Dagsorden

Erfaringen med demensrejseholdet er, at medarbejderne i høj grad føler, at den viden og teori de præsenteres for under uddannelsesforløbet kan anvendes i daglig pleje og omsorg af borgere med demens. Dette har været tilfældet hos medarbejderne på plejehjemmene, og vil ligeledes være intentionen, når indsatsen i demensrejseholdet tilpasses og udrulles til medarbejderne i hjemmehjælpen og i sygeplejen fra 2021.

Indsatsen i demensrejseholdet har fokus på at udfordringer, potentielle konflikter eller afmagt i en plejesituation kan drøftes med kollegaer og demensrejseholdets undervisere. Med udgangspunkt i konkrete situationer kan der komme en ny vinkel eller ny viden om, hvordan situationen håndteres bedst muligt.

Udgangspunktet for demensrejseholdet er at alle borgere med demens er forskellige, har forskellige behov, og at mødet med borgeren skal tage afsæt heri.

Intentionerne med demensrejseholdet er derfor på linje med intentionerne i Selvværd og Sammenhæng og Borgerens Centrum. Udgangspunktet er, at plejen skal udføres med afsæt i, hvad der skaber mening for den enkelte borger, uanset om borgeren er plejehjemsbeboer eller modtager hjemmehjælp og/eller sygepleje i eget hjem.

Årsagerne til at demensrejseholdets undervisning bliver udrullet til hjemmehjælpen og sygeplejen fra 2021 er, at medarbejderne skal opleve øget arbejdsglæde, og at forhindre episoder med udad-reagerende adfærd hos beboerne på plejehjemmene.

Antal plejeboliger:

Kolding Kommune vil frem mod år 2031 opleve en markant stigning i antallet af 80+ årige borgere. Borgere flytter typisk i plejebolig, når borgeren er ca. 82 år. Udviklingen i antallet af 80+ årige borgere er derfor et vigtigt udgangspunkt for at vurdere behovet for plejeboliger frem mod år 2031.

Ovenstående graf viser, at der fra 2014 til 2021 er sket en moderat stigning i antallet af 80+ årige med 3,1 % om året. Fra 2021 til 2031 forventes der at ske en mere markant stigning i antallet af 80+ årige med 5,3 % om året.

Når forhold som sund aldring, nye boligformer og længst muligt i eget hjem er fraregnet, vurderer forvaltningen, at der vil være behov for 170 nye plejeboliger frem mod år 2031. Ved etablering af 170 plejeboliger vil der i år 2031 være i alt 738 plejeboliger i Kolding Kommune, svarende til 11 plejeboliger per 100 borgere over 80 år, svarende til en dækningsgrad på 11 %.

En undersøgelse fra 2019 viser, at dækningsgraderne i kommunerne svinger fra 8 til 29 %, med et gennemsnit på 17 % i 2019. Niveauet for dækningsgraden er en lokal beslutning. Mange kommuner arbejder i deres plejeboligplaner med en faldende dækningsgrad ud i årene, hvilket også er udgangspunktet i arbejdet med Kolding Kommunes plejeboligplan 2021-2031.

I 2014 var der 3.608 borgere over 80 år i Kolding Kommune og dækningsgraden var 15,3 %. I 2020 er der 4.225 borgere over 80 år i Kolding Kommune, og dækningsgraden er 13,4 %. I 2031 vil der være 6.727 borgere over 80 år i Kolding Kommune og med etableringen af 170 plejeboliger vil dækningsgraden være 11 %. Beregningen af det fremtidige behov for plejeboliger rummer dog en vis usikkerhed, og behovet vil blive genberegnet frem mod fase 2 af plejeboligplanen i 2026.

Geografi:

Forvaltningen undersøgte i juli 2020 om de 83 borgere, der stod på venteliste til en plejebolig i Kolding Kommune, ønskede en plejebolig tæt på deres nuværende bopæl. Undersøgelsen foregik ved at sammenholde borgernes nuværende adresse med borgernes ønske til plejeboligens placering. Undersøgelsen viste, at 81 % af borgerne ønskede en plejebolig så tæt på deres nuværende bolig som mulig. Der er således en klar tendens til, at hovedparten af borgerne ønsker at bo i en plejebolig, der ligger geografisk tæt på deres nuværende bolig.

Oversigt over offentlige toiletter i Kolding Kommune kan læses på kommunens hjemmeside eller via app’en FindToilet

https://www.kolding.dk/borger/trafik-og-veje-og-parker/veje-og-parker/offentlige-toiletter

Budgetopfølgning pr. 30. september 2020 for budgetområder under Seniorpolitik viser følgende:

Seniorpolitik, serviceudgifter:

Regnskabsresultatet for 2020 forventes at vise et mindreforbrug på 5,0 mio. kr. – svarende til ca. 0,7 % af det korrigerede budget på 721,4 mio. kr.

I forhold til budgetopfølgningen pr. 31. august 2020 forventes der aktuelt en mindre opjustering af det forventede regnskabsresultat for 2020 med 0,5 mio. kr. Ændringen kan tilskrives en række mindre ændringer på både budget- og udgiftssiden, herunder mindre udgifter til mellemkommunale betalinger, end tidligere estimeret. En del af det forventede mindreforbrug i 2020 dækker desuden over mindreudgifter til planlagte, nødvendige anskaffelser som for eksempel udskiftning af nødkald hos borgerne, der er blevet forsinket som følge af COVID-19 situationen. Disse midler er således disponeret.

COVID-19 situationen udgør fortsat en ubekendt faktor for udgifterne i resten af 2020, om end usikkerheden omkring det endelige udgiftsniveau for 2020 aftager i takt med at regnskabs­afslutningen nærmer sig.

Det fortsat forhøjede smittetryk, og de løbende skærpelser og ændringer i sundhedsmyndighedernes krav og anbefalinger til eksempelvis mere udbredt anvendelse af værnemidler på arbejdssteder og områder med offentlig adgang, kan medføre en tilsvarende forhøjelse af udgiftsniveauet. Modsat kan der også være forskellige aktiviteter, der må aflyses, udskydes eller reduceres i omfang, hvilket vil føre til mindreudgifter.

Seniorpolitik, øvrige områder uden for servicerammen (lejetab ældreboliger):

Regnskabsresultatet for 2020 forventes at udvise et merforbrug på 1,1 mio. kr. i forhold til

det korrigerede budget på 1,6 mio. kr.

Seniorudvalget i alt:

Regnskabsresultatet for 2020 for Seniorudvalget forventes hermed at udvise et samlet

mindreforbrug på 3,9 mio. kr.

Taksterne på Seniorområdet foreslås reguleret pr. 1. januar 2021.

Taksterne for kost på plejehjem, forplejning ved midlertidig ophold og aflastningsophold samt en portion mad i madudbringningsordningen er prisfremskrevet med 2,0%, svarende til satsreguleringsprocenten for 2021.
 

I henhold til Bekendtgørelse nr. 1576 af 27. december 2014 er der fastsat et loft over egenbetaling, som reguleres hvert år pr. 1. januar med satsreguleringsprocenten og afrundes til nærmeste kronebeløb. For forplejning på plejehjem er beløbsgrænsen 3.834,00 kr. pr. måned i 2021.
 

Beløbsgrænsen for en hovedret inkl. udbringning i madudbringnings­ordningen er 56 kr. i 2021.
 

Taksten for betaling til madproduktion i leve-bo-miljøer (Dreyershus) er ligeledes fremskrevet med satsreguleringsprocenten.
 

Taksterne på plejehjem Vonsild Have Kvarteret er fremskrevet i henhold til OPP-kontrakt.

Takster for kost på plejecentre

Takst for betaling til madproduktion i leve-bomiljøer på Dreyershus

Takster for madudbringning samt en portion i madudbringsordningen

Takster på Vonsild Have Kvarteret

*Serviceartikler I: Indeholder personrelaterede rengøringsartikler, engangsvaskeklude samt vask og tørring af dyne og pude inkl. vaskemidler foretaget i servicearealet.

**Serviceartikler II: Indeholder vaskemidler til brug i egen bolig samt toiletpapir.

Cafeteriatakster og øvrige takster på Seniorområdet foreslås reguleret pr. 1. januar 2021 i henhold til bilag 1 og bilag 2. Taksterne er generelt prisfremskrevet med 1,5 % i forhold til 2020, svarende til KL’s pris- og lønfremskrivning og afrundet til nærmeste 50 øre. Cafeteriatakster er inkl. moms.

Skoleruterne 520, 521, 527 og 539, der dækker dele af skoledistrikterne for Ødis Skole, Vamdrup Skole og Christiansfeld Skole, har gennem flere år haft faldende passagertal.

De fire ruter har i de mest belastede uger til sammen et gennemsnitligt passagertal på under 50 pr. hverdag, hvilket betyder, at der ofte kører tomme og halvtomme busser rundt.

Af den årsag har By- og Udviklingsforvaltningen i samarbejde med Sydtrafik set på, om der eventuelt kan tilbydes andre former for kollektiv trafik i stedet for de 4 skoleruter, som kan give den samme service, eller måske endda en bedre service. Ud af dette arbejde er der fremkommet et forslag om at erstatte de 4 skoleruter med eksisterende Flextur-ordninger samte 2 ny Flextrafik-ordninger.

Denne høring har til formål at få afdækket, om den foreslåede fremtidige betjening af de berørte områder, giver en tilstrækkelig god service.  

Et godt bud på, hvem der berøres, hvis de 4 skoleruter nedlægges, kan fås ved at studere, hvilke rejsehjemmel, der er blevet benyttet på ruterne, og hvilke persontyper, der har rejst på ruterne.

Rejsehjemmel benyttet på de enkelte ruter:

Passagertyper på de fire ruter:

86% af de rejste ture er foretaget af børn, mens de resterende 14% er registeret foretaget af voksne (9% svarende til ca. 4 ture pr. uge) og pensionister (4% svarende til ca. 2 ture pr. uge). 

Af statistikken kan ses, at det kun er børn, der er daglige bruger af de 4 skoleruter. 34,5 % af disse er befordringsberettigede skolelever. De resterende er med stor sandsynlighed ikke befordringsberettigede skoleelever gående på enten Ødis Skole, Vamdrup Skole, Christiansfeld Skole eller Stepping Friskole.

By- og Udviklingsforvaltningen foreslår, at de 4 skoleruter erstattes af de 4 eksisterende Flextrafik-ordninger:

-         Flextur

-         FlexUng

-         FlexJunior

-         Plustur

som er for de, der kun benytter den kollektive trafik af og til (beskrivelse af ordningerne følger), og 2 nye Flextrafik-ordninger for henholdsvis:

-         Skoleelever, som er berettiget til gratis skolekørsel i de berørte områder (de befordringsberettigede)

-         Ikke befordringsberettigede skoleelever bosiddende i Steppingområdet

Flextrafik er kollektiv trafik, der køres med mindre biler, og som kun køres efter bestilling. Der køres altså ikke efter en fast køreplan, som det kendes fra almindelig kollektiv trafik. Derfor har kommunen med Flextrafik mulighed for at tilbyde ordninger, hvor passageren selv kan vælge hvornår, hvorfra og hvortil, der skal køres.

Flextur

Med Flextur kan du bestille en vogn til at hente og bringe dig fra og til en ønsket adresse. Du kan rejse i hele Kolding Kommune, dog ikke internt i Kolding by. Du kan også rejse mellem Kolding Kommune og nabokommunerne Fredericia, Vejle, Vejen og Haderslev. Prisen for en Flextur er 5,5 kr. pr. km, dog minimum 40 kr. pr. tur.

Ordningen kan benyttes af alle, og man skal derfor ikke visiteres til den.

FlexUng

FlexUng er flextur for unge, der har investeret i et ungdomskort og er bosiddende i Kolding Kommune. Med ordningen kan der rejses internt i Kolding kommune, dog ikke internt i Kolding by, til halv pris, dvs. 2,75 kr. pr. km, dog min. 20 kr. pr. tur.

FlexJunior

FlexJunior er for børn under 16 år og bosiddende i Kolding Kommune. Her kan der rejses med Flextur internt i Kolding kommune, dog ikke internt i Kolding by, til halv pris, dvs. 2,75 kr. pr. km, dog min. 20 kr. pr. tur.

Plustur

Plustur er for de, der mangler befordring til og/eller fra et kollektiv trafikbetjent stoppested. Dvs. at Plustur er flextrafik, som kan benyttes i de tilfælde, hvor bussen eller toget ikke kører hele vejen. Du bliver kørt mellem adresse og stoppested eller stoppested og adresse. Plustur vil altid koble dig på den nærmeste kollektive trafik. Du vil derfor aldrig blive kørt hele vejen med Plustur. Plustur kan kun bestilles via rejseplanen.dk. Hvis Plustur er mulig for din rejse, vil den blive vist i søgeresultatet, hvor du så har mulighed for at købe billet. Prisen er 24 kr. pr. tur.

Foreslået ordning for de befordringsberettigede skoleelever

Denne ordning vil skulle gælde for de skoleelever, der er befordringsberettiget og hidtil har kunnet rejse med skoleruterne 520, 521, 527 og 539. 

Befordringsberettigede skolelever er børn, der enten har for langt til skole eller en trafikfarlig skolevej.

Ordningen går i alt sin enkelthed ud på, at eleven befordres gratis mellem bopæl og skole og retur igen med en Flexbil. Der tilbydes 2 ture pr. skoledag mellem kl. 7 og kl. 16. Turen efter skoletid behøver nødvendigvis ikke at gå til hjemmeadressen, men kan gå til fx en klassekammerats bopæl, og det er også muligt at tage en kammerat med gratis på turen.

Foreslået ordning for de ikke befordringsberettigede skoleelever bosiddende i Steppingområdet

Børn bosiddende i et større område omkring Stepping vil få mere end 2,5 km i fugleflugtslinje til nærmeste alternative busrute, såfremt kørslen på de 4 skoleruter ophører. Derfor foreslås oprettet en Flextrafik-ordning for skoleelever bosiddende i et nærmere bestemt område omkring Stepping gående på Ødis Skole, Christiansfeld Skole og Stepping Friskole.

Betingelserne for denne ordning er stort set de samme som i den foreslåede ordning for de befordringsberettigede, her er der dog en egenbetaling på 15 kr. pr. skoledag. 

Ved tilføjelse af de 2 nye Flextrafik-ordninger vurderer By- og Udviklingsforvaltningen, at der kan opretholdes samme service for de kollektive trafik brugere i de berørte områder, som der er i dag med de 4 skoleruter. For nogle vil servicen måske endda blive betragtet som værende forbedret.

Ud over Ældrerådet høres de berørte lokalråd og skoler.

Høringsfristen er d. 20. november 2020.

Formålet med at registrere utilsigtede hændelser er at understøtte patientsikkerheden ved at indsamle, analysere og formidle viden om utilsigtede hændelser, og dermed skabe læring.

En utilsigtet hændelse er karakteriseret ved:

1) at hændelsen ikke skyldes patientens sygdom.

2) at hændelsen er skadevoldende eller kunne være skadevoldende.

3) at hændelsen forekommer i forbindelse med behandling eller sundhedsfaglig virksomhed.

Der er blevet rapporteret 3.172 utilsigtede hændelser i 2019 i Kolding Kommune. Størstedelen af de rapporterede hændelser omhandler medicinering. Her er det bl.a. utilsigtede hændelser om bestilling, opbevaring og udlevering af medicin.

De utilsigtede hændelser i 2019 fordeler sig således:

Ovenstående viser, at der i 2019 er indrapporteret flest utilsigtede hændelser fra plejeboligområdet, fra sociale tilbud, og fra hjemmeplejen. Dette skal ses i sammenhæng med antallet af borgere på de 3 områder, og at der her leveres en stor andel af de sundhedsfaglige ydelser, f.eks. medicinhåndtering.

Andelen af utilsigtede hændelser med alvorlighedsgraden ’Ingen skade’ eller ’Mild skade’ udgør 92 %. ’Moderat skade’ udgør 7 %, ’Alvorlig skade’ eller ’Dødelig udfald’ udgør tilsammen under 1 procent. Fordelingen af alvorlighedsgrad i Kolding Kommune er på niveau med nationale tal.

Langt de fleste utilsigtede hændelser (’Ingen skade’ eller ’Mild skade’) sker uden at have direkte påvirkning, eller minimal påvirkning af borgeren. Disse utilsigtede hændelser kræver ikke yderligere plejeindsats. Et eksempel herpå kan være medicin, der er opbevaret forkert.

Hvis den utilsigtede hændelse er moderat eller alvorlig kan det medføre, at der er behov for øget plejeindsats eller behandling hos egen læge eller sygehus. Et eksempel herpå kan være et tryksår fra en kørestol eller medicin, der ikke er givet korrekt.

I enkelte tilfælde registreres utilsigtede hændelser som dødelige. Det betyder ikke nødvendigvis, at der er sket en utilsigtet hændelse i forbindelse med dødsfaldet. Når der sker uventede dødsfald, f.eks. en borger der dør uden sygehistorie eller i en uventet situation, indrapporteres dette proceduremæssigt som en utilsigtet hændelse. Formålet hermed er at undersøge, om der er forhold i forbindelse med dødsfaldet, der kunne have være håndteret anderledes.

Enheden for Kvalitet og Læring har fokus på, hvordan der drages læring af de utilsigtede hændelser på områder, hvor der sker utilsigtede hændelser, eksempelvis i forbindelse med medicinhåndtering, eller hvis der er andre utilsigtede hændelser, der bør give anledning til læring.

De utilsigtede hændelser giver viden og læring, og er blandt andet årsag til en hjemmeplejegruppe har udarbejdet undervisningsmateriale om medicinadministration til de ufaglærte vikarer.

I 2020 vil der være fokus på følgende områder:

• Viden fra utilsigtede hændelser skal bruges til læring og forbedringer for patientsikkerheden blandt andet via brug af data.
• Fokus på vidensdeling om gode forebyggelsesindsatser og arbejdsgange på baggrund af indberettede utilsigtede hændelser på tværs af områder.
• Sektorovergange. Herunder tværfaglig dialogbaseret sparring på hændelser i sektorovergange i samarbejde med Region Syddanmark, Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus med flere.
• Interne overgange, f.eks. mellem sygeplejen og plejehjem.

Årsrapport for utilsigtede hændelser i Kolding Kommune i 2019 fremgår af bilaget.

I indsatsen ’Tættere På’ er der fokus på at komme tættere på borgerne, stille spørgsmål før der gives svar, og at forenkle dokumentation og arbejdsgange. Formålet er at udvikle rammer og forudsætningerne for at samskabe meningsfulde løsninger sammen med borgerne.

Kommunen er kompleks. Derfor har vi valgt at følge borgernes vej ind i vores organisation, være særlig nysgerrige på borgerens første møde med kommunen. Igennem afdækningen af borgerens oplevelser i servicerejsen vil vi kortlægge, hvor vi skal udvikle, understøtte og udfordre vores gængse arbejdsgange. En af de første prøvehandlinger i ’Tættere På’ er således udsprunget af et sted, hvor borgeren møder forvaltningen for første gang – nemlig i det forebyggende hjemmebesøg.

Tidligere brugte de forebyggende medarbejdere mange ressourcer på at dokumentere deres arbejde. Når en forebyggende medarbejder besøgte borgeren, var borgeren ofte uklar på formålet med besøget. Selve strukturen i den første åbne samtale kunne være svær at styre. Samtidig var der et ønske om at frigive tid til det vigtigste – nemlig nærvær hos borgerne, og at følge levereglen om, at det er borgerens plan/aftale. Citat fra medarbejder: ”Er det os der skal informeres om borgeren, eller er det borgeren der skal have information fra os?”  

Efter en afdækning af de juridiske dokumentationskrav, og behovet for dokumentation fra samarbejdspartnere i resten af organisationen, blev der udviklet et samtaleværktøj, der understøtter dialogen. Borgeren fører pennen, og tegner et billede af sin livssituation for medarbejderen.

Det nye samtaleværktøj bliver testet sammen med de forebyggende medarbejdere og med borgerne. Der er gennemført over 50 testsamtaler ved hjælp af prototypen på samtaleværktøjet, med tilhørende evalueringer og ca. 20 opfølgende borgerinterviews.

Prøvehandlingen er halvvejs i testforløbet, og resultaterne er positive. Medarbejderne oplever, at de bruger væsentlig mindre tid på dokumentation samtidig med, at computeren bliver i tasken under samtalen med borgeren. Det resulterer i højere grad af nærvær mellem borgeren og den forebyggende medarbejder. Borgerne oplever, at de har indflydelse på samtalen, og at det der noteres om borgeren er synligt. Når medarbejderen går ud af døren, beholder borgeren samtaleværktøjet – det er borgerens samtale.

Samtaleværktøjet gennemgår nogle tilpasninger på baggrund af medarbejdernes erfaringer og tilbagemeldinger fra borgere. Der er særlig opmærksomhed på den viden, der kan udledes af projektet. Det gælder både i forhold til den gode helhedsorienterede samtale, det at stille spørgsmål før vi giver svar, og især arbejdsgange i forhold til dokumentation og borgerens oplevelse af ejerskab.

På udvalgsmødet gives en generel status på indsatsen ’Tættere På’, og en uddybende orientering om prøvehandlingen med det nye samtaleværktøj.