Dagsorden

Social- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed har netop offentliggjort en analyse om udviklingen i udgifter og aktivitet på anbringelsesområdet.
 

Her ses et markant udgiftsfald på området i Kolding Kommune i årene siden 2013:
 

Sammenlignet med andre kommuner er udgiftsniveauet lavt i Kolding Kommune.

På en liste over udgifter til anbringelser pr. 0-22 årige placerer Kolding sig i 2019 på
6. pladsen over kommuner med færrest udgifter på anbringelsesområder og de samlede udgifter ligger 40% under landsgennemsnittet.
 

Udgifterne på Børne- og Ungeområdet fordeler sig med 63% til anbringelser, 34% til forebyggende foranstaltninger og 3% til øvrige udgifter.

Analysen er lavet på anbringelsesområdet, men da forebyggende foranstaltninger og anbringelser er ”tæt forbundne kar” har forvaltningen lavet en undersøgelse af udgiftsudviklingen på det forebyggende område via nøgletal fra Danmarks Statistik.
Begge områder har et lavt udgiftsniveau sammenlignet med andre landsgennemsnittet.

De seneste nøgletal viser at udgiftsniveauet i Kolding Kommune ligger 41% under landsgennemsnittet, og at forskellen mellem landsgennemsnittet og udgifterne i Kolding har været stigende.

Danmarks Statistik - Forebyggende foranstaltninger for børn og unge – udgifter pr. indbygger, løbende priser (kr.)
 

Budgettet fastsætter rammerne for områdets forvaltning af kommunens midler, og der

udarbejdes månedlig opfølgning på udviklingen i serviceudgifterne i fagforvaltningerne,

som forelægges Social- og Sundhedsudvalget.

Kvartalsvis sker der afrapportering til Økonomiudvalg og Byråd i henholdsvis april, august

og november måned.

I forbindelse med budgetforlig 2020 blev området under Socialområdet tilført 13,3 mio. kr.

som forhåndsjustering af budgetrammen, samt pålagt en samlet besparelse på 5,8 mio. kr.

som generel reduktion.

På baggrund af en forventet ubalance mellem budget og forventede udgifter for 2020 ved

budgetforliget på 15,6 mio. kr. udmøntede Social- og Sundhedsudvalget reduktioner for

15,6 mio. kr., som er delvist udmøntet på området i 2020.

Der foretages tæt opfølgning på områder, hvor reduktionerne ikke er fuldt opnået ved

budgetudmøntningen.

Opfølgningen viser, at der for driftsbevillinger med overførselsadgang under Socialpolitik

samlet forventes et merforbrug på 6,3 mio. kr. i 2020. Det forventede merforbrug vil have

en afledt konsekvens på rammerne for 2021-2023.

Ungekontaktens mindreforbrug på 0,5 mio. kr. kan henføres til den vedtagne budgetreduktion på 0,3 mio. kr. på området samt vakancer i Ungekontakten.

Familierådgivningens merforbrug på 8,9 mio. kr. kan i særdeleshed henføres til udgifter i forbindelse med forlængelse af varetægtsfængslinger, akutanbringelser, særlig dyr enkeltsag samt stigning i forældrekompetenceundersøgelser.

Tinghøj forventer et mindreforbrug på 1,5 mio. kr. som følge af stigene tilgang på anbringelsesområdet og deraf overbelægninger og merindtægter.

Børnefamiliehuset forventer et mindreforbrug på 1,7 mio. kr. som følge af flere opgaver og øgede indtægter.

Sundhedsplejen forventer et merforbrug på 0,3 mio. kr. grundet opnormering af personale som følge af flere opgaver i forbindelse med Corona, samt ekstraudgifter til lokal løndannelse.

Psykiatrirådgivningen forventer et mindreforbrug på 1,5 mio. kr. som hovedsageligt skyldes færre foranstaltninger i midlertidige botilbud.

Mindreforbruget på 2,7 mio. kr.  ved Socialpsykiatri-dagtilbud skyldes hovedsagelig merindtægter i forbindelse med omlægning af den interne afregningsmetode.

Merudgifter på Socialpsykiatri-døgn vedrører lukningen af Ryttermarksvej, som er blevet dyrere end først antaget samt et større vikarforbrug på Marielund grundet corona.

Der forventes et merforbrug på 2,0 mio. kr. som vedrører stigende udgifter til kvinder på krisecenter samt herberg og forsorgshjem i 2020. Der ses en generelt stigende tendens som følge af Corona.

Kolding Krisecenters belægning er lidt lavere end forventet på nuværende tidspunkt af året. Der er risiko for, at det forventede indtægtsbudget ikke kan nås.

Revanche har en budgetreduktion på 75.000 kr. i 2020.

Der forventes et merforbrug på 2,2 mio. kr. som følge af budgettilpasninger i forhold til takstberegningerne for 2020. Reguleringerne kan primært henføres til Overmarksgården og

Marielund og skyldes hovedsagligt kapacitetstilpasninger fra tidligere år.

Stofmisbrugsområdet forventer et mindreforbrug på 1,7 mio. kr. som aktuelt kan henføres til stor efterspørgsel fra andre kommuner og deraf stigende indtægter - der forudsættes en fortsat efterspørgsel fra andre kommuner gennem resten af 2020.

Vedrørende elevpuljen forventes et mindreforbrug på 0,55 mio. kr. Puljen administreres af seniorområdet.

Der forventes en mindreudgifter på 0,2 mio. kr. til driftsudgifter på Låsbyhøj. Regionen er medfinansierende med 32% af udgifterne.

Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen har foretaget budgetopfølgning for driftsbevillinger under politikområdet Sundhedspolitik pr. 30. november 2020.

Det korrigerede driftsbudget incl. forventede budgetkorrektioner med overførselsadgang udgør aktuelt 113.344.000 kr. i 2020 og omfatter tandpleje, træning, vederlagsfri fysioterapi, sundhedsfremme og forebyggelse, døgnrehabilitering og fællesudgifter på Sundhedsområdet.

Den aktivitetsbaserede medfinansiering på Sundhedsområdet indgår ikke i opfølgningen, da bevillingen er uden overførselsadgang og henhører under tilskud og udligning under Økonomiudvalget.
 

Det korrigerede driftsbudget er sammensat af nedenstående budgetposter:
 

Oprindeligt budget (politisk vedtaget):    110.148.000 kr.

Tillægsbevilling vedr. stop for egenbetaling, akutpladser          65.000 kr.

Tillægsbevillinger vedr. mindre-forbrug 2019:         2.061.000 kr.

 (heraf 168.000 kr. tandpleje f. udsatte)

Tillægsbevilling fra sundhedsplejen – drift af SCK:             250.000 kr.

Tillægsbevilling (negativ) vedr. centralisering af IT og telefoni          63.000 kr.

Tillægsbevilling barselsudligning          698.000 kr.

Tillægsbevilling (negativ) P/L-regulering:        -452.000 kr.

Tillægsbevilling vedr. socialtandplejen (L&C-program)                         637.000 kr.

Korrigeret driftsbudget i alt:                        113.344.000 kr.

Budgetopfølgning pr. 30. november 2020.

I nedenstående tabel 1 er bevillinger og forventet forbrug under Sundhedspolitikken specificeret på driftsområderne.

Endvidere viser tabel 2 faktisk forbrug og forbrugsprocenter pr. 30/11-2020 og 30/11-2019.

Tandplejen forventer således på nuværende tidspunkt et merforbrug på ca. 217.000 kr., mens der forventes afgivet ca. 86.000 kr. vedr. tandpleje for udsatte til 2021. Forværring af tandplejens resultatforventning skyldes primært en nedskrivning af forventningerne til personalerefusion.

På træningsområdet forventes et mindreforbrug på ca. 2.620.000 kr.  Den store ændring i resultatforventningen skyldes primært, at der nu er kommet en foreløbig afklaring vedrørende de 3 fuldfinansierede områder, herunder specialiseret ambulant genoptræning, som tæller med under træningsområdet.

For vederlagsfri fysioterapi er forventningen baseret på afregningen i januar-oktober måned og dermed kan effekterne af Corona-epidemien aflæses i udgifterne fra og med marts måned. De månedlige udgifterne til vederlagsfri fysioterapi for perioden 2018-2020 fremgår af nedenstående figur:

Det forventes, at forbruget i de sidste 2 måneder af 2020 vil ligge lidt over tidligere år. Samlet set forventes aktuelt et mindreforbrug på ca. 2.051.000 kr. for 2020.

Døgnrehabiliteringen forventer et mindreforbrug på ca. 353.000 kr. – primært som følge af store personalerefusioner.

For fælles udgifter på sundhedsområdet forventes et merforbrug på ca. 3.340.000 kr., hvilket skyldes en række forhold. For det første er der foretaget nogle udstyrsinvesteringer i blandt andet røntgenudstyr til tandplejen og træningsudstyr til træningsområdet og døgnrehabiliteringen for ca. 1,6 mio. kr. og for det andet, er den negative pris- og lønregulering på 452.000 kr. placeret her, ligesom der indgår en forventet, ekstra rengøringsudgift vedr. corona på 300.000 kr.

Forværringen af resultatforventningen skyldes, at der nu er indregnet en forventet udgift på 556.000 kr. vedr. færdigbehandlede patienter, som dækker efterregulering vedr. 2019 og forventet udgift vedr. 2020.

Endeligt forventes et mindreforbrug inden for sundhedsfremme og forebyggelse på ca. 284.000 kr., hvilket især kan forklares med en forventet nedgang i udgifterne til arrangementer og kampagner

For de 3 fuldfinansierede områder (markeret med gult i tabellen) er der ultimo november kommet foreløbige afregningstal for 2019-2020, som efterfølgende skal valideres. For 2020 dækker afregningstallene over perioden januar-oktober 2020, mens tallene for 2019 dækker efterregulering i forhold til a conto-ordningen for 2019.

Den forventede helårs afregning for 2020, samt efterregulering vedr. 2019, er indregnet i forventningerne til årsforbruget for 2020. Udmeldingen vedr. de fuldfinansierede områder forbedrer det samlede resultat for sundhedspolitikken med forventet 1,349 mio. kr. i forhold til de hidtidige forventninger. Den forventede afregning vedr. de fuldfinansierede områder fremgår endvidere af nedenstående tabel:

Tabel 1. Specifikation af bevillinger og forventet forbrug under sundhedspolitik, 2020. (Kr. P/L 2020).

Tabel 2. Specifikation af faktisk forbrug og forbrugsprocenter pr. 30/11-2020 og 30/11-2019. (Kr. årets priser)

Kolding Kommunes nuværende anbringelsesgrundlag blev vedtaget i 2013.
Den 22. februar 2020 besluttede Social- og Sundhedsudvalget, at det skulle revideres.
 

Anbringelsesgrundlaget er den overordnede, politisk vedtagne lokale ramme for Familierådgivningens arbejde med anbringelser og børn og unge. Anbringelsesgrundlaget afstemmer forventninger mellem det politiske niveau og forvaltningen, fungerer som et vejledende serviceniveau for Familierådgivningen og skaber gennemsigtighed om rammerne for andre fagpersoner.

Revisionen er sket med inddragelse af indsigter fra interview med børn, unge og deres familier samt medarbejdere i Familierådgivningen.

Anbringelsesgrundlaget er blevet revideret, så det nu afspejler Selvværd og Sammenhæng. Derudover beskrives sammenhængen til Borgerens Centrum og den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik. I dette ligger, at Familierådgivningen altid tager udgangspunkt i Familiens Centrum og arbejder for at skabe selvværd og sammenhæng for familierne og for børnene og de unge. Anbringelsesgrundlaget beskriver også et ønske om, at børnene, de unge og forældrene oplever værdighed og ansvar for eget liv og støttes i at kunne selv.

Anbringelsesgrundlaget understreger nu, at Familierådgivningen altid forsøger at løse udfordringerne i samarbejde med børnene, de unge og deres familier, og at der lægges stor vægt på deres opfattelse af, hvad der kan bidrage til at afhjælpe. Det er derudover blevet tilføjet, at Familierådgivningen løbende er i dialog med barnet eller den unge, lytter til dem og forstår deres drømme og ønsker. Slutteligt er der tilføjet et afsnit om adoption, fordi lovgivningen på området er revideret efter 2013.

Både det reviderede anbringelsesgrundlag, som indstilles til udvalgets godkendelse, og det oprindelige anbringelsesgrundlag er vedlagt som bilag.

Anbringelsesgrundlaget henviser til Børnelinealen og den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, og disse to er også vedlagt som bilag.

Som en del af Skole- og dagtilbudsrådgivningen, styrkes den tidlige indsats med to familiecoaches, der skal hjælpe familier i udsatte positioner hurtigt og effektivt i deres hverdagsmiljø i de situationer, hvor udfordringerne opstår.

Familiecoachene forankres i Socialforvaltningen og bliver en del af Skole- og

dagtilbudsområdet under Ungekontakten.

Familiecoachene kommer til at arbejde ud fra Borgerens Centrum og Selvværd og Sammenhæng og skal være med til at styrke et fælles børnesyn i tråd med Den Sammenhængende Børnepolitik med særligt fokus på ”Tryghed og Trivsel”.

Perspektivet i indsatsen er at skabe øget sammenhæng mellem det arbejde, der foregår i

Børne- og Uddannelsesudvalgets regi på Børne- og Skoleområdet, og

den indsats, der finder sted i Social- og Sundhedsudvalgets regi på det Specialiserede børneområde.

Familiecoachene skal være et tilbud på alle skoler og daginstitutioner, men de skal ikke

have en fast tilstedeværelse på skolerne; Lærere, pædagoger og andre kan gennem skole- og dagtilbudssocialrådgiverne henvise børnene, de unge og familierne til Familiecoachene, når behovet opstår.

Familiecoachene har ikke en terapeutisk tilgang i arbejdet med familierne, men arbejder ud fra en pædagogisk tilgang og tager udgangspunkt i et Selvværd og Sammenhæng og Ligevægt for børn og unge mind-set.
 

Der samles løbende op på og måles på indsatsen ved hjælp af Feedback Informed Treatment (FIT). FIT er en metode, der kan bruges til løbende at undersøge:
 

-         om det er den rigtige målgruppe, der har behovet, som benytter tilbuddet, og

-         om tilbuddet er skruet sammen på den rigtige måde, og

-         om der sker den ønskede udvikling for børnene/de unge

Familiecoachene arbejder primært ude hos børnene, de unge og familierne, og deres

eneste administrative arbejde bliver at bidrage til udfyldelse af FIT for at sikre progression i

indsatsen.

En uddybende beskrivelse af funktionen er vedhæftet som bilag.

Stillingerne forventes besat fra 1. marts 2021.

Forvaltningen havde til udvalgsmødet den 18. november 2020 tilrettelagt en drøftelse af de fremtidige rammer og kriterier for uddeling af §18-midler. Drøftelsen var tilrettelagt ud fra de overordnede muligheder, Social- og Sundhedsudvalget har for at justere måden at uddele midlerne på:

1. Formulering af vurderingskriterier
2. Beslutningsproces for tildeling af midler
3. Forskellige puljer
4. Ansøgningsform
5. Tidsfrist
6. Fordelingsnøgle med og uden samarbejdsaftale.

Social- og Sundhedsudvalget har ansvaret for den del af §18-midlerne, der uddeles til foreninger med socialt udsatte som primær målgruppe. Det er denne del af §18-midlerne, rammerne og kriterierne – og dermed drøftelsen – vedrører.

Udvalget påbegyndte drøftelsen på mødet den 18. november, og besluttede at fortsætte den på mødet den 16. december 2020.
 

Forvaltningens oplæg til brug for drøftelsen på udvalgsmødet den 18. november er vedlagt som bilag. Det samme gælder dagsordenspunktet fra udvalgsmødet den 18. november 2020, vejledningen til Servicelovens §18 og de nuværende tildelingskriterier.
 

På baggrund af drøftelsen på udvalgets møde den 18. november, vil forvaltningen give et oplæg om muligheden for at oprette en udviklingspulje. Der vil være fokus på muligheder og begrænsninger herved med henblik på, at udvalget kan drøfte fordele og ulemper ved oprettelsen af en udviklingspulje.

Sundhedsaftale 2019–2023 er bygget op om de politiske visioner, målsætninger og virkemidler, som parterne på tværs af kommuner og region har udviklet i fællesskab.

Det er i Sundhedsaftalen fastsat, at der en gang om året gives en status for målopfyldningen i forhold til, om parterne i Sundhedsaftalen når de mål, der er fastsat. Dette er ikke muligt i 2020, på grund af omlægninger af data i Landspatientregistreret i februar 2019. Langt de fleste data, der danner grundlaget for de målinger der bruges i Sundhedsaftalen, kommer fra Landspatientregisteret. Derfor kan der ikke gives en status i forhold til målopfyldelsen på nuværende tidspunkt, men der gives et status for indsatserne i Kolding Kommune, der understøtter indsatserne og målene i Sundhedsaftalen.

De tre indsatser under forebyggelse: røgfrihed (og forebyggelse af rygestart), færre overvægtige (hvordan forebygger vi det) og bedre mental trivsel arbejdes der fokuseret med ud fra det nye sundhedsbegreb.
 

Det samme gør sig gældende i forhold til indsatserne under bedre overgange, bl.a. i form af etableringen af Låsbyhøj og et øget fokus på, hvordan sektorovergangen mellem parterne ideelt skal blive usynlig, så det nære sammenhængende sundhedsvæsen opleves som en realitet.

Fokus på sammenhæng i indsatserne til uddannelsesområdet og arbejdsmarkedet taler ind i de erfaringer, der er i Kolding Kommune med borgerens centrum og vigtigheden af, at mennesker er en del af et fællesskab.

Arbejdsmarkedsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget blev i februar 2020 orienteret om status på ”Projekt Råderum – Borgerens Centrum” – et projekt om personlige, borgerstyrede budgetter til udsatte unge i Kolding Kommune, der blev gennemført som en del af et satspuljeprojekt. Orienteringen blev taget til efterretning med den tilføjelse, at udvalgene forelægges en ny sag, hvor mulighederne for personlige, borgerstyrede budgetter belyses.

Nedenstående beskrivelse af muligheder for personlige, borgerstyrede budgetter er ikke udtømmende, men bygger på vurderinger fra fagpersoner på arbejdsmarkedsområdet samt på erfaringer fra førnævnte ”Projekt Råderum – Borgerens Centrum”. Desuden inddrages erfaringer fra projektet ”Langtidsledige tager teten”, der er gennemført i samarbejde mellem Aarhus Kommune og Socialt Udviklingscenter. Begge projekter har, med hver deres målgruppe, opnået erfaringer der tyder på, at borgerstyrede budgetter kan bidrage til at bringe borgere i beskæftigelse eller tættere på arbejdsmarkedet.

Erfaringer og resultater fra de to projekter er vedlagt sagen som bilag.

Den grundlæggende idé bag personlige, borgerstyrede budgetter er, at borgere får ansvar for et personligt budget af en given størrelse, og at dette ansvar og tilhørende opgave bidrager positivt til bl.a. empowerment og social kapital. Flere af de borgere, som befinder sig uden for arbejdsmarkedet, har været en del af ”systemet” og de regler og rammer, som det medfører, hele deres liv. Med et personligt budget samt sparring og støtte fra en fagperson, får de med denne tilgang mulighed for selv at gribe kontrollen og sætte retning på deres fremtid. 

Tilgangen er i tråd med decentraliseringstanken både på borger- og medarbejderniveau. Et personligt budget til den enkelte borger giver øgede muligheder for, at vedkommende selv kan agere – og det samme gælder for den enkelte medarbejder eller det enkelte team. Teamstrukturen understøtter desuden et tættere, hurtigere og mere smidigt samarbejde med borgerne.

I det nedenstående beskrives en række aspekter, hvor forvaltningen vurderer, at der er muligheder og spillerum i forhold til en eventuel kommende indsats med personlige borgerstyrede budgetter:

• Livskvalitetsprojekt eller beskæftigelsesprojekt?
• Hvem skal have et personligt budget?
• Formen og størrelsen på det personlige budget.
• Finansiering og juridiske rammer.

Livskvalitetsprojekt eller beskæftigelsesprojekt?

”Projekt Råderum – Borgerens Centrum” blev gennemført som et livskvalitetsprojekt, hvor det primære fokus var at øge borgernes livskvalitet, medbestemmelse og tillid til systemet – og samtidig med et bredt fokus på progression og udvikling. Beskæftigelse var således ikke det primære fokus. I Aarhus Kommune er projektet ”Langtidsledige tager teten” gennemført som et beskæftigelsesprojekt, hvor budgettet anvendes til at finansiere aktiviteter i en plan med selvforsørgelse som hovedmål.

Begge projekter har erhvervet positive erfaringer via indsatsen med personlige borgerstyrede budgetter, og der er således umiddelbart potentiale i både at fokusere på livskvalitet og beskæftigelse. Der er formentligt også god sammenhæng mellem de to fokusområder, idet øget livskvalitet må antages at medføre overskud til at fokusere på beskæftigelse, og omvendt kan beskæftigelse medføre mere livskvalitet. Det primære fokus vil dog alt andet lige medføre variation i, hvad målet med indsatsen er, og hvad budgettet anvendes til. Forvaltningen foreslår, at en eventuel fremtidig indsats tilrettelægges som et beskæftigelsesprojekt, hvor beskæftigelse således fremstår som det primære formål. 

Hvem skal have et personligt budget?

”Projekt Råderum – Borgerens Centrum” har positive erfaringer med særligt unge aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere samt unge i ressourceforløb. ”Langtidsledige tager teten” har positive erfaringer med jobparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Vurderingen på baggrund af ”Projekt Råderum – Borgerens Centrum”, er desuden, at det er muligt at skabe positive resultater for en bred gruppe af borgere med denne tilgang – om end sandsynligheden for selvforsørgelse er større, jo tættere borgeren er på arbejdsmarkedet.

Forvaltningen vurderer, at aktivitetsparate voksne, som er et stykke fra arbejdsmarkedet, er en potentiel målgruppe for en indsats med personlige borgerstyrede budgetter. Det er en målgruppe, hvor der ofte er afprøvet en række forskellige tiltag – uden store positive effekter – og hvor en anderledes tilgang som denne muligvis vil kunne gøre en forskel. En del af denne målgruppe har flerartede udfordringer ud over ledighed – f.eks. sundhedsmæssige og økonomiske. Her vurderes det, at personlige borgerstyrede budgetter vil kunne hjælpe nogle på rette vej i og med, at det kan medføre handlemuligheder og adfærdsændringer, som styrker borgernes tro på, at de i fremtiden har en plads på arbejdsmarkedet.

Forvaltningen foreslår derfor at afprøve indsatsen på en lidt anden målgruppe end tidligere afprøvet – nemlig de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år, der har været ledige over en længere periode, men hvor der samtidig er motivation til stede for positiv forandring.

Formen og størrelsen på det personlige budget

Udgangspunktet for både ”Projekt Råderum – Borgerens Centrum” og ”Langtidsledige tager teten” har været, at hver enkel projektdeltager har fået et personligt budget på op til 50.000 kr. ”Langtidsledige tager teten” har dog vist, at det kun er i få tilfælde, at hele beløbet bruges. I ”Projekt Råderum – Borgerens Centrum” har hver deltager typisk anvendt størstedelen af budgettet, men det vurderes, at budgettet fremadrettet godt kan være mindre eller mere fleksibelt. Måske behøver borgerne ikke engang at kende budgettets størrelse? 

Der synes dermed at være god mulighed for, at det personlige budget kan udgøres af et mindre beløb end 50.000 kr. og samtidig have positiv virkning for den enkelte borger.

En anden mulighed er, at de personlige budgetter (uanset størrelse) samles i en pulje, hvor borger sammen med fagperson herefter søger penge fra, når de sammen har lavet en individuel plan med konkrete beskæftigelsesrettede aktiviteter. Det kan eventuelt bidrage til at flytte fokus væk fra det at bruge penge og mere hen mod indsatsens formål.

Forvaltningen foreslår, at en eventuel fremtidig indsats forsøger sig med et mindre budgetbeløb end tidligere f.eks. omkring 20.000 kr. Hvis budgettet opbruges undervejs eller nærmer sig grænsen, så vil der være mulighed for et tillægsbeløb, såfremt der er god progression i forløbet og beskæftigelse i sigte. Budgettet skal administreres med formålet om beskæftigelse for øje, og alle budgetposter skal følges af en faglig begrundelse.   

For at kunne vurdere projektet og en eventuel størrelse på et budget og i det hele taget denne type indsats i forhold til den indsats, som traditionelt tilbydes aktivitetsparate kontakthjælpsmodtagere i Kolding, kan det være en fordel at kigge på, hvad der er budgetteret med for det kommende år i form af tilbud om uddannelse, vejledning og opkvalificering, som er de tilbud, borgerne ellers vil få.

Regnestykket tager udgangspunkt i en gennemsnitspris, hvor der ikke kigges på de faste udgifter til husleje og administration, men udelukkende beregner en gennemsnitspris pr. borger for driftsudgifterne til beskæftigelsesindsatsen (uddannelse, vejledning og opkvalificering) og her bruges der gennemsnitligt 17.974 kr. pr. borger. I det nedenstående tages der derfor udgangspunkt i en pris på 20.000 pr. borger.

Finansiering og juridiske rammer

Der er tre muligheder for finansiering af en indsats indeholdende personlige, borgerstyrede budgetter:

1. Ressourcerne findes internt på de involverede områder, herunder f.eks. arbejdsmarkedsområdet og socialområdet, via en omprioritering af den nuværende indsats.
2. Ressourcerne finansieres i en kombination af midler fra det bestående budget samt en ansøgning via Investeringspuljen. Det foreslås, at der findes 10.000 kr. pr. borger fra budgettet og søges om det resterende beløb og midler til administration fra Investeringspuljen.
3. Ressourcerne findes via fundraising.

Forvaltningen anbefaler, at mulighed 2 vælges, og at der findes midler i den eksisterende drift samt søges om det resterende beløb fra Investeringspuljen. Dvs. at der søges om i alt 350.000 kr. fra Investeringspuljen, som skal anvendes til 10 borgerbudgetter á 20.000 kr. (10.000 kr. fra interne aktiviteter og 10.000 kr. fra Investeringspuljen). Desuden skal 200.000 kr. bruges på administration og projektunderstøttelse. Midlerne til administration skal sikre, at der sker en samlet og kontinuerlig opfølgning på fokus i indsatsen samt sikring af effekt. Endelig at der sker videndeling ud i den øvrige organisation omkring resultaterne og erfaringer.

Der vil i så fald være finansiering til et étårigt forsøgsprojekt, og herefter skal der træffes beslutning om, hvorvidt indsatsen skal fortsætte, og hvordan det evt. skal finansieres efter forsøgsperioden.  

Uanset hvordan indsatsen finansieres, er det væsentligt, at indsatsen gennemføres inden for gældende lovgivning.

I forbindelse med satspuljeprojektet, som ”Projekt Råderum – Borgerens Centrum” var en del af, har der været indført en særlov (Lov om forsøg med personlige, borgerstyrede budgetter til socialt udsatte borgere). En særlov som skulle understøtte kommuner i en forsøgsordning med personlige, borgerstyrede budgetter. Denne særlov er ikke længere gældende. Det er blevet undersøgt, hvorvidt der er mulighed for genindførelse af særloven, men det er ikke lykkedes at få et endeligt svar, hvorfor det må antages, at det ikke sker foreløbig.

Det er blevet undersøgt juridisk, hvordan en eventuel kommende indsats vedrørende personlige, borgerstyrede budgetter kan gennemføres, og det vurderes, at det kan lade sig gøre inden for Lov om Aktiv beskæftigelse (LAB) og/eller Kommunalfuldmagten. Det vil formentligt udfolde sig således, at der er hjemmel via LAB i mange tilfælde, og i enkelte tilfælde vil det være nødvendigt at bringe Kommunalfuldmagten i spil. Det vil dog kræve en særlig skarphed i forhold til bl.a. målgruppedefinition, argumentation og dokumentation for brug af de personlige budgetter.

Såfremt forsøgsprojektet igangsættes vil det ske i tæt dialog med bl.a. socialområdet.

Kvalitetsstandarderne omfatter genoptræning jf. Lov om social service §86, stk. 1 samt vedligeholdelsestræning for børn og voksne jf. Lov om social service §86, stk. 2.

Kvalitetsstandarderne beskriver de forskellige former for vedligeholdelsestræning for børn og voksne samt for genoptræning, som borgere kan henvende sig om på Sundhedsområdet. Borgeren kan for eksempel henvende sig om genoptræning til Sundhedscenter Kolding.

Team Træning og Visitation i afdelingen for Sundhed og Træning vil herefter anvende kvalitetsstandarderne som grundlag for at bevilge eller give afslag på borgerens ansøgning.

Kvalitetsstandarderne skal ses som en ramme, idet det altid vil være en konkret individuel vurdering, der afgør om borgerens ansøgning imødekommes, eller om der gives afslag.

Der er ikke ændringer i kvalitetsstandarderne for 2021 i forhold til 2020.

Jf. Bekendtgørelse om kvalitetsstandarder for hjemmehjælp, rehabiliteringsforløb og træning efter servicelovens §§83, 83 a og 86 bekendtgørelse nr. 1575 af 27/12/2014 skal kvalitetsstandarderne godkendes èn gang årligt. Kompetencen hertil er uddelegeret af

Byrådet til Social- og Sundhedsudvalget, jf. Byrådets beslutning den 27. februar 2018.

Forslag til kvalitetsstandarder for 2021 fremgår af bilaget.

Kvalitetsstandarden beskriver de forskellige former for rehabilitering og genoptræning på døgnpladser i Kolding Kommune, som er en målrettet og tidsbegrænset samarbejdsproces mellem en borger, evt. pårørende og fagfolk ud fra Sundhedsloven §119, stk. 2 og §140 samt Lov om social service §84, stk. 2, §86 stk. 1 og §87.

Borgeren kan ansøge om en plads på Døgnrehabilitering Kolding ved tab af funktionsevne efter længere tids indlæggelse, eller hvis borgeren har komplekse problemstillinger og har brug for en rehabiliterende, tværfaglig indsats på grund af betydelige indskrænkninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne og vurderes at kunne profitere af et ophold.

Borgeren ansøger Senior- og Sundhedsrådgivningen om ophold på Døgnrehabilitering Kolding. Senior- og Sundhedsrådgivningen inddrager Døgnrehabilitering Koldings forløbskoordinator eller leder til en faglig vurdering forud for, at der træffes afgørelse om ophold. Døgnrehabilitering Koldings forløbskoordinator eller leder koordinerer indflytning

i Døgnrehabilitering Kolding ud fra borgerens behov, den aktuelle kapacitet og eventuelle venteliste.

I forhold til kvalitetsstandarden for 2020 er der ikke ændringer. Døgnrehabilitering Kolding nedlukker påsken over (fredag før påske til og med mandag efter påske), nedlukker med 50% i juli måned samt nedlukning henover julen (fra og med d. 24. december frem til og med d. 3. januar).

Jf. Bekendtgørelse om kvalitetsstandarder for hjemmehjælp, rehabiliteringsforløb og træning efter servicelovens §§ 83, 83 a og 86 bekendtgørelse nr. 1575 af 27/12/2014 skal kvalitetsstandarderne godkendes én gang årligt. Kompetencen hertil er uddelegeret af Byrådet til Social- og Sundhedsudvalget, jf. Byrådets beslutning den 27. februar 2018.

Forslag til kvalitetsstandard for 2021 fremgår af bilaget.

Kommunerne skal, jf. lov om social service §109, tilbyde midlertidige botilbud til kvinder, der har været udsat for aktuel vold, trusler om vold eller tilsvarende akutte kriser i relation til samlivsforhold. Kvinderne kan være ledsaget af børn. Kvinder og børn skal tilbydes omsorg og støtte under opholdet, ligesom der skal tilbydes psykologsamtaler til kvinderne og børnene, der tager ophold på krisecentret.

Kolding Krisecenter har til huse på Nr. Bjertvej 89. Der er plads til 7 kvinder og 12 børn. Krisecentret har 6 ansatte og en fast stab af ca. 40 frivillige tilknyttet.

Kolding Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en driftsaftale med Kolding Krisecenter. I den forbindelse blev der udarbejdet en ny driftsaftale mellem Kolding Kommune og Kvindehuset, Kolding Krisecenter, som tilbuddet hed den gang, den blev tiltrådt 18. december 2006.

Der er udarbejdet forslag til revideret driftsaftale. Forslaget beskriver rammerne for centrets virke og dermed betingelserne for det kommunale driftstilskud.

Af væsentlige ændringer kan nævnes:
 

• Pladsantallet er ændret fra 5 til 7 pladser. Ændringen blev mulig og dermed besluttet i 2014 i forbindelse med flytningen fra Låsbygade til Nr. Bjertvej.

• Servicelovens §109 er ændret, og der er indsat regler om at krisecentre skal orientere kvindens opholdskommune om optagelsen. Formålet med denne orientering er blandt andet, at kvindens opholdskommune skal tilbyde indledende og koordinerende støtte og vejledning til kvinderne, ligesom både kvinderne, og børn som ledsager moderen, skal tilbydes psykologbehandling.

Driftsaftalen skal revideres mindst hvert femte år.

Social- og Sundhedsudvalget har bedt forvaltningen om en løbende status på sygefraværstallene og arbejdet for at styrke arbejdsmiljøet i Familierådgivningens Afsnit for børn. Udvalget besluttede desuden på udvalgsmødet den 19. februar 2020, at denne status fremadrettet skal ske kvartalsvist.

I denne udvalgssag gives status for august-oktober 2020. Status er vedhæftet som bilag.

Jf. Kolding Kommunes regulativ om vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer,

punkt 2, fremgår det, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for

varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelse sker efter anmodning fra Byrådet

eller Byrådets udvalg, på grund af en protokolleret beslutning.