Dagsorden

Kolding Uddannelsesråd er et §17 stk. 4 udvalg nedsat af Byrådet. Uddannelsesrådet er et rådgivnings- og høringsorgan for Kolding Kommune i alle sager vedrørende planlægningen af og kommunal bistand til uddannelsesinstitutionernes etablering, drift og udvikling i Kolding Kommune.

Rådet består af medlemmer fra Byrådet, Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkeds-forvaltningen og uddannelsesinstitutionerne i Kolding. Ligeledes er Business Kolding og studiebyskoordinatoren repræsenteret i rådet.

Kolding Uddannelsesråd ønsker fremadrettet et større strategisk fokus. Derfor har Kolding Uddannelsesråd drøftet og udarbejdet en strategi for rådet. I forlængelse heraf ønsker rådet i

højere grad at fungere som Advisory Board på uddannelsesområdet og har i den forbindelse drøftet de formelle rammer og rådets sammensætning.

De nye rammer for rådet indeholder en øget deltagerkreds, hvor Borgmesteren, en repræsentant for Kolding Ungdomsråd og en repræsentant for Strategisk Vækst inviteres til at deltage i Kolding Uddannelsesråd. Derudover inviteres uddannelsesinstitutioner, som ikke er repræsenteret i rådet i dag.

Nye medlemmer af deltagerkredsen:

• Borgmesteren
• Repræsentant fra Kolding Ungdomsråd
• Repræsentant fra Strategisk Vækst (deltager ad hoc).

Nye medlemmer fra uddannelsesinstitutionerne i Kolding Kommune:

• Repræsentant for FGU
• Repræsentant fra AMU SYD
• Repræsentant fra Social- og Sundhedsskolen.

I strategien for Kolding Uddannelsesråd beskrives, hvordan rådet vil understøtte Kolding som uddannelsesby. Strategien har et særligt fokus på tre temaer:

• Gode overgange for elever og studerende
• Samarbejde om Kolding som Uddannelsesby
• Hele uddannelsesforløbet og koblingen til erhvervslivet.

Udkast til nye rammer for Kolding Uddannelsesråd forelægges til beslutning. Rammerne træder i kraft, når de er godkendt af Byrådet. Strategien for Kolding Uddannelsesråd vedlægges til orientering.

Kolding Kommunes nye Erhvervs- og Vækstpolitik blev vedtaget i Byrådet i september 2020. Politikken sættes nu på dagsordenen i Børne- og Uddannelsesudvalget med det formål at orientere og give plads til dialog i udvalget om, hvilke emner i Erhvervs- og Vækstpolitikken, der kan spille ind på Børne- og Uddannelsesudvalgets ansvarsområder. Samtidig gøres opmærksom på, at de kan komme centrale initiativer knyttet til politikken, som skal iagttages.

Det er en central del i Kolding Kommunes vision ’Sammen designer vi livet’, at kommunen skal være en førende vækst- og erhvervskommune, der bruger kommunens styrkepositioner som udviklingsmotor. Erhvervs- og Vækstpolitikken trækker derfor tråde til en række af de politiske fagudvalgs områder. Det giver anledning til, at udvalgene orienteres om, hvilke opgaver og fokuspunkter på de enkelte fagområder, der er koblet til Erhvervs- og Vækstpolitikken.

På Børne- og Uddannelsesudvalgets område drejer det sig overordnet om at skabe den gode basis helt fra folkeskolen, men også om at være en attraktiv kommune for studerende og om at have studietilbud, der gør det nemt for virksomhederne at finde arbejdskraft i Kolding Kommune. Konkret handler det bl.a. om:

• Iværksætteri
• Bæredygtighed
• Mindst 30% af en ungdomsårgang skal søge en erhvervsuddannelse.

Det er emner og tiltag, der allerede arbejdes med på Børne- og Uddannelsesudvalgets område. Udvalget vil i første kvartal 2021 få forelagt en sag om hvilke konkrete tiltag, der allerede er i gang i relation til Erhvervs- og Vækstpolitikkens fokuspunkter. Dermed får forvaltningen lejlighed til inden da at gå i dialog med samarbejdspartnere som f.eks. Business Kolding om relevante emner, ligesom eventuelle centrale initiativer kan medtænkes.

Børne- og Uddannelsesudvalget orienteres to gange årligt om indkomne klager sendt til Den Nationale Klageinstans mod Mobning. Det sker jf. delegationen, der blev besluttet, da der fra d. 1. august 2017 blev oprettet en national klageinstans mod mobning.

Børne- og Uddannelsesudvalget fik sidst forelagt en halvårlig orientering om indkomne klager om mobning på mødet d. 15. april 2020. Udvalget bad i den forbindelse om et indblik i de lovmæssige krav på området. I sagen her orienteres Børne- og Uddannelsesudvalget om status på indkomne klager i perioden 1. april til 30. september 2020 og om lovgivningen om mobning.

Status på klager over mobning i Kolding Kommune, 1. april – 30. september 2020

Der er i perioden 1. april til 30. september 2020 indgivet en klage til Den Nationale Klageinstans mod Mobning over mobning på en folkeskole en Kolding Kommune. Klagen var afsendt, inden skolen havde udarbejdet handlingsplan. Da handlingsplanen forelå, blev klagen trukket tilbage.

Status er dermed stadig meget få klager over mobning. Det betyder ikke, at der ikke har været sager om mobning på folkeskolerne i Kolding Kommune. Men det lave antal klager til Den Nationale Klageinstans mod Mobning kan ses som udtryk for, at rigtigt mange sager håndteres på skolerne og på en måde, der ikke giver anledning til klager til klageinstansen.

Lovgivningen om antimobningsindsatser

Fra april 2017 blev det lovpligtigt for alle skoler i Danmark at have en offentlig tilgængelig og beskrevet antimobbestrategi jf. Undervisningsmiljølovens §1a. Antimobbestrategien skal sikre, at alle medarbejdere på skolen har en fælles retning, når de skal beskytte børn mod mobning. Antimobbestrategien skal også omfatte en strategi mod digital mobning. Strategien revideres efter behov.

Antimobbestrategien er lovmæssigt en del af skolens værdiregelsæt og derfor et vigtigt område for skolebestyrelsen løbende at forholde sig til. Det er et lovkrav, at hver skole skal have sin antimobbestrategi liggende tilgængeligt på skolens hjemmeside, herunder at strategien og den dertil hørende klageadgang skal være nem at finde på skolens hjemmeside.

I forbindelse med oprettelsen af en national klageinstans mod mobning fra den 1. august 2017 blev det i Børne- og Uddannelsesudvalget og Byrådet besluttet, at Børne- og Uddannelsesudvalget to gange årligt orienteres om indkomne klager sendt til Den Nationale Klageinstans mod Mobning. Udvalget orienteres her om de lovmæssige krav på området og om klageadgangen, og udvalget præsenteres for en mundtlig status på klager over mobning på skoler i Kolding Kommune i perioden 1. april til 30. september 2020 samt for et oplæg om mobning, mistrivsel og om initiativer og tiltag på skolerne.

Krav til handlingsplan inden ti dage

I tilfælde af konkrete problemer med det psykiske undervisningsmiljø i form af mobning eller lignende skal skolens ledelse inden for en frist på ti arbejdsdage udarbejde en handlingsplan, hvoraf det fremgår, med hvilke foranstaltninger problemerne effektivt bringes til ophør.

Ledelsen skal endvidere straks træffe de midlertidige foranstaltninger, som her og nu er nødvendige for at gribe ind over for de konstaterede problemer.

Berørte elever og forældre skal informeres herom, ligesom der løbende følges op på handlingsplanen.

Det kan være vanskeligt at løse problemer med mobning. Skoleafdelingen og PPR samarbejder derfor med skolerne i kampen mod mobning, og der er ydes sparring i forhold til at udvikle og tilpasse antimobbestrategien, ligesom emnet løbende drøftes med skolerne.

Klageadgang

Elever og forældre kan klage over skolelederens og skolebestyrelsens manglende overholdelse af undervisningsmiljøloven. I Kolding Kommune har Byrådet har delegeret kompetencen til at træffe afgørelse i klagesager vedrørende mobning til Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren.

Berørte elever eller deres forældremyndighedsindehavere kan klage, hvis skolen ikke har overholdt en eller flere af følgende handlepligter:

• Hvis skolen ikke har en antimobbestrategi (herunder en strategi for håndtering af digital mobning), eller hvis den eksisterende antimobbestrategi ikke er egnet til formålet,
• Hvis skolen ikke har foretaget de midlertidige foranstaltninger, der er nødvendige for at standse mobningen frem til iværksættelse af handlingsplanen,
• Hvis skolen ikke har udarbejdet eller gennemført den vedtagne handlingsplan på baggrund af en henvendelse om mobning, eller at handlingsplanen ikke er tilstrækkelig til at løse problemet, eller
• Hvis skolen ikke har informeret de berørte elever/forældre om, hvilke tiltag de har vedtaget.

Med Aula som ny fælles kommunikationsplatform for medarbejdere, forældre og elever, arbejdes der på at gøre den enkelte skoles antimobbestrategi og klagevejledning så tilgængelig og tydelig som muligt.

På mødet fortæller skolechef Karen Mortensen om igangværende initiativer mod mobning på folkeskolerne i Kolding Kommune.

I Budget 2020 har Børne- og Uddannelsesudvalget vedtaget en budgetnote om Ungdomsskolen: ”Det foreslås, at der i første halvår 2020 formuleres en ny politisk strategi for Ungdomsskolen - herunder en ”ejerstrategi”, hvor Børne- og Uddannelsesudvalget i højere grad end tidligere tegner retningen for Ungdomsskolen. Det foreslås, at der udarbejdes et kommissorie for arbejdet.”

Børne- og Uddannelsesudvalget blev på mødet d. 7. oktober 2020 præsenteret for ønskerne fra de unge, deres forældre samt Ungdomsskolens samarbejdspartnere og bestyrelse.

Børne- og Uddannelsesudvalget gav også input til retningen for Ungdomsskolen. Disse input er nu blevet samlet i et forslag til en strategi for Ungdomsskolen. På mødet i oktober blev sammensætningen af Ungdomsskolens bestyrelse også drøftet.

Strategi for Ungdomsskolen

Børne- og Uddannelsesudvalget havde på mødet i oktober en række forskellige input til den nye strategi for Ungdomsskolen. Udvalget betonede blandt andet vigtigheden af partnerskabsaftaler med folkeskolerne og det fortsatte samarbejde med Kulturområdet, Fritidsområdet, Socialområdet m.fl. Udvalget ønskede at styrke samarbejdet med de eksisterende samarbejdspartnere, og at Ungdomsskolen kan have en rolle som katalysator i det.

Derudover mente udvalget, at Ungdomsskolen fortsat skal prioritere de sociale aspekter i aktiviteterne. Men det var også vigtigt, at nogle aktiviteter kunne være beskæftigelsesunderstøttende.

Disse input er sammenskrevet i et forslag til en ny strategi for Ungdomsskolen. Der lægges op til en drøftelse af strategiens indhold. Såfremt Børne- og Uddannelsesudvalget godkender strategien, vil Ungdomsskolens bestyrelse skulle udmønte strategien de kommende måneder. I juni 2021 får udvalget en status på arbejdet med strategien, og herefter vil der være en årlig opfølgning på strategien i Udvalget. Denne opfølgning og den ændrede bestyrelsessammensætning sikrer, at udvalget løbende vil være involveret i Ungdomsskolens udvikling.

Strategien er vedlagt som bilag. På mødet vil Ungechefen og Ungdomsskolelederen præsentere forslaget.

Ungdomsskolebestyrelsens sammensætning

I marts 2020 blev der afholdt et dialogmøde mellem Børne- og Uddannelsesudvalget og Ungdomsskolebestyrelsen. Her blev bestyrelsens sammensætning, bestyrelsens formandskab og kommunikationen mellem udvalg og bestyrelse drøftet.

Børne- og Uddannelsesudvalget drøftede sammensætningen af bestyrelsen på mødet i oktober. Ud fra denne drøftelse foreslås det, at der fortsat skal være to repræsentanter fra Byrådet i Ungdomsskolens bestyrelse. Den ene post skal besættes af en repræsentant fra formandsskabet i Børne- og Uddannelsesudvalget, mens den anden post besættes af et medlem af Kulturudvalget.

Derfor foreslås denne sammensætning af Ungdomsskolens bestyrelse:

• En repræsentant fra Børne- og Uddannelsesudvalgets formandskab,
• En repræsentant fra Kulturudvalget,
• To repræsentanter fra organisationer, f.eks. arbejdsmarkedets parter,
• To medarbejderrepræsentanter,
• To elever og
• En forældrerepræsentant.

Dette medfører justerede vedtægter for Ungdomsskolebestyrelsen. Forslaget til de nye vedtægter fremgår af bilagene til sagen.

Såfremt vedtægterne godkendes i Byrådet, vil vedtægterne træde i kraft i den kommende byrådsperiode fra 2022-2026.

Kolding Kommune satte i 2019 et politisk mål om, at 30 % af kommunens skoleelever skal søge en erhvervsuddannelse efter grundskolen. Fra 2019 til 2020 steg søgningen fra 19% til 22 %.

’Plan for flere faglærte unge’

I februar 2020 besluttede Børne- og Uddannelsesudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget at gennemføre ’Plan for flere faglærte unge i Kolding’. Planen indeholdt en række indsatser, der skulle øge søgningen til erhvervsuddannelserne.

Udvalgene besluttede at gennemføre en Uddannelses- og Fritidsjobmesse, at anvende Skills-konkurrencer til at få de unges opmærksomhed, at forældrene skulle inddrages mere i uddannelsesvejledningen, og at samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne skulle øges blandt andet omkring Grundforløb Plus, samt at folkeskolerne skulle opprioritere ’Uddannelse og Job’-temaet i undervisningen.

Derudover skulle frafaldet fra de gymnasiale uddannelser analyseres, da disse unge muligvis var i målgruppen til en erhvervsuddannelse.

I juni 2020 fik udvalgene en status på indsatserne, og resultaterne af frafaldsanalysen blev fremlagt. Efterfølgende har nogle af indsatserne ikke kunnet gennemføres som følge af corona-nedlukningerne. Det gælder eksempelvis den store Uddannelses- og Fritidsjobmesse, som skulle være afholdt på Hansenberg i samarbejde med Skills Denmark. Dette er udvalgene blevet orienteret om i løbet af efteråret 2020.

Det videre arbejde med søgningen til erhvervsuddannelser

Nu er flere af indsatserne fra planen enten gennemført eller under gennemførsel.

Der ønskes en politisk drøftelse af en række nye indsatser. Disse indsatser udspringer af frafaldsanalysen, af ændrede vilkår som følge af coronarestriktionerne og af de drøftelser, som udvalgene havde på møderne i februar, hvor en række potentielle indsatser blev præsenteret.

Forvaltningen foreslår følgende nye indsatser:

1. Databaseret dialog-spor

Forvaltningen ønsker at gå i dialog med de forskellige uddannelsesinstitutioner om søgningen til erhvervsuddannelser. Eksempelvis er søgningen meget lav fra privat- og friskolerne. Hvis målet på 30% skal nås, kræver det, at flere unge fra privat- og friskolerne søger en erhvervsuddannelse.

Der foreslås også en dialog med erhvervsuddannelserne om muligheden for at opprioritere EUX, så flere unge kan se det som god vej til uddannelse.

Unge med karaktergennemsnit under 6 har et ret højt frafald fra de gymnasiale uddannelser. Forvaltningen vil derfor gerne i dialog med gymnasiernes ledelser om, hvordan disse unge bedre kan fastholdes i de første måneder på uddannelsen.

2. Undersøgelsesspor

I dette spor foreslås en undersøgelse af, hvad der skal til for at sikre, at flere unge får adgang til individuel uddannelsesvejledning i grundskolen. Derudover vil forvaltningen undersøge de unges forløb efter frafaldet fra de gymnasiale uddannelser. De unge går forskellige steder hen, men det er ikke klart, hvad der sker herefter.

3. Handlingsspor

Det foreslås også at sætte gang i en række handlinger med det samme. For det første kan UU (Ungdommens Uddannelsesvejledning) igangsætte flere brobygningsforløb til unge under 19 år. Det foreslås igangsat, så snart coronasituationen tillader det.

Dernæst foreslås, at alle grundskoleelever skal i erhvervspraktik. Det er en selvstændig sag, der sendes til beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget.

Derudover tilbydes alle 9. klasseelever individuel uddannelsesvejledning, hvilket ellers kun tilbydes unge, der vurderes ikke-uddannelsesparate. Det skal være med til at hjælpe de unge, når de hverken kan komme på uddannelsesmesse eller i brobygning i 2020.

Til slut kan både unge og forældre i højere grad gøres opmærksom på risikoen ved frafald fra gymnasiale uddannelser, hvis den unge har under 6 i gennemsnit. Det kan være en del af informationsmaterialet i uddannelsesvejledningen.

Folketinget vedtog i 2018 en aftale om reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet. Reformen hedder ”Alle handlinger har konsekvenser”, og den indeholder 24 initiativer til reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet. Et af disse initiativer er en ny og fælles ramme for SSP-samararbejdet, der skal understøtte en mere fælles tilgang i SSP- samarbejdet på tværs af kommuner og andre myndigheder.

SSP er et samarbejde, der har til formål at forebygge kriminalitet blandt børn og unge. Hovedaktørerne er skoler, sociale myndigheder og politi, men samarbejdet omfatter også andre relevante aktører som f.eks. Ungdomsskolen, Byliv Kolding og misbrugsbehandlingen. Lokalsamfund, forældre og andre interessenter inddrages også i arbejdet med de lokale udfordringer.

Der er ingen lovgivning, der forpligter kommunerne til at have et SSP-samarbejde, men de fleste kommuner har valgt at have det. I Kolding Kommune er der etableret et lokalt SSP-samarbejde.

Efter vedtagelsen af reformen ”Alle handlinger har konsekvenser” er der blevet udarbejdet en ny national SSP-ramme, som kommer med at række anbefalinger til, hvordan man kan organisere og tilrettelægge det lokale SSP-samarbejde (bilag 1).

I Kolding Kommune har parterne i SSP-samarbejdet brugt den nye nationale ramme til at lave en lokal håndbog for SSP-samarbejdet (bilag 2).

Håndbogen er målrettet fagpersonerne inden for Socialområdet, Skoleområdet og i politiet. Den beskriver bl.a. målgruppen, samarbejdets organisering, lovgivningen og metoder og procedurer i samarbejdet. I håndbogen kan de forskellige fagpersoner se hvilke opgaver, de har i samarbejdet.

SSP-samarbejdet er organiseret med et lokalråd, som arbejder med SSP på et strategisk niveau. Til den løbende koordinering er der nedsat en koordinationsgruppe. Det udførende arbejde foregår i Skolegrupperne, hvor der arbejdes med aktuelle, lokale udfordringer og kriminalitetsforebyggende indsatser.

I Kolding Kommunes SSP-samarbejde bruges følgende metoder og procedurer, der alle beskrives i håndbogen:

• Gennemgang af SSP-lister
• Opsøgende gadeplansarbejde
• Fritidsjobkonsulent
• Bekymringssamtaler
• SARA-projekter (Scanning-Analyse-Respons-Assessment)
• Forældrerådslagning.
• Netværkssamrådsmøder
• Samrådet for unge lovovertrædere mellem 15 til 17 år
• HOTSPOT indsats
• Hvad sker der for den unge, hvis denne afhøres og sigtes af politiet

I dag er målgruppen for SSP-samarbejdet børn og unge fra skolealderen (6 år) og til 16 år. Der arbejdes netop nu på, at SSP-samarbejdet også kommer til at omfatte unge i alderen 17-25 år, hvor Jobcentret og forskellige ungdomsuddannelser også bliver en del af samarbejdet. Det forventes påbegyndt sidst i 2020.

Der er i Rammeaftalen 2021-2022 lagt vægt på at indhente politiske bidrag til de indsatsområder, som skal være omdrejningspunktet for kommunernes udvikling på det specialiserede socialområde i 2021 og 2022.

På baggrund af disse politiske bidrag fra kommuner og region har Socialdirektørforum udpeget følgende tre temaer, der skal være de syddanske indsatsområder i perioden:
 

1. Tværsektoriel kobling til andre sektorområder

På det specialiserede socialområde opleves et behov for en koordineret og sammenhængende indsats mellem flere sektorer. Borgernes behov er ofte komplekse, og der er i flere tilfælde brug for, at indsatser på det specialiserede socialområde kobles til eksempelvis sundheds-, uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Socialdirektørforum forpligter sig til at udvikle det gode samarbejde med de øvrige sektorområder, så borgernes oplevelse af overgange bliver mindst mulig.

2. Styring og kapacitet

Der skal fortsat være et fokus på styring af udgifterne samt kapaciteten på det specialiserede socialområde. I Rammeaftalen 2021-22 sættes særligt fokus på vidensdeling i forhold til best practice og opnåelse af synergieffekter samt udvikling af bedre datamodeller med henblik på en øget styring, at holde udgifterne nede samt sikring af den rette kapacitet.

3. Kvalitet i indsatserne

Socialdirektørforum vil løbende følge og evaluere igangsatte initiativer, som kan være med til at højne kvaliteten i indsatserne på det specialiserede socialområde.

Socialdirektørforum har besluttet at etablere et fagligt netværk for ledere af botilbud og centre i Syddanmark, hvor formålet blandt andet er at bidrage til udvikling og øget kvalitet i indsatserne, og sikre at Socialdirektørforum får praksisperspektiver på dagsordenen.

Et af de områder, som Socialdirektørforum derudover har et særligt fokus på, er effekt og progression. Socialdirektørforum vil arbejde med at afsøge muligheder for at arbejde mere systematisk med effekt og progression på tværs af de syddanske kommuner og regionen.

Sammen med de tre indsatsområder fortsætter de aktiviteter og projekter, som allerede er aftalt og iværksat. Det drejer sig blandt andet om projekterne ”Sammen om psykiatri” og Fremskudt regional funktion i børne- og ungdomspsykiatrien.

Øvrige fokusområder i Rammeaftale 2021 – 2022
 

-          Regulering af kapacitet: Der er fokus på at sikre sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel på det specialiserede område. Der opleves aktuelt et særligt behov for at følge udviklingen og efterspørgslen efter tilbud til borgere med spiseforstyrrelser, borgere med autisme samt kriminelle udviklingshæmmede.
 

-          Koordination på tværs af landet: Kommuner og regioner har på tværs af landet fokus på koordinering af de lands- og landsdelsdækkende tilbud samt de sikrede afdelinger.
 

-          Indgåelse af aftaler: Kommunerne og regionen skal i de fremadrettede købskontrakter sikre at det, ved køb og salg uden for Syddanmark, fremgår, at der tages udgangspunkt i takstprincipperne i Styringsaftalen.
 

-          Mulighed for overtagelse af regionale tilbud: Kommunerne kan én gang i hver valgperiode overtage regionale tilbud, der er beliggende i kommunen.

-          Centrale udmeldinger fra Socialstyrelsen: Socialstyrelsen har kompetence til at lave centrale udmeldinger i forhold til målgrupper og særlige indsatser, hvor det vurderes, at der er behov for en øget national koordination på tværs af kommuner og regioner.
Ift. Rammeaftalen 2021-2022 er der udmeldt 3 centrale punkter:
 

• Udsatte gravide med et skadeligt rusmiddelbrug
• Borgere med udviklingshæmning og dom med behov for anbringelse i sikret afdeling
• Borgere med svære spiseforstyrrelser
•  

Nyt i Styringsaftalen 2021 - 2022

Styringsaftalen sætter rammerne for styring af økonomi- og kapacitetsudviklingen på de omfattede tilbud. I Styringsaftalen fastholdes en række principper fra den tidligere rammeaftale. Der er i Styringsaftalen foretaget revideringer i forhold til principperne for lukning af tilbud. Desuden er der foretaget en justering i forhold til de tilbud, der er omfattet af Styringsaftalen. Det vil i Rammeaftalen 2021-2022 alene være tilbud, der sælger 10 pct. eller flere af pladserne til andre kommuner, der er omfattet af Styringsaftalen. Flere af takst- og beregningsprincipperne gælder dog også for tilbud, som ikke er med i Styringsaftalen, såfremt der sælges pladser til andre kommuner.

Forældrebestyrelserne (forældre- og medarbejderrepræsentanter) samt ledelserne i hhv. Daginstitutionen Petersbjerggård og Børnehaven Gl. Kongevej har d. 23. oktober 2020 rettet henvendelse med ønske om en fusion af de to institutioner. Institutionerne beskriver deres ønsker til vilkår og proces, ligesom baggrunden for fusionsønsket fremgår nærmere af henvendelserne (vedlagt som bilag).

I institutionerne er gennemført en proces med involvering af forældrebestyrelse, ledelse og medarbejderne. Forvaltningen har deltaget i et møde i hver af institutionerne for at svare på spørgsmål om fusioner af daginstitutioner. Afslutningsvis har de to forældrebestyrelser holdt et fælles møde, hvor de bl.a. blev enige om at fremsætte et ønske om en ekstra økonomisk bevilling på ca. 30.000 kr. til en god fusionsproces for medarbejderne i institutionerne.

Fakta om de to institutioner

Daginstitutionen Petersbjerggård er en integreret institution med plads til ca. 44 vuggestuebørn og 72 børnehavebørn. Institutionen har adresse på Petersbjerggård 30, 6000 Kolding. Børnehaven Gl. Kongevej er udelukkende et børnehavetilbud med plads til ca. 69 børnehavebørn. Institutionen har adresse på Gl. Kongevej 48, 6000 Kolding.

De to institutioner er beliggende tæt på hinanden på hver sin side af broen over Fynsvej. Institutionerne optager i ret stor udstrækning børn fra samme geografiske område. Lederstillingen i Daginstitutionen Petersbjerggård er p.t. vakant, hvilket har sat overvejelserne i gang om fusionen.

Generelt om fusion af daginstitutioner

Ifølge Kolding Kommunes delegationsplan skal Byrådet godkende sammenlægninger af dagtilbud, mens Børne- og Uddannelsesudvalget skal godkende navneændringer på daginstitutioner i forbindelse med sammenlægninger.

I fusionerede institutioner fastsætter udvalget desuden antallet af bestyrelsesmedlemmer, jf. § 3 i Styrelsesvedtægt for forældrebestyrelser i Kommunale Daginstitutioner i Kolding Kommune.

Når daginstitutioner fusioneres, går de fra at være selvstændige enheder med hver deres ledelse, forældrebestyrelse, MED-udvalg og budget til at have en fælles organisering.

Børne- og Uddannelsesudvalget beslutter, om en fusion skal finde sted og fastlægger en række principielle forhold vedrørende den fusionerede institutionen.

I skemaet nedenfor fremgår forvaltningens forslag til vilkår og proces for fusionen. Såfremt Børne- og Uddannelsesudvalget tiltræder forslaget, vil fusionen efterfølgende blive gennemført som beskrevet.

Foreslåede vilkår for sammenlægningen

Forvaltningen foreslår, at en sammenlægning foregår på nedenstående vilkår. Der er lagt vægt på at tilgodese institutionernes ønsker.

Forvaltningens vurdering af forslaget om fusion

Forvaltningen vurderer, at en sammenlægning er hensigtsmæssig:

• Fusionen er ønsket af begge forældrebestyrelser, ledelserne og medarbejderne.
• Beliggenheden er tæt ved hinanden. Dvs. institutionerne i forvejen henvender sig til de samme børn/forældre, og den korte afstand vil være en fordel for ledelsen og andre nøglepersoner i f.t. transport mellem institutionerne.
• Der er en anledning (vakant lederstilling), hvor en fusion kan give god mening. Ved de seneste stillingsopslag til lederstillinger har det vist sig sværere at tiltrække et bredt ansøgerfelt – særligt jo mindre institutioner der er tale om.
• Der er opnået god erfaring med Gl. Kongevej-lederens samarbejde med og support til souschefen på Petersbjerggård de seneste måneder.
• Der er gode erfaringer med at fusionere institutioner i kommunen. Bl.a. giver sammenlægninger volumen til organisationen, som har positiv betydning for et større og mere differentieret fagligt miljø, mulighed for ledelsesmæssige gevinster, mulighed for mere differentierede pædagogiske tiltag på tværs af børnegrupper, ligesom det giver et lidt større økonomisk råderum at prioritere indenfor.

Det pointeres, at forslaget ikke stilles med henblik på at lukke en af matriklerne. Der er behov for pladserne i begge afdelinger.

Baggrunden for lejekontrakten er Byrådets beslutning af 2. juli 2020 om godkendelse af anlægsbevilling til Brændkjær Idræts- og Kulturhus indeholdende etablering af en halfacilitet på kommunens grund. Foreningen Brændkjærhallens Venner ønsker at indgå en 30 årig uopsigelig lejekontrakt for det udlagte areal.

Brændkjær Idræts- og Kulturhus forventes at blive 1.750 m2 i brutto grundareal og herudover tilhørende arealer til parkeringspladser og cykelskur. Der er udarbejdet ny lokalplan (nr. 1014-71) for arealet ved Brændkjærskolen. Skolen/skolebestyrelsen har ikke planer om anden anvendelse af arealet og ser velvilligt på anvendelse af arealet til byggeri af et idræts- og kulturhus. Skolen er blevet partshørt i forbindelse med udarbejdelse af ny lokalplan for arealet – herunder placering af faciliteterne.

Lejeaftalen administreres af Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen, idet der er tale om en ejendom, der anvendes til folkeoplysende foreninger og fritidsformål. Den kommunale grund

hører under Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, derfor sendes sagen til orientering i Børne- og Uddannelsesudvalget.

I uddrag fremgår følgende af det udarbejdede udkast til lejekontrakt (bilag):

Lejemålet omfatter ca. 4.500 m2 af matr. nr. 21, eh Kolding Markjorder 1. Afd., hvor Brændkjærskolen er beliggende.

Lejemålet træder i kraft 1. december 2020 og henstår uopsigeligt for begge parter indtil 30. november 2050. Herefter kan kontrakten opsiges med 1 års varsel til en 1. januar.

Det lejede må af lejeren alene anvendes til opførelse af en idrætshal med faciliteter og må kun anvendes til formål, der naturligt hører hjemme i en idrætshal og tilhørende faciliteter.

Arealet udlejes vederlagsfrit.

Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger:
Der søges om en anlægsbevilling på 35.000.000 kr., hvor rådighedsbeløbet gives som følger: Udgift 2021: 35.000.000 kr.

Ansøgningens materielle indhold:

Bevillingen dækker over selve den fysiske udbygning (der er ikke afsat midler til afledt drift eller indretning).

Bevillingen anvendes til udbygning af Lyshøj Skole, hvor der er kapacitetsudfordringer.

Lyshøj Nord udvides med ca. 700/800 m2 og ombygges i mindre omfang, da bygningen skal rumme et åbent læringsmiljø, hvor eleverne ikke har egne hjemklasselokaler, som de har i dag.

Lyshøjskolen skal ombygges, så indskoling og mellemtrinnet kan samles hver for sig. Indskolingen skal bevare hjemklasserne, men mellemtrinnet skal læne sig mere op af udskolingen med baseområder.

Administrationen skal derudover flyttes til en anden placering for at kunne udløse flere m2 til klasser og faglokaler.

Taksterne er beregnet med baggrund i det politisk vedtagne serviceniveau og fremskrevet med

KLs pris og lønskøn. Takster nævnt i besparelsesforslag er tilsvarende fremskrevet fra 2020-prisniveauet til 2021-priser.

Følgende takster for 2021 foreslås, idet de tilsvarende takster for 2020 er anført i parentes:

Taksten for SFO (0. – 3. klasse) 1702 kr. pr. mdr. i 11 måneder (1677 kr.) og Special SFO (0. – 9. klasse) fastsættes til 1702 kr. pr. måned i 11 måneder (1677 kr.), idet juli er betalingsfri.

Taksten for SFO i sommerferien (3 uger i juli) fastsættes til 575 kr. pr. uge (566 Kr. pr uge).

Taksten for en plads i kommunal fritidsklub fastsættes til:

2-3 dages modul: 227 kr. pr. måned i 11 måneder, idet juli er betalingsfri (224 kr.)

4-5 dages modul: 341 kr. pr. måned i 11 måneder, idet juli er betalingsfri (336 kr.)

For lovpligtigt førstehjælpskursus for knallertkørere under 18 år fastsættes taksten til 379 kr. (373 kr.).

Taksten for kørekort til lille knallert i regi af Ungdomsskolen er fastsat ved lov (lov nr. 626 af

12. juni 2013) og udgør pt. 510 kr. Taksten for ny/ekstra teoretisk praktisk prøve er pt. 240 kr. og er ligeledes fastsat ved nævnte lov. Fastlæggelse af endelig takster i Færdselslovens § 124.d. vil først ske primo januar 2021. Finansministeriet fastsætter satsreguleringsprocenten i medfør af §6 i lov om satsreguleringsprocent. Taksten ovennævnt er fremskrevet med 2 % jf. denne lov.

Byrådet vedtog den 23. juni 2020 budgettet for 2021. På baggrund heraf er forældrebetalingstaksterne for dagtilbud beregnet. Taksterne skal godkendes i Byrådet inden den 30. november 2020, da forældrene skal varsles om takststigninger mindst en måned før ikrafttrædelse den 1. januar 2021.

Beregningen er foretaget ud fra gældende lovgivning i Dagtilbudsloven, hvor forældre betaler 25% af driftsudgifterne.

Finanslovsmidlerne til Bedre normering i dagtilbud indgår ikke som en del af beregningsgrundlaget for forældrebetalingen, idet midlerne gives som puljemidler.

Forslag til forældrebetalingstakster for 2021 for kommunal dagpleje og kommunale institutioner, idet antallet af rater er fastsat til 11 årlige rater, således at juli måned er betalingsfri. I parentes er angivet de tilsvarende forældrebetalingstakster for 2020:

Forældrene i kommunale og selvejende daginstitutioner skal afholde udgifterne til et sundt frokostmåltid.

Der er afholdt afstemning om en kommunalt organiseret frokostordning i børnehaver med virkning for perioden 1. juli 2019 – 30. juni 2021.

Forslag til takst for et sundt frokostmåltid i børnehaver i 2021. I parentes er angivet den tilsvarende takst for 2020:

Forslag til takst for et sundt frokostmåltid i vuggestuer i 2021:

Jf. dagtilbudslovens kapitel 15 skal der ydes tilskud til privat pasning. Tilskuddet skal udgøre minimum 75% af den billigste nettodriftsudgift pr. plads (ekskl. støttepædagogudgifter) i et dagtilbud i samme aldersgruppe i kommunen. Kolding Kommune har ydet minimumstilskud, siden lovteksten trådte i kraft d. 1. oktober 2005. Tilskuddet udbetales i 12 månedlige rater.

Forslag til tilskud til privat pasning i 2021. I parentes er angivet det tilsvarende tilskud for 2020

Disse takster er gældende for nye børn, der indskrives i private pasningsordninger fra d. 1. januar 2020. De børn, der allerede er indskrevet pr. 31. december 2019, vil bibeholde den ”gamle” takstberegning:

Jf. dagtilbudslovens kapitel 5 skal der ydes tilskud til private institutioner.

Private institutioner har ret til et driftstilskud, et administrationsbidrag og et bygningstilskud pr. barn, der er optaget i institutionen. Tilskuddet fastsættes ud fra udgiftsniveauet (ekskl. støtteudgifter) i kommunen og afregnes med de private institutioner i 12 månedlige rater.

Forslag til tilskud til private institutioner i 2021:

Note: Ved tilskuddets beregning er der taget udgangspunkt i en åbningstid på minimum 50 timer om ugen. Driftstilskuddet nedsættes for institutioner med reduceret åbningstid.

Befolkningsprognosen for Kolding Kommune viser en større ændring af elevtallet på

skoleområdet for 2021. Udvalget og Byrådet er tidligere orienteret om ændring i demografien.

Demografimodellen er vedtaget af Byrådet, og i udgangspunktet implementeres konsekvenser af demografimodellen administrativt. På mødet i Børne- og Uddannelsesudvalget d. 19. august 2020 blev udvalget i sag nr. 15 Budgetbidrag 2021 forelagt behovet for regulering af skoleområdets budgetter med 8,9 mio. kr. i 2021 som følge af demografireguleringen.

Den store nedgang i antallet af børn jf. befolkningsprognosen vurderes at være et enkeltstående tilfælde, idet det forventede reguleringsniveau i 2022-2024 ifølge befolkningsprognosen ligger mellem 0 og 3 mio. kr. årligt.

Ændringen i børnetallet sker ikke jævnt fordelt på alle skoler og en stor del af faldet sker på de mindre skoler, hvor faldet i børnetallet ikke medfører en reduktion i antallet af klasser og dermed ressourceforbruget.  Det betyder, at der kan opnås en besparelse på 2,0 mio. kr. som følge af færre klasser i 2021. Der udestår dermed et beløb på 6,9 mio. kr., som vil skulle finansieres inden for området.

Skolernes budgetter følger skoleåret. For ikke at ændre på de vilkår skolerne har fået udmeldt og handlet efter for skoleåret 20/21, er det alene de sidste fem måneder af 2021 (august – december), besparelsen kan rulles ud på uden en genåbning af skolernes budgetter.

Demografireguleringen laves årligt og indgår i budgetterne, og den næste kommer primo 2021 gældende for 2022. Der vil som tidligere omtalt være mindre årlige ændringer i befolkningsprognosen, hvorfor beløbet, der skal indarbejdes som konsekvens af demografi, vil kunne ændres fra 2022 og frem.

Forslag til håndtering i 2021

Forvaltningen foreslår derfor, at den kendte demografiændring for 2021 håndteres isoleret for dette år, mens en samlet varig løsning inden for budgetrammen på området afventer den nye befolkningsprognose gældende for 2022 og frem samt den konkrete effekt på antallet af klasser i sommeren 2021.

*Udfordringen i 2021 foreslås tilvejebragt med et større beløb, da effekten af klassedannelse er behæftet med usikkerhed.

Note 1: Udfordringen for 2021 kan håndteres ved, at skoleområdet i 2021 tilføres 3,5 mio. kr. og i 2022 tilføres 1,75 mio. kr. for at give mulighed for en gradvis indfasning. Beløbet fra Centralforvaltningen kommer fra overskydende midler vedrørende tjenestemandspensioner og –præmier.

Note 2: En del af udfordringen i 2021 kan derudover håndteres gennem opsparede midler på de centrale konti. Ved udgangen af 2019 blev der overført 3 mio. kr. til 2020 som følge af et mindreforbrug på forsyningsudgifter på skoleområdet. Beløbet er fastholdt på området, men kan ved en overførsel til 2021 anvendes som delfinansiering dette år.

Note 3: I budget 2020 blev der besluttet en besparelse på tildelingsmodellen (beløbet skal ses i forhold til den samlede økonomi på skolerne). I 2023 stiger denne besparelse med 3 mio. kr. Det resterende beløb, der udestår vedrørende demografi i 2021, vil kunne findes ved at fremrykke stigningen i besparelsen på tildelingsmodellen til skoleåret 2021/2022. Det vil dermed give en besparelse på 1,25 mio. kr. i 2021 svarende til 5/12 af den samlede effekt på 3 mio. kr.

De Radikale ønsker følgende punkt optaget på udvalgets dagsorden:

IVÆRKSÆTTERI-FORTAGSOMHED i FOLKESKOLEN: 

Kolding byråd har netop vedtaget en ambitiøs Erhvervs- og Vækststrategi. Den sætter en tydelig ambition for at Kolding skal gå foran. 

“Kolding skal være et fyrtårn for design, innovation og iværksætteri. Det har vi afsættet til med positionen som uddannelsesby med 10.000 studerende.”, og der er et konkret mål: “Kolding skal være nr. 1 i Danmark på iværksætteri i folkeskolen.” 

Vi arbejder i Børne- og uddannelsesudvalget med en politiks ambition for fremtiden. Her står “at vi ønsker, at alle børn og unge i Kolding Kommune skal rustes til mødet med fremtiden gennem fokus på trivsel, læring og uddannelse, hvor vi tager afsæt i det enkeltes talent.”

 Vi har desuden fokus på at flere skal vælge en erhvervsuddannelse, mere understøttende undervisning samt styrkelse af 21. Århundredes kompetencer, der kræver nytænkning og bevidsthed om at fagenes indhold og konstruktion af opgaver til eleverne skal have være problemløsning med karakter af virkelighed “real life problem solving”.

Vi oplever, at det er meget forskelligt, hvordan Koldings Folkeskoler arbejder med dette - og det er fint. Men vi skal skrue op for ambitionerne og gøre det lettere for skolerne at koble sig på alt fra praktiske forløb med virksomheder, projekter som Edison og andre - det kan være svært for den enkelte skole og lærer at løfte selv, da man ikke nødvendigvis har de rigtige netværk og kompetencer til at løfte dette. 

Vi vil derfor foreslå en styrkelse af erhvervssamarbejdet med Koldings skoler, der sikrer, at alle eleverne får et bedre og styrket kendskab og forståelse for “hvad man egentlig kan blive til” og sikrer, at alle elever møder erhvervslivet af flere omgange på forskellig vis, og de deltager aktivt i iværksætterforløb/projekter i løbet af folkeskolen og skabe rammerne for, at det gør det lettere for skolerne at være en del af en fælles indsats - så det bliver prioriteret og styrket - så vi når et mål om at være nummer 1. 

Vi vil derfor anmode om et punkt på dagsordenen, hvor vi dels får Business Kolding til at komme og give status på erhvervssamarbejdet med skolerne og komme med input og inspiration til potentialer og indsatser, der kan være med til at forløse de store visioner og ambitioner - og drøfte hvordan udvalget vil understøtte disse” samt pålægge forvaltningen, at igangsætte et samarbejde med Kolding lærerkreds, skolelederforeningen og Business Kolding med at komme med et konkret udspil til, hvordan vi fremadrettet kan arbejde med.

Månedsopfølgningen er foretaget på baggrund af september måneds forbrugstal. Opdaterede forbrugstal for oktober er vedhæftet som bilag.

Økonomiudvalget besluttede på mødet d. 15. september 2020, at ”Midler tilført kommunen som følge af Covid-19 er foreløbigt reserveret under tilskud og udligning, idet udvalgene så vidt muligt skal finansiere udgifter inden for de eksisterende budgetter.” Opgørelsen af mer- og mindreudgifter til Corona følges tæt og afrapporteres for hvert område nedenfor.

Børnepasningspolitik

For børnepasningspolitik er forbrugsprocenten ultimo september 2020 vedrørende serviceudgifter 72,2% mod 76,0% sidste år.

Over året forventes det, at Børnepasningspolitik får et mindreforbrug på 6,0 mio. kr. Børnetallet har i 2020 været lavere end befolkningsprognosen for året tilsagde. Der vil derfor være et mindreforbrug på såvel en regulering i institutionerne for færre børn end budgetteret samt for private pasningsordninger og private institutioner. Det samlede mindreforbrug på de centrale konti forventes på den baggrund at blive ca. 4,8 mio. kr. Beløbet overføres til 2021 som buffer i tilfælde af, at demografireguleringen her rammer skævt til den anden side, som det eksempelvis er set på uddannelsesområdet, der i 2020 har fået 3 mio. kr. for lidt i regulering.

Mindreforbruget på de decentrale enheder forventes på nuværende tidspunkt at ligge omkring 1,2 mio. kr.

Indeholder indtægter fra forældrebetaling, hvorfor nettobeløbet fremstår lavt. Af samme grund er forbrugsprocenten på området ikke sammenlignelig med øvrige områder. 

Fælles formål

Forbrugsprocenten for fællesområdet er pr. september måned fortsat lav, da finanslovsmidlerne til bedre normering er placeret på fælles formål, hvor forvaltningen har modtaget 2/3 dele af beløbet. Dette udlignes af lønudgifter resten af året til de personaler, som institutionerne har ansat.

Der er derudover som beskrevet oven for et mindreforbrug på såvel en regulering i institutionerne for færre børn end budgetteret samt for private pasningsordninger og private institutioner.

Dagplejen

Dagplejens børnetal er nedadgående, og dertilhørende tilpasning af personalet giver merudgifter i Dagplejen, da tilpasning i Dagplejen ofte betyder lange dyre opsigelser, hvor effekten først kan ses efter et halvt år.

Nedgangen i børnetallet forsætter ind i 2021. Der er derfor justeret til i personalet, og det giver ekstra udgifter i 2020 til opsigelser, feriepengeafregninger mv.
 

Underskuddet i Dagplejen forventes dækket inden for den samlede ramme på Børnepasningspolitik.

Daginstitutioner

Daginstitutionerne forventer samlet set at overholde budgettet for 2020. En del af de projekter, der blev udskudt fra 2019, og som i foråret blev udskudt på grund af Corona, er sat i gang efter sommeren.

Specialområdet - særlige tilbud

Specialområdet er presset af efterspørgsel af pladser, og specialinstitutionen Løvetand har haft overbelægning i første halvår. Der er derfor lavet en permanent opnormering fra august 2020.

Området følges tæt og er meget påvirkeligt overfor dyre enkeltsager, så en ændring i udviklingen kan hurtigt påvirke resultatet.

Corona-pandemi

Ultimo august måned er der samlet registreret udgifter, der direkte kan henføres til Corona-pandemien, på ca. 5,7 mio. kr., mens der er registreret mindreudgifter for ca. 0,5 mio. kr. Udgifterne dækker løn til vikarer og ekstra personale, ekstra rengøring, værnemidler og diverse inventar m.v. samt en mindreindtægt på 0,3 mio. kr. vedrørende forældrebetaling i de to uger, hvor det var muligt at tage orlov. Mindreudgifterne drejer sig om forsyningsudgifter, løse vikarer, gæstevederlag til dagplejerne og kørsel, hvor der samlet har været en mindreudgift på ca. 0,5 mio. kr.

Udgifterne fordeler sig således på centrale konti og decentrale enheder:

Der kommer forsat udgifter, der kan henføres til Corona. Det gælder eksempelvis udgifter til vikarer for sygemeldte samt personale, der er i karantæne i forbindelse med en coronatest. Derudover vil der være en månedlig udgift på ca. 0,230 mio. kr. til øget rengøring resten af året. Endelig pågår der en dialog med de private institutioner omkring en kompensation for deres udgifter. Her kendes det endelige beløb tilsvarende ikke.

Uddannelsespolitik

For uddannelsespolitik er forbrugsprocenten ultimo september 2020 vedrørende serviceudgifter 74,8% mod 77,5% sidste år. Den lavere forbrugsprocent skal dels ses i sammenhæng med den økonomiske genopretning, der har været under uddannelsespolitik de seneste år, og dels i sammenhæng med den økonomiske opbremsning i 2019.

Det forventes, at der samlet kan overføres 15 mio. kr. til 2021, såfremt bevillingsændringen nederst i dagsordenen godkendes. Mindreforbruget er fordelt med ca. 3 mio. kr. på centrale konti og ca. 12 mio. kr. på decentrale enheder. Midlerne på de centrale konti forventes anvendt i indeværende skoleår i første halvår af 2021. Det vedrører primært midler afsat til prøvehandlinger vedrørende inkluderende læringsmiljøer, samt midler til skoler med et ekstra behov for støtte til konkrete elever m.v. De 12 mio. kr. på decentrale enheder svarer til ca. 1,5 procent af de decentrale enheders budget og ligger dermed inden for rammen af, hvad der decentralt kan overføres til eksempelvis større indkøb i 2021 eller buffer til uforudset langtidssygdom, barsler eller lignende. Beløbene varierer betydeligt mellem skolerne.

Fælles formål

Forbrugsprocenten ligger otte procentpoint lavere i forhold til september 2019. Dette skal ses i sammenhæng med den økonomiske genopretning, der har været under uddannelsespolitik de seneste år. Derudover søges der om en overførsel af 9,5 mio. kr. vedrørende konkrete projekter til 2021, hvilket svarer til en stigning i forbrugsprocenten på ca. 6 procentpoint.

Frie grundskoler og efterskoler

Udgiften til elever på frie grundskoler og efterskoler bogføres en gang årligt i juli måned.

Skoler og SFO´er incl. evt. specialtilbud

Forbrugsprocenten ligger 1,7 procentpoint lavere i forhold til september 2019, hvilket skal ses i sammenhæng med de overførte midler fra 2019, som var relativt høje grundet den økonomiske opbremsning i 2019. Det skal bemærkes, at der forventes øgede udgifter i de resterende måneder af året, da flere skoler igangsætter udskudte indkøb og projekter.

Specialskoler

Forbrugsprocenten ligger 3,7 procentpoint lavere i forhold til juli 2019, hvilket skal ses i sammenhæng med de overførte midler fra 2019, som var relativt høje grundet den økonomiske opbremsning i 2019. Derudover stiger udgifterne i de resterende måneder af året som følge af, at der er visiteret flere elever til specialskoler fra d.1. august 2020. 

Ungeenhed

Forbrugsprocenten ligger lidt lavere i år i forhold til samme tid sidste år. Det ses, at   implementerede besparelser nu har effekt.  

Efter visitationen for STU-elever ses en udvikling i et højere antal af elever, der skal til andre kommuner. Dette er der en særskilt opmærksomhed på. Budgettet forventes at blive overholdt.

Samlet forventes budgettet for Ungeenheden at blive overholdt.

Tværgående enhed for læring

Forbrugsprocenten ligger lidt højere i år end på samme tidspunkt sidste år for tværgående enhed for læring. Det forventes, at budgettet overholdes.

Corona-pandemi

Ultimo september er der samlet registreret udgifter, der kan henføres direkte til Corona-pandemien på ca. 6,4 mio. kr., mens der er registreret mindreudgifter på ca. 2,3 mio. kr. Udgifterne dækker løn til vikarer og ekstra personale, ekstra rengøring, lejeudgifter, værnemidler samt indkøb af diverse inventar m.v. Mindreudgifterne drejer sig om befordringsudgifter og i mindre omfang forsyningsudgifter under nedlukningen.

Udgifterne fordeler sig således på centrale konti og decentrale enheder:

Der kommer fortsat udgifter, der kan henføres til Coronapandemien. Det gælder eksempelvis udgifter til vikarer for sygemeldte samt personale, der er i karantæne i forbindelse med Coronatests. Derudover vil der være en månedlig udgift på ca. 0,180 mio. kr. pr. md. i de restende måneder af året. 

3. budgetkontrol

Ved 3. budgetkontrol fremsendes nedenstående.

Anmærkning: Intet fortegn angiver merudgift/mindreindtægt. – før tallet angiver en mindreudgift/merindtægt.

Note 1: Mindreforbrug på el-vand-varme i 2019, som ved genbevillingssagen blev overflyttet til 2020, ansøges overflyttet til 2021 til delvis udligning af demografiregulering. 

Note 2: I forbindelse med folkeskolereformen i 2014 blev der afsat statslige midler i årene 2014-2020 til kompetenceløft af lærere og pædagoger i folkeskolen. Ved økonomiaftalen for 2020 blev det besluttet, at midlerne kan anvendes frem mod 2025. Midlerne ansøges overflyttet til 2021.

Note 3: Udgifter til etablering af lokaler og div. indkøb, på Marielundskolen i forbindelse med etablering af ”Slusen” afholdes i 2021. Ombygning på Ådalsskolen grundet flere elever bliver ikke afsluttet i 2020, hvorfor midlerne ansøges overflyttet til 2021.

Bevillinger for år 2021 og overslagsår:

Anmærkning: Intet fortegn angiver merudgift/mindreindtægt. – før tallet angiver en mindreudgift/merindtægt.

Note 1: Børne- og Uddannelsesudvalget vedtog på møde d. 7. oktober 2020, at der i forbindelse med budgetforlig 2021 og udmøntning af 16 mio. kr. overflyttes 1 mio. kr. til Socialudvalget til fremskudt familiebehandling.

Det fremgår af Kolding Kommunes Regulativ om Vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelsen sker efter anmodning fra Byrådet eller fra Byrådets udvalg på grundlag af en protokolleret beslutning. Som eksempler på andre kommunale hverv

kan bl.a. nævnes:

• Forelæggelse af sag for statslig myndighed
• Deltagelse i forhandling med andre kommuner
• Besigtigelse i en bestemt sag
• Deltagelse i borgermøder
• Venskabsbybesøg.

Beslutning i forbindelse med dette dagsordenspunkt har alene det formål at tilvejebringe

dokumentation for de af udvalgets medlemmer, der får udbetalt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Beslutningen, herunder oplistning på oversigten, er således ikke udtryk for tilmelding til aktiviteten.

• KLs Børn & Unge Topmøde 2021, d. 28.-29. januar 2021. Topmødet afholdes virtuelt.