Dagsorden eller referat

De stående udvalg har mulighed for at fremsende ændringsforslag til budget 2021. Alle ændringsforslag indgår i et katalog.

SOC og SUND-S-01 Forebyggelse af dårligt mentalt helbred og tilbud til unge og voksne med stress, angst og depression.
 

Målet er at Kolding Kommune har en samlet indsats, som har fokus på at forebygge dårlig mental trivsel, stress, angst og depression og bidrager til at de borgere, der har dårlig mental trivsel, stress, angst og depression, øger mestringen af eget liv med henblik på at kunne evne at føre et selvstændigt og meningsfuldt liv. Et tilbud, der styrker det mentale helbred og at borgerne øger muligheden for at påbegynde, fastholde eller vende tilbage til uddannelse og arbejde.

Indsatsen skal være det centrale element i Kolding Kommunes arbejde med mental sundhed. Tilbuddet skal række på tværs af forvaltninger og øge gennemsigtigheden i de tilbud, der er fra kommune, region og civilsamfundet, så den enkelte borger får den rette hjælp.

Det foreslås, at der laves en indsats med to hovedspor, og at der ansættes to personer, som bliver kernemedarbejder i hvert spor. Den ene medarbejder ansættes på Sundhedsområdet (på Sundhedscenteret) i et forebyggende spor, hvor der arbejdes med ABC for mental sundhed. Den anden ansættes på Socialområdet (på Låsbyhøj), og bliver koordinator i mestringssporet. De to medarbejdere skal i et tæt samarbejde synliggøre og bygge bro mellem de forskellige tilbud i kommunen, civilsamfundet og regionen.

Medarbejderen, der arbejder med ABC for mental sundhed, skal sørge for at implementere tilgangen og koordinere på tværs af forvaltninger.

Medarbejderen, der har fokus på mestringsdelen, skal fungere som guide for borgeren, og skal også fungere som koordinator og rekruttere og facilitere uddannelse af de ”psykiske førstehjælpere”, samt matche de psykiske førstehjælpere med relevante borgere og være sideløbende sparringspartner.

Kolding Kommune tilbyder på det sundhedsfaglige område en række forskellige ydelser. Hvis borgeren ønsker at klage over en sundhedsfaglig indsats eller en konkret sundhedsperson, skal dette ske til Styrelsen for Patientklager.

Sundhedsområdet har afdelingerne Døgnrehabilitering Kolding, Tandplejen, Sundhed og Træning og Sygeplejen.

I 2019 har der været indgivet 3 klager over indsatser inden for Sundhedsområdets afdelinger. I én af sagerne fik borgeren medhold og en godtgørelse på kr. 20.000.

De to øvrige sager blev afvist.

Socialforvaltningen har igangsat en proces med at skabe et budget i balance for 2021–2024.

I efteråret 2019 besluttede Byrådet en genopretningsplan for kommunens økonomi, som i 2020 medførte en del omlægninger, effektiviseringer og besparelser på Social- og Sundhedsudvalgets områder. Genopretningsplanen indebærer stigende reduktionskrav i

2021 –2024, og foreløbige vurderinger viser et behov for yderligere reduktioner på ca. 7,7 mio. kr. fra 2021 på områderne under Socialpolitik.

Tabel 1. Foreløbige bevillingsrammer for 2021-2024 for Socialpolitik (P/L 2021) med udgangspunkt i budgetforliget for 2020 – korrigeret for seneste P/L-regulering primo august 2020.

Socialforvaltningen har udarbejdet en række konkrete forslag og igangsat flere initiativer med henblik på at reducere udgifterne allerede fra 2020. Forslagene fremgår af tabel 2 og indeholder i alt 9 forslag til budgetreduktioner – heraf 6 forslag, der behandles administrativt og 3 forslag, der behandles politisk. Forslagene indeholder reduktioner for i alt 7,7 mio. kr. i 2020 og 2021. En nærmere beskrivelse af indholdet i forslagene fremgår af bilag 1.

Tabel 2. Oversigt med forvaltningens forslag til budgetreduktioner.

Socialforvaltningen har gennem en årrække arbejdet med strategien Selvværd og Sammenhæng og herigennem iværksat flere forskellige tiltag, som forvaltningen forsat arbejder med og udvikler på. Flere af indsatserne har allerede haft effekt, og der ses stigende forventninger ind i 2020 og 2021, som fremgår under forslagene med Effekt af Selvværd og Sammenhæng.
 

Social- og Sundhedsudvalget besluttede den 20. maj 2020 en reduktion i 2021 på 1,0 mio. kr. ved at lukke døgntilbuddet Ryttermarksvej (Forslag 8). Nedlukningen af tilbuddet sker løbende i 2020 og der er fortsat usikkerhed forbundet med meromkostningerne i perioden for nedlukningen, som vil påvirke de kommende budgetopfølgninger på området.

Forvaltningen har den 29. maj 2020 besluttet, at de 6 administrative forslag igangsættes (Forslag 1,2,3,4,7 og 9). Inden den administrative beslutning har alle forslag været behandlet i de lokale MED-udvalg, og der har været afholdt høringsproces. Forvaltningen har i alt besluttet reduktioner for 0,8 mio. kr. i 2020 og 2,7 mio. kr. i 2021.

På Social- og Sundhedsudvalgets møde den 24.6.2020 blev der besluttet reduktioner i forbindelse med pristilpasning på §11 forløbene i Børnefamiliehuset som forventes at udgøre 0,9 mio. kr. (forslag 5) samt reduktion af socialpædagogisk støtte i Socialpsykiatrien for 1,7 mio. kr. fra 1. januar 2021 (forslag 6).

Samlet er der således besluttet reduktioner på 0,8 mio. kr. i 2020 og 6,3 mio. kr. i 2021, hvilket er indarbejdet i tabel 3.

Tabel 3. Foreløbige vurderinger som konsekvenser af ændrede bevillingsrammer og reduktioner for Socialpolitik (P/L 2021)

Den seneste vurdering til regnskabet for 2020 har medført, at det tidligere forventede mindreforbrug for regnskab 2020 på 2,3 mio. kr. er reduceret til 1,5 mio. kr. siden vurderingen i juni 2020, hvorfor det udisponerede råderum med de nuværende forventninger til budget 2021 udgør 0,5 mio. kr. mod tidligere forventet 1,3 mio. kr.

De stående udvalg har mulighed for at fremsende ændringsforslag til budget 2021-2024.

Der er udarbejdet 2 ændringsforslag for området under Socialpolitik med etablering af en samværshave og legeplads på Låsbyhøj samt ændringsforslag fra Handicaprådet omkring udvidelse af ferieledsagelse fra 3 til 5 dage.

I den oprindelige plan for etablering af Låsbyhøj var der indkalkuleret en samværshave og legeplads primært til at understøtte Børnefamiliehusets samværsopgaver.

Det er tanken, at samværshaven skal danne rammen om aktiviteter og leg for både børn og voksne.

Samværshaven kommer til at bestå af en sandkasse, gynge og rutsjebane samt et bænkesæt, og det hele indrammes af et 1,5 meter højt hegn samt beplantning.

Social- og sundhedsudvalget besluttede i forbindelse med budgetvedtagelsen for 2020 en ændring i serviceniveauet for ledsagelse i forbindelse med ferieture. Ændringen i serviceniveauet betød en reduktion fra 5 til 3 dage (2 overnatninger) og at borgerne frem over selv skulle tilkøbe yderligere ledsagelse ud over de 3 dage.

Handicaprådet har fremsendt ændringsforslag til budget 2021-2024 omkring udvidelse af ferieledsagelse fra 3 til 5 dage, således ordningen tilbageføres til serviceniveauet før budgetreduktionen i 2020.

Nærmere beskrivelse fremgår af vedhæftede bilag.

Regnskabet er udarbejdet på grundlag af de bilag, som er bogført i Kolding Kommunes bogholderi i 2019.

Legatet henhører under Lov om fonde og visse foreninger.

Legatet uddeles fortrinsvis til personer med lav indtægt og uden formue, som på grund af sygdom eller anden uforudset begivenhed, der er opstået uden egen indflydelse, er kommet i en trangssituation.

En række af de afgørelser der træffes i Socialforvaltningen kan påklages til Ankestyrelsen. Ankestyrelsen skal vurdere de afgørelser, der påklages, og træffe en afgørelse.

Afgørelserne fra Ankestyrelsen bliver nøje fulgt, og Ankestyrelsens praksis indarbejdes løbende i afdelingerne.

Det er forventeligt, at Ankestyrelsen i nogle sager vil ændre de afgørelser, som træffes i afdelingerne. Lovgivningen indeholder gråzoner, ny lovgivning skal implementeres og Ankestyrelsen offentliggør nye principafgørelser, som er rettesnor for senere afgørelser i kommunerne.

I Socialforvaltningen har det gennem flere år været praksis, at de stående udvalg har fået forelagt en oversigt over Ankestyrelsens afgørelse af klagesager.

Ankestyrelsen har offentliggjort en statistik for 2019, hvor det er muligt at se antallet af afgørelser opdelt på paragraffer i serviceloven. Ankestyrelsens statistik omfatter de fire kategorier, som Ankestyrelsen opdeler deres afgørelser i – afvisning, hjemvisning, stadfæstelse og ændringer/ophævelse.

Ved afvisning forstås, at Ankestyrelsen ikke behandler sagen. Det kan eksempelvis være fordi borgeren har klaget for sent eller beslutter at opgive klagen, eller fordi Ankestyrelsen ikke er den kompetente myndighed og derfor sender klagen videre til den rette instans.

Ved hjemvisning forstås, at sagen bliver sendt tilbage til kommunen, der skal behandle sagen og træffe afgørelse på ny. Det kan eksempelvis være fordi Ankestyrelsen mener, at der er tale om væsentlige sagsbehandlingsfejl, som ikke umiddelbart kan rettes op i klagesags-behandlingen. Det kan også være at Ankestyrelsen mener, at der er behov for nye oplysninger, som kommunen skal tage med i en afgørelse.

Ved stadfæstelse forstås, at Ankestyrelsen er enig i kommunens afgørelse.
 

Ved ændringer/ophævelse forstås, at Ankestyrelsen har ændret eller ophævet kommunens afgørelse.

Afdelingerne i Socialforvaltningen behandler ansøgninger om hjælp efter flere forskellige paragraffer i serviceloven. Det betyder, at der kan være ret få sager inden for de enkelte paragraffer, og statistikken kan derfor bygge på få behandlede sager i Ankestyrelsen.

Statistikken for Ankestyrelsens afgørelser truffet i 2019 er opgjort for afdelingerne:
 

1. Børnehandicaprådgivningen
2. Familierådgivningen
3. Psykiatrirådgivningen
    

Ad 1- Børnehandicaprådgivningen

Børnehandicaprådgivningen behandler ansøgninger efter serviceloven om ydelser til børn med handicap. Det kan være ansøgninger om merudgifter, tabt arbejdsfortjeneste, aflastning og samvær.
 

De sager Ankestyrelsen har afgjort i 2018 og 2019 fordeler sig således vedrørende Børnehandicap:
 

Det fremgår af oversigten fra Børnehandicaprådgivningen, at Ankestyrelsen i 2019 har truffet 10 afgørelser om at ændre Kolding Kommunes afgørelse. Det kan oplyses, at 8 af de 10 afgørelser vedrører merudgifter. 4 af de 8 afgørelser vedrører afgørelser, som Ankestyrelsen traf i 2016 og i 2018, og som Ankestyrelsen beslutter at genoptage i forbindelse med behandlingen af en ny klagesag. De 4 sager, som Ankestyrelsen genoptager, indgår derfor i statistikken over klagesager.
 

Ad 2 – Familierådgivningen

Familierådgivningen træffer eksempelvis afgørelser om egenbetaling i forbindelse med at børn og unge anbringes uden for hjemmet, samværsafgørelser, efterværn til unge, kontaktpersonordninger og andre forebyggende foranstaltninger som f.eks. kost- og efterskoleophold.

Familierådgivningen behandler desuden sager vedrørende anbringelse af børn og unge udenfor hjemmet uden samtykke. Børn og unge-udvalget har kompetence til at behandle og træffe afgørelse i sådanne sager. Afgørelserne kan påklages til Ankestyrelsen, og der er mulighed for at få Ankestyrelsens afgørelse prøvet ved domstolene. Denne type sager er ikke medtaget i Ankestyrelsens statistik og i nedenstående oversigt.

De sager Ankestyrelsen har afgjort i 2018 og 2019 fordeler sig således:
 

Ad 3 – Psykiatrirådgivningen

Psykiatrirådgivningen træffer afgørelser om socialpædagogisk støtte og ophold i botilbud.

De sager Ankestyrelsen har afgjort i 2018 og 2019 fordeler sig således:
 

Social- og Indenrigsministeriet offentliggør hvert år oversigter over omgørelsesprocenterne af kommunernes afgørelser, som er påklaget til Ankestyrelsen.

Danmarkskortet viser hvordan Ankestyrelsens omgørelsesprocent på Socialområdet fordeler sig på de enkelte kommuner. Med Danmarkskortet skabes gennemsigtighed omkring, hvor mange sager de enkelte kommuner får omgjort i Ankestyrelsen og gør det muligt at sammenligne kommunerne med hinanden.

Danmarkskortet, der er offentliggjort i 2020, skal behandles og drøftes i Byrådet inden udgangen af 2020. Kompetencen til at behandle og drøfte Danmarkskortet kan ifølge retssikkerhedsloven ikke delegeres til et udvalg.

Formålet med Danmarkskortet er, jf. lovforarbejderne ”…samlet at sikre politisk fokus på og ansvar for kvaliteten i sagsbehandlingen i kommunerne. I og med, at Danmarkskortet skal behandles i den enkelte kommunalbestyrelse, vil der således skulle ske en aktiv politisk drøftelse af, om kommunens omgørelsesprocent er tilfredsstillende, eller om der bør iværksættes tiltag til forbedringer af kvaliteten i sagsbehandlingen. Forslaget bygger på den forventning, at kommunalbestyrelsen gennem arbejdet med Danmarkskortet får større opmærksomhed på sagsbehandlingen på Socialområdet og derfor vil træffe foranstaltninger til at forbedre denne.”

Oversigterne med omgørelsesprocenterne (kaldet Danmarkskort) er kommuneopdelt og omfatter afgørelser inden for serviceloven. De tre oversigter/kort, som er offentliggjort, er:

1. Kortet for Socialområdet generelt

2. Kortet specifikt for Børnehandicapområdet

3. Kortet specifikt for Voksenhandicapområdet

I oversigterne anvendes tre begreber:

Stadfæstelse: Ankestyrelsen er enig i afgørelsen. Der sker ingen ændringer for den,

der har klaget.

Hjemvisning: Kommunen skal genoptage sagen og afgøre den på ny. Det kan eksempelvis

ske, hvis der mangler oplysninger i en sag eller den indeholder formelle mangler.

Ændring: Ankestyrelsen er helt eller delvist uenig i afgørelsen og ændrer den.

Sagen ”omgøres” selv om en hjemvisning ikke nødvendigvis betyder, at afgørelsen ændres. Omgørelsesprocenten, som er opgjort i Danmarkskortet, er derfor andelen af sager, der bliver omgjort (hjemvist eller ændret) ud af alle realitetsbehandlede sager.

Kortet for Socialområdet generelt

I kortet for Socialområdet generelt indgår alle bestemmelser i serviceloven, hvor der er klageadgang til Ankestyrelsen.

For Socialområdet i Kolding Kommune fremgår af Danmarkskortet for 2019, at den samlede omgørelsesprocent for 2019 er 39%, heraf er 14% er ændringer og 25% er hjemvisninger. Omgørelsesprocenten for Kolding Kommune er på baggrund af 117 sager.

Til sammenligning var Kolding Kommunes samlede omgørelsesprocent på Socialområdet, ifølge Danmarkskortet for 2018, 45%, heraf er 17% ændringer og 28% hjemvisninger.

Link til omgørelsesprocenter for Socialområdet generelt:

https://sim.dk/danmarkskort/2020/jun/omgoerelsesprocenter-paa-socialomraadet-i-2019/

Kortet for Voksenhandicapområdet

Danmarkskortet for Voksenhandicapområdet indeholder afgørelser vedr. følgende bestemmelser:

• Voksne - kontante tilskud § 95
• Voksne - borgerstyret personlig assistance § 96
• Voksne - ledsageordning § 97
• Voksne - merudgifter § 100

Danmarkskortet for Voksenhandicapområdet viser, at der i 2019 var en omgørelsesprocent på 11% - heraf er 0% ændringer og 11% er hjemvisninger (svarende til 1 sag). Omgørelsesprocenten er på baggrund af 9 sager.

Til sammenligning var omgørelsesprocenten for Kolding Kommune på Voksenhandicapområdet i 2018 20% for i alt 5 behandlede klagesager, hvoraf 7% blev ændret og 13% blev hjemvist.

Link til omgørelsesprocenter på Voksenhandicapområdet:

https://sim.dk/danmarkskort/2020/jun/omgoerelsesprocenter-paa-voksenhandicapomraadet-i-2019/

Kortet for Børnehandicapområdet

Danmarkskortet for Børnehandicapområdet indeholder afgørelser vedr. følgende bestemmelser:

Pasningstilbud, hjemmetræning m.m. §§ 32, 32a, 36, 39-40

•         Merudgiftsydelse § 41

•         Tabt arbejdsfortjeneste §§ 42- 43

•         Personlig hjælp og ledsagelse §§ 44 - 45

For Børnehandicapområdet i Kolding Kommune er omgørelsesprocenten på 48 % - heraf er

37% ændringer og 11% hjemvisninger. Omgørelsesprocenten er på baggrund af 27 sager.

Til sammenligning var omgørelsesprocenten på Børnehandicapområdet i Kolding Kommune, ifølge Danmarkskortet for 2018, på 58% - heraf 25% ændringer og 33% hjemvisninger.

Link til omgørelsesprocenterne på Børnehandicapområdet:

https://sim.dk/danmarkskort/2020/jun/omgoerelsesprocenter-paa-boernehandicapomraadet-i-2019/

Socialforvaltningens indsatser og vurdering

Afgørelsen fra Ankestyrelsen bliver fulgt nøje af afdelingerne, således det er muligt at reagere på antallet af ændrede eller hjemviste sager. Såfremt antallet af ændrede eller hjemviste sager er meget højt, vil den juridiske funktion i Socialforvaltningen blive inddraget med henblik på en nærmere undersøgelse af det berørte område.

Kolding Kommune havde i 2017 et stigende antal sager og en høj omgørelsesprocent (71%) på Børnehandicapafdelingens ansvarsområde. Der blev i den forbindelse iværksat en række indsatser på området i foråret 2018.

Indsatserne bestod bl.a. i, at der blev foretaget en systematisk gennemgang af alle ændrede og hjemviste afgørelser i 2017 med det formål at trække læring ud, og derved forbedre den fremtidige sagsbehandling på området. Samtlige sager blev gennemgået og analyseret af en fagkonsulent og med sparring fra den juridiske afdeling efter behov.

Effekten af indsatserne slog dog ikke igennem statistikken for Børnehandicapafdelingen i 2018, da Ankestyrelsens sagsbehandlingstid var 7 måneder, og Ankestyrelsen derfor stadig traf afgørelser før kompetenceløftet og fokusarbejdet i afdelingerne.

Ifølge Danmarkskortet for 2019 kan det nu konstateres, at indsatsen i Børnehandicap-afdelingen har medført en langt bedre sagsbehandling, idet omgørelsesprocenten er faldet fra 58% i 2018 til 48% i 2019.

I forhold til landsgennemsnittet, hvor omgørelsesprocenten på Børnehandicapområdet er 51%, er det Socialforvaltningens vurdering, at de iværksatte indsatser har medført et kompetenceløft, men at de iværksatte indsatser skal fastholdes og følges tæt, med henblik på yderligere reducering af omgørelsesprocenten på Børnehandicapområdet.

På Voksenhandicapområdet er Kolding Kommunes omgørelsesprocent væsentligt lavere end landsgennemsnittet, idet omgørelsesprocenten på landsplan er 46%, mens den i Kolding Kommune er 20% i 2018 faldende til 11% i 2019.

Det er Socialforvaltningens vurdering, at Kolding Kommune for så vidt angår Voksenhandicapområdet ligger på et fornuftigt niveau, både i forhold til antallet af sager (9), og i forhold til landsgennemsnittet. Omgørelsesprocenten er dog baseret på et lille antal omgørelser (9), så selv en beskeden forøgelse af antal klager kan derfor få indflydelse på omgørelsesprocenten fremadrettet.

På Socialområdet generelt er Kolding Kommunes omgørelsesprocent lavere end landsgennemsnittet, idet omgørelsesprocenten på landsplan er 41%, mens den i Kolding Kommune er på 38% i 2019.

Det er Socialforvaltningens vurdering, at de iværksatte indsatser skal fastholdes og følges tæt med henblik på yderligere reducering.

Oversigt over Danmarkskort for 2019

Link til Danmarkskortet:

https://sim.dk/danmarkskort/2020/jun/omgoerelsesprocenter-paa-socialomraadet-i-2019/

Ankestyrelsen har undersøgt, i hvilken udstrækning kommunerne overholder centrale krav i serviceloven, når de behandler sager om udsatte børn og unge.

Undersøgelsen handler om sager, hvor kommunerne har truffet afgørelse om en foranstaltning efter servicelovens §52. Foranstaltninger efter §52 gives til børn og unge, hvor kommunen har vurderet, at der er behov for særlig støtte til barnet, den unge eller familien.

Dette års undersøgelse handler om sager, hvor der enten er truffet afgørelse om familiebehandling eller om anbringelse.

Børnesagsbarometeret er bestilt af forligskredsen bag satspuljen 2018. Undersøgelsen er årlig tilbagevendende og vil hvert år inkludere sager fra en tredjedel af landets kommuner. Det betyder, at alle landets kommuner indgår i undersøgelsen hvert tredje år og i år er Kolding Kommune indgået i undersøgelsen.

Formålet med undersøgelsen er at give et aktuelt billede af kvaliteten i sagsbehandlingen i kommunerne. Det gøres ved at vurdere den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen på tværs af de kommuner, der indgår i undersøgelsen et givet år.

Undersøgelsen belyser kommunernes overholdelse af udvalgte centrale lovkrav inden for fire temaer, der svarer til Social- og Indenrigsministeriets fire pejlemærker for god kvalitet i sagsbehandlingen på området:
 

• Faglig udredning
• Inddragelse
• Valg af relevant indsats
• Opfølgning

Dette års undersøgelse er baseret på en juridisk gennemgang af i alt 735 sager fra 37 kommuner. Kolding Kommune har deltaget med 31 sager.
 

Nedenstående er de 37 deltagende kommunernes hovedresultater vedlagt som bilag 1 sammenholdt med Kolding Kommunes resultater vedlagt som bilag 2 fordelt på de fire temaer.

Faglig udredning

For at sikre et godt grundlag for at iværksætte relevant støtte til barnet, den unge eller familien, skal kommunen afdække og analysere barnets eller den unges og familiens problemer og ressourcer. Det kan med en samlet betegnelse kaldes faglig udredning.

I Børnesagsbarometeret fokuseres der på faglig udredning i form af den børnefaglige undersøgelse.

Nedenfor er beskrevet i hvor mange procent af sagerne de deltagende kommuner, sammenholdt med Kolding Kommune, har overholdt de udvalgte lovkrav om den børnefaglige undersøgelse.

Udarbejdelse af børnefaglig undersøgelse eller opdatering

- Kravet er overholdt i 71 procent af sagerne i de deltagende kommunernes hovedresultater.

- Kravet er overholdt i 77 procent af sagerne i Kolding Kommunes resultater.

Afslutning af børnefaglig undersøgelse inden for fristen på 4 måneder

- Kravet er overholdt i 34 procent af sagerne i de deltagende kommunernes hovedresultater.

- Kravet er overholdt i 58 procent af sagerne i Kolding Kommunes resultater.

Begrundet stillingtagen til foranstaltning

- Kravet er overholdt i 92 procent af sagerne i de deltagende kommunernes hovedresultater.

- Kravet er overholdt i 100 procent af sagerne i Kolding Kommunes resultater.

Afslutning af børnefaglig undersøgelse eller opdatering inden afgørelsen

- Kravet er overholdt i 87 procent af sagerne i de deltagende kommunernes hovedresultater.

- Kravet er overholdt i 85 procent af sagerne i Kolding Kommunes resultater.

Inddragelse

For at en indsats får den ønskede virkning, er det afgørende at sikre den bedst mulige inddragelse af barnet eller den unge og familien fra sagens start og gennem hele forløbet.

Det skal sikre, at barnet eller den unge og familien så vidt muligt forstår, accepterer og understøtter den valgte indsats.
 

Samtale med barnet eller den unge som led i den børnefaglige undersøgelse

- Kravet er overholdt i 95 procent af sagerne i de deltagende kommunernes hovedresultater.

- Kravet er overholdt i 100 procent af sagerne i Kolding Kommunes resultater.

Børnesamtale forud for afgørelsen, hvor der tales om den konkrete foranstaltning

- Kravet er overholdt i 55 procent af sagerne i de deltagende kommunernes hovedresultater.

- Kravet er overholdt i 84 procent af sagerne i Kolding Kommunes resultater.

Valg af relevant indsats

For at imødekomme barnets eller den unges og eventuelt familiens støttebehov er det afgørende, at kommunen vælger en relevant indsats. Indsatsen skal være individuelt tilrettelagt efter barnets eller den unges behov, som er afdækket i den børnefaglige undersøgelse.
 

Udarbejdelse af handleplan, der omhandler den aktuelle foranstaltning

- Kravet er overholdt i 79 procent af sagerne i de deltagende kommunernes hovedresultater.

- Kravet er overholdt i 87 procent af sagerne i Kolding Kommunes resultater.

Handleplanen angiver hvilken indsats, der er nødvending for at opnå formålet

- Kravet er overholdt i 98 procent af sagerne i de deltagende kommunernes hovedresultater.

- Kravet er overholdt i 100 procent af sagerne i Kolding Kommunes resultater.
 

Opfølgning

For at kunne vurdere, om den valgte indsats bidrager til at imødekomme barnet eller den unge og eventuelt familiens støttebehov kræver det, at kommunen løbende følger op på indsatsen.
 

3-måneders opfølgning

- Kravet er overholdt i 51 procent af sagerne i de deltagende kommunernes hovedresultater.

- Kravet er overholdt i 83 procent af sagerne i Kolding Kommunes resultater.

6-måneders opfølgning

- Kravet er overholdt i 51 procent af sagerne i de deltagende kommunernes hovedresultater.

- Kravet er overholdt i 83 procent af sagerne i Kolding Kommunes resultater.
 

Personrettet tilsyn

- Kravet er overholdt i 73 procent af sagerne i de deltagende kommunernes hovedresultater.

- Kravet er overholdt i 83 procent af sagerne i Kolding Kommunes resultater.
 

Underretninger

En underretning er en henvendelse til kommunen om bekymring for et barn/ungs trivsel eller udvikling. Det er afgørende, at kommunen reagerer hurtigt og relevant på de underretninger, som den modtager.
 

24-timers vurdering

- Kravet er overholdt i 93 procent af sagerne i de deltagende kommunernes hovedresultater.

- Kravet er overholdt i 93 procent af sagerne i Kolding Kommunes resultater.

Reageret i de sager, hvor kommunen har vurderet, at der er behov for en akut foranstaltning

- Kravet er overholdt i 99 procent af sagerne i de deltagende kommunernes hovedresultater.

- Kravet er overholdt i 100 procent af sagerne i Kolding Kommunes resultater.

Genvurdering, hvoraf den konkrete vurdering fremgår

- Kravet er overholdt i 53 procent af sagerne i de deltagende kommunernes hovedresultater.

- Kravet er overholdt i 100 procent af sagerne i Kolding Kommunes resultater.

Det aktuelle billede af undersøgelsens resultater vil indgå i det videre arbejde med kvaliteten i sagsbehandlingen i Familierådgivningen.

Forebyggelse af ensomhed har en stigende interesse i samfundet, da ensomhed kan føre til mindsket livskvalitet og har betydning for sundheden. Mennesker, som oplever at de er ensomme, har dårligere helbred, og de har også sværere ved at overvinde sygdom end mennesker med stærke sociale relationer. Ensomhed og svage sociale relationer er derfor ikke kun et socialt problem, men øger også presset på sundhedssektoren.

I Kolding Kommune havde man allerede inden Corona-krisen erfaret, at der var et stigende behov for skabe sociale fællesskaber og samtaler mellem borgere, som kan styrke deres fysiske og mentale sundhed og derved mindske ensomheden.
 

Corona-krisen har på mange måder øget ensomheden blandt borgere. I øjeblikket opleves derfor et momentum og øget positiv interesse blandt både borgere og medarbejdere for nye digitale løsninger.
 

På den baggrund har Kolding Kommune to nye digitale løsninger, der sætter borgeren og fællesskabet i centrum: Boblberg og Online Befriender.

Boblberg er en borger-til-borger-portal, der danner rammerne for et digitalt fællesskab, hvor borgere kan finde hinanden i fællesskaber om fælles interesser, udfordringer og aktiviteter i den virkelige verden. Det sker ved at man på hjemmesiden Boblberg.dk kan oprette bobler (opslag) på en online opslagstavle. Indholdet på platformen oprettes af borgerne selv inden for de interesser og emner, som de finder interessante og reagerer på andres bobler. Det kan f.eks. være bobler om gå-makkere, nye venner, madklub, følgeskab til aktiviteter og efter andre personer, som står i samme situation som dem selv. Boblberg kan bruges af alle borgere i Kolding Kommune.

Online Befriender er en online platform, hvor borgere matches med en frivillig ”online besøgsven”, som de kan have samtaler med over internettet. Online Befriender er målrettet ensomme borgere med sociale eller psykiske udfordringer eller behov. De frivillige bliver uddannet i ”den gode samtale” og lærer om adfærdsmønstre relateret til f.eks. social angst, depression og misbrugsproblematikker. Det vigtige i samtalerne er, at det ikke handler om sygdom og diagnoser, men derimod om ”det normale liv”. Fællesskaberne går på tværs af alder, køn, uddannelse, beskæftigelse og geografi.

Formålet med begge digitale løsninger er at give ensomme og isolerede borgere modet og lysten til at deltage i aktive fællesskaber eller samtaler. Målet er, at borgeren selv skal kunne anvende løsningerne og via hjælp til selvhjælp aktivt bidrage til forebyggelse af ensomhed og forøgelse af livskvalitet.

De to løsninger har det til fælles, at de ønsker at sætte borgeren og fællesskabet i centrum. Derudover er det også to løsninger, som på sigt involverer kommunen i begrænset omfang. Det er målet, at borgerne selv skal kunne anvende begge online portaler, og på sigt gennem disse online sociale fællesskaber øge livskvaliteten. Løsningerne har desuden det til fælles at:

• De fastholder og giver ensomme og isolerede borgere modet
• De øger lysten blandt borgere til at deltage i aktiviteter og fællesskaber samt bringer deres egne kompetencer i spil
• De understøtter aktivt medborgerskab, kultur og livslang læring
• De tilgodeser de forskellige behov, borgeren har

Begge digitale platforme har været tilgængelige for Kolding Kommunes borgere den 1. august i år.

Boblberg vil blive brugt på tværs af alle forvaltninger i kommunen. Online Befriender bruges af Socialforvaltningen og af Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, i første omgang på Arbejdsmarkedsområdet.

Forvaltningerne vil igangsætte en række initiativer for at udbrede kendskabet til løsningerne, så flest muligt kan få gavn af dem. Et af initiativerne er en bred kommunikationsindsats til borgere i kommunen om Boblberg, som går i gang i august. Der vil samtidig blive gjort en særlig indsats for at udbrede kendskabet til Online Befriender blandt medarbejdere og borgere, som allerede i dag har kontakt til kommunen på Socialområdet og Arbejdsmarkedsområdet.

Indførelsen af Online Befriender og Boblberg er et pilotprojekt igangsat af direktionen med henblik på at afprøve de to digitale platforme. Der vil i løbet af projektperioden blive udarbejdet et beslutningsgrundlag til brug for en politisk stillingtagen i 2021 i forhold til en eventuel permanentgørelse.

Pilotprojektet finansieres af midlertidige midler og en evt. permanentgørelse kræver en tilvejebringelse af finansiering til de varige driftsomkostninger.