Dagsorden eller referat
Referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
09-06-2016 15:00:00 |
---|---|
Udvalg: |
Koldings Arbejdsmarkedsråd |
Sted: |
Udvalgslokalet |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 15/12505
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Beskæftigelses- og integrationsdirektøren foreslår,
at oplægget drøftes, og
at der fremlægges konkrete forslag til det videre arbejde for at få flere unge og ufaglærte til at vælge og gennemføre en uddannelse, og
Sagsfremstilling
Virksomhederne i Koldingområdet oplever i disse år i stigende omfang problemer med at rekruttere en velkvalificeret faglært arbejdskraft. Det skyldes dels, at efterspørgslen på faglært arbejdskraft generelt er stigende, og dels at udbuddet af faglært arbejdskraft bliver mindre, fordi flere faglærte trækker sig fra arbejdsmarkedet på grund af alder.
Der er derfor et stort behov for, at flere unge vælger og gennemfører en erhvervsuddannelse, og at flere ufaglærte voksne går i gang med og gennemfører en uddannelse, der gør dem til faglærte.
På den baggrund er det bekymrende, at de unge i stigende grad fravælger erhvervsuddannelserne, og at den nye erhvervsskolereform skærper kravene til både optagelse og gennemførelse af en erhvervsuddannelse. Og tilsvarende er det bekymrende, at der ikke er sket en markant stigning i antallet af ufaglærte voksne, som vælger at gå i gang med et voksenlærlingeforløb eller gøre brug af beskæftigelsesreformens mulighed for uddannelsesløft mv.
For at håndtere ovenstående udfordringer og sikre, at der fremadrettet uddannes flere og dygtigere faglærte, har de centrale aktører på uddannelses- og beskæftigelsesområdet i Kolding Kommune indgået en samarbejdsaftale ”Flere og dygtigere faglærte”.
Der er etableret en styregruppe og to udviklingsgrupper, som skal arbejde med at konkretisere og udmønte samarbejdsaftalen i konkrete initiativer og aktiviteter for henholdsvis de unge og de ledige og beskæftigede.
På mødet vil Arbejdsmarkedschef Lasse Kamp holde oplæg om nogle af de udfordringer og barrierer, der er i arbejdet med at få flere unge og ufaglærte til at påbegynde og gennemføre en uddannelse til faglært.
Forberedelse til temadrøftelsen
På baggrund af oplægget får Koldings Arbejdsmarkedsråd mulighed for, at drøfte og foreslå centrale temaer, initiativer og delmål som udviklingsgrupperne kan arbejde videre med.
For at sikre et godt udgangspunkt for drøftelserne, vil vi bede jer om at overveje nedenstående spørgsmål forud for mødet.
1) Hvad ser du som de største udfordringer og barrierer for at lykkes med visionen om at sikre flere og dygtigere faglærte i Kolding Kommune?
a. De største udfordringer og barrierer ift. at få flere unge til at vælge og gennemføre en erhvervsuddannelse
b. De største udfordringer og barrierer ift. at få flere ufaglærte til at gennemføre en uddannelse, der gør dem til faglærte.
2) Hvilke temaer og indsatsområder vurderer du, at det er vigtigt at arbejde med i udviklingsgrupperne for at sikre flere og dygtigere faglærte i Kolding Kommune?
a. Hvilke temaer og indsatsområder er vigtige ift. at få flere unge til at vælge og gennemføre en erhvervsuddannelse
b. Hvilke temaer og indsatsområder er vigtige ift. at få flere ufaglærte til at gennemføre en uddannelse, der gør dem til faglærte.
3) Har du forslag til delmål for arbejdet i udviklingsgrupperne?
a. Forslag til delmål for arbejdet med at få flere unge til at vælge og gennemføre en erhvervsuddannelse
b. Forslag til delmål for arbejdet med at få flere ufaglærte til at gennemføre en uddannelse der gør dem til faglærte.
4) Har du forslag til konkrete initiativer og aktiviteter udviklingsgrupperne kan igangsætte?
a. Forslag til aktiviteter og initiativer for arbejdet med at få flere unge til at vælge og gennemføre en erhvervsuddannelse
b. Forslag til aktiviteter og initiativer for arbejdet med at få flere ufaglærte til at gennemføre en uddannelse, der gør dem til faglærte.
5) Hvad kan du og den organisation/institution du repræsenterer gøre og byde ind med for at understøtte og bane vejen for flere og dygtigere faglærte i Kolding Kommune?
Beslutning Koldings Arbejdsmarkedsråd den 09-06-2016
Godkendt.
Der bevilliges 175.000 kr. til initiativer i forbindelse med samarbejdsaftalen under forudsætning af, at formandskabet kan godkende budget for initiativerne.
Sagsnr.: 15/19569
Resumé
I marts 2016 blev ungekampagnen ”Praktikbooster – ung hjælper ung” skudt i gang i et samarbejde mellem Hansenberg og Jobcenter Kolding. Kampagnen har til formål at skabe flere praktikpladser til de unge, så flere kan gennemføre en erhvervsrettet uddannelse, og at klæde de unge på til mødet med virksomhederne.
Kampagnen løber frem til sommerferien 2016 og faciliteres af konsulentfirmaet ImageConsult. Koldings Arbejdsmarkedsråd har bevilget et rammebudget på 130.000 kr. til kampagnen.
På mødet giver Jobcenter Koldings Unge og uddannelseschef Karina B. Svarrer en status på ”Praktikbooster”.
Sagen behandles i
Forslag
at status på ”Praktikbooster” tages til efterretning.
Bilag
Sagsnr.: 12/18108
Resumé
Den 1. januar 2013 trådte førtidspensions- og fleksjobreformen i kraft. Med reformen skal unge under 40 år som udgangspunkt ikke have førtidspension, men i stedet en tværfaglig og helhedsorienteret indsats i ressourceforløb. Samtidig blev fleksjobordningen målrettet personer med mindst arbejdsevne, så ordningen i højere grad tilskynder til at udvikle arbejdsevnen og øge timetallet.
Sagen behandles i
Forslag
at status på fleksjob- og førtidspensionsreformen tages til efterretning.
Sagsnr.: 15/21295
Resumé
Kolding jobcenter har, på baggrund af ansøgning, fået bevilget 1,2 mio. kroner af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) vedrørende pulje til et pilotprojekt til udvikling af indsatser for langtidsledige dagpengemodtagere.
Pilotprojektet er startet op i 2016 og løber året ud.
Sagen behandles i
Forslag
Beskæftigelses- og integrationsdirektøren forslår,
Sagsfremstilling
Jobcenter Kolding har, efter indsendelse af ansøgning, fået bevilget 1,2 mio. kroner af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) til et pilotprojekt, der skal sætte fokus på hvilke indsatser, der virker for langtidsledige dagpengemodtagere.
Baggrund for pilotprojektet
Pengene kommer fra en større pulje hos STAR, der med udspring i Beskæftigelsesreformen, skal bruges til at udvikle ny viden om indsatser for en gruppe af dagpengemodtagere. Pilotprojektet er påbegyndt i 2016 og løber året ud, og der deltager, ud over Kolding, en række andre jobcentre landet rundt. Rambøll er proceskoordinator og evaluator på pilotprojektet.
Viden og erfaringer fra de deltagende jobcentre i pilotprojektet skal bidrage til at skabe et solidt fundament for en senere iværksættelse af et kontrolleret forsøg for samme målgrupper.
Målgruppen for det samlede projekt omfatter dagpengemodtagere, som er langtidsledige, ledige der er i risiko for langtidsledighed, og ledige der er er 50 år og derover. Målgruppen er følgende delmålgrupper af dagpengemodtagere:
- Unge med en uddannelse og mindst seks måneders ledighed
- 30-49 år med mindst seks måneders ledighed
- 50 år eller derover, uanset ledighedsanciennitet
Det er et krav, at jobcentrenes indsats omfatter alle tre delmålgrupper. Alt afhængig af jobcentrenes ansøgninger skal indsatsen bestå af en eller flere af de tre hovedveje; intensiv jobsøgning i jobklub, samarbejde med vikarbureauer om at få ledige i job samt fokus på ordinær beskæftigelse via målrettet virksomhedsindsats.
Organisering af Pilotprojektet i Jobcenter Kolding
Pilotprojektet i Jobcenter Kolding følger hovedvej 1 (intensiv jobrådgivning i jobklub), og der visiteres i alt 120 borgere til projektet. I Kolding er målgruppen, uanset alder, dagpengemodtagere med mindst seks måneders ledighed. Derudover er der følgende kendetegn ved målgrupperne:
- Unge under 30 år: Primært akademikere
- 30-49 år: Blandet uddannelsesbaggrund
- 50 år og derover: Blandet uddannelsesbaggrund
Der oprettes 8 jobklubber med ca. 15 deltagere i hver jobklub. Jobklubberne startes løbende op hen over året, og hvert forløb varer 13 uger. Den første jobklub startede op ultimo februar måned, og efterfølgende er to jobklubber startet op. De resterende fem jobklubber starter op efter sommer.
Indholdet i jobklubberne består bl.a. af individuel jobrådgivning, jobsøgning, vejledning på CV og ansøgninger og optimering af ansøgningsstrategier. Undervejs i forløbet kan deltagerne komme i virksomhedsrettede forløb. Virksomhederne udvælges i et allerede eksisterende netværk, og nye virksomheder opsøges ligeledes.
International Business Academy Kolding (IBA) har, i de tre første jobklubber, ansvaret for etablering og drift af jobklubberne, og er også ansvarlig for, at deltagerne kommer videre i beskæftigelse eller uddannelse. I de resterende 5 jobklubber, der igangsættes til efteråret, varetager jobcentret selv opgaven.
Deltagersammensætningen i jobklubberne fordeler sig på ca. 30 ledige under 30 år, 50 ledige i aldersgruppen 30-49 år og 40 ledige på 50 år eller derover. Deltagerne har pligt til at deltage i forløbet.
Mål i pilotprojektet
Det forventes, at halvdelen af deltagerne (60 deltagere) kommer i ordinær beskæftigelse eller eventuel uddannelse.
Nuværende status i pilotprojektet
Den første jobklub afsluttes ultimo maj måned. Pt er fem personer kommet i ordinær beskæftigelse, og tre personer er i virksomhedspraktik.
Bilag
Sagsnr.: 15/14411
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
at Koldings Arbejdsmarkedsråd drøfter, hvilke temaer man vil arbejde videre med i 2016.
Sagsfremstilling
Koldings Arbejdsmarkedsråd skal tage stilling til, hvilke temaer de vil arbejde videre med i 2016.
Den gældende strategiplan for 2013-2016 fokuserer på 7 indsatsområder:
- Øge uddannelsesniveauet
- De unge
- Udenlandsk arbejdskraft
- De udfaldstruede
- De etniske
- Det rummelige arbejdsmarked
- Iværksætteri
I 1. halvår af 2016 har råddet arbejdet med temaerne:
Sagsnr.: 06/17126
Resumé
Der er udarbejdet en oversigt over kommunens anvendelse af virksomhedspraktikker og job med løntilskud for perioden 1. kvartal 2016.
Oversigten indeholder antallet af borgere, der er ansat i praktik eller løntilskud i private, kommunale, regionale og statslige virksomheder samt foreninger, organisationer og selvejende institutioner.
Sagen behandles i
Forslag
at orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
I nedenstående tabel ses en oversigt over, hvor mange løntilskud og virksomhedspraktikker der har været i Kolding Kommune i 1. kvartal 2016 fordelt på private og offentlige virksomheder.
Kommunale | Private og selv.inst. | Regionale | Statslige | I alt | |
Løntilskud | 53 (87) | 120 (135) | 9 (10) | 3 (7) | 187 (240) |
Virksomhedspraktik | 285 (296) | 773 (747) | 24 (30) | 34 (28) | 1.117 (1.101) |
I alt | 338 (383) | 893 (882) | 33 (40) | 37 (35) | 1.304 (1.341) |
For henholdsvis løntilskud og virksomhedspraktikker er tallene i parentes fra opgørelse i samme periode sidste år (1. kvartal 2015).
Antallet af virksomhedspraktikker har samlet set været stigende i perioden. Stigningen er sket inden for de private og statslige områder, mens der har været et mindre fald i kommunale og regionale praktikker.
Derudover er der i Kolding 142 voksenlærlinge i maj 2016 hvoraf 73 kommer fra beskæftigelse og 69 fra ledighed.
Voksenlærlingeordningen
Arbejdsgivere, der ansætter voksenlærlinge (personer over 25 år) med uddannelsesaftale kan modtage tilskud fra voksenlærlingeordningen til lønnen i lærlingens praktikperiode.
Målgruppe og tilskud
Med beskæftigelsesreformen kom der pr. 1. januar 2015 nye regler på området, så ordningen blev styrket i forhold til ledige og ufaglærte beskæftigede. Det betyder, at virksomheder, der ansætter ufaglærte ledige, ledige med en forældet uddannelse med 2 måneders ledighed og faglærte ledige med mindst 12 måneders forudgående ledighed kan få det nye forhøjede tilskud på 40 kr. i timen i hele uddannelsesperioden (gælder alle erhvervsuddannelser).
Øvrige ufaglærte ledige med mindre end 2 måneders ledighed og ufaglærte beskæftigede er også omfattet af ordningen, men tilskuddet til virksomheden er på 30 kr. i timen i op til de første to år af uddannelsesperioden. Uddannelsen skal være inden for områder med behov for arbejdskraft og hvilke fag, der er omfattet, kan ses på voksenlærlingelisten, som udarbejdes af STAR to gange årligt.
Beskæftigede med en uddannelse kan ikke længere udløse voksenlærlingetilskud.
Varighed
Uddannelsen varer som udgangspunkt mellem 2 og 4 år, med mindre lærlingen har relevant meritgivende baggrundserfaring, så uddannelsesperioden kan afkortes.
Bilag
Sagsnr.: 13/8530
Resumé
Forvaltningen udarbejder månedligt ledelsesinformationen, der viser:
- borgere på overførselsindkomst
- jobklare ledige
- borgere på offentlig forsørgelse i Kolding Kommune,
nabokommunerne og hele landet - oversigt over anvendte tilbud
- afgørelser i Ankestyrelsen.
Sagen behandles i
Forslag
at orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Udviklingen i det samlede antal borgere på overførselsindkomst har det seneste år været inde i en god udvikling. Der er i alt 180 færre borgere på overførselsindkomst end samme tidspunkt sidste år.
Der er det seneste år sket en række forskydninger i antallet af borgere inden for de enkelte ydelsesgrupper. Flere af forskydningerne skyldes reformer og ændret lovgivning.
Der har været et stort fald i antallet af forsikrede ledige og borgere på den midlertidige arbejdsmarkedsydelse. Til gengæld har der været en stigning i antallet af integrationsborgere.
Der har desuden være et fald i antallet af førtidspensionister. Faldet i antallet af førtidspensionister modsvares af et stigende antal borgere i fleksjob og ressourceforløb.
Varigheden ”nulstilles” kun ved skift i mellem ydelsestyper, for eksempel ved et skifte fra a-dagpenge til kontanthjælp. Varigheden ”nulstilles” ikke, hvis en borgere skifter fra aktivitetsparat- til jobklar kontanthjælpsmodtager.
Sagsnr.: 13/8530
Resumé
Forvaltningen udarbejder månedligt ledelsesinformationen, der viser:
- udviklingen i antallet af integrationsborgere
- udviklingen i antallet af nytilkomne flygtninge
- brug af danskundervisning og aktivering
- brug af midlertidig boligplacering.
Sagen behandles i
Forslag
at orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Der har været en stigning i antallet af integrationsborgere på 42 % det seneste år. Fra 317 i maj 2015 til 451 integrationsborgere i maj 2016.
Det stigende antal integrationsborgere har betydet en stor stigning i antallet af borgere, der modtager danskundervisning og aktiveres ved Sprogskole og Dansk Flygtningehjælp.
Der er i april 2016 midlertidig boligplacering i 13 lejemål, der huser 24 flygtninge. Der vil i 2016 være behov for flere permanente lejemål, da man forventer, at antallet af flygtninge vil være stigende.
I maj 2016 har KORA (et uafhængigt analyseinstitut under Social- og Indenrigsministeriet) udgivet en rapport, der analyserer kommunernes integrationsindsats på beskæftigelsesområdet. Rapporten viser store forskelle i effekten af kommunernes integrationsindsats i forhold til beskæftigelse af flygtninge og de svageste indvandrere i job.
Fra rapporten er nedenstående to danmarkskort der viser de enkelte kommuners succes med integrationsindsatsen. De viser, at Kolding har gode beskæftigelseseffekter af kommunens integrationsindsats.
De interaktive danmarkskort samt hele rapporten kan ses på KORA - kommunernes integrationsindsats på beskæftigelsesområdet.
Bilag
Sagsnr.: 15/2480
Sagen behandles i
Forslag
Beskæftigelses- og integrationsdirektøren foreslår,
Bilag
Sagsnr.: 10/31160
Resumé
For at sikre en maksimal inddragelse af Kolding Arbejdsmarkedsråds baglande, orienterer rådets medlemmer på mødet om nyt fra deres organisationer.
Sagen behandles i
Forslag
at orienteringen tages til efterretning.
Sagsnr.: 10/31160
Resumé
Sagen behandles i
Koldings Arbejdsmarkedsråd.
Forslag
at orienteringen tages til efterretning.