Dagsorden eller referat

Baggrunden for udarbejdelse af rapporten var oprindeligt Økonomiaftalen fra 2010 mellem regeringen og KL. Aftalen medførte et krav til kommunerne om at offentliggøre faglige kvalitetsoplysninger om dagtilbudsområdet. Dette krav er nu bortfaldet, men Kolding Kommune har fortsat sit arbejde med kvalitetsrapporten, da den har vist sig at være et godt værktøj til kvalitets- og udviklingsarbejde.

Kvalitetsrapporten er et redskab, der har tre formål:

1. Den skal skabe refleksion over lokal pædagogisk praksis i det enkelte dagtilbud, og
2. De skal generere brugbar information til borgere, politikere, tværfaglige samarbejdspartnere, ledelse og forvaltning.
3. Den er et element i forvaltningens lovbundne, pædagogiske tilsyn med dagtilbuddene.

Kvalitetsrapporten består af en hovedrapport samt af alle 40 dagtilbuds delrapporter. Hovedrapporten er en samlet fremstilling af essensen af delrapporterne. Som bilag 1 til hovedrapporten fremgår en række talfakta. Disse fakta er ligeledes kommenteret i hovedrapporten.

Kvalitetsrapport samt bilag 1 med talfakta er vedlagt som bilag.  Delrapporter, som angår hvert enkelt dagtilbud (daginstitutioner, landsbyordninger og Dagplejen), kan rekvireres hos forvaltningen.

Kvalitetsrapportens hovedkonklusioner

Kvalitetsrapporten for 2019 og de tilhørende delrapporter fortæller om et børneområde med stort fokus på kvalitet i dagtilbuddene. Dette skaber et godt fundament for, hvor der fortsat er udviklingsmuligheder.

Hovedkonklusionerne af rapporten kan opsummeres som følger, idet en uddybning findes i selve hovedrapporten.

Arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan:

Samlet set kan man konkludere, at arbejdet med den Styrkede pædagogiske læreplan er godt i gang. Forældre, medarbejdere og i nogle tilfælde børnene er inddraget i arbejdet. Arbejdet giver rigtig god mening, det fremmer refleksioner og overvejelser om, hvordan kvaliteten kan udvikles.

Forvaltningen skal sætte kompetenceudvikling i gang på de områder, der bliver efterspurgt i delrapporterne. Det drejer sig specielt om kompetenceudvikling i forhold til dokumentation og evaluering.

Glidende overgang (GLO):

Samlet set kan det konkluderes, at udviklingen af samarbejdet i skoledistrikterne er godt i gang. Der arbejdes med den pædagogiske praksis i forbindelse med GLO ved hjælp af bl.a. overgangsmarkører mellem dagtilbud og skole. Derudover bliver der i flere distrikter arbejdet med et fælles børnesyn og værdigrundlag.

Det fælles Oplysningsskema ved skolestart, er i 2019 blevet udviklet af en arbejdsgruppe bestående af ledere fra indskolingen og daginstitutionerne sammen med konsulenter fra forvaltningen. Arbejdsgruppen er dog først kommet med konkrete forslag til initiativer efter glidende overgang 2019, hvorfor effekten heraf først vil kunne ses i kvalitetsrapporten for 2020. Forvaltningen skal sikre, at der er fokus på evaluering og videreudvikling af det fælles Oplysningsskema ved skolestart.

Skoleudsættelser:

Overordnet lægger daginstitutionerne et stort arbejde i både forberedelsen og vurderingen af børnenes skoleparathed. Der lægges især vægt på børnenes sproglige, sociale, personlige udvikling, robusthed samt deres generelle udviklingsniveau.

Forældrene inddrages tidligt i vurderingen af barnets skoleparathed og de handleplaner, der udarbejdes i den forbindelse.

Der anvendes både observationer og forskellige tests til at vurdere det enkelte barn og ofte inddrages både PPR og medarbejdere fra skolen i drøftelsen af skoleudsættelse.

Der er sket et mindre fald i antallet af skoleudsættelser fra kommunale daginstitutioner. I 2019 gjorde 10,4 % (103 børn) brug af skoleudsættelse mod 11,9 % (111 børn) i 2018.

Der skal arbejdes på at få kvalificeret proceduren for skoleudsættelser yderligere. Herunder skal der udarbejdes et årshjul, der beskriver processen med ansøgningsfrister, svarskrivelser og procedurer. Arbejdet vil foregå i tæt samarbejde mellem Børneområdet og Skoleområdet og er sat i værk i 2019. Arbejdet har ikke nået at få effekt på kvalitetsrapporten for 2019, men resultaterne heraf vil kunne følges i kvalitetsrapporten for 2020.

Status på arbejdet med at etablere en evalueringskultur:

Evaluering er ikke noget nyt. Det nye og svære er, at evaluering nu skal ske systematisk og konsekvent. Nogle få dagtilbud er langt med at etablere en evalueringskultur. De fleste dagtilbud er i en opstartsfase.

Beskrivelserne i delrapporterne indikerer, at det vil være hensigtsmæssigt, at afvikle et par workshops, hvor kvalitetsbegrebet og en forståelse af læringsmiljøbegrebet bliver genopfrisket. Der bør dog ikke iværksættes flere tiltag end nødvendigt.

Behovsåbent:

Det opleves generelt som en gevinst, at pædagogerne har mulighed for sparring og inspiration fra kollegaer i andre daginstitutioner.

Lukkefællesskaberne er dog en stor udfordring for især de mindste børn, børn i udsatte positioner samt stille og generte børn. Alle daginstitutioner i det enkelte lukkefællesskab sender medarbejdere med over i den åbne daginstitution, dog ikke i den fulde åbningstid.

Det er fortsat en udfordring, både i dagplejen og i de kommunale daginstitutioner, at antallet af tilmeldte børn ikke stemmer overens med fremmødte børn og det gør det vanskeligt at udnytte medarbejderressourcerne optimalt.

Siden Børne- og Uddannelsesudvalgets møde den 9. oktober 2019, hvor kapacitetsanalysen for Kolding midtby blev fremlagt, er der arbejdet aktivt med kapaciteten og med den afledte handleplan fra november 2019. Børne- og Uddannelsesudvalget har desuden siden december 2019 via månedlige statusopgørelser fulgt kapaciteten på børneområdet i hele Kolding Kommune. En milepæl for arbejdet sættes af en budgetnote i forbindelse med budget 2020: ”Beslutningen om etablering af daginstitutionspladser i midtbyen skal træffes inden juni 2020, således det kan indgå i budgetforhandlingerne 2021.”

Dem 11. marts 2020 blev Børne- og Uddannelsesudvalget opdateret om status på kapaciteten og børnetallet i 2019, status på handleplanen og mulige placeringer af ny daginstitution. Siden da har Coronasituation påvirket muligheden for at arbejde med kataloget.

Opgaveprioriteringen i alle forvaltninger har administrativt været at omstille og opstille løsninger til Coronasituationen. De private aktører har stået i samme situation, og dialogen har derfor de første uger efter den 11. marts 2020 været sat på pause. I slutningen af marts måned er dialogen genoptaget og udvidet med endnu en privat aktør. Der igangsættes en tidsplan for samarbejdet med de private aktører med henblik på en konklusion på arbejdet.

De næste skridt

Et afgørende næste skridt er en opdateret befolkningsprognose, så tiltagene i forhold til kapaciteten bygges på opdateret viden. Den opdaterede befolkningsprognose forventes at komme i løbet af april måned 2020, så Børne- og Uddannelsesudvalget på deres møde i maj måned kan få forelagt en opdateret kapacitetsanalyse.

I maj måned forventes der også at være skabt et overblik over, hvilke udvidelsesmuligheder der kan være i de eksisterende daginstitutioner i områder med presset kapacitet jf. handleplanens punkt 6. Der forventes få udvidelsesmuligheder med omkring 20 pladser i alt.

Samarbejdet med de private aktører, som er handleplanens punkt 2, foregår i to spor. Dels igangsætter Strategisk Vækst nu en salgsproces af lokaler på en konkret adresse til drift af en privat daginstitution på adressen. Dels fortsættes dialogen med de private aktører om mulig etablering andetsteds.

I maj måned forelægges Børne- og Uddannelsesudvalget for en sag til drøftelse af mulighederne for etablering af stordagpleje i Kolding midtby jf. handleplanens punkt 3a.

Samlet set vurderer forvaltningen, at handleplanen omfatter et betragteligt antal tiltag. Disse kræver alle bearbejdning både fra børneområdet og fra plan- og byggeområdet, og det anbefales derfor, at handleplanen ikke udvides med flere tiltag. Via de ovennævnte tiltag forventer forvaltningen i juni måned at kunne fremlægge en sag for Børne- og Uddannelses udvalget til beslutning jf. budgetnoten til budget 2020, der fastslog, at ”Beslutningen om etablering af daginstitutionspladser i midtbyen skal træffes inden juni 2020, således det kan indgå i budgetforhandlingerne 2021.”

Bilag: Opdateret handleplan, 3. april 2020, kapacitet på børneområdet.

Børne- og Uddannelsesudvalget besluttede på udvalgsmødet den 11. marts 2020, ”at udvalget skal drøfte nye, fælles politiske mål og ambitioner for børne- og uddannelsesområdet.” Indeværende sagsfremstilling indeholder et forslag til proces for arbejdet.

Procesforslaget tager afsæt i to primære hensyn: en koncentreret proces der, inden for en relativt kort tidshorisont, bidrager til fornyet politisk retning på de to områder, samt en proces der samtidig er inddragende på flere niveauer.

I det nedenstående skitseres procesforslagets hovedelementer samt et foreløbigt bud på tidsperspektivet.

Procesforslag

Procesforslaget indeholder fem hovedaktiviteter. Det foreslås, at processen indledes med, at der indsamles faglige input fra henholdsvis Børne- og Uddannelsesområdet samt Tværgående enhed for læring. De faglige input indsamles via dialog med lederne, fx på et fællesmøde hvor emnet – politiske mål og ambitioner – sættes på dagsordenen. Herefter mødes Børne- og Uddannelsesudvalget til en politisk drøftelse og prioritering. De faglige input bringes i spil som indspark i de politiske drøftelser.

På baggrund af den politiske drøftelse og prioritering udarbejdes et udkast, der skitserer de prioriterede mål og ambitioner. Udkastet trykprøves og kvalificeres i de tværgående fora, der eksisterer på både skole- og børneområdet – Brugernævnet for Kolding Kommunale Skolevæsen og Børneområdets Dialogforum. Hermed sikres bred inddragelse fra relevante interessenter på de to områder. Herefter justeres udkastet og godkendes endeligt i Børne- og Uddannelsesudvalget.   

Processen planlægges med henblik på, at Børne- og Uddannelsesudvalget forelægges et endeligt udkast til nye, fælles politiske mål og ambitioner på udvalgsmødet i september 2020.

Procesforslaget er opsummeret i den nedenstående tabel.

By- og Udviklingsforvaltningen har i lighed med tidligere år udarbejdet en energiredegørelse,

som i detaljer redegør for energiforbruget i de kommunale ejendomme.

Energiredegørelsen giver et overblik over energiforbruget i de kommunale ejendomme i perioden 2006-2019. Forbruget er vurderet i forhold til Energihandlingsplan III, hvori der er

fastsat konkrete målsætninger til reduktion af el, vand og varme i 2022.

By- og Udviklingsforvaltningen udarbejder hvert år en energiredegørelse, som redegør for energiforbruget i de kommunale ejendomme. Dette gøres på baggrund af ambitionen om at nedbringe energiforbruget. Det vil spare Kolding Kommune for unødigt CO2 udslip og reducere de økonomiske udgifter.

Forbruget i 2019 er vurderet i forhold til Energihandlingsplans målsætninger for reduktion af el-, vand- og varmeforbruget frem til 2022. Forbruget reduceres ved at drifte bygningerne hensigtsmæssigt, optimere installationer og bygningsmasse, samt arbejde med brugernes adfærd.

Nedenstående figur viser det økonomiske overblik over energiforbruget i årrækken 2006-2019.

Baggrund for tallene er beskrevet i Energiredegørelsen.

Energiredegørelsen for 2019 omhandler Kolding Kommunes forbrug af el, vand og varme i kommunens ejede og lejede ejendomme.  

Redegørelsen omfatter en vurdering og fremlægning af: 

• Kolding Kommunes samlede forbrug af el, vand og varme 
• Forbruget under de enkelte politikområder
• Mål og planer for energibesparelser i de kommunale ejendomme
• Investeringer i energibesparende tiltag
• De kommunale ejendommes samlede miljøbelastning
• Den årlige forrentning opnået af investeringer i Energihandleplanen

Energihandlingsplan III, som løber fra 2015 til og med 2022 arbejder udelukkende på at nedbringe energiforbruget i de kommunale ejendomme. Ud over den økonomiske besparelse, reduceres CO2 udledningen og mere bæredygtige løsninger implementeres.

Energihandleplan III har som mål at opnå følgende besparelser i 2022 i forhold til 2015:

El: 17 %

Vand: 20 %

Varme: 10 %

Ud over de i Energihandlingsplan III opstillede mål for reduktion af forbrug på el, vand og varme, har Kolding Kommune indgået følgende eksterne aftaler:

• Klimakommune/Dansk Naturfredningsforening: CO2 Reduktion med 2% om året.
• Covenant of Mayors: CO2 reduktion på 20% i perioden 2007-2020.

Status for reduktion af energi- og vandforbrug i forhold til målsætninger (forbrug pr. m²):

Elforbrug:

Det samlede elforbrug i perioden 2015 til 2019 er faldet med i alt 5,3 % til 27,5 kWh/m2 eller 17,7 mio. kr. ekskl.  moms.

Der er i 2019 gennemført en del investeringer for at nedbringe elforbruget, herunder en del konverteringer til LED-belysning, samt en el-sparekampagne på Storkøkkenerne i seniorområdet. Det forventes at målet for 2022 vil kunne opnås.

Vandforbrug:

Vandforbruget er steget i 2019 med 4,1% ift. 2015 til 0,25 m3/m2, svarende til et samlet forbrug på 5,3 mio. kr. ekskl. moms pr. år. Såfremt målet om en besparelse på 20% i 2022 skal opnås, vil der skulle igangsættes flere vandbesparende tiltag i årene fremover.

Der er i den kommende periode planlagt opsætning af flere lækagesikringer, montering af flere vandbesparende armaturer, samt adfærdskampagner med fokus på vandbesparelser.

Varmeforbrug:

Varmeforbruget er i 2019 steget ift. 2015 med 0,8% til 96,4 kWh/m2 svarende til et samlet forbrug på 20,1 mio. kr. ekskl. moms. På grund af et øget varmeforbrug siden 2015 er der igangsat flere initiativer, for at reducere varmeforbruget.

Der arbejdes løbende på at optimere driften af varmeanlæg, udskifte komponenter samt efterisolering og udskiftning af vinduer.

CO2-udledning

CO2-belastningen i perioden 2006 til 2019 samt den forventede belastning frem til 2022:

Årsagen til at CO2-udledningen er reduceret så markant, skyldes primært, at TVIS i midten af 2017 overgik til en næsten CO2-neutral varmeforsyning baseret på flis. Dette blev fuldt ud implementeret i 2018.

Der er ikke længere kommunale ejendomme, der er forsynet med olie – disse benytter nu CO2-neutrale træpillefyr. Flere ejendomme, der forsynes med naturgas, har også fået installeret varmepumper. Der er i dag 24 solcelleanlæg på kommunale bygninger, som producerer strøm.

Forrentning af investeringer i Energihandlingsplanen.

Den årlige forrentning er beregnet ud fra den forventede besparelse i kWh pr. år og i forhold til årets investeringer til energispareprojekter. Energihandleplanen havde i 2019 en forrentning på 11,5 % pr. år eller 933.000 kr. ekskl. moms i forhold til en investering på 8.072.000 kr. ekskl. moms.

 Forventede aktiviteter i 2020: 

• CTS Strategi: Optimering af den automatiske bygningsdrift på alle niveauer
• Nyt EMS: Indkøb af nyt energistyringsprogram, som via alarmsystemer og automatisk dataopsamling kan hjælpe med at finde frem til de bedste indsatsområder.
• Intern ESCO: Energiforbedrende tiltag i forbindelse med planlagt bygningsvedligehold
• Adfærdskampagner: Skabe fokus på energibesparende adfærd i de kommunale bygninger.
• Energibesparende tiltag: Investere i tiltag på bygningsmassen der giver energibesparelser med tilbagebetalingstid på max 10 år.

Mere udførlige beskrivelser læses i energiredegørelsen.

Bygningsvedligeholdelse for perioden 2021 – 2024 for ejendomme under Børne- og Uddannelsespolitik er vedhæftet.

Ifølge Budget og Regnskabssystemet for kommuner skal der for anlægsprojekter, hvor bruttoudgiften er over 2 mio. kr. aflægges et anlægsregnskab, som Byrådet skal godkende. Byrådet skal ikke godkende anlægsprojekter, hvor bruttoudgiften er under 2 mio. kr.

Anlægsregnskaber 2019 for igangværende og afsluttede projekter, hvor bruttoudgifter overstiger 2 mio. kr., fremsendes til orientering.

Anlægsregnskaberne udviser følgende:

Igangværende projekter bliver 2 mio. kr. (i 1.000 kr.)

* bevillingen er flerårig

Note

1. Igangværende. Projektet omfatter Planlagt bygningsvedligeholdelse 2018-2021 på ejendomme.
2. Projektet omfatter opførelse af ny integreret daginstitution på Lykkegårdsvej 48 med 84 vuggestuepladser, 160 børnehavepladser, samt en integreret gæstefunktion med plads til 10 dagplejebørn.
3. Igangværende.
4. Projektet er afsluttet i 2019
5. Projektet omfatter udbygning af Dalby Skole og Vonsild Skole til 3 spor inkl. klubfaciliteter. 

De enkelte anlægsregnskaber forefindes hos Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

Efter teknisk tilretning udviser det aflagte regnskab et samlet mindreforbrug på 102.195 kr. eks. moms i forhold til det korrigerede årsbudget.

Det betyder at det samlede resultat (udgifter og indtægter) svarer til et mindreforbrug på 4,5 % i forhold til det korrigerede årsbudget.

Specifikation fremgår af bilag på sagen.

Regnskabet er revideret af BDO, Kommunernes Revision. Revisionen af regnskabet har ikke givet anledning til bemærkninger.

Kolding Kommune står til at modtage 8,2 mio. kr. i 2020, om end det endelige beløb kan

ændre sig marginalt i forbindelse med den endelige udmelding. Frem mod 2025 stiger beløbet gradvist til 1,6 mia. kr. på landsplan, hvilket med en uændret fordelingsnøgle svarer til ca. 26,2 mio. kr. i Kolding Kommune.

Deadline for ansøgning om midlerne er blevet rykket til 15. april 2020, hvorfor midlerne først forventes udmøntet ultimo april. Der er sendt ansøgning fra Kolding Kommune. Midlerne kan dermed udmøntes på institutionerne pr. 1. maj 2020. 

Anvendes det fulde beløb på 8,2 mio. kr. til at hæve normeringen de resterende 8 måneder, vil

helårseffekten af den nye normering blive ca. 12,3 mio. kr. På nuværende tidspunkt

er det ikke afklaret, hvor stort et beløb Kolding Kommune vil modtage i 2021. Det anbefales

derfor, at mindst 2,7 mio. kr. svarende til fire tolvtedele af beløbet i 2020 udmøntes som

engangsindsatser. På den måde kan det sikres, at det fulde beløb i 2020 anvendes i

overensstemmelse med kriterierne, uden risiko for en opbremsning i 2021.

I kriterierne for udmøntningen fremgår det blandt andet, at

• Som betingelse for modtagelse af midlerne forpligtes kommunerne til, at tilskuddet anvendes til pædagogisk personale i daginstitutioner (kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner samt puljeinstitutioner) i form af løn- og pensionsudgifter og relaterede udgifter i form af overhead (husleje, it, kompetenceudvikling mv.) samt til udgifter i tilknytning til de revisionspåtegnede regnskaber.
• Puljemidlerne kan ikke anvendes til ansættelser i privatinstitutioner og private pasningsordninger.
• Det er en tilskudsbetingelse, at det tildelte tilskud kommer oven i det vedtagne budget for 2020 på dagtilbudsområdet.
• Der stilles krav om revisorpåtegnet regnskab for kommunernes anvendelse af midlerne, hvor det dokumenteres, at kommunerne har anvendt tilskuddet i overensstemmelse med formålene.

I det nedenstående skitseres et forslag til udmøntning af midlerne på baggrund af drøftelserne på Børne- og Uddannelsesudvalgets møde 11. marts 2020.

Varigt løft i normeringer

Forvaltningen foreslår at der uddeles midler til varige løft i normeringer. Det sker på følgende to måder:

1. Øgede grundnormeringer og socioøkonomiske tildelinger:

Ca. 5,3 mio. kr. foreslås tilført institutionerne på dels grundnormering til disponering decentralt på den enkelte institution og dels som en øget tildeling til udsatte børn gennem den socioøkonomiske pulje. De 5,3 mio. kr. svarer til en helårsvirkning på 8 mio. kr., hvilket tilfører området ca. 19 fuldtidspædagog-stillinger. De 5,3 mio. kr. fordeles forholdsmæssigt via grundnormering og socioøkonomisk pulje, så forholdet mellem de to beløb bevares uændret. I praksis fordeles midlerne med ca. 5 mio. kr. til grundnormering og ca. 0,3 mio. kr. til socioøkonomi. Institutionerne kan efterfølgende selv disponere midlerne ift. bedre normering, højere grad af vikardækning, udvidet åbningstid eller andet.

2. Attraktivitet i dagtilbud i udfordrede boligområder:

Der forslås afsat 0,145 mio. kr. til et varigt løft til Pinjevejens Børnehus samt Nordstjernen som beskrevet i sagen om Attraktivitet i dagtilbud i udfordrede boligområder fra Børne- og Uddannelsesudvalgets møde 11. marts 2020.

Konkrete normeringsløft i 2020

Forvaltningen foreslår desuden at 2,7 mio. kr. udmøntet via nedenstående tre tiltag i 2020.

Seks institutioner løftes særligt:

Nogle institutioner i Kolding Kommune er inden for de seneste år blevet ramt af et uheldigt sammenfald af langtidssygemeldinger, lederskifte m.v. og har derfor oparbejdet et betydeligt underskud. Dette underskud vil efter reglerne skulle afdrages over de kommende år, med lavere normering til følge. Ved at allokere en del af midlerne til disse institutioner vil undgår man, at de gennem en årrække skal køre med lavere normering end de øvrige institutioner i kommunen.

1. Seks institutioner har med udgangen af 2019 samlet opbygget et underskud på 6,5 mio. kr. Principielt bør det afdrages over de kommende tre år, svarende til, at de fem institutioner samlet skal reducere lønudgiften med ca. 2,2 mio. kr. Den præcise fordeling på institutionerne fremlægges på mødet.

Det foreslås, at der afsættes en pulje på ca. 1,7 mio. kr. til disse seks institutioner med henblik på, at deres afdrag i 2020 kan ske uden en betydelig reduktion i normeringerne. Det vil således være tre fjerdedele af institutionernes afdrag, der kan dækkes med puljen, svarende til at der i 2020 vil kunne være 4 fuldtidspædagoger mere på de seks institutioner i 2020.

2. Attraktivitet i dagtilbud i udfordrede boligområder:

Tilsvarende ovenfor foreslås 0,25 mio. kr. udmøntet til engangsudgifter ved Pinjevejens Børnehus og Nordstjernen i forbindelse med indsatsen om attraktivitet i dagtilbud i udfordrede boligområder.

3. Indsats i forhold til udsatte boligområder:

Børnehaven Tusindfryd forventes at have et markant og konstant dalende børnetal som konsekvens af lov om bedre fordeling. Det forventes at betyde, at institutionsgrundlaget ikke er til stede fra 2021. Personalet på Tusindfryd har over en årrække oparbejdet kompetencer i forhold til at tage sig af udsatte børn fra området, men disse børn vil fremadrettet blive fordelt på forskellige institutioner i Kolding Midtby.

Det foreslås derfor, at der reserveres en pulje på 0,75 mio. kr. til at sikre en ekstra indsats på de institutioner, der modtager en større gruppe af disse børn.

Revision på anvendelsen af finanslovsmidlerne:

Det er et krav for modtagelsen af midlerne, at der foretages en revision af at midlerne er anvendt som foreskrevet. I orienteringsskrivelsen vedrørende midlerne, fremgår det eksplicit at udgiften til revision kan finansieres af de modtagne midler. Den endelige udgift vedrørende revision kendes ikke på nuværende tidspunkt, men det foreslås at der reserveres midler til dette.

* Beløbet afventer tilbagemelding fra revisionen.

Som følge af, at Børne- og uddannelsesudvalgets møder typisk er placeret anden uge i måneden, er det ofte ikke muligt, at trække seneste måneds forbrugstal inden dagsordenen til udvalgsmødet skal udsendes. For at sikre tid til en dybere opfølgning på tallene, samt at udvalget har mulighed for at gennemlæse dagsordenen, er afrapporteringspraksis ændret således, at der afrapporteres på forbrugstal for forrige måned kombineret med den viden, der opstår gennem dialogen mellem økonomiområdet og de decentrale enheder i forbindelse med det månedlige ledelsestilsyn. Dette suppleres med et bilag med den seneste måneds forbrugsprocent i ukommenteret version, således at der også er mulighed for at spørge ind til disse på udvalgsmødet.

Coronapandemi

Den nuværende nedlukning af det offentlige Danmark som følge af Coronapandemien vil betyde både mindre udgifter på nogle områder og, nok især, merudgifter på andre områder set i forhold til det kendte udgiftsniveau. Størrelsen herpå og den eventuelle finansiering er endnu uafklarede men udviklingen følges tæt i det omfang, det er muligt.

Børnepasningspolitik

For børnepasningspolitik er forbrugsprocenten ultimo februar 2020 vedrørende serviceudgifter 15,0 % mod 16,5 % sidste år. Over året forventes det vedtagne budget overholdt. Samtidigt skal bemærkes at udskudte udgifter fra 2019, alt andet lige, vil reducere institutionernes forventelige overskud i 2020.

1) Indeholder indtægter fra forældrebetaling, hvorfor nettobeløbet fremstår lavt. Af samme grund er forbrugsprocenten på området ikke sammenlignelig med øvrige områder.  

Fælles formål

Budgettet for fælles formål ventes på nuværende tidspunkt at holde.

Forbrugsprocenten er lav pr. februar måned, idet en del midler først senere på året flyttes til øvrige områder, fx afregning med PPR, IT og rengøring.

Private pasningsordninger og private institutioner ligger relativt lavt for perioden, idet der er færre indskrevne børn i især de private pasningsordninger end budgetteret. Ved en ren tolvtedelsberegning svarer to måneder således til 16,67%.

Dagplejen

Dagplejen er reduceret pga. forventet faldende antal indskrevne børn i budget 2020. Dagplejen er i gang med at tilpasse antallet af dagplejere, men effekten af denne kommer først senere pga. opsigelsesperioder mv.

Dagplejen overfører et merforbrug på ca. 1 mio. kr. fra 2019 til 2020. Som følge af ovenstående forventes det ikke, at dette merforbrug kan nedbringes i år.

Området følges tæt, og et eventuelt merforbrug vil blive imødegået med tilbageholdenhed på andre områder.

Daginstitutioner

Daginstitutionerne forventer samlet set at overholde budgettet for 2020. De første måneder af året er præget af mange børn i institutionerne, inden glidende overgang går i gang. Det ses dog ikke på forbrugsprocenten, som ligger fint for perioden.

Daginstitutionerne har som følge af den økonomiske situation i 2019 øget overførslen til 2020, blandt andet gennem udskydelse af indkøb og renoveringer m.v. Det forventes derfor, at overførslen til 2021 vil være lavere.

Specialområdet - særlige tilbud

Det forventes på nuværende tidspunkt, at budgettet overholdes. Forbrugsprocenten for perioden ligger relativt lavt, men det skyldes at der er flere større afregninger med øvrige områder der først sker senere på året. Området er derudover meget påvirkelig er dyre enkeltsager, og området følges derfor tæt, da en uforudset udvikling hurtig kan påvirke resultatet.

Uddannelsespolitik

For uddannelsespolitik er forbrugsprocenten ultimo februar 2020 vedrørende serviceudgifter 14,9% mod 14,8% sidste år. Den lidt højere forbrugsprocent skal ses i sammenhæng med, at størstedelen af besparelserne der blev vedtaget på området i budget 2020 først udmøntes fra skoleåret 20/21. Det forventes, at budgettet for år 2020 overholdes. Det skal bemærkes, at udskudte udgifter fra 2019, forventes at reducere de decentrale enheders forventelige overskud i 2020.

Fælles formål

De i forbindelse med budget 2020 vedtagne besparelser, vedr. skoler, er rent teknisk placeret under fælles formål, hvorfor forbrugsprocenten er højere end sidste år. Besparelserne udmøntes i økonomisystemet i forbindelse med budgetlægningen af kommende skoleår, og får effekt pr. 1. aug. 2020.

Frie grundskoler og efterskoler

Udgiften til frie grundskoler og efterskoler bogføres en gang årligt i august måned. Udgiften på 331.000 i februar md. vedrører ekstraordinært kommunalt tilskud til efterskoleophold. 

Skoler og SFO’er incl. evt. specialtilbud

Forbrugsprocenten under skoler og SFO’er ligger lidt lavere end sidste år, hvilket primært skyldes at besparelserne for 2020 udmøntes i forbindelse med budgettilpasningen for skoleåret 2020/21.

Skolerne har som følge af den økonomiske situation i 2019 øget overførslen til 2020, blandt andet gennem udskydelse af indkøb og renoveringer m.v. Det forventes derfor, at overførslen til 2021 vil være lavere.

Specialskoler

Forbrugsprocenten under specialskoler ligger lidt lavere end sidste år, hvilket primært skyldes at besparelserne for 2020 udmøntes i forbindelse med budgettilpasningen for skoleåret 2020/21.

Specialundervisningsområdet er under pres i forhold til tilgang af elever til området. Det kræver derfor, at beslutningerne vedrørende omprioritering fra budget 2020 implementeres, for at budgettet fremadrettet kan holdes. Der forventes pt. en merudgift på 3,3 mio. kr. i 2020 svarende til 8 mio. kr. for hele skoleåret 20/21.   Merforbrug vil blive finansieret inden for den samlede ramme på Uddannelsespolitik.

Ungeenhed

Tilbageholdenheden i 2019 smitter af på resultatet for januar og februar med en lavere forbrugsprocent end sidste år. Der er et opmærksomhedspunkt vedrørende visitationen for STU elever til kommende skoleår. Dette vil være afklaret primo april. På baggrund af de foreløbige opgørelser forventes visitationen ikke at medføre en budgetudfordring. Skulle det alligevel være tilfældet, vil der blive foretaget korrigerende tiltag på området. Budgettet forventes derfor at blive overholdt. 

Institutionerne på området har som følge af den økonomiske situation i 2019 øget overførslen til 2020, blandt andet gennem udskydelse af indkøb og renoveringer m.v. Det forventes derfor, at overførslen til 2021 vil være lavere.

Tværgående enhed for læring

Forbrugsprocenten ligger højt for tværgående enhed for læring. Årsagen hertil er, at en del større udgifter på Pædagogiske Center betales én gang om året, og at en forskydning af betalingen dermed vil påvirke forbrugsprocenten. Derudover konteres lejeindtægterne for Dyrehavebygningerne først senere på året.

Forventningerne for området er at budgettet bliver overholdt.

Det fremgår af Kolding Kommunes Regulativ om Vederlag og godtgørelse til Byrådets

medlemmer, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af

andre kommunale hverv, når deltagelsen sker efter anmodning fra Byrådet eller fra Byrådets

udvalg på grundlag af en protokolleret beslutning. Som eksempler på andre kommunale hverv

kan bl.a. nævnes:

• Forelæggelse af sag for statslig myndighed
• Deltagelse i forhandling med andre kommuner
• Besigtigelse i en bestemt sag
• Deltagelse i borgermøder
• Venskabsbybesøg

Beslutning i forbindelse med dette dagsordenspunkt har alene det formål, at tilvejebringe

dokumentation for de af udvalgets medlemmer, der får udbetalt erstatning for tabt

arbejdsfortjeneste. Beslutningen, herunder oplistning på oversigten, er således ikke udtryk for

tilmelding til aktiviteten.

Der er indkommet følgende aktiviteter til drøftelse:

• Politisk møde med KL’s Børne- og Undervisningsudvalg den 5. november 2020 på Frederiksberg. Arrangementet er flyttet fra den 28. april 2020 pga. Covid-19.