Dagsorden

Daginstitutionen Kildemosen blev taget i brug i januar 2020. Kildemosen er Kolding Kommunes største daginstitution med plads op til 96 vuggestuebørn og 176 børnehavebørn. Oprindeligt var det planen, at Børne- og Uddannelsesudvalget skulle besøge Kildemosen i foråret 2020. Dengang kom corona i vejen for planerne, men nu genoptages de, og udvalget vises rundt i Kildemosen. Under besøget fortæller institutionsleder Vibeke Mortensen om dagligdagen i institutionen.

Det nære i det store

”Det nære i det store” var et gennemgående princip ved bygning og etablering af Kildemosen. Institutionen er således inddelt i mindre klynger med 60 børn i hver, og hver vuggestueafdeling har for eksempel sin egen lille legeplads. Hverdagen i Koldings største daginstitution er dermed præget af ro, overskuelighed og tydelige tilhørsforhold for børnene.

Byggeriet understøtter arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan i forhold til, at der i byggeri og indretning er skabt mulighed for at etablere foranderlige læringsmiljøer.

Kolding Kommunes dagtilbud har fra 2016 – 2020 deltaget i forsknings- og udviklingsprojektet ”Program for læringsledelse – dagtilbud”. Projektets overordnede mål var at skabe dagtilbud af høj kvalitet. Børne- og Uddannelsesudvalget er senest orienteret om Program for læringsledelse i Kvalitetsrapport for dagtilbud på mødet d. 9. juni 2021 og i Læringsrapport for dagtilbud, der blev præsenteret for udvalget på mødet d. 19. august 2020.

Projektet ”Læringsledelse - dagtilbud fra 2021-2025” har børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse som målsætning. Der arbejdes med kompetenceudvikling, hvor den giver størst mulig effekt jf. nyeste forskning.

Læringsledelse drejer sig om børnene og bygger på data. Børnene inddrages aktivt, og der arbejdes videre på baggrund af deres svar. F.eks. arbejdes der med børns trivsel ved, at alle 4-6-årige børn skal svare på en række spørgsmål:

• Glæder du dig til at komme i børnehave hver dag?
• Har du en ven i børnehaven?
• Bliver du drillet i børnehaven?
• Lytter de voksne til, hvad du siger?

Herudfra får man en kraftig indikator på, hvordan det står til med børnenes trivsel.

Hvis 17 ud af 20 børn ser ud til at trives godt eller rigtig godt, kan man tænke, at det ser fint ud. Men der er jo tre børn, som ikke trives, og det giver grund til at grave dybere ned i data. Måske viser det sig, at det især er drenge, der ikke trives, og at der er behov for en forbedring på det punkt, måske i form af ny viden eller kompetenceudvikling til medarbejderne.

Ovenstående eksempel viser, hvordan læringsledelse helt grundlæggende bygger på data, der hentes fra børnene og deres forældre og deres udsagn og oplevelser. Dermed arbejder Børneområdet gennem læringsledelse med Borgerens Centrum og med Kolding Kommunes vision ”Vi designer livet” samtidig med, at der arbejdes med kompetenceudvikling hos medarbejderne.

Ambitionen i læringsledelse er at udvikle de fagprofessionelles ståsted. Det sker ud fra viden om, at dygtige professionelle kan flytte børn mere i forhold til deres udvikling, trivsel og læring. Der er tale om systematisk og langsigtet kompetenceudvikling af børneområdet. Netop det langsigtede perspektiv er unikt og bidrager til at fastholde den høje kvalitet i dagtilbud i Kolding Kommune.

Kompetenceudvikling i ”læringsledelse – dagtilbud” er forankret på mange niveauer, både hos medarbejdere og ledere, i forvaltningen. I alt uddannes ca. 1100 ansatte som led i projektet. Det sker for at sikre, at kompetenceudviklingen lever i organisationen, blandt medarbejderne og i børnenes hverdag. Forvaltningens rolle er at koordinere og facilitere denne praksisnære udrulning af kompetenceudviklingen. Projektet afholdes inden for børneområdets eksisterende ramme.

Børne- og Uddannelsesudvalget får i sagen her indblik i de centrale elementer i det arbejde og den udvikling, børn og forældre vil møde i hverdagen i dagtilbud de kommende fire år. Projektet præsenteres på mødet af pædagogisk konsulent Lisbeth Andsager Madsen og leder af Børnehuset Ved Åen Charlotte Neess Juhl Hansen.

Kompetenceudvikling på alle niveauer og på tværs af organisationen

Sammenhæng og samarbejde omkring kerneopgaven på alle niveauer af det kommunale dagtilbudssystem og mellem niveauerne er central for, at dagtilbud samlet lykkes med kompetenceudviklingen. Derfor involveres børn, forældre, ledere, medarbejdere og forvaltning.

I dagtilbud sker samarbejdet både i det enkelte dagtilbud og på tværs af dagtilbud. Det sker via dialog om god, pædagogisk praksis og læringsmiljøer af høj kvalitet for alle børn. Dagtilbuddets ledelse og forvaltningen understøtter dialog- og samarbejdskulturen.

Sammenhæng og samarbejde understøttes af fire netværk:

• Netværk 1 er observationsværktøjet Kvalitet I Dagtilbud og Skole (KIDS), som medarbejdere og ledere certificeres til at arbejde med i praksis. Målet er at skabe læringsmiljøer af høj kvalitet for alle børn.
• Netværk 2 er Vi lærer sammen (VLS), der handler om kompetencer i den pædagogiske praksis til at understøtte alle børns sprog, matematiske opmærksomhed, følelsesmæssige udvikling og sociale relationer. Alle medarbejdere og ledere uddannes i VLS.
• Netværk 3 arbejder med pædagogisk analyse, dvs. den ledelsesmæssige opgave med at understøtte, implementere og forankre et udvalgt forbedringsområde i eget dagtilbud.
• I Netværk 4 samarbejder dagplejens ledelse og konsulenter om udvikling af kvalitet i dagplejen. Fokus vil være analyse af data fra eget dagplejeområde, samt dagplejernes arbejde med kompetencepakken Voksen – barn kommunikation og relation.  

Kvalitetsnetværkene er påbegyndt fra midt august 2021.

Kompetenceudviklingen er forankret i et stærkt samarbejde på tværs af organisationen, hvor medarbejdere fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og det specialpædagogiske team deltager.

Direkte omsætning fra viden til praksis

Kompetenceudviklingen sker i forløb på alle niveauer til alle medarbejdere, ledere og forvaltning. Det understøtter, at børn og forældre møder indsigt og viden på tværs af alle niveauer. Samtidig har projektet fokus på, at læring og forandring sker i praksisfeltet, dvs. i dagtilbuddenes hverdag, så læring omsættes direkte til praksis og bliver mærkbar i børnenes hverdag i dagtilbud.

Brug af data og forskningsbaseret viden

Projektet bruger data og forskningsbaseret viden på to plan, nemlig med:

a) fokus på arbejdet med børns læring og trivsel, og

b) fokus på egen og fælles pædagogisk praksis.

Der arbejdes f.eks. målrettet med de data, dagtilbud har om det enkelte barn eller den enkelte gruppe af børn. Derved kan dagtilbuddet iværksætte tiltag for at understøtte barnets/børnenes udvikling, læring og trivsel.

I efteråret 2021 (fra uge 38-42) skal alle dagtilbud gennemføre en kortlægning af læringsmiljøet gennem spørgeskemaer, der både henvender sig til børn, forældre, ledere og medarbejdere samt gennem observation. Læringsmiljøet kortlægges, så både forvaltningen og den enkelte institution får et datagrundlag for udviklingsstrategier. Det giver også mulighed for at evaluere effekten af de valgte indsatser.

Forankring i forskergruppe

Læringsledelse – dagtilbud er tilknyttet en fast stab fra Aalborg Universitet (AAU). Denne faste stab er gennemgående i forhold til projektets gennemførelse og aktiviteter. Projektet ledes af studielektor Line Skov Hansen og har professor Charlotte Ringsmose som forskningsleder. Andre forskere fra AAU bidrager også ift. indhold og indsatser.

Ligeledes samarbejder Børneområdet med forskere fra Århus Universitet. Det er sprogforsker og professor Dorthe Bleses og forskningskonsulent Nynne Thorup Horn, der står bag det ene af vores kvalitetsnetværk, Vi lærer sammen. Alle forskere er højaktuelle inden for dagtilbudsforskning og er i år alle repræsenteret på årets landsdækkende dagtilbudskonference.

Børne- og Uddannelsesudvalget godkendte på udvalgsmødet i juni 2021 et nyt fælles børne- og ungesyn med hovedoverskriften Alle børn og unge gør det bedste, de kan. Børne- og ungesynet vil være fælles for alle medarbejdere i Kolding Kommune, der møder og arbejder med børn og unge i alderen 0-25 år.

Vi ved og anerkender, at der allerede i dag arbejdes ud fra nogle fælles pædagogiske principper og retningslinjer mange steder i organisationen. I mange institutioner, på skoler og på enheder på ungeområdet er det en naturlig del af ledernes og medarbejdes daglige og faglige arbejde løbende at reflektere over, hvordan de møder børnene og de unge på en understøttende måde, der tager hensyn til deres forskellige behov og forudsætninger.

Det nye fælles børne- og ungesyn er en støtte ind i dette løbende arbejde, fordi der nu er et fælles syn at tage udgangspunkt i ude på de lokale enheder. Det handler for mange ledere og medarbejdere derfor om at fortsætte det gode arbejde, men nu med udgangspunkt i det fælles børne- og ungesyn.

Udvalget pålagde i samme ombæring forvaltningen at udarbejde et forslag til en flerårig plan for implementeringen af det nye fælles børne- og ungesyn. Dette imødekommes i indeværende sag, hvor Børne- og Uddannelsesudvalget præsenteres for to sammenhængende implementeringsrammer: 

1. Fælles kommunal implementeringsramme, der fokuserer på den tværgående implementering af børne- og ungesynet i Kolding Kommune
2. Implementeringsramme BUAF, der specifikt fokuserer på implementeringen af børne- og ungesynet i Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen (BUAF) inkl. de lokale enheder.

I det nedenstående opridses hovedpunkterne i hver af de to implementeringsrammer, mens det fulde indhold fremgår af sagens to bilag: Fælles implementeringsramme, Kolding Kommune og Implementeringsramme, BUAF.

Fælles implementeringsramme – Kolding Kommune

Den fælles kommunale implementeringsramme fokuserer på de elementer i implementeringen, som vil være fælles på tværs af alle fagområder i Kolding Kommune, hvor medarbejderne møder børn og unge. Implementeringsrammen har til formål at sikre et bredt kendskab og en fælles forståelse af det nye børne- og ungesyn og udgør et fælles afsæt for implementeringen, der samtidig giver plads til, at de enkelte fagområder kan sætte deres lokale præg på implementeringen og arbejdet med børne- og ungesynet.

Selve implementeringen foregår over to år fra 2022-2023 og består af to etaper:

1) fælles kick-off

2) lokal implementering på de enkelte fagområder suppleret med løbende fælles timeouts, hvor der erfaringsopsamles og videndeles på tværs. 

Implementeringsramme, BUAF

Implementeringsrammen fokuserer specifikt på implementeringen af børne- og ungesynet i BUAF. Formålet er samstemmende med formålet for den fælles kommunale implementeringsramme men med den tilføjelse, at børne- og ungesynet bliver en del af den daglige og faglige praksis blandt medarbejdere på børne-, skole og ungeområdet, dvs. både i forvaltningen og ude på de lokale daginstitutioner, skoler og enheder på ungeområdet.

Implementeringsrammen for BUAF tager helt naturligt afsæt i elementerne i den fælles kommunale implementering. Derudover er der tilføjet følgende to elementer:

1) behovsafdækning for at konkretisere hvad implementeringen af børne- og ungesynet kræver, og hvilke ressourcer der er behov for i BUAF for at opnå en succesfuld implementering, og

2) lokale timeouts, som anvendes til erfaringsopsamling og videndeling i BUAF på tværs af børne-, skole- og ungeområdet.

Implementeringsrammen skitserer samtidig, hvordan den forestående implementering i BUAF understøttes ressourcemæssigt og økonomisk.

Anja Krag Boysen og Line Scott Bjerre, der er projektledere på projektet, deltager på mødet med et oplæg om rammerne for implementeringen.

Børne- og Uddannelsesudvalget har vedtaget fire politiske ambitioner, der skal understøtte, at alle børn og unge har de bedste forudsætninger for at trives, lære og klare sig godt i livet.

De forebyggende indsatser er en vigtig forudsætning for at opfylde de fire politiske ambitioner. Særligt er det et vigtigt element i den første ambition om lige muligheder.

Lige muligheder

Det er vigtigt, at alle børn og unge har lige muligheder for at trives og udvikle sig uanset social baggrund, da ikke alle børn og unge har de samme forudsætninger for at kunne klare sig godt i livet. For at sikre lige muligheder til alle børn og unge vil vi:

•         Arbejde målrettet på, at alle børn og unge bliver så dygtige, som de kan.

•         Have tidlige, opsøgende og forebyggende indsatser.

•         Arbejde systematisk med at skabe sammenhæng i overgange og indsatser i børn og unges liv – på tværs af institutioner, forvaltninger m.m.

•         Videreudvikle skoler og dagtilbud med stor rummelighed og mangfoldighed, der imødekommer børn og unges forskellige kompetencer og vilkår.

Ikke alle børn og unge har de samme forudsætninger for at klare sig godt i livet. Kommunen tilbyder derfor forskellige forebyggende indsatser og tilbud, som skal støtte og hjælpe både barnet og familien. Ved at sætte ind på så tidligt et tidspunkt som muligt, sikres børnenes og de unges fortsatte udvikling og trivsel. Derudover forebygger disse tilbud risikoen for mere vidtgående indsatser og reducerer behovet for specialiserede socialindsatser, fordi børnene tidligt opnår en bedre mestring, så livet også på længere sigt bedre mestres.

Med det formål at give udvalget et overblik over tilbuddene, målgrupper og indsatsområder, f.eks. trivsel, læsning, psykiske vanskeligheder m.v., forelægges udvalget på dette møde oversigten over forebyggende tilbud til børn og unge og drøfter fokuspunkter for arbejdet med tidlige og forbyggende indsatser sat i relation til de politiske mål og ambitioner, som udvalget tidligere har besluttet. På den måde kan der skabes syn for det, der allerede er udstukket, og som understøtter den politiske retning til gavn for børnene og deres voksne.  

Om listen

Oversigten over forebyggende indsatser og trivselsindsatser er udarbejdet i et samarbejde med kommunens øvrige forvaltninger. Listen er udarbejdet med det formål at få et samlet overblik over kommunens forebyggende tilbud til børn og uge og samtidig at give kommunens fagprofessionelle medarbejdere et redskab, der kan bruges til vejledning af familier om mulige konkrete tilbud.

Ansvaret for listen er placeret i det tværgående Program for Børn- og Familier, som blandt andet bruger oversigten til at drøfte indsatser på tværs, nye behov, prioriteringer m.v.

Listen over forbyggende og tidlige indsatser er mangfoldig og forskelligartet. Tilbuddene er således målrettet forskellige aldersgrupper og retter sig både mod børn og unge med specifikke vanskeligheder og børn og unge, der forbigående har brug for et særligt tilbud. Nogle tilbud har frit optag, mens andre kræver visitation, ligesom varighed og omfang af tilbuddene er forskellige.

Fokuspunkter til drøftelse

”Lige muligheder” og ”Læring og trivsel” er to af ambitionerne i de politiske ambitioner, som Børne- og Uddannelsesudvalget har vedtaget vedr. alle børn og unge i Kolding.

Kommunen tilbyder i dag mange forskellige forebyggende og tidlige indsatser målrettet børn, unge og forældre, som understøtter den politiske ambition om lige muligheder for alle børn og unge.

Børne- og Uddannelsesudvalget har således afsat ekstra midler til en udvidet AKT-indsats, som skal understøtte de fagprofessionelle i arbejdet med børnene, ligesom indsatser i regi af ”en god skole for alle” også understøtter arbejdet med at give lige muligheder for alle børn. 

Udvalget kan på mødet drøfte perspektiver og fokuspunkter i forhold til nuværende og evt. kommende indsatser.

Rockwoolfondens interventionsenhed har udviklet og designet indsatsen Back In Business, hvor øget brug af erhvervspraktik er omdrejningspunktet for at støtte unges vej videre i uddannelses- og arbejdslivet. Projektet er en designindsats, som løbende videreudvikles, spredes og re-designes.  I tiltaget integreres erhvervspraktikkerne i elevernes læring og skolegang, dvs. at eleverne oftere er i erhvervspraktik end ved den normale erhvervspraktik af en uges varighed.

Centralt i Back in Business står muligheden for virksomhedstilknytning. Gennem tilknytning til virksomheder får eleverne erfaringer med verden uden for skolens mure. Her får de et lærested, hvor der er mulighed for at afprøve, udforske og danne relationer med flere voksne og ældre unge, og de får adgang til oplevelser, hvor de føler sig kompetente og oplever, at de kan bidrage meningsfuldt.

Indsatsen understøtter visionerne i Ungepolitikken, og Børne- og Uddannelsesudvalgets beslutning om obligatorisk erhvervspraktik i ottende klasse på alle folkeskoler. Beslutningen om obligatorisk erhvervspraktik støttes af flere understøttende tiltag, f.eks. Praktikportalen i samarbejde med Business Kolding, ansættelsen af en erhvervspraktikkoordinator og gode virksomhedssamarbejder. Back in Business er en indsats, som støtter arbejdet med erhvervspraktik i folkeskolen og virksomhedssamarbejde.  

Et Back in Business forløb begynder med, at eleverne kommer i op til tre ugers erhvervspraktik i hver deres virksomhed. Når eleverne vender tilbage til skolen, udvikles og afprøves sammen med elever og skoleledelser forskellige formater for, hvordan eleverne fortsat kan få erfaringer og relationer i virksomheder. Det kunne f.eks. være gennem tilknytning til virksomheden en dag om ugen, nye praktikker i andre virksomheder, fritidsjob eller andet. Erhvervspraktikforløbene designes derved til den enkelte elev, skole og virksomhed.

Back in Business i Kolding

Rockwoolfondens Interventionsenhed og Ungecentret i Kolding har drøftet, hvordan et partnerskab om Back in Business i Kolding Kommune kunne se ud med et særligt fokus på i fællesskab at undersøge og afprøve indsatsen Back in Business i Kolding.

Formålet med Back in Business i Kolding er at undersøge, om et udskolingstilbud med øget tilknytning til arbejdsmarkedet og med forpligtende ungefællesskaber kan skabe gode livsbaner for unge, så de i højere grad opnår tilknytning til arbejdsmarked og uddannelse efter grundskolen. Back in Business giver elever i 8. klasse mulighed for at gøre sig nye og forskellige erfaringer, for at skabe relationer og for at have indflydelse på de rammer, de indgår i.

Igennem tilknytning til virksomheder, som er en del af elevernes skolegang, udvider Back in Business elevenes horisont mod den verden, de skal agere i. Eleverne får mulighed for at få flere praktikforløb uden for skolen, som en del af deres udskoling. Praktikforløbene tilrettes den enkelte unges behov. Samtidig får de unge adgang til fællesskaber med andre unge, der også er med i Back in Business.

Partnerskab mellem Rockwoolfondens Interventionsenhed og Kolding Kommune

Rockwoolfondens Interventionsenhed og Ungecentret i Kolding Kommune ønsker at indgå i et partnerskab for skoleårene 2021/2022 og 2022/2023 om at udvikle og afprøve udskolingsindsatsen Back in Business i lille skala på to skoler med henblik på efterfølgende implementering af indsatsen i hele Kolding Kommune, hvis indsatsen viser sig lovende.

Partnerskabet vil særligt videreudvikle fire elementer af Back in Business:

1) afprøvning af model for virksomhed samarbejde

2) afprøvning af koncept for ungdomsfællesskaber

3) udvikling af koncept for skoleledernes deltagelse i Back in Business og

4) udvikling og afprøvning af koncept for partnerskab mellem Kolding Kommune og Back in Business.

Ansøgning til Rockwoolfondens bestyrelse

I partnerskab mellem Rockwoolfondens Interventionsenhed og Ungecentret ansøges Rockwoolfondens bestyrelse om 850.000 kr. over en toårig periode til brug for frikøb af medarbejder i Kolding og understøttende materialer. Herefter forventes Back in Business at være indkørt i Kolding Kommune med de nødvendige understøttende funktioner, hvorved Kolding kan varetage funktionen uden yderligere tilførte eksterne midler.

Såfremt udvalget giver mandat til ansøgningen, og denne tilgodeses af bestyrelsen i Rockwool, vil repræsentanter fra Rockwoolfondens Interventionsenhed, skolechefen og ungechefen præsentere Back in Business for både Børne- og Uddannelsesudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget i oktober 2021.

Ungechef Søren Bork Hansen uddyber på mødet baggrunden for ansøgningen.

Børne- og Uddannelsesudvalget besluttede på mødet d. 14. april 2021 at kompensere skoler og dagtilbud, som har været særligt hårdt ramt af merudgifter til corona som følge af eksempelvis omfanget af coronarelateret fravær hos personalet, uens fremmøde af børn eller fysiske rammer, der vanskeliggør gruppeinddeling.

Samlet set for de to områder er der tale om relativt begrænsede beløb ud af den samlede decentrale økonomi ved skolerne og daginstitutionerne på henholdsvis 660 mio. kr. på skolerne og 311 mio. kr. på daginstitutionerne, men for de enheder, der var hårdt ramt, udgjorde det en reel udfordring.

I budgetforliget fra juni 2021 blev der afsat 3,3 mio. kr. til Uddannelsesområdet og 1,5 mio. kr. til Børnepasningsområdet til at dække coronarelaterede merudgifter. Disse midler har Børne- og Uddannelsesudvalget besluttet at afsætte til at dække ovenstående.

I forlængelse af mødet i april 2021 blev der skrevet ud til alle skoler og dagtilbud, således at de enheder, der havde oplevet særligt høje merudgifter til corona i 2020 kunne bede om et møde, hvor niveauet kunne opgøres.

Udgifterne til corona er løbende blevet registreret i økonomisystemet, men de afledte mindreudgifter som følge af eksempelvis reduceret sygefravær eller nedlukning kan ikke på samme måde opgøres direkte i systemerne. På møderne var der derfor fokus på, hvor enhederne havde oplevet mindreudgifter som følge af coronasituationen, der derfor ville skulle modregnes i de opgjorte merudgifter. De primære emner, der gik igen de fleste steder, var:

• Sygedagpengerefusion for coronarelateret fravær.
• Reducerede vikarudgifter som følge af lavere korttidssygdom.
• Mindreforbrug til eksempelvis aktiviteter og fødevarer på grund af nedlukning.
• Mindreforbrug til personalerelaterede udgifter og uddannelse som følge af nedlukning.

På baggrund af møderne blev der opgjort en kompensation på henholdsvis 1,3 mio. kr. fordelt på fire skoler og 0,6 mio. kr. fordelt på ni dagtilbud.

Status på 2021

Der er nu også gennemført møder omkring 2021 ud fra en forventning om, at udgiftsniveauet i andet halvår vil være begrænset.

I forhold til opgørelsen af 2020 har mindreudgifterne i 2021 primært vedrørt sygedagpenge og lavere korttidsfravær, da der ikke på samme måde har været tale om nedlukninger i 2021.

På baggrund af møderne er der opgjort en kompensation på henholdsvis 0,7 mio. kr. fordelt på fire skoler og 1,1 mio. kr. fordelt på seks dagtilbud.

Samlet overblik

På Skoleområdet er den samlede opgjorte kompensation på 2 mio. kr. fordelt på i alt seks skoler. Der resterer dermed 1,3 mio. kr. af de midler, Byrådet afsatte til dækning af coronarelaterede udgifter på skoleområdet.

På Børneområdet er den samlede opgjorte kompensation på 1,8 mio. kr. fordelt på i alt 13 dagtilbud. Der er dermed behov for 0,3 mio. kr. mere, end der blev afsat ved forliget.

Forslag til udmøntning

Ud over de opgjorte kompensationer til de nævnte enheder foreslås det, at de resterende 1,3 mio. kr. på Skoleområdet fordeles ligeligt mellem de enheder, der ikke har fået andel i kompensationen.

På Børneområdet foreslås, at det resterende beløb på 0,3 mio. kr. finansieres af opsparede midler.

Månedsopfølgningen er foretaget på baggrund af forbrugstal for juli måned 2021.

Forbrugstal for august måned 2021 er vedhæftet som bilag. 

Børnepasningspolitik

For Børnepasningspolitik er forbrugsprocenten ultimo juli 2021 på 54,7%, hvilket er under niveauet for sidste år. Det lavere niveau skyldes primært overførslen fra 2020 på 15,142 mio. kr., samt merindtægt på forældrebetalingen og lavere forbrug på fripladser og søskenderabat. Institutionerne oplever fortsat lang leveringstid på indkøb og ventetid på håndværkere til de projekter, de vil igangsætte for de opsparede midler, og forventer derfor at øge opsparingen til 2022.

Der forventes en overførsel på 18,0 mio. kr. til 2022, fordelt på:

• 7,8 mio. kr. på decentrale enheder, svarende til 1,8 procent af budgetterne
• 2,5 mio. kr. til budgetværn i forhold til ændring i børnetal i forhold til befolkningsprognose.
• 1,2 mio. kr. reserveret til udsving i udgift til specialtilbud og mellemkommunale børn
• 3,0 mio. kr. i merindtægt på forældrebetalingen som følge af flere betalende børn i dagplejen end budgetteret og flere indmeldte børn i kommunale institutioner. Beløbet opstår som følge af, at der kommer betaling fra flere forældre end forudsat.
• 3,5 mio. kr. i mindreudgifter på fripladser og søskenderabat som følge af lavere forbrug på friplads i dagplejen, samt lavere forbrug end budgetteret til friplads og søskenderabat til forældrebetalt frokostordning.

* Indeholder indtægter fra forældrebetaling, hvorfor nettobeløbet fremstår lavt. Af samme grund er forbrugsprocenten på området ikke sammenlignelig med øvrige områder. 

Fælles formål

Under fælles formål er udgifter på tværs af området og også indtægter fra forældrebetalingen samt udgifter til fripladser og søskenderabat, tilskud til private pasningsordninger og privatinstitutioner samt eksterne projekter. Forbrugsprocenten på området er derfor ikke sammenlignelig med andre områder, blandt andet fordi forældrebetalingen ikke er jævnt fordelt over året grundet udsving i børnetal samt betalingsfri i juli.

Der ligger flere puljer under fælles formål, som løbende hen over året bliver udkonteret og omplaceret, ligesom større udgifter til forsikringer, IT m.v. falder sidst på året. Børns glidende overgang (GLO) fra dagtilbud til skole er overflyttet til SFO-området for 2021 pr. juni måned.

Tilskud til private pasningsordninger ligger som forventet for perioden.

I budgettet for 2021 for privatinstitutioner er det indregnet, at der vil ske en stigning i tilskud til privatinstitutioner som følge af privatinstitutionen, der åbner på Mosevej i løbet af 2021. Der forventes dog et lavere børnetal i de private institutioner end budgetteret. Dels som følge af, at åbningen af privatinstitutionen på Mosevej er udskudt og dels pga. lidt lavere børnetal i de øvrige private institutioner.

På nuværende tidspunkt flugter befolkningsprognosen for 2021 fortsat med det faktiske antal børn pr. 1. januar 2021, og det overskud, der forventes på de private institutioner, skal anvendes til regulering af børnetal i kommunale institutioner. Børnetallet følges tæt både i kommunale og private tilbud.

Forældrebetalingen forventes som følge af flere børn i kommunale institutioner at give en merindtægt, og der ses en større andel af betalende børn i dagplejen end budgetteret, idet antallet af tomme pladser ligger lavere.

Budgettet til fripladser er beregnet ud fra regnskab 2019, og både i 2020 og indtil nu i 2021 er der sket yderligere fald i både den gennemsnitlige udgift pr. udbetalt friplads og i antallet af fripladser i Dagplejen. Søskenderabat forventes også at give et overskud som følge af lidt lavere forbrug generelt på søskenderabat og som følge af lavere forbrug end budgetlagt til fripladser og til søskenderabat til den forældrebetalte frokostordning. Der analyseres på baggrunden for ændringen i udgiftsniveauet, så eventuelle blivende forandringer indarbejdes i forventningerne til budget 2022.

Dagplejen

Dagplejens forbrug ligger som forventet for perioden med et forbrug på 60,3% pr. juli måned. Der holdes nøje øje med ledige pladser og behov for pladser på distriktsniveau på tværs af både dagpleje, kommunale og private institutioner, og kapaciteten justeres så tæt til behovet som muligt.

Indkøb af motorbarnevogne til løbende udskiftning sker efter sommeren, og det påvirker forbrugsprocenten, da det er en stor del af driftsrammen, der bruges hertil.

Det forventes samlet set hen over året, at dagplejens budgetramme holdes.

Daginstitutioner

Daginstitutionernes forbrug er pr. juli på 56,9% og dermed under niveauet for 2020, hvilket i høj grad skyldes, at institutionerne har en væsentlig større overførsel fra 2020 til 2021 end fra 2019 til 2020.

Daginstitutionerne har i første kvartal 2021 brugt en del midler på vikardækning i forbindelse med coronarestriktioner og begrænsningen ift. personalets mulighed for at gå på tværs af grupper og dække flere grupper ved åbning og lukning. Udgiften hertil er faldet løbende frem til sommeren i takt med, at restriktionerne gradvist er udfaset. Udvalget orienteres om udmøntning af kompensation for coronamerudgifter i 2020 og 2021 i særskilt sag.

Daginstitutionerne forventer på nuværende tidspunkt at overholde budgettet for 2021 med et mindreforbrug på ca. 7,8 mio. kr., svarende til ca. 2,5% af daginstitutionernes budget.

Specialområdet

Det forventes pr. juli, at budgetrammen for specialområdet kan overholdes for 2021. Forbruget ligger lavere end sidste år, hvilket i høj grad skyldes, at der ikke er betalt for specialplads i andre kommuner indtil videre i 2021.

På grund af øget behov for specialpladser er der lavet en midlertidig opnormering i Specialinstitutionen Løvetand fra august 2021 til juli 2022 på to pladser.

Området følges tæt og er meget påvirkeligt overfor dyre enkeltsager, så en ændring i udviklingen kan hurtigt påvirke resultatet.

Corona-pandemi

Pr. juli måned 2021 er der registreret udgifter, der kan henføres til corona-pandemien for 2,7 mio. kr. Udgifterne er til vikarer og ekstra personale samt indkøb af diverse inventar og rengøringsmidler m.v.

Med Byrådets budgetforlig d. 2. marts 2021 blev der afsat ekstra midler til rengøring på 2,7 mio. kr., hvorfor ekstra rengøring ikke indgår i de 2,7 mio. kr. For januar til og med juli 2021 er der brugt 2,5 mio. kr. mere på ekstra rengøring i forbindelse med corona. Ekstra rengøring i daginstitutionerne er blevet udfaset hen over sommerferien.

Ved Byrådets budgetforlig d. 15. juni 2021 blev der bevilget 1,5 mio. kr. til at dække merudgifter i år 2020 og 2021 vedr. corona-pandemien. Udvalget orienteres om udmøntningen af midlerne i en særskilt sag.

Uddannelsespolitik

For uddannelsespolitik er forbrugsprocenten ultimo juli 2021 58,4 pct., hvilket er 1,1 procentpoint lavere i forhold til juli 2020, men på niveau med det forventelige efter juli måned.

Årsagen til, at forbrugsprocenten ligger 1,1 procentpoint lavere i forhold til 2020, er primært, at midler fra budgetforliget samt statslige midler til faglig løft og trivsel på i alt 27,0 mio. kr. ekskl. finanslovsmidler indgår i nedenstående budgettal, og at forbruget endnu ikke er øget tilsvarende, da midlerne hovedsagligt udmøntes fra 1. halvdel af skoleåret 2021/22. 

Der forventes en overførsel på 28 mio. kr. til 2022, som er fordelt på:

• 16,0 mio. kr. på decentrale enheder, svarende til 2,1 procent af budgettet.
• 3,0 mio. kr. til håndtering af elevforskydning i skoleåret 2021/22. Midlerne er disponeret til skolerne, men udmøntes først til årsskiftet for ikke at forstyrre økonomistyringen i kalenderåret 2021.
• 2,5 mio. kr. til udmøntning af ”En god skole for alle” i 2. halvdel af skoleåret 2021/22. Midlerne er disponeret til skolerne, men udmøntes først til årsskiftet for ikke at forstyrre økonomistyringen i kalenderåret 2021.
• 3 mio. kr. fra forskellige puljer der ikke forventes fuldt udmøntet i 2021.
• 2,0 mio. kr. er reserveret til at imødegå eventuelle merudgifter til specialundervisning som følge af blandt andet tilflytning i løbet af skoleåret.
• 1,5 mio. kr. på ungeområdet er reserveret til at imødegå eventuelle merudgifter til Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse m.v.

Fælles formål

Under Fælles formål ligger forbrugsprocenten 6,8 procentpoint lavere i forhold til juli 2020, hvilket primært skyldes, at forbruget for 2021 endnu ikke er øget i forhold til tilførte midler ved budgetforlig i 2021

Det forventes, at budget 2021 bliver overholdt, og at der kan overføres ca. 12 mio. kr. til år 2022.

Frie grundskoler og efterskoler

Udgiften til elever på frie grundskoler og efterskoler bogføres én gang årligt i juli måned. Budgettet til elever på frie grundskoler og efterskoler udgør 102 mio. kr. i 2021, hvilket også svarer til forbruget.

Skoler og SFO’er inkl. evt. specialundervisningstilbud

Forbrugsprocenten på almenskoler og SFO’er inkl. evt. specialundervisningstilbud ligger 2,4 procentpoint lavere i forhold til juli 2020, hvilket primært skyldes, at de decentrale enheder har fået tilført finanslovsmidler for år 2021 på 6,513 mio. kr. samt udmøntning af budgetforlig 2021 med skoleåret 21/22. Derudover har de decentrale enheder fået tilført midler til faglig løft og trivsel samt sommer- og erhvervspakke på 3,403 mio. kr., hvor forbruget endnu ikke er tilsvarende øget. Såfremt forbruget havde været øget tilsvarende, havde forbrugsprocenten ligget på 57,0 pct. Det forventes, at budget 2021 bliver overholdt.

Specialskoler

Forbrugsprocenten på specialskoler ligger 3,3 procentpoint højere i forhold til juli 2020, men 1,7 procentpoint under det forventelige for juli måned på 58,3 pct. Dette skyldes primært, at budgetmidler bevilget ved budgetforlig 2021 vedr. projekt re-inklusion på Marielundskolen endnu ikke er fuldt implementeret.

Det forventes, at budget 2021 bliver overholdt på specialskolerne.

Ungeenhed

Forbrugsprocenten på ungeområdet ligger 0,5 procentpoint lavere i forhold til juli 2020, hvilket primært skyldes, at overførte midler fra 2020 endnu ikke er anvendt. Det forventes, at budget 2021 bliver overholdt.

Tværgående enhed for læring

Forbrugsprocenten på tværgående enhed for læring ligger 0,2 procentpoint højere i forhold til juli 2020. Det forventes, at budget 2021 bliver overholdt.

Coronapandemi

Efter juli måned 2021 er der samlet registreret udgifter, der kan henføres direkte til coronapandemien, på ca. 1,8 mio. kr., mens der er registreret mindreudgifter på ca. 0,4 mio. kr., hvorfor nettoudgiften udgør ca. kr. 1,4 mio. kr. Udgifterne dækker løn til vikarer og ekstra personale, lejeudgifter, værnemidler samt indkøb af diverse inventar m.v. Mindreudgifterne vedrører befordring af elever.

Ved Byrådets budgetforlig d. 2. marts 2021 blev der afsat 2,6 mio. kr. til rengøring, hvorfor rengøring ikke indgår i overstående opgørelse. Efter juli måned 2021 er der anvendt 1,745 mio. kr. mere på ekstra rengøring i forbindelse med corona-pandemien.

Ved Byrådets budgetforlig d. 15. juni 2021 blev der bevilget 3,3 mio. kr. til at dække merudgifter i år 2020 og 2021 vedr. corona-pandemien. Udvalget orienteres om udmøntningen af midlerne i en særskilt sag.

Byrådet har den 27. oktober 2020 behandlet sagen ”Rammer vedr. politisk betjening”.

Her er bl.a. besluttet særlige regler gældende i året for afholdelse af valg til byråd:

”Særlige regler gældende i året for afholdelse af valg til byråd

Byrådsmedlemmers besøg på institutioner

Ved byrådsmedlemmers besøg på kommunens institutioner og arbejdspladser skal rammer forinden aftales med den relevante direktør. Institutionen og arbejdspladsen må ikke benyttes til valgagitation og byrådsmedlemmers besøg skal tilrettelægges under hensyntagen til institutionens og arbejdspladsens daglige drift, herunder til brugere og beboeres privatliv.

Uddeling af valgmateriale på kommunens institutioner

Der må ikke uddeles valgmateriale eller valgrelaterede effekter (fx balloner, rundstykker og slik) i kommunens institutioner, bygninger og ved indgangene til kommunens enheder. Valgplakater ophænges i overensstemmelse med reglerne herom i lov om offentlige veje og lov om private fælles veje. Der kan dog i forbindelse med de planlagte vælgermøder på f.eks. biblioteket eller i en hal uddeles valgmaterialer. På biblioteket kan der dog også generelt være valgmaterialer lagt frem efter aftale.

Kommunikation

Fra den 1. juni i året for kommunalvalget og frem til valget skal det på hvert udvalgsmøde være en drøftelse og aftale vedr. forvaltningens hjælp til kommunikation fra mødet. Hjælpen kan være i form af en pressemeddelelse – og det aftales, hvad formanden skal udtale sig om på vegne af udvalget.

Taleoplæg

Der udarbejdes på sædvanlig vis taleoplæg til de byrådsmedlemmer, der har behov for dette til varetagelse af deres kommunale hverv. Det betyder, at borgmesteren/stedfortræderen for borgmesteren betjenes af kommunikationsafdelingen, mens udvalgsformænd betjenes af fagforvaltningerne.

Foto og logo

Kommunens fotos må anvendes af kandidater, hvis kommunen har gjort dem offentligt tilgængelige på kommunens hjemmeside eller sociale medier, og hvis kommunen ikke herved pålægges en udgift. Kandidater må ikke anvende kommunens logo i deres eget valgmateriale, f.eks. valgplakater og valgfoldere.

Spørgetid

I henhold til punkt 7 i Reglement for skriftlig spørgetidsordning (vedtaget i Byrådet den 10. december 2007) bortfalder spørgetiden i en periode af 4 måneder forud for kommunalvalget.”

Det fremgår af Kolding Kommunes Regulativ om Vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelsen sker efter anmodning fra Byrådet eller fra Byrådets udvalg på grundlag af en protokolleret beslutning. Som eksempler på andre kommunale hverv kan bl.a. nævnes:

• Forelæggelse af sag for statslig myndighed
• Deltagelse i forhandling med andre kommuner
• Besigtigelse i en bestemt sag
• Deltagelse i borgermøder
• Venskabsbybesøg.

Beslutning i forbindelse med dette dagsordenspunkt har alene det formål at tilvejebringe dokumentation for de af udvalgets medlemmer, der får udbetalt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Beslutningen, herunder oplistning på oversigten, er således ikke udtryk for tilmelding til aktiviteten.

Der er ikke indkommet forslag til ekstraordinære aktiviteter.