Dagsorden

Karina Lorentzen anmoder om at udtræde af Kolding Byråd, da hun ved folketingsvalget den 5. juni 2019 opnåede valg til Folketinget.

Efter den kommunale valglovs § 103 skal et medlem efter anmodning fritages for sit medlemskab af byrådet, såfremt medlemmet på grund af sin helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende har rimelig grund til at ønske sig fritaget for medlemskabet.

Begrundelsen for at udtræde af Byrådet ses at være opfyldt, da andet offentligt hverv indgår i valglovens § 103.

Efter valgloven indtræder vedkommende stedfortræder i det pågældende medlems sted, når et medlem udtræder i valgperioden. 1. stedfortræder på SF – Socialistisk Folkepartis kandidatliste ved kommunalvalget den 17. november 2017 er Mette Voss.

Omkonstitueringen skal ses på baggrund af Karina Lorentzens udtræden af Byrådet i forbindelse med, at hun opnåede valg til Folketinget ved folketingsvalget den 5. juni 2019.

Tanya Buchreitz Løwenstein er udpeget i Byrådets konstituerende møde den 1. december 2017.

Tabellen viser de overordnede økonomiske mål, og om de er realiseret i 2019.

Et årligt skattefinansieret driftsoverskud på ikke under 200 mio. kr.

I det oprindelige budget 2019 var der et skattefinansieret driftsoverskud på 243,094 mio. kr. I det korrigerede budget er der et skattefinansieret driftsoverskud på 220,949 mio. kr.  Så målet er realiseret i 2019.

En skattefinansieret bruttoanlægsramme på minimum 200 mio. kr.

I det oprindelige budget 2019 var der en skattefinansieret bruttoanlægsramme på 288,960 mio. kr. I det korrigerede budget er der en skattefinansieret bruttoanlægsramme på 492,548 mio. kr., så målet er realiseret i 2019. Det øgede anlægsbudget vedrører primært overførsler fra 2018 til 2019.

En gennemsnitlig kassebeholdning på minimum 200 mio. kr.

Udviklingen i kommunens kassebeholdning bestemmes af bevillingsudnyttelsen, betalingsmønstrene og den samlede budgetbalance.

Kolding Kommunes gennemsnitlige likviditet har siden 2010 ligget stabilt mellem 300 mio. kr. og 400 mio. kr. Byrådets likviditetsmål er en gennemsnitlig kassebeholdning på ikke under 200 mio. kr.

For 2019 forventes udviklingen at gå fra et gennemsnit primo året på 325,5 mio. kr. til et gennemsnit ultimo året på 242,2 mio. kr., så målet realiseres i 2019.

Beregningen af udviklingen fra 2020 til 2023 på baggrund af bevillingsrammerne viser et fald i den gennemsnitlige kassebeholdning til godt 170 mio. kr. ultimo 2023.

I den følgende graf vises den forventede udvikling af likviditeten fra 2013 og frem samt Byrådets likviditetsmål på 200,0 mio. kr. og gennemsnit på henholdsvis 1.000 kr. og 2.500 kr. pr. indbygger.

Servicerammen må ikke øges via tillægsbevillinger/omprioriteringer.

Det er af afgørende betydning, at den enkelte kommune overholder egen andel af serviceudgiftsrammen, og det er derfor Byrådets udgangspunkt, at der ikke i løbet af 2019 gives tillægsbevillinger, der forøger serviceudgifterne. Uafviselige merudgifter skal altid finansieres inden for de eksisterende rammer, som udgangspunkt ved effektiviseringer, og kun rent undtagelsesvist i form af egentlige besparelser.

I det oprindelige budget 2019 er indeholdt serviceudgifter for i alt 3.889,720 mio. kr., det korrigerede budget er på 3.889,237 mio. kr., altså er servicerammen siden budgetvedtagelsen faldet med 0,483 mio. kr. Teknisk buffer, der fjernes ved førstkommende bevillingskontrol vil reducere de budgetterede serviceudgifter med 20,000 mio. kr.

Forvaltningernes indmeldte skøn for regnskab 2019 viser en samlet overskridelse på 19,280 mio. kr. Den samlede forbrugsprocent for serviceudgifter ultimo april udgør 35,0%, hvilket er næsten 1% større end på samme tidspunkt sidste år. Alle de 5 store serviceområder ligger højere end på samme tidspunkt sidste år og i forhold til forvaltningernes indmelding bemærkes følgende for de 5 store serviceområder:

• Uddannelsespolitik har en forbrugsprocent ultimo april på 30,1% stort set svarende til niveauet fra 2018. Byrådet har tiltrådt, at overskridelse 2018 på fælles områder ikke skal indhentes i 2019 men i perioden 2020 – 2023. Det bevirker, at der må forventes et regnskab tæt på det korrigerede budget.
• Børnepasningspolitik ligger med en forbrugsprocent på 33,9% cirka 0,7% over niveauet for 2018. Overskridelse i 2019 forventes ikke realiseret i 2019 og der forventes overført et underskud til 2020 på 7 mio. kr.
• Socialpolitik har en forbrugsprocent på 42,6% hvilket er 3,6% større end på samme tidspunkt i 2018. Socialforvaltningen skønner et månedsforbrug i de resterende 8 måneder af 2019 på 19,5 mio. kr., hvor det gennemsnitlige forbrug pr. måned i årets første 4 måneder har været på 30,8 mio. kr. Der forventes således et fald i det gennemsnitlige månedsforbrug på 11,3 mio. kr. Socialforvaltningen skønner et samlet regnskab 2019, der er 28,6 mio. kr. mindre end regnskabet for 2018. Centralforvaltningen vurderer ikke ovennævnte regnskabsskøn sandsynligt, trods iværksættelse af flere konkrete tiltag til reduktion af udgifterne.
• Socialøkonomi-, handicap- og hjælpemiddelpolitik har en forbrugsprocent på 39,3 % hvilket er 5,7% større end på samme tidspunkt i 2018. Socialforvaltningen skønner et månedsforbrug i de resterende 8 måneder af 2019 på 27,8 mio. kr., hvor det gennemsnitlige forbrug pr. måned i årets første 4 måneder har været på 34,6 mio. kr. Der forventes således et fald i det gennemsnitlige månedsforbrug på 6,8 mio. kr. Socialforvaltningen skønner et samlet regnskab 2019, der er 4,7 mio. kr. mindre end regnskabet for 2018. Centralforvaltningen vurderer ikke ovennævnte regnskabsskøn sandsynligt, trods iværksættelse af flere konkrete tiltag til reduktion af udgifterne.
• Seniorpolitik har en forbrugsprocent på 34,1% hvilket er 0,7% større end på samme tidspunkt sidste år. Der skønnes i forvaltningen et regnskab tæt på det korrigerede budget men set i lyset af den nuværende forbrugsprocent og den demografiske udvikling bør effekten af de iværksatte budgettiltag følges tæt.

Det bemærkes, at den konkrete virkning og effekt i 2019 af de iværksatte tiltag til budgetoverholdelse i 2019 ikke indgår i Centralforvaltningens ovennævnte skøn.

Overskrides serviceudgiftsrammen for 2019 på 3.889,720 mio. kr. er der risiko for både en individuel og en kollektiv sanktion. Overholdes serviceudgiftsrammen er der alene risiko for en kollektiv sanktion. Sanktionslovgivningen træder i kraft, hvis kommunerne samlet set overskrider landets samlede serviceudgiftsramme.   

Ingen kassefinansierede tillægsbevillinger vedrørende anlæg.

I budget 2019 er der anlæg for i alt 241,436 mio. kr., og det korrigerede budget er på 444,034 mio. kr., der er altså givet tillægsbevillinger for 202,598 mio. kr. Heraf er 144,716 mio. kr. overførsel fra 2018, 31,738 mio. kr. er lånefinansieret, og 26,144 mio. kr. er kassefinansieret og overførsel mellem områder.

Dermed er målet på nuværende tidspunkt ikke realiseret.

Bevillingskontrol primo 2019 er udarbejdet på baggrund af opgørelser fra de politiske udvalg. Kontrollen har medført følgende behov for ændringer i bevillinger:

Bevillinger for 2019

ANM: Intet fortegn angiver en større udgift/mindre indtægt. – før tallet angiver en mindre udgift/større indtægt.

Bevillingsrammerne for 2020 – 2023 er korrigeret for bevillingskontrollens konsekvenser.

I bevillingskontrollen indgår et enkelt forhold, der påvirker det budgetterede kasseforbrug i henholdsvis 2019 og 2020:

• 250.000 kr. under miljøpolitik overføres fra 2019 til 2020 vedr. ”Revision af regulativ for kommunale vandløb. Opgaven blev ikke fuldt i 2019, men først i 2020 hvilket medfører en overførsel til 2020.

• Der søges desuden om anlægsbevilling på 3,800 mio. kr. til projekt nr. 4987 Skovbrynet, midlertidig genhusning samt 0,800 mio. kr. til projekt nr. 4988 Ny daginstitution, Midtbyen.

I borgerplanen for Lunderskov er der peget på 15 centrale projekter, som skal medvirke til at udvikle og forskønne Lunderskov.

Til realisering af borgerplanen har der i 2019 været afsat 2.895.000 kr. Af disse midler er disponeret 650.000 kr. til stiprojekt ved Koralvænget og 900.000 kr. til forskønnelse af Storegade.

Det næste projekt, som der arbejdes med, er realisering af et multicenter ved det tidligere rådhus og Lunderskov hallen.

Forvaltningen og Lunderskov lokalråd har været i dialog om de første delprojekter i den forbindelse. Disse delprojekter ønskes nu realiseret. Derfor anmoder forvaltningen om, at 975.000 kr. fra borgerplansmidlerne tilgår de første delprojekter ved multicentret.

De første projekter er

1. Udnyttelse af kælderen i det tidligere rådhus.
2. Etablering af fællesrum i Lunderskov hallen.

Kælderen

Kælderen på Kobbelvænget 2, Lunderskov, ønskes ændret til brug for boksning, spinning, fitness mv. Ændringen omhandler ca. 360 m².

Før der, jf. Bygningsreglement 18, kan tillades personophold i kælderen til ovennævnte formål, skal der foretages en række renoveringer

1. Bl.a. etableres en ekstra flugtvejstrappe samt udføres flg. tiltag:
2. Tilpasning af eksisterende ventilationsanlæg
3. Nye belysningsarmaturer, LED paneler
4. Opsætning af akustikregulerende plader på loft
5. Spartling og udlægning af vinyl på gulv i stort depotrum. Ca. 210 m².
6. Renovering af eksisterende toilet og bruserum

Ovennævnte tiltag vil koste ca. 405.000 kr. ekskl. moms og arbejderne udbydes og gennemføres af Kolding Kommune.

Fællesrum

Det nuværende cafeteria i Lunderskov hallen ombygges til et stort fællesrum. Derfor skal plateauet ned i gulvhøjde med resten af cafeteriet. Væggene til de 2 bagerste rum skal rives ned, så rummene bliver inddraget og der bliver et stort fællesrum.

Fællesrummet skal have lagt gulv og der skal nyt vinylgulv i hele rummet, males og der skal flyttes nogle vinduer.

Køkkenet skal moderniseret, så det kan bruges til sammenkomster. Det betyder, at det skal ændres og der skal indkøbes bl.a. køleskab, fryser, ovn, opvaskemaskine samt diverse.

Ovennævnte tiltag vil koste

1. Ændring af cafeteriet til fællesrum - 400.000 kr.
2. Ændring af køkken - 130.000 kr.
3. Indkøb af borde og stole - 40.000 kr.

I alt ca. 570.000 kr ekskl. moms

Ansøgningens bevillingsmæssige konsekvenser:

Udgift:                                 975.000 kr.

Fordeling af rådighedsbeløb:

Udgift 2019:                         975.000 kr.

Projektet omfatter opførelse af omklædnings- og toiletfaciliteter for vinterbadere.

Projektforslag for omklædnings- og toiletfaciliteter blev præsenteret for Plan-, Bolig- og Miljøudvalget på mødet den 30. januar 2019.

Projektet finansieres primært af foreningen ”Hop i fjorden” via midler tilvejebragt fra fonde.

Beløbet udbetales som et anlægstilskud til foreningen ”Hop i fjorden”.

Ansøgningens bevillingsmæssige konsekvenser:

Ansøgningens finansiering:

Beløbet er i overensstemmelse med beløb på investeringsoversigten for 2019.

Projektet ligger inden for Teknik- og Klimaudvalgets fokusområde Cirkulær økonomi. Projektet medvirker til en højere grad af innovation og cirkulær økonomi i arbejdet med, og realiseringen af, indholdet i Affaldsplaner. Projektet understøtter samtidigt kommunens overordnede arbejde med at omstille Kolding Kommune til cirkulær økonomi kommune.

Det er en målsætning for projektet, at projektpartnerne:

1) udveksler viden og erfaringer inden for innovative løsninger på affaldsområdet som inspiration for de øvrige partnere, og

2) at implementere udvalgte tiltag baseret på erfaringsudvekslingen og sparringen med de øvrige projektpartnere og den rådgivende partner.

Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger:

Udgifterne til egenfinansieringen på 349.000 kr. tages af Renovations driftsbudget. 

Alle kommuner skal udarbejde en affaldsplan, der beskriver, hvordan kommunen ønsker at indsamle, sortere og håndtere affaldet i den kommende periode. Affaldsplanen kan ses som kommunernes strategi for at sikre mere genbrug og genanvendelse samt minimere mængden til forbrænding og deponi.

Affaldsplanen er et politisk styringsinstrument til at sikre, at kommunen realiserer målsætninger og lever op til visioner på affaldsområdet samt til at vise retning.

En affaldsplan udarbejdes af By- og Udviklingsforvaltningen og sendes herefter i borgerhøring, hvor borgerne får mulighed for at give holdninger og ønsker til kende. Således designes kommende affaldsplaner sammen med kommunens borgere.

Forvaltningen ønsker, at Kolding Kommunes affaldsplaner skal være så innovative og cirkulære som muligt. Denne ambition kræver, at forvaltningen hele tiden er med fremme på forskellige felter med relevans til affaldsområdet. Derfor har forvaltningen ambitioner om at deltage i EU-projekter, hvor der fra de øvrige projektpartnere og den tilkoblede rådgivende part kan læres af hverandres bedste praksisser og innovative tiltag.

Med SMART WASTE projektet (godkendt af EU i marts 2019) lykkedes det for By- og Udviklingsforvaltningen at realisere ambitionen om at deltage i et EU-projekt omkring innovative løsninger i affaldsplanen og den dertilhørende strategi for cirkulær økonomi på affaldsområdet.

Med projektet SMART WASTE, et Interreg Europe projekt, skal partnerne og det rådgivende organ (ACR+) hjælpe hinanden med at udvikle hver partners udvalgte politiske instrument (affaldsplanen for Kolding Kommunes vedkommende) i en mere innovativ og cirkulær retning.

Dette projekt understøtter således både løbende udvikling af måden, der udvikles og tænkes på, og i forbindelse med implementering af affaldsplaner (og herunder strategien for cirkulær økonomi på affaldsområdet).

Projektet er fireårigt (2019-2022) og støttes med EU-midler (85%) via Interreg Europe programmet. Udover Danmark er partnere fra Italien, Litauen, Belgien, Bulgarien og Holland repræsenteret.

Der er følgende ændringer pr. 20. maj 2019 vedrørende barselsudligningspuljen.

Byrådet vedtog i 2018 at indføre demografiregulering på en række af de velfærdsområder, der påvirkes af befolkningsudviklingen. På basis af befolkningsprognosen for 2018 er der derfor beregnet, hvilken økonomisk budgetpåvirkning udviklingen i antallet af borgere vil få i 2019 samt overslagsårene 2020-2022. Samtidig blev det besluttet, at demografireguleringen for år 2019 skal efterreguleres, når befolkningsprognosen for 2019 og frem er vedtaget i foråret 2019. På samme tidspunkt foretages en ny beregning for år 2020-2023.

Oprindeligt beløb for 2019 står i en central pulje under administrationspolitik. Dette punkt vedrører såvel oprindelig udmøntning som efterregulering men kun for 2019.

Resultatet af beregningerne vedrørende 2019 fremgår af vedhæftede bilag. Det fremgår, at der for alle andre områder end Seniorområdet har været færre borgere pr. 1. januar 2019 end forventet i befolkningsprognosen fra april 2018. Primo 2020 forventer den nyeste befolkningsprognose ligeledes færre borgere i alle grupper undtagen på Seniorområdet, som stiger en smule, og gruppen af 3-5-årige, som stagnerer. Det betyder, at de tidligere beregnede demografibeløb til finansiering af den forventede befolkningsvækst har været for høje.

Nedenstående tabel viser de tal, der indgår i beregningen for 2019. Tabellen viser både den oprindeligt beregnede demografiregulering og efterreguleringen for 2019 samt den samlede demografiregulering for 2019 som summen af den oprindelige beregning plus efterreguleringen.

For Seniorområdet bemærkes, at der indgår 3 væsentlige korrektioner, som uddybes i det vedhæftede bilag. Det drejer sig om tilbageførsel af det tidligere anvendte korrektionsled, korrektion i metoden til beregning af enhedsprisen samt korrektion for de demografimidler, Seniorområdet med vedtagelsen af budget 2018 fik tilført til vækst i gruppen af borgere over 75 år.

Det fremgår, at budgetterne samlet set ville skulle reguleres med i alt 6.641.000 kr. årligt for opretholde serviceniveauet med den befolkningsvækst, der har været fra år 2018 til år 2019.

Den centrale pulje udgør 1,941 mio. kr. En udmøntning på 6,641 mio. kr. betyder, at der vil opstå et underskud på 4,7 mio. kr. For ikke at give en kassefinansieret tillægsbevilling foreslås det, at der kun udmøntes 72% af midlerne til de politikområder, der skal have tilført midler. For de politikområder, der skal aflevere midler som følge af fald i antal borgere, sker der ikke ændringer i beløbet. De korrigerede beløb fremgår af nedenstående tabel, og det foreslås, at udmøntningen af demografimidler for 2019 følger tabellen:

Alternativt kan underskuddet på demografipuljen i 2019 på 4,7 mio. kr. finansieres fra likvide aktiver.

Direktionen behandler den 21. juni 2019 forslag til justeringer i demografimodellen, der foreslås indført med virkning fra 2020. Budgetrammerne for 2020 og frem justeres på baggrund heraf.

Ifølge Byrådets tidsplan skal der i juni måned behandles udvalgenes budgetbidrag for egne områder. For det finansielle område gælder, at et retvisende budgetbidrag ikke kan udarbejdes, før resultatet af regeringsforhandlingerne foreligger. Til Økonomiudvalgets møde den 20. august 2019 vil, under forudsætning af, at der er indgået en regeringsaftale, blive fremsendt et revideret budgetbidrag for det finansielle område.

Det nuværende budgetbidrag for 2020 svarer til bevillingsrammerne og består af:

• Skatter med en indtægt på 4.641,884 mio. kr.
• Tilskud og udligning med en indtægt på 1.237,624 mio. kr.
• Udligning af moms med en udgift på 1,675 mio. kr.
• Renter med en nettoudgift på 8,094 mio. kr.
• Finansieringskilder med en nettoindtægt på 153,342 mio. kr.

For skatter, tilskud og udligning gælder, at resultatet af regeringsaftalen afventes, før der foretages korrektioner. Budgetbidraget er udarbejdet under forudsætning af en skatteprocent på 25,5% (Stigning på 0,5% i forhold til 2019), en grundskyldspromille på 25,00‰ og en dækningsafgift vedrørende forretningsejendomme på 5,00‰.

For udligning af moms og renter gælder, at der ikke vil komme væsentlige ændringer i det endelige budgetbidrag.

Finansieringskilder består af optagelse af lån, afdrag på lån, indskud i landsbyggefonden, kort- og langfristede tilgodehavender, den kirkelige ligning m.v. Under området indgår også buffer til sikring af overholdelse af serviceudgiftsrammen.

Optagelse af lån består stort set af lån vedrørende Marina City, hvor der i 2020 og 2021 er forudsat en stor låneoptagelse. Afdrag er budgetteret med udgangspunkt i den opgjorte langfristede gæld ultimo 2018 tillagt konsekvenserne af forventet optagelse af lån i perioden 2019 – 2023. Der vil ikke komme væsentlige ændringer på området. Det samme vil være gældende for øvrige områder. Idet det dog bemærkes, at der fortsat er budgetteret med en årlig nedbringelse af restancerne på 9,000 mio. kr.

Specifikation af samtlige projekter på investeringsoversigten fremgår af bilag. Budgetbidraget er udarbejdet i overensstemmelse med den vedtagne budgetprocedure, og bidraget stemmer med de korrigerede bevillingsrammer for budgetperioden 2020 - 2023.

Bidraget er lavet med udgangspunktet i sidste års investeringsoversigt. Der er korrigeret for konsekvens af pris- og lønstigninger, idet projekter, der har karakter af rammebeløb, er fastholdt svarende til budget 2019. Endvidere er korrigeret for konsekvenser af byrådsbeslutninger.

Afvigelser vedrørende pris- og lønstigninger er større end normalt som følge af store budgetterede udgifter vedrørende henholdsvis Marina City og Investeringsfond. Afvigelserne er anvendt til en styrkelse af beløbet vedrørende køb af jord og sat ejendom, hvor der nu er et rådighedsbeløb på 7,921 mio. kr. i 2020, 3,872 mio. kr. i 2021, 4,201 mio. kr. i 2022 og 3,536 mio. kr. i 2023.

Investeringsfonden er budgetlagt med et ikke disponeret beløb 20,417 mio. kr. i 2020, 61,000 mio. kr. i 2021, 73,850 mio. kr. i 2022 samt 74,000 mio. kr. i 2023. For budgetperioden 2020 – 2023 udgør det samlede ikke disponerede beløb i alt 229,267 mio. kr.

Ved realisering af salg i Marina City øges beløbet svarende til salgsindtægten, der i investeringsoversigten er indlagt med 69,583 mio. kr. i 2020 og 74,150 mio. kr. i 2022.

Ændringsforslag vedrørende investeringsoversigten vil blive fremsendt af de stående udvalg og vil indgå i samlet katalog over udvalgenes ændringsforslag. Kataloget vil foreligge ultimo august 2019.

De samlede bevillingsrammer viser følgende forskydning i likvide aktiver:

• Et kasseforbrug i 2020 på 23,324 mio. kr.
• En kasseforøgelse i 2021 på 27,184 mio. kr.
• Et kasseforbrug i 2022 på 2,961 mio. kr.
• Et kasseforbrug i 2023 på 17,823 mio. kr.

Eller et samlet kasseforbrug på 16,724 mio. kr. i budgetperioden. I forhold til det forventede kasseforbrug ved byrådets vedtagelse af budgetstrategi 2020 er alene sket få ændringer med konsekvens for budgetbalancen:

• Byrådets vedtagelse af overførselssag 2018/2019 reducerede rammen for børne- og uddannelsesudvalget med overskridelse på fælles konti i 2018. Beløbet er fordelt med 7,467 mio. kr. i 2020 og 4,967 mio. kr. årligt fra 2021.
• Byrådets vedtagelse af overførselssag 2018/2019 reducerer det årlige salgsbudget med 5,754 mio. kr. svarende til mersalget i 2018.
• Der er 3 mindre ændringer af fordelingen af udgifter og indtægter mellem årene vedrørende Naturpark Lillebælt, Kær Mølle Å og vandløbsregulativ.
• Mindre udgift under Seniorudvalget vedrørende madpriser jævnfør Byrådets beslutning.
• Udgift i 2021 på 0,300 mio. kr. vedrørende Tour de France. Det er forudsat, at øvrige udgifter dækkes af markedsføringspuljen / eksterne.

Samlede bevillingsrammer 2020-2023 er vedhæftet som bilag.

Budgetbidraget for økonomiudvalgets områder er udarbejdet i overensstemmelse med den vedtagne tidsplan. Bidraget der svarer til budgetrammen. Budgetbidrag for økonomiudvalget (de 5 politikområder i alt):

Administrationspolitik:

Erhvervspolitik:

Beredskabspolitik:

Ejendoms- og boligpolitik:

Ældreboliger:

For alle forvaltninger gælder, at der på nuværende tidspunkt ikke er afvigelser i forhold til bevillingsrammen. Det fremsendte bidrag svarer til en fastholdelse af det nuværende service- og udgiftsniveau.

For ældreboliger gælder, at det endelige budgetbidrag ikke kan udarbejdes før medio 2019 og der vil kunne forekomme korrektioner i forhold til den nuværende budgetramme. I så fald fremsendes revideret budgetbidrag til behandling på Økonomiudvalgets møde den 20. august 2019.

Dette vil også gælde, såfremt der via rammekorrektioner eller andet, sker ændringer på de øvrige politikområder.

Der er ikke for nogen af forvaltningerne fremkommet ændringsforslag vedrørende ovennævnte politikområder.

I 2014 behandlede Økonomiudvalget en oversigt over mulige konkurrenceudsættelsesemner. Økonomiudvalget besluttede, at følgende områder skulle beskrives nærmere:

• IT-drift.
• Rengøring.
• Parkeringskontrol.
• Ungdomsuddannelser.
• Folkebibliotek.
• Kolding Uddannelsescenter (udearealer).
• Tandpleje (vask og leje af beklædning).
• Sundhedsområdet (hvad er i dag udbudt).
• Madservice til børneområdet osv.
• Bo- og dagtilbud.
• Voksne med særlige behov, botilbud, behandling og aktivitets – og samværstilbud

(hvad løses i dag af andre).

• Jobcenter.
• Frivilligt socialt arbejde.
• Juridisk bistand.
• Facility Management.

Det blev samtidig besluttet, at der ikke arbejdes videre med øvrige områder.

Oversigten har nu været sendt til fornyet gennemgang i forvaltningerne og på oversigten fremgår både forvaltningernes bemærkninger fra 2014 samt de nye bemærkninger.

Oversigten er udarbejdet ud fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens digitale værktøj udbudsfakta.dk, der giver et overblik over hvilke områder en kommune har mulighed for at konkurrenceudsætte.

En del kommuner har konkurrenceudsat grønne områder, rengøringen, kantinedrift m.v. Resultaterne er meget forskellige og afhænger af flere faktorer, f.eks. hvorledes arbejdet allerede er organiseret i kommunerne. Mange kommuner har oplevet, at de umiddelbart får en lavere pris efter et udbud, men at de til gengæld ikke får den service, kvalitet, fleksibilitet m.v. som de ønsker og at der skal afsættes mange ressourcer til kontraktstyringen efterfølgende. Det samlede regnestykke er derfor ikke nødvendigvis en positiv business case, selvom der i udgangspunktet opnås en lavere pris.

Udover overstående udbudsområder er de sociale områder i fokus. Flere kommuner arbejder med områderne mhb. på at forberede et udbud, men endnu har kun en kommune gennemført et udbud på området. Området er udgiftstungt og er i de fleste kommuner udbudspligtigt, men samtidigt er der tale om en sårbar gruppe af borgere, hvorfor et udbud er svært.

I henhold til beslutning i Økonomiudvalget den 19. februar 2019 fremsendes der kvartalsvis en samlet redegørelse om den forventede regnskabsrealisering vedrørende jordpolitik. Redegørelsen skal omhandle køb af jord, byggemodning og salg vedrørende boligparceller og erhvervsjord. Forventes budgettet ikke realiseret, skal redegørelsen indeholde forslag til bevillingsberigtigelse.

I redegørelsen indgår endvidere den forventede realisering af øvrige budgetterede salgsindtægter vedrørende fast ejendom m.v.

Salg af jord og ejendomme

Nedenfor ses det korrigerede budget og realiseret salg af jord og ejendomme i 2019, opgjort pr. 31. maj 2019:

Pr. 31. maj 2019 er der realiseret et salg af jord og ejendomme på i alt 18.635.627 kr., der kan specificeres således:

• De 19.461.656 kr. udgør salget af 31 byggegrunde.
• Salget af jord til erhvervsformål på -148.570 kr. består af salg af et areal på Eltangvej, tilbageførsel af køberet vedr. Biogasanlæg på Venusvej og salg af et mindre areal ved Kolding Åpark.

• Salget til ubestemte formål på -677.459 kr. består af salg af et areal ved Julianelyst, salget af én ekstra m2 efter faktisk opmåling af solgt areal og et afslag i købesummen ved Bypark Øst som følge af ekstra fundering.

Det betyder, at realiseringen i 2019 er 27.077.373 kr. under det korrigerede salgsbudget.

Salgsmålet forventes realiseret i 2019. Se vedlagte bilag for specifikation af salg samt arealer til salg.

Det fremgår af Kommunens Budget 2019, at Markedsføringspuljen udgør 0,600 mio. kr. i 2019 og 0,400 mio. kr. årligt fra 2020. Puljen skal anvendes til initiativer, der kan tiltrække virksomheder og borgere. Budgettet i 2019 reduceres med det underskud på puljen, der overføres fra 2018.

Der er overført et underskud på 53.000 kr. fra 2018 ved bevillingskontrol ultimo 2018 (Byrådet 18. december 2018). Der er endvidere sket en omplacering af 100.000 kr. fra Markedsføringspuljen til Sportsmarkedsføringspuljen. Det korrigerede budget for 2018 er således 447.000 kr.

Puljemidlerne er i 2019 foreløbigt brugt til:

Samlet overblik 2019:

Kolding Kommunes forsikringer skal i udbud. Det skal derfor besluttes hvilke forsikringer, Kolding Kommune skal tegne, hvad de skal dække (forsikringssum) og hvilken selvrisi, kommunen ønsker at indhente tilbud på.

Kolding Kommunes strategi på forsikringsområdet skal være et sted imellem nedenstående:

Lav selvrisiko: Højere præmie på forsikringerne, til gengæld kan kommunens indsats på risikoområdet nedprioriteres. Såfremt skadesprocenten stiger, vil dette medføre præmiestigninger.

Høj selvrisiko: Lavere præmie på forsikringerne vil til gengæld kræve, at risikostyring højnes. Det skal endvidere besluttes hvilket niveau, der skal afholde udgiften ved evt. skader. En model kunne være, at der afsættes en pulje til dækning af hel eller delvis selvrisiko.

Kolding Kommune har en forholdsvis lav selvrisiko sammenlignet med andre kommuner (typisk 100.000 kr.).

I bilaget fremgår hvilke forsikringer, kommunen har i dag – deres dækningssummer samt kommunens nuværende selvrisikoer og præmier. Det er endvidere angivet alternative selvrisikoer samt andre ændringer.

Ændringerne kan kort summeres til:

• Der indhentes tilbud på flere selvrisikoer: ansvar, bygnings/løsøre, motorkøretøjer samt flere mindre forsikringer.
• Ulykkesforsikring til kommunalbestyrelsesmedlemmer foreslås ikke tegnet.
• Kolding Kommunens indbo, herunder mange designmøbler, malerier og andre kunstgenstande er i dag ikke forsikret ved almindelig tyveri, men udelukkende ved brand, storm, flod ect. Det skal besluttes, om der skal indhentes tilbud herpå.
• Der vil blive indhentet alternativ tilbud på årsentreprise.
• At der indhentes tilbud på cyberforsikring og patientskadeforsikring.

Det foreslås, at der vedtages nogle forsikringsprincipper:

1. Kolding Kommune er selvforsikret på arbejdsskader og tyveri/hærværk.
2. Der må som udgangspunkt ikke tegnes yderligere forsikringer end de forsikringer, der fremgår af forsikringspolitikken, dog
   1. Såfremt der anskaffes genstande eller afholdes aktiviteter, hvor Kolding Kommunens almindelige ansvarsforsikring ikke dækker, skal der skønnes, om der skal tegnes en forsikring f.eks. i forbindelse med afholdelse af events.
   2. Såfremt der er behov for yderligere forsikringer, er det den enkelte økonomichef for området, der godkender tegningen.
3. Alle forsikringer tegnes og administreres via Kommunes forsikringsafdeling.

Trekantområdet har udarbejdet vedhæftede notat om turismesamarbejde. Nedenstående fremgår bl.a. af notatet:

Regeringen og KL har i aftalen om kommunernes økonomi for 2019 fastlagt, at den kommunale turismefremmeindsats skal konsolideres i 15-25 tværkommunale destinationsselskaber inden udgangen af 2020. Konsolideringen har til formål at styrke Danmark i den internationale konkurrence om turisme – og sikre, at turismen fortsat kan bidrage til at skabe vækst, beskæftigelse og oplevelser i Danmark.

Bestyrelsen i Trekantområdet Danmark besluttede på denne baggrund i december 2018 at igangsætte en proces, der skal skabe et fælles beslutningsgrundlag for eventuel etablering af et destinationsselskab.

Der eksisterer allerede i dag destinationssamarbejder mellem kommunerne, herunder Legoland Billund Ressort (Koldings medlemskab er netop blevet forlænget for en 2 årig periode) og Destination Lillebælt (Kolding Kommunes tilskud ophører ved udgangen af 2019).

Et fælles destinationsselskab vil bl.a. skulle varetage de opgaver, som de to destinationssamarbejder varetager i dag, og vil skulle arbejde med tre målgrupper: Børnefamilier, par uden børn og møde- og erhvervsturister.

Et fælles destinationsselskab i Trekantområdet skal sikre:

-         At kommunerne får adgang til de nationale turismefremmemidler

-         At igangværende effektfulde indsatser, særligt omkring børnefamilier, kan videreføres

-         At væksten i turismeerhvervet kan styrkes.

Etablering af et fælles destinationsselskab skal besluttes i de enkelte byråd. Processen herfor er skitseret i notatet, idet planen er, at byrådene skal behandle forslaget i december 2019.

Økonomiudvalget besluttede 19. juni 2017 at gøre Kolding til centrum for cirkulær økonomi.

I april 2018 blev der etableret en tværgående cirkulær økonomi-programgruppe bestående af repræsentanter fra alle kommunens forvaltninger samt Business Kolding. Programmet har haft fokus på at få etableret en fælles forståelse af cirkulær økonomi-begrebet samt igangsætte mindre projekter og initiativer rundt omkring i kommunen. Nu er programmet klar til at tage næste skridt i forhold til at udvikle en fælles strategisk retning for kommunen.

Baggrund for strategien

Ifølge planlovens § 33a skal alle landets kommuner udover en Planstrategi udarbejde en lokal Agenda 21-strategi, der beskriver hvordan kommunen bidrager til en bæredygtig udvikling - herunder hvordan der skal arbejdes tværfagligt, helhedsorienteret og langsigtet. I Kolding Kommune er den nuværende Agenda 21 ”Det bæredygtige potentiale” (se bilag 1) gældende i perioden 2016-2019, hvilket betyder, at kommunen i løbet af 2019 er forpligtet til at udarbejde en ny strategi for arbejdet med bæredygtighed. Kolding Kommunens vision om at være centrum for cirkulær økonomi vurderes at være en naturlig forlængelse af den tidligere strategi, da den bygger videre på den positive tilgang om at udvikle, optimere og omsætte fremfor at begrænse, reducere og tilbageholde samt at arbejde på tværs af fagligheder.

Formålet med strategien bliver, ud over at sætte ambitionen for kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling og cirkulær økonomi, at give en fælles retning for alle kommunale forvaltninger og relevante lokale aktører, opstille målbare mål for den cirkulære omstilling samt at sætte Kolding på det nationale og internationale landkort som cirkulær økonomi-kommune.

Processen for strategien

For at kvalificere arbejdet med cirkulær økonomi-strategien er der via den Europæiske Investeringsbank EIB rejst midler til at tilknytte international ekspertrådgivning. Via European Investment Advisory Hub blev den hollandske konsulentvirksomhed Turntoo tilknyttet (http://turntoo.com/en/). Turntoo er internationalt anerkendt for at være i frontlinjen inden for cirkulær økonomi, og har selv været direkte involveret i realiseringen af en række markante projekter. Ekspertrådgivningen har primært haft fokus på at udvikle Marina City som eksempelområde på cirkulær økonomi, men Turntoo har også givet deres rådgivning i forbindelse med at udvikle et roadmap til cirkulær økonomi-strategien (se bilag 2).

Baseret på Turntoos anbefalinger har cirkulær økonomi-programmet udarbejdet en procesplan for cirkulær økonomi-strategien, som ønskes igangsat hurtigst muligt (se bilag 3).

Processen i hovedtræk

1. CØ definition og vision/mission
2. Kortlægning af baseline
3. SWOT-analyse
4. Formulering af indsatsområder
5. Formulering af langsigtede mål
6. Endelig godkendelse og Implementering
7. Handleplan som bilag til strategien udvikles og implementeres

Desuden foreslås det, at der oprettes et ekspertpanel for at sikre national/international flyvehøjde på strategien.

Direktionen har på mødet i maj 2019 drøftet og givet input til processen vedr. udarbejdelse af en cirkulær økonomi-strategi.

Projekter og initiativer

Sideløbende med arbejdet med cirkulær økonomi-strategien, vil der fortsat være stort fokus på at skabe konkrete resultater og igangsætte initiativer. En masse projekter og initiativer er allerede godt i gang og i drift rundt omkring i kommunen (se bilag 4), og baseret på disse projekter har programgruppen igangsat nye projekter, som der arbejdes med her i 2019 (se bilag 5).

Kolding Kommunes eksisterende indkøbs- og udbudspolitik blev vedtaget i 2013 (se bilag 1). Denne politik gælder alene kommunens indkøb af varer og tjenesteydelser og omfatter således ikke bygge- og anlægsopgaver og de dertil tilhørende rådgivningsopgaver.

Den eksisterende indkøbs- og udbudspolitik er blevet udpeget af Centralforvaltningen (Indkøbsafdelingen) til at skulle revurderes i løbet af 2019 samt at skulle bidrage aktivt til kommunens ambition om at blive en cirkulær økonomi-kommune.

Indkøb kommer til at spille en helt central rolle i den cirkulære omstilling, hvorfor det påtænkes at transformere den eksisterende indkøbs- og udbudspolitik til en cirkulær ressourcepolitik. Tanken er derfor, at der udover at blive set udelukkende på kommunens indkøb- og udbud, også ses på bygge- og anlægsopgaver samt hvilke ressourcer og materialer, vi allerede har rundt omkring i de kommunale forvaltninger og institutioner. Den cirkulære ressourcepolitik skal skabe rammerne for kommunens anvendelse af ressourcer, lige fra et behov for ressourcer opstår, til anskaffelse, brug og ikke mindst bortskaffelse.

Målet er at få udarbejdet en cirkulær ressourcepolitik med vedtagelse i Byrådet i maj 2020. Opgaven vil omfatte:

• At kortlægge vaner i forhold til indkøb, anvendelse og bortskaffelse
• At afdække organisationens ressourcebehov
• At involvere centrale og decentrale indkøbere i udviklingen af politikken
• At afholde en workshop for alle involverede i udvikling af politikken
• At sammenfatte input fra workshop og arbejdsgruppernes bidrag til en cirkulær ressourcepolitik.

Direktionen har i maj 2019 givet opbakning til at igangsætte arbejdet med en cirkulær indkøbs- og ressourcepolitik.

Seniorpolitikken er revideret, så der i højere grad er fokus på at anvende elementerne i KLs rammeaftale om seniorpolitik på fastholdelse. Den gældende seniorpolitik er fra 2014.

Ændringerne er også drøftet i en arbejdsgruppe under Hovedudvalget.

Selvom det er de samme instrumenter fra KLs Rammeaftale, som ændrede opgaver, ændret arbejdstid mv., der er fokus på, så er vinklingen i den nye seniorpolitik i højere grad, at instrumenterne skal have det sigte, at medarbejderne motiveres til og får mulighed for at udskyde pensionstidspunktet.

Da folkepensionsalderen er stigende, og inden for en overskuelig årrække vil nærme sig 68 år, er fokus flyttet, så seniorsamtaler ikke længere skal afholdes fra 55 år. Nu anføres det, at seniorsamtaler kan bringes op omkring de 60 år.

Ligesom de forskellige seniorordninger som udgangspunkt først bringes op, når folkepensionsalderen ligger inden for en kortere årrække, hvis det er relevant.

KLs Rammeaftale om seniorpolitik er derfor fortsat væsentligt element i Kolding Kommunes seniorpolitik.

Seniorpolitikken giver fortsat mulighed for, at medarbejderne kan få en samtale med en af HR afdelingens psykologer, så medarbejderne kan støttes i at få skabt overblik over, hvilke tanker og muligheder der er i den sidste del af arbejdslivet.

Den 20. juni 2016 godkendte Byrådet 2 klimaprojekter P. nr. 4819 Klimatilpasning Genforeningspladsen i Christiansfeld og P. nr. 4820 Klimatilpasning Byparken – Legeparken. Projektet med Genforeningspladsen er lukket ned, og projektet med Byparken forventes færdiggjort i år.

Projekterne er således klar til, at der optages lån i Kommunekredit.

Disse klimaprojekter er godkendt af forsyningssekretariatet. De finansieres ved, at Kolding Kommune hjemtager lån til de enkelte projekter en gang årligt og opkræver renter og afdrag hos spildevandsselskabet. Lånene optages i overensstemmelse med gældende regler i lånebekendtgørelsen og afvikles over 20 år, hvor renter og afdrag opkræves hos BlueKolding, så projekterne bliver udgiftsneutrale for Kolding Kommune. Hvis der skulle opstå dele af projektet, som skal finansieres af kommunen, vil det ske inden for Miljøpolitikkens budget.

Den 26. juni 2017 godkendte Byrådet to tilsvarende sammenhænge klimaprojekter vedrørende Kolding Å. Disse projekter er P. nr. 4875 Klimatilpasning – Kolding Å – Ådal og pumpe/sluse og p. nr. 4876 Klimatilpasning – Fyrtårnsprojekt – Klima Seest Mølleå.

Disse to projekter kører efter samme skabelon som de ovenstående og er således også udgiftsneutrale for Kolding Kommune. Udgifterne hertil optages først som en byggekredit og ved projektafslutningen optages det endelig lån.

Byrådet traf en principiel beslutning om låneopkrævningen den 29. marts 2016, men Kommunekredit kræver en udspecificeret byrådsbeslutning for at optage lånene.

Din Arbejdsplads er en hurtig oversigt over de væsentligste personalepolitiske forhold og indsatser. Din Arbejdsplads er hvert år bygget op om stort set samme temaer for at tydeliggøre udviklingen fra år til år samt de nye personalepolitiske tiltag.

Din Arbejdsplads er opdelt i tre hovedafsnit:

-         Hvem er vi?

-         Hvordan har vi det?

-         Hvordan udvikler vi os?

Med det signaleres, at vi både er åbne over for tilstanden i organisationen, tager de ansattes trivsel alvorligt og har fokus på at udvikle vores arbejde i – og for – kommunen.

Der er i år lagt vægt på nogle nye indsatser – f.eks. ny Arbejdsmiljøpolitik, Træning i Borgerens Centrum, ligesom klassiske temaer er præsenteret – f.eks. sygefravær.

I januar 2019 igangsatte byrådet, på baggrund af prioriteringssagen, planer og boligudstykninger for ca. 58 mio. kr. Prioriteringen skete på fællesmødet mellem Plan-, Bolig- og Miljøudvalget, Teknik- og Klimaudvalget og Økonomiudvalget den 20. november 2018.

Siden har By- og Udviklingsforvaltningen arbejdet intenst med lokalplaner og byggemodninger i forhold til den vedtagne prioritering. I forbindelse med arbejdet med såvel lokalplaner for arealerne og byggemodningerne er der løbende sket tilpasninger i forhold til de konkrete løsninger og lokalplaner. Dette har påvirket tidsplanerne for nogle af de ønskede boligudstykninger. Status for hver enkelt udstykning ses nedenfor.

Storparceller

Alle storparceller udbydes efter den vedtagne prioritering.

I første halvår 2019 er der udbudt 2 storparceller ved Dollerup Sø i Lunderskov. En storparcel i Vester Nebel forventes udbudt i juni 2019. Øvrige storparceller i henholdsvis Eltang, Vester Nebel, Sdr. Bjert, Vamdrup og Hejls udbydes til salg i efteråret 2019.

Dertil kan nævnes, at ’Kolding Å’ forventes udbudt i sensommeren 2019.

Allervej, Christiansfeld:

Lokalplanen for Allervej i Christiansfeld blev godkendt i november 2018. Projektering af byggemodningen fulgte umiddelbart efter og selve byggemodningen er igangsat i foråret 2019. Grundene forventes sat til salg i efteråret 2019.

Westerbygård, Sdr. Bjert:

Lokalplan og projektering blev i første omgang udarbejdet sideløbende. I høringsperioden indkom der imidlertid høringssvar, der betød en omdisponering af området og ændring af lokalplan og skitseprojekt. Endelig lokalplan for Westerbygård blev godkendt i december 2018.

Projekteringen er færdiggjort primo 2019 og selve byggemodningen blev igangsat i foråret 2019. Grundene forventes sat til salg august/september 2019.

Ødis:

Lokalplanen blev sendt i høring i november 2017. Den blev påklaget af stiftet og revideret lokalplan blev godkendt november 2018. De 12 parcelhusgrunde byggemodnes p.t. og forventes klar til salg i september 2019.

Stepping:

Eksisterende vejadgang kan ikke udnyttes grundet uenighed om vejadgang. Forvaltningen er ved at undersøge alternativer. Lokalplan ikke igangsat – bliver igangsat efteråret 2019.

Hvidkærgårdsvej, Vamdrup:

Der er udarbejdet skitse til en udstykningsplan, som skal rettes til afhængig af konklusionen omkring regnvand. Der er fortsat fastholdt afstand til åen for at sikre et rekreativt område, og at flest muligt får adgang til området. Lokalplan forventes godkendt ved udgangen af 2019. Projektering og byggemodning forventes i 2020, og salg kan opstartes 4. kvartal 2020. Der pågår forhandlinger om køb af jorden, og tidsplanen er under forudsætning af, at der opnås enighed om dette.

Vonsild:

Der arbejdes med overordnet disponering af området og opdeling i delområder, som vil kunne indrettes i samarbejde med de enkelte lodsejere. Der er tale om en kombination af kommunale og private udstykninger. Tidsplanen afhænger af, at de 3 lodsejere bliver enige om vejforhold. Endelig vedtagelse af lokalplan forventes tidligst at kunne ske i starten af 2020.

Skanderup:

Forslag til udstykning er udarbejdet, og synopsis forelægges Plan-, Bolig- og Miljøudvalget i juni 2019. Der er igangsat en dialog med stiftet, da der er interesser i forhold til indblik til kirken. Endelig vedtagelse af lokalplan ultimo 2019. Projektering og byggemodning forventes at starte umiddelbart efter godkendt lokalplan og vil vare ca. ½ år.

Sdr. Stenderup:

Forslag til udstykning er udarbejdet, og synopsis forelægges Plan-, Bolig- og Miljøudvalget i august 2019. Endelig vedtagelse af lokalplan ultimo 2019. Projektering og byggemodning forventes at starte umiddelbart efter godkendt lokalplan og vil vare ca. ½ år.

Vester Nebel:

Der er udarbejdet overordnet disponeringsplan, som er godkendt af Plan-, Bolig- og Miljøudvalget i november 2018 med efterfølgende prioritering, som Plan-, Bolig- og Miljøudvalget blev orienteret om i marts 2019. Der er igangsat udarbejdelse af samlet argumentation i henhold til byvækstreglerne i planloven. Den forventede tidsplan er, at 2019 vil gå med denne afklaring og udarbejdelse af forslag til lokalplan. Forslag kan offentliggøres primo 2020.

Viuf:

Lokalplan ikke igangsat – bliver igangsat efteråret 2019.

Øvrige:

Harte, Taps, Bønstrup sø og Eltang bliver igangsat i 2020 eller 2021 afhængig af ønsket prioritering.

Ved Dollerup i Lunderskov, Vestervang i Viuf og Hvidkærgårdsparken i Vamdrup er der flere etaper, som kan prioriteres i de kommende år.

Kløvkær, Kolding:

Status juni 2019: Der pågår dialog med lodsejer i forhold til eventuel fjernelse af forurening. Vej og Park bistår med rådgivning i sagen.

Byrådet vedtog den 28. maj 2019 lokalplan 1013-13, Ved Tvedvej og kommuneplantillæg 34 endeligt. Ved behandlingen havde forvaltningen overset en indsigelse. Sagen genoptages derfor med henblik på behandling af den oversete indsigelse. Indsigelsen er fra 10 villaer på Rosenholm.

Indsigelsen indeholder følgende punkter:

Ændring i gældende kommuneplans krav til opholdsarealer

• Ændring fra 70% af arealet til 50% af etagearealet

• Mange flere beboere på arealet end på nabogrundene Rosenholm med ca. samme areal

Forvaltningens bemærkninger: Kravet til opholdsarealer i kommuneplantillægget er de standardbestemmelser, som anvendes i tilsvarende etageboligområder andre steder. I et etageboligområde vil befolkningstætheden typisk være højere end i et villaområde.

Landskab og visuelle forhold

• Det anses ikke som rigtigt, at beplantningen påvirker Rosenholms udsigt, den vil blive påvirket af ny bebyggelse

• Den østlige beplantning ønskes ikke bevaret – men erstattet af ny beplantning

Forvaltningens bemærkninger: I miljøvurderingen står, at udsigtsforholdene for Rosenholm vil blive påvirket af den nye bebyggelse – men at der er beplantning mellem Rosenholm og ny bebyggelse. Med hensyn til østlig beplantning skal den sikre afgrænsning mellem den nye bebyggelses fællesareal og eksisterende villabebyggelse.

Miljømæssige belastninger

• Der skal sikres tilfredsstillende lysforhold

• Der skal sikres tilfredsstillende friarealer

Forvaltningens bemærkninger: Friarealerne svarer til tilsvarende etageboliger andre steder. Der er påvirkning af udsigt og skyggevirkning. Lysforholdene vil dog stadig være gode. Byrådets beslutning om at reducere dele af bebyggelsen med en etage medvirker til dette.

Øvrige gener

• Høj bebyggelse i forhold til villakvarteret

• Lysforhold

• Skyggeforhold

• Indbliksgener

• Byggeriet kommer tæt på

• Udsigt forringes

• Tab af ejendomsværdi

• Løvfældende træer vil tage yderligere udsigt

Forvaltningens bemærkninger: Med hensyn til bebyggelsens tæthed og højde og nærhed er det intentionen med bebyggelsen at skabe en overgang mellem den høje bebyggelse i Strandparken og villabebyggelserne mod øst. Der kan være gener ved indblik, skygge og lysforhold. Byrådets beslutning om reduktion af etagehøjden imødekommer delvist dette.

Der vil være forringet udsigt og evt. påvirkning af ejendomsværdi. Det område, der bebygges, er dog i forvejen udlagt til høj boligbebyggelse i kommuneplanen. Lokalplanlægning er i øvrigt erstatningsfri regulering.

Løvfældende træer er tænkt som enkeltstående træer, som ikke har stor påvirkning på udsigtsforhold.

Strandbeskyttelseslinje

• Er der givet dispensation

Forvaltningens bemærkninger: Der er ikke strandbeskyttelse på det område, der bebygges. I lokalplanens redegørelse er redegjort for byggeri i kystnærhedszone.

Nogle af punkterne i indsigelsen er delvist imødekommet med Byrådets beslutning om reduktion af bebyggelsens højde. Forvaltningen vurderer ikke, at indsigelsen giver anledning til yderligere ændringer af lokalplan og kommuneplantillæg.

Kommuneplantillægget er kategoriseret som en A-lokalplan jævnfør A, B, C kategoriseringen, hvilket betyder, at det er Byrådet, der har kompetence til at træffe beslutning om, at planforslaget sendes i offentlig høring.

Plan-, Bolig- og Miljøudvalget vedtog den 6. marts 2019 synopsis for udarbejdelsen af kommuneplantillæg. Det foreliggende forslag til kommuneplantillæg er udarbejdet ud fra de principper, der fremgår af synopsis.

Planområdet er beliggende i Seest mellem Bredevej og Hylkedalvej.

Politiske fokusområder, overordnede strategier m.m.

Kommuneplantillægget understøtter Kolding Kommunes Vision 3.0 ved at øge muligheden for bredden af boligudbuddet i Kolding by.

Kommuneplantillægget understøtter arkitekturstrategien ved at muliggøre, at en i Seest centralt beliggende tidligere erhvervsejendom nedrives og bebygges med boliger. Derved fortættes Kolding by med attraktive boliger. 

Arkitekturstrategien vil blive anvendt som dialogværktøj i forhold til at sikre de nye bygningers udformning og placering i området. 

Baggrund og formål

En privat investor ønsker at erhverve den tidligere erhvervsejendom Hylkedalvej 4, lade de eksisterende bygninger nedrive og erstatte af et nyt mindre boligbyggeri med tæt/lav boliger.

Forvaltningen vurderer ikke, at boligprojektet (5-6 boliger samlet) er lokalplanpligtigt. Så der kræves alene udarbejdelse af et kommuneplantillæg for, at der til projektet kan ansøges byggetilladelse.

Planforhold

Ejendommen Hylkedalvej 4 er beliggende i rammeområde 0612.E1 udlagt til erhvervsformål i Kommuneplan 2017-2029. Derved kan ejendommen kun anvendes til erhverv i virksomhedsklasse 1-3.

Nord og vest for ejendommen er rammeområde 0612.B1, der er udlagt til haveboligområde (enfamiliehuse - tæt/lavt boligbyggeri).

Forvaltningen foreslår, at der udarbejdes et kommuneplantillæg, så ejendommen overføres til rammeområde 0612.B1, så den med ny bebyggelse indgår i det eksisterende bymiljø.

Områdets beliggenhed i Kommuneplan 2017-2029.

Indkaldelse af idéer og forslag

Der er indkommet idéer og forslag fra to naboejendomme til planområdet.

Bemærkningerne omhandler primært forhold, som ikke kan reguleres i kommuneplanen, men som er en del af byggesagsbehandlingen. En nabo ønsker, at der kun tillades byggeri i en etage. Planområdet vil få rammebestemmelser som indsenders egen ejendom (mulighed for 1½-plan). Byggelovens afstandsbestemmelser vil gælde, hvorfor bemærkningen ikke imødekommes.

De indsendte idéer og forslag har ikke givet anledning til øvrige ændringer i forslaget.

Kommuneplantillæggets indhold

Kommuneplantillægget vil give ejendommen rammebestemmelser, så der på ejendommen kan opføres haveboliger (enfamiliehuse – tæt/lavt boligbyggeri) med en bebyggelsesprocent på 30/40, i indtil 1½ etage og med en bygningshøjde på maksimalt 8,5 meter.

Vejstøj og trafikforhold

Området er beliggende langs Hylkedalvej. Det vil som led i projektets byggesagsbehandling blive påset, at de kommende boligers udendørs opholdsarealer ikke er belastet af vejstøj, der overstiger Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier. Udvikler planlægger at opstille et støjværn langs Hylkedalvej og mod tankstationen beliggende Hylkedalvej 2.

Afdelingen for Trafik og Mobilitet arbejder med at sikre mulighed for, at Hylkedalvej i fremtiden kan udbygges fx i forbindelse med anlæg af en ekstra motorvejstilslutning fra Vranderupvej. Ejendomme langs Hylkedalvej har i dag ikke pålagt tinglyste vejbyggelinjer. I forbindelse med den indledende dialog om boliger på Hylkedalvej 4 er det afklaret, at nybyggeri og værn mod vejstøj på ejendommen disponeres, så der ikke opstår problemer, hvis Hylkedalvej bliver udbygget.

Miljøscreening

Der er foretaget en miljøscreening, der viser, at der ikke skal udarbejdes en egentlig miljøvurdering.

Tidsplan

Kommuneplantillægget skal i offentlig høring.

Forvaltningen anbefaler, at planforslaget sendes i offentlig høring i 8 uger i perioden 01. juli 2019 – 26. august 2019.

Endelig vedtagelse forventes at kunne foretages af Byrådet den 26. november 2019.

Lokalplanen med tilhørende kommuneplantillæg er kategoriseret som en A-lokalplan jævnfør A, B, C kategoriseringen, hvilket betyder, at det er Byrådet, der har kompetence til at træffe beslutning om, at planforslaget med tilhørende kommuneplantillæg sendes i offentlig høring.

Plan-, Bolig- og Miljøudvalget vedtog 3. april 2019 synopsis for udarbejdelsen af lokalplanen med tilhørende kommuneplantillæg. Det foreliggende forslag til lokalplan er udarbejdet ud fra de principper, der fremgår af synopsis.