Dagsorden eller referat

Sundhedsstyrelsen udgav i 2020 en række anbefalinger til organisering af den akutte indsats, som tegner et perspektiv for de næste 10 års udvikling på området. Anbefalingerne peger på indsatser, der går på tværs af hele patientforløbet i både det primære sundhedsvæsen, de præhospitale indsatser og det regionale sygehusvæsens ambulante og stationære tilbud, og omfatter både somatik og psykiatri. Der er fokus på bedre sammenhæng, samarbejde og kvalitet i den akutte indsats. Det skal ske ved at sikre kompetencer, bedre tilgængelighed, bedre sammenhæng, bedre samarbejde, mere gnidningsfri udveksling af data, fælles kvalitetsudvikling og mere viden. Nogle anbefalinger vil kunne implementeres umiddelbart, mens andre skal udvikles og sættes i værk i løbet af de kommende år.

Med Akutplanen har Region Syddanmark omsat Sundhedsstyrelsens anbefalinger til regionale tiltag. Akutplanen indeholder 32 indsatser, der blandt andet sigter mod at styrke samarbejdet i den sundhedsfaglige visitation på tværs af sektorer. En styrket sundhedsfaglig visitation skal blandt andet sikre, at den akutte patient får det rette tilbud på det rette tidspunkt, hvad enten der er tale om en medicinsk eller kirurgisk patient, eller en patient med en psykisk lidelse. Konkret foreslås det i Akutplanen, at visitationsenheder på tværs af sektorer samles på samme lokation.

Fakta om akutte forløb for borgere med bopæl i Kolding Kommune

Region Syddanmark har fremsendt bilag i forbindelse med høringen hvoraf det fremgår, at der på ét år har været 20.640 forløb i akutmodtagelser, skadestuefunktioner, skadeklinikker mv., hvor patienten har bopæl i Kolding Kommune (marts 2019 - februar 2020). Det generelle billede af forløbene på sygehuset viser, at langt størstedelen (73 %) bliver hjemsendt efter akut ambulant kontakt. Det fremgår ikke af Akutplanen, hvad der ligger til grund for borgernes akutte ambulante kontakt, eller hvilke tidsrum på døgnet, de foregår.

Styrker ved Akutplanen

Det vurderes, at der er gode takter i Akutplanen, som sigter mod at understøtte udviklingen af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen på tværs af region, praktiserende læger og kommunen. Det gælder blandt andet intentionerne om at undgå uhensigtsmæssige indlæggelser, akutte (gen)indlæggelser, og fælles kompetence- og udviklingsopgaver.

Akutplanen peger på et større fokus på at skabe én indgang til sundhedsvæsenet for borgerne, så borgernes møde med sundhedsvæsenet bliver lettere og tydeligere, og medarbejderne i fagland arbejder for at strukturere behandling, visitation og støtte til borgeren efter første kontakt. Det forventes, at dette vil understøtte, at Kolding Kommune hurtigere vil komme i kontakt med relevante borgere, som har behov for støtte, og at det forebyggende potentiale således bliver større.

Samtidig skaber Akutplanen også et potentiale for et tættere samarbejde med både somatisk og psykiatrisk akutmodtagelse omkring borgere, så eksempelvis sygepleje, akutteam og socialpsykiatri i højere grad kan være forberedte på borgere, der udskrives fra sygehusene, og kan være i tættere dialog vedrørende behandling og støttebehov.

Udfordringer med Akutplanen

Der er en række udfordringer og opmærksomhedspunkter forbundet med Region Syddanmarks Akutplan, som skal afsøges nærmere forud for en endelig beslutning om, hvordan Kolding Kommune kan indgå i et samarbejde omkring akutområdet:

• Der er uklarhed om, hvori den kommunale opgave består, og hvorledes der skal ske koordination på tværs af forvaltninger. Kommende arbejdsgrupper i regi af Akutplanen bør derfor have solid kommunal repræsentation, og have fokus på at beskrive konkrete funktioner, lokale tiltag og effekten heraf, og en realistisk implementeringsplan. Det forventes at kræve en længere tidshorisont for at opnå de rette kompetencer, rammer og tværgåede organisering for at sikre en solid implementering.

• Idet Akutplanen lægger op til et tættere samarbejde mellem region og kommuner omkring akutte patienter, må det forventes, at opgaven vil medføre merudgifter. Der er derfor behov for en nærmere afklaring af, hvori opgaven og udgifterne består. På den baggrund kan der træffes beslutning om, hvorledes samarbejdet kan foregå, og hvordan der sikres klarhed om overdragelse af regionale opgaver, herunder fordeling af udgifter mellem region og kommune.

• Der må forventes et øget ressourceforbrug for at kunne håndtere en større gruppe borgere i kommunalt regi (f.eks. eget hjem, plejehjem, akutpladser, bosteder m.m.), som før fik behandling på sygehuset. Det vil betyde en væsentlig opnormering af sygeplejerskebemandingen, og i særdeleshed akutsygeplejen, som er tiltænkt en mere fremtrædende rolle med Akutplanen. Socialpsykiatrien og handicapområdet forventes også at blive berørt. Implementeringen forventes ligeledes at medføre merudgifter til kompetenceudvikling, diverse udstyr og kapacitet til at udføre en sygehusbehandling i kommunalt regi. Forvaltningerne vil følge ressourceforbruget tæt i takt med at opgaver og udgifter bliver mere konkrete.   

• Samling af visitationsenheder på tværs af sektorer på samme lokation er en ny døgndækket opgave, hvor omfang, indhold og faglighed skal beskrives og estimeres. I den sammenhæng er det vigtigt at overveje digitale løsninger, både af ressourcehensyn og af hensyn til at sikre ensartet arbejdsgange på tværs af sygehus- og kommunematrikler. Sam-lokaliseringen stiller ligeledes krav til kompetencer og kendskab til hele kommunens tilbud og organisering hos de kommunale medarbejdere, der skal indgå i visitationsenheden. Forvaltningerne vil følge ressourceforbruget tæt i takt med at opgaver og udgifter bliver mere konkrete.

• I forhold til etablering af fælles IT-platforme og data er det vigtigt med fokus på at gøre brug af allerede eksisterende platforme og systemer for at sikre sammenhæng og mest optimal udnyttelse, og undgå at belaste de kommunale IT-udgifter unødigt. Der må dog forventes et øget ressourceforbrug til nye digitale løsninger og drift heraf. Forvaltningerne vil følge ressourceforbruget tæt i takt med at opgaver og udgifter bliver mere konkrete.  

Videre proces

Det vurderes, at der samlet set er en god intention i Akutplanen, som det foreslås, at Kolding Kommune bakker op om. Samtidig er der dog behov for, at der sker en konkretisering af Akutplanen i et tættere samarbejde mellem regionen og kommunerne.

Fælleskommunal Sundhedssekretariat har på vegne af de 22 syddanske kommuner udarbejdet et udkast til et høringssvar til akutplanen. Høringssvaret inkluderer ovenstående punkter og udtrykker således forvaltningernes opmærksomhedspunkter i forbindelse med Akutplanen. Det foreslås, at udvalget godkender, at Kolding Kommune er medafsender på høringssvaret. Fristen for dette høringssvar er den 3. august 2021.

Det foreslås endvidere, at udvalget drøfter, hvorvidt Kolding Kommune skal sende eget høringssvar til Region Syddanmark. I høringssvaret kan kommunen bakke op om det styrkede tværsektorielle samarbejde på akutområdet, så borgerne efter første kontakt med sundhedsvæsenet tilbydes en bred vifte af relevant behandling og støtte. Samtidig kan høringssvaret tydeliggøre behovet for, at kommunen inddrages i det efterfølgende arbejde med at konkretisere Akutplanen. Fristen for høringssvaret er 30. august 2021.

Budgetopfølgning pr. 30. april 2021 for budgetområder under seniorpolitik viser følgende:

Seniorpolitik, serviceudgifter:

Regnskabsresultatet for 2021 forventes at vise et mindreforbrug på ca. 8,0 mio. kr., svarende til ca. 1,1% af det forventede korrigerede budget på 742,8 mio. kr. I det forventede resultat indgår overførsel af mindreforbrug fra 2020 på 13,4 mio. kr.

I forhold til sidste måneds budgetopfølgning er det forventede resultat forbedret med ca. 3 mio. kr., men prognosen for udgiftsudviklingen er fortsat behæftet med en vis usikkerhed, bl.a. vedrørende udviklingen i coronarelaterede udgifter. Forbedringen i det forventede resultat kan henføres til en række mindre forbedringer på flere områder, og større prognosesikkerhed i skønnet vedrørende lønforbruget for resten af 2021 efter indregning af overenskomstmæssige lønstigninger pr. 1/4 og 1/10 2021.

Seniorpolitik, øvrige områder uden for servicerammen (lejetab ældreboliger):

Regnskabsresultatet for 2021 forventes at udvise et merforbrug på ca. 1,7 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget på 1,1 mio. kr.

Seniorudvalget i alt:

Regnskabsresultatet for 2021 for Seniorudvalget forventes hermed at udvise et samlet mindreforbrug på ca. 6,3 mio. kr.

I kommunens kvalitetsstandard for madservice står: ”Hvis du har særlige behov, kan du også få leveret specialkost, efter aftale med din læge. Special kost leveres kun vakuumpakket én til to gange ugentligt.”

Der er ikke kost- eller produktionsfaglighed, der hindrer, at specialkost kan leveres varmholdt. Leverandøren skal heller ikke indhente særlige godkendelser i Fødevarestyrelsen til at producere og levere specialkost.

Ud fra Borgerens Centrum bør en visiteret borger også kunne bestille varmholdte retter, selv om borgeren på baggrund af en læges anvisning, har behov for specialretter, i form af f.eks. glutenfri retter, laktosefri retter eller diabetesretter.  

På den baggrund foreslås en prøvehandling frem til december 2021, hvor specialkost også tilbydes varmholdt. Ordningen bliver evalueret i december 2021. Hvis tilbuddet foreslås gjort permanent, vil det indgå i Seniorudvalgets godkendelse af kvalitetsstandarden i 2022 for madservice.

De to leverandører af varmholdt mad; Asbjørns Madservice og Lykkegaarden, har mulighed for at vælge, om de ønsker at deltage i prøvehandlingen. Hvis ordningen indføres permanent i kvalitetsstandarden fra 2022, kan det blive et vilkår at tilbyde varmholdt specialkost, som godkendt leverandør af varmholdt mad i Kolding Kommune.

Prøvehandlingen får ingen økonomisk virkning, da bevilling af specialkost forudsætter, at det sker på baggrund af en læges anvisning. Der vil således ikke blive flere ældre, der visiteres til diæt/specialkost, som udløser en højere afregningstakst fra kommunen til leverandøren. Borger betaler altid samme takst for madservice.