adressen så længe det foregår i arbejdstiden. Egentlig overnatning er ikke tilladt.
At Kolding Kommune i samarbejde med Business Kolding og Logistik Erhvervet får lavet et forslag til en samlet løsning af problemet med parkerede lastbiler, hvor chauffører overnatter, laver mad osv.”
blev godkendt med 13 stemmer mod 12. Imod stemte Søren Rasmussen, Oluf Lykke Nielsen, Kristina Jørgensen, Christian Haugk, Per Bødker Andersen, Poul Erik Jensen, Hanne Dam, Michael Jensen, Annie Terp Thomsen, Benny Dall, Lis Ravn Ebbesen og Jesper Elkjær.
Direktøren for Contrans A/S har ved mail af 26. april 2017 meddelt kommunen følgende: ”Jeg vil gerne trække min ansøgning vedr. hvilefaciliteter på Merkurvej 27d tilbage og forhåbentlig fremadrettet finde en konstruktiv løsning sammen med Business Kolding.”
Byrådets beslutnings 1. ”at” ses at være truffet på baggrund af den konkrete ansøgning. Når ansøgningen bliver trukket tilbage ses det at medføre, at tilladelsen ikke længere er gældende.
På baggrund af den konkrete sag er der kommet en del henvendelser til kommunen vedr. hvilefaciliteter, og det ses derfor vigtigt, at der udarbejdes en samlet set hensigtsmæssig løsning. Borgmesteren ønsker derfor ved fremtidige henvendelser og i arbejdet med realiseringen af byrådsbeslutningens 2. ”at” at have alle muligheder åbne og dermed ikke at være begrænset af i et vist omfang at skulle lægge beslutningens 1. ”at” til grund.
Beslutning Økonomiudvalget den 01-05-2017
at Byrådets 1. at i sag nr. 7 af 24. april 2017 omgøres, idet det besluttes, at den givne tilladelse trækkes tilbage.
at Kolding Kommune i samarbejde med Business Kolding, Logistik Erhvervet og relevante faglige organisationer, får kortlagt fremtidige udfordringer i forhold til problemet med parkerede lastbiler, hvor chauffører overnattet, laver mad osv. Kortlægningen skal danne baggrund for politisk behandling af sagen i relevante fagudvalg som forberedelse til endelig beslutning i Byrådet.