Dagsorden

Budgetopfølgning pr. 28. februar 2021 for budgetområder under Seniorpolitik viser følgende:

Seniorpolitik, serviceudgifter:

Regnskabsresultatet for 2021 forventes at vise et mindreforbrug på 8,5 mio. kr. – svarende til ca. 1,2 % af det korrigerede budget på 729,2 mio. kr.

Budgetopfølgningen pr. 28. februar 2021 for budgetområder under seniorpolitik viser, at der

samlet set forventes et lille mindreforbrug. Vurderingen er dog behæftet med en vis usikkerhed på dette tidspunkt.

Usikkerheden skyldes flere forhold: Erfaringsmæssigt sker der forskellige tilpasninger på både

budget- og forbrugssiden i løbet af året, ligesom der fortsat er usikkerhed om udviklingen i

udgifter i relation til corona-situationen, herunder især udviklingen i merudgifter til

hygiejneforholdsregler, podning og vaccination.

Desuden kan det konstateres, at der på plejehjemsområdet og i sygeplejen er pres på budgetoverholdelse i 2021. Der pågår i øjeblikket en økonomisk analyse af sygeplejen, der har til formål at klarlægge handlemuligheder, der kan skabe balance mellem budget og forbrug.

Seniorpolitik, øvrige områder uden for servicerammen (lejetab ældreboliger):

Regnskabsresultatet for 2021 forventes at udvise et merforbrug på ca. 1,7 mio. kr. i forhold til

det korrigerede budget på 1,1 mio. kr.

Seniorudvalget i alt:

Regnskabsresultatet for 2021 for Seniorudvalget forventes hermed at udvise et samlet

mindreforbrug på ca. 6,8 mio. kr.

Anlægsregnskaber 2020 for igangværende projekter indstilles til Seniorudvalgets godkendelse.

Igangværende projekter 2020

Note/anm.: - angiver merforbrug/mindre indtægt

Note 1: Projekt 4927 Seniorpolitik – Planlagt bygningsvedligeholdelse 2018-2021. Den samlede bevilling er på 14.792.000 kr. Rådighedsbeløbet for 2020 er på 3.211.000 kr. mod et forbrug på 3.214.000 kr. Den resterende bevilling skal anvendes i 2021.

I henhold til interessentskabskontrakten for Elbokøkkenet skal det reviderede og godkendte regnskab forelægges interessenterne til orientering.

Regnskab 2020 er behandlet og godkendt på bestyrelsesmøde i Elbokøkkenet den 12. marts 2021. Ligeledes har revisionen forsynet årsregnskabet med en revisionspåtegning uden forbehold.
 

Regnskabet er udarbejdet efter både de omkostningsbaserede regnskabsprincipper og de udgiftsbaserede principper.
 

Hovedtallene for Elbokøkkenets omkostningsbaserede regnskab 2020:

Elbokøkkenet budgetlægges hvert år ud fra, at selskabet økonomisk skal balancere, dvs., at der hverken skal være over- eller underskud efter det omkostningsbaserede regnskab.

Elbokøkkenet har i 2020 haft et underskud på 298.823 kr. mio. kr. Underskuddet skyldes bl.a., at der blev skiftet fødevareleverandør i februar 2020, som viste sig at være betydelig dyrere end forventet. Herudover har der været udgifter til ekstraforanstaltninger i køkkenet, og manglende indtægter pga. coronaepidemien.

Ifølge interessentskabskontrakten skal resultatet fordeles i forhold til interessenternes andel af omsætningen. Kolding Kommunes andel af interessentskabets samlede omsætning udgør 38 %, og kommunens andel af underskuddet udgør således 114.689 kr. Underskuddet reducerer Elbokøkkenets egenkapital.

Bestyrelsen for Elbokøkkenet har den 12. marts 2021 godkendt nye priser for Elbokøkkenet gældende fra 1. april 2021 til 31. marts 2022 på baggrund af regnskabet for 2020.

Elbokøkkenets priser vedrørende madproduktionen til hjemmeboende svarer til de fritvalgspriser, som Kolding Kommune betaler de godkendte private leverandører for levering af mad til borgere, som er visiteret til madserviceordningen.

Fritvalgspriserne pr. 1. april 2021 er beregnet på baggrund af Elbokøkkenets regnskab 2020 og fremskrevet med KL’s gennemsnitlige pris- og lønskøn samt Elbokøkkenets samlede antal leverancer i 2020. Prisen på udbringning er beregnet på baggrund af Kolding kommunes udgifter hertil.

Fritvalgspriser pr. 1. april 2021 vedr. madservice fremgår af nedenstående tabel:

* En fast ugentlig pris pr. borger

Priserne for levering af bulk til plejehjem ændres tilsvarende.

Prisændringerne på Elbomad og udbringning medfører en samlet merudgift på budgettet under Seniorpolitik på ca. 181.000 kr. i 2021 og ca. 283.000 kr. årligt fra 2022.

I Budget 2021 fremgår det af bevillingsnote 03 Mad til Seniorområdet:
 

Det aftales, at prisen for mad til borgeren leveret fra Elbo Køkkenet og private leverandører, ikke må stige mere end den almindelige P/L-fremskrivning i 2021, set i forhold til prisen den 1. januar 2020.

Eventuelt øgede omkostninger ved madproduktion m.v., som ikke inddækkes ved P/L-fremskrivningen, er et fælles anliggende i 2021, der finansieres ved at Seniorpolitik tilføres

midler svarende hertil.

Den seneste fysiske udviklingsplan for Seniorområdet gik frem til 2018. Den udviklingsplan var bl.a. baggrunden for at lukke Kløverhøj, Basagerhus, (gammel) Vonsildhave plejehjem, bygge Bertram Knudsens Have og Vonsildhave Plejehjem, samt tilbygningen på Kongebrocentret plejehjem.

I den Fysiske Udviklingsplan 2021-2031 er der fokus på, at de 13 eksisterende plejehjem og Vesterløkke er tidssvarende, og afspejler fremtidens behov. Samtidig er der fokus på, hvordan der kan etableres 170 nye plejeboliger frem mod år 2031 (jf. plejeboligplan 2021-31).

På baggrund af ovenstående har arkitektfirmaet Gorm Nielsen udarbejdet ’Fysisk Udviklingsplan 2021-2031’, hvor der skitseres en række forskelige forslag til, hvordan de fysiske rammer på de 13 plejehjem og Vesterløkke kan optimeres.

De enkelte forslag i udviklingsplanen kan være konkrete forbedringsforslag, (f.eks. bedre herreomklædning), forslag relateret til samfundsudviklingen (f.eks. flere midlertidige pladser grundet tidligere udskrivning fra sygehus), eller forslag direkte forbundet med hvordan der kan etableres flere plejeboliger (f.eks. omdanne ældreboliger til plejehjem eller bygge nyt plejehjem).

Nedenfor fremgår de enkelte forslag samt den økonomi, der er forbundet med realisering af forslagene i perioden 2021-2031. Nærmere beskrivelse fremgår af bilaget.

Plejeboligplan 2021-31 er udarbejdet med input fra Seniorudvalget og Ældrerådet, der løbende har været inddraget i udarbejdelsen af plejeboligplanen.

Plejeboligplanen anslår, at der er behov for 170 nye plejeboliger i år 2031, fordi der kommer markant flere 80+ årige borgere i Kolding Kommune. I perioden fra 2021 til 2031 stiger antallet af 80+ årige således fra 4.394 til 6.727, svarende til 53 procent. Ligeledes er der behov for nye eller tilpassede plejeboliger til det stigende antal plejehjemsbeboere med særlige behov. Det kan være ældre plejehjemsbeboere med svær demens, men det kan også være yngre plejehjemsbeboere med senhjerneskade, psykiatri- eller misbrugsproblemer, udviklingshæmning eller andre udfordringer, der, ud over behovet for pleje og omsorg, ofte afstedkommer særlige behov. I perioden fra 2011 til 2020 er antallet af plejehjemsbeboere under 67 år i Kolding Kommune således steget fra 26 til 38.

Plejeboligplanen skitserer en fasemodel, hvor der i fase 1 fra 2021-2025 etableres 60-70 plejeboliger, og der i fase 2 fra 2026-2031 etableres 100 plejeboliger (ud fra en genberegning af behovet).

Plejeboligplanen skitserer ligeledes, at manglen på plejehjemspladser er størst i Kolding by, hvor der i 2031 vil mangle 118 plejeboliger, og i Kolding sydøst hvor der i 2031 vil mangle 44 plejeboliger. Denne geografiske opdeling, baseret på skoledistrikter, kan dog diskuteres f.eks. i forhold til hvilke skoledistrikter, der tilhører Kolding By eller Kolding sydøst.

Ud over behovet for 170 nye plejeboliger medfører den markante stigning i antallet af 80+ årige, og stigningen i yngre plejehjemsbeboere med særlige behov, en række andre behov for tilpasning af bygningsmassen på Seniorområdet, hvilket bør drøftes nærmere. Dette er f.eks.:

• Kan daghjem for borgere med demens tænkes ind i etableringen af nye plejehjem?
• Kan et plejehjem, eller en fløj heraf, gøres til plejeboliger for plejekrævende borgere med særlige behov (f.eks. senhjerneskadede eller borgere med psykiatri- eller misbrugsproblemer)?
• Hvordan kan rammerne på plejehjemmene bedst mulig understøtte beboernes stigende behov for sygepleje?
• Hvordan kan fremtidens plejehjem bedst mulig tænkes sammen med et stigende behov for midlertidige pladser (grundet tidligere udskrivning fra sygehus)?

Plejeboligplanen skal således ses som en indledende skitsering af, at der er behov for 170 nye plejeboliger i 2031, og en skitsering af relaterede spørgsmål/problemstillinger.

Plejeboligplan 2021-31 skal ses i sammenhæng med Den Fysiske Udviklingsplan og de konkrete løsningsforslag, der er skitseret heri.

Kolding Kommune har to store almene boligområder, Munkebo og Skovvejen/Skovparken, der med ghettolisten den 1. december 2019 fik status som såkaldt ”hårde ghettoområder” og blev underlagt parallelsamfundspakkens krav om fysisk omdannelse og nedbringelse af andelen af almene familieboliger frem til 2030. Den 26. januar 2021 vedtog Byrådet en ny strategi for de udfordrede boligområder, ”Fra ghetto til get-to”, og den 23. februar 2021 fik Byrådet en status på arbejdet med de udfordrede boligområder og gav input til strategiens fremtidsspor på et Byrådsseminar.

Strategien handler om livet i områderne under den fysiske omdannelse og har fokus på at skabe oplevelser, tryghed og tilbud, der tiltrækker både de lokale beboere, kommende beboere og gæster udefra, og som skaber fællesskaber på tværs. Strategien skal understøtte målet om, at Munkebo og Skovvejen/Skovparken i 2030 er åbne områder med blandet beboelse, der indgår som en del af den omkringliggende by.

Strategien sendes nu rundt til fagudvalgene til drøftelse af, hvordan de vil implementere og medtænke den på de enkelte politikområder.

I sagen redegøres kort for arbejdet med parallelsamfundsopgaven i Kolding Kommune indtil nu. Efterfølgende præsenteres strategien inkl. input fra Byrådsseminaret om udfordrede boligområder. Sagen afsluttes med et afsnit, hvor hvert forvaltningsområde har sat strategien ”Fra ghetto til get-to” i relation til det respektive fagudvalgs arbejdsområde.

Arbejdet med parallelsamfundsopgaven indtil nu

Kolding Byråd valgte i 2019 at gå til parallelsamfundsopgaven med et stærkt fokus på det tværgående. Udvalget for Udfordrede Boligområder, et §17 stk. 4 udvalg, blev derfor nedsat med repræsentanter både fra Byrådet og fra de tre boligorganisationer, der repræsenterer de udfordrede boligområder i Kolding.

Afsøgning af dispensationsmuligheder og udarbejdelse og godkendelse af de fysiske udviklingsplaner var den første store opgave for boligorganisationerne og Kolding Kommune. Samtidig har monitoreringen af udviklingen på de fem ghettokriterier, styringskriterier for hvem der kan tilbydes bolig i områderne og en fokuseret beskæftigelsesindsats været i fokus, da det hurtigt stod klart, at beboersammensætningen og dermed ghettokriterierne hurtigst og mest effektivt kunne påvirkes ad den vej.

Ghettolisten den 1. december 2020 viste, at indsatsen har båret frugt: Munkebo er ikke længere på ghettolisten. Siden ghettolisten 1.december 2019 har Skovvejen/Skovparken ikke opfyldt ghettokriteriet om beskæftigelse. Udvikling går altså den rette vej, men begge områder er stadig underlagt kravet om fysisk omdannelse frem til 2030.

Strategien markerer et faseskift

Strategien ”Fra ghetto til get-to” markerer et faseskift i arbejdet med de udfordrede boligområder, og den føjer sig til Kolding Kommunes målsætning om, at områderne Munkebo og Skovvejen/Skovparken skal af regeringens ghettoliste med en strategi for, hvordan den lovpåkrævede fysiske omdannelse af områderne frem til 2030 suppleres og understøttes, så områderne bliver attraktive og byder på de bedste betingelser for det levede liv for beboere og besøgende i alle livsfaser. Visionen er nye blandede boligområder, der ikke er stemplet som ghettoer, men leverer nye muligheder og en ny fortælling om områderne, som attraktive, åbne områder i Kolding by. Det er derfor essentielt, at denne strategi kobler sig til de hårde fysiske udviklingsplaner, så der fra flere sider arbejdes med byens udvikling. De to spor skal understøtte hinanden mod en varig og virkningsfuld omdannelse af områderne.

Strategiens fremtidsspor

Strategien foldes ud i en række fremtidsspor, hvoraf flere er igangsat, mens andre igangsættes løbende. Det er i fremtidssporene, handlingerne ligger, og det er her, de enkelte fagområder kommer i spil.

Strategiens fremtidsspor er:

• Et aktivt fritidsliv
• Kultur
• Et trygt miljø
• Attraktive profilinstitutioner
• Skoler med høj kvalitet og lige muligheder for læring
• Beskæftigelsesindsatsen
• Blandede bydele.

Fremtidssporene skal bidrage til at skabe en ny fortælling om områderne i takt med, at den fysiske omdannelse sker. Det kræver, at fagudvalgene i Kolding bredt har en opmærksomhed på de udfordrede boligområder og lægger tilbud, events m.m. ind i de udfordrede boligområder.

Flere af fremtidssporene er allerede igangsat. Samlet skal de tænke alle livsfaser ind og skal supplere og understøtte den løbende fysiske omdannelse af områderne, der kommer til at ske i perioden frem til 2030. Den lange periode betyder, at indsatserne og den strategiske tilgang vil skulle justeres i perioden, efterhånden som områderne og beboersammensætningen ændrer sig.

På byrådsseminaret d. 23. februar 2021 lagde deltagerne fokus på:

• Destinationer og aktiviteter i områderne der taler ud over områderne og trækker andre målgrupper ind i områderne.
• De gode erfaringer fra andre områder i kommunen skal bringes i spil.
• Forankring via lokale ildsjæle, så tiltag efter en periode med ”fødselshjælp” bliver bæredygtige og selvkørende.
• Opmærksomhed på at målgruppen i områderne vil ændres – der skal tænkes bredere, og bl.a. foreningslivet i områderne skal fremtidssikres.
• Koblingen til den øvrige by og de omkringliggende områder både via aktiviteter og via fysiske forbindelser, f.eks. stier.
• Tværgående samarbejde både internt mellem aktørerne på et fagområde og fagområderne imellem og mellem kommune, boligorganisationer og private aktører.

Strategien ”Fra ghetto til get-to”, implementering på fagområdet:

Seniorområdet har generelt fokus på, hvordan ældreplejen og de forebyggende indsatser på ældreområdet, bedst muligt favner forskellige befolkningsgrupper og boligområder. F.eks. har Seniorområdet i en årrække haft fokus på ensomhed blandt ældre i almene boligbebyggelser.

Konkret er der to områder hvor Seniorområdet de kommende år kommer til at bidrage til realiseringen af ’Fra ghetto til get-to strategien’. For det første besluttede byrådet 15. december 2020, og efterfølgende Seniorudvalget 9. marts 2021, at der arbejdes på at bygge et plejehjem i Munkebo med cirka 70 plejeboliger, og eventuelt et Aktivitetshus i tilknytning hertil. For det andet arbejdes der på at etablere 109 ældreboliger i Skovvejen/Skovparken. Indsatserne vil medvirke til at ændre beboersammensætningen og boligtyperne i Munkebo og Skovvejen/ Skovparken’.

Opfølgning på implementering af strategi for udfordrede boligområder

Implementeringen af strategien ”Fra ghetto til get-to” følges løbende. Det betyder, at der halvårligt indsamles afrapporteringer fra fagområderne til en samlet afrapportering i Udvalget for Udfordrede Boligområder og i direktionen.

I budget 2021 er der afsat 1.500.000 kr. til renovering af det brugerstyrede hus Catolhavegyden. Forvaltningen er samtidig pålagt at finde 1.000.000 kr. inden for eget budget til renoveringen af Catolhavegyden så det samlede budget til renovering er 2.500.000 kr.

Grundet merudgifter til køkkenfaciliteter og merudgifter grundet markant stigende materialeudgifter foreslås det, at forvaltningen pålægges at finde yderligere 350.000 kr. inden for eget budget til renoveringen at Catolhavegyden.

Tilvejebringes de 350.000 kr. ikke medfører det at køkkenfaciliteterne ikke bliver optimale og at den påtænkte renovering går på kompromis i opgaveudførelsen. Dette vil medføre dårligere forhold for brugerne af Catolhavegyden og kan medføre øgede udgifter til vedligehold og renovering ud i årene.

Bygningsvedligeholdelse for perioden 2022-2025 for ejendomme under Seniorpolitik.

By- og Udviklingsforvaltningen har udarbejdet Energiredegørelse 2020. Energiredegørelsen giver et overblik over energiforbruget i de kommunale bygninger fra 2006-2020. Disse forbrugsoversigter er vurderet i forhold til Energihandlingsplan III, hvori der er fastsat konkrete målsætninger til reduktion af el, vand og varme i 2025.

Energiredegørelsen for 2020 omhandler Kolding Kommunes forbrug af el, vand og varme i kommunens ejede og lejede ejendomme.  

Energiforbruget for hvert politikområde er opgjort i perioden 2018-2020.

Nedenstående figur viser det økonomiske overblik over energiforbruget i årrækken 2015-2020. Baggrund for tallene er beskrevet i Energiredegørelsen.

Redegørelsen omfatter en vurdering og fremlægning af: 

-         Kolding Kommunes samlede forbrug af el, vand og varme 

-         Forbruget under de enkelte politikområder

-         Mål og planer for energibesparelser i de kommunale ejendomme

-         Investeringer i energibesparende tiltag

-         De kommunale ejendommes samlede miljøbelastning

-         Den årlige forrentning opnået af investeringer i Energihandleplanen

Energihandleplan III er forhøjet til 13 mio. kr. om året og forlænget frem til 2025. Dette investeres i at nedbringe energiforbruget i de kommunale ejendomme. Ud over den økonomiske besparelse, reduceres CO2 udledningen og mere bæredygtige løsninger implementeres.

Energihandleplan III har som mål at opnå følgende besparelser i 2025 i forhold til 2015:

El: 17 %

Vand: 20 %

Varme: 10 %

Dermed er mål fra 2022 overført til 2025, da de vurderes ikke at kunne opnås allerede i 2022.

Ud over de i Energihandlingsplan III opstillede mål for reduktion af forbrug på el, vand og varme, har Kolding Kommune indgået følgende eksterne aftaler:

-         Klimakommune/Dansk Naturfredningsforening: CO2 Reduktion med 2% om året.

-         Covenant of Mayors: CO2 reduktion på 20% i perioden 2007-2020.

-         DK2020 hvor varmeforbruget skal være 90% CO2 neutralt i 2023

Status for reduktion af energi- og vandforbrug i forhold til målsætninger (forbrug pr. m²):

Elforbrug

Det samlede elforbrug i perioden 2015 til 2020 er faldet med i alt 14,7 % til 24,7 kWh/m2 eller 15,8 mio. kr. ekskl.  moms. Forbruget falder i 2020 som forventet, men mere markant pga. de mange nedlukninger der har været grundet COVID19.

Der er i 2020 gennemført en del investeringer for at nedbringe elforbruget, herunder en del konverteringer til LED-belysning, samt en el-sparekampagne på Storkøkkenerne i administrationsbygningerne. Det forventes at målet for 2025 vil kunne opnås.

Vandforbrug:

Vandforbruget er faldet i 2020 med 14,4 % ift. 2015 til 0,20 m3/m2, svarende til et samlet forbrug på 4,4 mio. kr. ekskl. moms pr. år. Forbruget falder i 2020 som forventet, men mere markant pga. de mange nedlukninger, der har været grundet COVID19.

Der er i den kommende periode planlagt opsætning af flere lækagesikringer, montering af flere vandbesparende armaturer, samt adfærdskampagner med fokus på vandbesparelser.

Varmeforbrug:

Varmeforbruget er i 2020 faldet ift. 2015 med 0,9 % til 94,7 kWh/m2 svarende til et samlet forbrug på 20,2 mio. kr. ekskl. moms. Varmeforbruget er ikke faldet i samme grad som el og vand, da der stadig har været behov for varme på trods af lavere belægning.

Der arbejdes løbende på at optimere driften af varmeanlæg, udskifte komponenter samt efterisolering og udskiftning af vinduer.

CO2-udledning

CO2-belastningen i perioden 2006 til 2020 samt den forventede belastning frem til 2022:

Årsagen til at CO2-udledningen er reduceret så markant, skyldes primært, at TVIS i midten af 2017 overgik til en næsten CO2-neutral varmeforsyning baseret på flis. Dette blev fuldt ud implementeret i 2018.

I Energistyringen er der ikke flere ejendomme med oliefyr – disse benytter nu CO2-neutrale træpillefyr. Mange ejendomme, der forsynes med naturgas, har også fået installeret varmepumper. Der er 24 solcelleanlæg på kommunale bygninger, som producerer strøm.

Forrentning af investeringer i Energihandlingsplanen.

Den årlige forrentning er beregnet og vises i nedenstående graf. Forrentningen er beregnet ud fra den forventede besparelse i kWh pr. år og i forhold til årets investeringer til energispareprojekter. Energihandleplanen 2020 resulterede i en forventet forrentning på 9,8 % pr. år eller 1.073.000 kr. ekskl. moms i forhold til en investering på 10.927.000 kr. ekskl. moms.

Forventede aktiviteter i 2021: 

-         CTS Strategi: Optimering af den automatiske bygningsdrift på alle niveauer

-         Nyt EMS: Indkøb af nyt energistyringsprogram, som via alarmsystemer og automatisk dataopsamling kan hjælpe med at finde frem til de bedste indsatsområder.

-         Intern ESCO: Energiforbedrende tiltag i forbindelse med planlagt bygningsvedligehold

-         Adfærdskampagner: Skabe fokus på energibesparende adfærd i de kommunale bygninger.

-         Energibesparende tiltag: Investere i tiltag på bygningsmassen der giver energibesparelser med tilbagebetalingstid på max 10 år.

Jf. Kolding Kommunes regulativ om vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer,

punkt 2, fremgår det, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for

varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelse sker efter anmodning fra Byrådet

eller Byrådets udvalg, på grund af en protokolleret beslutning.

Ingen planlagte aktiviteter pr. dags dato.