Dagsorden eller referat

Jf. styrelsesvedtægt for Ældrerådet §4, stk. 3 indtræder en stedfortræder som medlem af Ældrerådet, hvis et medlem udtræder eller er forhindret i at varetage hvervet i mindst tre måneder. Stedfortræderne er ikke personlige og indtræder i forhold til antallet af stemmer.

Seniorpolitik, serviceudgifter:

Regnskabsresultatet for 2020 forventes at vise et mindreforbrug på 1,4 mio. kr. – svarende til 0,19 % af det korrigerede budget på 721,3 mio. kr.

Siden budgetopfølgningen pr. 30. april 2020 er der bl.a. foretaget en negativ pris og lønregulering af budgettet på 2,9 mio. kr., indregnet delvis medfinansiering af anlægsprojekt vedrørende Catolhavegyden på 1,0 mio. kr. og ekstra udgifter til indkøb af værnemidler på seniorområdet for 4,0 mio. kr.

Der knytter sig fortsat en vis usikkerhed til skønnet for det forventede regnskabsresultat. Usikkerheden stammer primært fra Covid-19 situationen, som siden medio marts 2020 har medført øgede udgifter og indtægtstab, og mindreudgifter i forbindelse med eksempelvis lukkede eller udskudte aktiviteter, indkøb og transport. I det omfang udskudte aktiviteter, indkøb og transport bliver afviklet i løbet af 2020, vil der således ikke nødvendigvis være tale om permanente mindreudgifter.

Der pågår løbende en registrering og opgørelse af ” Covid-19-relaterede” mer- og mindreudgifter. Nogle merudgifter vil være midlertidige, mens andre må påregnes at fortsætte fremover. Dette gælder eksempelvis udgifter til en styrket hygiejneindsats i form af rengøring, ændrede arbejdsgange, øget efterspørgsel efter rådgivning og vejledning, og øgede krav til lagerholdning og brug af værnemidler.

Hertil kommer, at den almindelige demografiske udvikling forventes at øge efterspørgslen efter indsatser og aktiviteter inden for hjemmehjælp, sygepleje og plejehjem i resten af 2020.

Covid-19 relaterede udgifter skal så vidt muligt afholdes inden for udvalgenes eksisterende budgetter. En eventuel bevillingsmæssig korrektion afventer årets sidste budgetopfølgning eller overførselssagen 2020-2021. Denne tilgang skal ses i lyset af, at forbrugsprocenten indikerer et samlet, stort mindre forbrug på kommunens samlede serviceudgifter. Kolding Kommunes andel af kompensationen for Covid-19 vil i så fald blive anvendt til en styrkelse af kommunens likviditet.

Seniorpolitik, øvrige områder uden for servicerammen (lejetab ældreboliger):

Regnskabsresultatet for 2020 forventes at vise et merforbrug på 0,9 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget på 1,6 mio. kr. I forbindelse med den kommende udviklingsplan for plejeboligområdet vil det blive afsøgt hvilke initiativer, der kan give økonomisk balance på området.

Seniorudvalget i alt:

Regnskabsresultatet for 2020 for Seniorudvalget forventes hermed at udvise et samlet

mindreforbrug på 0,5 mio. kr.

henhold til tidsplanen for budget 2021 skal de stående udvalg aflevere budgetbidrag og ændringsforslag til budget 2021 senest den 20. august 2020. Seniorudvalget beslutter hvilke forslag, der eventuelt skal indgå i udvalgets budgetbidrag på mødet den 11. august 2020. For at forvaltningen kan forberede materiale til dette møde, anmodes Seniorudvalget om at drøfte og tilkendegive, hvilke budget- og ændringsforslag, der skal beskrives nærmere.

På nuværende tidspunkt foreligger der to forslag til drøftelse:

• SEN-S 01 Videreførelse af følgeskabsordningen fra 2021
• SEN-S-02 Styrket hygiejne- og kvalitetsindsats på Seniorområdet

Oversigt over mulige ændringsforslag til budget 2021 (1.000 kr., P/L 2021).

(- foran beløb angiver en mindreudgift/en merindtægt)

SEN-S-01 Videreførelse af følgeskabsordningen fra 2021:

Borgere med nedsat fysisk, psykisk og social funktionsevne kan få følgeskab af en hjemmehjælper til at komme til et kommunalt cafeteria eller en aktivitet, hvis de ikke selv har mulighed for at komme derhen.

Konkret betyder det, at hjemmehjælperen følger borgeren til cafeteriet eller aktiviteten og ligeledes følger borgeren retur.

Følgeskab til cafeteria kan bevilges dagligt. Følgeskab til en aktivitet kan bevilges 1 gang

ugentligt.

Der er visiteret cirka 25 borgere til følgeskab.

(- foran beløb angiver en mindreudgift/en merindtægt)

SEN-S-02 Styrket hygiejne- og kvalitetsindsats på Seniorområdet:

Både den aktuelle COVID-19-situation, demografien og opgaveglidning i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, øger nødvendigheden af en styrket hygiejne- og kvalitetsindsats på Seniorområdet.

Hygiejne- og kvalitetsindsatsen foreslås styrket gennem forskellige indsatser. I det følgende beskrives 3 delelementer, som samlet vil styrke effekten, og som ikke er gensidigt afhængige.

”I sikre hænder”:

Seniorområdet i Kolding Kommune vurderer, at det er er hensigtsmæssigt at søge Sundheds-og Ældreministeriet om at deltage i patientsikkerhedsprogrammet ”I sikre hænder”.

Formålet med deltagelse i programmet er at sikre, at den kommunale hjemmehjælp, sygepleje og de kommunale plejehjem fortsat kan levere høj kvalitet, og sikker behandling og god pleje til borgerne. Demografien og opgaveglidning i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen medfører et endnu større behov for, at arbejde systematisk, datadrevet og metodisk for at forebygge alvorlige medicinfejl, infektioner, fald og underernæring hos de ældre borgere.   

”I sikre hænder” har fra 2013-2018 forbedret kvaliteten på en række danske plejehjem, i hjemmeplejen og sygeplejen i 18 kommuner. Programmet har vist, at det er muligt at udrydde tryksår og alvorlige medicinfejl, reducere fald og borgernes ernærings- og tandstatus.

Regeringen har på baggrund af erfaringerne fra 1. og 2. bølge af ”I sikre hænder” afsat 16. mio. kr. til en 3. bølge til udbredelsen i yderligere 15 kommuner i perioden 2020-2022. Målet er, at alle borgere i landet skal modtage kommunale sundheds-og omsorgsydelser af samme høje kvalitet, samt at kommunerne opbygger en varig platform for forbedringsarbejdet.

De deltagende kommuner vil blive bistået i at opnå kompetencer og kapacitet til at arbejde systematisk med forbedringsarbejde og datadrevet ledelse. Arbejdsmetoderne vil også kunne anvendes til opnå resultater på en række andre områder, hvor der er behov for forbedringer. Konkret vil kommunerne modtage implementeringsstøtte, implementering af de kliniske og organisatoriske interventioner, samt coaching og vejledning i forbedringsarbejde, kommunikation, datahåndtering og støtte til fremdrift i arbejdet.

Kommunens egenfinansiering forventes at udgøre:

(- foran beløb angiver en mindreudgift/en merindtægt)

Styrket hygiejneorganisation:

Corona-situationen har tydeliggjort behovet for, at styrke hygiejneorganiseringen på tværs af Social-, Senior-, Sundheds- og Fritidsområdet.

I den nuværende organisering af kvalitetsarbejdet er der nedsat en tværgående arbejdsgruppe for hygiejne. Gruppen er et vigtigt tiltag for at arbejde målrettet med hygiejne og indsatser til at fremme god hygiejne og mindske sygdom. Arbejdsgruppen indkaldes og faciliteres af en udviklingssygeplejerske i afdelingen for Læring og Kvalitet.

Viden om hygiejne er spredt ud på flere medarbejdere og ledere, men corona-situationen har vist, at der er behov for en yderligere styrkelse af viden og ressourcer til implementering af nye skiftende retningslinjer og vejledning på de borgernære områder. Denne styrkelse vil ske gennem ansættelse af en hygiejnesygeplejerske i sygeplejen på Seniorområdet.

Blandt hygiejnesygeplejerskens vigtigste opgaver vil være at:

• Styrke og udvikle den sygeplejefaglige indsats inden for hygiejneområdet, herunder kvalitetsudvikling og udarbejdelse af kliniske retningslinjer.
• At være nøgleperson/samarbejdspartner i tværfaglige og tværsektorielle sammenhænge, relateret til hygiejne.
• Bibringe og sikre ajourført viden og vidensdeling, relateret til hygiejne.
• Medvirke til at sikre optimal ressourceudnyttelse i relation til bestilling af depotvarer til sygeplejedepotet.

Finansieringen af stillingen deles mellem Socialforvaltningen og Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen, hvoraf sygeplejens andel udgør ca. 300.000 kr. pr. år.

(- foran beløb angiver en mindreudgift/en merindtægt)

Reduktion af smittespredning på plejehjem:

Reduktion af smittespredning på plejehjem er en afgørende indsats til at modvirke ikke bare covid-19, men også andre infektionssygdomme hos både borgere og plejepersonalet. De foreløbige opgørelser af sygefravær blandt plejepersonalet på plejehjemmene viser en markant nedgang i april og maj 2020. Reduktionen af smittespredning på plejehjemmene sker bl.a. gennem zoneopdeling, hyppig rengøring og afspritning af kontaktflader.

Der er desuden behov for hurtigt at kunne opspore og identificere potentielt smittede beboere gennem podning med henblik på isolation. Denne opgave koordineres også af plejepersonalet på plejehjemmene.

Samlet set betyder det, at en større del af plejepersonalets tid går med sikring af god hygiejne, forhindring af smittespredning og evt. podning og opsporing af potentielt smittede beboere – tid som derved går fra den primære pleje og kontakt med borgerne. Den lejlighedsvise zoneopdeling af plejehjem sætter også nogle begrænsninger på smidig anvendelse af plejepersonalet, som øger behovet for ressourcer.

For at fastholde en delvis øget daglig rengøring foreslås afsat 2,6 mio. kr. årligt – svarende til en gennemsnitlig forøgelse af normeringen på alle plejehjem med ca. 0,5 fuldtidsstilling. En fuld opretholdelse af niveauet for rengøring og afspritning vurderes at koste ca. 4,7 mio. kr. årligt

(- foran beløb angiver en mindreudgift/en merindtægt)

Borgere med nedsat fysisk, psykisk eller social funktionsevne kan blive visiteret til følgeskab. Det betyder at de bliver fulgt af en hjemmehjælper til og fra et aktivitetscenter eller et kommunalt cafeteria. Formålet er at imødegå isolation og ensomhed.

Der er ultimo juli 2020 22 borgere, der er visiteret til følgeskab. 7 borgere får følgeskab til et aktivitetscenter og 15 borgere får følgeskab til spisning i et kommunalt cafeteria.

I januar 2020 var der 30 borgere der var visiteret til følgeskab. At der er sket et fald fra 30 borgere i januar 2020 til 22 borgere ultimo juli 2020 kan antageligt forklares med at rådgivningen ikke visiterede nye borgere til følgeskab i perioden hvor følgeskab stod til at skulle ophøre. Desuden kan usikkerheden omkring corona have medvirket til at færre borgere har efterspurgt følgeskab.

Forvaltningen forventer at det fremadrettede antal borgere der får følgeskab vil være på niveau med tidligere antal på cirka 30 borgere.

Ændringsforslaget til budget 2021 på 630.000 kr. er ligeledes beregnet ud fra at 30 borgere modtager følgeskab.

Enhed for Kvalitet og Læring har i 2019 modtaget 67 ansøgninger om forhåndsgodkendelse til anvendelse af magt, samt indberetninger om anvendt magt uden forhåndsgodkendelse, hvor situationen har været akut og nødvendig. Indberetningerne og ansøgningerne kommer fra både kommunale og private plejehjem samt kommunale og private leverandører af hjemmehjælp.

Magtanvendelse sker oftest i forhold til borgere med fremadskredne demensdiagnoser hvor den pædagogiske tilgang kan være vanskelig. En magtanvendelse kan f.eks være brugen af en stofsele i en kørestol så borgeren ikke falder ud af kørestolen.

Magtanvendelse kan ske efter konkret ansøgning og godkendelse fra forvaltningen eller uden forudgående godkendelse, når det i situationen vurderes fagligt nødvendigt.  

Nedenfor fremgår opgørelse over de forskellige typer af magtanvendelser efter servicelovens § 125-129 i perioden 2015 - 2019:

Forebyggelse af ensomhed har en stigende interesse i samfundet, da ensomhed kan føre til mindsket livskvalitet og har betydning for sundheden. Mennesker, som oplever, at de er ensomme, har dårligere helbred, og de har også sværere ved at overvinde sygdom end mennesker med stærke sociale relationer. Ensomhed og svage sociale relationer er derfor ikke kun et socialt problem, men øger også presset på sundhedssektoren.

I Kolding Kommune havde allerede inden Corona-krisen erfaret, at der var et stigende behov for skabe sociale fællesskaber og samtaler mellem borgere, som kan styrke deres fysiske og mentale sundhed og derved mindske ensomheden.

Corona-krisen har på mange måder øget ensomheden blandt borgere. I øjeblikket opleves derfor et momentum og øget positiv interesse blandt både borgere og medarbejdere for nye digitale løsninger.

På den baggrund er Kolding Kommune to nye digitale løsninger, der sætter borgeren og fællesskabet i centrum: Boblberg og Online Befriender.

Boblberg er en borger-til-borger-portal, der danner rammerne for et digitalt fællesskab, hvor borgere kan finde hinanden i fællesskaber om fælles interesser, udfordringer og aktiviteter i den virkelige verden. Det sker ved at man på hjemmesiden Boblberg.dk kan at oprette bobler (opslag) på en online opslagstavle. Indholdet på platformen oprettes af borgerne selv inden for de interesser og emner, som de finder interessante og reagere på andres bobler. Det kan fx være bobler om gå-makkere, nye venner, madklub, følgeskab til aktiviteter og efter andre personer, som står i samme situation som dem selv. Boblberg kan bruges af alle borgere i Kolding Kommune. 

Online Befriender er en online platform, hvor borgere matches med en frivillig ”online besøgsven”, som de kan have samtaler med over internettet. Online Befriender er målrettet ensomme borgere med sociale eller psykiske udfordringer eller behov. De frivillige bliver uddannet i ”den gode samtale” og lærer om adfærdsmønstre relateret til fx social angst, depression og misbrugsproblematikker. Det vigtige i samtalerne er, at det ikke handler om sygdom og diagnoser, men derimod om ”det normale liv”. Fællesskaberne går på tværs af alder, køn, uddannelse, beskæftigelse og geografi.

Formålet med begge digitale løsninger er at give ensomme og isolerede borgere modet og lysten til at deltage i aktive fællesskaber eller samtaler. Målet er, at borgeren selv skal kunne anvende løsningerne og via hjælp til selvhjælp aktivt bidrage til forebyggelse af ensomhed og forøgelse af livskvalitet.

De to løsninger har det til fælles, at de ønsker at sætte borgeren og fællesskabet i centrum. Derudover er det også to løsninger, som på sigt involverer kommunen i begrænset omfang. Det er målet, at borgerne selv skal kunne anvende begge online portaler, og på sigt gennem disse online sociale fællesskaber øge livskvaliteten. Løsningerne har desuden det til fælles at:

• De fastholder og giver ensomme og isolerede borgere modet
• De øger lysten blandt borgere til at deltage i aktiviteter og fællesskaber samt bringer deres egne kompetencer i spil
• De understøtter aktivt medborgerskab, kultur og livslang læring
• De tilgodeser de forskellige behov, borgeren har

Begge digitale platforme har været tilgængelige for Kolding Kommunes borgere d. 1. august i år.

Boblberg vil blive brugt på tværs af alle forvaltninger i kommunen. Online Befriender bruges af Socialforvaltningen og af Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, i første omgang på arbejdsmarkedsområdet. Forvaltningerne vil igangsætte en række initiativer for at udbrede kendskabet til løsningerne, så flest muligt kan få gavn af dem. Et af initiativerne er en bred kommunikationsindsats til borgere i kommunen om Boblberg, som går i gang i august. Der vil samtidig blive gjort en særlig indsats for at udbrede kendskabet til Online Befriender blandt medarbejdere og borgere, som allerede i dag har kontakt til kommunen på socialområdet og arbejdsmarkedsområdet.

Indførelsen af Online Befriender og Boblberg er et pilotprojekt igangsat af direktionen med henblik på at afprøve de to digitale platforme. Der vil i løbet af projektperioden blive udarbejdet et beslutningsgrundlag til brug for en politisk stillingtagen i 2021 i forhold til en eventuel permanentgørelse. Pilotprojektet finansieres af midlertidige midler og en evt. permanentgørelse kræver en tilvejebringelse af finansiering til de varige driftsomkostninger.