Dagsorden eller referat
Referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
24-01-2019 08:00:00 |
|---|---|
Udvalg: |
Udvalget for Udfordrede Boligområder |
Sted: |
Rådhuset, Havestuen |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 18/1938
Resumé
Udvalget blev på det seneste møde den 20. december 2018 orienteret om fremsendt ansøgning til Realdania vedrørende støtte til udarbejdelse af udviklingsplaner for henholdsvis Munkebo og Skovparken/Skovvejen. Der er bl.a. ansøgt om midler til facilitering og delanalyser, der bedst muligt tilvejebringer et beslutningsgrundlag ift. de lovpligtige udviklingsplaner, der skal indsendes til Transport-, Bygnings- og Boligministeriet inden 1. juni 2019.
Realdania har bevilget det ansøgte beløb, og forvaltningen er på den baggrund ved at indgå aftaler med ekstern rådgiver og nærmere tilrettelægge forløbet omkring udarbejdelse af udviklingsplanerne.
På mødet orienterer forvaltningen nærmere om processen.
Sagen behandles i
Udvalget for Udfordrede Boligområder.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Udvalget for Udfordrede Boligområder den 24-01-2019
Orienteringen blev taget til efterretning.
Sagsfremstilling
På baggrund af tilsagn fra Realdania om støtte til udviklingsplaner for de såkaldte ghettoområder, er forvaltningen i gang med at tilrettelægge forløbet omkring udarbejdelse af udviklingsplanerne. Tilrettelæggelsen sker i samarbejde med boligorganisationerne og med ekstern rådgiver.
De bevilligede midler betyder, at der i løbet af processen er mulighed for at foretage nogle understøttende analyser og arbejde med forskellige scenarier for udvikling og tiltag i områderne.
Bevillingen fra Realdania har også betydet, at Kolding Kommune og boligorganisationerne kan indgå i det netværk og trække på den viden, der stilles til rådighed i Realdanias program.
Forvaltningen har i samarbejde med ekstern rådgiver påbegyndt en kortlægning af potentielle tiltag, herunder i dialog med den enkelte boligorganisation.
På mødet orienterer forvaltningen nærmere om status og forestående forløb, omkring udviklingsplanernes tilvejebringelse.
Bevillingssagen vedr. finansiering af udviklingsplanen håndteres via Plan-, Bolig- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet i februar 2019.
Bilag
Sagsnr.: 18/1938
Resumé
Udvalget har flere gange diskuteret reglerne for fleksibel og kombineret udlejning. Der vil løbende blive fremlagt nye tilbagemeldinger fra Transport-, Bygnings- og Boligministeriet og KL om hvad der er muligt og ikke muligt at gøre. Denne sag tager afsæt i et svar fra ministeriet på en henvendelse fra Københavns Kommune og Aarhus kommune. Af svaret fremgår det, at man ikke kan anvende kriterier eller forskelsbehandling begrundet i etnicitet.
Sagen behandles i
Udvalget for Udfordrede Boligområder.
Forslag
Beskæftigelses- og Integrationsdirektøren indstiller,
at udvalget tager Transport-, Bygnings- og Boligstyrelsens svar på spørgsmål om udlejnings- og anvisningskriterier til efterretning.
Beslutning Udvalget for Udfordrede Boligområder den 24-01-2019
Orienteringen blev taget til efterretning.
Sagsfremstilling
Udvalget har flere gange diskuteret reglerne for fleksibel og kombineret udlejning. Der vil løbende blive fremlagt nye tilbagemeldinger fra Transport-, Bygnings- og Boligministeriet og KL om, hvad der er muligt og ikke muligt at gøre. Denne sag tager afsæt i et svar fra ministeriet på en henvendelse fra Københavns Kommune og Aarhus kommune. Af svaret fremgår det, at man ikke kan anvende kriterier eller forskelsbehandling begrundet i etnicitet.
Nedenstående er en juridisk vurdering af mulighederne for at styre beboersammensætningen yderligere, herunder med afsæt i etnisk oprindelse.
Spørgsmål 1: Er det lovligt at anvende 5 supplerende kriterier udover kravet om fuldtidsbeskæftigelse eller uddannelse i forbindelse med udmøntning af §60, stk 4?
Københavns Kommune ønsker at anvende 5 supplerende kriterier, som vil give fortrinsret til personer, som foruden at være i fuldtidsbeskæftigelse eller under uddannelse også:
- Ikke inden for de seneste 2 år har været på offentlig forsørgelse (gælder personer mellem 18-64 år)
- Ikke inden for de seneste to er dømt for overtrædelse af straffeloven, våben-loven eller lov om euforiserende stoffer
- Har mere end grundskoleuddannelse (gælder for personer mellem 30-59 år)
- Har en gennemsnitlig bruttoindkomst på mindst 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst (gælder for personer mellem 15-64 år)
- Har mindst én forældre født i vestligt land og vestlig/dansk statsborgerskab.
§ 60 Fleksibel udlejning
Ifølge nyaffattelsen af almenboliglovens § 60, stk. 4, skal boligorganisationer i udsatte boligområder anvise boliger efter særlige kriterier, herunder beskæftigelses- og uddannelseskriterier. Det er således obligatorisk for boligorganisationerne at anvende reglerne om fleksibel udlejning ved udlejning af ledige boliger i udsatte boligområder og at give fortrinsret til personer med fast tilknytning til arbejdsmarkedet, personer i lærlingeforløb eller personer under uddannelse.
Udover beskæftigelses- og uddannelseskriterier kan kommunen fastsætte supplerende kriterier. Formålet er at styrke beboersammensætningen i udsatte boligområder.
Af ministeriets vejledning om fleksible udlejningsregler og beboermaksimum fremgår, at da de særlige udlejningskriterier afhænger af lokale forhold, er der ikke bindinger med hensyn til, hvilke kriterier der kan aftales. Det kan være fortrinsret for pendlere med job i kommunen, tilflyttere med job i kommunen, ældre, unge studerende, skilsmisseramte eller særlige sociale grupper, herunder boligsøgende med handicaps m.v. Vejledningen gør desuden opmærksom på, at aftaler om fleksibel udlejning også kan omfatte ophævelse af fortrinsrettigheder for husstand med børn, eller hel eller delvis suspension af lejernes oprykningsret. Kriterierne skal revideres efter 4 år og kan ikke forlænges, hvis området er kommet af ghettolisten.
Det vurderes, at kriterie 1-4 falder inden for vejledningens rammer for fastsættelse af særlige kriterier, som giver fortrinsret for grupper af boligsøgende i forhold til ledige almene boliger. Desuden vurderes det, at kriterie 1-4 ikke rejser spørgsmål i forhold til menneskerettighedskonventionen, idet de saglige hensyn om styret beboersammensætning ligger inden for den skønsmargin, som medlemsstaterne har. Til gengæld vurderes kriterie 5 om, at mindst én forælder er født i vestligt land og har vestligt/dansk statsborgerskab, ikke at være sagligt.
Spørgsmål 2: Hvilke yderligere muligheder har kommunerne for at påvirke ghettokriteriet om andel af ikkevestlige beboere ved brug af kommunal anvisning, kombineret udlejning og flyttehjælp?
Det vurderes, at forslaget om kommunal anvisning og flyttehjælp ikke vil kunne indføres inden for rammerne af menneskerettighedskonventionen p.g.a. kravene om objektivitet, saglighed og proportionalitet. Juridisk vurderes der ikke at være så vægtige begrundelser for denne form for styring af beboersammensætningen.
Bilag
Sagsnr.: 18/1938
Resumé
På møde i Udvalget for Udfordrede Boligområder den 20. december 2018 var der enighed om at forfølge alle dispensationsmuligheder med henblik på at få godkendt så lav en nedbringelsesprocent som muligt i Skovparken og Munkebo.
Der eksisterer både en ”generel” og en ”særlig” dispensationsmulighed, som hver især forudsætter at forskellige kriterier er opfyldt, ligesom ansøgningsfristerne for de to dispensationsmuligheder er forskellige. Henset til dispensationskriterierne er det forvaltningens vurdering, at der for området Skovparken/Skovvejen og Munkebo kan ansøges om dispensation jf. den ”generelle” dispensationsmulighed, mens det for Munkebo yderligere er muligt at ansøge om dispensation jf. ”særlige” dispensationsbestemmelse.
Forslag til dispensationsansøgningerne for Skovparken/Skovvejen og Munkebo vil blive eftersendt til udvalgsmedlemmerne forud for udvalgsmødet.
Sagen behandles i
Udvalget for Udfordrede Boligområder, Byrådet.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren samt Beskæftigelses- og Integrationsdirektøren foreslår,
at udvalget indstiller dispensationsansøgningerne til godkendelse i Byrådet samt på repræsentantskabsmøder i de relevante boligorganisationer,
at forvaltningen i nødvendigt omfang bemyndiges til i samarbejde med direktørerne for de berørte boligorganisationer at tilrette og færdiggøre dispensationsansøgningerne.
Beslutning Udvalget for Udfordrede Boligområder den 24-01-2019
Ansøgningerne indstilles til godkendelse i Byrådet og boligområdernes
repræsentantskaber. Udvalget er videre enig om, at der sendes ”generelle” dispensationsansøgninger for begge områder, selvom Munkebo ikke opfylder alle kriterier. Ydermere sendes en ”særlig” dispensationsansøgning for Munkebo.
Der ansøges om en nedbringelsesprocent til henholdsvis 80% i Skovparken/Skovvejen og 85% i Munkebo.
Forvaltningen bemyndiges samtidig til at tilrette og færdiggøre dispensationsansøgningerne i samarbejde med de berørte boligorganisationer.
Sagsfremstilling
På møde i Udvalget for Udfordrede Boligområder den 20. december 2018 var der enighed om at forfølge alle dispensationsmuligheder med henblik på at få godkendt så lav en nedbringelsesprocent som muligt i Skovparken og Munkebo.
Der eksisterer to forskellige dispensationsbestemmelser – nemlig en ”generel” og en ”særlig” dispensationsmulighed, som hver især forudsætter at forskellige kriterier er opfyldt. Fremsendelse af den ”generelle” dispensationsansøgning skal ske inden udgangen af januar 2019 mens den ”særlige” dispensationsansøgning skal fremsendes inden udgangen marts 2019.
I forhold til den ”generelle” dispensationsmulighed fremgår det af almenboliglovens § 168 a, stk. 3, at ministeren i særlige tilfælde kan godkende en dispensationsansøgning, hvis følgende forudsætninger opfyldt:
1) Boligorganisationen og kommunalbestyrelsen redegør fyldestgørende for, hvilke andre skridt, der vil blive taget for at sikre, at boligområdet inden 2030 ikke længere befinder sig på ghettolisten
2) Andelen af almene familieboliger i det hårde ghettoområde i kommunen overstiger 12 pct. af de almene familieboliger i kommunen,
3) Nybyggeri ikke i væsentligt omfang kan bidrage til at nedbringe andelen af almene familieboliger til 40 pct. og
4) Salg af boliger efter en registreret ejendomsmæglers aktuelle markedsvurdering kun kan ske med tab.
Samtlige ovenstående betingelser skal være opfyldte og dispensationsansøgningen skal være godkendt af Byrådet samt øverste myndighed (repræsentantskabet) i hver af de berørte boligorganisationer. Fremsendelsen af dispensationsansøgningen til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal ske inden udgangen af januar 2019. Af lovgivningen fremgår det endvidere, at dispensationsansøgningen skal indeholde begrundede oplysninger om, hvilken procentsats der søges dispensation til.
Udover den ”generelle” dispensationsbestemmelse findes der også en ”særlig” dispensationsbestemmelse i almenboliglovens § 168 a, stk. 4. Denne bestemmelse siger, at ministeren i særlige tilfælde kan godkende en dispensationsansøgning, hvis følgende forudsætninger er opfyldte.
1) Området bebos af færre end 2.100 beboere og
2) Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindre end tre gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnittet over de seneste 2 år
Begge ovenstående betingelser skal være opfyldte og dispensationsansøgningen skal være godkendt af Byrådet samt øverste myndighed (repræsentantskabet) i hver af de berørte boligorganisationer. Fremsendelsen af dispensationsansøgningen til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal ske inden udgangen af marts 2019. Af lovgivningen fremgår det endvidere, at dispensationsansøgningen skal indeholde begrundede oplysninger om, hvilken procentsats der søges dispensation til.
For at kunne dokumentere om forudsætningerne for at ansøge om dispensation i henhold til den ”generelle” og/eller den ”særlige” dispensationsbestemmelse, har forvaltningen gennemført et større afklarings- og dokumentationsarbejde med involvering af boligorganisationerne samt ejendomsmæglerfirmaet Nybolig Erhverv, der har udarbejdet en aktuel markedsvurdering af boligerne i de pågældende områder.
Det er forvaltningens vurdering, at der kan argumenteres for, at både Skovparken/Skovvejen og Munkebo opfylder kriterierne for at ansøge om dispensation jf. almenboliglovens § 168 a, stk. 3 (den ”generelle” dispensationsmulighed), hvorimod det udelukkende vurderes aktuelt at ansøge om dispensation jf. § 168 a, stk. 4 (den ”særlige” dispensationsmulighed) for Munkebo.
På baggrund af ovenstående er der udarbejdet en dispensationsansøgning for henholdsvis Skovparken/Skovvejen og Munkebo med afsæt i den ”generelle” dispositionsbestemmelse, mens der for Munkebo yderligere udarbejdet en dispensationsansøgning med afsæt i den ”særlige” dispensationsbestemmelse.
På trods af at ansøgningsfristen for den ”særlige” dispensationsansøgning først er ultimo marts 2019, er det planen at fremsende alle 3 dispensationsansøgninger til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen inden udgangen af januar 2019, som jo er fristen for den ”generelle” dispensationsansøgning.
Boligorganisationen skal senest samtidig med, at dispensationsansøgningerne indsendes til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen orientere relevante afdelingsbestyrelser om dispensationsansøgningerne og disses indhold.
Forslag til dispensationsansøgningerne for Skovparken/Skovvejen og Munkebo vil blive eftersendt til udvalgsmedlemmerne forud udvalgsmødet.
Tidsplan for behandling af dispensationsansøgningerne
31. januar: | Indsendelse |
29. januar: | Byrådet: Behandling: Beslutning |
29. januar | Boligorganisationerne: Ekstraordinære repræsentantskabsmøder. Behandling: Beslutning |
25. januar: | Direktionsmøde, kommunen |
24. januar: | UUB: Drøftelse og beslutning om indstilling |
23. januar: | Koordinerende møde mellem boligorganisationerne, ejendomsmægler og kommunal administration |
Sagsnr.: 18/1938
Resumé
Formålet med monitoreringssystemet er at sikre en løbende opfølgning på udvalgte indikatorer, så udsatte og potentielt udsatte boligområder kan identificeres. En boligsocial monitorering kan således danne grundlag for en databaseret viden omkring Kolding Kommunes boligområder og dermed anvendes aktivt i det strategiske arbejde med udsatte boligområder. Samtidig kan en aktuel viden om beboerne i de forskellige boligområder, bruges til at målrette specifikke indsatser. Monitoreringen fokuserer dels på almene boligafdelinger i Kolding Kommune, dels på Kolding Kommune som helhed. De indikatorer som skal afgøre om et boligområde er udsat er anbefalet af KL og VIVE og dokumenterer beboersammensætning, socioøkonomiske baggrundsforhold samt udviklingen for børn og unge. For at sikre det mest retvisende billede af udsatte boligområder og samtidig gøre monitoreringen operationel vil data være så aktuelle som muligt.
Sagen behandles i
Udvalget for Udfordrede Boligområder.
Forslag
Beskæftigelses- og Integrationsdirektøren indstiller,
at udvalget drøfter, hvordan monitoreringsmaterialet kan anvendes i boligorganisationerne.
Beslutning Udvalget for Udfordrede Boligområder den 24-01-2019
Drøftet.
Sagsfremstilling
Formålet med monitoreringssystemet er at sikre en løbende opfølgning på udvalgte indikatorer, så udsatte og potentielt udsatte boligområder kan identificeres. En boligsocial monitorering kan således danne grundlag for en databaseret viden omkring Kolding Kommunes boligområder og dermed anvendes aktivt i det strategiske arbejde med udsatte boligområder. Samtidig kan en aktuel viden om beboerne i de forskellige boligområder, bruges til at målrette specifikke indsatser.
Monitoreringen vil være geografisk afgrænset på to niveauer. For det første vil der blive fokuseret på konkrete boligområder i form af de almene boligafdelinger i Kolding Kommune. Disse er udvalgt, da risikoen for social udsathed er højere her end andre boligformer. Samtidig er det disse boligformer, som kan optræde på den officielle ghettoliste.
For det andet vil monitoreringen også dække hele Kolding Kommune, hvor kommunen som udgangspunkt bliver underopdelt i et areal på 1x1 km. Dette kan sikre et sammenligningsgrundlag med de almene boligafdelinger, og samtidig sikres det også, at der foretages en monitorering af potentielt privatejede udsatte boligområder.
Såfremt en boligafdeling eller underopdelingen af kommunen ikke overholder anonymitetskravene ift. personhenførbare data, så vil omkringliggende boligafdelinger blive slået sammen eller arealopdelingen vil være større.
De indikatorer som skal afgøre om et boligområde er udsat, bygger på anbefalinger fra KL på baggrund af analyse foretaget af det tidligere SFI (VIVE). Indikatorerne, som kan ses i bilag 1, består af tre hovedområder.
Det første område handler om beboersammensætningsindikatorer. Disse giver et overordnet helhedsbillede af et boligområde og kan give en indikation af, hvad det er for udfordringer, der i området
Det andet hovedområde vedrører socioøkonomiske baggrundsforhold, som dækker over indkomst, tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelsesniveau, enlige forsørgere og kriminalitetsdata. For alle indikatorer peger forskning på en sammenhæng mellem niveauet for disse og udsathed
Det sidste område drejer sig om børn og unge. Forskning dokumenterer, at det er de tidlige indsatser, der har effekt, når det handler om at give børn og unge mulighed for at bryde negativ social arv. Indikatorerne på området handler om anbringelser, forebyggende foranstaltninger, dagtilbud, karaktergennemsnit, fagligt svage elever og segregeret undervisning samt unges uddannelsesniveau
Data i modellen skal være så aktuelle som muligt. Det vil sikre det mest retvisende billede af udsatte boligområder og samtidig gøre monitoreringen operationel. Dataaktualiteten vil stå i modsætning til ghettolistens opgørelse, som i flere tilfælde bygger på gamle data. Der vil dermed kunne være en forskel i opgørelsen af de indikatorer, som er sammenfaldende med ghettolisten. Forskellen vil dog udelukkende bestå i forskellige periodeopgørelser, da opgørelsesmetoden ellers vil være den samme.
Første version af monitoreringen forventes at være klar i februar-marts måned. I denne version vil følgende indikatorer være med:
- Børn og unge under 18 år
- Etnisk sammensætning
- Familietype
- Beboere opdelt på alder
- Bruttoindkomst
- Tilknytning til arbejdsmarkedet
- Uddannelsesniveau
- Børn med enlige forsørgere
- Antal sigtede
De sidste parametre indarbejdes i forlængelse af, at de relevante datakilder implementeres i Targit. Det forventes, at alle indikatorer er indarbejdet i modellen i juni måned 2019.
Bevillingen fra Real Dania dækker indkøb af data til udarbejdelse af monitoreringen.
Bilag
Sagsnr.: 18/1938
Resumé
Kolding Kommune oplever i høj grad vækst i disse år. Virksomhederne melder om øget omsætning, investeringer og øget beskæftigelse. Erhvervslivet i Sydjylland påpeger, at en væsentlig barriere for vækst og øget beskæftigelse er manglende kvalificeret arbejdskraft. Der forventes også fortsat ansat mange ufaglærte i Sydjylland de kommende år. Samtidig udgør beskæftigelses- og uddannelseskriteriet - sammen med boligorganisationernes styring af udlejningen - de styrbare ghettokriterier. Administrationen anbefaler, at den eksisterende indsats styrkes og udvikles de kommende år gennem.
Sagen behandles i
Arbejdsmarkedsudvalget og Udvalget for Udfordrede Boligområder.
Forslag
Beskæftigelses- og Integrationsdirektøren indstiller,
at udvalget drøfter oplægget og kommer med input til Arbejdsmarkedsudvalgets videre arbejde med styrket beskæftigelses- og uddannelsesindsats.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 10-01-2019
Udvalget drøftede oplægget.
Beslutning Udvalget for Udfordrede Boligområder den 24-01-2019
Drøftet.
Sagsfremstilling
Kolding Kommune oplever i høj grad vækst i disse år. Virksomhederne melder om øget omsætning, investeringer og øget beskæftigelse. Aktiviteten på arbejdsmarkedet er ca. 25 pct. større end lige efter krisen. Siden 2009 har der været en markant fremgang i jobomsætningen i Sydjylland på 4,6 pct., som svarer til 4.380 flere jobåbninger henover en 12 måneders periode.[1] Jobomsætningen er størst indenfor den offentlige sektor, sundhed og Socialområdet efterfulgt af de private brancher handel, industri, anden service og bygge/anlæg.
Der forventes yderligere stigning i beskæftigelsen på 2,5 pct., svarende til 9.160 personer (2017-19). Ifølge Rambøll vil den største vækst i antallet af arbejdspladser i de private brancher i Sydjylland være inden for den private servicesektor med i alt cirka 5.000 jobs frem mod 2020, især indenfor brancherne handel (ca. 2000), transport (ca. 700) samt hotel og restauration (ca. 600).[2]
Erhvervslivet i Sydjylland påpeger, at en væsentlig barriere for vækst og øget beskæftigelse er manglende kvalificeret arbejdskraft. I Sydjylland var der ifølge RAR Sydjylland 2.018 forgæves rekrutteringer i foråret 2018. Det største antal forgæves rekrutteringer var i brancherne rengøring, handel, bygge/anlæg og industri. Generelt efterspørges der i høj grad faglært arbejdskraft, men der har i høj grad også været forgæves rekrutteringer til jobs med de laveste krav til indgangskvalifikationer, som primært er er krav om kortere faglige kurser, og/eller generelle og personlige kompetencer. Der forventes fortsat ansat mange ufaglærte i Sydjylland de kommende år.
Alene i Skovparken/Skovvejen (afdeling 2 og 21) og Munkebo (afd. 101-1) er der 575 personer, der modtager ydelser efter LAB-loven, fordi de ikke har kunnet få, eller ikke har kunnet fastholde, beskæftigelse. Med andre ord er der altså en betydelig arbejdskraftreserve i de udfordrede boligområder.
Øget beskæftigelse og uddannelse af de over 18 - 64-årige i de udfordrede boligområder bidrager til:
- Selvforsørgelse – og dermed bedre levevilkår, trivsel, sundhed og mindre kriminalitet
- Øget chancelighed for børnene og mindsket risiko for social arv
- Øget væksten og velfærd samt mindre risiko for oplevelse af parallelsamfund
- Stærkere tilknytning til arbejdsmarked og samfundet
Samtidig udgør beskæftigelses- og uddannelseskriteriet sammen med boligorganisationernes styring af udlejningen de styrbare ghettokriterier. Øget beskæftigelse vil derfor kunne medvirke til, at Skovparken/Skovvejen og Munkebo kommer af ghettolisten, og at andre boligområder ikke kommer på ghettolisten.
Udfordringerne
I de tre afdelinger i Skovparken/Skovvejen og Munkebo udgør aktivitetsparate beboere over 30 år den største gruppe af de 575 ydelsesmodtagere, nemlig 133 personer, hvoraf de 80 personer har ikke-vestlig baggrund, som det fremgår af vedlagte notat. I modsætning til mange andre udsatte boligområder i Danmark er der i Kolding stort set lige mange kvinder og mænd, der vurderes som aktivitetsparate. Udover de aktivitetsparate er der 76 jobparate kontanthjælpsmodtagere mellem 30 og 64 år, hvor gruppen af beboere, der er ikke-vestlige indvandrere eller efterkommere er lidt større end gruppen med dansk oprindelse, hvilket svarer nogenlunde til beboersammensætningen. Af de 76 jobparate 30 - 64-årige er 45 kvinder, hvoraf de 25 har ikke-vestlig baggrund. Alt i alt er der 89 beboere, der er forsikrede ledige (dagpengemodtagere), hvoraf de 33 er under 30 år, jævnfør tabel 2 og 3. Ud af de 89 personer har 59 ikke-vestlig baggrund, 11 personer har vestlig baggrund og 19 personer er af dansk oprindelse. 32 personer er rehabilitander, heraf er de 28 kvinder.
Ud af de i alt 58 unge på uddannelseshjælp er 37 unge med dansk oprindelse og 21 unge med ikke-vestlig baggrund. Men ser man på de aktivitetsparate unge på uddannelseshjælp udgør de unge af dansk oprindelse en noget større del, nemlig 19 ud af de i alt 27 personer. Blandt de uddannelsesparate unge med ikke-vestlig baggrund udgør kvinderne 10 ud af de 13 unge.
Set i lyset af udviklingen på arbejdsmarkedet og positiv udvikling i beskæftigelsen, vurderer administrationen ikke, at det er nødvendigt med masser af nye specifikke indsatser målrettet de udfordrede boligområder, for at lykkes at få flere voksne beboere i job eller uddannelse. I stedet anbefaler administrationen, at den eksisterende indsats styrkes og udvikles de kommende år gennem:
A: Styrkede indsatser målrettet borgerne:
- Jobrettet tilgang som omdrejningspunkt – i Jobbutikken og i forventninger og indsats generelt gennem virksomhedsrettet indsats, herunder småjobs
- At den styrkede indsats i Skovparken og Munkebo, herunder Jobbutikken, udbredes til også at omfatte forsikrede ledige, herunder tidligere og hyppigere kontakt end loven foreskriver
- At der udarbejdes samlet plan om håndholdt indsats for borgere med flere sager på tværs af forvaltninger
- Øget vægtning af uddannelse af voksne, herunder dansk
- Fritidsjob, fordi forskning peger på det giver unge langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet
- Sundhedsfremme, fordi en del beboere har andre udfordringer end ledighed.
B: Understøttelse af de borgerrettede indsatser gennem:
- Ledelse og øget styring gennem månedlig opfølgning og korrigerende handlinger, hvis udviklingen går den forkerte vej
- Metode- og kompetenceudvikling med udgangspunkt i ressourceorienterede metoder
- Partnerskaber med virksomheder tæt på de udfordrede boligområder
- Monitorering af udviklingen i de almene boligområder, så der kan iværksættes ændringer i tide, hvis beskæftigelsen ikke øges.
Emnet er af væsentlig interesse for både Arbejdsmarkedsudvalget og Udvalget for Udfordrede Boligområder, og der foreslås derfor at efter drøftelse i de respektive udvalg, udarbejder forvaltningen udkast til en konkret og styrket indsats, som forelægges udvalgene.
[1] Udviklingen på arbejdsmarkedet RAR Sydjylland, AMK-Syd 14-11-2018
[2] Analyse af den private servicesektor i Sydjylland, Efterår 2018, Rambøll til RAR Sydjylland
Bilag
Sagsnr.: 18/1938
Resumé
Orientering fra formanden.
Sagen behandles i
Udvalget for Udfordrede Boligområder.
Forslag
Beskæftigelses- og Integrationsdirektøren indstiller,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Udvalget for Udfordrede Boligområder den 24-01-2019
Formanden for Udvalgt for Udfordrede Boligområder orienterede om:
- Presseomtale
- Deltagelse til SBi’s temamøde om ”Udvikling af udsatte boligområder” onsdag den 30. januar 2019
Sagsfremstilling
Tilbagemelding fra boligorganisationernes behandling af fremtidige styringsredskaber i udlejningen som aftalt på mødet 20. december 2018.
Sagsnr.: 18/1938
Resumé
Orientering fra forvaltningen.
Sagen behandles i
Udvalget for Udfordrede Boligområder.
Forslag
Beskæftigelses- og Integrationsdirektøren indstiller,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Udvalget for Udfordrede Boligområder den 24-01-2019
Forvaltningen orienterede om:
- Afslaget fra Transport-, Bygnings og Boligministeriet.
Sagsfremstilling
Afslag fra Transport-, Bygnings- og Boligministeriet på opdeling af Skovparken/Skovvejen.
Sagsnr.: 19/1064
Resumé
Deltagelse i kommunale aktiviteter.
Sagen behandles i
Udvalget for Udfordrede Boligområder.
Nyt forslag
Beskæftigelses- og Integrationsdirektøren indstiller,
at Udvalget for Udfordrede Boligområder drøfter, om der er behov for at et eller flere medlemmer af udvalget varetager andre hverv.
Beslutning Udvalget for Udfordrede Boligområder den 24-01-2019
Godkendt.
Bilag