Dagsorden

I forbindelse med udarbejdelsen af Erhvervs- og vækstpolitikken var der et politisk ønske om at flere borgere skal bosætte sig i Kolding og dermed som indsatsområde, at der skal udarbejdes en bosætningsstrategi.

Bosætningsområdet har hidtil været forankret på tværs af forskellige politikområder og fremgår pt. som en del af 11 vedtagne politikker og politiske strategier. Blandt andet i Plan-, bolig- og miljøpolitikken, Lokaldemokratipolitikken, Kulturpolitikken og Politik for integration og international arbejdskraft.

For at sikre en mere effektiv og målrettet indsats på bosætningsområdet i fremtiden, er det nødvendigt med en strategi, som kan sætte en samlet retning for de indsatser og tiltag, der forankres på tværs af kommunen.

Forvaltningen har derfor igangsat udviklingen af en strategi, som bygger på et vidensgrundlag, der afdækker kommunens potentialer for at tiltrække og fastholde borgere, og indkredse hvilke indsatsområder, der forventes at give den største effekt på befolkningstilvæksten.

Kvalitative indsigter

For at blive klogere på, hvilke bevæggrunde, der ligger bag borgernes flyttemønstre, og dermed finde ud af, hvilke faktorer, der kan påvirkes, har forvaltningen igangsat to kvalitative undersøgelser.

Analysebureauet Epinion har på opdrag fra Kolding Kommune gennemført en kvalitativ bosætningsanalyse, der skal afdække borgernes vurdering af at bo, leve og arbejde i kommunen samt de mulige bevæggrunde, der motiverer til- og fraflytning.

Ud fra besvarelserne er der identificeret en gruppe af borgere, som er i særlig risiko for at fraflytte kommunen i fremtiden. Denne gruppe består primært af 18-34-årige, boende i Kolding by, som enten er på vej til videregående uddannelse, eller er på vej fra videregående uddannelse og ud på arbejdsmarkedet. Der er udført dybdeinterviews med 10 udvalgte borgere fra denne gruppe, for at blive klogere på, hvad der kan motivere en mulig fraflytning.

Herudover har Epinion gennemført en imageanalyse, som skal belyse kendskabet og opfattelsen af Kolding som bosætningskommune set ude fra kommunen. Imageanalysen er baseret på et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 18+.

De indledende resultater fra de kvalitative bosætnings- og imageanalyser foreligger nu, og vil blive præsenteret for udvalget på mødet.

Den nationale Sundhedsprofil 2021 er baseret på spørgeskemaundersøgelsen ”Hvordan har du det?”, som er gennemført af de fem regioner og Statens Institut for Folkesundhed, SDU. Spørgeskemaet blev udsendt til i alt 324.000 tilfældigt udvalgte danskere på 16 år eller derover, hvoraf knap 184.000 danskere (heraf 1.643 borgere fra Kolding Kommune) deltog, svarende til en svarprocent på omkring 56 %.

Sundhedsprofilundersøgelsen beskriver ikke årsagssammenhænge, men giver et her-og-nu-billede af borgernes egen opfattelse af deres helbred og sundhedsadfærd. Samtidig belyser undersøgelsen det seneste årtis udvikling på området, da undersøgelsen har været foretaget i 2010, 2013 og 2017. Det er således muligt at følge befolkningens sundhedstilstand på både nationalt, regionalt og kommunalt niveau over de seneste 11 år.

Selve undersøgelsen fandt sted i perioden 5. februar-12. maj 2021, hvor der var indført en række restriktioner og tiltag i forbindelse med Covid-19. Det har sandsynligvis påvirket borgernes svar og dermed undersøgelsens resultater. Det vurderes dog, at resultaterne uagtet dette giver et brugbart indblik i danskernes sundhed, sygelighed og trivsel. Dette gør sig særligt gældende for de tendenser, der flugter med tidligere års udvikling, og som understøttes af resultater fra andre undersøgelser og rapporter.

Sundhedsprofilen kan bruges som et pejleredskab i forhold til at prioritere og planlægge kommunale indsatser på sundhedsområdet.

Udviklingen og de centrale udfordringer

Resultaterne af Sundhedsprofilen 2021 viser, at der er sket både positive og negative udviklinger i danskernes samlede sundhed. Danskerne lever længere, men antallet af gode leveår med godt mentalt helbred er faldet. Der er færre – selvom niveauet fortsat er højt, og færre, der drikker flere end fem genstande ved samme lejlighed. Særligt i forhold til de unges ryge- og alkoholvaner vurderes det sandsynligt, at diverse restriktioner og nedlukninger i forbindelse med håndteringen af Covid-19-pandemien har påvirket resultaterne.

Følgende fem faktorer er blandt de faktorer, som har stor betydning for den generelle folkesundhed og levealder:

Mental sundhed

Sundhedsprofilen anvender WHO’s score for mentalt helbred, der tager udgangspunkt i borgernes besvarelser af et hyppigt anvendt og anerkendt spørgeskema om deres mentale trivsel. Udenlandske undersøgelser har vist, at mentalt helbred kan måles med en høj grad af validitet ved hjælp af netop disse spørgsmål. På baggrund af borgerens besvarelse af spørgsmålene er det muligt at udregne en samlet score for en mental helbredsskala, og jo højere score, desto bedre helbredsstatus.

Andelen med en lav score på den mentale helbredsskala er steget blandt både mænd og kvinder og i alle aldersgrupper i perioden 2010 til 2021, på nær blandt kvinder på

75 år eller derover, hvor andelen er uændret. De største stigninger ses blandt både mænd og kvinder i de yngre aldersgrupper.

For Kolding Kommunes vedkommende er andelen, der har en lav score på den mentale helbredsskala, steget fra 11,2 % i 2010 til 17,9 % i 2021. Det svarer til, at ca. 13.575 borgere i Kolding Kommune over 16 år har dårlig mental sundhed. Blandt unge i Kolding Kommune (16-24 år) er det steget fra 10,6 % i 2010 til 23,6 % i 2021. Udviklingen i de unges mentale sundhed udfoldes yderligere i en særskilt sagsfremstilling på udvalgsmødet. 

Rygning

Selvom der fortsat er en høj andel, der ryger, er der de sidste 10 år sket et betydeligt fald, både i antallet af mennesker, der ryger dagligt, og i antallet af storrygere (ryger mindst 15 cigaretter om dagen).

For Kolding Kommunes vedkommende er andelen af daglige rygere faldet fra 21,5 % i 2010 til 14,3 % i 2021, og for storrygerne er andelen faldet fra 11 % i 2010 til 5,5 % i 2021. Det svarer til, at ca. 10.845 borgere i Kolding Kommune ryger dagligt – hvoraf ca. 4.170 er storrygere. 

Rygning er den væsentligste enkeltstående faktor for tidlig død, og for ulighed i dødelighed. Der ses en høj grad af social ulighed i forekomsten af personer, der ryger dagligt, både blandt mænd og kvinder i Danmark. Andelen af personer, der ryger dagligt, falder således med stigende uddannelsesniveau.

Alkohol

Andelen af borgere i Kolding Kommune, der drikker mere end 10 genstande i løbet af en uge, er faldet støt over de seneste 10 år fra 20,2 % i 2010 til 14,8 % i 2021. Til trods for diverse restriktioner forbundet med håndteringen af Covid-19, er andelen af borgere i Kolding Kommune med et problematisk alkoholforbrug stort set uændret for alle aldersgrupper siden 2010 endda med en lille stigning blandt de 45-54-årige. Samtidig er danske unges forbrug og forbrugsmønster stadig markant højere, sammenlignet med unge i andre lande.

Fysisk aktivitet

Borgerne i Region Syddanmark er mindre fysisk aktive, og kun knap 40 % opfylder WHO’s minimumsanbefaling for fysisk aktivitet (150-300 minutter af moderat intensitet pr. uge eller 75-150 minutter af hård intensitet pr. uge).

Samlet set er der i perioden 2010 til 2021 sket et fald i andelen, der dyrker fysisk aktivitet af moderat eller hård intensitet i fritiden, og blandt begge køn ses det største fald i den yngste aldersgruppe. Andelen af den samlede voksne befolkning i Kolding Kommune, der dyrker fysisk aktivitet af moderat eller hård intensitet i fritiden, er faldet fra 27,3 % i 2020 til 21,3 % i 2021.

Andelen af borgere i Kolding Kommune med en stillesiddende fritidsaktivitet (eksempelvis læsning, se fjernsyn, eller en anden stillesiddende beskæftigelse) er steget fra 16 % i 2010 til 19,7 % i 2021, dog med et lille fald i forhold til den seneste undersøgelse i 2017. Dermed ligger Kolding Kommune over regionsgennemsnittet på 18,9 %. Stigningen er størst blandt de 25-34-årige (fra 18,2 % til 28,4 %) samt de 35-44-årige (fra 13,6 % til 21,8 %).

Resultaterne skal ses i lyset af, at eksempelvis idræts- og svømmehaller samt fitnesscentre var lukket ned under Covid-19 pandemien. Det er positivt, at Kolding Kommune er en af de syddanske kommuner med den mindste andel borgere, som slet ikke dyrker nogen former for idrætsaktivitet, nemlig 49,5 %, hvor regionsgennemsnittet er 52,8 %, og topscoreren er Langeland Kommune med 64,8 %.    

Social ulighed i sundhed og sygelighed

Sundhed og sygdom er systematisk skævt fordelt i samfundet. Social position og levevilkår har betydning for menneskers sundhed, sygdom, levetid og sundhedsrelateret livskvalitet. Personer med kortere uddannelse oplever mere sygdom, mærker større konsekvenser af sygdommen og dør tidligere end personer med en lang videregående uddannelse. Der ses også flere risikofaktorer blandt borgere uden for arbejdsmarkedet.

På selve mødet udfoldes Sundhedsprofilens resultater og udfordringer nærmere i en præsentation ved sundhedschef, Anders Seekjær.

Medlem af Sundhed & Fritid, Jonathan Dyring Løvbom (B), anmodede på udvalgsmødet den 1. marts 2022 om en status på udviklingen af unges mentale sundhed inden for de sidste 10 år, status på, hvordan der i Kolding Kommune arbejdes med at styrke unges mentale sundhed, og hvilke tilbud Kolding Kommune tilbyder unge, som er i mental mistrivsel.

Definition og måling af mental sundhed

Verdenssundhedsorganisationen WHO definerer mental sundhed som ”… en tilstand af velbefindende, hvor individet kan udfolde sine evner, håndtere dagligdagens udfordringer og stress samt indgå i fællesskaber med andre mennesker”. Mental sundhed rummer to dimensioner, henholdsvis en oplevelsesdimension og en funktionsdimension. At opleve at have det godt, at være overvejende glad, i godt humør og tilfreds med livet, og at kunne klare dagligdags gøremål, som f.eks. at købe ind, lave mad, gå på arbejde eller i skole, indgå i sociale relationer og at kunne håndtere dagligdagens forskellige udfordringer.

Udviklingen i de 16-24-åriges mentale sundhed primært baseret på kommunale, regionale og nationale data fra Den nationale Sundhedsprofil 2021, præsenteres. Resultaterne fra Sundhedsprofilen skal ses i lyset af, at data er indsamlet i en periode, hvor der i forbindelse med håndteringen af Covid-19 pandemien var indført en række midlertidige tiltag og restriktioner som afstandskrav og forsamlingsforbud i Danmark. Derudover var skoler, uddannelsesinstitutioner, kulturinstitutioner, restauranter, cafeer, barer og mange arbejdspladser lukket ned. Dette kan med stor sandsynlighed have påvirket de unges mentale helbredstilstand.

Udviklingen af unges mentale sundhed inden for de sidste 10 år

Resultaterne fra Sundhedsprofilen skitserer en national tendens til øget mental mistrivsel og

stressniveau blandt unge mellem 16-24 år. De regionale resultater viser, at der er en større andel blandt unge kvinder (34,5 %) end blandt unge mænd (19,8 %) med en lav score.

Samme udvikling ses for Kolding Kommune, hvor knap 200 unge ml. 16-24 år har besvaret spørgeskemaet. Andelen, der har en lav score på den mentale helbredsskala blandt unge i Kolding Kommune, er steget fra 10,6 % i 2010 til 23,6 % i 2021. 

Andelen af unge i Kolding Kommune, som hele tiden, eller det meste af tiden har følt sig trist til mode inden for de sidste 4 uger, er steget fra 9,7 % i 2010 til 18,3 % i 2021.

Andelen af unge i Kolding Kommune med et højt stressniveau er steget fra 28,1 % i 2010 til 45,3 % i 2021.

Foruden de specifikke resultater baseret på besvarelser fra unge i Kolding Kommune, viser Sundhedsprofilen nogle generelle tendenser, som også formodes at være gældende for unge i Kolding Kommune.

Regionale tendenser

Resultater for hele regionen viser, at kvinder i højere grad end mænd oplever at have svært ved at leve op til de forventninger, som de har til sig selv. I aldersgruppen 16-24 år ses de mest markante kønsforskelle, hvor henholdsvis 45,3 % blandt kvinder, og 25,2 % blandt mænd, hele tiden, eller det meste af tiden, oplever at have svært ved at leve op til de forventninger, de har til sig selv.

Der er sket en lille stigning i andelen af unge med lavt selvværd mellem 2017 og 2021. Den største andel med lavt selvværd ses blandt de 16 - 24-årige kvinder (30,6 %). Dette er en dobbelt så stor andel som blandt mænd i samme aldersgruppe (15,4 %).

Kvinder i aldersgruppen 16-24 år adskiller sig ved, at der i denne gruppe ses den markant største andel, der meget ofte eller ofte føler sig nervøs og stresset (41,4 %). Der ses endvidere en relativt stor andel blandt kvinder i aldersgruppen 25-34 år (28,9 %). Mænd i de to yngste aldersgrupper ligger til sammenligning på en andel på henholdsvis 21,1 % og 21,2 %.

Andelen af unge (16-24 år), der aldrig eller næsten aldrig får søvn nok til at føle sig udhvilet, er for mændene steget fra 10,6 i 2013 til 13,3 % i 2021, og ligger mere stabilt for kvinderne fra 17,6 % i 2013 til 18 % i 2021.

Som noget nyt har den seneste Sundhedsprofilundersøgelse et indeks for ”tegn på ensomhed”, og her ses den største andel med tegn på ensomhed blandt kvinder i aldersgruppen 16-24 år (24,4 %). Dette indeks indgik ikke i de tidligere sundhedsprofilundersøgelser og det er derfor ikke muligt at se udviklingen over tid.

Blandt de 16-24-årige fordeler andelen, der ofte er uønsket alene, sig med 14,3 % af mændene og 18,1 % af kvinderne. Til sammenligning ligger andelen blandt alle aldersgrupper i Region Syddanmark på 8,9 %.

Spørgsmål om brugen af sociale medier indgår i Sundhedsprofilen, fordi sociale medier i stigende grad er en integreret del af hverdagen, og dermed formodes at have væsentlig betydning for den generelle mentale sundhed og trivsel i befolkningen. Det er dog fortsat svært at sige noget entydigt om, hvordan brugen af social medier påvirker den mentale sundhed.

Ifølge de regionale tal i sundhedsprofilen er andelen af borgere, der dagligt, eller flere gange dagligt, benytter sociale medier, steget fra 64,5 % i 2017 til 73,2 % i 2021. Andelen, der dagligt benytter de sociale medier i to timer eller derover, er størst i aldersgruppen 16-24 år blandt både mænd og kvinder. I denne aldersgruppe er andelen markant større blandt kvinder (65,0 %) end blandt mænd (43,6 %). For begge køn gælder det, at de fleste borgere benytter sociale medier mellem en halv til en hel time om dagen.

Den oven for beskrevne udvikling af unges mentale sundhed understøttes af andre undersøgelser og rapporter som f.eks. Vidensråd for Forebyggelses rapport fra 2020: ”Mental sundhed og sygdom hos børn og unge i alderen 10-24 år – forekomst, udvikling og forebyggelsesmuligheder”. Den omfattende kortlægning viser, at omfanget af mentale helbredsproblemer og psykiske sygdomme er vidt udbredte hos danske børn og unge og har samlet set været stigende de seneste år:

• Antallet af 10-24-årige, der bliver diagnosticeret med psykisk sygdom som f.eks. angst, depression, spiseforstyrrelse, ADHD eller autisme, er steget i løbet af de seneste 20-30 år.
• 15 % af børn og unge bliver diagnosticeret med en psykisk sygdom, inden de fylder 18 år, og antallet af nye tilfælde er steget for alle sygdomsgrupper.
• Der ses en stigende forekomst af psykiske symptomer, som ensomhed, og et stigende forbrug af smertestillende medicin blandt børn og unge.
• Der ses færre unge, som oplever at have høj livstilfredshed.

Forskningen peger på, at der er en stor social ulighed på området, således at børn og unge i familier med lavere indkomst- og uddannelsesniveau rammes hårdest.

Region Syddanmarks rapport ”Mental sundhed blandt børn og unge i Region Syddanmark” fra 2021 viser blandt andet at:

• Der især er sket en stigning i andelen af piger med dårlig mental sundhed.
• Der ses en stigning i antallet af børn og unge, der lever med ADHD og angst/depression i Region Syddanmark i perioden 2009-2018.
• Unge med dårlig mental sundhed har højere risiko for at komme fra et hjem med en lavere indkomst, og at en af forældrene selv har en psykisk sygdom.

Der findes ikke en entydig forklaring på, hvorfor den mentale sundhedstilstand er faldet generelt i befolkningen, og særligt hos de unge. Der ses en tilsvarende udvikling i

mange af de lande, Danmark sammenligner sig med. Der er generel enighed om, at årsagerne er komplekse, og at en lav grad af mental sundhed hos forskellige aldersgrupper er et produkt af den enkeltes ressourcer, sociale relationer og de strukturelle rammer, man lever under. Mental sundhed er således et komplekst og vidtfavnende felt med mange faktorer og forskellige aktører, og for at løse udfordringerne, skal mental sundhed og nye løsninger tænkes på tværs af aktører og på tværs af politikområder.

Kolding Kommunes arbejde med at styrke unges mentale sundhed

Der kan være mange og komplekse årsager til mentale helbredsproblemer. Kolding Kommunes indsats for at fremme de unges mentale helbred sker på flere fronter, og er en integreret del af det daglige arbejde på en lang række områder, som f.eks. sundhedsområdet, skoleområdet, fritidsområdet og socialområdet. Der er generelt fokus på børn og unges udvikling og mentale trivsel som en integreret del af kerneopgaven. Det daglige arbejde, som udføres af kommunens sundhedspleje og i kommunens daginstitutioner, dagpleje og skoler, bidrager til at styrke den mentale sundhed blandt kommunens børn og unge. I Kolding Kommune er der desuden et særskilt fokus på at fastholde unge i uddannelse, og særlig opmærksomhed på unge uden for uddannelse og arbejdsmarked. I forhold til en mere strukturel tilgang iværksatte Kolding Kommune f.eks. en kampagne og en række initiativer i 2021 under overskriften ”ABC for mental sundhed” med det formål at sætte fokus på den mentale sundhed. Et andet strukturelt greb er implementering af ”Forløbsprogram for mennesker med depression”, som udfoldes i en særskilt sagsfremstilling på mødet. Derudover er der en række tilbud og indsatser, som specifikt omhandler mental trivsel.

Kolding Kommunes tilbud til unge, som er i mental mistrivsel

På foranledning af denne anmodning er der søgt lavet et samlet overblik over de konkrete tilbud om rådgivning, hjælp og støtte til unge (16-24 år) i mental mistrivsel, som findes både i kommunen, civilsamfundet og regionen (se bilag).

Som det fremgår af oversigten, er der mange ”indgange” til at få hjælp i Kolding Kommune, og de forskellige tilbud og indsatser fletter sig ofte ind i hinanden. Både adgangen til tilbuddene samt indholdet og tilgangen i selve tilbuddet på både socialområdet og sundhedsområdet tager udgangspunkt i principperne bag Selvværd og Sammenhæng. Det betyder blandt andet, at ethvert møde med en borger tager udgangspunkt i netop det, som det enkelte menneske har brug for hjælp til, for dernæst at finde den rette hjælp og guide på vej.

Kolding Kommune og Region Syddanmark samarbejder om en række fælles målsætninger og indsatser i regi af Sundhedsaftalen. Som en del af dette arbejde blev det tværsektorielle ”Forløbsprogram for mennesker med depression” godkendt i sensommeren 2020 af det daværende Social- og Sundhedsudvalg og Arbejdsmarkedsudvalg. Udvalgene besluttede, at der i forbindelse med implementeringen af forløbsprogrammet i Kolding Kommune iværksættes en prøvehandling, som efterfølgende evalueres. Prøvehandlingen skal være baseret på erfaringerne fra arbejdet med designtænkningen og udviklingen af Borgerens Centrum.

Der gives en orientering om status på implementeringen af forløbsprogrammet, herunder den specifikke prøvehandling vedrørende et nyt mestrings- og rehabiliteringsforløb. På mødet gives et oplæg ved sundhedskoordinator og projektleder, Britta Vestermark Husfeldt, fra Sundhedsfremme og Forebyggelse, og teamleder, Britt Wendelboe Hansen, fra Det rummelige arbejdsmarked.

Hvad er et forløbsprogram?

Forløbsprogrammer er et redskab til at understøtte kvalitet og sammenhæng i indsatsen for en specifik målgruppe af mennesker. Den beskriver, hvordan region, praksissektor og kommuner har aftalt at samarbejde og koordinere indsatsen for en målgruppe. Forløbsprogrammer har til formål at understøtte sammenhængende patientforløb og give klarhed over indhold, rollefordeling og opgaver. Forløbsprogrammet beskriver de faglige anbefalinger til de sundhedsfaglige indsatser, opgavefordelingen, koordinering og kommunikation mellem alle involverede parter.

Målgruppe

Den overordnede målgruppe for forløbsprogrammet er alle syddanske borgere over 18 år, som har eller er i risiko for at udvikle depression af let, moderat eller svær grad. Målgruppen for Kolding Kommunes indsats er mennesker over 18 år med let til moderat depression bosat i Kolding Kommune. I forbindelse med implementeringen af forløbsprogrammet starter Kolding Kommune med at fokusere primært på risikogrupperne ledige og mennesker med kronisk sygdom og multisygdom. Målgruppen rekrutteres fra henholdsvis arbejdsmarkedsområdet og sundhedsområdet:

• Borgere i jobafklaringsforløb kan være i risiko for at udvikle depression på grund af f.eks. lavere økonomisk råderum, uvished og bekymring om fremtiden og tab af identitet. Derudover har borgere, der er sygemeldte mere end 22 uger, ikke nødvendigvis kontinuerlig kontakt til egen læge, hvorfor depression kan overses.
• Borgere med kroniske og livstruende sygdomme og borgere med en senhjerneskade kan være i risiko for at udvikle depression, da disse sygdomme/tilstande kan være medvirkende til, at mennesker udvikler depression. Tilstedeværelsen af depression komplicerer behandlingen af sygdommene og forværrer prognosen. Hvis en borger har flere kroniske sygdomme samtidig, er der desuden større risiko for at udvikle depression.

Forpligtelser

I forbindelse med implementeringen af forløbsprogrammet for mennesker med depression har Kolding Kommune følgende forpligtelser:

• Tidlig opsporing og forebyggelse
  • Frontmedarbejdere i kommunen, der møder borgere i risiko for at udvikle depression, skal have viden og kompetencer til at indgå i dialog med borgerne om dette og eventuel videre henvisning.
• Rehabiliteringsforløb
  • Borgere med let til moderat depression, der ikke er i behandling i lokalpsykiatrien, skal tilbydes et rehabiliteringsforløb i kommunen. Der skal være fokus på den arbejdsmarkedsrettede indsats. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at undervisningen varetages af sundhedsprofessionelle, der har mindst en mellemlang videregående uddannelse, specialviden om depression samt sundhedspædagogiske og voksenpædagogiske forudsætninger for at kunne undervise med udgangspunkt i deltagernes behov og forudsætninger.
• Koordinerende kontaktperson
  • Borgere, der er diagnosticeret med depression og som samtidig har komplekse behov, herunder indsatser inden for arbejdsmarkedsområdet og øvrige kommunale områder, skal tilbydes en koordinerende kontaktperson fra kommunen. Opgaven er løbende at have kontakt til parterne omkring den depressionsramte, og at facilitere og formidle den fælles plan.

Tidlig opsporing og forebyggelse

Denne del af implementeringen fokuserer på kompetenceudvikling og består af et kursus for medarbejdere, der møder ovennævnte borgergrupper. Det involverer medarbejdere i jobafklaringsteamet (Jobcentret), i sundhedsfremme og forebyggelse (Sundhedscenter Kolding) og i neurorehabilitering (Sundhedscenter Kolding).

Undervisningen varetages af en ekstern psykolog, og formålet med kurset er at give medarbejderne viden om, hvad depression er, og hvordan depression kommer til udtryk – herunder hvilke signaler, de skal være opmærksomme på. Medarbejderne får også mulighed for at øve sig i praksis på, hvordan de får den bedste dialog med borgeren om depression, og viden om muligheder for støtte til at håndtere hverdagen med depression. Medarbejderne gennemfører kurset i løbet af april og maj 2022. Når kurset er gennemført, er medarbejderne klædt på til lave tidlig opsporing af depression og henvise relevante borgere til et nyt tilbud (rehabiliteringsforløb) i Sundhedscenter Kolding. 

Rehabiliteringsforløb

Denne del af implementeringen er en decideret prøvehandling, der har fokus på at udvikle og teste et holdbaseret tværfagligt tilbud til målgruppen. En tværfaglig sammensat arbejdsgruppe er i gang med at udvikle et mestrings- og rehabiliteringsforløb til borgere diagnosticeret med let til moderat depression. Mestrings- og rehabiliteringsforløbet vil have en varighed af 12 uger, bestå af ca. 10 deltagere pr. hold, og have fokus på at give deltagerne en større forståelse for, hvad depression er, og hvordan hverdagen med depression kan håndteres samt forebygge, at depression opstår igen. Det nærmere indhold i forløbet udfoldes i oplægget på selve mødet. 

Den forventede tidsplan er, at forsamtaler med holddeltagerne er gennemført inden sommerferien, og at der afvikles to mestrings- og rehabiliteringsforløb efter sommeren. Der er planer om at afvikle disse helt eller delvist udendørs i terapihaven.

Formålet med disse testhold er at undersøge, om der er udviklet det rette koncept og indhold, og at få erfaringer med efterspørgsel og volumen. Når de to testhold er gennemført, opsamles evalueringer og erfaringer med henblik på justering af konceptet på tværs af både sundhedsområdet og arbejdsmarkedsområdet. Det er forventningen, at der foreligger en beskrivelse af et muligt koncept for rehabiliteringsforløbet inklusiv økonomi primo 2023. I den forbindelse drøftes også potentialet for at udvide målgruppen til flere risikogrupper som f.eks. mennesker med tidligere depression, ældre, mennesker med alkoholafhængighed, flygtninge og indvandrere, unge m.fl.

Den koordinerende kontaktperson

Denne del af implementeringen er stadig under udvikling i den nedsatte arbejdsgruppe – herunder hvad der ligger i opgaven, og hvordan den varetages bedst for de borgere, der går på tværs af kommunale indsatser og afdelinger. Der er på nuværende tidspunkt lavet en aftale om, at rollen som koordinerende kontaktperson udfyldes af borgerens primære kontaktperson. Det betyder, at hvis en borger har sin primære tilknytning til jobcenteret, vil rollen som koordinerende kontaktperson også blive varetaget af jobcenterets medarbejdere.

KIF Brydning afvikler igen i år KoldingCup i Sydbank Arena den 7. maj 2022. KoldingCup har udviklet sig over årene og gået en værdifuld plads i mange stævnekalendere rundt om i Skandinavien og det meste af Europa.

Stævnet er kendetegnet ved at tilbyde både højt sportsligt niveau og stor bredde, der gør, at klubberne kan tage stort set alle deres brydere med til Kolding. Dette tiltag, sammen med de flotte faciliteter i Sydbank Arena, er med til at gøre KoldingCup til et af Danmarks absolut største og bedst besøgte brydestævner.

Det er blandt andet derfor, Danmarks Brydeforbund har valgt rammerne ved KoldingCup til forskellige kursusaktiviteter, som eksempelvis obligatorisk dommerkursus og trænernetværksmøde.

For KIF Brydning er KoldingCup af stor betydning for deres netværk og kontaktflader til officials i forskellige landes brydeforbund, klubber og foreninger – både nationalt og internationalt.

Indbydelsen til KoldingCup er udsendt til alle klubber i Danmark, Norge, Sverige, og et udsnit af klubber i Tyskland, Frankrig, Polen, Litauen, Østrig, Holland og Tjekkiet.

I 2020 slog KoldingCup deltagerrekord. Det skyldes især KIF Brydnings målrettede indsats for at inkludere bredde og begyndere i stævnet. De har eksempelvis en speciel begynderklasse i kategorien 7-12 år, hvor børnene ikke inddeles efter faste vægtklasser, men inddeles i passende puljer på 3-4 brydere, baseret på deres brydetekniske erfaring og niveau. Begynderklassen bryder efter et tilrettet regelsæt, der sikrer, at også begyndere får en god oplevelse med hjem fra et stort og internationalt stævne som KoldingCup. KoldingCup blev i 2021 aflyst på grund af corona.

KIF Brydning søger om tilskud på 50.000 kr. til stævnet. Tilskuddet vil blive anvendt til at dække differencen mellem indtægter og udgifter, og dermed sikre den høje kvalitet og fortsatte udviklingen af brydestævnet.

Forvaltningen oplyser, at brydestævnet understøtter fritids- og idrætspolitikkens ønske om at tiltrække nationale og internationale idrætsevents til Kolding Kommune.

Det kan oplyses, at der i 2022 under Eventpuljen resterer et uforbrugt budgetbeløb på 28.500 kr.

Jf. Kolding Kommunes regulativ om vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer, punkt 2, fremgår det, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelse sker efter anmodning fra Byrådet eller Byrådets udvalg, på baggrund af protokolleret beslutning.