Dagsorden

I ’Tættere På’ er der fokus på, hvordan vi møder borgerne på seniorområdet, og hvordan vi, med udgangspunkt i Selvværd og Sammenhæng og Borgerens Centrum, finder den rigtige hjælp til borgeren.

’Tættere På’ er organiseret i tre spor:

• Borgerens indgang
• Meningsfuld dokumentation
• Relationer i fagland

På baggrund af indsigter fra borgerinterviews, medarbejderdrøftelser og ledelsesprioriteringer er der for hvert spor lavet en række prøvehandlinger. Indsigterne har bl.a. vist, at:

• nye borgerne er meget tilfredse med den sagsbehandling, de får i forbindelse med opstart af hjemmehjælp, hvor udvalgte rådgivere samarbejder med trænings- og hjælpemiddelområdet
• både borgere og medarbejdere i hjemmehjælpen og sygeplejen vægter den personlige relation til rådgiveren højt.  

Omvendt savner borgerne, at:

• rådgiverne er mere tilgængelige på telefonen
• det er tydeligere, hvem der er ansvarlige for deres sag 
• de nogle gange oplever, at der kommunikeres modstridende informationer fra rådgivere og hjemmehjælpen/sygeplejen.

Med det udgangspunkt er der igangsat en række prøvehandlinger:

I sporet ’Borgerens indgang’ er der iværksat en prøvehandling, som indebærer, at flere rådgivere indgår i den faglige drøftelse af nye borgere, for at sikre, at den helhedsorienterede tilgang bredes ud til alle rådgivere. Dette initiativ understøttes af, at rådgiverne modtager kompetenceudvikling for at blive endnu bedre til at facilitere tværfaglige drøftelser.

For at øge tilgængeligheden er telefontiden desuden udvidet til kl. 9.00-15.00. Desuden er der udviklet en net-baseret løsning, som skal sikre, at borgere og pårørende kan kontakte rådgivningen hele døgnet – en løsning, der supplerer muligheden for telefonisk kontakt. Endelig er en række mindre prøvehandlinger under udvikling, som indebærer, at de forebyggende medarbejdere skal arbejde mere målrettet med at opspore borgere, som kan have gavn af rådgivning om kost, motion mv., tidligere end i dag.

I sporet ’Relationer i fagland’ er organiseringen af Senior- og Sundhedsrådgivningen ændret. Rådgivningen har været organiseret i 2-3 teams, hvor borgerens cpr-nummer afgjorde tilknytningen til rådgivningen. Fra 1. marts 2022 er dette ændret, således hver rådgiver nu er tilknyttet en hjemmehjælpsgruppe. Dette skal styrke relationen til både borgere og medarbejdere i driften.

Som en prøvehandling, i forlængelse af ovenstående ændring, eksperimenteres der med at rådgiverne fysisk skal være til stede i hjemmehjælpsgrupperne. Hidtil har de primært arbejdet fra lokaler i Domhusgade, for at være tættere på medarbejdere og borgere.

Prøvehandlingen skal vise, om den styrkede relation, og mulighed for besøg, har så mange fordele, at det opvejer de potentielle ulemper i form af øget transporttid, og at rådgiverne alt andet lige har mindre tid til interne drøftelser af serviceniveau og kvalitet.

Endelig gennemføres en prøvehandling i to grupper – en kommunal og en privat – som indebærer, at planlæggerne i gruppen får adgang til at visitere til udvalgte indsatser. Denne prøvehandling er inspireret af et lignende projekt i Svendborg Kommune. Ansvaret er fortsat rådgiverens, det forudsætter lovgivningen, men ansvaret er uddelegeret for at mindske unødig tid på skriftlig kommunikation, og styrke ansvaret hos hjemmehjælpsgruppen.

I sporet ’Meningsfuld dokumentation’ er det især den ændrede organisering, som forventes at bidrage til at skabe større sammenhæng mellem det der skrives, og det der læses, fordi dialogen mellem rådgivere, og f.eks. planlæggere, har bedre vilkår med områdeopdelingen.

Derudover er der igangsat et større delprojekt, som skal styrke det tværgående arbejde med dokumentation og kvalitet med udgangspunkt i en risikobaseret tilgang. Målet er i endnu højere grad end i dag at styrke det fælles fokus på, hvad der kendetegner god dokumentation, og hvilke roller og ansvar de forskellige aktører i organisationen har. Som led heri afholdes en fælles strategisk lederdag i maj 2022.

Videre proces:

På grund af blandt andet covid-19 er en række projektaktiviteter blevet forsinkede. Der er derfor søgt om, og bevilliget, forlængelse af projektet, således projektperioden nu slutter 30. september 2022. Efter sommerferien vil fokus være på at samle erfaringer fra prøvehandlingerne, i form af oplevelser blandt borgere, og blandt medarbejdere i rådgivning og drift, samt i udviklingen i udvalgte data (f.eks. visitations-, besøgs- og telefondata). Dette er dermed grundlaget for at vurdere, hvilke prøvehandlinger, som fremadrettet skal forankres i driften, og hvilke, der har vist sig ikke at leve op til forventningerne.

I december 2020 modtog Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen 8,2 mio. kr. fra sundhedsstyrelsens pulje ’Styrket omsorg og nærvær i ældreplejen’ til gennemførelse af projekt ’Tættere På’. Formålet med ’Tættere På’ er at udvikle forvaltningens møde med borgerne på seniorområdet, og måden hvorpå forvaltningen og borgerne finder de rigtige løsninger sammen med udgangspunkt i Selvværd og Sammenhæng og Borgerens Centrum.

Det er erfaringerne herfra, der nu videreføres med 8,2 mio. kr. i puljemidler fra Socialstyrelsen til indsatsen ’Tættere På: Borgerens Team’.

I dette projekt er der fokus på, hvordan vi skræddersyer hjælpen, så den passer bedst mulig til borgere med demens. Målet er, at færre forskellige hjælpere kommer i borgerens hjem. Dialogen skal styrkes i forhold til, hvordan hjælpen tilrettelægges, så den passer bedst muligt til borgere med demens, og dennes pårørende. 

Der er 655 borgere, der er tilknyttet Kolding Kommunes demenskonsulenter. Cirka halvdelen modtager hjemmehjælp. I ’Tættere På: Borgerens Team’ er det intentionen, at der etableres 2 faste tværfaglige teams, og at 100-150 hjemmehjælpsmodtagere med demens tilknyttes hertil. På baggrund af erfaringerne med de 2 faste tværfaglige teams forventes det, at yderligere 2 teams etableres i 2023.

Siden sidste drøftelse i udvalget er der etableret en projektorganisering, ansat en projektleder, gennemført interviews med relevante medarbejdere – f.eks. demenskonsulenter og planlæggere, ligesom der er afholdt en workshop med ledere og planlæggere fra hjemmehjælpen.

Ligeledes er der arbejdet med at etablere et datagrundlag, som kan anvendes til at analysere den nuværende kontinuitet over for borgere med demens (dvs. antallet af forskellige fagpersoner i hjemmet, personalesammensætningen m.v.) Dermed vil nedenstående budgetnote, som blev besluttet i forbindelse med budget 2022, blive håndteret som en integreret del af projektet.

I de kommende måneder vil der blive indhentet indsigter fra borgerne med demens og deres pårørende, som bygger videre på de indsigter, der er opnået i forbindelse med ”Tættere på”. De tværgående teams forventes at være i drift i oktober 2022.

Puljemidlerne udløber ved udgangen af 2023.

Budgetnote hjemmehjælpen. Øget kontinuitet:

Senior-, Sundheds- og Fritidsdirektøren anmodes om en nøjere vurdering af, hvordan der skabes øget kontinuitet i hjemmehjælpen, således borgerne oplever, at der kommer færre forskellige hjemmehjælpere i hjemmet. Vurderingen skal omfatte både arbejdsområder for grupperne, personalegennemstrømning, rekrutterings- og efteruddannelsesmuligheder, og den deraf følgende økonomi. Vurderingen gennemføres så resultaterne kan indgå i drøftelserne forud for budget 2023 med mulighed for evt. igangsættelse af nye metoder i 2023 og derefter.

I forhold til personalegennemstrømningen ønskes følgende belyst:

• Hvor længe bliver hjemmehjælperne gennemsnitligt i stillingen?
• Hvorfor rejser de?
• Er der hjemmehjælpsgrupper, hvor der er større udskiftning, end andre?
• Hvis der er mere fleksibilitet i kørelisterne (arbejdsplanen), kan det så mindske udskiftningen af personale?
• Hvis den enkelte hjælper får mere ansvar, kan det så fastholde den enkelte hjælper, og dermed mindste udskiftning af personale?

I forbindelse med udarbejdelsen af Erhvervs- og vækstpolitikken var der et politisk ønske om at flere borgere skal bosætte sig i Kolding og dermed som indsatsområde, at der skal udarbejdes en bosætningsstrategi.

Bosætningsområdet har hidtil været forankret på tværs af forskellige politikområder og fremgår pt. som en del af 11 vedtagne politikker og politiske strategier. Blandt andet i Plan-, bolig- og miljøpolitikken, Lokaldemokratipolitikken, Kulturpolitikken og Politik for integration og international arbejdskraft.

For at sikre en mere effektiv og målrettet indsats på bosætningsområdet i fremtiden, er det nødvendigt med en strategi, som kan sætte en samlet retning for de indsatser og tiltag, der forankres på tværs af kommunen.

Forvaltningen har derfor igangsat udviklingen af en strategi, som bygger på et vidensgrundlag, der afdækker kommunens potentialer for at tiltrække og fastholde borgere, og indkredse hvilke indsatsområder, der forventes at give den største effekt på befolkningstilvæksten.

Kvalitative indsigter

For at blive klogere på, hvilke bevæggrunde, der ligger bag borgernes flyttemønstre, og dermed finde ud af, hvilke faktorer, der kan påvirkes, har forvaltningen igangsat to kvalitative undersøgelser.

Analysebureauet Epinion har på opdrag fra Kolding Kommune gennemført en kvalitativ bosætningsanalyse, der skal afdække borgernes vurdering af at bo, leve og arbejde i kommunen samt de mulige bevæggrunde, der motiverer til- og fraflytning.

Ud fra besvarelserne er der identificeret en gruppe af borgere, som er i særlig risiko for at fraflytte kommunen i fremtiden. Denne gruppe består primært af 18-34-årige, boende i Kolding by, som enten er på vej til videregående uddannelse, eller er på vej fra videregående uddannelse og ud på arbejdsmarkedet. Der er udført dybdeinterviews med 10 udvalgte borgere fra denne gruppe, for at blive klogere på, hvad der kan motivere en mulig fraflytning.

Herudover har Epinion gennemført en imageanalyse, som skal belyse kendskabet og opfattelsen af Kolding som bosætningskommune set ude fra kommunen. Imageanalysen er baseret på et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 18+.

De indledende resultater fra de kvalitative bosætnings- og imageanalyser foreligger nu, og vil blive præsenteret for udvalget på mødet.

Byrådet besluttede den 25. maj 2021 at opføre et plejehjem i Munkebo med ca. 70 plejeboliger inklusiv ca. 55 visiterede aktivitetspladser til borgere med demens.

På ovenstående baggrund har Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen udarbejdet et Visions- og Idégrundlag for Plejehjem Munkebo (bilag). 

Visions- og Idégrundlaget er udarbejdet med udgangspunkt i de generelle principper for hvordan Kolding Kommune bygger plejehjem (godkendt i Byrådet i april 2022). Det er ligeledes udarbejdet i tæt samarbejde med ALFABO, der bliver bygherre på Plejehjem Munkebo, samt med en række input fra workshops med borgere fra lokalområdet, medarbejdere, repræsentanter fra ALFABO, udvalget Senior, Ældrerådet og Handicaprådet.

Visions- og Idégrundlaget er udarbejdet med fokus på, hvordan der sikres det bedst mulige plejehjem for kommende beboere, brugere af huset, pårørende og medarbejdere. Samtidig skal plejehjemmet udgøre et aktiv for lokalområdet.

Visions- og Idégrundlaget tager udgangspunkt i, at der bygges et bæredygtigt plejehjem, hvor de fysiske materialer, de menneskelige ressourcer, og måden plejehjemmet drives, afspejler en bæredygtig tilgang. Derfor er Visions- og Idégrundlaget for Plejehjem Munkebo opbygget ud fra de 6 indsatsområder i Kolding Kommunes bæredygtighedsstrategi:

1. Sundhed og trivsel for alle
2. Klima i Balance
3. Mangfoldig natur
4. Vand som ressourcer
5. Ressourcer i kredsløb
6. Bæredygtige fællesskaber

Ifølge aftale med de private leverandører har aftalen om levering af personlig pleje og praktisk hjælp, en ordinær varighed på 3 år med option for forlængelse i 3 x 1 år, dvs. den maksimale kontraktperiode er 6 år.

Det er op til kommunen at beslutte, hvorvidt muligheden for forlængelse benyttes. Kommunen kan udnytte optionerne delvist, dvs. for 1, 2 eller 3 år, og beslutning herom kan tages løbende, således kontrakten forlænges med 1 år 3 gange.

Meddelelse om forlængelse skal gives til leverandørerne senest 6 måneder før kontraktudløb, dvs. første gang senest den 1. august 2022.

Det er ensidigt kommunen, der kan beslutte, om aftalerne forlænges. Kommunen har for god ordens skyld spurgt leverandørerne, om de er interesseret i at fortsætte samarbejdet efter 1. februar 2023, hvilket begge leverandører har bekræftet.

Kommunen er meget tilfreds med samarbejdet med de private leverandører, og den hjælp, der ydes til kommunens borgere. Ved kommunens seneste social- og sundhedsfaglige tilsyn, foretaget af revisionsfirmaet BDO, blev det konstateret, at begge leverandører i høj grad lever op til kommunens kvalitetsstandarder og vedtagne serviceniveau, samt leverer hjemmehjælp med god faglig kvalitet. Kære Plejes og Svane Plejes seneste regnskaber viser begge et overskud.

De to private leverandører yder pr. 1. marts 2022 hjælp til i alt 752 af kommunens i alt 2.452 hjemmehjælpsmodtagere.

Henset til den samfundsmæssige og økonomiske situation vurderer forvaltningen, at en forlængelse på 2 år både balancerer hensynet til leverandørernes mulighed for at tilpasse deres tilbudspriser ved fornyet udbud, og hensynet til at modtagerne af hjemmehjælp kan bevare deres valgte private leverandør af hjælp og pleje.

Det bemærkes afslutningsvist, at forvaltningen er i gang med at undersøge, om der midlertidigt kan ske regulering af de private hjemmehjælpsleverandørers afregningspriser som konsekvens af øgede driftsudgifter affødt af krigen i Ukraine.

Det fremgår af retssikkerhedslovens § 3, stk. 2 at:

”Kommunalbestyrelsen skal på de enkelte sagsområder fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet. Fristerne skal offentliggøres. Hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret sag, skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse”.

Kompetencen til på udvalget Seniors område at fastsætte fristerne er delegeret fra Byrådet til udvalget Senior. Udvalget Senior skal således fastsætte og offentliggøre de overordnede frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning om hjælp, til der er truffet afgørelse, for de retsområder, der er delegeret til Senior i henhold til styrelsesvedtægten.

Fristen skal som udgangspunkt fastsættes for hvert sagsområde. Hvis fristen ikke kan overholdes, skal ansøgeren have skriftlig besked om, hvornår afgørelse kan forventes.

I vedhæftede bilag fremgår de aktuelle sagsbehandlingsfrister. Fristerne svarer til den tid, det i øjeblikket tager at behandle ca. 80–90 % af sagerne på de enkelte sagsområder.

Som det fremgår af bilaget, svarer sagsbehandlingsfristerne i 2022 til sagsbehandlingsfristerne for 2021.

Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen er i gang med at indarbejde et nyt koncept for pårørendegrupper. Det nye koncept medfører, at borgerne deltager i pårørendegruppe i op til 1 år, og herefter f.eks. deltager i åben café-møder på biblioteket.

På udvalgsmødet uddyber leder af demensområdet, Kirsten Stabel, hvordan det nye koncept forventes at påvirke den eksisterende venteliste på 18 personer til pårørendegrupper. Udviklingen i ventelisten vil blive fulgt tæt, og der vil være fokus på, om der er behov for ressourcetilførsel. Der orienteres desuden om demenscafé.

Ultimo 2020 igangsatte forvaltningen supervision for plejepersonalet på Bertram Knudsens Have-, Olivenhaven- og Kirsebærhaven plejehjem. Formålet er at forebygge udbrændthed og omsorgstræthed, understøtte trivsel, og fremme den refleksive praksis om f.eks. svære borgersager. Supervisionen varetages af ekstern konsulent, med forløb á 3 timers varighed hver 6. uge. VIA University College har evalueret forløbet, og evalueringsrapporten er vedlagt som bilag til dette dagsordenspunkt.

Erfaringen fra de 3 plejehjem er, at supervisionen har styrket dialogen i forhold til Borgerens Centrum og tilgangen til at skabe mening for borgeren. Supervisionen har givet indsigt i egne ressourcer, og har styrket en fælles tilgang i personalegruppen, når f.eks. plejepersonalet oplever svære borgersituationer. Oplevelsen er, at supervisionen f.eks. kan medvirke til at afklare konkrete situationer for medarbejderne, styrke den faglige refleksion og mindske udbrændthed. Forvaltningen undersøger, om supervision på sigt kan være et værktøj til at fastholde og rekruttere medarbejdere.

Den eksisterende udgift til forsøget med supervision på 3 plejehjem frem til udgangen af 2022 er afholdt inden for eksisterende kompetencemidler og af overskydende eksterne puljemidler.

Forvaltningen foreslår, at udvalget Senior drøfter finansiering fra 1. januar 2023, såfremt supervision skal være et fast tilbud til plejepersonalet på alle plejehjem i Kolding Kommune.

På baggrund af anmodningen har forvaltningen undersøgt antallet af medarbejdere og deres arbejdstid indenfor SOSU-området. Undersøgelsen viser, at der er 1.078 månedslønnede i hjemmehjælpen og på plejehjem i Kolding Kommune (timelønnede/vikarer er ikke medregnet). De 1.078 månedslønnede fordeler sig på:

• 168 fuldtidsansatte (37 timer).
• 880 deltidsansatte (19-36 timer). Heraf 26 i fleksjob m.m.
• 30 deltidsansatte (1-18 timer). Heraf 25 i fleksjob m.m.

Ovenstående viser, at der blandt deltidsansatte er en del ansatte på særlige ordninger, herunder fleksjob. Dette er særlig udtalt blandt medarbejdere med 1-18 timers ugentlig arbejdstid. Som udgangspunkt kan fleksjobbere, og andre medarbejdere på særlige ordninger, ikke forventes at gå op i tid.

Forvaltningen har desuden vurderet, hvad det vil betyde for manglen på hænder, at kommende stillinger vil blive slået op med et udgangspunkt i ansættelse på 37 timer pr. uge, og at der forhandles om at ændre eksisterende (deltids-) stillinger til stillinger med længere arbejdstid eller fuld tid.

Hvis alle 1.027 ordinære månedslønnede (fraregnet fleksjobbere og seniorjobbere, m.v.) var på 37 timer pr. uge, ville det svare til, at der var 169 flere stillinger i hjemmehjælpen og på plejehjem i Kolding Kommune. Det er dog ikke realistisk, at alle medarbejdere på plejehjem og i hjemmehjælpen arbejder 37 timer pr. uge. Det skyldes følgende forhold:

For det første er seniorområdet karakteriseret ved ’spidsbelastningssituationer’, altså det forhold, at alle hjemmehjælpsmodtagere skal op om morgenen, klædes på, have morgenhygiejne m.v. Derfor er der behov for mange medarbejdere i disse tidsrum. Hvis medarbejderne skal arbejde 37 timer pr. uge, vil det eksempelvis medføre, at spidsbelastningssituationer skal bredes ud over et større tidsrum, eller at medarbejderne skal arbejde flere dage om ugen, f.eks. 6-7 dage pr. uge.

For det andet ønsker hovedparten af medarbejderne på plejehjem og i hjemmehjælpen i Kolding Kommune ikke at arbejde 37 timer pr. uge. Seniorforvaltningen foretog i 2019 en spørgeskemaundersøgelse, hvor 416 SOSU’er på plejehjem og i hjemmehjælpen besvarede en række spørgsmål om deres ønsker til arbejdstid. Besvarelserne viste, at:

• 83 procent af de deltidsansatte arbejder 30-36 timer pr. uge
• 61 procent af de deltidsansatte ønsker ikke at arbejde 37 timer pr. uge
• 14 procent af de deltidsansatte vil gerne arbejde 37 timer pr. uge
• 41 procent af de deltidsansatte vil gerne have ekstravagter (fleksible vagter)
• 71 procent af såvel de deltidsansatte som de fuldtidsansatte vil gerne bevare arbejdstiden som i dag
• 21 procent af de deltidsansatte vil gerne gå op i tid.

Ovenstående undersøgelse fra 2019 viser, at hovedparten af medarbejderne ønsker at bevare deres nuværende arbejdstid, at 21 procent gerne vil gå op i tid, og 14 procent gerne vil op på 37 timer pr. uge. Undersøgelsen viste også, at mange medarbejdere gerne tager ekstravagter. Dette kan ses som et udtryk for at mange medarbejdere gerne vil supplere deres faste arbejdstid med fleksible vagter, når de finder det relevant/muligt.

Siden undersøgelsen i 2019, og i takt med stigende behov for plejepersonale/ rekrutteringsudfordringer på SOSU-området, har der været tiltagende fokus på at plejehjemslederne/hjemmehjælpslederne drøfter ønsker og muligheder med den enkelte medarbejder i forhold til ønsker om at gå op i tid eller tage flere vagter.

Har medarbejderne ønske om flere arbejdstimer (fast eller fleksibelt), er det af klar interesse for Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen, at der er (og fortsat udvikles) fleksible muligheder for, at den enkelte plejehjemsleder og hjemmehjælpsleder kan understøtte medarbejderens ønske. Det kan f.eks. være en enlig mor, der ønsker 37 timer pr. uge, fleksibelt opdelt med 40 timer i én uge og 34 timer i næste uge. Det kan også være en medarbejder der, grundet en skavank, skifter arbejdssted fra hjemmehjælpen til et plejehjem, og dermed kan opretholde eksisterende arbejdstimetal.

Ovenstående overvejelser pågår allerede i dag i dialogen mellem den enkelte medarbejder og dennes leder. Forvaltningen udvikler fortsat på mulighederne for at medarbejdernes konkrete ønsker om arbejdstid, bedst muligt tænkes sammen med driften af hjemmehjælpsområdet og plejehjemmene i Kolding Kommune. Derfor er der nedsat et projekt, der hedder; ’Medarbejderens vej fra deltid til fuldtid’.

Projekt ’Medarbejderens vej fra deltid til fuldtid’:

Projektet skal belyse konkrete tiltag til rekruttering og fastholdelse af medarbejdere i ældreplejen via nye og alternative former for deltids-/fuldtidsansættelse.

Projektgruppen har hentet inspiration fra øvrige kommuner og KL, og gennemfører i maj 2022 en temadag med medarbejdere, ledere, planlæggere m.fl. til udvikling af tiltag, der kan tilgodese ønsker som:

• Øge arbejdstiden på seniorområdet blandt de medarbejdere, der ønsker det
• Forbedre tiltrækning og øge rekrutteringsmuligheder af medarbejdere til seniorområdet
• Forbedre fastholdelse af medarbejdere på seniorområdet via øget trivsel, fleksibel arbejdstid og arbejdsplanlægning, der tager højde for medarbejdernes ønsker og behov.

Ideerne skal vurderes i lyset af de muligheder, der eksisterer i kraft af den naturlige fordeling af arbejdsopgaver i løbet af dagen og ugen i ældreplejen, og borgernes ønsker og behov. Endvidere skal det vurderes, hvilke konsekvenser de forskellige tiltag vil have for økonomien.

I projekt ’Medarbejdernes vej fra deltid til fuldtid’ vil spørgeskemaundersøgelsen fra 2019 evt. blive gentaget med henblik på at følge udviklingen fra 2019 til 2022.

Arbejdet i projekt ’Medarbejdernes vej fra deltid til fuldtid’ har været sat i bero på grund af Corona, men forventes afsluttet i 2022.

På udvalgsmødet uddyber chef for plejehjemmene i Kolding Kommune, Gitte Meyer, hvordan dialogen om arbejdstid og individuelle ønsker fra medarbejderne tænkes sammen med vagtplanlægningen på plejehjem. Chefkonsulent Henrik Simmelkjær uddyber forhistorien og intentionerne med projekt ’Medarbejdernes vej fra deltid til fuldtid’.

Jf. Kolding Kommunes regulativ om vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer,

punkt 2, fremgår det, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for

varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelse sker efter anmodning fra Byrådet

eller Byrådets udvalg, på grund af en protokolleret beslutning.