Dagsorden eller referat
Referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
10-06-2015 09:00:00 |
---|---|
Udvalg: |
Kulturudvalget |
Sted: |
1.2 Vest |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 13/14166
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Museet på Koldinghus ansøger om forhøjelse af driftstilskuddet med 274.000 kr. til ansættelse af en kulturarvsmedarbejder/museumsinspektør med ph.d.-grad i en fast halvtidsstilling.
Baggrund
Forvaltningen oplyser, at Museet på Koldinghus i august 2013 ansøgte Kolding Kommune om forhøjelse af det årlige kommunale driftsskud med 800.000 kr. til ansættelse af en museumsinspektør og en håndværker.
Ansøgningen blev behandlet på Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 14. august 2013, hvor udvalget besluttede, at ansøgningen ikke kunne godkendes med bemærkning, at udvalget forud for stillingtagen ønsker en drøftelse med museets bestyrelse og kommende ledelse om museets fremtidige strategi.
På samme møde i Kultur- og Fritidsudvalget den 14. august 2013 blev Kulturstyrelsens Kvalitetsvurdering 2013 af Museet på Koldinghus taget til efterretning. Rapporten indeholdt både anerkendelse og kritik.
Museet på Koldinghus ansøgte i maj 2014 om forhøjelse af driftstilskud på 274.000 kr. til ansættelse af en kulturarvsmedarbejder/museumsinspektør med ph.d.-grad i en fast halvtidsstilling. Kulturudvalget besluttede, at pålægge forvaltningen at udarbejde ændringsforslag til budget 2015-2018. Ændringsforslaget blev ikke imødekommet ved budgetforhandling.
Museet på Koldinghus oplyser
At ansættelsen af en kulturarvsmedarbejder sker ud fra et ønske om at sikre:
- at museet som forskningsinstitution varetager relevante undersøgelser inden for museets ansvarsområde (Kolding Kommunes historie) samt opgaver i tilknytning til den samlede forskningsvirksomhed på museet, herunder samarbejde med universiteter og andre museer og institutioner omkring publicering af videnskabelige publikationer.
- at museet kan arbejde målrettet med udviklingen og implementeringen af en forskningsstrategi, der skal være det faglige grundlag for museets fremtidige indsamlings- og formidlingsstrategi. En sådan forskningsstrategi er det arbejdsredskab, der sikre det høje faglige grundlag i arbejdet med implementeringen af museets nye strategiplan, hvor begreberne autenticitet, involvering og værtskab af afgørende elementer.
- at museet i langt højere grad end hvad tilfældet er pt., bidrager til at sætte en ny og aktiv dagsorden for den unikke kulturarv i Kolding Kommune. Dette skal bl.a. ske ved at inddrage Koldings byrum og kommunes kulturlandskab som et aktivt og udvidet formidlingsområde, hvor både den materielle og immaterielle kulturarv kan sættes i spil.
- at museet med høj faglighed og ambitionsniveau kan gå ind i arbejdet og udviklingen af Kolding som en attraktiv studie- og ungdomsby, hvor museet vil være med til at sætte fokus på de unges egen kulturhistoriske virkelighed. Dette skal ske i et tæt samarbejde med de unge selv, således at de kan blive medskabere af den fremtidige kulturhistoriske formidling af hele Koldings historie.
Museet på Koldinghus oplyser, at stillingen sammentænkes med en tilsvarende halvtidsstilling hos Kolding Stadsarkiv. Koldinghus og Stadsarkivet ønsker ved ansættelse af en fælles kulturarvsmedarbejder at sikre, at der tænkes synergi og sammenhæng mellem aktuelle kulturhistoriske projekter på tværs af institutioner i kommunen.
Forvaltningen anbefaler, at ansøgningen ses i sammenhæng med Stadsarkivets ønske om en budgetudvidelse til den anden halve stilling som kulturarvsmedarbejder.
Kvalitetsvurdering 2013
Vedrørende Kvalitetsvurdering 2013 fremsender Museet på Koldinghus følgende opsummering på det, som museet har foretaget:
Indsamling
Det er ikke helt tilfredsstillende, at museet ikke har en nedskrevet indsamlingspolitik, der sikrer sammenhæng mellem forskning og formidling.
Handling
Museet på Koldinghus har i sin nye strategi peget på specifikke fokusområder, som museet vil koncentrere sig om de næste 5 år. Indsamlingen vil afspejle arbejdet på disse områder.
Registrering
Varetagelsen af denne opgave er tilfredsstillende.
Bevaring
Det er ikke tilfredsstillende, at museet fortsat har magasiner, der er uegnede til opbevaring af kulturarv.
Handling
Museet på Koldinghus har to uegnede magasiner i Kolding. På Staldgården og i lejede lokaler på havnen. Museet har igangsat et projekt med det formål over de næste 2 år at opsige lokalerne og flytte alle museumsgenstande til Fællesmagasinet i Vejle. Museet har selv hensat midler til flytningen, ligesom Kulturstyrelsen er blevet ansøgt om medfinansiering af projektet.
Forskning
Det er ikke tilfredsstillende, at museet ikke har publiceret forskning i de sidste 4 kalenderår.
Handling
Det er inden for de nuværende ressourcer ikke muligt at afsætte midler til forskning. Stort set alle museets ressourcer og budget er fokuseret på formidling med det formål at tiltrække så stort et publikum til Koldinghus som muligt. I 2013 besøgte ca. 103.000 museet, i 2014 ca. 125.000 og museet er således inde i en positiv udvikling med hensyn til besøgstal. Museet er følgelig afhængig af det store besøgstal med deraf flydende entreindtægter.
I 2011 blev museets kommunale driftstilskud reduceret med 1.6 mio. kr., der medførte nedlæggelse af 5 stillinger, bl.a. en forskerstilling. Museets udstillingsvirksomhed blev friholdt for en besparelse, men det betyder, at museet i dag ikke har mulighed for med de nuværende ressourcer at tilgodese det lovmæssige krav fra Kulturstyrelsen omkring forskning. En omprioritering vil kunne finde sted, men det vil betyde en reducering af museets udstillingsvirksomhed og med det resultat, at besøgstallet vil falde, ligesom entreindtægterne også vil gøre det. Museets mulighed for at leve op til Kvalitetsvurderingens krav omkring en forskningsforpligtelse er således nærmest ikke tilstedeværende med de nuværende driftsmidler. Derfor ansøgning til Kolding Kommune.
Formidling
Det er ikke helt tilfredsstillende, at museet ikke har en strategi for den samlede formidling. Det er ikke tilfredsstillende, at museet ikke har permanente kulturhistoriske udstillinger inden for hele museets samlede ansvarsområde, og at museet fortsat har store formidlingsprojekter (Sølvmuseum og Lokalhistorisk Center i Staldgården), der ikke er realiseret.
Handling
Museet har udarbejdet en ny samlet strategi for museets samlede formidling. En strategi som bl.a. vil sikre, at museet kommer tættere på brugerne igennem involvering, værtskab og autenticitet.
Museets ledelse har vurderet, at etablering af et Lokalhistorisk Center på Staldgården ikke er realiserbart inden for de kommende år. Museet fokuserer derfor på at etablere permanente kulturhistoriske udstillinger på selve slottet, men ønsker også at synliggøre Koldings unikke kulturarv- og historie i byrummet og rundt omkring i kommunens kulturhistoriske landskab.
Forvaltningens bemærkninger
Forvaltningen kan oplyse, at Kolding Kommune i 2014 har ydet tilskud til museet på 8.860.703 kr. Tilskud fra staten anløber 1.002.328 kr. samt andre tilskudsyder har bevilget 936.500 kr.
Forvaltningen kan endvidere oplyse, at i forbindelse med vedtagelsen af budget 2014 blev der indarbejdet en besparelse på tilskuddet til Koldinghus på 500.000 kr. fra budget 2017. I forbindelse med budget 2015 blev dette beløb tilbageført. I forbindelse med vedtagelse af budget 2015 blev der i årerne 2015, 2016 og 2017 samlet tildelt 3.751.000 til vedligeholdelse/fornyelse af tekniske installationer på Koldinghus.
Samtidig anbefaler forvaltningen, at ansøgningen ses i sammenhæng med Stadsarkivets ønske om en budgetudvidelse til den anden halve stilling som kulturarvsmedarbejder.
Såfremt udvalget godkender forvaltningens indstilling, medtages det udarbejdede ændringsforslag (KU-S-08 Forhøjelse af driftstilskud til Koldinghus til ansættelse af halvtids kulturarvsmedarbejder/museumsinspektør). Såfremt forvaltningens forslag ikke godkendes udgår forslaget.
Bilag
Sagsnr.: 15/2521
Resumé
Der er i perioden 1. marts til 20. maj behandlet 10 ansøgninger til den løbende kvik-pulje om tilskud under 15.000 kr. og til kvartals-uddelingen om tilskud over 15.000 kr. med ansøgningsfrist den 1. maj 2015 er der indkommet 8 ansøgninger.
Det anbefales, at der til ansøgere om tilskud over 15.000 kr. ydes tilskud/underskudsgaranti til 8 fra Kulturpuljen.
Sagen behandles i
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Forvaltningen har i perioden 1. marts til 20. maj 2015 behandlet 10 ansøgninger til kvik-puljen om tilskud under 15.000 kr. Hvad angår kvartals-uddelingen for tilskud over 15.000 kr., hvor der er annonceret i dagspressen, kolding.dk samt Facebook med ansøgningsfrist den 1. maj 2015, er der indkommet 8 ansøgninger om tilskud fra puljen.
For så vidt angår ansøgninger under 15.000 kr. har Byrådet efter indstilling fra Kulturudvalget delegeret til By- og Udviklingsforvaltningen at træffe afgørelse om bevilling.
Der er i perioden 1. januar til 20. maj 2015 tildelt tilskud/underskudsgaranti på et samlet beløb på 90.635 kr. til i alt 10 ansøgere fra Kulturpuljens kvik-pulje.
Ifølge Retningslinjer for tilskud til kulturelle formål kan der bl.a. ydes tilskud/underskudsgaranti til kulturprojekter og kulturaktiviteter samt til deltagelse i stævner/konkurrencer, udstillinger, festivaler, kunst og lignende, ligesom der kan ydes sæsontilskud til musikformål og uddannelsestilbud til f.eks. workshops og sammenspilsseminarer m.v.
Kulturpuljens formål er ligeledes at understøtte kulturpolitikkens fire fokusområder for 2014-2015.
Fra Kulturpuljen anbefales tilskud og underskudsgaranti på i alt 260.000 kr. (se bilag):
- Kolding Jazzklub tilskud på 25.000 kr. til 10-12 arrangementer om året.
Foreningens formål er udbredelse og bevarelse af traditionel jazz og swingmusik. Koncerterne afholdes primært søndage, med deltagelse af ca. 150-200 personer pr. koncert. Koncerterne understøtter de kulturpolitiske fokusområder Borgeren som medskaber og KulturKolding - et fælles løft.
(Kolding Jazzklub har søgt om tilskud på 25.000 kr. til 10-12 koncerter.)
- Gylden Booking tilskud på 30.000 kr. til headliners bands i forbindelse med todages festival den 10. til 12. juni 2015.
Gylden Booking vil arrangere en todages festival med undergrundsbands fra hele landet, blandet med diverse kulturelle oplevelser som foregår på Råværket (Kulturlogen). Arrangementet understøtter det kulturpolitiske fokusområde KulturKolding – et fælles løft.
- Syddansk Universitet underskudsgaranti på op til 50.000 kr. til StudieRock 2015 fredag den 4. september 2015 fra klokken 16 til 23.
StudieRock er en gratis musikoplevelse, leveret på en midlertidig scene på parkeringspladsen ved Syddansk Universitet i Kolding. Arrangementet er tilrettelagt mod studerende mellem 16-25 år, for at motivere dem til at bosætte sig i Kolding, men alle borgere er velkomne. Der vil være koncert med både lokale musikere, nationale newcommers og danske artister med internationalt potentiale. Kolding Kommune yder yderligere bidrag med 150.000 kr. Der arbejdes på at finde sponsorer med 3 forskellige sponsor-muligheder på henholsvis 5.000, 20.000 og 50.000 kr. til arrangementet. Arrangementet understøtter det kulturpolitiske fokusområde Mødesteder og midlertidighed.
(Syddansk Universitet har søgt om underskudsgaranti på op til 100.000 kr. til StudieRock.)
- Kolding Stadsarkiv tilskud på 39.000 kr. til tryk, grafisk opsætning, redaktion samt scanning og billedbehandling i forbindelse med udgivelse af fotobog med Koldings første fastboende fotograf P. Aagaard.
Fotobogen præsenteres ved en event i NICOLAI gården på Kulturnatten kl. 15-22, hvor Kolding Stadsarkivs 50 års jubilæum afholdes. Forvaltningen vurderer, at arrangementet rækker udover Stadsarkivets ordinære aktivitet. Aktiviteten understøtter det kulturpolitiske fokusområde Borgeren som medskaber.
(Kolding Stadsarkiv har søgt om tilskud på 39.000 kr. til udgivelse af fotobog med P. Aagaard.)
- Nicolai Biograf og Café tilskud på 6.000 kr. til Udebio 2015 svarende til halvdelen af udgifterne fratrukket 15.000 kr., som tidligere er bevilget til Latinamerikansk Uge.
Nicolai Biograf og Café ønsker at arrangere gratis udendørs film i Nicolaikomplekset i perioden 27. august til 26. september 2015 og derved danne rammen for et midlertidigt sted i byrummet, hvor mennesker kan mødes i fællesskab. Arrangementerne understøtter de kulturpolitiske fokusområder Mødesteder og midlertidighed og Børnekultur – Familiekultur.
(Nicolai Bio og Café har søgt om tilskud på 27.000 kr. til Udebio 2015.)
- Forum Christiansfeld tilskud på 30.000 kr. til musikdelen til Vinfestival Christiansfeld.
Vinfestival Christiansfeld afholdes i dagene fra torsdag den 30. juli til lørdag den 1. august 2015. Målsætningen er at skabe Danmarks hyggeligste vinfestival med et bredt og varieret program, der kan tiltrække gæster til Christiansfeld og dermed Kolding Kommune. Understøtter de kulturpolitiske Mødesteder og midlertidighed, Børnekultur - Familiekultur og Borgeren som medskaber.
(Forum Christiansfeld har søgt om tilskud på 30.000 kr. til Vinfestival Christiansfeld.)
- Vamdrup Handelsforening tilskud på 30.000 kr. til musikdelen til Crazy Hours 2015 i Vamdrup.
Crazy Hours er er en blanding af Open by Night og en byfest. Årets tema er vikingefest. Butikkerne holder åbent, men det meste foregår i gaderne, hvor der er musik, fællesspisning og en masse aktiviteter for hele familien. Aftenen sluttes i år med en tagkoncert og fyrværkeri. Understøtter de kulturpolitiske fokusområder Mødesteder og midlertidighed, Børnekultur - Familiekultur og Borgeren som medskaber.
(Vamdrup Handelsforening har søgt om tilskud på 40.000 kr. til Crazy Hours.)
- OK-Klubben og Litteratur6000 underskudsgaranti på op til 50.000 kr. til foredragsholdere i forbindelse med ”Levende Ord – Festival for fortælling og højtlæsning i Kolding”.
Festivallen ”Levende Ord - Festival for fortælling og højtlæsning i Kolding” vil i år være første afholdelse af en årligt tilbagevendende festival for fortælling og højtlæsning i efterårsferien i Kolding med deltagelse af Koldinghus, Trapholt, Kolding Musikskole, Kvarterhuset, Koldingbibliotekerne samt andre aktører som bl.a. OK-Klubben, Litteratur6000, Nicolai Kirke, Koldingfjord Hotel, Mungo Park Kolding og kommunens brugerstyrede huse i Christiansfeld, Lunderskov og Vamdrup. Festivalen afvikles i perioden torsdag den 15. til søndag den 18. oktober 2015 over hele Kolding Kommune.
(OK-Klubben og Litteratur6000 har søgt om tilskud på 122.000 kr. til ”Levende Ord – Festival for fortælling og højtlæsning i Kolding”.)
Såfremt at forvaltningens anbefalinger følges vil der på Kulturpuljen i alt restere ca. 451.000 kr. inkl. forventet overførsler.
I henhold til de tidligere gældende retningslinjer blev der i 2014 svarende til denne uddeling uddelt 176.650 kr. fra Kulturpuljen.
Næste ansøgningsfrist til Kulturpuljen er 1. september 2015, i henhold til retningslinjer for tilskud til kulturelle formål, som behandles på udvalgsmøde i oktober 2015.
Bilag
Sagsnr.: 14/14992
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
By- og udviklingsdirektøren forslår,
Sagsfremstilling
I forbindelse med den forventede udnævnelse af Christiansfeld på UNESCOs verdensarvsliste er der behov for, at ansætte en site manager i lighed med andre UNESCO-sites som fx Kronborg Slot.
Christiansfeld er for nyligt blevet indstillet af ICOMOS til UNESCO-komiteen. Byen har længe været kandidat til at blive indskrevet på Verdensarvslisten, men med indstillingen fra ICOMOS er Christiansfeld kommet tættere på målet. UNESCO-komiteen forventes at træffe beslutning om udnævnelsen af Christiansfeld på verdensarvslisten d. 5. juli 2015.
Med forventede udnævnelse af Christiansfeld på verdensarvslisten er det forventeligt at byen vil opleve en stigning i antallet af turister samt en øget økonomisk vækst i det lokale handelsliv. Ansættelse af en site manager vil sikre, at det potentiale, som placeringen af byen på verdensarvslisten kan medføre, bliver indfriet.
Både ICOMOS og Kulturstyrelsen anbefaler Kolding Kommune at ansætte en site manager til Christiansfeld såfremt byen udnævnes som verdensarv. Ansættelsen af en site manager vil sikre, at UNESCOs krav opfyldes med henblik på at fastholde Christiansfeld på verdensarvslisten.
En site manager vil derfor sikre, at
· det tætte samarbejde med brødremenigheden, Kulturstyrelsen, UNESCO og andre vigtige interessenter fastholdes og styrkes
· de unikke værdier repræsenteret i byplanen, arkitekturen, og kulturen bevares og videreudvikles
· bevarings- og beskyttelseshensyn afbalanceres overfor hensynet til benyttelse af byen
· UNESCO-projektet og kulturarvsaktiviteter i Christiansfeld formidles
· turist og vækst potentialet bliver indfriet
Site manageren forventes ansat pr. 1. oktober 2015 og vil fysisk være placeret i Christiansfeld. By- og Udviklingsforvaltningen varetager selv arbejdsrelaterede udgifter og løn forbundet med en site manager i 2015, men fremlægger ændringsforslag for budget 2016 med henblik på at dække udgifterne til site manageren.
Sagsnr.: 14/19043
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Kolding Teaterforening har søgt om forlængelse af samarbejdsaftalen mellem Kolding Kommune og Kolding Teaterforening.
Den 8. april 2015 besluttede et flertal i Kulturudvalget at forlænge samarbejdsaftalen med Kolding Teaterforening i to år fra 1. juli 2015 til 30. juni 2017 uden underskudsgaranti. På mødet deltog Teaterforeningen i en fælles drøftelse med Kulturudvalget.
I forbindelse med forhandlingerne med Kolding Teaterforening om en ny teateraftale er der nogle enkelte udeståender som forvaltningen ønsker en nærmere politisk stillingtagen til.
Forvaltningen kan oplyse, at der er blevet indhentet oplysninger om de samarbejdsmodeller mellem kommune og teaterforening, der gør sig gældende for henholdsvis Vejle og Fredericia. De fremgår af nedenstående skema, der er udarbejdet med tal hentet i regnskabsåret 2013/2014. Eksemplerne fra Kolding tager afsæt i den forventede samarbejdsaftale for perioden juli 2015 til juli 2017.
| Kolding Teaterforening | Vejleegnens Teaterforening | Fredericia-Middelfart Teaterforening |
Årligt tilskud | 17 dage pr. sæson stilles gratis til rådighed i teatersalen på Comwell (inkl. teknikertimer samt brandvagt). Den lille sal på Kolding Teater stilles gratis til rådighed 4 dage pr. sæson. | Kommunen stiller Musikteatret til rådighed på spilledage mod en leje på 10.000 kr. pr. forestilling. | 350.000 kr. (Foreningen må have en egenkapital på op til 500.000 kr., før der skæres i tilskuddet, således at egenkapitalen holdes under max-beløbet). |
Underskuds- garanti | 0 kr. (I den nuværende aftale underskuds-garanti på op til 140.000 kr., såfremt egenkapitalen er under 650.000 kr.) | 0 kr. | 0 kr. |
Egenkapital | 690.529 kr. | 2.500.000 kr. | 497.866 kr. |
Abonnements-fordele | Ved køb af billetter til min. 3 forestillinger pr. sæson opnås medlemskab, der giver rabat på billetpriserne – varierende rabatter op til ca 85 kr. | Der kan opnås rabat ved køb af billet til 3 eller flere forestillinger. Der kan spares 80 kr. pr. A- billet. | |
Underskud for året 2013/2014 | 129.801 kr. | 460.185 kr. (Underskuddet i 2014/15 vurderes til at blive 38.196) kr. | 2.143 kr. |
Beslutning Kulturudvalget den 10-06-2015
Godkendt.
Bilag
Sagsnr.: 15/8193
Resumé
Sagen behandles i
Kulturudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Mungo Park skal ifølge den indgåede egnsteateraftale årligt fremsende budget og aktivitetsplan for den kommende sæson til Kolding Kommunes orientering.
Der er afsat 1.517.068 kr. til egenproduktioner. Til genopsætninger er der afsat 241.200 kr., endvidere er der afsat 408.500 kr. til gæstespil.
Mungo Parks sæson samt regnskabsår løber fra 1. juli til 30. juni.
Det fremsendte budget indeholder udgifter på i alt 9.633.241 kr. og indtægter på i alt 9.699.400 kr. Derudover kommer afskrivninger, så det forventede resultat bliver på 659 kr.
Mungo Park budgetterer med indtægter fra Kolding kommune på i alt 7.283.000 kr. for perioden 1. juli 2015 – 30. juni 2016. Kolding Kommune yder tilskud til Mungo Park Kolding i 2015 med i alt 6.976.2288 kr., og Kolding Kommune modtager statsrefusion på 2.600.000 kr. fra Kulturstyrelsen, som skal modsvare Kolding Kommunes driftstilskud. Hvilket betyder et nettotilskud fra Kolding Kommune på 4.376.228 kr.
Den eksisterende egnsteateraftale er forlænget for perioden 1. januar 2016 til 31. december 2016. Ved samme lejlighed blev tilskuddet fra Kolding Kommune løftet med 300.000 kr.
Der er budgetteret med indtægter fra billetsalg, salg af forestillinger, sponsorater m.v. på i alt 1.484.976 svarende til ca. 20,39% af det tilskud som teatret modtager fra Kolding Kommune.
Besøgstallet viser mere end en fordobling over de sidste år fra 5.547 i sæson 2010/11, 6.355 i sæson 2011/12, 9.388 i sæson 2012/13, 10.797 i sæson 2013/14 og i denne sæson har der hidtil været 13.158 besøgende.
Mungo Park budgetterer med et overskud på 659 kr.
By- og Udviklingsforvaltningen har ikke bemærkninger til den fremsendte aktivitetsplan.
Bilag
Sagsnr.: 15/8654
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Forvaltningen oplyser, at der er udarbejdet forslag til ny samarbejdsaftale om Grøn Koncert i Kolding for perioden 2015-2019 mellem Kolding Kommune og Muskelsvindfonden. Aftalen under det kulturpolitiske fokusområde Mødesteder og midlertidig.
Grøn Koncert er et velgørende kulturarrangement til gavn for mennesker med muskelsvind kombineret med Tuborgs passion for fest og festivaller. I mere end tre årtier har Grøn Koncert hver sommer lavet koncerter for tusindvis af koncertgæster.
Koncertplanen for 2015 indeholder 8 spillesteder, som er Kolding som start by, Randers, Aarhus, Aalborg, Esbjerg, Odense, Næstved og København.
Aftalen tager afsæt i afvikling af Grøn Koncert på arealerne ved Seest Idrætspark. Som udgangspunkt er Kolding start by for Grøn Koncert og dermed placeret torsdag i uge 29 i årene 2015, 2016, 2017, 2018 og 2019.
I forhold til tidligere samarbejdsaftale mellem Muskelsvindfonden og Kolding Kommune gældende for perioden 2012-2014, er der kun tale om enkelte ændringer, herunder:
· Aftalegrundlaget er ændret fra 3-årigt til 5-årigt.
· Kolding er som udgangspunkt start by (torsdag i uge 29) for Grøn Koncert karavanen.
· Justering af krav til størrelse på vandstik på pladsen (lovgivning). Krav til vandstik er nu på 50 mm. på grund af nye krav til toilet
Den nye aftale med Muskelsvindfonden kan indeholdes indenfor den eksisterende aftale, som Kolding Kommune har med Foreningen MusikKolding, og koster dermed ikke Kommunens mere end tidligere.
Forvaltningen kan oplyse, at Foreningen MusikKolding i henhold til gældende aftale for perioden 2012-2016, står for den samlede planlægning af Grøn Koncert. MusikKolding er ansvarlig for afvikling og organisering i forbindelse med Grøn Koncert. Kolding Kommune bidrager med et samlet beløb på 1.441.826,69 i 2015 til MusikKolding, hvoraf 293.469,14 er disponeret til Grøn Koncert.
Bilag
Sagsnr.: 15/8824
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Kolding Stadsarkiv er jf. Arkivloven forpligtet til at gøre arkivets samlinger tilgængelige. I praksis sker det ved, at arkivet har en læsesal, hvor der er åbent mandag-torsdag. Fridage og helligedage undtaget.
Arkivet har haft et faldende antal læsesalsbesøg de seneste år. Tendensen går mod, at arkivets brugere fortrinsvist benytter de digitale tilbud eller deltager i de events eller særligt tilrettelagte forløb, som der arrangeres med mellemrum – herunder bl.a. Majmarked, ”historiske værksteder” og forskellige undervisningstilbud til skolerne.
I de seneste 3 år har læsesalsbesøgene i juli måned ligget stabilt på ca. 40 besøg i hele juli måned. Samlet set er der årligt ca. 450 læsesalsbesøg. Juli er sommerferiemåned, hvor der også afvikles ferie, men hvor der samtidig er behov for bemanding af læsesalen. Det betyder, at ferieafviklingen for arkivets medarbejdere normalt strækker sig over 2-3 måneder med nedsat service og forlængede svartider over en længere sommerperiode.
Arkivets tilbud til borgerne og brugerne af arkivet er under forandring i disse år, hvilket betyder, at der i stigende grad er øget behov for omprioritering af ressourcetræk i forbindelse med deltagelse i større fælles events i Nicolai og midtbyen.
På baggrund af de relativt få læsesalsbesøg i juli ønsker arkivet derfor at koncentrere de ansattes ferieafvikling for at sikre bedst mulig ressourceudnyttelse, når der er brug for det. Det betyder, at arkivet ud fra et samlet hensyn til borgerne med fordel kan holde sommerlukket på arkivets læsesal og for besvarelser i 3 uger i juli måned hvert år.
Det vurderes, at lukningen vil være til begrænset gene for borgerne, da brugen af arkivet i denne periode er begrænset.
Forvaltningen kan oplyse, at Nicolai Café holder lukket i uge 28 og 29 i 2015.
Udmøntning
Såfremt at Kulturudvalget godkender forslaget vil læsesalen i 2015 være lukket uge 28, 29 og 30. I samme periode er der også lukket for besvarelse af private forespørgsler og henvendelser.
Beslutning Kulturudvalget den 10-06-2015
Godkendt.
Sagsnr.: 15/8852
Resumé
Facaden på Dronning Dorothea Teatrets bygning i den bevaringsværdige del ud mod Zahnsgade er ved at falde sammen. Teatret har ikke økonomi til at lave de nødvendige renoveringer, og derfor foreslår Venstres byrådsgruppe, at Kulturudvalget drøfter sagen, med henblik på helt eller delvist at finansiere renoveringen.
Sagen behandles i
Forslag
By- og Udviklingsdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Venstres byrådsgruppe anmoder om at få følgende sag behandlet i Kulturudvalget.
Facaden på teatrets bygning i den bevaringsværdige del ud imod Zahnsgade er ved at falde sammen.
Teatret har ikke økonomi til at lave de nødvendige renoveringer og derfor foreslår Venstre, at Kulturudvalget drøfter sagen, med henblik på helt eller delvist at finansiere renoveringen.
Enten at den påkrævede renovering igangsætte i 2015 og finansieres indenfor bygningsvedligeholdelse eller andre midler.
Alternativt, at det medtages, som et udvidelsesforslag til budget 2016-19.
Forvaltningens bemærkninger:
Forvaltningen kan oplyse, at der ultimo marts 2015 er blevet foretaget en besigtigelse og efterfølgende vurdering af ejendommen. Den bygningsfaglige anbefaling er, at der bør ske en renovering af facaden snarest for at sikre facaden.
De samlede udgifter i forbindelse med renoveringen forventes at beløbe sig til i alt 950.000 kroner.
I henhold til orienteringspunkt på Kulturudvalgsmødet d. 8. april 2015 kan det oplyses, at Kommunale Ejendomme foreslår på baggrund af en tilstandsvurdering af Kulturområdets bygninger af større vedligeholdelsesopgaver i 2016, at der etableres nye varmeregulerende solafskærmning på Kolding Bibliotek samt opretning af udvendig belægning ved Lunderskov Bibliotek. Udgifterne hertil forventes at være henholdsvis 280.000 kr. og 186.000 kr. Det skal bemærkes, at midlerne hertil først endeligt fordeles, når budgettet for 2016 er kendt i efteråret.
Det er ikke muligt, at finde midler til renoveringen indenfor Kulturpolitikkens budget, da største delen af budgettet er bundet i forhold til kontrakter og institutioner. Fordelingen er følgende:
Institutioner | 60.281.000 kr. |
Delvis bundne aftaler og kontrakter. (2.921.000 kr. er bundet pr. 31.maj) | 3.926.000 kr. |
Tilskud og kontrakter (bundne) | 27.231.000 kr. |
Ejendomsudgifter | 1.436.000 kr. |
Delvise frie midler | 836.000 kr. |
I alt | |
| |
På baggrund heraf foreslår forvaltningen, at der udarbejdes et ændringsforslag til budgettet på renovering af facaden.
Beslutning Kulturudvalget den 10-06-2015
Godkendt.
Bilag
Sagsnr.: 15/6746
Sagen behandles i
Forslag
at status på budgetlægning tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Det samlede budgetbidrag for årene 2016 til 2019 er:
Kulturpolitik, serviceudgifter (hele 1.000 kr.)
År | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 |
Tildelt ramme | 93.948 | 93.266 | 93.766 | 93.766 |
Bidrag | 93.948 | 93.266 | 93.766 | 93.766 |
Afvigelse | 0 | 0 | 0 | 0 |
Bidraget er i overensstemmelse med den korrigerede bevillingsramme for Kulturpolitik.
Beslutning Kulturudvalget den 10-06-2015
Godkendt.
Sagsnr.: 15/6746
Resumé
I forbindelse med budget 2016 har Økonomiudvalget pålagt at indarbejde reduktioner vedrørende serviceudgifter i budgetbidraget på 0,5 % i 2016 stigende til 1,0 % fra 2017. Beløbet placeres i en omstillingspulje.
Nedenstående forslag behandles:
Biblioteket – nedlæggelse af bemanding lørdag
Legeparken effektivisering
Kulturnatten – reduktion af tilskud
Kobbelvænget, reduktion i udgifter
Kulturpuljen (Dr. Dorothea andel)
Sønderjyllands symfoniorkester – halvering af tilskud
Sagen behandles i
Forslag
at reduktionsforslagene godkendes.
Sagsfremstilling
Sideløbende med udarbejdelsen af det teknisk forslag skal de stående udvalg indarbejde reduktioner, der svarer til 0,5 % af rammen i 2016 stigende til 1,0 % fra 2017. Svarende til 472.000 kr. i 2016, 941.000 kr. i 2017 og 946.000 kr. i 2018 og 2019. Provenuet fra reduktionerne placeres i en omstillingspulje, der anvendes til finansiering af udvidelsesforslag ved budgetforhandlingerne.
Nedenfor er en oversigt over reduktionsforslagene for Kulturpolitik.
(1.000 kr.)
Forslag nr. | Tekst | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 |
1 | Bibliotek – opjustering af gebyrer | 100 | 100 | 100 | 100 |
2 | Bibliotek – Nedsættelse af bemanding lørdag | 100 | 100 | 100 | 100 |
3 | Legeparken effektivisering | 100 | 100 | 100 | |
4 | Kulturnatten – reduktion af tilskud | | 100 | 100 | 100 |
5 | Kobbelvænget, reduktion i udgifter | | 100 | 100 | 100 |
6 | Kulturpuljen (Dr. Dorothea andel): | 120 | 300 | 300 | 300 |
7 | Sønderjyllands symfoniorkester - halvering af tilskud | 150 | 150 | 150 | 150 |
| | | | | |
| I alt | 470 | 950 | 950 | 950 |
1: Bibliotekets gebyrer hæves med nedenstående.
| Nuværende gebyr | Forslag til nye gebyrer | ||
| Voksen | Børn | Voksen | Børn |
1-7 dage | 20 kr. | 0 kr. | 20 kr. | 0 kr. |
8-14 dage | 60 kr. | 20 kr. | 60 kr. | 20 kr. |
15-30 dage | 60 kr. | 20 kr. | 120 kr. | 55 kr. |
31-48 dage | 150 kr. | 50 kr. | 230 kr. | 120 kr. |
49. dag - | Erstatningspris + 200 kr. | Erstatningspris + 200 kr. | Erstatningspris + 220 kr. |
2: Lørdagsbetjeningen nedbemandes med 2 personer, så der bliver mindre betjening og mere selvbetjening i biblioteksrummet. Der vil med nedbemandingen stadig være 4 personer på vagt i rummet ad gangen og dermed betjening på både 1. sal og i stuen.
3: Der effektiviseres for 100.000 kr. ud af et samlet driftsbudget for legeparken på 400.000 kr. Det betyder at der vil være færre midler til at foretage større investeringer i legeparken samt afvikle arrangementer.
4: Kulturnatten har i dag et samlet budget på 315.000 kr. Dette reduceres til 215.000 kr. Kulturnatten skal fremover arbejde for at indhente ekstern finansiering til afviklingen, hvad ikke sker i dag.
5: Der igangsættes et analysearbejde med at finde modeller for hvordan driftsudgifterne til Kobbelvænget kan nedbringes
6: I forbindelse med budget 2015 blev der afsat 250.000 kr. samt yderligere 50.000 kr. fra 2017 i fast driftsstøtte til Dr. Dorothea-teatret fremover. Dette beløb er tidligere blevet afholdt af Kulturpuljen. Med dette forslag tillægges omstillingspuljen de midler der dermed er sparet på kulturpuljen.
7: Der findes ikke en fast aftale mellem Kolding Kommune og Sønderjyllands symfoniorkester om at orkestret tildeles 300.000 kr. Der er ikke direkte sammenhæng mellem de midler som en kommune tildeler og orkestrets aktivitet i den pågældende kommune.
Beslutning Kulturudvalget den 10-06-2015
Godkendt.
Sagsnr.: 15/6746
Resumé
Der er for Kulturpolitik udarbejdet ændringsforsalgene som er listet op nedenfor.
- Ansættelse af en site manager og sekretariatsmedarbejder til verdensarven Christiansfeld
- Køb af boet efter Anna Thora (og Geografisk Haves grundlægger, Aksel Olsen), Christian 4. Vej, Kolding
- 5-årig lejeaftale med Kultur Logen på Esbjergvej 108, Harte
- Renovering af facade ved Dronning Dorothea Teatret, Zahnsgade 53 og 57
- Teknikertimer i forbindelse med udlån og benyttelse af Teatersalen og Skovbrynet, Comwell
- Forhøjelse af driftstilskud til Koldinghus til ansættelse af en halvtids kulturarvsmedarbejder/museumsinspektør
- Fundraiser til Kulturområdet
- Inklusion & Integration via etablering af Munkevænget Skoles Blæserorkester
- Etablering af skole/kulturpulje til at styrke samarbejdet mellem skoler og kulturinstitutioner
- Styrkelse af musikskolemiljøet i Centerbyerne
- Bedre interne lokalesammenhænge for frivillige på Godset
- Danmarks mest tilgængelige spillested for handicappede
- Kulturarvsmedarbejder - Stadsarkivet
- Nyindretning af Kolding Bibliotek
Sagen behandles i
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at ændringsforslagene medtages i kataloget over ændringsforslag til budgetlægningen 2016-2019.
Sagsfremstilling
Nedenfor er en oversigt over ændringsforslagene for Kulturpolitik. Ændringsforslagene er udarbejdet under hensyntagen til Kolding Kommunes vision og de fokusområder der er besluttet på Kulturudvalget.
Forslagsnr. | Tekst | Drift/Anlæg | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 |
KU-S-01 | Ansættelse af en site manager og sekretariatsmedarbejder til verdensarven Christiansfeld | Drift | 1.250 | 1.250 | 1.250 | 1.250 |
KU-A-01 | Køb af Aksel Olsens bolig | Anlæg Afledt drift | 3.540 170 | 0 110 | 0 110 | 0 110 |
KU-S-02 | 5-årig lejeaftale med Kultur Logen på Esbjergvej 108, Harte | Drift | 533 | 93 | 93 | 93 |
KU-A-02 | Renovering af facade ved Dronning Dorothea Teatret Zahnsgade 53 og 57 | Anlæg | 1.000 | 0 | 0 | 0 |
KU-S-03 | Teknikertimer i forbindelse med udlån og benyttelse af Teatersalen og Skovbrynet, Comwell | Drift | 125 | 125 | 125 | 125 |
KU-S-04 | Forhøjelse af driftstilskud til Koldinghus til ansættelse af en halvtids kulturarvsmedarbejder/ museumsinspektør | Drift | 274 | 274 | 274 | 274 |
KU-S-05 | Fundraiser til kulturområdet | Drift | 600 | 600 | 600 | 0 |
KU-S-06 | Inklusion & Integration via etablering af Munkevænget Skoles Blæserorkester | Drift | 158 | 286 | 286 | 286 |
KU-S-07 | Etablering af skole/kulturpulje til at styrke samarbejdet mellem skoler og kulturinstitutioner | Drift | 1.000 | 1.000 | 1.000 | 1.000 |
KU-S-08 | Styrkelse af musikskolemiljøet i Centerbyerne | Drift | 300 | 300 | 300 | 300 |
KU-A-03 | Bedre interne lokalesammenhænge for frivillige på Godset | Anlæg | 250 | 0 | 0 | 0 |
KU-A-04 | Danmarks mest tilgængelige spillested for handicappede | Anlæg | 500 | 0 | 0 | 0 |
| | Afledt drift | 0 | 15 | 15 | 15 |
KU-S-09 | Kulturarvsmedarbejder Stadsarkivet | Drift | 274 | 274 | 274 | 274 |
KU-A-05 | Nyindretning af Kolding Bibliotek | Anlæg | 2.000 | 1.500 | 1.500 | 0 |
| | | | | | |
| Drift i alt | | 4.684 | 4.327 | 4.327 | 3.827 |
| Anlæg i alt | | 7.290 | 1.500 | 1.500 | 0 |
| Samlet sum | | 11.974 | 5.827 | 5.827 | 3.827 |
Kort beskrivelse af ændringsforslagene:
KU-S-01 - Ansættelse af en site manager og sekretariatsmedarbejder til verdensarven Christiansfeld
I forbindelse med den forventede udnævnelse af Christiansfeld på UNESCOs verdensarvsliste er, der behov for at ansætte en site manager og en sekretariatsmedarbejder i lighed med andre UNESCO sites som fx Stevns Klit.
KU-A-01 Køb af boet efter Anna Thora (og Geografisk Haves Grundlægger, Aksel Olsen), Christian 4. Vej, Kolding
Med henblik på at integrere ejendommen som en del af Geografisk Have og dennes historie, foreslås det at købe og drive ejendommen samt grunden.
KU-S-02 5-årig lejeaftale med Kultur Logen på Esbjergvej 108, Harte
I forbindelse med at Kultur Logen forbliver på Esbjergvej 108 vurderes det at en akut og nødvendig vedligeholdelse af ejendommen er nødvendig.
KU-A-02 Renovering af facade ved Dronning Dorothea Teatret, Zahnsgade 53 og 57
Sætninger i bindingsværket gør, at der er fare for, at tavlerne og stolper kan falde ud og medføre sammenfald i facade og tag. Det er den bygningsfaglige anbefaling, at der bør ske en renovering af facaden snarest for at sikre facaden.
KU-S-03 Teknikertimer i forbindelse med udlån og benyttelse af Teatersalen og Skovbrynet, Comwell
For at imødekomme Kulturudvalgets beslutning den 8. april 2015 om nye retningslinjer for udlån og udnyttelse af Teatersalen og Skovbrynet søges om dækning af ekstra teknikertimer.
KU-S-04 Forhøjelse af driftstilskud til Koldinghus til ansættelse af en halvtids kulturarvsmedarbejder/museumsinspektør
I sammenhæng med Kolding Stadsarkiv ønskes ansættelse af en fælles kulturarvsmedarbejder/museumsinspektør der sikrer, at der tænkes synergi og sammenhænge mellem aktuelle kulturhistoriske projekter på tværs samt opgaver indenfor udvikling og implementeringen af en forskningsstrategi.
KU-S-0 Fundraiser til kulturområdet
Ansættelsen af en fundraiser med forankring under kulturområdets politikområde, der også kan arbejde på tværs af hele kommunen. Det overordnede mål er at tilvejebringe eksterne midler til enten iværksætteri eller andre arrangementer.
KU-S-06 Inklusion & Integration via etablering af Munkevænget Skoles Blæserorkester
For at styrke fællesskabet og fagligheden ønsker Musikskolen i samarbejde med Munkevænge Skole, SFO og Fritids & Ungdomsklubben at etablere et stort skoleorkester.
KU-S-07 Etablering af skole/kulturpulje til at styrke samarbejdet mellem skoler og kulturinstitutioner
I samarbejde med Børne- og Uddannelsesforvaltningen er der blevet sat fokus på hvordan Kolding Kommune aktivt kan arbejde med kultur i skolen. Med formålet at understøtte elevernes læring og oplevelse af en god og sammenhængende skole.
KU-S-08 Styrkelse af musikskolemiljøet i Centerbyerne
Der ønskes oprettet 3 deltids-koordinatorstillinger i Musikskolen til styrkelse af Musikskoleindsatsen i Centerbyerne (Christiansfeld, Lunderskov/Vamdrup og Vester Nebel området)
KU-A-03 Bedre interne lokalesammenhænge for frivillige på Godset
For at sikre en øget effektivitet i forbindelse med afvikling af arrangementer og dermed sørge for bedre vilkår for de frivillige, foreslås en nu gennemgang mellem centerbygningen og østfløjen (spillestedet).
KU-A-04 Danmarks mest tilgængelige spillested for handicappede
Godset ønsker at Kulturinstitutionen/spillestedet skal fremstå som en af landets mest tilgængelige musikoaser for handicappede/ kørestolsbrugere.
Ansættelse af en kulturarvsmedarbejder i en fast halvtidsstilling for at imødekomme ønsket og behovet for at sætte en ny og aktiv dagsorden for den unikke kulturarv i kommunen.
KU-A-05 Nyindretning af Kolding Bibliotek
Med et behov for at biblioteket bliver mere offensiv, inspirerende og nysgerrighedsskabende er der behov for at ændre indgangspartierne markant for at vende biblioteket ud mod borgerne og byen og lokke endnu flere ind.
Beslutning Kulturudvalget den 10-06-2015
Godkendt.
Bilag
- KU-S-01 Ansættelse af site manager og sekretariatsmedarbejder til Christiansfeld.
- KU-A-01 Køb af boet efter Anna Thora
- KU-S-02 5-årig lejeaftale med Kultur Logen på Esbjergvej 108, Harte
- KU-A-02 Renovering af facade Dronning Forethea Teatret
- KU-S-03 Teknikertimer i.f.m. udlån og benyttelse af Teatersalen m.m.
- KU-S-04 Forhøjelse af driftstilskud til Koldinghus til ansættelse af en halvtids kulturarvsmedarbejdermuseumsinspektør
- KU-S-05 Fundraiser til Kulturområdet
- KU-S-06 Inklusion & Integration via etablering af Munkevænget Skoles Blæserorkester
- KU-S-07 Etablering af skolekulturpulje
- KU-S-08 Styrkelse af musikskolemiljøet i Centerbyerne
- KU-A-03 Bedre lokalesammenhænge for frivillige
- KU-A-04 Danmarks mest tilgængelige spillested for handicappede
- KU-S-09 kulturarvsmedarbejder Stadsarkivet
- KU-A-05 Nyindretning af Kolding Bibliotek
Sagsnr.: 14/21066
Sagen behandles i
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at bevillingskontrollen sendes til Byrådets tiltrædelse.
Sagsfremstilling
Der gennemføres bevillingskontrol primo 2015.
Bevillingskontrollen skal indeholde budgetmæssige tilpasninger og skal være udgiftsneutral i forhold til forbrug af likvide aktiver.
Kulturpolitik, drift
(beløb i 1.000 kr.) | 2015 | 2016-2019 | Note |
Effektivisering som overføres til By- og Udviklingsforvaltningens andel af administrationspolitikken (sparemål 2015) | -445 | -445 | 1 |
100 | 100 | 2 |
Note 1.
I forbindelse med budget 2015 var det en besparelse under By- og Udviklingsforvaltningen, som blev taget under administrationspolitikken, denne besparelse udmøntes hermed på de enkelte politikområdet under By- og Udviklingsforvaltningen.
Modsvares af en budgetopskrivning på administrationspolitikken under By- og Udviklingsforvaltningen.
Note 2.
På Byrådets møde den 24. november 2014 sag nr. 13, blev det besluttet at overføre 100.000 kr. årligt til drift vedr. planlagt vedligeholdelse af bygninger i Geografisk Have.
Der vil være en modsvarende modpost på anlæg under Økonomiudvalget.
Centralforvaltningens bemærkninger
Beslutning Kulturudvalget den 10-06-2015
Godkendt.
Sagsnr.: 15/3088
Resumé
Der forventes på nuværende tidspunkt et regnskab for Kulturpolitik, der er 500.000. kr. mindre end det korrigerede budget.
Beløbet er reserveret til projekter under Kulturpolitik, som ikke er udført i 2015. Det er først muligt at opgøre det nøjagtige overførselsbeløb ultimo 2015 for Kulturpolitik.
Sagen behandles i
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
For Kulturpolitik er der pr. 30. april 2015 en forbrugsprocent vedrørende serviceudgifter med overførselsadgang på 52%, svarende til det forventede.
Der forventes på nuværende tidspunkt et regnskab for Kulturpolitik, der er 500.000 kr. mindre end det korrigerede budget. Beløbet vil blive overført til 2016 i forbindelse med behandlingen af regnskab 2015 og er reserveret til projekter under Kulturpolitik, som ikke er udført i 2015. Det er først muligt at opgøre det nøjagtige overførselsbeløb ultimo 2015 for Kulturpolitik.
For Kulturpolitik kan budgetrealiseringen pr. 30. april 2015 vedrørende serviceudgifter med overførselsadgang opstilles således:
(Beløb i 1.000 kr.)
Tekst | Opr. Budget | Korrigeret budget | Forbrug | Forbrugs-procent | Forventet forbrugs-procent pr. 30.04.15 | Note |
Biblioteket | 39.113 | 38.803 | 14.941 | 39% | 39% | 1 |
| -2.157 | -1.979 | -510 | 26% | 26% | |
Museer | 17.453 | 17.440 | 17.225 | 99% | 0% | 2 |
| 0 | 0 | 0 | 0% | 0% | |
Teatre | 9.402 | 9.402 | 5.576 | 59% | 0% | 3 |
| -2.647 | -2.647 | -655 | 25% | 0% | |
Musikskole | 24.180 | 24.153 | 9.021 | 37% | 0% | 4 |
| -13.399 | -13.399 | -4.596 | 34% | 0% | |
Puljer | 2.830 | 3.145 | 1.549 | 49% | 0% | 5 |
| 0 | 0 | 0 | 0% | 0% | |
Andre kulturelle opgaver | | | | | | |
| | | | | | |
Institutioner | 18.454 | 18.014 | 6.813 | 38% | 0% | 6 |
| -2.183 | -2.183 | -717 | 33% | 0% | |
Øvrig kultur | 1.773 | 8.536 | 2.027 | 24% | 0% | 7 |
| -34 | -4.075 | -1.296 | 32% | 0% | |
| | | | | | |
I alt | 92.785 | 95.210 | 49.379 | 52% | 0% | |
Noter:
- Forbruget er som forventet på nuværende tidspunkt. Huslejen er betalt for hele året.
- Tilskud til museerne er udbetalt for 2015.
- Lejeaftale vedr. Kolding Teater er betalt for hele 2015. Tilskud til Mungo Park er betalt for 1 halvår. Refusion vedr. Mungo Park er modtaget for 1. kvartal.
- Forbruget følger det normale forbrug på nuværende tidspunkt i forhold til foregående år.
- Kulturpuljen
Afsat | 1.307.000 kr. |
Heraf disponeret pr. 13.04.2015 | 771.959 kr. |
Der er disponeret til bl.a. | 535.041 kr. |
- Arrangementer udbetalt pr. 30.04.15 | 543.224 kr. |
- Yderligere disponeret | 763.776 kr. |
Sønderjyllands Symfoniorkester får tilskud udbetalt i maj måned.
Beslutning Kulturudvalget den 10-06-2015
Godkendt.
Bilag
Resumé
På mødet orienteres om nyt fra By-og Udviklingsforvaltningen inden for udvalgets område.
Sagen behandles i
Forslag
By-og udviklingsdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Beslutning Kulturudvalget den 10-06-2015
Godkendt.
Bilag
Sagen behandles i
Forslag
By-og udviklingsdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Det fremgår af Kolding Kommunes Regulativ om Vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer, punkt 2, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelsen sker efter anmodning fra Byrådet eller et af Byrådets udvalg, på grund af en protokolleret beslutning.
Beslutning Kulturudvalget den 10-06-2015
Godkendt.