Dagsorden eller referat

Der er modtaget høringssvar fra skolebestyrelsen fra Bakkeskolen, skolebestyrelsen fra Karen Blixen Skolen samt et høringssvar fra Maria Moth. Høringssvaret fra Maria Moth er nedenfor angivet i sin fulde længde, mens bemærkningerne fra de 2 skolebestyrelser er angivet i uddrag. Skolebestyrelsernes høringssvar i deres fulde længde er vedhæftet som bilag.

Maria Moth:

”Karen Blixen Skole gør et fantastisk stykke arbejde for vores børn med særlige behov og indlærings vanskeligheder. Og jeg mener helt bestemt, at dette arbejde bliver vanskelig gjort af at flytte skole ind under en almen skole.

Alle de børn der går på Karen Blixen Skole og har særlige behov skal have de bedste forudsætninger for at komme godt i gang med deres fremtidige liv og dette vil blive sat overstyr, hvis i lukker skolen som en selvstændig skole.”

Forvaltningens bemærkning til høringssvar fra Maria Moth:

Karen Blixen Skolen fortsætter med den samme pædagogiske ledelse, tilgang og ressourcetildeling som tidligere. Derfor er forvaltningen ikke bekymret for kvaliteten af det fremtidige tilbud.

Skolebestyrelsen Bakkeskolen:

Af skolebestyrelsens høringssvar fremgår bl.a. følgende til udvalgets behandling af budget 2019 og frem:

Skolebestyrelsen er overraskede over, at de ikke i højere grad, ifm. budget 2019, har fået mulighed for at blive grundige orienterede omkring konsekvenserne af beslutningerne, idet flere forslag er svære at gennemskue konsekvenserne af, og der ønskes en egentlig høring og meget gerne en gennemgang.

Skolebestyrelsen beder udvalget overveje budgetrummet de enkelte skoler har til undervisningsmaterialer.

Skolebestyrelsen oplever i dag et velfungerende samarbejde med Karen Blixenskolen. Der er et fint samspil i forhold til bygninger, undervisningslokaler, faglokaler og vores oplevelse er, at det også for eleverne fungerer fint. Skolebestyrelsen er åbne over for sammenlægningen og vil gøre sit bedste for at Karen Blixen Skolens ansatte, forældre og børn føler sig velkomne.

Skolebestyrelsen håber, at de forskellige typer fagligheder, samarbejdspartnere m.v., der er i spil, også tages med i betragtning, så Karen Blixen Skolen også fremover kan tilbyde den faglige, didaktiske og pædagogiske indsats specialskolens elever har brug for.

Skolebestyrelsen gør opmærksom på, at en sammenlægning vil betyde at fremtidige ansættelser inden for Karen Blixen Skolens område vil ske uden det tillæg, der overenskomstmæssigt gives til lærere inden for specialområdet. Tillægget, der er i størrelsesordenen kr. 26.000 årligt, er markant, og håber ikke, at det vil få betydning for muligheden for at rekruttere.

Skolebestyrelsen gør opmærksom på nødvendigheden af, at Karen Blixen Skolen fortsat bidrager økonomisk til den samlede bygningsmasse.

Forvaltningens bemærkninger til høringssvar fra skolebestyrelsen ved Bakkeskolen:

Karen Blixen Skolen fortsætter med den samme pædagogiske ledelse, tilgang og ressourcetildeling som tidligere. Derfor er forvaltningen ikke bekymret for kvaliteten af det fremtidige tilbud.

Forvaltningen deltager gerne i et møde med skolebestyrelsen.

Skolebestyrelsen Karen Blixen Skolen:

Skolebestyrelsen ved Karen Blixen Skolen ønsker at bevare Karen Blixen Skolen som en selvstændig skole, så deres ”stemme” til forvaltningen, ledelsen og skolen bevares.

Skolebestyrelsen ønsker at bevare den nuværende normering, så børnenes læring og trivsel sikres, ligesom det tætte samarbejde mellem skole og hjem kan fastholdes.

Skolebestyrelsen ønsker at bevare løntillægget, så specialuddannede medarbejdere fortsat vil søge ansættelse på Karen Blixen Skolen.

Skolebestyrelsen ønsker at bevare pædagoger i helhedstilbuddet, så det forebyggende arbejde i forhold til konflikter, selvskadende adfærd mm. forsat kan sikres.

Skolebestyrelsen mener også, at bevarelsen af Karen Blixen Skolen som en selvstændig skole, vil sikre børnenes fremtidsmuligheder ift. uddannelse, hvilket også vil have betydning for den støtte de kan få brug for af kommunen som voksne.

Skolebestyrelsen mener, at en stor skole med en central ledelse vil lave styring og ikke ledelse inde i specialområdet. De er samtidig bekymrede for, at mindre ledelse overtages af lærere/pædagoger, og at tiden dermed tages fra tiden sammen med børnene.

Forvaltningens bemærkninger til høringssvar fra Karen Blixen Skolen:

Karen Blixen Skolen fortsætter med den samme pædagogiske ledelse, tilgang og ressourcetildeling som tidligere. Derfor er forvaltningen ikke bekymret for kvaliteten af det fremtidige tilbud.

Vedrørende løntillæg til medarbejdere vil de nuværende ansatte medarbejdere fortsat opretholde tillægget, så længe de er ansat. Forvaltningen vurderer, at rekruttering af kvalificerede medarbejder fortsat vil være muligt, som det er tilfældet ved andre sammenlignelige skoler.

I forbindelse med vedtagelsen af budget 2019 besluttede Byrådet en besparelse på 8,763 mio. kr. ved nedlæggelse af SFO tilbuddet for udskoling på børnespecialområdet. Byrådet vedtog desuden bevillingsnote nr. 05:

”Børne- og Uddannelsesudvalgets udmøntning af besparelse vedrørende nedlæggelse af SFO-tilbuddet for 7. - 9. klasse på børnespecialområdet:

Børne- og Uddannelsesudvalget besluttede på deres møde den 22/8 2018 ovennævnte besparelse med den bemærkning, at det pålægges forvaltningen at analysere konsekvenserne eventuelt med henblik på re-allokering af midler inden for specialområdet.

Byrådet er enige om, at midler fra Børne- og Uddannelsesudvalgets merbesparelse (besparelse ud over rammen på 20 mio.kr.) øremærkes til forsat sikring af børnespecialeområdet herunder SFO fritvalgs tilbud for 7-9 klassetrin. Op til 5 mio. kroner afsættes hertil.

Børne- og Uddannelsesdirektøren pålægges i den kommende periode at udarbejde en plan, der sikrer, at alle elever i målgruppen med et særligt pasningsbehov også fremadrettet får denne mulighed. Planen skal forelægges Børne- og Uddannelsesudvalget inden udgangen af 2018.”

Børne- og Uddannelsesudvalget blev på mødet 10/10 2018 forelagt og godkendte forslag til udmøntning af budget 2019, herunder: 

”Note 11: Nedlægge SFO-tilbuddet for 7. – 9. klasse på børnespecialområdet:

Nedlæggelse af SFO-tilbuddet for udskolingen på børnespecialområdet indebærer, at eleverne i specialtilbud vil få samme tilbud, som øvrige elever i aldersgruppen. Op til 5,0 mio. kr. af besparelsen på 8,763 mio. kr. kan føres tilbage til området, såfremt der er behov for det. En nærmere analyse skal undersøge dette.

Forslag: ”Det pålægges Børne- og uddannelsesdirektøren at analysere området med henblik på evt. at ændre tildelingen til området.”

Sagen blev behandlet på Børne- og Uddannelsesudvalgets møde den 12/12 2018, hvor det blev besluttet, ”at sagen uddybes og genoptages på udvalgets møde den 6/2 2019”.

Denne sagsfremstilling indeholder:

• Et overblik over analysens hovedpointer.
• En gennemgang og analyse af de enkelte hovedområder med fokus på ressourcebehov og mulige forslag til reduktion, samt en kort beskrivelse af konsekvenserne heraf.
• Samlet overblik over reduktion og dermed forvaltningens anbefaling af tilbageførsel af midler.

Analysen af børnespecialområdet er udarbejdet på baggrund af dialog med de relevante skoler. Den enkelte skole har således kort beskrevet målgruppen og udfyldt en oversigt over deres anvendelse af ressourcer til ”morgenåbning”, ”helhedstilbud”, ”eftermiddagstilbud”, ”Klub”, ”Pædagogfaglig ledelse” og ”Andet”. De har også udarbejdet en oversigt over ressourcer, tilknyttet den samlede udskoling på skolen, og antallet af elever i tilbuddet. Dette er vedlagt som bilag.

Desuden er der som bilag, vedlagt hhv. et overbliksark over tværgående temaer og en redegørelse på baggrund af den enkelte skoles beskrivelse.

Forvaltningen har på baggrund af analysen udvalgt 6 faglige hovedområder, som er særligt væsentlige at have fokus på:

• Undervisningsparathed
• Sammenhæng for den enkelte elev
• Forældresamarbejde
• Faglig og social udvikling
• Eksternt samarbejde
• Helhedsorienteret ledelse

Nedenfor er et overblik over disse hovedområder 

Undervisningsparathed:

På de skoler, der har morgentilbud, arbejdes der med at skabe en forudsigelig og rolig start på dagen med henblik på, at understøtte elevens undervisningsparathed. Bramdrup Skole og Karen Blixen Skolen nævner muligheden for individuel mødetid, som en vigtig forudsætning for at forebygge eventuelle konflikter opstået på vej i skole. Bramdrup Skole udtrykker bekymring ved et reduceret morgentilbud, idet en del elever har vanskeligt ved at benytte samme bus som øvrige elever, da dette ofte resulterer i et øget konfliktniveau. En afledt konsekvens ved reduceret morgentilbud kan være, at flere elever vil være nødt til at blive befordret med taxa i stedet for med offentligt transport.

På Marielundskolen er man bekymret for, at et reduceret morgentilbud kan betyde mindre fremmøde og dermed et generelt højere fravær. Det prioriteres, at kunne støtte op om og samtale med den enkelte elev, med en for eleven kendt voksen, om den kommende skoledag.

I vid udstrækning fremgår det af skolernes beskrivelser, at elevernes trivsel er afhængig af faste strukturer og kendte voksne, som en del af en stille og rolig start på dagen.

Sammenhæng for den enkelte elev:

Som tidligere nævnt anvendes ressourcerne forskelligt på skolerne. Nogle har pasningsbehov i forbindelse med skoledagens start og afslutning, andre anvender primært ressourcerne i løbet af skoledagen og til individuelt arbejde med eleverne efter skoletid. Samlet set fremhæver skolerne vigtigheden i, at eleven oplever en tydelig sammenhæng gennem hele dagen.

Forældresamarbejde:

På alle skoler anvendes dele af ressourcerne til et tæt forældresamarbejde. Eksempelvis har Ådalsskolen særlige opfølgningsmøder på ugebasis med forældre. Andre indsatser på skolerne omhandler samarbejde med forældre omkring skabelse af faste strukturer i hjemmet og i skolen, fremmøde, skoleværing, madpakker, sociale arrangementer, hvor elever og forældre bringes sammen på tværs af specialcenteret/skolen, etc. Forældresamarbejdet prioriteres højt på alle skoler.

Faglig og social udvikling:

I undervisningstiden anvendes ressourcerne på at understøtte eleven i en kendt, fastlagt og genkendelig struktur og skabe motivation i forhold til den enkeltes faglige, sociale og personlige udvikling. Alle skoler understreger behovet for at kunne prioritere, at personalet er opmærksomme på hver enkelt elev, og det at kunne etablere individuelle lærings- og vejledningsforløb, som værende afgørende for elevgruppen. Støttemuligheder har stor betydning for et stabilt læringsmiljø med lavt konfliktniveau blandt eleverne.

Et eksempel på dette kan være opdeling af eleverne ud fra pædagogiske hensyn. Dette kan ofte være nødvendigt, da eleverne ikke nødvendigvis har samme udfordringer og derfor kræver forskellige tilgange.

Herudover nævnes også helt konkret bustræning, ture ud af huset, lejrskoleophold, støtte op omkring fritidsaktiviteter, det at kunne færdes i sociale sammenhænge, som områder man har fokus på. Flere skoler beskriver herudover praktik og inklusionsforløb på almenskoler, som vigtige opgaver, der varetages. Ressourcerne anvendes således samlet set til at understøtte den enkelte elevs individuelle udvikling.

Eksternt samarbejde:

Skolerne fremhæver en række opgaver, som kræver et tæt samarbejde med en række eksterne aktører, herunder socialrådgivere, sundhedsplejersker, ungekontakten, talentudviklere, UU-vejledere og ungdomsuddannelserne.

Helhedsorienteret ledelse:

Skolerne ser ledelse som en helhedsorienteret opgave. Bramdrup Skole nævner eksempelvis, at ledelsen her fungerer i makkerskaber med lederkollega. En reduktion vil således få konsekvenser for skolens samlede ledelseskraft. Der italesættes generelt en prioritering af ledelse i samarbejdet med den enkelte familie. En konsekvens af færre ressourcer hertil vurderes, at få betydning for skolernes deltagelse i tværgående opgaver og initiativer internt i kommunen samt i nationalt samarbejde.

I det følgende gennemgås forvaltningens konklusioner på analysen, så udvalget kan drøfte de enkelte elementer, og de foreslåede besparelser.

Analysen har tydeliggjort at de midler, der i dag tildeles til SFO-området i Kolding Kommunes specialtilbud, anvendes i skolernes helhedstilbud fra 8.00-15.00 og ikke kun som SFO-tilbud.

Den oprindelige besparelse på 8,763 mio. kr. på SFO-området består således ikke kun af SFO-midler. Elementerne i ressourcernes anvendelse gennemgås derfor enkeltvis, så der kan tages stilling til de enkelte elementer. Til sidst forelægger forvaltningen en anbefaling af, hvad der tilbageføres til området.

Morgenåbning og eftermiddagstilbud:

Forvaltningen har ved en gennemgang af enkeltsager konstateret, at en lukning af SFO-tilbuddet på Specialcenter Vonsild vil medføre et udgiftsbehov i Senior- og Socialforvaltningen i forhold til andre kommunale ydelser, eksempelvis tabt arbejdsfortjeneste, tilskud til pasning og lignende, da størstedelen af eleverne pga. deres funktionsnedsættelse har lovkrav på pasning. Derfor anbefaler forvaltningen ikke at lukke SFO-tilbuddet på Specialcenter Vonsild.

Forvaltningen anerkender, at eleverne i de andre tilbud i større eller mindre omfang har fordele ved muligheden for morgenåbning og eftermiddagstilbud, der er dog ikke markante forskelle fra deres jævnaldrende i kommunens udskolinger på almenområderne.

Forvaltningen anbefaler derfor at fjerne ressourcerne anvendt til morgenåbning og eftermiddagstilbud på Specialcenter Bramdrup, Marielundskolen og Karen Blixen Skolen. På Ådalsskolen anvendes der pt. ikke ressourcer til morgenåbning og eftermiddagstilbud. Forvaltningen vil sammen med de omhandlende skoler sikre, at der er fokus på elevfravær og befordringsbehovet. Dette vil betyde, at der ikke længere kan vælges SFO-tilbud til 7.- 9. klasse på Specialcenter Bramdrup, Marielundskolen, Karen Blixen Skolen og Ådalsskolen.

Udgifterne til henholdsvis morgenåbning og eftermiddagstilbuddet på de enkelte tilbud fremgår af nedenstående:

Klubtilbud:

Formålet med klubtilbuddene på specialområdet er primært et socialt aspekt. Behovet adskiller sig dog ikke fra andre børn i aldersgruppen på de almene skoler, hvor klubtilbuddet tilbydes via ungdomsskolens klubber. Forvaltningen anbefaler derfor at fjerne klubtilbuddene på Specialcenter Bramdrup og Specialcenter Vonsild. Forvaltningen er dog opmærksom på, at elevgruppen på Specialcenter Vonsild ikke umiddelbart kan anvende ungdomsskolens tilbud. Forvaltningen vil derfor tage initiativ til, sammen med ungdomsskolen og Senior- og Socialforvaltningen, at se på fremadrettede muligheder for denne målgruppe.

Udgifterne til klubtilbuddet på de enkelte specialtilbud fremgår af nedenstående:

Helhedstilbud:

Det er forvaltningens vurdering, at der i den generelle tildeling på specialområdet i dag er ekstra tildelinger til øget forældresamarbejde. Skolerne tildeles den samme tid til disse opgaver pr. medarbejder, som de øvrige medarbejdere på skoleområdet, men da undervisningen foregår i hold på 8-10 elever, hvor der på almen er ca. 22 elever pr. klasse i gennemsnit, vil der være mere tid til skole/hjem-samarbejde med den enkelte familie og individuelle samtaler med eleverne. I de senere år er der også etableret skole-socialrådgivere og talentudviklere, som supplerer på disse områder.

Forvaltningen vurderer derfor, at ressourcerne til skolernes helhedstilbud fra kl. 8.00-15.00 finansieret via SFO-midler i udskolingen kan reduceres med 20 procent.

Forvaltningen har, jf. beslutningen på udvalgsmødet den 14/11 2018 vedr. inkluderende læringsmiljøer, igangsat en proces med dialog med de enkelte tilbud i forhold til forventningsafstemning om det faglige indhold i det enkelte tilbud. Sikringen af den fortsatte kvalitet af helhedstilbuddene efter besparelsen vil indgå i denne proces.

Udgifterne til helhedstilbuddet på de enkelte specialtilbud fremgår af nedenstående:

Andre forhold:

Ressourcerne til ”andre forhold” anvendes primært til lejrskoler og på Marielundskolen, desuden til familiebehandling. En fjernelse af disse ressourcer vil medføre færre lejrskoler og dermed et reduceret serviceniveau. I forhold til familiebehandlingen på Marielundskolen er forvaltningen i dialog med Senior- og Socialforvaltningen om en koordineret indsats i forhold til Marielundskolens tilbud og familiebehandling hos Senior- og Socialforvaltningen, så der sikres kvalificeret hjælp til familierne.

Udgifterne til ”andre forhold” fremgår af nedenstående:

Den samlede besparelse, jvf. forvaltningens forslag udgør således:

Forvaltningen foreslår på baggrund af analysen, at området samlet reduceres med 3,286 mio. kr.

Oversigt over skolernes samlede budget til udskolingen før og efter de foreslåede besparelser

Forvaltningen anbefaler, at besparelserne udmøntes som en rammebesparelse for de enkelte skoler, så realiseringen håndteres lokalt.

Forvaltningen vurderer således på baggrund af analysen, at der skal tilbageføres 5,477 mio. kr. til området. Som følge af, at der jf. budgetnoten maksimalt kan tilbageføres 5.0 mio. kr. til specialområdet betyder det, at der mangler yderligere besparelse på området på 0,477 mio. kr.

Forvaltningen vurderer på baggrund af dette års indstillinger til visitationsudvalget, at dette kan håndteres ved færre elever i udskolingstilbuddene på specialområdet samlet set.

Charlotte Uhrskov er udpeget af Byrådet den 1. december 2017 efter indstilling fra EWII.

Der fremsendes forslag om ændring af Eliteidrætsrådets vedtægt. Ændringerne er indskrevet i vedhæftede udkast, og den indbefatter,

-         at der bliver 4 repræsentanter fra erhvervslivet frem for de nuværende to. Pladserne er tiltænkt den nuværende forening Kolding Talents repræsentanter fra Business Kolding og Erhvervsgruppen Kolding, så de to organisationer kan samles.

-         At navnet Eliteidrætsrådet ændres til talentrådet, idet som en del af Eliteidrætsrådets vision er det vedtaget, at der skal ske en profilændring med større fokus på talent frem for elite.

Lokalplanen (med tilhørende kommuneplantillæg) er kategoriseret som en A-lokalplan jævnfør A, B, C kategoriseringen, hvilket betyder, at det er Byrådet, der har kompetence til at træffe beslutning om endelig vedtagelse af lokalplanen (med tilhørende kommuneplantillæg).

Politiske fokusområder m.m.

Helhedsplanen understøttes ved at etablere nye attraktive boliger tæt på bymidten.

Projektet indeholder klimatiltag som LAR-løsninger, der afleder overfladevand til det nyetablerede klimaprojekt.

Lokalplanen understøtter arkitekturstrategien ved at have fokus på materiale af høj standard og landskabsmæssig arkitektonisk sammenhæng mellem bebyggelse og parkanlæg.

Bebyggelsen skal efter helhedsplanens intentioner skabe en synlig afgrænsning af parkområdet mod syd (på samme måde som bebyggelsen ved Troldhedevej) Samtidig er den overordnede afgrænsning af boligområdet planlagt i sammenhæng med skræntanlægget i klimaprojektets sydlige del. LAR-løsninger med synlig afledning af overfladevand vil skabe en synlig sammenhæng mellem områderne. Samtidig vil der være nøje sammenhæng mellem stier til boligerne og den offentlige adgang til parkområdet, og parkens grønne struktur trækkes ind i bebyggelsen.

Lokalplanens indhold

Lokalplanen fastsætter bestemmelser for en bebyggelse på 6 punkthuse til boligformål. Højden er mellem 3 og 5 etager. Bebyggelsen fremtræder hovedsageligt i rødt tegl. Tage udformes som saddeltage – dog med mulighed for tagterrasser.

Illustrationsskitse for bebyggelsen i forslag til lokalplan 0021-15

Lokalplanområdet disponeres med bebyggelse og grønne områder ud mod Byparken, så bebyggelsen så vidt muligt har direkte forbindelse til parken, og så bebyggelsens grønne områder opleves som en forlængelse af parkområdet. Adgangsvej og parkeringsarealer placeres i den sydlige del af området.

Vejbetjening sker fra Dyrehavegårdsvej (nord for busslusen). Denne vejadgang vil også kunne bruges ved en senere omdannelse af bagarealerne syd for lokalplanområdet. Der etableres mindst en parkeringsplads pr bolig samt 2,2 cykelparkeringspladser pr. 100 m2 boligareal.

Der er sikret stigennemgang gennem området til parkanlæg og de rekreative dele af klimaprojektet.

Der er gennemført et klimaprojekt i den del af Byparken, der grænser op til lokalplanområdet mod nord. Der stilles i lokalplanen krav om, at overfladevand fra lokalplanområdet skal afledes via render eller rør til de regnvandsanlæg, der etableres i Byparken. Desuden stilles der krav om, at bebyggelsen skal etableres i en minimumskote på 2,3 m.

Høringssvar

Forslaget til Lokalplan 0021-15, Bypark øst – et boligområde samt kommuneplantillæg 22 har været offentligt fremlagt i perioden 10. oktober 2018 til 5. december 2018. Ved høringsfristens udløb havde forvaltningen ikke modtaget høringssvar. Der er indkommet to bemærkninger fra Miljø og fødevareministeriet, som giver anledning til mindre suppleringer i redegørelsen.

Det drejer sig om, at Miljø og Fødevareministeriet efterlyser redegørelse vedrørende bilag IV arter, og i en anden henvendelse efterlyser forholdet til potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser. Der gøres opmærksom på, at henvendelserne ikke skal betragtes som indsigelser til planen – men som en orientering og bemærkning.

Bilag:

Lokalplan 0021-15 samt kommuneplantillæg 22

Lokalplanen (med tilhørende kommuneplantillæg) er kategoriseret som en A-lokalplan jævnfør A, B, C kategoriseringen, hvilket betyder, at det er Byrådet, der har kompetence til at træffe beslutning om, at planforslaget (med tilhørende kommuneplantillæg) sendes i offentlig høring.

Området for lokalplan og kommuneplantillæg vist på et luftfoto.

Politiske fokusområder m.m.

Lokalplanen understøtter Plan-, Bolig- og Miljøudvalgets politiske fokusområde i forhold til bosætning og giver mulighed for ca. 210 nye boliger.

Arkitekturstrategien har været anvendt som dialogværktøj i forhold til bebyggelsens karakter og identitet. Arkitekturteamet har været inddraget i dialog med bygherrens arkitekter. De af Arkitekturteamet fremhævede kvaliteter i projektet er indarbejdet i lokalplanens bestemmelser, f.eks. gradvis aftrapning af bygningshøjden og variation i facadematerialer.

Baggrund og formål

Kolding Byråd besluttede i november 2005 at sælge arealerne ved og omkring det tidligere forbrændingsanlæg på Kløvervej. Der blev herefter afholdt en arkitektkonkurrence. På baggrund af konkurrencen blev der i 2008 vedtaget lokalplan 1013-11 for at muliggøre realisering af vinderprojektet. Projektet blev imidlertid aldrig realiseret, hvorfor området ved Skamlingvejen 80 m.fl. i Kolding i dag henligger uudnyttet.

Lokalplanen med tilhørende kommuneplantillæg er udarbejdet på baggrund af et ønske fra udviklere af området. Der ønskes et nyt plangrundlag for et nyt projekt ”Fjordbrynet” med et boligområde med etageboliger i op til 15 etager. Lokalplanen giver mulighed for etablering af 4 højhuse. Det er hensigten, at de nye etageboliger skal udgøre en harmonisk helhed sammen med de eksisterende etageboliger ved Kløvervej og Tvedvej. Lokalplanen bygger således videre på hovedprincipperne i den hidtidige lokalplan 1013-11 for området.

Planforhold

Lokalplanen afløser lokalplan 1013-11 fra 2008, som giver mulighed for op til 12 etagebolig­bebyggelser sammensat parvist i op til 15 etager, med i alt 140 boliger.

Kommuneplantillæg 33 udarbejdes for at imødekomme ønskerne om højere bebyggelsesprocent og mindre omfang af fælles opholdsarealer i området.

Indkaldelse af idéer og forslag

Fordi kommuneplantillægget vurderes at være af principiel betydning, blev der gennemført indkaldelse af idéer og forslag i perioden fra den 17. januar 2019 til den 31. januar 2019 (foroffentlighedsafse). Forvaltningen har i perioden ikke modtaget nogen input til planlægningen.

Kommuneplantillæggets indhold

I kommuneplantillægget udskilles et nyt rammeområde 1013-B2, som er sammenfaldende med området omfattet af lokalplanen. Rammeområdet udlægges til etageboligbebyggelse med en maksimal bygningshøjde op til 15 etager og 48 meter, og med en maksimal bebyggelsesprocent på 100 - en ændring fra 75.

Der stilles i kommuneplantillægget ikke supplerende bestemmelser vedrørende opholdsarealer.

Det betyder, at kommuneplanens generelle rammer for hele kommunen er gældende, dvs. opholdsarealer skal udgøre mindst 50% af etagearealet, heraf skal 10% af det udlagte areal

udgøres af fælles opholdsarealer (en ændring fra bestemmelsen om, at fælles opholdsarealer skal udgøre et areal på mindst 70% af boligområdets areal).

Lokalplanens indhold

Lokalplanen fastlægger udlæg af området til et etageboligområde i byzone og giver mulighed for at opføre 4 punkthuse på op til 15 etager. Det samlede etageareal må ikke overstige 21.000 m2 for boligbebyggelse og 800 m2 for sekundær bebyggelse som pavilloner, cykelskure mv., svarende til en bebyggelsesprocent på 100 for området som helhed.

Punkthusene skal placeres tilbagetrukket fra Skamlingvejen ved foden af en skråning mod Kløvervej. Skråningen mod syd udnyttes til at skabe terrasser og plateauer til ophold indpasset i den eksisterende beplantning, som bevares i videst mulig omfang. Lokalplanområdet skal vejbetjenes fra Skamlingvejen via en fælles vej, som fordeler sig ud til parkeringsarealer på den flade nordlige del af grunden omkring punkthusene. Der stilles krav om etablering af én P-plads pr. bolig, idet der er tale om fælles parkering uden reservation af pladser.

Lokalplanområdet kan udstykkes således, at punkthusene kan etableres i flere etaper og med forskellige ejere.