Dagsorden

Arbejdsmarkedsudvalget prioriterer at holde deres udvalgsmøder på forskellige virksomheder og hos samarbejdspartnere for at få et indblik i det lokale arbejdsmarked. Denne gang holdes udvalgsmødet på Tricon International, hvor direktør Kenneth Lund vil præsentere virksomheden og vise rundt.

Tricon arbejder med løsninger til industrien i form af styretavler, softwareudvikling og elektronik. Jobcentret har et samarbejde med virksomheden omkring de fleste målgrupper både i form af virksomhedspraktik og løntilskud, men også ved at hjælpe dem med at rekruttere medarbejdere til ordinære og fleksjob.

Arbejdsmarkedsudvalget har over de seneste år vægtet et styrket fokus på borgerens centrum og har systematisk arbejdet med en række prøvehandlinger herom. Indsigterne fra disse indgår i fundamentet for handleplanen for ”Det Rummelige arbejdsmarked”. En handleplan, der skitserer nye tilgange i udviklingen af det rummelige arbejdsmarked til gavn for både borgere og virksomheder.

Politikken for ”Det Rummelige Arbejdsmarked” har en målsætning om at skabe vækst i mængden af rummelige eller bæredygtige job og opgaver. Politikken lægger vægt på, at et rummeligt arbejdsmarked skabes i samarbejde med en række aktører via forpligtende samarbejder og initiativer, der understøtter det enkelte menneskes vej ud i job og i civilsamfundet.

Handleplanen skitserer et tiltag om det bæredygtige arbejdsliv. For at afklare betydningen og inspirere skabelsen af netop et bæredygtigt arbejdsliv blev der d. 28. maj 2021 afholdt fællesmøde mellem Arbejdsmarkedsudvalget, Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget og Social- og Sundhedsudvalget med Koldings Arbejdsmarkedsråd, tre virksomheder, Den Sociale Kapitalfond og Business Kolding som gæster og Jens Romundstad som oplægsholder.

Fællesmøde om bæredygtigt arbejdsliv – et fælles momentum

Indsigter fra fællesmødet d. 28. maj 2021 om det bæredygtige arbejdsliv tydeliggjorde, at der er en efterspørgsel efter, at Kolding Kommune understøtter virksomhederne i deres indsats for at skabe rummelige arbejdspladser – og at det sker med afsæt i virksomhedernes vilkår og deres behov for kvalificeret arbejdskraft.

Virksomhederne vil gerne, men efterspørger hjælp. Virksomhederne efterspørger bl.a. træning i, hvordan de konkret kan tage et socialt ansvar. De efterlyser viden om de forskellige støttemuligheder og støtte til at spotte potentialer for mere rummelig opgavetilrettelæggelse, der skaber plads til forskellige profiler. Virksomhederne efterspørger også hjælp til at udvikle et netværk med andre, der kan inspirere, udvikle og profilere nye metoder og gode historier.

Der er med andre ord et fælles momentum, idet virksomhederne aktuelt er meget indstillede på at se opgavefordelingen på en ny måde, fordi der nu og fremover er en mangel på faglært og specialiseret arbejdskraft. Et momentum for at tage de næste skridt i retning af at skabe et bæredygtigt arbejdsliv.

Alliance om bæredygtigt arbejdsliv

Et bæredygtigt arbejdsliv er noget, vi skaber sammen. Ingen enkeltstående aktør kan lykkes med den mission alene. Både Kolding Kommune, uddannelsesinstitutionerne, fagbevægelsen og virksomhederne og deres organisationer spiller vigtige roller.

Det, der er afgørende, er fællesskabet om missionen – at skabe de bedste forudsætninger for en vækst i private og offentlige virksomheder, der er bæredygtig både økonomisk, socialt og miljømæssigt. En bæredygtig vækst, der sikrer og fastholder kvalificeret arbejdskraft til vores virksomheder og som favner en opgavetilrettelæggelse, som frigør tid, udvikler og skaber trivsel hos eksisterende medarbejdere, og som også skaber plads til, at mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet kan få fodfæste.

En alliance om et bæredygtigt arbejdsliv har forudsætningerne for at arbejde med bæredygtig jobskabelse.

Fire tiltag skal skabe forudsætninger for bæredygtigt arbejdsliv

I forlængelse af ovenstående bliver Alliancen om bæredygtigt arbejdsliv en ramme om de fire tiltag, som Arbejdsmarkedsudvalget på udvalgsmødet i juni bad forvaltningen om at udarbejde bud på.

1. Playmaker/facilitering af bæredygtig jobskabelse
2. Ny uddannelse
3. Netværk
4. Kommunikation.

De fire tiltag beskrives nedenfor og præsenteres uddybende på udvalgsmødet.

Både tiltagene i handleplanen for det rummelige arbejdsmarked og alliancen om et bæredygtigt arbejdsliv og de fire beskrevne tiltag understøtter også realiseringen af målsætningerne i kommunens Bæredygtighedsstrategi og Erhvervs- og Vækstpolitik.

1. Ny opgave – at facilitere bæredygtig jobskabelse

Flere virksomheder oplever mangel på kvalificeret arbejdskraft. Flere virksomheder ønsker hjælp og inspiration til at tage et socialt ansvar og udvikle deres opgaveløsning, så den også er socialt bæredygtig og attraktiv for såvel eksisterende som nye medarbejdere. Det momentum skal vi – alliancens aktører – gribe ved at facilitere og investere i et endnu bedre og bredere samarbejde med flere virksomheder om bæredygtig jobskabelse.

Opgaven består i at styrke virksomhederne i deres arbejde med at skabe såvel effektive, attraktive og rummelige arbejdspladser. Virksomhederne skal med afsæt i deres vilkår opsøges, inspireres og motiveres til en også social bæredygtig forretningsudvikling. De skal understøttes i at skabe netværk om den dagsorden, og de gode historier skal profileres.

Sagt mere populært, så handler opgaven om at hjælpe virksomhederne med at ”work smarter, not harder”, hvor smarter her har et særligt fokus på den sociale dimension, men også favner det økonomiske og grønne perspektiv.

Den opgave skal løftes af flere af alliancens aktører og forudsætter, at der sker en kompetenceudvikling og omstilling bl.a. hos jobcentret.

2. Nyt uddannelsesforløb for mellemledere

På fællesmødet var der også efterspørgsel efter at udvikle en uddannelse til virksomhedernes mellemledere. Et uddannelsesforløb, der netop udvikler virksomheder og alliancens aktørers kompetencer til at lykkes med en bæredygtig jobskabelse.

Forvaltningen har efter fællesmødet haft dialog med Jens Romundstad med henblik på at konkretisere, hvordan et sådant uddannelsesforløb kan udvikles i samarbejde med en eller flere lokale uddannelsesinstitutioner, og hvordan det mere konkret kan se ud.

Der er indholdsmæssigt fokus på et uddannelsesforløb, hvor man som mellemleder træner i at arbejde med udvikling og drift af virksomheden, så der er fokus på det sunde, bæredygtige arbejdsmiljø og en opgavefordeling, der skaber tid og trivsel hos eksisterende medarbejdere og skaber plads til mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet.

Forslag til tidsplan og indhold præsenteres mere uddybende på udvalgsmødet.

3. Netværk

Der opleves et aktuelt ønske fra virksomheder om etablering og understøttelse af et netværk. Indsigter fra fællesmødet peger i retning af et netværk, hvor fokus er på videndeling, sparring og inspiration inden for drift og udvikling af virksomhederne med fokus på bæredygtigt arbejdsliv.

Tilgangen til netværkets etablering vil tage afsæt i den konkrete efterspørgsel, der opstår i forbindelse med de konkrete samarbejder, der former sig med erhvervslivet og de beskrevne tiltag. Det kan være i regi af eksisterende netværk eller som udløber af uddannelsesforløbet for mellemledere.

Målsætningen er at facilitere og understøtte den nye dialog og videndeling om bæredygtig jobskabelse, som virksomhederne konkret ønsker virksomhed til virksomhed og mellem virksomhed og kommune og andre aktører.

4. Kommunikation og videndeling

En styrket kommunikationsindsats med og imellem virksomhederne er et afgørende værktøj for at understøtte alliancen og tiltagene om et bæredygtigt arbejdsliv.

Mellem kommune og erhvervsliv prioriteres formidling af konkrete værktøjer og tiltag, der kan understøtte virksomhedernes øgede fokus på bæredygtige løsninger. Her fremhæves og formidles eksempler og erfaringer fra andre virksomheder også til videre inspiration. Kommunikationen og formidlingen sker via forskellige medier og platforme f.eks. relevante fag- og branchemagasiner, lokale og regionale medier, via indstillinger til priser, formidling via sociale medier og nyhedsbreve mv.

Indsigterne fra Fællesmødet fremhæver også vidensdeling virksomhederne imellem som vigtig i den løbende formidling. Virksomhederne efterspørger inspiration fra erhvervslivet bredt med eksempler på løsninger, der er prøvet af og har haft positiv effekt. Her kan videndelingsarrangementer, netværksmøder, ambassadører, rollemodeller og stafetten have god effekt i formidling og udbredelse.

Jobcentret i fornyet, opsøgende dialog med virksomhederne

Jobcenter Kolding har en central rolle i at skabe forudsætninger for at realisere missionen om bæredygtigt arbejdsliv og jobskabelse. Det har jobcentret bl.a., fordi det er jobcentrets kerneopgave at skabe det gode match mellem virksomhederne og de ledige borgeres behov.

Jobcentret har gode erfaringer og relationer med mange virksomheder. Både når det gælder den udbudsorienterede dialog, hvor jobkonsulenter fra jobcentret har konkrete borgere, de søger at matche med jobåbninger i virksomheder, og når det gælder den digitale rekrutteringsservice, hvor jobcentret arbejder med at sikre virksomhederne den rette arbejdskraft, udbyder webinarer og foretager servicekald mv.

Momentum er der nu for at etablere en ny strategisk og inspirerende dialog med virksomhederne om opgaver og en mulig bæredygtig ændring i rekruttering af kompetencer. Den del af opgaven er ny, og her er der behov for en investering, der kan kickstarte og løbe omstillingen i jobcentrets samarbejde med virksomhederne i gang. 

Derfor foreslås en investering i to konsulentstillinger, der dedikeret skal styrke tiltagene og facilitere en omstilling i jobcentrets samarbejde med virksomhederne og være tovholdere på samspillet med alliancens aktører omkring f.eks. uddannelse, videndeling og netværk.

Investering i tiltagene og jobcentrets fornyede virksomhedsdialog

Realiseringen af ovenstående forudsætter en investering i hhv. a) de konkrete uddannelses- og kommunikationstiltag og b) jobcentrets fornyede dialog med virksomhederne. Følgende finansiering foreslås:

a) Uddannelses- og kommunikationstiltag

I samarbejde med Jens Romundstad er det anslået, at udvikling og afprøvning af en uddannelse til mellemledere koster 500.000 kr. over to år. Derudover forventes udgifter på 100.000 kr. til kommunikations- og videndelingsaktiviteter, også over to år. Samlet er der til realisering af tiltagene udgifter for 600.000 kr.

Det foreslås, at de 600.000 kr. finansieres delt mellem Arbejdsmarkedsudvalget og Kolding Arbejdsmarkedsråd.

Konkret foreslås det, at:

• Arbejdsmarkedsudvalget bevilliger 400.000 kr. til uddannelses- og kommunikationstiltagene fra Investeringspuljen. Udgiften fordeles over tre budgetår - 2021: 100.000 kr., 2022: 200.000 kr., 2023: 100.000 kr.
• Det indstilles til Koldings Arbejdsmarkedsråd, at der bevilliges 200.000 kr. til uddannelses- og kommunikationstiltagene. Udgiften fordeles over tre budgetår - 2021: 50.000 kr., 2022: 100.000 kr., 2023 50.000 kr.

b) Jobcentrets fornyede samarbejde med virksomhederne

Med henblik på at styrke tiltagene og facilitere en omstilling i jobcentrets samarbejde med virksomhederne lægges op til en investering på to årsværk à 500.000 kr. i to år, fra 2022 til 2023, i alt 2 mio. kr.

Det foreslås, at finansieringen af denne investering indgår i efterårets budgetforhandlinger for budget 2022.

Investeringen foreslås med afsæt i en forventning om en fremtidig gevinst på sparret offentlig forsørgelse, fordi investeringen understøtter, at virksomhederne ansætter flere og andre profiler gennem bæredygtig jobskabelse.

Efter to år skal finansiering til en fortsættelse findes inden for arbejdsmarkedsområdets egen ramme.

Såfremt finansiering ikke findes via budgetforhandlingerne, vil det fortsat være jobcentrets målsætning at foretage omstillingen. Udviklingen og omstillingen vil i givet fald komme til at tage længere tid, og der vil ikke være de samme ressourcer til at indgå i, gribe og dele den læring, der sker som følge af tiltagene og alliance om et bæredygtigt arbejdsliv.

Jobcentret vil afsøge muligheden for fondsstøtte, uagtet om der investeres i omstillingen via budgetforhandlingerne.

Den samlede indsats målsætninger

Såfremt tiltagene godkendes og igangsættes, vil deres effekt bl.a. kunne følges gennem følgende målsætninger:

•          Virksomheder, der er samarbejdet med, oplever at være blevet styrket i at arbejde med bæredygtig jobskabelse, der skaber værdi for dem (måles ved spørgeskemaundersøgelse)

•          Flere virksomheder tager socialt ansvar (baseline fastlægges ved opstart)

•          Ny viden og læring om bæredygtig jobskabelse imellem alliancens aktører og internt i jobcentret.

I denne sag skitseres et forslag til et fælles initiativ mellem Fritids- og Idrætsudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget. Initiativet er en model, hvor borgere i fleksjob får trænet og specialiseret deres administrative kompetencer og får en fritidsfaglig indsigt, mens frivillige foreninger i Kolding får hjælp til diverse administrative opgaver. Det er tanken, at via dette initiativ vil ledige borgere, der er bevilget et fleksjob, blive trænet til job, mens frivillige foreninger får hjælp til deres administrative opgaver. 

Et Foreningssekretariat der hjælper med de administrative opgaver

I Kolding er der en lang tradition for et aktivt og engageret fritids- og foreningsliv, hvor frivillige kræfter oppebærer en lang række fritids- og idrætstilbud rundt omkring i kommunen. Dog bliver det sværere og sværere at få de frivillige til at løse de tunge administrative opgaver i foreningerne. Gennem fritids- og idrætspolitikken vil Kolding Kommune gerne være med til at understøtte og udvikle vilkårene for borgernes frivillige engagement. En af handlingerne i fritids- og idrætspolitikken er at lave en analyse af behovet for et Foreningssekretariat i Kolding Kommune. Formålet med et Foreningssekretariat er at få skabt gode rammer for de frivillige, så de kan fokusere på det væsentlige – aktiviteterne.

Et Foreningssekretariat skal tilbyde hjælp til de administrative opgaver, herunder især regnskabsopgaven, som er en af de tungeste opgaver for bestyrelser i foreningslivet. Det vil give synergi i forhold til, at Foreningssekretariatet vil kunne løse andre opgaver, såsom rådgivning, hjælp til koordinering af opgaver og projektstyring.

Det foreslås derfor, at Fritids- og Idrætsudvalget etablerer et Foreningssekretariat på Kolding Uddannelsescenter (KUC) med opstart pr. 1. september 2021. I første omgang som en prøvehandling frem til 1. juli 2022 med fleksjobmedarbejdere tilknyttet projektet.

En træningsbane for borgere i fleksjob

Arbejdsmarkedsudvalget har vedtaget et politisk mål om ”Et arbejdsliv til alle”, hvor indsatserne bl.a. går på at skabe job af en kaliber og størrelse, så også borgere, der ikke kan arbejde fuld tid i et ordinært job, kan få sig et godt og meningsfuldt arbejdsliv.

Over de sidste par år har der derfor været fokus på kompetencer og muligheder, når borgere skulle vurderes efter sygdom og på ny finde en plads på arbejdsmarkedet. Det har ført til et stigende antal borgere, der søger efter et fleksjob, og nogle af de borgere, der står klar til at tage et job, har administrative kompetencer, som de har brug for at træne og arbejde videre med.

Et redskab til at hjælpe disse borgere videre er via den kommunale fleksjobpulje, som Kolding Kommune etablerede i 2013. Fleksjobpuljen er godkendt til 60 løbende kommunale ansættelsesforhold med tilskud til arbejdsgivers lønudgift. Det er et krav, at der kan tilbydes ansættelse i minimum ½ år, og at der er tale om minimum fem effektive timer pr. uge. Puljen er beregnet til borgere, der har langvarig ledighed, normalt kombineret med dobbeltdiagnoser og en svag arbejdsmarkedstilknytning, som betyder, at et ordinært fleksjob ikke kan varetages: Typisk er borgerne også over 50 år.

Ved at tænke denne gruppe borgere ind i et nyt Foreningssekretariat, kan der rettes fokus mod de ledige fleksjobbere, som søger opgaver inden for administrations- og kontorområdet. Denne gruppe af borgere har ofte svært ved at finde fleksjob inden for dette område dels med baggrund i, at der ikke opslås mange ledige fleksjob inden for området, og dels er der et meget stort ansøgerfelt, når fleksjob inden for administrations- og kontorområdet opslås.

Det betyder en forøget ledighed bag sig, og at deres kompetencer inden for området ikke vedligeholdes og udvikles, hvilket er den ”onde cirkel” i og med, at det bliver sværere og sværere at finde fodfæste inden for administrations- og kontorområdet. Ved at kunne tilbyde op til fire borgere et fleksjob i Foreningssekretariatet vil borgerne via ansættelsen blive betydelig opkvalificeret og dermed langt mere attraktive set i forhold til at arbejde inden for administrations- og kontorområdet. Dette vil for den enkelte betyde, at ledighedsperioder i langt højere grad kan veksles til reel beskæftigelse.

Det foreslås derfor, at Arbejdsmarkedsudvalget beslutter, at der skal ansættes borgere i fleksjob i et frivillighedssekretariat, hvor de skal varetage administrative opgaver for de frivillige foreninger. Desuden at borgerne aflønnes via den kommunale fleksjobpulje. Puljen giver mulighed for udlån af medarbejdere, hvilke aftales med forvaltningens HR-afdeling.

Model for Foreningssekretariatet

Den skitserede model for et foreningssekretariat vil blive organiseret under fritids- og idrætsområdet. Herfra afsættes der også personale til den daglige drift af foreningssekretariatet, herunder den daglige ledelse og sparring af og med sekretariatets medarbejdere. Dermed påtager området sig også ansvaret for udviklingen af dels personalet og dels sekretariatets funktioner.

For at afdække om det er en opgave, der vil kunne løses, er gruppen af ledige borgere bevilget et fleksjob blevet gennemgået, og der er p.t. fundet cv’er på 12 ledige borgere, der har kompetencer, som er relevante i forhold til de administrative opgaver, der skal tilbydes de frivillige organisationer. Ansættelsen i sekretariatet vil give dem mulighed for at opøve forskellige administrative kompetencer og desuden få en specifik indsigt og viden omkring frivillige foreningers behov og opgaver.

Det er planen, at modellen med aflønning via den kommunale fleksjobpulje skal vare 12 måneder, hvor medarbejderne trænes og oplæres. Derefter skal de overgå til fastansættelse i Flexfabrikken, som derefter tilbyder medarbejdernes kompetencer til foreningerne, hvor der betales løn for de løste opgaver. Flexfabrikken er en privat virksomhed, der tilbyder arbejdskraften fra borgere i fleksjob til både faste og midlertidige opgaver ude på virksomhederne. Det vil sige, at Flexfabrikken håndterer selve ansættelsen og aflønningen, mens virksomheden får løst opgaverne på timebasis.

I dag tilkøber nogle af de frivillige foreninger en lignende arbejdskraft, men med denne model kan borgere, der p.t. er ledige, få optrænet deres kompetencer og få erfaringer fra arbejdsmarkedet, mens frivillige foreninger er med til at uddanne en specialiseret arbejdskraft, som de efterfølgende kan tilkøbe.

Hvis initiativet godkendes, vil udvalgene blive orienteret efter 6 og 12 måneder.

I Kolding har vi en ambition om at mødet og samarbejdet med borgerne skal ske med afsæt i deres liv, hvilket vi kalder for Borgerens Centrum. Visionen omkring Borgerens Centrum, fremgår naturligt i politikken for ”Det Rummelige Arbejdsmarked”, hvor det er beskrevet, hvordan vi med fokus på det enkelte unikke menneske udarbejder løsninger, som passer til den enkelte.

Arbejdsmarkedsudvalget besluttede i februar 2021 at igangsætte prøvehandlingen ”Det Personlige Borgerbudget”, som står på skuldrene af et tidligere gennemført projekt med personlige borgerstyrede budgetter på Ungeområdet. Prøvehandlingen viderefører erfaringerne fra det tidligere projekt med en revideret målgruppe, nedjusteret økonomisk ramme og et styrket fokus på beskæftigelse som mål.

Prøvehandlingen arbejder aktivt med Borgerens Centrum, når borgerne er medbestemmende over en økonomisk ramme, som borgeren, med udgangspunkt i egne ønsker og behov, vurderer vil hjælpe dem tættere på arbejdsmarked.

Idéen med prøvehandlingen, og med personlig borgerbudgettering i det hele taget, er at lade borgerne få selvbestemmelse over en del af det offentlige budget, som vedrører dem. I prøvehandlingen er der afsat op til 20.000 kr. pr. borger.   

I det følgende beskrives en kort status og læring på baggrund af det hidtidige erfaringer i prøvehandlingen. Først beskrives, hvordan de tilknyttede borgere udvælges, herefter hvad de vælger at bruge den økonomiske ramme til og til sidst, hvad vi indtil nu har opnået af foreløbige indsigter i prøvehandlingen og perspektiverne herfor. 

Målgruppen og udvælgelse heraf

Prøvehandlingens målgruppe er aktivitetsparate voksne over 30 år, der er vurderet til at have vanskeligheder og udfordringer, hvor særlig en økonomisk indsats kan bidrage på nogle, og helst alle, af følgende parametre:

• Øget oplevelse af selvbestemmelse i jobindsatsen
• Øget oplevelse af tillid til systemet/beskæftigelsesindsatsen i Jobcenter Kolding
• Øget tro på at et jobmål kan skabe forandring i eget liv og overkomme barriere for et job
• Øget tro på at medbestemmelse fremmer muligheden for et job.

I alt er 10 borgere udvalgt, og er fordelt ligeligt mellem to koordinerende sagsbehandlere. Borgerne er i kontakt med deres koordinerende sagsbehandler 3-5 gange om ugen – nogle dage flere gange pr. dag.

Anvendelsen af borgerbudgetterne

Prøvehandlingen er endnu ikke så langt, at alle borgerne har anvendt deres borgerbudgetter, men for dem der har er midlerne blandt andet brugt til:

• Indkøb af smartphone/computer, så det bliver nemmere at kommunikere med det offentlige. Hermed øges de tekniske kompetencer og mulighed for kommunikation med det offentlige og aktører på arbejdsmarkedet forbedres
• Leasing af køretøj, og hermed bedre afsæt for transport til og fra arbejde i områder med begrænset muligheder for offentlig transport
• Kursusaktiviteter, der giver nye og/eller forbedrede kompetencer.

Foreløbige indsigter samt perspektiver og opmærksomheder - midtvejs

Prøvehandlingen er en igangværende indsats, og de foreløbige erfaringer og læringspunkter viser positive takter. Den endelige evaluering og hermed resultater af prøvehandlingen forelægges udvalget efter indsatsens afslutning.

Prøvehandlingens koordinerende sagsbehandlere fremhæver på nuværende tidpunkt følgende foreløbige indsigter fra arbejdet med målgruppen og de personlige borgerbudgetter: 

• Indsatsen kræver tæt dialog mellem borgerne og den koordinerende sagsbehandler, hvorved indsatsen opleves som værende mere ressourcekrævende end den ordinære beskæftigelsesindsats
• Borgerne kontakter sagsbehandlerne oftere end ved traditionelle tilbud, hvilket opfattes som et udtryk for øget tillid og samarbejde mellem borger og sagsbehandler
• Borgerne er nysgerrige og åbne over for sagsbehandlerne.

I den foreløbige opsamling på læringspunkter i prøvehandlingen, er der endvidere sat fokus og opmærksomhed på følgende perspektiver og opmærksomheder:

Selvvurdering:

• Ved opstart i prøvehandlingen vurderer borgeren sine forventninger til at kunne komme i job inden for et år. Målingen har til formål at klarlægge borgerens udvikling i løbet af prøvehandlingen. Det har vist sig, at den udvalgte gruppe af borgere har scoret sig selv ganske højt i forhold til at kunne få et job allerede ved den første og meget tidlige forespørgsel.
• Det er de koordinerende sagsbehandleres vurdering, at det forhold, at vi viser borgeren tillid i, at de er udvalgt og får tildelt et beløb til egen disponering har en stor betydning for denne selvvurdering.
• Dette medfører en særlig opmærksomhed på de målinger af borgerens progression i forløbet.

Serviceniveau:

• I prøvehandlingen rejses opmærksomheden på et væsentlig øget serviceniveau. Som det fremgår i det ovenstående, tager borgerne i denne prøvehandling oftere initiativet til dialog – blandt andet med henblik på bredere sparring, dialog og vejledning.
• Konkret betyder det, at vi normalt (i det ordinære beskæftigelsestilbud) på en måned er i kontakt med borgene én gang, men i prøvehandlingen er sagsbehandlerne i kontakt med borgerne 15-20 gange i samme periode.

Arbejdsmarkedschef Mette Byskov holder et uddybende oplæg på udvalgsmødet, som tager afsæt i ovenstående perspektiver.

Indledning

Kolding Kommune har fået et tilbud fra Psykiatrien i Region Syddanmark om at deltage i et projekt, der har fokus på gruppen af ledige med psykiske lidelser. Denne gruppe borgere oplever ofte, at netop disse udfordringer gør deres vej ind på arbejdsmarkedet sværere. Indsatsen i projektet løftes af medarbejdere, der selv er ramt af en psykisk lidelse og derfor har kompetencer på området ud fra egne erfaringer. I Kolding peges der på gruppen af borgere i ressourceforløb, som deltagere i projektet.

Et arbejdsliv til alle

Arbejdsmarkedsudvalget satte i 2019 en ny retning for beskæftigelsesindsatsen i Kolding ved at formulere en række politikker under overskriften ”Arbejdsliv til alle”. En af politikkerne har fokus på indsatserne for at skabe et rummeligt arbejdsmarked, hvor der er plads til alle, og samtidig igangsætte en række initiativer, der hjælper ledige borgere ud i job. Under overskriften ”Mennesker i vækst” er der formuleret nedenstående mål i politikken:

”Vi skal hjælpe og bakke op om alle de mennesker, der vil have et job og en fast plads med et arbejdsliv. Også dem der har begrænset evne til at arbejde. Evnen kan være nedsat af forskellige årsager. Både fysiske og psykiske handicap kan være en barriere for at komme i arbejde. Men vi har gode muligheder for at nedbryde disse barrierer og få synliggjort mennesket bag handicappet og vist deres kompetencer. Vi har mange muligheder for at hjælpe borgeren ved at skabe bro mellem arbejdsgiveren og det enkelte menneske. Vi har fokus på kompetencerne hos den enkelte og ikke barriererne.”

Alle politikerne taler desuden ind i den overordnede tilgang i Kolding Kommune, hvor der generelt arbejdes ud fra Borgerens Centrum i mødet med borgeren og i samarbejdet for at skabe løsninger i fællesskab.

Et fokus på ledige med psykiske udfordringer

I Kolding arbejdes der derfor med, at alle grupper af ledige – uanset deres udfordringer – skal finde og beholde en plads på arbejdsmarkedet, men for gruppen af ledige med psykiske udfordringer kan det være ekstra svært. Her består udfordringerne både af den lediges proces med at finde egne kompetencer og skabe en arbejdsidentitet, men på vej ud på arbejdsmarkedet kommer også mødet med forskellige fordomme og uvidenhed om psykiske sygdomme, og hvordan de skal håndteres. Desuden er der fokus på begrebet om ”recovery”, altså at komme til at mestre et liv med psykisk sygdom, som for denne gruppe af borgere ofte er den største udfordring.

I det nye projekt (Peer-indsatsen) er der tale om et tværfagligt samarbejdsprojekt, hvor lokalpsykiatrien, PsykInfo, kommuner og virksomheder arbejder sammen på tværs, og hvor peer-medarbejderne skal fungere som brobyggere for borgere med psykiatriske lidelser. Projektet vil løbe frem til oktober 2022.

Psykiske udfordringer og et ressourceforløb

Ideen med projektet er en borger-til-borgertilgang, hvor borgere med psykiske udfordringer hjælper andre borgere med lignende udfordringer i at få en plads på arbejdsmarkedet. Denne tilgang kaldes for en ”Peer-indsats”, og i projektet vil der blive ansat to Peers a 10 – 15 timer pr. uge, som skal hjælpe ledige i Kolding. De to medarbejdere ansættes og aflønnes formelt af psykistrien (PsykInfo) men vil i det daglige have deres gang på jobcentret, hvor de vil referere til teamlederen for området og få en arbejdsplads blandt de øvrige medarbejdere på området.

Det foreslås, at projektet målrettes den gruppe af ledige, som har psykiske udfordringer og er i gang med et ressourceforløb. Disse borgere kan have en fordel i at kunne trække på ligesindedes erfaringer.

Det er forventningen, at ved at rette indsatsen mod netop denne gruppe af borgere, vil det sikre:

• En endnu større andel af borgere i ressourceforløb, som fastholdes på arbejdsmarkedet
• Frigivelse af ressourcer til gavn for andre borgere i ressourceforløb
• Borgeren vil opleve at få en meget håndholdt støtte af personer, som selv har været igennem et længerevarende forløb i såvel psykiatrien som i et jobcenter
• Gladere borgere i og med at peer-medarbejderen vil sikre samklang mellem systemerne herunder også mellem borger og jobcentret
• Bedre samarbejde med psykiatrien
• Videntilførsel om psykiatriområdet til medarbejderne i ressourceforløbeområdet.

Indsatsen og opgaver for peer-medarbejderne        

Peer-medarbejderne får sin daglige gang i jobcentret, hvor de skal støtte borgere, der har psykiske lidelser og udfordringer, og som er i et ressourceforløb. Medarbejderne skal aktivt anvende deres erfaringer i relationsarbejdet og de skal bidrage med et recoveryperspektiv i hverdagen for borgerne og hermed fremme håbet om at komme sig helt eller leve et godt liv med sygdommen.

De vigtigste arbejdsopgaver som peer er at:

• være tilgængelig for samtaler og nærvær med patienter/borgere og bringe sine erfaringskompetencer i spil i samarbejdet med medarbejdere i behandlingspsykiatrien og i jobcentret
• være brobygger mellem forskellige relevante parter for den enkelte borger herunder registrere sin brobyggerforløb
• samarbejde med jobformidlerne på ressourceforløbsområdet omkring borgerens forløb
• yde støtte til den enkelte borgers recoveryproces, herunder tilbyde håb og for mulighed for spejling
• indgå i en erfa-gruppe, hvor der er supervision/sparring (ved projektleder i PsykInfo)
• kunne bruge sin peer-erfaring i refleksioner over egen praksis
• samarbejde med PsykInfo og øvrige relevante samarbejdspartnere.

Hvis Arbejdsmarkedsudvalget godkender projektet, vil udvalget løbende få forelagt status på projektet og de udviklingsmæssige potentialer og udfordringer, der kan vise sig i forløbet.

Forebyggelse af ensomhed har en stigende interesse i samfundet, da ensomhed kan føre til mindsket livskvalitet og har betydning for sundheden. Mennesker, som oplever at de er ensomme, har dårligere helbred og sværere ved at overvinde sygdom, end mennesker med stærke sociale relationer. Ensomhed og svage sociale relationer er derfor ikke kun et socialt problem, men øger også presset på sundhedssektoren.

I Kolding Kommune havde man allerede inden Corona-krisen erfaret, at der var et stigende behov for at skabe sociale fællesskaber og samtaler mellem borgere, som kan styrke deres fysiske og mentale sundhed og derved mindske ensomheden.
I august 2020 indgik Direktionen derfor samarbejde om et pilotprojekt med Boblberg.

Hvad er Boblberg

Boblberg er en borger-til-borger-portal, der danner rammerne for et digitalt fællesskab, hvor borgere kan finde hinanden i fællesskaber om fælles interesser, udfordringer og aktiviteter i den virkelige verden. Det sker ved, at man på hjemmesiden Boblberg.dk kan oprette bobler (opslag) på en online opslagstavle. Indholdet på platformen oprettes af borgerne selv inden for de interesser og emner, som de finder interessante og reagerer på andres bobler.

Borgerne opretter sig selv på Boblberg, og funktionerne er meget brugervenlige.

Erfaringer med Boblberg i 2020-2021

Boblberg.dk har været til rådighed for Koldings borgere siden august 2020, og på den baggrund er der løbende udarbejdet opfølgning på aktiviteterne.

Den løbende opfølgning viser, at der er en god og stigende aktivitet på Boblberg blandt Kolding Kommunes borgere siden august 2020, ligesom der er en høj responsrate og en stor mangfoldighed i både boblernes emner og brugernes alder. Der er interviewet 5 borgere fra Kolding Kommune, som benytter Boblberg, og de har alle givet udtryk for at de er tilfredse med platformen. Uddybende status på aktiviteter ses i bilag 1.
 

Indsatser for at udbrede kendskabet til Boblberg

Siden indgåelse af samarbejdet med Boblberg i august måned 2020, har der været iværksat en række indsatser - både internt i de forskellige forvaltninger og eksternt over for borgere, foreninger, organisationer mv. Der var planlagt en del fysiske tiltag for at udbrede kendskabet til Boblberg, som det ikke har været muligt at gennemføre pga. Covid-19. Indsatsen med at udbrede kendskabet er i stedet for sket gennem en række forskellige digitale medier. En uddybende oversigt over indsatser og positive historier fremgår af bilag 2.

Samarbejdsaftale og økonomi

Samarbejdsaftalen mellem Boblberg og Kolding Kommune trådte i kraft pr. 1. august 2020, og der er indgået en 2 årig aftale frem til 1. august 2022. Aftalen er uopsigelig frem til 31. januar 2022, hvorefter aftalen kan opsiges med 6 måneders varsel.

Den årlige pris for Kolding Kommunes benyttelse af Boblberg var i år 2020 kr. 132.000 ekskl. moms. For efterfølgende år vil prisen blive reguleret med 4,95 % årligt, da antallet af borgere og supporthenvendelser forventes at stige fra år til år. I år 2021 er prisen derfor kr. 138.534, i år 2022 kr. 145.391.

På baggrund af den løbende opfølgning og de positive erfaringer fra brugerne, besluttede Social– og Sundhedsudvalget den 19. maj 2021 et budgetudvidelsesforslag med henblik på en permanentgørelse af aftalen og finansiering af udgiften til Boblberg fra år 2022 og ud i årene.

Såfremt Byrådet ikke prioriterer en permanentgørelse af platformen, stopper Kolding Kommunes samarbejde med Boblberg efter projektperiodens afslutning pr. 1. august 2022,

og dermed lukkes der for adgangen til Boblberg for borgere i Kolding.

Fremtidig organisering

Socialforvaltningen fortsætter efter projektperiodens afslutning pr. 1. august 2022 med at være systemejer. Styregruppen udarbejder en årlig status og tager stilling til, om Boblberg fortsat skal stilles til rådighed som et tilbud til Koldings borgere. I den forbindelse vil styregruppen vurdere, om der fortsat er progression i anvendelsen og udbredelsen af Boblberg blandt Kolding Kommunes borgere, eller om der er kommet nye platforme, som er mere borgervenlige.

I løbet af livet står mange mennesker i en situation, hvor de får brug for juridisk rådgivning og retshjælp. En del borgere har dog ikke de nødvendige økonomiske ressourcer til at købe denne hjælp, men for dem er der mulighed via forskellige former for retshjælp, og nu kommer der også en lokal retshjælp i Kolding.

I løbet af efteråret åbner KFUM en retshjælp i Kolding, som vil blive betegnet ”Råd til ret”.

KFUM’s Sociale Arbejde får støtte fra Civilstyrelsen under Justitsministeriet, og det er deres intention med hjælpen, at de vil skabe større retssikkerhed og lighed i samfundet, ved at alle mennesker kan få den nødvendige juridiske hjælp, de har brug for.

Ikke kun i Kolding, men centralt i landet i 10 byer i alt, bliver der oprettet nye juridiske rådgivninger. KFUM driver i forvejen retshjælp syv steder i Danmark.

Rådgiverne er alle jurister eller jurastuderende, som arbejder frivilligt, og til de nye rådgivninger søger KFUM’s Sociale Arbejde interesserede frivillige, og 1-3 lønnede jurister til opstart, drift og koordinering af retshjælpen.

Mange mennesker har i perioder af deres liv behov for rådgivning omkring økonomien. Det kan f.eks. være i forbindelse med skilsmisse eller sygdom, hvor indtægtsgrundlaget og udgifterne ændres. Bekymringer omkring økonomien kan fylde så meget hos den enkelte, at det kan påvirke overskuddet til at komme ind på arbejdsmarkedet eller kan blokere for at komme i gang med en uddannelse, som kan være en fremtidig sikring af en fast indtægt.

Ud fra Kolding Kommunes tilgang om Borgerens Centrum er der derfor igennem de seneste år etableret muligheden for gældsrådgivning flere steder bl.a. via Forbrugerrådet Tænk og senest ved KFUM Gældsrådgivning, som er særligt rettet mod mere udsatte borgere. Når borgerne henvender sig på jobcentret og er i dialog med Økonomisk Rådgivning, er information om de forskellige muligheder en central del af rådgivningen. Baggrunden for denne tilgang er, at hvis der først skabes et overblik over den økonomiske situation, og hvilke muligheder der er, så kommer der hurtigere et mentalt overskud til at søge job eller gå i gang med en uddannelse.

Økonomisk Rådgivning tilbyder også vejledning omkring økonomien med bl.a. hjælp til at opstille et budget og f.eks. finde en billigere bolig eller søge forskellige former for støtte, som den enkelte er berettiget til. Kommunens medarbejdere må dog ikke hjælpe den enkelte i forhold til kreditorer og aftaler omkring afvikling af gæld, og i disse tilfælde kan de henvise til de frivillige tilbud. 

Muligheder for gratis økonomisk råd og vejledning

Lokalt i Kolding har borgere mulighed for at søge rådgivning om deres private økonomi De nedenstående steder (se yderligere i den vedhæftede folder):

• KFUMs – Sociale Arbejde: Gældsrådgivning til alle privatpersoner og især udsatte borgere
• Forbrugerrådet Tænk – Gældsrådgivning:  Uvildig økonomi- og gældsrådgivning til privatpersoner med lav indkomst, lavt rådighedsbeløb og gæld.
• Mødrehjælpen: Økonomisk, juridisk og social rådgivning til forældre, der er blevet udsat for fysisk, psykisk eller økonomisk vold og har mistet overblikket over økonomien.
• Modtagelse & Service – Jobcenter Kolding: Råd og vejledning til alle borgere ved søgning af forsørgelse eller ydelse.
• Ungøkonomi.dk: En del af KFUM´s projekt På Fode Igen, som tilbyder uvildig og anonym rådgivning til unge. Tilbuddet er både til unge, der ønsker et overblik over deres økonomi, og unge der er havnet i gæld. 

Etablering af KFUM’s projekt ”På fode igen” i marts 2019

Som et led i denne måde at møde borgerne på bevilgede Arbejdsmarkedsudvalget i marts 2019 75.000 kr. til etablering af KFUM’s gældsrådgivningsprojekt ”På fode igen”. Der var tidligere indgået aftale med Forbrugerrådet ”Tænk” omkring gældsrådgivning, men tilbuddet fra KFUM henvender sig specifikt til borgere, der er socialt udsatte, og som typisk har svært ved at søge hjælp andre stedet for at få styr på deres private økonomi. KFUM’s rådgivning er en helhedsrådgivning, hvilket betyder, at rådgivningen kommer hele vejen rundt om borgeren, og at gældsrådgiverne har kompetencerne til at forhandle med kreditorerne, hvilket oftest er den største udfordring for denne gruppe af borgere.

Rådgivningen blev etableret i Kolding og efterfølgende i Vamdrup, og udvalget har tidligere fået en status på arbejdet med gældsrådgivning, og hvor mange borgere der har taget imod det. Status i dette dagsordenspunkt dækker perioden juni 2020 til juni 2021.

Status på gældsrådgivningen og søgningen til den

• Der er p.t. to rådgivere, der arbejder frivilligt i projektet – en tidligere bankrådgiver (direktør) og en økonomimedarbejder. Der afholdes desuden samtaler med endnu to frivillige inden sommerferien med henblik på opstart efter ferien
• Der er søgning til rådgivningen i Kolding, men ikke til den i Vamdrup, og det skal derfor overvejes, om rådgivningen der skal lukkes, og fremover kun tilbydes i Kolding
• Under coronanedlukningen har rådgivningen foregået telefonisk og via nettet.

Ændret rådgivning fremover

Efter flere års tilstedeværelse i Vamdrup, er der fortsat ikke nok interesse lokalt i området for at søge rådgivningen. Det foreslås derfor, at rådgivningen fremover kun tilbydes i Kolding. Jf. anden sag på dagsordenen er KFUM ved at etablere Retshjælp med juridisk rådgivning i Kolding, hvor man p.t. arbejder på at finde egnede lokaler. Af hensyn til borgerne kunne der være en pointe i at begge tilbud om rådgivning var på den samme adresse, og at forvaltningen derfor går i dialog med KFUM omkring denne mulighed. Hvis borgerne henvender sig med behovet for rådgivning, og ikke har de fornødne ressourcer til at komme ind til Kolding, kan det arrangeres, at rådgivningen foregår andetsteds.

Rådgivningen er hidtil blevet finansieret med 75.000 kr. pr år. Hvis den fremover kan foregå på samme adresse som Retshjælpen, vil der ikke være samme behov for husleje og andre driftsudgifter til lokaler i samme omfang som tidligere.

Fakta og resultater af rådgivningen

Pr. 1. juni 2021 er der afsluttet 10 sager, og 29 sager er fortsat aktive. 95% af dem, der søger rådgivningen bor til leje, og størstedelen af dem er mellem 30 og 50 år. Modtagere af kontanthjælp er den største gruppe (31%), men faktisk udgør dagpengemodtagere 18%, mens lønmodtagere er 15% af gruppen. De øvrige modtager SU eller forskellige former for ydelse. I forhold til kønsfordelingen er 2/3 af dem kvinder, og det samlede billede er, at man henvender sig pga. gæld, eller fordi ens private økonomi er blevet uoverskuelig. 70% angiver, at de er meget tilfredse med rådgivningen, mens 30% fortæller, at de er tilfredse. Endelig fortæller halvdelen, at det forbedrer deres livssituation at modtage rådgivning.

Mange borgere tilknyttet jobcentret har brug for at søge om økonomisk hjælp til at kunne tilbyde deres børn en sommerferie. For både forældre og børn kan det være en vigtig begivenhed at komme afsted og have noget at fortælle de andre børn, når man igen er tilbage i børnehave og skole. For at gøre det lettere for familierne at kunne søge om hjælpen, foreslås det, at der bygges oven på erfaringerne fra søgningen om julehjælp, som for nogle år siden blev gjort elektronisk. Dette har gjort det enklere for borgerne at søge, sikret at al hjælp fordeles og har ført til, at flere organisationer tilbyder hjælp.

Foreningerne og organisationerne tilbyder støtte, der kan søges både, hvis man er enlig forælder eller som forældrepar. Den foreløbige udmelding fra organisationerne omkring årets støtte er, at de oplever, at der i år kommer langt flere ansøgninger, og konklusionen er, at det skyldes coronanedlukningerne, og den påvirkning det har haft på familiernes økonomi.

Et samarbejde på tværs for at gøre det enklere for familierne

I 2019 besluttede Arbejdsmarkedsudvalget, at det fremover skulle være lettere for borgerne at søge julehjælp. Der blev derfor indgået et samarbejde mellem Økonomisk Rådgivning i Kolding Kommune og de foreninger, organisationer og kirker, der uddeler julehjælpen. I fællesskab blev der udarbejdet et elektronisk ansøgningsskema, så der kun er ét sted, der søges om hjælpen. Tidligere søgte borgerne hos de enkelte foreninger og organisationer og skulle så efterfølgende henvende sig hos Kolding Kommune for at få attesteret, at de anførte oplysninger om f.eks. indtægt var korrekte.

Via den elektroniske selvbetjeningsløsning blev borgernes oplysninger automatisk fundet i systemet via en robot, og efterfølgende blev ansøgningen sendt til den enkelte forening. Løsningen har fungeret i 2019 og 2020, og resultatet har været, at julehjælpen er blevet fordelt til flere, idet man som borger kun kan få tildelt julehjælp ét sted fra, og idet ansøgningerne er sendt hen til den forening, der havde hjælp til overs. Tidligere kunne nogle foreninger eller organisationer sidde tilbage med julehjælpspakker, som ingen havde søgt, og samtidig have en oplevelse af, at nogle borgere havde fået tildelt julehjælp fra flere steder. 

Både borgere og samarbejdspartnere melder derfor tilbage om stor tilfredshed med løsningen, og at det er blevet enklere både for borgerne, men også for de frivillige, der tilbyder hjælpen og fordeler den. Mellem årene er der derfor kommet flere til, som tilbyder hjælpen, og det samlede udbud af julehjælp er vokset fra 400 pakker til 800 pakker.

Etablering af elektronisk ansøgning om feriehjælp

Det foreslås derfor, at Modtagelse & Service, som også etablerede ansøgningsmuligheden til julehjælp, kontakter relevante foreninger og organisationer for at høre om deres interesse for at indlede et samarbejde om en elektronisk ansøgningsformular.

Et samarbejde og etablering af den bagvedliggende robot, som styrer skemaet, vil kunne nå at være på plads til ferieperioden i 2022, så det fremover vil være lettere for forældre at søge om hjælp til at holde ferie med deres børn.

Research på området viser, at der er mulighed for at søge om hjælp følgende steder:

• Folkeferiefonden
• Mødrehjælpens feriehjælp
• Røde Kors
• Ungdommens Røde Kors
• Dansk Folkehjælp
• Red Barnet
• Folkekirkens Feriehjælp
• Foreningen til støtte for mødre og børn
• Frelsens Hær
• Blå Kors Danmark

Udvalget vil løbende blive holdt orienteret omkring, hvilke foreninger og organisationer, der indledes samarbejde med, og hvordan løsningen bliver etableret.

Beskæftigelsesministeren har udmeldt de beskæftigelsespolitiske mål for 2022, som sætter den overordnede ramme og retning for kommunernes beskæftigelsesindsats. Der er fem mål for det kommende år, som alle videreføres fra indeværende år.

De beskæftigelsespolitiske mål for 2022 er:

1. Alle ledige skal have en værdig sagsbehandling
2. Flere ledige skal opkvalificeres
3. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende
4. Flere personer med handicap skal i beskæftigelse
5. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft.

Beskrivelsen af, hvordan man vil arbejde med målene, skal indgå i en beskæftigelsesplan, som efterfølgende sendes ind til Det Regionale Arbejdsmarkedsråd. I planen skal desuden indgå, hvordan kommunen arbejder med rådgivning og information om repatriering efter repatrieringsloven.

Arbejdsmarkedsudvalget i Kolding Kommune vedtog en række politikker for arbejdsmarkedsområdet i juni 2019. De har nedenstående fokus:

• Arbejdsliv til alle
• Politik for integration og international arbejdskraft – arbejdsliv, der integrerer
• Ungepolitikken – hjælper unge med livsmestring og arbejdsliv
• Politik for det rummelige arbejdsmarked – et arbejdsliv til alle mennesker
• Politik for kvalificeret arbejdskraft og virksomhedsservice – arbejdsliv, der skaber vækst for den enkelte, virksomheder og fællesskabet.

Politikkerne og ministerens mål sætter sammen rammen for området i det kommende år, hvilket er yderligere uddybet i det vedhæftede bilag.

Beskæftigelsesministeriet har offentliggjort en opdateret benchmarkrapport, som sammenligner kommunernes procentdel af befolkningen på offentlig forsørgelse med det niveau, kommunen kan forventes at have på baggrund af kommunens rammevilkår.

Opdateringen viser, at resultaterne af beskæftigelsesindsatsen i Kolding Kommune samlet set er bedre end ved foregående benchmark. Samtidig viser rapporten, at Kolding fortsat har en lokal udfordring med at skabe bedre resultater for de forsikrede ledige.

Analysen er opgjort for perioden 1. halvår - 2. halvår 2020. Benchmarkrapporten er opdelt i tre ydelsesområder: A-dagpenge-, kontanthjælps- og sygedagpengeområdet. Førtidspension og seniorpension m.v. er ikke en del af ministeriets benchmarking. Se evt. forklaringsnoten om gruppering af ydelser helt til sidst i sagsfremstillingen.

Samlet placering på benchmarkingranglisten

Kolding Kommune har samlet set færre offentligt forsørgede end kommunens rammevilkår tilsiger. Samlet placerer Kolding Kommune sig på en 34. plads blandt de 98 kommuner. Det svarer til, at der i Kolding Kommune er 40 færre ydelsesmodtagere end rammevilkårene tilsiger.

Sammenlignes der med forrige benchmarkinganalyse for perioden 2. halvår 2019 – 1. halvår 2020 placerede Kolding Kommune sig på en 37. plads blandt de 98 kommuner. Det er en forbedring på tre placeringer.

Tabellen nedenfor viser Koldings placering på benchmarkingranglisten sammenholdt med omkringliggende kommuner. Det er for ydelsesområderne i alt:

Kilde: Beskæftigelsesministeriets benchmarkingmodel.

For at ligge på niveau med Vejle Kommune (nr. 28) skal Kolding have 40 færre ydelsesmodtagere i alt.

Resultater for de enkelte ydelsesområder

Forsikrede ledige opgøres som et af tre ydelsesområder. Rapporten viser, at Kolding ligger lavere end forventet. I den opgjorte periode er Kolding Kommune nr. 78. Placeringen svarer til, at Kolding har 70 flere på ydelsen, end rammevilkårene tilsiger.

Sammenlignes der med forrige benchmarkinganalyse for perioden 2. halvår 2019 – 1. halvår 2020 placerede Kolding sig på en 62. plads, som svarede til, at Kolding i perioden havde 30 flere på ydelsen, end rammevilkårene tilsiger.

Tabellen viser Koldings placering på benchmarkingranglisten på dagpengeområdet sammenholdt med omkringliggende kommuner:

Kilde: Beskæftigelsesministeriets benchmarkingmodel.

For at ligge på niveau med Haderslev Kommune (nr. 50) skal Kolding have 70 færre forsikrede ledige.

Kontanthjælpsområdet

Kolding har bedre resultater end forventet. I den opgjorte periode er Kolding nr. 26. Placeringen svarer til, at Kolding har 50 færre på ydelsen, end rammevilkårene tilsiger.

Sammenlignes der med forrige benchmarkinganalyse for perioden 2. halvår 2019 – 1. halvår 2020 placerede Kolding Kommune sig på en 37. plads, som svarede til, at Kolding i perioden havde 30 færre på ydelsen, end rammevilkårene tilsiger.

Tabellen nedenfor viser Koldings placering på benchmarkingranglisten på kontanthjælpsområdet:

Kilde: Beskæftigelsesministeriets benchmarkingmodel.

For at ligge på niveau med Vejen (nr. 20) skal Kolding have 38 færre kontanthjælpsmodtagere m.v. Det vil sige, at resultatet for Kolding skulle være minus 88.

Sygedagpengeområdet

Kolding har bedre resultater end forventet. I den opgjorte periode er Kolding nr. 22. Placeringen svarer til, at Kolding har 60 færre på ydelsen, end rammevilkårene tilsiger.

Sammenlignes der med forrige benchmarkinganalyse for perioden 2. halvår 2019 – 1. halvår 2020 placerede Kolding sig på en 31. plads, som svarede til, at Kolding i perioden havde 20 færre på ydelsen, end rammevilkårene tilsiger. Tabellen nedenfor viser Koldings placering på benchmarkingranglisten på sygedagpengeområdet sammenholdt med omkringliggende kommuner:

Kilde: Beskæftigelsesministeriets benchmarkingmodel.

For at ligge på niveau med Vejle Kommune (nr. 16) skal Kolding have 30 færre sygedagpengemodtagere.

Udvikling siden seneste tilsvarende benchmarkrapport

Til sammenligning med tidligere benchmarkinganalyser vises her Koldings placering sammenholdt med forrige benchmarkinganalyse:

Kilde: Beskæftigelsesministeriets benchmarkingmodel.

Forklaring: De positive værdier i tabellen angiver, at Koldings placering er bedre end foregående benchmarking.

Tabellen viser, at på kontanthjælpsområdet og sygedagpengeområdet er Kolding i den bedste tredjedel af landets kommuner. Derimod er Kolding på A-dagpengeområdet i den tredjedel af kommuner, der klarer sig dårligst, og som har flere personer på offentlig forsørgelse end forventet.

Det fremgår af tabellen ovenfor, at Kolding siden seneste benchmarkrapport har haft en god udvikling for kontanthjælps- og sygedagpengeområdet. Det fremgår samtidig, at Koldings udfordring fortsat er forsikrede ledige.

Fortsat styrket indsats for ydelsesområdet forsikrede ledige

Den opdaterede benchmark viser, at Kolding skal fortsætte den styrkede indsats for forsikrede ledige. Udvalget har tidligere besluttet en intensiv samtaleindsats, hvor Jobcenter Kolding og Ungecentret har øget antallet af jobrettede samtaler for denne ydelsesgruppe. I opfølgning på handleplan for budget 2020 indgik en opgørelse af, at det gennemsnitlige antal jobsamtaler per ledig er øget med den af udvalget igangsatte intensive samtaleindsats.

Derudover har jobcentret og Ungecentret på det seneste igangsat:

-          Særlig rekrutteringsindsats for social- og sundhedspersonale i samspil med Senior- og Sundhedsforvaltningen og FOA

-          Nyt samarbejde om rekruttering med Kolding Fjord, Comwell og Scandic med mulighed for opkvalificeringsforløb på Hansenberg og AMU Syd. Herunder også inddragelse af 3F i forhold til at finde egnede kandidater

-          Særlig dimittendindsats initieret af ungeområdet i maj, hvor alle dimittender kaldes til samtale med 14 dages interval. Indsatsen er etableret i samspil med Business Kolding, SDU, Designskolen, IBA og UC Syd

-          Der er gennemført 1.124 servicekald til virksomheder i foråret 2021, og der gennemføres en ny runde i efteråret. Opkaldene har blandt andet resulteret i 73 rekrutteringer, 71 små- og fleksjob og 33 elever/lærlinge

-          Der laves ugentlige webinarer med råd og vejledning omkring jobsøgning, formidling af konkrete stillinger samt samarbejde med konkrete virksomheder med ledige stillinger.

Tiltagene retter sig mod at opnå en bedre placering i ministeriets næste benchmarkrapport.

Forklaringsnoter vedr. ydelsesgrupper

1. Kontanthjælpsområdet består af ydelsestyperne: kontanthjælp, uddannelseshjælp, integrationsydelse/ selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse, revalidering og forrevalidering, ressourceforløb og ledighedsydelse
2. Sygedagpengeområdet består af ydelsestyperne: Sygedagpenge og jobafklaringsforløb.

Budgettet fastsætter rammerne for områdets forvaltning af kommunens midler, og der udarbejdes månedlig opfølgning på udviklingen i serviceudgifterne samt overførsler i fagforvaltningerne som forelægges Arbejdsmarkedsudvalget.

Kvartalsvist sker afrapportering til Økonomiudvalget og Byrådet i henholdsvis april, august og november måned.

Budgetrammen for serviceudgifterne udgør 46,1 mio. kr., mens rammen for overførsler udgør 1.520,1 mio. kr.

Der forventes et mindreforbrug på 4,0 mio. kr. på serviceudgifterne.

Mindreforbruget vedrører primært færre nettoudgifter til den kommunale fleksjobpulje og egne puljer.

Der forventes et mindreforbrug på 38,5 mio. kr. på overførsler.

Mindreforbruget vedrører primært færre nettoudgifter til modtagere af offentlig forsørgelse samt boligstøtte.

Midtvejsvurdering

I aftalen om kommunernes økonomi for 2021 er regeringen og KL blevet enige om en midtvejsregulering i 2021 for de samlede kommunale nettoudgifter til overførsler.

Midtvejsreguleringen vedrører primært udgiftsområderne jobparate ledige, sygedagpenge, jobafklaringen og øvrige driftsudgifter. Samlet set for alle kommuner er midtvejsreguleringen 2,4 mia. kr. lavere end overførselsskønnet i forbindelse med økonomiaftalen for 2021. Koldings andel er opgjort til 38,2 mio. kr., hvilket svarer til den udvikling, som vi har set i Kolding. Forvaltningens bud er på 38,5 mio. kr.

Effekterne af Covid-19 skønnes ved midtvejsvurderingen for 2021 ikke at være så omfattende som oprindeligt antaget. Der er færre forsikrede ledige samt kontant- og uddannelseshjælp, end det blev antaget i fjor. Dertil kommer, at en række hjælpepakker betyder, at sygedagpengemodtagere ikke overgår til jobafklaringsforløb, hvorfor der sker en udgiftsforskydning mellem de to områder.

Budgetkontrol

Formålet med de månedsvise nøgletal er at give en status på de mest centrale indikatorer for beskæftigelsesindsatsen i Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

I Kolding Kommune var ledighedsprocenten i juni 2021 lavere end gennemsnittet for hele landet. Ledighedsprocenten var 3,1 % i Kolding Kommune mod 3,8 % for hele landet. I juni 2020 var ledighedsprocenten i Kolding Kommune på 5,2 % og 5,4 % for hele landet.

Kilde: www.statistikbanken.dk

Sygemeldte og ledige med andre problemer ud over ledighed udgjorde i september 2020 15,1 % af arbejdsstyrken i Kolding Kommune. Samme tal var i september 2019 15,2 %.

Note: Figuren nedenfor kan ikke opdateres, da datakilden www.jobindsats.dk ikke bliver korrekt opdateret. Det skyldes, at kommunerne etapevist er ved at skifte til et nyt udbetalingssystem, hvorfra data til opgørelsen hentes.

Kilde: www.jobindsats.dk

Kilde: www.jobindsats.dk

BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab fremsender revisionsberetning vedrørende afsluttende revision af Kolding Kommunes årsregnskab 2020.

Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren oplyser, at der er foretaget gennemgang af områderne med statsrefusion, og gennemgangen for Arbejdsmarkedsudvalgets område har givet anledning til en bemærkning.

”I revisionen af de sociale udgifter har vi konstateret, at der på tidspunktet for afgivelse af denne beretning ikke foreligger ISAE 3402 erklæring vedrørende udvalgte applikationskontroller i udbetalingssystemerne KY for regnskabsåret 2020.

Samtidigt har vi konstateret, at der i revisorerklæringen for KSD er anført følgende forbehold:

Grundlag for konklusion med forbehold

Som anført under kontrolmål 6 ”Der er etableret kontroller, som medvirker til, at der som led af sagsbehandling i KSD sker en nøjagtig beregning af sygedagpenge og refusion” har vi konstateret, at kontrolaktiviteterne ikke har været effektive, idet der er konstateret mere end 100 fejl i beregningerne i KSD i erklæringsperioden. Kontrolmålet er dermed ikke fuldt opnået”.

Det fremgår af § 26 stk. 2 i Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 224 af 17. februar 2021, at

kommunen skal sikre, at der foreligger en uafhængig revisorerklæring om, at det pågældende system fungerer i et edb-miljø med en tilfredsstillende system- og datasikkerhed, og at de interne kontroller i systemerne sikrer en fuldstændig og nøjagtig behandling af godkendte transaktioner.

Som følge heraf kan vi ikke konkludere, hvorvidt disse fejl eller eventuelle andre fejl i applikationskontrollerne kan medføre fejl i udbetalingsgrundlaget for de sociale ydelser hos Kolding Kommune. Som konsekvens heraf er der risiko for, at borgernes retssikkerhed ikke er sikret i tilstrækkeligt omfang.

Den manglende erklæring fra en uafhængig revisor vedrører alle de kommuner som helt eller delvist har indført KY.

Kolding Kommune kan ikke gøre noget administrativt for at fjerne bemærkningen.

Bemærkningen består frem til det tidspunkt hvor kommunen får en ISAE 3402 erklæring fra en uafhængig revisor vedrørende applikationskontroller i udbetalingssystemerne KY og KSD, der dækker et kalenderår, og som er uden forbehold, der vurderes at kunne skabe sikkerhed vedrørende fuldstændigheden og nøjagtigheden i grundlaget for udbetaling af sociale ydelser”.

Budgetrammerne for Arbejdsmarkedsudvalget er opgjort i tabellen.

Serviceudgifter

Det vurderes, at budgetrammen kan overholdes. Dette forudsætter dog at omstillingsmålet, der er vedtaget i kommunens budgetstrategi udmøntes.

I rammen er der indregnet omstillingsmål på 0,5% i alle årene. Det svarer til 0,145 mio. kr. årligt. Budgettet er nedjusteret i forhold til 2021 som følge af, at budgettet til FGU flyttes til Uddannelsespolitik i 2. budgetopfølgning som følge af ændrede konteringsregler. Omstillingsmålet for budgettet til FGU overføres forholdsmæssigt hermed.

Nedenstående tabel viser forslag til udmøntningen af omstillingsmålet.

Den kommunale fleksjobpulje

Puljen finansierer kommunalt ansatte fleksjobbere. Budgettet i 2021 er på 17,9 mio. kr.

Det foreslås at puljen nedjusteres med 0,5% årligt svarende til omstillingsmålet. Konsekvensen vil være, at der gradvist vil være en reduceret finansiering til ansættelse af fleksjobbere i kommunen.

Udvalgets investeringspuljer

Arbejdsmarkedsudvalget har to investeringspuljer til understøttelse af nye initiativer på i alt 0,9 mio. kr.

Det foreslås at investeringspuljerne reduceres med 0,5% årligt svarende til omstillingsmålet. Konsekvensen vil være, at udvalget gradvist vil have et reduceret budget til understøttelse af nye initiativer.

Lægeerklæringer

Der er i 2021 et budget på 6,4 mio. kr. til indhentning af lægeerklæringer.

Det vurderes at budgettet vil kunne overholdes med ovenstående reduktioner.

Overførselsudgifter

Den økonomiske ramme for overførselsudgifterne efter indgåelse af aftalen om kommunernes økonomi for 2022 er opgjort til 1.514,2 mio. kr., svarende til en forholdsmæssig andel af den samlede ramme på landsplan. Budgetmodel for overførselsområdet er vedhæftet som bilag.

Rammen er baseret på Kolding Kommunes befolkningsbloktilskudsnøgle (1,58 procent af hele landet). I Kolding Kommunes tilfælde, vil det betyde, at økonomiaftalen for 2022 for hele landet ganges med Kolding Kommunes bloktilskudsprocent på 1,58 procent.

Kolding Kommunes andel af økonomiaftalen er faldet fra 1,6 procent som følge af lavere befolkningstal, herunder færre udenlandske studerende som følge af corona. Havde bloktilskudsnøglen fortsat været 1,6% ville andel for Kolding Kommune have været ca. 20 mio. kr. højere. Faldet i bloktilskudsnøglen afspejler ikke et reduceret udgiftsbehov til overførsler. Forvaltningen vurderer imidlertid på baggrund af den positive udvikling i 2021, at den reducerede ramme for 2022 kan overholdes. Det forudsætter dog, at den nuværende positive udvikling i Kolding kan fastholdes, samt at coronakrisen og de deraf følgende konjunkturer på landsplan, ikke udvikler sig værre end forudsat ved regeringsaftalen.

På grund af den øgede usikkerhed afsættes en reserve på 9 mio. kr. under tilskud og udligning.

Udgangspunktet for forvaltningens budgetforslag er den indgåede regeringsaftale samt ledighedsskøn fra den økonomiske redegørelse fra Finansministeriet den 25. maj 2021.

På Arbejdsmarkedsudvalgets møde d. 10. juni 2021 pålagde udvalget forvaltningen at udarbejde ændringsforslag vedrørende:

• Pulje til investeringer i at få de unge i gang med job eller uddannelse

Forvaltningen har udarbejdet det ønskede ændringsforslag, der er vedhæftet som bilag.

Byrådet har den 27. oktober 2020 behandlet sagen ”Rammer vedr. politisk betjening”.

Her er bla. besluttet særlige regler gældende i året for afholdelse af valg til byråd:

”Særlige regler gældende i året for afholdelse af valg til byråd

Byrådsmedlemmers besøg på institutioner

Ved byrådsmedlemmers besøg på kommunens institutioner og arbejdspladser skal rammer forinden aftales med den relevante direktør. Institutionen og arbejdspladsen må ikke benyttes til valgagitation og byrådsmedlemmers besøg skal tilrettelægges under hensyntagen til institutionens og arbejdspladsens daglige drift, herunder til brugere og beboeres privatliv.

Uddeling af valgmateriale på kommunens institutioner

Der må ikke uddeles valgmateriale eller valgrelaterede effekter (f.eks. balloner, rundstykker og slik) i kommunens institutioner, bygninger og ved indgangene til kommunens enheder. Valgplakater ophænges i overensstemmelse med reglerne herom i lov om offentlige veje og lov om private fælles veje. Der kan dog i forbindelse med de planlagte vælgermøder på f.eks. biblioteket eller i en hal uddeles valgmaterialer. På biblioteket kan der dog også generelt være valgmaterialer lagt frem efter aftale.

Kommunikation

Fra den 1. juni i året for kommunalvalget og frem til valget skal der på hvert udvalgsmøde være en drøftelse og aftale vedr. forvaltningens hjælp til kommunikation fra mødet. Hjælpen kan være i form af en pressemeddelelse – og det aftales, hvad formanden skal udtale sig om på vegne af udvalget.

Taleoplæg

Der udarbejdes på sædvanlig vis taleoplæg til de byrådsmedlemmer, der har behov for dette til varetagelse af deres kommunale hverv. Det betyder, at borgmesteren/stedfortræderen for borgmesteren betjenes af kommunikationsafdelingen, mens udvalgsformænd betjenes af fagforvaltningerne.

Foto og logo

Kommunens fotos må anvendes af kandidater, hvis kommunen har gjort dem offentligt tilgængelige på kommunens hjemmeside eller sociale medier, og hvis kommunen ikke herved pålægges en udgift. Kandidater må ikke anvende kommunens logo i deres eget valgmateriale, f.eks. valgplakater og valgfoldere.

Spørgetid

I henhold til punkt 7 i Reglement for skriftlig spørgetidsordning (vedtaget i Byrådet den 10. december 2007) bortfalder spørgetiden i en periode af 4 måneder forud for kommunalvalget.”

Udviklingschef, Birte Muhs, orienterer om:

• Bæredygtigt arbejdsliv og multietnisk madbod (aktiviteter på kulturnatten).

Ungechef, Søren Bork Hansen, orienterer om:

• Afslag på ansøgning til graduateforløb.

Arbejdsmarkedschef, Mette Byskov, orienterer om:

• Kommunekvote for flygtninge 2022
• Ændret repatrieringslovgivning
• Handleplan for ledige 50+ og puljeansøgning
• Retningslinjer for beskæftigelsesindsatsen fra 1. august 2021 (coronarestriktioner).