Dagsorden
Onsdag 6. jan 2016 kl. 13:00
Arbejdsmarkedsudvalget
Udvalgslokalet
Referat
Resumé
Der er indgået en ny samarbejdsaftale Flere og dygtigere faglærte, som erstatter de tidligere aftaler. Den nye aftale er indgået med IBC, Hansenberg, Business Kolding, VUC, AMU, LO, Dansk Byggeri, Produktionsskolen og Kolding Kommune.
Den ny samarbejdsaftale har to overordnede mål:
- Flere unge skal vælge og gennemføre en erhvervsuddannelse
- Flere ledige og beskæftigede skal gå fra at være ufaglærte til at blive faglærte.
Sagen behandles i
Forslag
at samarbejdsaftalen godkendes.
Sagsfremstilling
Under overskriften Flere og dygtigere faglærte er IBC, Hansenberg, Business Kolding, LO, VUC, AMU, Dansk Byggeri, Produktionsskolen og Kolding Kommune blevet enige om at indgå en ny samarbejdsaftale, som er en revidering og sammenskrivning af to tidligere aftaler.
Formålet er at få uddannet flere og dygtigere faglærte, så virksomhederne kan få den faglærte arbejdskraft, som de efterspørger. Baggrunden for aftalen er fire konkrete hovedudfordringer, som det lokale arbejdsmarked står over for i dag:
- Erhvervsskolereformen stiller skærpede krav til optagelse og gennemførelse af en erhvervsuddannelse
- Færre unge vælger en erhvervsuddannelse
- Rekrutteringsvanskeligheder inden for visse typer af faglærte job
- Overrepræsentation af ufaglærte, tillærte og faglærte med forældede kompetencer
Med samarbejdsaftalen vil parterne i fællesskab arbejde frem mod to overordnede mål:
1. Flere unge skal vælge og gennemføre en erhvervsuddannelse
2. Flere ledige og beskæftigede skal gå fra at være ufaglærte til at blive faglærte
Gennem de seneste år har tendensen på arbejdsmarkedet været, at flere fravælger erhvervsuddannelserne. Det har den konsekvens, at mange virksomheder oplever rekrutteringsvanskeligheder på en række faglærte job.
Skal denne tendens vendes, er det derfor væsentligt at skabe fokus omkring erhvervsuddannelserne, så flere unge får øjnene op for de mange muligheder, som uddannelserne indeholder. Samtidig må flere voksne ufaglærte, både ledige og beskæftigede, hjælpes til at blive faglærte, hvis udfordringen med manglende kvalificeret arbejdskraft skal løses.
Lykkes det ikke at nå målene for samarbejdsaftalen, kan en alternativ løsning på virksomhedernes udfordringer være øget import af udenlandsk arbejdskraft.
På mødet i Koldings Arbejdsmarkedsråd den 13. august 2015 blev der fremlagt forskellige forslag til indsatsområder, som kan være med til at realisere flere og dygtigere faglærte unge. Forslagene vil blive fremlagt for aktørerne omkring samarbejdsaftalen, så de kan indgå i det videre udviklende arbejde.
Koldings Arbejdsmarkedsråd har bevilget 60.000 kr. til afholdelse af et opstartsseminar, hvor der skal arbejdes videre med de to hovedmål i aftalen. Her deltager bl.a. aftalens parter og Koldings Arbejdsmarkedsråd. På seminaret skal indholdet i samarbejdsaftalen konkretiseres og forslag til aftalens udmøntning vil blive samlet til en egentlig strategi. Herefter vil to udviklingsgrupper, der arbejder med henholdsvis de unge og de voksne, konkretisere de enkelte aktiviteter.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 06-01-2016
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 11-01-2016
Resumé
Den 10. september 2015 afsagde Højesteret en dom, der har betydning fremover for kommunernes behandling af sygedagpengesager.
Tidligere har kommunerne praktiseret at stoppe udbetalingen af sygedagpenge på revurderingstidspunktet. Fremadrettet må man ikke længere automatisk standse udbetaling af sygedagpenge på revurderingstidspunktet (ved 22 uger) eller ved udløbet af en af forlængelsesmulighederne. Udbetaling af sygedagpenge kan første standses, når der er truffet en gyldig afgørelse.
Efter dommen har Ankestyrelsen i en principafgørelse fra november fastslået, at tidligere praksis har bygget på en forkert fortolkning af loven. Praksis er nu ændret således, at der fremover skal være truffet en gyldig afgørelse, før det er muligt at stoppe udbetalingen af sygedagpenge, og der skal være en klar hjemmel i lovgivningen, førend afgørelsen kan tillægges tilbagevirkende kraft.
Samtlige af landets kommuner skal nu i gang med at genoptage de berørte sager. Det vil være den instans, der sidst har truffet afgørelse i sagen, som har ansvaret for genoptagelsen. Der er som udgangspunkt ikke en tidsgrænse for, hvor langt tilbage sager kan genoptages. Det afgørende er, om sagen er afgjort efter den tidligere praksis.
Følgende handle- og kommunikationsplan foreslås:
- At alle sager, som forvaltningen har kendskab til på nuværende tidspunkt, genoptages af forvaltningen af egen drift,
- At forvaltningen i forbindelse med genoptagelse af hver enkelt sag vil se på, om kravet er forældet, jf. forældelsesloven. I bekræftende fald vil forvaltningen afvise sagen/kravet.
- At jobcenteret kommunikerer bredt ud til borgerne i kommunen, at hvis man mener at have en sag i forhold til ovenstående, så kan man rette henvendelse til kommunen.
Sagen behandles i
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
at udvalget godkender den anbefalende handle- og kommunikationsplan.
Nyt forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
at det besluttes om
- Kolding Kommune af egen drift foretager en gennemgang af tidligere afgørelser med henblik på at fastslå, om praksisændringen som følge af Højesterets dom af 10. september 2015 medfører krav på efterbetaling.
eller
- Kolding Kommune af egen drift foretager en gennemgang af de af forvaltningen identificerede (ca. 17 stk.) tidligere afgørelser med henblik på at fastslå, om praksisændringen som følge af Højesterets dom af 10. september 2015 medfører krav på efterbetaling og
- det kommunikeres bredt ud til borgerne i kommunen, at der er mulighed for at rette henvendelse og få en gennemgang og vurdering af sin sag.
at gennemgangen af sager begrænses til sager, hvori der er truffet afgørelser truffet den 10. september 2012 eller senere, da eventuelle krav på baggrund af tidligere afgørelser er forældede.
Sagsfremstilling
Baggrund
Højesteret afsagde den 10. september 2015 dom i en sag mellem Ankestyrelsen og Fagforbundet 3F. Dommen er skelsættende, idet den nødvendiggør en ændring af praksis.
Kolding Kommune var ikke part i sagen ved Højesteret, det var derimod Ankestyrelsen og Fagforbundet 3F. Der er tale om en generel præcisering og ændring af den måde, man hidtil har sagsbehandlet på, hvorfor praksisændringen berører alle landets kommuner og ikke kun Kolding Kommune.
Konkret omhandler dommen muligheden for at træffe afgørelser med tilbagevirkende kraft. Højesteret fastslår, at der skal være truffet en gyldig afgørelse, før det er muligt at stoppe udbetaling af en ydelse, og der skal være en klar hjemmel i lovgivningen, før afgørelsen kan tillægges tilbagevirkende kraft.
Der har i en lang årrække været kutyme for at træffe afgørelser på sygedagpengeområdet med tilbagevirkende kraft. Det er der nu ændret på med Højesterets afgørelse.
Som følge af Højesterets dom har Ankestyrelsen den 12. november 2015 udsendt en ny principafgørelse. Den tidligere praksis, som Ankestyrelsen har udstukket til landets kommuner, har således været baseret på en forkert fortolkning af loven.
Som en konsekvens af praksisændringen skal alle kommuner tage stilling til, om der er grundlag for at genoptage sager, hvor udbetalingen af sygedagpenge efter tidligere praksis er standset med tilbagevirkende kraft ved revurderingstidspunktet eller ved udløb af en af forlængelsesmulighederne.
Målgruppe og sagstyper
Målgruppen, der er berørt af praksisændringen, er alene sygedagpengemodtagere. Andre ydelsesmodtagere bliver ikke berørt af praksisændringen, idet der ikke på lignende vis har været en praksis på områderne for at træffe afgørelser med tilbagevirkende kraft uden direkte lovhjemmel.
Det er kun de sygedagpengemodtagere, som IKKE ved revurderingstidspunktet (22 uger, tidligere 52 uger) har enten raskmeldt sig, har genoptaget sit arbejde, stillet sig til rådighed for A-kassen eller er påbegyndt en uddannelse, som bliver berørt af praksisændringen.
De sager, som er berørt af praksisændringen, er de sager, hvor
- Kommunen ikke har nået at træffe afgørelse inden revurderingstidspunktet, eller
- Inden udløbet af en af forlængelsesmulighederne og efterfølgende har truffet afgørelse med tilbagevirkende kraft, eller
- Hvor kommunen har truffet afgørelse i en sag, Ankestyrelsen har hjemvist på grund af mangler, der gør afgørelsen ugyldig.
Forældelsesloven
Borgerens krav på udbetaling af en ydelse opstår på tidspunktet, hvor ydelsen kan kræves udbetalt, altså på det tidspunkt hvor borgeren har krav på ydelsen.
Ifølge forældelsesloven gælder der en forældelsesfrist på 3 år. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor ydelsen kunne kræves betalt, det vil sige i praksis hver måned.
Der skal således ved behandling af hver enkelt sag om genoptagelse tages stilling til, om der er indtrådt forældelse efter reglerne i forældelsesloven.
Genoptagelse
Afgørelse om genoptagelse skal træffes af den myndighed, der senest har truffet afgørelse i sagen. Det vil sige, at afgørelser truffet af Ankestyrelsen og de tidligere beskæftigelsesankenævn skal genoptages af Ankestyrelsen. Afgørelser truffet af Kolding Kommune skal genoptages af Kolding Kommune.
Udgangspunktet er, at kommunerne af egen drift skal gennemgå samtlige afgørelser om tilkendelse af sygedagpenge inden for de sidste 3 år. I hver enkelt sag skal kommunerne forholde sig til, om afgørelsen vedrørende udbetalingen af sygedagpenge er sket med tilbagevirkende kraft.
Undtagelsen hertil er, at hvis det vurderes at være en betydelig administrativ byrde at skulle identificere sagerne, kan kommunerne i stedet informere offentligt om muligheden for at søge om genoptagelse. De enkelte kommuner skal selv vurdere, om de kan identificere sagerne, eller om de skal vejlede lokalt om muligheden for at søge om genoptagelse.
Ankestyrelsen har selv vurderet, at det vil være en betydelig administrativ byrde for styrelsen at identificere sagerne, hvorfor styrelsen udelukkende vil informere offentlig om muligheden for at søge om genoptagelse.
Forvaltningen vurderer, at det er forbundet med betydelig administrativ byrde og meget stor usikkerhed at udsøge de berørte sager, hvorfor forvaltningen anbefaler, at der rettes henvendelse til de borgere, som forvaltningen pt. er bekendt med. Samtidig kan der udsendes en opfordring til kommunens borgere via forskellige medier om at rette henvendelse, hvis de vurderer at være i målgruppen for praksisændringen.
Handle- og kommunikationsplan
Følgende handle- og kommunikationsplan foreslås:
- At alle sager, som forvaltningen har kendskab til på nuværende tidspunkt, genoptages af forvaltningen af egen drift,
- At forvaltningen i forbindelse med genoptagelse af hver enkelt sag vil se på, om kravet er forældet, jf. forældelsesloven. I bekræftende fald vil forvaltningen afvise sagen/kravet.
- At jobcentret kommunikerer bredt ud til borgerne i kommunen, at hvis man mener, at have en sag i forhold til ovenstående, så kan man rette henvendelse til kommunen.
Der vil blive kommunikeret til de berørte borgere, fagforeninger og øvrige interessenter på følgende vis:
Der udsendes en pressemeddelelse
Pressemeddelelsen vil forklare forløbet, samt beskrive hvordan vi kommunikerer omkring det videre forløb, herunder at vi skriver personligt til de borgere, som vi allerede har kendskab til, kan være berørt af praksisændringen.
Ydermere forklares det, at vi ikke har mulighed for at finde alle relevante sager, så det derfor er nødvendigt, at borgerne selv henvender sig, hvis de vil have deres sag genoptaget. Sluttelig indeholder pressemeddelelsen en forklaring af, hvorledes forældelsesloven fungerer, og hvad det kan komme til at betyde for den enkelte.
Personligt brev
De borgere, som vi allerede har kendskab til kan være berørt af praksisændringen, vil modtaget et personligt brev, uanset om de måtte være omfattet af forældelseslovens regler eller ej, hvor vi beskriver konsekvenserne af Højesteretsafgørelsen, og konkret tager stilling til deres sag.
Brev til fagforeningerne
Der sendes et brev ud til de forskellige fagforeninger, hvor konsekvenserne af dommen forklares, og desuden hvordan sagsbehandling vil være fremover som resultat af den nye praksis. Herudover er konsekvenserne af Højesteretsdommen sat på dagsordenen til det planlagte dialogmøde med fagforeningerne i januar 2016.
www.kolding.dk
Der lægges information på kolding.dk om, hvordan man skal forholde sig, hvis man vil have sin sag genoptaget, og hvilke oplysninger, man skal opgive til jobcenteret.
Kolding Ugeavis
Der indrykkes en kort tekst i kommunens ugentlige annonce i Kolding Ugeavis, hvor vi beskriver, hvad man skal gøre, hvis man vil have sin sag genoptaget, og hvilke oplysninger vi i givet fald skal bruge.
Hotline
Der oprettes en hotline hos Rådgivning for sygemeldte, som borgerne kan ringe ind til og få rådgivning hos.
Fremadrettede konsekvenser
Kolding Kommune har haft fokus på at tilpasse sagsbehandlingen til den ændrede praksis, som en konsekvens af Højesteretsdommen. Det betyder, at der i et ukendt antal sager fremover vil skulle udbetales sygedagpenge i en længere periode end hidtil. Da udbetalingen af sygedagpenge først må standses, når kommunen har truffet en gyldig afgørelse, og idet der ikke er hjemmel til at træffe en afgørelse med tilbagevirkende kraft, kan dette i visse situationer udvide perioden inden ophør af sygedagpenge.
Økonomiske konsekvenser
Det er forbundet med stor usikkerhed, at anslå hvor mange sager, der skal genoptages. Ved et forsigtigt skøn vurderes det, at der fra november 2012 til november 2015 vil være tale om 200 til 300 sager, som vil skulle genoptages.
I størstedelen af sagerne, hvori kommunen sidst har truffet afgørelse, vil der være tale om efterbetaling af sygedagpenge for få dage eller få uger. I de sager, hvor Ankestyrelsen senest har truffet afgørelse, vil der kunne være tale om tilbagebetaling af sygedagpenge for flere måneder. Dette skyldes, at sagerne har afventet Ankestyrelsens behandling, og styrelsen har til tider haft sagsbehandlingstider på op til 8 måneder.
Et meget forsigtigt skøn over Højesterets dommens betydning for overførselsudgifterne ved genoptagelse af sager vil derfor være 12 mio. kr.
Genoptagelsen af sagerne har herudover administrative økonomiske konsekvenser i form af merarbejde i forbindelse med fornyet sagsbehandling og udbetaling af ydelser. Det vurderes, at genoptagelsen af sager 3 år tilbage i alt vil beløb sig til 1 årsværk, svarende til en merudgift på omkring 400.000 kr.
Da Højesteretsdommen vedrører alle kommuner forventes det, at kommunernes udgiftsstigning vil blive kompenseret over statens bloktilskudssystemet.
I fald dette ikke sker, vil Kolding Kommune rette henvendelse til KL for at gøre opmærksom på problemstillingen, og opfordre til at inddrage problemstillingen i forhandlingerne med Regeringen.
Kommunernes mulighed for ikke af benytte forældelseslovens bestemmelser
Den konkrete sag, som har medført praksisændringen, er tilbage fra 2009. Kolding Kommune er i stand til at identificere i alt 117 lignende sager. Samtlige 117 sager vil alle være forældede, idet ingen af de andre borgere har anlagt lignende retssager. Det vil være en mulighed at sætte forældelsesloven ud af kraft.
Kolding Kommune kan, som en følge af det kommunale selvstyre, vælge ikke at bringe forældelsesloven i anvendelse ved vurdering af de genoptagne sager.
Hvis Kolding Kommune vælger ikke at bringe forældelsesloven i anvendelse, er det vigtigt at være opmærksom på
- Det vurderes, at der skal afsættes 3,1 årsværk til udsøgning og reel sagsbehandling, og at alene disse administrative arbejdsopgaver samlet vil beløbe sig til omkring 1.240.000 kr. årligt. Opgavens omfang vil betyde, at både medarbejder- og ledelsesressourcer vil være bundet til at løse opgaven med de gamle sager, frem for den daglige sagsbehandling. Hvis der derfor ikke tilføres ekstra ressourcer i den forbindelse, vil det medføre en mærkbar indflydelse på den nuværende sagsbehandling og dermed det nuværende serviceniveau.
- At der er mulighed for, at der vil ske en forskelsbehandling af Kolding Kommunes borgere, alt efter om deres sag er afgjort af Ankestyrelsen eller hos kommunen. Hvis de har fået deres sag afgjort hos Ankestyrelsen, er det nu også styrelsen, der skal kigge på den igen. Ankestyrelsen har meldt ud, at de vil benytte sig af forældelsesreglen, og vil derfor afvise sagerne. Det samme vil i så fald ikke ske for de Kolding borgere, som ikke klagede over afgørelsen, men som nu får den genoptaget hos kommunen.
- At der er risiko for, at der kan ske en forskelsbehandling af Kolding Kommunes borgere i forhold til borgere i resten af landet. Det vides ikke, om andre kommuner i landet vil benytte sig af muligheden for at suspendere forældelsesloven.
- At der bør være tungtvejende argumenter for at dispensere fra forældelsesloven. Ved at dispensere åbnes der samtidig op for et krav om, at der i fremtidige situationer med lignende problemstillinger, skal tages stilling til, om der igen skal dispenseres fra gældende lovgivning.
- De 117 lignende sager skønnes at ville koster i omegnen af 11,7 millioner kr. alene i efterbetaling af sygedagpenge. Derudover kommer udgifter til evt. øvrige sager, der ligeledes skal gennemgås. Et forsigtigt skøn anslår, at omkring 3.000 sager fra de sidste 5 år skal gennemgås. Det er ikke muligt i vores IT-systemer at gå længere tilbage. Samlet vurderes det, at udgifterne alene til efterbetalinger af sygedagpenge kan beløbe sig til mellem 15 og 20 millioner kr. excl. de administrative omkostninger.
Tilføjelse til sagsfremstilling
Med henblik på at få belyst sagens juridiske aspekter har Kommunen rådført sig med advokat Henrik Holtse, som har udarbejdet vedhæftede notat om efterbetaling af sygedagpenge og andre ydelser som af praksisændring.
Der skal særligt fremhæves følgende konklusioner fra notatet:
2. Konklusion/anbefalinger
Fremadrettet praksis
Højesterets dom af 10. september 2015 nødvendiggør en praksisændring, hvilket også er meddelt af Ankestyrelsen i principafgørelse 75/15.
Fremadrettet gælder det, at der først kan træffes afgørelser, når der foreligger det fornødne faktuelle grundlag for afgørelsen. Det betyder, at gældende praksis om at træffe foreløbige afgørelser, som efterfølgende bekræftes af en ny afgørelse med tilbagevirkende kraft, skal ændres.
Den ny praksis gælder ikke kun for afgørelser om sygedagpenge, men gælder generelt for alle sagstyper.
Bagudrettede konsekvenser
Det vurderes, at Kolding Kommune har en pligt til at agere proaktivt, og således på eget initiativ skal foretage en vurdering af tidligere afgørelser med henblik på at konstatere, om borgeren har krav på efterbetaling efter den ny praksis.
Gennemgangen skal begrænses til relevante sager, dvs. hvor der er truffet afgørelse med tilbagevirkende kraft.
Det kan endvidere anføres, at hvis det er forbundet med betydelige administrative vanskeligheder at foretage denne gennemgang, og der for den enkelte berørte borger vil være tale om relativt beskedne beløb, kan det være sagligt og proportionalt i stedet for en gennemgang at orientere borgerne via hjemmeside eller annoncer om muligheden for at rette henvendelse og få en gennemgang af sin egen sag.
Ved vurdering af om sagen skal genoptages er det af afgørende betydning, om borgerens eventuelle krav er forældet. I henhold til forældelseslovens § 3, stk. 1, forældes krav efter 3 år.
I relation til forældelsesfristens begyndelsestidspunkt følger det af forældelseslovens § 2, stk. 1, at det er det tidligste tidspunkt, hvor borgeren kunne kræve ydelsen betalt. Det betyder, at begyndelsestidspunktet er datoen for den sidste afgørelse, som ikke er påklaget.
Der gælder en undtagelse i henhold til forældelsesloven § 3, stk. 2, hvorefter kravet ikke er forældet, hvis borgeren ikke havde kendskab til kravets eksistens. Det gælder imidlertid efter lovbemærkningerne til forældelsesloven og fast retspraksis, at denne undtagelse fortolkes restriktivt, hvorfor det er min juridiske vurdering, at undtagelsen ikke finder anvendelse i relation til beregning af forældelse for sager, der kan blive ændret som følge af praksisæn-dringen.
Der gælder endvidere en undtagelse for retsstridige forvaltningsafgørelser, hvor forældelses-fristen automatisk er suspenderet. I de foreliggende tilfælde er der imidlertid ikke tale om, at afgørelserne er indholdsmæssige forkerte, men alene at den daværende praksis må anses for en formalia-fejl, som er ændret med Højesterets dom af 10. september 2015. Derfor finder denne undtagelse ikke anvendelse.
Det følger heraf, at borgernes eventuelle krav på efterbetaling under alle omstændigheder er forældet, hvis afgørelsen er mere end 3 år gammel.
Det gælder imidlertid i henhold til ovenstående, at Kommunen skal handle proaktivt som følge af Højesterets dom af 10. september 2015. Det må anses som en konsekvens heraf, at forældelsen er afbrudt pr. denne dato. Det følger heraf, at 3 års-grænsen ikke skal regnes fra det tidspunkt, hvor kommunen foretager en revurdering, men skal regnes fra den 10. september 2015.
Det kan supplerende anføres, at Kommunen er underlagt det forvaltningsretlige ligebehand-lingsprincip, hvoraf det følger, at Kommunen ikke kan vælge at foretage udbetaling af ydelser, som kommunen ikke er forpligtet til at udbetale. Det er en konsekvens heraf, at kommunen ikke kan vælge at se bort fra forældelsesreglerne.
På grundlag af ovenstående anbefales det, at Kolding Kommune begrænser gennemgangen af tidligere afgørelser til afgørelser truffet den 10. september 2012 eller senere.
Endvidere skal gennemgangen kun omfatte sager, hvor Kolding Kommune har truffet den endelige afgørelse, da sager, der er påklaget (f.eks. til Ankestyrelsen), skal håndteres af klageinstansen.
For kommunens afgørelser fra den 10. september 2012 og fremefter skal det konstateres, om der er tale om en afgørelse med tilbagevirkende kraft, og i givet fald skal sagen revurderes i lyset af praksisændringen. I det omfang det konstateres, at borgeren har et ikke-forældet efterbetalingskrav for en ydelse i en periode mellem en ugyldig afgørelse og en senere gyldig afgørelse, skal kommunen rette henvendelse til borgeren med henblik på efterbetaling.
Hvis en borger af egen drift retter henvendelse til kommunen med et krav om efterbetaling, anbefales det, at kommunen afviser kravet, hvis det vedrører en afgørelse truffet før den 10. september 2012, men i det omfang kravet ikke er forældet, vil det blive håndteret ved ovenstående fremgangsmåde.
Det bemærkes endvidere, at det er anført i advokat Henrik Holtses notat, at der i denne sag er tale om, hvorvidt en borger kan opnå krav på en ydelse, som borgeren materielt ikke har krav på, som følge af at kommunen har begået en formalia-fejl i forbindelse med den første afgørelse.
Der kan opstilles et eksempel med to borgere i fuldstændig samme situation, som får en afgørelse om ophør af langvarige sygedagpenge. Den ene afgørelse træffes af en kommunalt ansat, mens den anden afgørelse træffes af anden aktør. I sidstnævnte tilfælde påklages afgørelsen med den begrundelse, at den er truffet af anden aktør, og der træffes på et senere tidspunkt en ny enslydende afgørelse af en kommunalt ansat. Efter den ny praksis opnår den anden borger ret til langvarige sygedagpenge i perioden indtil den ny gyldige afgørelse, hvilket har den konsekvens, at denne borger opnår bedre ret end den første borger, uanset der ikke er nogen indholdsmæssig forskel på de to.
Særligt vedr. forældelse
I sagsfremstillingen i denne sag er der et afsnit med overskriften Kommunernes mulighed for ikke at benytte forældelseslovens bestemmelser. Det ses at være en fejl i dette afsnit, når det står anført, at det er en mulighed at sætte forældelsesloven ud af kraft, og at Kolding Kommune kan vælge ikke af bringe forældelsesloven i anvendelse ved vurdering af genoptagne sager.
Advokat Henrik Holtse konkluderer i sit notat vedr. mulighederne for at fravige forældelse, at kommunen skal administrere efter det forvaltningsretlige ligebehandlingsprincip. Det betyder, at kommunen kun kan foretage udbetaling af vederlag til borgere, når kommunen er forpligtet til det. I dette tilfælde betyder det, at kommunen ikke kan vælge at undlade at påberåbe sig forældelse, hvis borgerens krav er forældet, da det vil være det samme som at acceptere en udbetaling uden at være forpligtet til det. Kommunen er derfor afskåret fra at foretage udbetaling af forældende krav.
KL har også udtalt, at en kommune ikke frit kan vælge at se bort fra, at et krav om efterbetaling af sygedagpenge er forældet, da det ville være i strid med kommunalfuldmagtsreglernes forbud mod begunstigelse af enkeltpersoner eller grupper af enkeltpersoner, som er afgrænset af sociale eller økonomiske kriterier, hvis en kommune udbetaler forældede krav på sociale ydelser.
Social- og indenrigsminister Karen Ellemann har i går i Folketinget besvaret et § 20 spørgsmål vedrørende lovligheden af sagen. Det fremgår bl.a. af svaret, at lovligheden af kommunens dispositioner skal vurderes af Statsforvaltningen, men at der normalt ikke er mulighed for, at kommuner kan handle sådan perkulance i økonomiske spørgsmål, og derfor ligger det ikke nødvendigvis lige for blot at se bort for en eventuel forældelse.
Særligt vedr. genoptagelse af sager
Advokat Henrik Holtse anfører i notatet, at det følger af princippet om god forvaltningsskik, at når der indtræder en praksisændring, så foretager kommunen på eget initiativ en vurdering af, om denne praksisændring har betydning for tidligere afgørelser. Kommunen kan som udgangspunkt ikke passivt afvente, at borgere selv retter henvendelse, og kun foretage en vurdering af de sager, som borgerer selv beder om en revurdering af.
Det tilføjes i notatet, at hvis det er forbundet med betydelige administrative vanskeligheder at foretage denne gennemgang, og der for den enkelte berørte borger vil være tale om relativt beskedne beløb, så kan det være sagligt og proportionalt i stedet for en gennemgang at orientere borgerne via hjemmeside eller annoncer om muligheden for at rette henvendelse og få en gennemgang af sin sag.
Det kan oplyses, at Ankestyrelsen ikke af egen drift genoptager sagerne med henvisning til, at det er forbundet med en betydelig administrative byrde at identificere sagerne.
Såfremt Kolding Kommune af egen drift skal foretage en gennemgang af tidligere afgørelser med henblik på at fastslå om praksisændringen har medført, at borgerne har krav på efterbetaling af sygedagpenge, vurderes det, at Kolding Kommune skal gennemgå cirka 5000 sager. Det skønnes, at ud af de ca. 5000 sager vil cirka 200-300 borgere have krav på efterbetaling af sygedagpenge. Selve kravets størrelse kan variere fra krav om efterbetaling for få dage eller op til få uger. Nævnte skøn er foretaget på baggrund af en stikprøve på 300 sager, som viste, at 17 ud af de 300 borgere har krav på at få efterbetalt sygedagpenge. Såfremt Kolding Kommune af egen drift genoptager sagerne, foreslås det, at der tilføres yderligere tre medarbejdere til gennemgangen af de 5000 sager i en periode fra den 1. marts til den 30. juni 2016. Medarbejdernes opgave vil blive at finde frem til de sager, der er berørt af praksisændringen. De berørte borgere vil få et brev om, at deres sag genoptages, og at der træffes en afgørelse inden for tre måneder. Der vil løbende blive truffet afgørelser, men til trods herfor forventes de sidste sager først at være færdigbehandlet omkring den 1. oktober 2016. Af den oprindelige sagsfremstilling fremgik det, at der skal tilføres et ekstra årsværk til at gennemføre handle- og kommunikationsplanen. Såfremt Kolding Kommune vælger at genoptage sagerne af egen drift vil der således i alt skulle anvendes to årsværk (1 medarbejder samt de ekstra 3 medarbejdere som tilføres fra den 1. marts til 30. juni 2016). Dette vil i alt beløbe sig til 800.000 kr.
Det er en relativ langstrakt og tidskrævende proces, som ud fra stikprøven viser, at der i godt 94 % af tilfældene ikke vil være tale om, at der skal ske en efterbetaling af sygedagpenge. Det kan anføres, at såfremt kommunen af egen drift genoptager sagerne og gør borgerne opmærksomme herpå, vil der kunne skabes forventninger om at få efterbetalt sygedagpenge og i realiteten vil cirka 6 % få efterbetalt sygedagpenge, såfremt at stikprøven viser en retvisende fordeling. Dette skal endvidere sammenholdes med behandlingen af de 5000 sager vil strække sig ud over en relativ lang periode. Såfremt kommunen i stedet vælger at lade borgerne henvende sig til kommunen, vil genoptagelsen af sagerne i højere grad kunne målrettes mod dem, der egentlig har et krav om efterbetaling. Det vurderes ligeledes, at de borgere, der har et krav på efterbetaling vil få afgjort deres sag hurtigere.
Hos Ankestyrelsen er man i øjeblikket i gang med at behandle en potentielt forældet sag. Det vides ikke med sikkerhed, hvornår der foreligger en afgørelse fra Ankestyrelsen, men sagen er blevet indbragt for samme ultimo oktober 2015.
På baggrund af ovenstående er der et fornyet forslag fra kommunaldirektøren.
Centralforvaltningens bemærkninger
Den ændrede udgift til overførsler (sygedagpenge) skal ses i sammenhæng med de samlede udgifter til overførsler. På baggrund heraf vil på landsplan ske en regulering af bloktilskuddet, og eventuel korrektion af bevillingerne vil blive indarbejdet i bevillingskontrollen medio 2016.
Under serviceudgifter er en merudgift på 400.000 kr., der foreslås finansieret i forbindelse med overførselssagen 2015/2016, hvor der i 2015 er et ekstraordinært budgetoverskud vedrørende fælles it-udgifter.
Tilføjelse til centralforvaltningens bemærkninger.
Den fornyede sagsfremstilling medfører ingen ændringer i forhold til finansieringen af eventuelle merudgifter. For merudgifter vedrørende serviceudgifter vil finansiering ske indenfor den eksisterende bevilling til administrationspolitik mens merudgifterne til sygedagpenge skal ses i sammen hæng med de samlede udgifter til overførsler og midtvejsregulering af det kommunale bloktilskud. Til finansiering af sidstnævnte blev ved bevillingskontrollen ultimo 2015 overført et beløb til finansiering af en eventuel negativ midtvejsregulering.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 06-01-2016
Et flertal (Arbejdsmarkedsudvalget med undtagelse af Lis Ravn Ebbesen, Hanne Dam og Michael Jensen) indstiller forslaget til godkendelse.
Beslutning Fællesmøde mellem Økonomiudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget den 18-01-2016
For at sikre en tilstrækkeligt oplyst og lovmedholdelig administration af konsekvensen af Højesteretsdommen af 10. september 2015 vedrørende sygedagpengemodtagere i Kolding Kommune, pålægges kommunaldirektøren:
- At sikre at Kolding Kommune administrerer efter landets love og regler, idet Kolding Kommune anerkender Højesteretsdommens konsekvenser og således har til hensigt at udbetale de sygedagpenge, der i god tro og med tilbagevirkende kraft blev standset, men som nu grundet domsafsigelse og dermed Højesterets pålæg om ændret praksis, betyder, at de samme borgere skal have deres standsede sygedagpenge udbetalt.
- At få afgørelse hos Statsforvaltningen, som skal sikre den korrekte lovmedholdelige administrationspraksis.
- At forvaltningen tilføres 2 årsværk i 2016 til gennemgang og sagsbehandling af de berørte sygedagpengesager.
- At alle sager, som forvaltningen har kendskab til på nuværende tidspunkt, genoptages af forvaltningen af egen drift, hvor det retslige grundlag, herunder forældelsesfrist, og administrationspraksis er klart.
- At nærværende sag prioriteres således, at en afklaring om lovmedholdelig administrationspraksis, herunder forældelsesfrist, orienteres for et nyt fællesmøde mellem Økonomiudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget snarest muligt.
Resumé
Ved budgetforhandlingen 2016 2019 blev følgende budgetnote vedtaget:
FREM mod arbejdslivet
Det pålægges Kommunaldirektøren at udarbejde en beskrivelse af en model, der kan sikre såvel unge, der er faldet ud af uddannelsessystemet (f.eks. produktionsskole-unge) som jobcentrets ledige på kanten af arbejdsmarkedet et øverum, hvor der gennem de mange praktiske opgaver, der er på og ved sejlskibet FREM, fokuseres på struktur, mødepligt, alsidige opgaver og ikke mindst mening.
Sidstnævnte i form af at opgaver/struktur/organisering SKAL være i orden i forhold til sikkerhed om bord, og at skibet skal sejle på et bestemt tidspunkt mv. Modellen kan defineres ud fra nedenstående og kan suppleres med forslag fra jobcentret, produktionsskole eller andre.
- Ejerforhold (måske todelt f.eks. først kommune og derefter socialøkonomisk virksomhed, fond eller lignende)
- Samarbejdspartnere (måske også ejere, f.eks. produktionsskole, kommune/jobcenter og andre)
- Kan der via Destination Lillebælt skabes et samarbejde med Middelfart og Fredericia Kommuner?
- Hvordan sikres projektets offentlighedsvinkel i form af offentlige sejladser i sommerhalvåret med udgangspunkt i Kolding?
- Hvordan sikres en egen indtjening i form af chartring?
- Skal man hyre styrmand med papirerne i orden, eller sikre at der uddannes projektmedarbejdere?
- Kan FREMs placering inkl. værkstedsdelen tænkes ind i forbindelse med en ny marina i syd?
- Hvordan sikres relevante udvalgs involvering (flere udvalg er i spil i sagen: Social- og Sundhedsudvalget, Børne- og Uddannelsesudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget med sidstnævnte som sandsynligt ressortudvalg)?
- Hvordan følges op på og måles på successen for de unge og de ledige, herunder sikring af den enkeltes handleplan på vejen frem mod en tættere tilknytning til enten arbejdsmarkedet eller en uddannelse?
- Hvordan sikres, at den vurderede pris er den korrekte, og hvordan sikres rammeoverholdelse (uvildig vurdering og bevillingsmæssig forankring)?
- Der afrapporteres i 1. kvartal 2016 idet sagen behandles af Social- og Sundhedsudvalget, Børne- og Uddannelsesudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget med endelig beslutning i Økonomiudvalget.
Skibet er udbudt til salg for 1,8 mio. kr. Det må forventes, at der skal ansættes mindst 5 medarbejdere, og den årlige drift af skibet samt aflønning af medarbejderne vil beløbe sig til mindst 3,5 mio. kr.
Satsninger og økonomi i Kolding Kommunes beskæftigelsespolitik
I den netop vedtagne beskæftigelsesplan for 2016 er der et skarpt fokus på, at alle jobcentrets målgrupper skal have en plads ude på arbejdsmarkedet. Denne retning er valgt ud fra de erfaringer, man allerede har gjort sig med de forskellige grupper af borgere.
Flere af dem har brug for støtte, for at dette kan lykkes, men det er et klart sigte, at man opnår den bedste udvikling og fastholdelse på det ordinære arbejdsmarked ved, at den personlige udvikling foregår på arbejdspladserne.
Ved en gennemgang af de øvrige tilbud, som jobcentret har til gruppen af unge kontanthjælpsmodtagere, ligger priserne mellem 600,- og 2200,-
På Sejlskibet FREM er der plads til 15 borgere, og ud fra et estimat om at løn og driftsomkostninger vil blive 3.5 mio. kr. om året ville det betyde, at prisen pr. borger pr. uge ville blive 4.500 kr. I den beregning er der ikke indregnet anskaffelse af skibet, som vil beløbe sig til 1,8 mio. kr.
Ressourcer til det yderligere arbejde
I fald udvalget ønsker, at der skal arbejdes videre med tankerne omkring skibet FREM, er der behov for, at der afsættes yderligere ressourcer, idet man ud fra den nuværende bemanding på jobcentret ikke har ressourcerne eller de nødvendige faglige forudsætninger for at løfte opgaven.
Sagen behandles i
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Ved budgetforhandlingen 2016 2019 blev følgende budgetnote vedtaget:
FREM mod arbejdslivet
Det pålægges Kommunaldirektøren at udarbejde en beskrivelse af en model, der kan sikre såvel unge, der er faldet ud af uddannelsessystemet (f.eks. produktionsskole-unge) som jobcentrets ledige på kanten af arbejdsmarkedet et øverum, hvor der gennem de mange praktiske opgaver, der er på og ved sejlskibet FREM, fokuseres på struktur, mødepligt, alsidige opgaver og ikke mindst mening.
Sidstnævnte i form af at opgaver/struktur/organisering SKAL være i orden i forhold til sikkerhed om bord, og at skibet skal sejle på et bestemt tidspunkt mv. Modellen kan defineres ud fra nedenstående og kan suppleres med forslag fra jobcentret, produktionsskole eller andre.
- Ejerforhold (måske todelt f.eks. først kommune og derefter socialøkonomisk virksomhed, fond eller lignende)
- Samarbejdspartnere (måske også ejere, f.eks. produktionsskole, kommune/jobcenter og andre)
- Kan der via Destination Lillebælt skabes et samarbejde med Middelfart og Fredericia Kommuner?
- Hvordan sikres projektets offentlighedsvinkel i form af offentlige sejladser i sommerhalvåret med udgangspunkt i Kolding?
- Hvordan sikres en egen indtjening i form af chartring?
- Skal man hyre styrmand med papirerne i orden, eller sikre at der uddannes projektmedarbejdere?
- Kan FREMs placering inkl. værkstedsdelen tænkes ind i forbindelse med en ny marina i syd?
- Hvordan sikres relevante udvalgs involvering (flere udvalg er i spil i sagen: Social- og Sundhedsudvalget, Børne- og Uddannelsesudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget med sidstnævnte som sandsynligt ressortudvalg)?
- Hvordan følges op på og måles på successen for de unge og de ledige, herunder sikring af den enkeltes handleplan på vejen frem mod en tættere tilknytning til enten arbejdsmarkedet eller en uddannelse?
- Hvordan sikres, at den vurderede pris er den korrekte, og hvordan sikres rammeoverholdelse (uvildig vurdering og bevillingsmæssig forankring)?
- Der afrapporteres i 1. kvartal 2016 idet sagen behandles af Social- og Sundhedsudvalget, Børne- og Uddannelsesudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget med endelig beslutning i Økonomiudvalget.
Køb og drift af skibet FREM
Efter vedtagelsen af ovenstående budgetnote har der været afholdt møder med de nuværende ejere af skibet FREM, hvor skibet er blevet præsenteret og den økonomiske ramme for køb og drift af selve skibet er blevet fremsat.
Skibet er udbudt til salg for 1,8 mio. kr. Det må forventes, at der skal ansættes mindst 5 medarbejdere, og den årlige drift af skibet samt aflønning af medarbejderne vil beløbe sig til mindst 3,5 mio. kr.
Erfaringer fra andre kommuner med lignende projekter
Forvaltningen har været i kontakt med skipperen fra Skonnerten Marylin Anne, som ejes af et driftsselskab bestående af Herning, Holstebro og Struer Kommuner, der benytter den som en alternativ skole for 9. og 10. klasser.
Deres årshjul for brugen af et træskib er sejlads i månederne april til oktober, mens der resten af året udelukkende arbejdes med vedligeholdelse af skibet, hvilket kun 2 medarbejdere er beskæftiget med.
Sat i relation til skibet FREM ville det betyde, at der skal findes alternativ aktivering til borgerne i 5 måneder, da der vil være mindre arbejde til en del af borgerne i denne periode.
Holbæk Kommune har et tilsvarende skib, som man har valgt at bevare og finansieres via en fond. På skibet er ansat en naturvejleder, og skoleklasser kan bl.a. komme ud og sejle og lære om dyr og natur i fjorden, hvor der er enkelte borgere fra jobcentret tilknyttet skibet. Det er ikke et decideret aktiveringsprojekt, men derimod et kulturprojekt, der skal bevare sejlskibet og lære skoleelever om naturen.
Satsninger og økonomi i Kolding Kommunes beskæftigelsespolitik
I den netop vedtagne beskæftigelsesplan for 2016 er der et skarpt fokus på, at alle jobcentrets målgrupper skal have en plads ude på arbejdsmarkedet. Denne retning er valgt ud fra de erfaringer, man allerede har gjort sig med de forskellige grupper af borgere.
Flere af dem har brug for støtte, for at dette kan lykkes, men det er et klart sigte, at man opnår den bedste udvikling og fastholdelse på det ordinære arbejdsmarked ved, at den personlige udvikling foregår på arbejdspladserne.
Der arbejdes derfor på at ændre de eksisterende tilbud til borgerne, så aktivering ude på arbejdspladserne prioriteres fremfor inden for jobcentrets eget regi. Dette tilbydes kun til de helt sårbare grupper, som ikke magter udefrakommende påvirkning eller kan begå sig blandt mange andre mennesker.
Ved en gennemgang af de øvrige tilbud, som jobcentret har til gruppen af unge kontanthjælpsmodtagere, ligger priserne mellem 600,- og 2200,-
På Sejlskibet FREM er der plads til 15 borgere, og ud fra et estimat om, at løn og driftsomkostninger vil blive 3,5 mio. kr. om året ville det betyde, at prisen pr. borger pr. uge ville blive 4.500 kr. I den beregning er der ikke indregnet anskaffelse af skibet, som vil beløbe sig til 1,8 mio. kr.
Indtægter fra arrangementer
De nuværende ejere driver skibet som en virksomhed. I ovenstående beregning er ikke medtaget muligheden for at oppebære en indtjening ved aktiviteter og arrangementer på skibet ved f.eks. at arrangere sejladser for andre i weekenderne. Denne mulighed kan undersøges, hvis det vurderes, at kommunen skal drive denne form for virksomhed.
Skibet FREM som en socialøkonomisk virksomhed
I budgetnoten er nævnt muligheden for at drive skibet som en socialøkonomisk virksomhed. Vælges denne løsning kan Kolding Kommune indgå et samarbejde med en privat virksomhed, som køber skibet.
Såfremt det etableres som en socialøkonomisk virksomhed, må det forventes, at en del af aktiviteterne på skibet vil være aktivering, og der vil derfor være en betaling pr. aktiverede fra kommunen, svarende til de udgifter kommunen selv ville have til at drive aktivering på skibet.
Ressourcer til det yderligere arbejde
I fald udvalget ønsker, at der skal arbejdes videre med tankerne omkring skibet FREM, er der behov for, at der afsættes yderligere ressourcer, idet man ud fra den nuværende bemanding på jobcentret ikke har ressourcerne eller de nødvendige faglige forudsætninger for at løfte opgaven.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 06-01-2016
Forslaget indstilles til godkendelse med den tilføjelse, at det ud fra et beskæftigelsesmæssigt synspunkt vurderes ikke at kunne holdes inden for udvalgets budgetramme.
Men hvis skibet kan drives i andet regi, og aktiveringsudgifterne kan nedbringes til sammenlignelige tilbud, vurderes opgaverne at være egnet til aktiveringstilbud.
Resumé
Det Regionale Arbejdsmarkedsråd i Sydjylland udarbejder kvartalsvis notaterne Nøgletal for arbejdsmarkedet samt Status på reformer og indsats, hvori der sættes fokus på udviklingen på arbejdsmarkedet og beskæftigelsesindsatsen i Sydjylland.
Sagen behandles i
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
at der foretages en undersøgelse af, hvorfor langtidsledigheden ikke falder mere, og
Sagsfremstilling
Status på reformer og indsats, RAR Sydjylland
Status på beskæftigelsesreformen
Ledighed og langtidsledighed falder
Langtidsledigheden er det seneste år faldet med 4,2 pct. i Kolding, hvilket er et mindre fald end de fleste øvrige kommuner i Sydjylland.
Ser man på andelen af langtidsledige i forhold til antallet af bruttoledige, ligger Kolding generelt højt med 25,8 pct. i forhold til gennemsnittet i de sydjyske kommuner på 22 pct. Det er andelen af langtidsledige dagpengemodtagere, der fylder mest i statistikken med 18,8 pct. i Kolding, mens gennemsnittet ligger på 15 pct. Anderledes ser det ud på kontanthjælp, hvor Kolding med 42,6 pct. langtidsledige er på niveau med de øvrige kommuner på 41,5 pct.
Det er primært medlemmer af Kristelig A-kasse, HK og ASE som indgår i gruppen af langtidsledige i Kolding, og i 2016 vil ét af vores store fokuspunkter være at få nedbragt antallet af langtidsledige yderligere.
Fælles og intensiveret kontaktforløb
Andelen af dagpengemodtagere, der får første samtale inden for første måned, ligger i Kolding på 60,7 pct., og det er højere end gennemsnittet for Sydjylland.
Individuel indsats med virksomhedsrettede tilbud og målrettet opkvalificering
37 pct. af dagpengemodtagerne er i virksomhedsrettet tilbud i Kolding, 22 pct. i ordinær uddannelse og 41 pct. i øvrig vejledning.
Vejledning og opkvalificering har relativ høj prioritet i Kolding, og tallene afspejler derfor blandt andet, at vi tilbyder dagpengemodtagere to dages vejledende og afklarende forløb på AMU, der hurtigt skal bringe borgerne videre. Trods tilbuddets korte varighed er det med til at give en høj andel øvrig vejledning.
Det primære mål for Koldings generelle beskæftigelsesindsats er at få flest mulige borgere ud på det ordinære arbejdsmarked, og det gøres bedst gennem en praktik eller løntilskud i en virksomhed. Ser man derfor i stedet på aktiveringsgraden, der måler andelen af fuldtidspersoner, som er i en virksomhedsvendt indsats, ligger tallet på 66 pct.
Status på kontanthjælpsreformen
Flere unge får kontant- og uddannelseshjælp
Som i de øvrige kommuner har Kolding også oplevet en stigning i antallet af unge på kontant- og uddannelseshjælp. 21 pct. flere unge modtog hjælp i Kolding i oktober 2015 i forhold til året før.
I sommeren 2015 blev den SU-berettigede uddannelse Unge i centrum nedlagt. Det betød, at jobcentret ikke længere havde mulighed for at sende gruppen af unge, som har vanskeligt ved at begå sig på andre ordinære uddannelser, i et passende uddannelsesforløb. Det er nu igen blevet muligt at tilbyde de unge lignende uddannelse, så det forventes, at antallet af unge tilknyttet jobcentret fremadrettet vil falde igen.
Samtidig steg antallet af unge omfattet af integrationsprogrammet fra 63 personer i oktober 2014 til 96 personer i oktober 2015, hvilket svarer til en stigning på 52 pct.
Alle skal have en aktiv indsats
Med 20 pct. ligger Kolding lidt over gennemsnittet i forhold til andelen af langvarige kontanthjælpssager uden et beskæftigelsesrettet tilbud.
En del af disse borgere modtager misbrugsbehandling og/eller psykiatrisk behandling og er ikke i stand til at modtage andre typer af tilbud.
Nogle af disse borgere har bopæl i Skovparken, og med den nye udvidede indsats i området fra januar 2016 forventes det, at vi kan hjælpe flere i aktivering.
Status på førtidspensions- og fleksjobreformen
Flere i ressourceforløb og fleksjob
Kolding har færre personer i ressourceforløb, fleksjob og på førtidspension end de øvrige kommuner. Fra oktober 2014 til oktober 2015 er antallet af ressourceforløb steget fra 123 til 268, mens antallet af fleksjob i perioden er steget fra 1.012 til 1.109.
Aktiv indsats i ressourceforløb
I forbindelse med projekt Det gode ressourceforløb, som påbegyndtes forår 2015, er flere borgere i ressourceforløb i gang med en aktiv indsats. Ud over de virksomhedsrettede tilbud og vejledning og opkvalificering er en del borgere i andre tilbud som f.eks. sundhedstilbud, mentorforløb, psykiatri og handicap. Dertil kommer, at en række borgere også har støtte i form af støttekontaktperson.
Tilgangen til førtidspension stiger igen
Antallet af tilkendte førtidspensioner er i Kolding steget med 0,2 pct. I det seneste år (4. kvartal 2014- 3. kvartal 2015) har der været en tilgang på 189 forløb og en afgang på 361 forløb, altså en samlet nedgang på 172 forløb.
Status på sygedagpengereformen
Udviklingen i sygedagpenge
Antallet af fuldtidspersoner på sygedagpenge og i jobafklaringsforløb er steget med 1,2 pct. i Kolding. Mens antallet af sygedagpengemodtagere er faldet fra 1.255 fuldtidspersoner i september 2014 til 1.082 året efter, er antallet af fuldtidspersoner i jobafklaringsforløb steget i perioden fra 12 til 226.
Jobcentrets målgrupper
Andelen på offentlig forsørgelse
Andelen af befolkningen på offentlig forsørgelse er med 18,9 pct. lavere end både Sydjylland og landet som helhed.
Udviklingen i offentlig forsørgelse
Antallet af personer på offentlig forsørgelse i Kolding er fra august 2014-august 2015 status quo.
Unge på offentlig forsørgelse
Med en andel af unge på offentlig forsørgelse på 2,7 pct. af befolkningen ligger Kolding på niveau med både Sydjylland og resten af landet.
Nøgletal for arbejdsmarkedet, RAR Sydjylland
Udviklingen i beskæftigelsen
De seneste år er beskæftigelsen i Sydjylland steget med 1 pct., hvilket er på niveau med landsgennemsnittet. I Kolding har der været en mindre tilbagegang i perioden 2. kvartal 2014 2. kvartal 2015. De seneste tal fra Jobindsats.dk viser dog, at der i 3. kvartal 2014 3. kvartal 2015 igen har været en stigning i beskæftigelsen i Kolding.
De brancher, der har oplevet den største vækst er inden for industri, handel og transport samt offentlig administration og undervisning. Én af de få brancher, der har haft tilbagegang er erhvervsservice.
Den generelle vækst i Sydjylland forventes at stige fortsat i de kommende år med 1,6 pct. i 2015 og 2016. Stigningen vil primært komme inden for privat service, industri og bygge og anlæg.
Jobomsætning
I Sydjylland har jobomsætningen generelt været stigende det seneste år. Det gælder også for Kolding, der med en stigning på 6,3 pct. ligger over landsgennemsnittet på 5,3 pct.
Den største jobomsætning er sket inden for den offentlige sektor, handel og transport, industrien, erhvervsservice samt bygge og anlæg. Landbruget og kultur/fritid har det seneste år oplevet en tilbagegang.
Rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet
I Sydjylland har virksomhederne i 1.426 tilfælde ikke kunne rekruttere den nødvendige arbejdskraft, hvilket er 0,4 pct. af den samlede sydjyske beskæftigelse. Proportionelt svarer det til landsgennemsnittet.
De brancher, der har haft sværest ved at rekruttere, er industrien, hotel og restauration samt videnservice.
Af arbejdsmarkedsbalancen fremgår det, at langt størstedelen af stillingsbetegnelserne på det sydjyske arbejdsmarked placerer sig i kategorierne gode eller rigtig gode jobmuligheder. Andelen af mindre gode beskæftigelsesmuligheder er lavere i Sydjylland end landsgennemsnittet, hvilket hænger sammen med den lavere ledighed i vores område.
Udvikling i ledigheden
Den sæsonkorrigerede ledighed har været faldende siden 2012 og ligger nu på 4 pct. af arbejdsstyrken i Sydjylland, hvilket er lavere end landsgennemsnittet.
Samlet set har der været et fald i bruttoledigheden det seneste år på 8,6 pct. i Sydjylland, mens Kolding har oplevet et fald på 5,6 pct. På landsplan er 4,2 pct. af arbejdsstyrken i øjeblikket ledige, hvilket er højere end i Sydjylland, hvor ledighedsprocenten kun er på 3,7.
På A-kasse niveau har særligt elektrikerne oplevet en stigende ledighedsudvikling, mens ledigheden er faldet mest blandt lærere og tjenestemænd.
Forventninger til ledighed og beskæftigelse (fremskrivninger)
Fra 2014 til 2016 forventes beskæftigelsen samlet at stige med 1,6 pct. og væksten sker primært i den private servicesektor, industrien og inden for bygge og anlæg.
Sideløbende med en stigende beskæftigelse, forventes ledigheden at falde med ca. 9 pct. De største fald forventes blandt medlemmerne af Tekniske Funktionærer og FOA.
Arbejdsstyrke
I Syddanmark ventes en vækst i arbejdsstyrken på 1,2 pct. i perioden 2013-2016.
Resultaterne af de gennemførte reformer forventes at bevirke, at der ikke vil komme generel mangel på arbejdskraft de kommende år vi vil alene kunne opleve mangel på specifik kvalificeret arbejdskraft. Et løft af uddannelsesniveauet er derfor nødvendigt.
I Kolding forventes en stigning i arbejdsstyrken på 1,9 pct., hvilket er højere end både gennemsnittet i Sydjylland og landet som helhed.
Resumé
Forvaltningen udarbejder månedligt ledelsesinformationen, der viser:
Sagen behandles i
Forslag
at orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Det samlede antal borgere på overførselsindkomst er det seneste år, fra november 2014 til november 2015, stort set uændret. Der er i alt 18 borgere færre på overførselsindkomst end samme tidspunkt sidste år.
Det konstante antal borgere på overførselsindkomst dækker over en række forskydninger inden for de enkelte ydelsesgrupper. Flere af forskydningerne skyldes reformer og ændret lovgivning.
Der har været et stort fald i antallet af forsikrede ledige og borgere på arbejdsmarkedsydelse. Til gengæld har der været en stigning i antallet af unge på uddannelseshjælp.
Der har desuden være et fald i antallet af førtidspensionister. Faldet i antallet af førtidspensionister modsvares af et stigende antal borgere i fleksjob og ressourceforløb.
Resumé
Forvaltningen udarbejder månedligt ledelsesinformationen, der viser:
Sagen behandles i
Forslag
at orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Der har været en stigning i antallet af integrationsborgere på 63 % det seneste år. Fra 243 i november 2014 til 396 integrationsborgere i november 2015.
Det stigende antal integrationsborgere har betydet en stor stigning i antallet af borgere, der modtager danskundervisning på Sprogskolen Kolding og aktiveres i Den Erhvervsrettede Sprogskole.
Der er i december midlertidig boligplacering i 22 lejemål, der huser 39 flygtninge. Der vil i resten af 2015 og 2016 være behov for flere permanente lejemål, da man forventer, at antallet af flygtninge vil være stigende.
Resumé
Deltagelse i kommunale aktiviteter.
Sagen behandles i
Arbejdsmarkedsudvalget.
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
at Arbejdsmarkedsudvalget drøfter, om der er behov for at et eller flere medlemmer af udvalget varetager andre kommunale hverv.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 06-01-2016
Orientering om åbningsarrangement i Skovparken og afholdelse af udvalgets møde inden da.
Der blev gennemgået brev omkring udsatte borgere, som er skrevet på foranledning af mail fra Trille Nicolajsen (V) og Lis Ravn Ebbesen (SF).