Dagsorden eller referat
Referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
11-12-2014 11:00:00 |
---|---|
Udvalg: |
Ældrerådet |
Sted: |
Mødelokale 107, 1. sal |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 14/113
Resumé
Formanden for Ældrerådet giver på mødet orientering om udvalgt nyt for Ældrerådet.
· Frivillighedspolitik
· Valg til bestyrelsen i Danske Ældreråd
Sagen behandles i
Ældrerådet (orientering).
Forslag
Senior- og Socialforvaltningen foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Ældrerådet den 11-12-2014
Ældrerådet godkendte Handicap- og Ældrerådets oplæg til fælles frivillighedspolitik som fremsendes til Senior- og Socialdirektøren.
Ældrerådet har ingen kandidater til bestyrelsen til Danske Ældreråd.
Ældrerådets formand undersøger mulighederne for abm. til Jydske Vestkysten til Ældrerådets medlemmer.
Bilag
Sagsnr.: 14/114
Resumé
Ældrerådets underudvalg giver på mødet en orientering fra underudvalgenes arbejde og Ældrerådets medlemmer forelægger relevant information fra pleje- og aktivitetscentre.
· Seniortræf den 20. maj 2015
Sagen behandles i
Ældrerådet (orientering).
Forslag
Senior- og Socialforvaltningen foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Ældrerådet den 11-12-2014
Materiale på salg af stande til Seniortræffet udsendes inden jul.
Underholdningen bliver af Helge Engelbrecht og Tommy Rasmussen
Taget til efterretning.
Sagsnr.: 14/115
Resumé
Orientering fra Ældrerådets bisiddere.
Sagen behandles i
Ældrerådet (orientering).
Forslag
Senior- og Socialforvaltningen foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Ældrerådet den 11-12-2014
Taget til efterretning.
Sagsnr.: 14/5819
Resumé
Socialstyrelsen har i maj 2013 udarbejdet en national handlingsplan for ”Måltider og ernæring til ældre i hjemmeplejen og plejebolig”. Seniorområdet har fulgt op på handlingsplanen, og har udarbejdet en mad og måltidspolitik på seniorområdet.
Sagen behandles i
Seniorudvalget, Ældrerådet (høring), Seniorudvalget
Forslag
Senior- og socialdirektøren foreslår,
at mad og måltidspolitikken godkendes.
Sagsfremstilling
Socialstyrelsen har i maj 2013 udgivet en national handlingsplan for ”Måltider og ernæring til ældre i hjemmeplejen og plejeboligen”.
I handlingsplanen anbefales det blandt andet, at kommunalbestyrelsen i hver kommune udarbejder en mad- og måltidspolitik.
Seniorområdet har med udgangspunkt i handlingsplanen udarbejdet en mad- og måltidspolitik, der skal sikre ernæringsindsatsen til borgere tilknyttet hjemmeplejen og plejecentre i Kolding Kommune.
Borgere, der har behov for hjælp til personlig pleje og praktisk hjælp, har ofte også behov for en ernæringsmæssig indsats. Ved sygdom eller traumer, er der stor risiko for at tabe i vægt og forringe almenstilstanden yderligere og en øget energi- og proteinindtagelse er vigtig for at komme sig efter et sygdomsforløb.
Mad- og måltidspolitikken omhandler screening af behovet for en ernæringsindsats, samt en handleplan, når der vurderes et behov for en indsats.
Behovet for en ernæringsindsats skal vurderes ud fra et helhedssyn af borgeren og målrettes de områder, hvor borgeren har behov for støtte for at sikre en tilstrækkelig ernæring.
Handleplanen kan derfor både være rettet mod kostens ernæringsmæssige indhold og sammensætning og måltidets pædagogiske og sociale betydning.
Politikken har også fokus på det vigtige i en helhedsorienteret og målrettet tværfaglig indsats, og på mangfoldige tilbud, som kan tilrettes det individuelle behov.
Mad- og måltidspolitikken skal føles op af udarbejdelse af en mad- og måltidshåndbog i hjemmeplejen og på plejecentre.
Beslutning Seniorudvalget den 03-12-2014
Sagen sendes til høring i Ældrerådet.
Beslutning Ældrerådet den 11-12-2014
Taget til efterretning.
Ældrerådet mangler en plan for, hvordan man vil gennemføre alle de gode målsætninger, der findes i forslaget til mad og måltidspolitikken.
Bilag
Sagsnr.: 10/30931
Resumé
Projekt Aktivt seniorliv bliver med udgangen af 2014 afsluttet, som projekt og videreføres i daglig drift og udvikling.
Sagen behandles i
Seniorudvalget (orientering), Ældrerådet (orientering).
Forslag
Senior- og socialdirektøren foreslår, at orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Projekt Aktivt seniorliv bliver efter planen afsluttet, som projekt med udgangen af 2014. 2 af de i alt 4 projekter er blevet afsluttet til drift i 2013, og de resterende 2 projekter afsluttes til drift med overgangen til år 2015.
Projekt Aktivt seniorliv har været startskuddet til en kulturforandring på seniorområdet, som omfatter både borgere, medarbejdere og organisationen.
Efter projektets afslutning vil der fortløbende være behov for og fokus på at videreføre og videreudvikle de indsatser, der er blevet sat i gang med henblik på at øge borgernes livskvalitet og evne til at tage vare på egen omsorg og hverdagens gøremål.
For at Aktivt seniorliv formelt afsluttes som projekt til videreførelse i daglig drift og udvikling, er der udarbejdet statusnotat på Aktivt seniorliv, som helhed, samt på de 2 resterende delprojekter, som endnu ikke har været afsluttet. Statusnotaterne udgøres derfor af notater for Meningsfuld hverdag for dig, Styrk din hverdag, samt Aktivt seniorliv (bilag).
Beslutning Seniorudvalget den 03-12-2014
Godkendt.
Beslutning Ældrerådet den 11-12-2014
Taget til efterretning.
Bilag
Sagsnr.: 14/6090
Resumé
Forslag til implementering af vedtagelserne for budget 2015 med overslagsår på Seniorudvalgets område fremgår af de enkelte noter anført under sagsfremstillingen.
Sagen behandles i
Seniorudvalget, Ældrerådet (orientering).
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
at Seniorudvalget godkender forslagene til budgetrealisering, som de fremgår af de enkelte noter under sagsfremstillingen.
Sagsfremstilling
Ændringer i forhold til basisbudgettet fremgår af efterfølgende oplysninger. Noterne angiver forslag til implementering.
I 1.000 kr. | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | Note |
Nytænkning af sundhedstilbud (sygeplejeklinikker) | -1.500 | -1.500 | -1.500 | -1.500 | 1 |
Velfærdsteknologi, plejecentre | -1.000 | -1.000 | -1.000 | -1.000 | 2 |
Strukturel tilpasning | -1.500 | -1.500 | -1.500 | -1.500 | 3 |
Ændret efterspørgsel efter personlig og/eller praktisk hjælp samt effekt af rehabiliteringsindsats | -1.750 | -1.750 | -1.750 | -1.750 | 4 |
Decentralisering af elevbudget, justering | 600 | 600 | 600 | 600 | 5 |
Seniorfest om efteråret uden deltagerbetaling | 200 | 200 | 200 | 200 | 6 |
Pulje til indkøb IT aktivitetscentre | 350 | 7 | |||
Mindre ensomhed/følgeskab | 500 | 500 | 500 | 500 | 8 |
I alt | -4.100 | -4.450 | -4.450 | -4.450 |
Note 1. Nytænkning af sundhedstilbud (sygeplejeklinikker)
Seniorudvalget godkendte den 8. januar 2014 en differentiering i opgaveløsningen, så sygeplejen som udgangspunkt foregår på sygeplejeklinikkerne. Det vil være en konkret individuel vurdering, hvorvidt borgerne skal modtage sygeplejen på en sygeplejeklinik eller i hjemmet. Beløbet er udmøntet som en reduktion af sygeplejens budget og tilført effektiviseringsmålet.
Note 2. Velfærdsteknologi, plejecentre
Med afsæt i erfaringer fra Bertram Knudsens Have er tiltag gennemført på de øvrige plejecentre. Ved anvendelse af velfærdsteknologi vil der kunne opnås større grad af selvhjulpenhed og livskvalitet for beboerne. Besparelsen er tilført effektiviseringsmålet.
Note 3. Strukturel tilpasning
I forbindelse med forvaltningssammenlægningen forventes det, at der kan opnås en effekt på 1,5 mio. kr. Effekterne skal findes på både Seniorområdet, Socialområdet og Sundhedsområdet og vil fremkomme på de tilhørende politikområder. Der er iværksat tre initiativer, der dels skal udfordre dele af den eksisterende organisation, dels skal tydeliggøre den overordnede strategiske ramme for det fremtidige arbejde og den konkrete udmøntning vil ske under hensyntagen hertil.
Note 4. Ændret efterspørgsel efter personlig og/eller praktisk hjælp samt effekt af rehabiliteringsindsats
Beløbet udmøntes som en reduktion af bestillerbudgettet. Realiseringen forudsætter, at efterspørgslen svarer til efterspørgslen i perioden december 2013 til juni 2014, korrigeret for befolkningsprognosen samt faldende efterspørgselsprocent. Der følges månedsvis op på udviklingen.
Note 5. Decentralisering af elevbudget, justering
Der er tale om en teknisk justering mellem seniorpolitik og uddannelsespolitik.
Note 6. Seniorfest om efteråret uden deltagerbetaling
Der vil blive afholdt frivillighedsfest som de foregående år.
Note 7. Pulje til indkøb IT aktivitetscentre
Senior- og Socialforvaltningen har foretaget en kortlægning af aktivitetscentrenes behov for udskiftning, ønsker tilkøb af IT-udstyr mv.
Forvaltningen foreslår, at puljen opdeles i to puljer. En pulje på 250.000 kr. som uddeles som tilskud til de brugerstyrede aktivitetshuse. Aktivitetshusene sørger selv for indkøb og opsætning. Den anden tilskudspulje på 90.000 kr. kan søges af foreninger og frivillige, som laver særlige tiltag inden for IT og ældre.
Herudover afsættes der 10.000 kr. til bl.a. undervisningsmateriale og lignende, til frivillige, som kan hjælpe med vejledning, indkøb og opsætning.
Note 8. Mindre ensomhed/følgeskab
Der er udarbejdet udkast til to nye kvalitetsstandarder for henholdsvis følgeskab til og fra aktivitetscenter og følgeskab til og fra kommunalt cafeteria, jf sag 12/18663.
Der er optaget følgende noter til budget 2015-2018:
Cafeteriapriser
Seniorudvalget bemyndiges til at fastsætte priserne i cafeterierne henhørende under seniorpolitik.
Optaget som særskilt sag på Seniorudvalgets dagsorden den 4/11-2014.
Udbud hjemmehjælp/pleje
Fra 2016 tilføres overskud til kassen, og underskud finansieres via opskrivning af kommunens samlede effektiviseringsmål.
Notens realisering sker, når det er muligt at opgøre de samlede konsekvenser herved.
Beslutning Seniorudvalget den 03-12-2014
Godkendt.
Beslutning Ældrerådet den 11-12-2014
Taget til efterretning.
Sagsnr.: 14/18200
Resumé
For seniorpolitik er ultimo oktober 2014 en forbrugsprocent vedrørende serviceudgifter på 77,2. Budgettet viser et mindre forbrug. Det er først muligt at opgøre et nøjagtigt overførselsbeløb ultimo 2014.
Vedrørende lejetab ældreboliger er ultimo oktober en forbrugsprocent på 89,6. Budgettet forventes overholdt.
Sagen behandles i
Seniorudvalget, Ældrerådet (orientering), Økonomiudvalget (samlet sag for alle politikområder), Byrådet (samlet sag for alle politikområdet).
Forslag
Senior- og socialdirektøren foreslår,
at bevillingskontrollen godkendes med de i sagsfremstillingen nævnte korrektioner.
Sagsfremstilling
For seniorpolitik kan budgetrealiseringen ultimo oktober 2014 vedrørende serviceudgifter opstilles således:
Serviceudgifter | Korrigeret budget | Forbrug | Forbrugs-procent | Note |
i 1.000 kr. | 2014 | pr. 31.10.14 | pr. 31.10.14 | |
Kollektiv trafik (handicapkørsel) | 4.624 | 4.659 | 100,8 | |
Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning | 5.464 | 2.360 | 43,2 | |
Andre sundhedsudgifter (lægekørsel) | 1.620 | 1.177 | 72,7 | |
Pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede | 525.069 | 407.052 | 77,5 | |
Forebyggende indsats for ældre og handicappede | 47.476 | 34.797 | 73,3 | |
Plejehjem og beskyttede boliger | 4.296 | 3.745 | 87,2 | |
Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring | 8.266 | 6.783 | 82,1 | |
Plejevederlag og hjælp til sygeartikler o.lign. ved pasning af døende i eget hjem | 2.904 | 2.227 | 76,7 | |
Tilbud til voksne med særlige behov | 0 | 0 | ||
Kontaktperson døvblinde | 432 | 467 | 108,2 | |
I alt | 600.150 | 463.267 | 77,2 | 1 |
Note 1
Budgettet udviser et mindre forbrug. Dette består i det væsentligste af en lavere efterspørgsel efter hjemmehjælp end forudsat samt udgifter til forskellige projekter, der først når at blive gennemført næste år. En post til driftsudsving ventes pt ikke brugt. Der vil fortsat kunne ske ændringer og udsving resten af året, og det er først muligt at opgøre det nøjagtige overførselsbeløb ultimo 2014.
Mindre forbruget på budgettet vedrørende kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning skal ses i sammenhæng med samme område under sundhedspolitik, jf. ansøgning om budgetkorrektion.
For seniorpolitik kan budgetrealiseringen ultimo oktober 2014 vedrørende udgifter til lejetab ældreboliger opstilles således:
Øvrige områder uden for servicerammen | Korrigeret budget | Forbrug | Forbrugs-procent | Note |
i 1.000 kr. | 2014 | pr. 31.10.14 | pr. 31.10.14 | |
Ældreboliger | 1.961 | 1.757 | 89,6 | |
I alt | 1.961 | 1.757 | 89,6 | 2 |
Note 2
Budgettet forventes overholdt.
Der ansøges om følgende korrektioner under Seniorudvalgets forretningsområde:
- Seniorudvalgets budgetramme til serviceudgifter reduceres med 2,3 mio. kr. i indeværende år. Tilsvarende tilføres socialudvalgets budgetramme til serviceudgifter 2,3 mio. kr. i indeværende år.
Budgettet til kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning tilrettes til aktuelt forbrug 2014 på Socialudvalgets og Seniorudvalgets politikområder. Der har i 2014 været en stigning i efterspørgslen efter rehabiliteringspladser, hvilket har forårsaget en lavere belægning på akutpladserne i 2014. Ligeledes har der i 2014 været en anden fordeling af udgifterne til genoptræning efter sundhedsloven og serviceloven end forudsat.
- Indenfor Seniorudvalgets budgetramme til serviceudgifter overføres 5,140 mio. kr. fra budgetår 2014 til budgetårene 2015-2018.
Afledt drift i forhold til den fysiske udviklingsplan er i budget 2014 med som et engangsbeløb. Den afledte drift vil først belaste fra 2015, hvorefter det vil være en løbende udgift, hvorfor det afsatte beløb i 2014 på 5,140 mio. kr. foreslås fordelt jævnt i budgetperioden 2015 – 2018
Centralforvaltningens bemærkninger
Der er ikke yderligere bemærkninger til punktet.
Beslutning Seniorudvalget den 03-12-2014
Forslaget indstilles til godkendelse, således
at Seniorudvalgets budgetramme til serviceudgifter reduceres med 2,3 mio. kr. i indeværende år. Tilsvarende tilføres socialudvalgets budgetramme til serviceudgifter 2,3 mio. kr. i indeværende år, og
at der indenfor Seniorudvalgets budgetramme til serviceudgifter overføres 5,140 mio. kr. fra budgetår 2014 til budgetårene 2015-2018.
Beslutning Ældrerådet den 11-12-2014
Taget til efterretning.
Sagsnr.: 14/18200
Resumé
I forbindelse med bevillingskontrollen ultimo 2014 fremsendes nedenstående ansøgninger om overførsler af rådighedsbeløb mellem 2014 og 2015 under seniorpolitik.
Sagen behandles i
Seniorudvalget, Ældrerådet (orientering), Økonomiudvalget (samlet sag for alle politikområder) og Byrådet (samlet sag for alle politikområder).
Forslag
Senior- og socialdirektøren foreslår,
at nærværende bevillingskontrols ansøgninger om overførsler godkendes.
Sagsfremstilling
Senior- og socialdirektøren fremsender bevillingskontrol ultimo 2014 vedrørende overførsler af rådighedsbeløb fra 2014 til 2015.
Bevillinger for 2014 | Beløb | Note |
Ansøgning om tillæg til rådighedsbeløb | i 1.000 kr. | |
P.nr. 9010 Velfærdsteknologi | -1.070 | 1 |
P.nr. 9007 Basagerhus, etablering af ældrebolig (Fælles spisning) | -100 | 2 |
I alt | -1.170 |
ANM.: Intet fortegn angiver en merudgift/mindreindtægt. – fortegn angiver en mindreudgift/merindtægt.
Bevillinger for 2015 | Beløb | Note |
Ansøgning om tillæg til rådighedsbeløb | i 1.000 kr. | |
P.nr. 9010 Velfærdsteknologi | 1.070 | 1 |
P.nr. 9007 Basagerhus, etablering af ældrebolig (Fælles spisning) | 100 | 2 |
I alt | 1.170 |
ANM.: Intet fortegn angiver en merudgift/mindreindtægt. – fortegn angiver en mindreudgift/merindtægt.
Note 1:
Overførsel af Seniorudvalgets ubenyttede budgetmidler fra 2010 til velfærdsteknologiske initiativer og uddannelse.
Der pågår ultimo 2014 forsøg med interaktiv kommunikation til borgere. Såfremt forsøget afsluttes med et positiv resultat, forventes der anskaffet udstyr for 1.000.000 kr. primo 2015.
Dette projekt er en forudsætning for, at effektiviseringstiltag kan realiseres. Derfor søges der om overførsel af 1.000.000 til 2015.
Herudover ønskes overført 70.000 kr. til delprojektet IT- og Ældre, da projektet videreføres i 2015.
Note 2:
Endelig afklaring vedrørende Basagerhus og evt. mulighed for fællesspisning på Basagerhus i stedet for etablering af en ældrebolig til fællesspisning mangler fortsat. Derfor ønskes beløbet på 100.000 kr. overført til 2015.
Centralforvaltningens bemærkninger
Der er ikke yderligere bemærkninger til sagen.
Beslutning Seniorudvalget den 03-12-2014
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Ældrerådet den 11-12-2014
Taget til efterretning.
Sagsnr.: 14/1287
Resumé
Senior- og Socialdirektøren fremsender oversigt over klagesager i perioden 1. juli til 30. september 2014.
Sagen behandles i
Seniorudvalget og Ældrerådet (orientering).
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
I perioden 1. juli 2014 til 30. september 2014 er indgået følgende klager over Myndighedsafdelingens afgørelser i henhold til Serviceloven:
4 klager over afslag på praktisk hjælp og 1 på personlig hjælp. Kolding Kommune har givet medhold i 2 sager og delvist medhold i 1 sag. 2 sager er videresendt til Ankestyrelsen.
Der er modtaget 2 klager over afslag på ansøgning om plejebolig. Kolding Kommune har givet medhold i 1 sag. 1 sag er videresendt til Ankestyrelsen.
Der er modtaget 1 klage over afslag på ansøgning om § 95 ansættelse. Klagen er videresendt til Ankestyrelsen.
Afgørelser fra Ankestyrelsen:
Seniorforvaltningen har modtaget 4 afgørelser fra Ankestyrelsen:
Ankestyrelsen har stadfæstet Kolding Kommunes tidligere afgørelser i 2 sager, hvoraf en vedrørte personlig pleje og en vedrørte praktisk hjælp.
Ankestyrelsen har givet Kolding Kommune delvis medhold vedr. tidligere afslag på ansøgning om § 95 ansættelse.
Ankestyrelsen har hjemvist Kolding Kommunes tidligere afgørelse vedrørende afslag på ansøgning om plejebolig til fornyet behandling.
Øvrige klager:
Der er modtaget 11 klager/henvendelser over levering af hjælpen:
1 klage over forløb i forbindelse med udskrivelse, 1 klage over manglende hjælp ved besøg i hjemmet, fejl fra visitators side i forbindelse med bestilling af hjælpen, 8 klager/henvendelser vedr. mangler ved hjælpen og 1 klage over uregelmæssige aflagte besøg.
Klagerne er behandlet.
Beslutning Seniorudvalget den 03-12-2014
Godkendt.
Beslutning Ældrerådet den 11-12-2014
Taget til efterretning.
Sagsnr.: 14/9723
Resumé
Den 29. oktober 2014 deltog cirka 800 i frivilligfesten på seniorområdet. Frivilligfesten forløb planmæssigt. Alle foreninger indenfor ældreområdet var inviteret.
Sagen behandles i
Seniorudvalget, Ældrerådet (orientering).
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
at sagen drøftes.
Sagsfremstilling
Frivilligfesten blev afholdt den 29. oktober kl 12-16 i Trefor Hallen. Det er tredje år i træk Seniorområdet afvikler en samlet fest for alle frivillige indenfor ældreområdet. Cirka 800 frivillige deltog i festen. Fra 2015 er der afsat 200.000 i budgettet til afvikling af frivilligfesten.
Alle frivillige indenfor ældreområdet var inviteret. Det vil sige både frivillige på plejecentrene og de brugerstyrede huse samt frivillige i klubber og foreninger rundt omkring i Kolding Kommune. Invitationerne blev sendt ud via plejecenterledere, aktivitetskonsulenter og til alle foreninger der søger §79 støtte. Derudover har der været opslag i lokalavisen.
Beslutning Seniorudvalget den 03-12-2014
Seniorudvalget drøftede sagen.
Beslutning Ældrerådet den 11-12-2014
Taget til efterretning.
Ældrerådet ønsker deltagelse af samme rådsmedlemmer fra arbejdsgruppen i 2014 til arbejdsgruppen for 2015.
Sagsnr.: 13/6913
Resumé
Status på OPP Vonsildhave byggeriet – herunder status på byggeriet, flytteprocessen og udviklingspartnerskabet.
Sagen behandles i
Seniorudvalget og Ældrerådet (orientering).
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Der vil på mødet blive givet en kort status på OPP Vonsildhave byggeriet – herunder status på byggeriet, flytteprocessen og udviklingspartnerskabet.
Beslutning Seniorudvalget den 03-12-2014
Godkendt.
Beslutning Ældrerådet den 11-12-2014
Taget til efterretning.
Sagsnr.: 12/21678
Resumé
Egebo åbner pr. 1. januar 2015 to selvvisiteringspladser for borgere, der i en kortere periode oplever utryghed ved at være i eget hjem.
Borgere, der benytter sig af selvvisiteringspladserne skal selv kunne varetage personlig pleje og omsorg.
Opholdet på Egebo understøtter hurtigere bedring efter sygdom eller anden påvirkning af almentilstanden igennem aflastning i forhold til praktiske gøremål, tilstrækkelig ernæring og psykisk støtte.
Sagen behandles i
Seniorudvalget, Ældrerådet (orientering).
Forslag
Senior- og socialdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
På Egebo åbnes pr. 1. januar 2015 to selvvisiteringspladser for borgere, der oplever utryghed ved at være i eget hjem, eller som har et behov for aflastning i en kort periode for at komme på fode igen.
Kriterie for at få tildelt en plads er, at borger har behov for den tryghed og aflastning, der opnås ved at være på et sted, hvor der er personale tæt ved.
For at søge om en plads skal borger henvende sig til leder eller teamleder på Egebo. Opholdet kan være af op til 14 dages varighed.
Takst pr. døgn for opholdet svarer til taksten for et midlertidigt ophold, som i 2014 priser svarer til kr. 127,5. I prisen er indeholdt udgifter forbundet med kost, vask og rengøring.
Borger skal selv kunne tage vare på personlig pleje og omsorg.
Borger kan under opholdet få hjælp til sygeplejefaglige opgaver, det vil sige ydelser efter sundhedsloven.
Eksempler på målgruppen er blandt andet borgere, der grundet en infektion er alment svækket, borgere, der har mistet en ægtefælle, eller borgere, der føler sig utryg ved at skulle hjem i egen bolig efter en indlæggelse.
Rammerne på Egebo med nærhed af fagpersonale vil kunne skabe tryghed, selvom borgeren ikke har kontakten med personalet igennem et konkret fysisk behov for hjælp.
Under opholdet vil borgeren drage nytte af ikke at skulle sørge for og spekulere over de praktiske gøremål, som indkøb, madlavning og rengøring, som de ellers selv varetager i eget hjem. Borgeren er igennem kosten på Egebo sikret den rette og tilstrækkelige ernæring.
Borgeren vil også have mulighed for at deltage i sociale sammenhænge på Egebo for eksempel under måltidet, som vil kunne støtte borgeren mentalt.
Aflastningen i forhold til praktiske gøremål, den psykiske støtte og den rette kost vil understøtte en hurtigere bedring af borgerens almentilstand.
Beslutning Seniorudvalget den 03-12-2014
Godkendt.
Beslutning Ældrerådet den 11-12-2014
Taget til efterretning.
Sagsnr.: 14/8397
Resumé
Seniorområdet afholder i perioden januar til maj 2015 et velfærdsværksted, der omhandler de brugerstyrede huse. Repræsentanter fra alle de brugerstyrede huse, samt andre interessenter, inviteres til at deltage i processen.
Formålet er at belyse, hvordan de brugerstyrede huse fungerer i dag og drøfte, om der er forhold, der skal ændres eller være fokus på i forhold til fremtidens behov.
Sagen behandles i
Seniorudvalget, Ældrerådet (orientering).
Forslag
Senior- og socialdirektøren foreslår
at orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Ældre borgere i Kolding Kommune har mulighed for at deltage i en mangfoldighed af kommunale såvel som ikke kommunale aktivitetstilbud. Det er f.eks. brugerstyrede huse, pensionistklubber, ældreforeninger eller almene foreningstilbud på tværs af alder. Fælles for ovenstående er, at borgerne ikke er visiteret til tilbuddene og at de i langt overvejende grad er drevet af frivillige.
Aktiviteter der er drevet af frivillige, er af centralt betydning for den aktiverende og forebyggende indsats på seniorområdet. Derfor er det vigtigt, at de frivilligt drevne aktiviteter understøttes og fortsat udvikles.
En vigtig brik i den frivillige indsats er de 19 brugerstyrede huse i Kolding Kommune. Derfor inviterer seniorområdet alle de brugerstyrede huse, samt andre interessenter, til at deltage i et velfærdsværksted der afholdes fra januar til maj 2015.
Formålet med velfærdsværkstedet er at belyse, hvordan de brugerstyrede huse fungerer i dag og drøfte, om der er forhold der skal ændres eller være fokus på i forhold til fremtidens behov.
Senior- og socialforvaltningen har den 11. november drøftet ovenstående på dialogmøde med de brugerstyrede huse. Den videre proces er, at alle de brugerstyrede huse, samt andre interessenter, inviteres til at deltage i et velfærdsværksted. Konkret afvikles de første 3 faser af velfærdsværkstedet som 3 møder i januar, marts og maj.
Der tages kontakt til de øvrige interessenter snarest.
Beslutning Seniorudvalget den 03-12-2014
Godkendt.
Beslutning Ældrerådet den 11-12-2014
Taget til efterretning.
Sagsnr.: 14/19124
Resumé
Orientering om forventede ændringer i serviceloven.
Tilføjelse til resumé
Lovændringerne er blevet vedtaget den 19. december 2014, og forvaltningen orienterer hermed om implementering af reglerne i Kolding Kommune.
Sagen behandles i
Seniorudvalget, Ældrerådet (orientering).
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Nyt forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Den 8. oktober 2014 er der fremsat lovforlag om ændring af lov om social service. Loven er i øjeblikket under behandling i Folketinget og forventes vedtaget den 16. december 2014 med ikrafttræden den 1. januar 2015.
Væsentligste ændringer i lovforslaget er:
Kommunalbestyrelsen forpligtes til at tilbyde et tidsafgrænset, korterevarende og målorienteret rehabiliteringsforløb forud for hjælp efter servicelovens § 83.
Kommunalbestyrelsen skal fastsætte individuelle mål for hjælpen efter servicelovens § 83, med henblik på at skabe klarhed omkring hjælpen for den enkelte modtager og fremme en fokuseret og koordineret indsats fra kommunen.
Ophævelse af sondring mellem midlertidig og varig personlig og praktisk hjælp og i den forbindelse ophører muligheden for opkrævning af betaling for midlertidig hjælp.
Ophævelse af kontaktpersonordningen, således at kommunen selv kan tilrettelægge, hvordan kontakten med modtageren af hjælpen bedst varetages.
Tilføjelse til sagsfremstilling
På udvalgsmøde den 3. december 2014 orienterede forvaltningen om forventede ændringer i serviceloven. Loven er den 19. december 2014 blevet vedtaget til ikrafttræden den 1. januar 2015.
En væsentlig ændring i loven vedrører som tidligere oplyst, at det nu fremgår af lovteksten, at en kommune skal tilbyde borgeren et rehabiliteringsforløb, inden der udmåles personlig og praktisk hjælp efter serviceloven, samt at der i forbindelse med rehabiliteringsforløbet skal fastsættes individuelle mål for rehabiliteringsindsatsen.
Loven vil ikke medføre ændringer af betydning i kommunen, idet kommunen i forvejen tilbyder borgerne et rehabiliteringsforløb med individuelle mål for træningen.
Derudover afskaffes den lovfæstede pligt til at tilbyde borgeren en fast kontaktperson.
Kommunen har valgt at opretholde den faste kontaktperson, da borgerne typisk udtrykker tilfredshed med ordningen, og Myndighedsafdelingen oplever ikke administrative ulemper ved at oplyse en fast kontaktperson.
Endelig afskaffes begrebet midlertidig hjælp og betalingen for midlertidig hjælp i forbindelse med lovændringen. Kommunen ophører således med beregning af og opkrævning af betaling for midlertidig hjælp pr. 1. januar 2015.
Beslutning Seniorudvalget den 03-12-2014
Godkendt.
Beslutning Ældrerådet den 11-12-2014
Taget til efterretning.
Bilag
Sagsnr.: 11/10980
Resumé
Kommunikations og informationsbladet 60+.
Sagen behandles i
Ældrerådet (orientering).
Sagsfremstilling
Datoerne for udgivelse af 60+ avisen er følgende:
- 21. februar 2015 – deadline 12. februar
- 9. maj 2015 – deadline 29. april
- 22. august 2015 – deadline 13. august
- 7. november 2015 – deadline 29. oktober
Beslutning Ældrerådet den 11-12-2014
Taget til efterretning.
Sagsnr.: 13/20248
Resumé
Senior- og Socialforvaltningen fremsender forslag til Ældrerådets mødeplan for 2015 til godkendelse.
Sagen behandles i
Ældrerådet.
Forslag
Senior- og Socialforvaltningen foreslår,
at Ældrerådets mødeplan for 2015 godkendes.
Beslutning Ældrerådet den 11-12-2014
Godkendt.
Bilag
Sagsnr.: 14/109
Resumé
Senior- og Socialforvaltningen giver på mødet en orientering om udvalgt nyt til Ældrerådet.
· Venteliste til plejeboliger
· Status på udbud
· Ældrepuljen
· Tilmelding til Danske Ældreråds temadag om kvalitetsstandarder den 25. februar 2015
Sagen behandles i
Ældrerådet.
Forslag
Senior- og Socialforvaltningen foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Ældrerådet den 11-12-2014
Tilmelding til temadag den 25. februar 2015: Ellen Andersen Toldshøj, Ivan Johansen, Jytte Duus Andersen, Inger Rotne, Henry Clausen, Svend Aage Schiermer, Niels Erik Thrane og Ingelise Johnsen.
Taget til efterretning
Bilag
Sagsnr.: 14/117
Resumé
Emner til opfølgning.
Sagen behandles i
Ældrerådet.
Beslutning Ældrerådet den 11-12-2014
Ingen punkter.