Dagsorden

I forbindelse med konstitueringen vedtog partierne i det nye byråd et overordnet politisk grundlag for deres arbejde for de næste fire år. Dokumentet indeholder politiske tilkendegivelser, som partierne vil arbejde for i form af konkrete tiltag, analyser og indsatser.

De forskellige udvalg behandler hver især den del, som vedrører deres område.

Det er fælles for alle områder i Kolding Kommune, at der skal arbejdes videre ud fra konceptet ”Borgerens Centrum”, hvor der skal skabes løsninger og bedre velfærd på tværs af forvaltningerne. Det skal ske i et samarbejde mellem borgeren og den offentlige sektor.

For beskæftigelses- og integrationsområdet er følgende vedtaget:

• Der skal arbejdes på, at alle i Kolding Kommune kan få et arbejde.
• Virksomhedernes behov, for at få den rigtige og kvalificerede arbejdskraft, skal tilgodeses.
• Der skal være en fortsat udvikling af erhvervslivet og uddannelser, samt skabelsen af attraktive job, som er en forudsætning for vækst – og dermed økonomisk tryghed og velfærd for borgerne.
• Unødvendige regler og arbejdsgange skal fjernes, og der skal digitaliseres yderligere. I det omfang det kan ske, skal virksomhederne ikke udfylde formularer, og borgerne skal opleve Jobcenter Kolding som en medspiller.
• Med udgangspunkt i borgerens centrum fortsætter initiativer, tilbud og indsatser fra Det Hjertelige Jobcenter.
• Endnu flere unge skal vælge en faglært uddannelse, så virksomhederne også i fremtiden prioriterer Kolding Kommune, som det helt naturlige sted at slå sig ned. Derfor er der et fælles fokus på tværs af kommunen for at sikre, at unge mellem 18 – 30 år får uddannelse og job og bliver selvforsørgende.
• Kolding Kommune vil forbedre det internationale udsyn. Med fokus på hele familien, skal den udenlandske arbejdskraft, sammen med deres ægtefælle, blive en del af arbejdsstyrken, så de vælger at bosætte sig i Kolding Kommune og bidrager til vores fælles vækst.
• Alle borgere skal have en plads i et arbejdsfællesskab, og virksomhederne har mange opgaver, der skal løses. Der arbejdes derfor både med rummelighed på arbejdsmarkedet og med at tiltrække endnu flere socialøkonomiske virksomheder.

På mødet vil Beskæftigelses- og Integrationsdirektøren holde et kort oplæg.

Inden for gruppen af unge er der en andel, der har svært ved at gennemføre ungdomsuddannelser og opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. De har typisk svært ved at finde sig til rette i skolen og i samfundet generelt på grund af personlige, sociale og faglige udfordringer kombineret med misbrug og småkriminalitet.

Trekantbrand og Ungdomsskolen Kolding har gennem de sidste tre år haft gode erfaringer med at gennemføre en indsats målrettet denne gruppe unge via et brandkadetforløb. Forløbet strækker sig over 24 uger og består af et grundforløb og en praktik, hvor der opnås brandmandsfaglige kompetencer og førstehjælpsbevis.

Tre formål med brandkadetforløbet

1)    Gøre de unge i stand til at gennemføre uddannelse og fastholde arbejde ved at styrke sociale og personlige kompetencer.

2)    Skabe ambassadører for brandvæsenet i de udsatte boligområder og forhindre chikane af indsatspersonel, samt nedbringe hærværksbrande i områderne.

3)    Øge rekrutteringsgrundlaget for Trekantbrand til frivillige, deltids- og fuldtidsansatte brandfolk.

Projektet har frem til 2017 været støttet med fondsmidler fra VELUX Fonden og TrygFonden.

Rekruttering til forløbet

Brandkadetter rekrutteres fra 7.- 10. klasse og er i alderen 13-18 år. Ungdomsskolen Kolding har rekrutteret via oplæg i skolerne, via samarbejde med UU-Kolding eller i samarbejde med AKT-lærerne (ressourcepersoner i folkeskolen, der er med til at sikre et fagligt og socialt miljø, der understøtter elever med udfordringer i forhold til adfærd, kontakt og trivsel).

Der sammensættes et hold på 12 unge, hvoraf alle kan profitere af et fagligt og socialt ’løft’. I sammensætningen af gruppen bliver der lagt vægt på, at en del af gruppen har bedre sociale kompetencer end andre, så de kan være foregangseksempler for resten. Ud af et hold på 12 er der typisk omkring 3-6 med tosproglig baggrund.

Resultater

Seneste gennemførte hold var mere intensivt, da alle deltagere var erklærede ikke uddannelsesparate. Resultatet var efterfølgende, at 10 gennemførte, hvorefter 3 unge blev erklæret uddannelsesparate. Desuden blev 9 ud af seneste hold rekrutteret til Ungdomsbrandkorpset, hvoraf flere er tosprogede unge fra Skovparken.

Desuden har Trekantbrand og Ungdomsskolen Kolding haft stor succes med at engagere de unge i det brandmandsfaglige hverv gennem brandkadetforløbet. Igennem de seneste to år er 30% blevet rekrutteret som frivillige til Ungdomsbrandkorpset, hvor de benytter de opnåede kompetencer.

Ifølge en national rapport fra Økonomer Uden Grænser forventes brandkadetforløbene at kunne give en generel besparelse på 9,7% på AKT- og specialundervisningstilbud over en femårig periode på nationalt plan.

Økonomi

Det årlige budget for at gennemføre 2 hold á 12 unge er 600.000 kr. Trekantbrand og Ungdomsskolen Kolding finansierer selv 300.000 kr. årligt gennem andre samarbejdspartnere og puljer.

Det foreslås, at indsatsen fortsætter de kommende to år via medfinansiering fra Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen på 300.000 kr. årligt. Beløbet findes inden for Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens egen ramme.

På Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 4. oktober 2017 fremlagde Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen tre forskellige modeller for aktiveringsindhold i sommerferieperioden til borgere på integrationsydelse. Det er en målgruppe af borgere, der ikke har ret til ferie. Aktiveringsindholdet i sommerferieperioden kan tilrettelægges med et beskæftigelsesrettet indhold, hvorved der er mulighed for, at forældre kan have deres børn med.

Arbejdsmarkedsudvalget besluttede sig for en model med sommertilbud/ sprogundervisning, hvor der i en uge i sommerperioden kunne foregå andre typer aktiviteter med mulighed for inddragelse af børnene. Deltagerne kunne vælge, om de ville fortsætte i den almindelige aktivering/sprogundervisning eller melde sig til sommeraktivering og tage deres børn med.

Ved tiltrædelsen i den nye valgperiode har det nye Arbejdsmarkedsudvalg på deres møde den 31. januar 2018 drøftet sagen igen, og har bedt forvaltningen om at arbejde videre med modelforslagene og skitsere forslag om en eller to ugers tilbud. Indtil andet besluttes, vil den tidligere vedtagne model på en uge være gældende.

Muligheder for tilbud i sommerperioden

Jf. reglerne i Lov om aktiv socialpolitik har integrationsydelsesmodtagere ikke ret til ferie, og de skal stå til rådighed for beskæftigelsesfremmende tilbud 52 uger om året. I familier med børn, hvor forældrene modtager integrationsydelse, skal forældrene stå til rådighed på lige fod med andre integrationsydelsesmodtagere.

Ifølge loven skal målgruppen være i en kontinuerlig virksomhedsrettet indsats, og der må maksimalt være 6 uger mellem hvert virksomhedsrettet tilbud i form af virksomhedspraktik eller løntilskud. Indimellem kan der være vejlednings - og opkvalificeringstilbud. Der vil derfor være mulighed for, inden for lovens rammer, at tilrettelægge indsatsen på anden vis, hvor der tages hensyn til børnenes tarv, samtidig med der er et beskæftigelsesrettet aktiveringshold.

De integrationsydelsesmodtagere, der er i virksomhedspraktik, vil, som udgangspunkt, også forblive i praktikken i sommerperioden, men Integrationsafdelingen vil i samarbejde med den enkelte virksomhed vurdere, om integrationsydelsesmodtageren kan deltage i det særlige sommertilbud i stedet.

Hvis begge forældre deltager i en praktik, vil der ske en hensyntagen til dette, så der også for børnene vil blive en oplevelse af sommerferie.

Mulige modeller

Der foreslås disse to mulige løsninger i sommerperioden:

1. Sommertilbud/sprogundervisning hvor der i en uge i sommerperioden skabes plads til særlige aktiviteter med mulighed for inddragelse af børnene.
2. Sommertilbud/sprogundervisning hvor der i to uger i sommerferien skabes plads til særlige aktiviteter med mulighed for inddragelse af børnene.

De særlige sommertilbud kan finde sted i uge 29 og 30. Det er primo februar 2018 vurderet, at 129 forældre og 198 børn kan deltage i det særlige sommertilbud.

Der er nogle rammer for tilbuddene, der er brug for en stillingtagen til:

1)    Hvorvidt det særlige sommertilbud skal tilbydes til alle integrationsydelsesmodtagere med børn, uanset om de er i beskæftigelsestilbud eller i virksomhedspraktik.

2)    Om tilbuddet skal gives til begge forældre eller kun den ene - uanset om den ene forældre er på barsel/hjemmegående.

Indhold i de særlige sommertilbud

Det foreslås, at de særlige sommertilbud skal have fokus på beskæftigelsesrettede aktiviteter, herunder sprog, kultur og foreningslivet, for at understøtte et aktivt medborgerskab i det danske samfund.

Det kunne f.eks. være sprogundervisning og sommertilbud forskellige steder i Kolding Kommune, og med mulighed for at medbringe og inddrage børnene i aktiviteter sammen med forældrene. Samtidig skal både børnene og deres forældre få oplevelsen og følelsen af sommerferie, hvor der sker noget andet end vanligt.

De frivillige foreninger vil kunne bidrage med forslag til forskellige aktiviteter, og også stå for dem – herunder de initiativer og foreninger, der har fået støtte fra integrationspuljen. Intentionen med at skabe noget særligt i denne periode vil blive inddraget i dialogen med foreningerne.

Mulige foreninger og aktiviteter, der kunne inddrages i samarbejdet, kunne fx være Trapholt, Koldinghus, Slotsøbadet, Musik – og Billedskolen, RAMA Picture, Gardenhood i Geografisk have m.v.

Der vil blive udarbejdet en status på forløbet efterfølgende, som bliver forelagt udvalget.

Kolding Kommune har igennem en længere periode haft et samarbejde med Den Sociale Kapitalfond og har derigennem deltaget i flere udviklingsprojekter. I projekterne er der udforsket nye veje i samarbejdet om det at bringe ledige tættere på arbejdsmarkedet.

Som en del af det samarbejde har Den Sociale Kapitalfond inviteret Kolding Kommune til at deltage i ”Social inklusion via vækstpartnerskaber”, et tilbud udarbejdet til den nationale pulje under EU Socialfondsmidler.

Projektet har til formål at skabe nye læringsveje i samarbejdet mellem

·         investorer (f.eks. pensionsfonde)

·         socialøkonomiske virksomheder (anden aktør)

·         og kommuner.

I en tid med lav ledighed og en stigende efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft, er der et potentiale i og et behov for at undersøge nye samarbejdsformer og derigennem udforske andre rum, for at udvikle borgerne til at komme tættere på arbejdsmarkedet. Det faglige udgangspunkt i projektet bygger på værdierne bag Borgerens Centrum og udbygger samtidig Kolding Kommunes erfaring med at investere i udvikling og opkvalificering af ledige med efterfølgende effekt målt på beskæftigelse.

Ny betalingsmodel: Payment by Results (PbR)

En del af projektets kerne består af udvikling og afprøvning af en ny og effektbaseret betalingsmodel for kommuners betaling af kompetenceudviklingsforløb. Modellen kaldes Payment by Results (PbR).

I kompetenceudviklingsforløb er der for aktørerne en tidsmæssig forskydning fra forløbet sættes i gang, til effekten kan opgøres økonomisk. Denne forskydning giver et behov for en midlertidig finansiering af beskæftigelsesindsatsen. Ved at invitere investorer ind i samarbejdet, kan den forskydning finansieres. Samtidig skaber samarbejdet med nye interessenter et større fokus på opnåede beskæftigelsesmæssige resultater som følge af investeringen.

Finansiering af PbR-indsatser benævnes social obligationer (Social Impact Bonds). Private investorer, f.eks. pensionsselskaber, yder forhåndskapital med krav om forrentning. Sociale obligationer anvendes med andre ord til at stille kapital til rådighed og dermed finansiere indsatsen fra igangsætning og indtil den beskæftigelsesmæssige effekt er opnået. Dermed muliggøres flere (nye) initiativer, der skabes rum til udvikling og læring.

Som en del af læringsperspektivet simuleres og opgøres den direkte afledte økonomiske effekt for kommunen ved, efter 6, 12 og 18 måneder, at opgøre de direkte besparelser på overførselsindkomsterne. Opgørelsen foretages således, at den viser hvorvidt besparelserne kan finansiere ”Social inklusion via vækstpartnerskaber”. PbR-kontrakter bliver i udlandet brugt til at opskalere programmer og sociale indsatser.

PbR baserer sig på realiserede resultater og forventes at kunne få positiv betydning for investorers interesse for at indgå i samarbejder. Projektet har kontakt til flere investorer, som har tilkendegivet interesse for at medvirke, såfremt det er fordelagtigt for alle parter.

Den borger- og virksomhedsrettede indsats

Læringsmålene for nye finansierings- og samarbejdsformer udvikles og afprøves gennem en konkret indsats: Et virksomhedsrettet udviklingsforløb for en gruppe borgere på kanten af arbejdsmarkedet.

Indsatsen har et supplerende, konkret formål i at øge beskæftigelsen for en gruppe personer på kanten af arbejdsmarkedet. Det sker gennem indslusningsforløb i socialøkonomiske virksomheder, hvor der arbejdes på at forbedre mulighederne for at opnå og fastholde ordinær og ustøttet beskæftigelse.

Projektets aktiviteter

Projektet er et landsdækkende samarbejdsprojekt. Den Sociale Kapitalfond er bevillingshaver og samarbejder med 11 kommuner, der repræsenterer de fem regioner. Kolding Kommune repræsenterer som den eneste Region Syddanmark. Den Sociale Kapitalfond samler erfaringer og effekter op og sikrer læring og mulighed for erfaringsudveksling parterne imellem.

Hver kommune visiterer 10-12 borgere, der vurderes langt fra arbejdsmarkedet. Den endelige visitering til projektet sker i samarbejde med en socialøkonomisk aktør.

Udvælgelsen af virksomheder til deltagelse sker i et samarbejde mellem Den Sociale Kapitalfond og kommunerne. Der er særligt fokus på et match mellem de forskellige målgrupper af borgere og virksomhederne.

Projektet fokuserer på 2 sammenhængende dele:

• For borgeren

Et indledende 26-ugers forløb, med fokus på indslusning på virksomheden og udvikling af borgerens evne til at fungere på en arbejdsplads. I de efterfølgende 26 uger er der fokus på erhvervskvalificering, hvor kompetencerne hos medarbejderen styrkes. Forløbene tilrettelægges tværgående og helhedsorienteret, med fokus på det hele menneske og borgerens centrum.

• For virksomheden

Programmet er en videreførelse af Den Sociale Kapitalfonds acceleratorprogrammer, som Kolding Kommune har deltaget i. De deltagende virksomheder deltager i et acceleratorforløb for at styrke evnen, til at udvikle egen forretning og social model. Formålet er at udvikle mulighed for og kompetencer til at inkludere og ansætte udsatte målgrupper i virksomheden.

Den Sociale Kapitalfond blev etableret af TrygFonden i 2011, og har siden da investeret i sociale virksomheder, der skaber nye muligheder for marginaliserede grupper i Danmark. I årene derefter blev en række forskellige initiativer etableret, primært med fokus på at støtte etablerede virksomheder, der arbejder for at skabe arbejdspladser til udsatte ledige.

Den Sociale Kapitalfond lancerede i foråret 2017 et pilotprojekt, ”Vækst med social bundlinje”, der har til formål via en kombineret beskæftigelses- og erhvervsindsats at skabe øget inklusion af udsatte på arbejdsmarkedet. Forløbet blev forankret i samarbejde med seks kommuner, hvoraf Kolding Kommune er den ene.

Interessen for forløbet har været stor, og tilbagemeldinger på effekten fra tidligere forløb har været yderst positive, derfor startes endnu et forløb op. Det nye program hedder ”Kickstarter – til dobbelt bundlinje” og fortsætter målsætningen om - gennem vækst - at skabe arbejdspladser til borgere på kanten af arbejdsmarkedet.

Erfaringer fra tidligere forløb

Den Sociale Kapitalfonds erfaringer, fra et tidligere forløb med udelukkende socialøkonomiske virksomheder, peger på en gennemsnitlig jobskabelse pr. deltagende virksomhed på 5 nye jobs (heraf er flertallet job på kanten af arbejdsmarkedet) inden for en 2-årige periode. Dertil kommer en gennemsnitlig omsætningsvækst i virksomhederne på 30% (oplyst til Den Sociale Kapitalfond af virksomhederne selv).

Kolding Kommune samarbejder med Den Sociale Kapitalfond på andre områder, bl.a. acceleratorprogrammet ”Lokal vækst med social bundlinje”. Her har tre lokale virksomheder deltaget i et acceleratorforløb og en fjerde er ved at blive indstillet.

Tilbagemeldingerne fra forløbet har været positive. Den individuelle sparring har været fokuseret på konkret forretningsudvikling og vækstpotentialer. Som en del af opsamling og forankring afholdes der den 28. februar 2018 et netværksmøde med deltagerne fra acceleratorprogrammerne. Forvaltningen vil mundtligt orientere om erfaringerne derfra.

Kickstarter – til dobbelt bundlinje

Kickstarter strækker sig over et tre måneders forløb, og i løbet af de tre måneder får virksomheden:

-      deltagelse i et individuelt tilpasset udviklingsforløb

-      egen erfaren forretningsudvikler og løbende 1:1 sparringsmøder

-      opstartsworkshop med metodeintroduktion for virksomheder, der ikke tidligere har deltaget på en bootcamp

-      en workshop med social bundlinje som tema, hvor Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen også deltager.

Under forløbet indgår Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i et tæt samarbejde med virksomheden omkring fastholdelse, opkvalificering og rekruttering af medarbejdere.

Økonomi 

Ved deltagelse af fire virksomheder vil den samlede omkostning for Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen være kr. 228.000. Dertil kommer tid til forberedelse, afvikling og opfølgning på workshops og sparring med de deltagende virksomheder.

For virksomhederne er deltagelsen gratis, dog betales der et depositum på kr. 10.000 til Den Sociale Kapitalfond ved opstart. Beløbet tilbagebetales til virksomheden ved min. én ny medarbejder ansat på ordinære vilkår i 6 mdr. (uanset målgruppe).

Kolding Kommune har længe afsøgt mulighederne for, hvad kultur kan have af betydning for mental trivsel og livskvaliteten, hvilket blandt ses gennem projekterne Psykiatrikoret, Terapihaven Møllebæk og Kunst & Trivsel.

Psykiatrikoret har fokus på udsatte borgere, der modtager socialpædagogisk støtte via Serviceloven. Det faglige indhold i koret løftes af kommunens musikterapeuter.

Terapihaven Møllebæk tilbyder naturbaseret terapi for mennesker med stress, angst og depressionsforløb. Forløbene kombinerer mindfulness og naturbasserede aktiviteter, og der er en forskningsvinkel på arbejdet.

Kunst & Trivsel er et pilotprojekt fra 2012-13 med deltagelse af Trapholt Kunstmuseum, Koldings Kommunes sundhedsområde og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen. Projektet konkluderede, at besøg på et kunstmuseum potentielt kunne hjælpe projektdeltageren til at tage hånd om tilværelsens eksistentielle udfordringer, lindre stress og dermed give større livskvalitet.

Samtidig viser erfaringer fra Skåne i Sverige, at traditionelle beskæftigelsesfremmende indsatser med fordel kan kobles med en rehabiliteringsindsats, der bringer sygemeldte borgere i tæt kontakt med kunst- og kulturoplevelser. Mødet med kunsten og kulturen påvirker positivt borgernes selvoplevede helbred, øger deres psykiske velbefindende og mindsker den sociale isolation.

Kultur i arbejde i Kolding

Der er tale om et to årigt projekt med forventet opstart i april 2018. Projektet er forankret i Jobcenter Kolding under Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen. Desuden indgår følgende partnere i projektet:

• Trapholt
• Kolding Musikskole
• Kolding Bibliotekerne
• Aarhus Universitet (Institut for klinisk medicin)

Herudover samarbejdes der med Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital om at generere ny anvendelsesorienteret viden.

Tværsektorielt samarbejde

For at sikre videndeling, læring og forankring mellem de parter, der arbejder med kulturs betydning, arbejdes der på tværs af By- og Udviklingsforvaltningen, Senior- og Socialforvaltningen og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen.

Projektets indhold

Projektet består af to elementer:

• Et hovedforløb bestående af kulturforløbet med aktiviteter hos de tre kulturinstitutioner
• Et forløb med lærende/opsamlende samtaler og individuel handleplan med mål.

Forløbet har samlet en varighed på ti uger.

De separate kultur-kunstneriske aktiviteter har hver en varighed af tre uger. Der er således afsat ni uger til kultur-kunstneriske aktiviteter samt en uge til opstart/informationsmøde samt efterfølgende opsamling.

Aktiviteterne er: 

• Udstillingskuratering (Trapholt Kunstmuseum)
• Musik- og koncertforståelse (Kolding Musikskole)
• Guidet fælleslæsning (Koldingbibliotekerne)

Målgruppe og rekruttering
Deltagere i projektet er borgere med behov for en særlig indsats for at komme tættere på beskæftigelse. Konkret drejer det sig om borgere med følgende diagnoser:

• Belastningsreaktion (stress)
• Let til moderat depression
• Angst

Halvdelen af deltagerne forventes at være borgere på sygedagpenge og den anden halvdel borgere i jobafklaringsforløb.

Mål og Succeskriterier

Pga. projektets størrelse og fordi det er et forskningsprojekt, er der ekstra fokus på at fastlægge mål og succeskriterier. Nogle af målene er:

• At opnå evidensbaseret viden om elementer fra kulturens verden som supplement eller alternativ til traditionel behandling af let til moderat depression, angst og belastningsreaktion(stress), bl.a. via de kommunale forebyggende og sundhedsfremmende indsatser.
• Via effekten af forløbet at skabe et afsæt for større succes med den beskæftigelsesrettede indsats med det output, at deltagerne hurtigere kan raskmeldes til genindtræden på arbejdsmarkedet.
• At forebygge at deltagernes helbredssituation bliver forværret ved at belastningsreaktion (stress) udvikler sig til depression eller angst, eller at den lette/moderate depression udvikler sig til en svær depression.

Med afsæt i den viden, der allerede findes, defineres disse fire succeskriterier for projektet:

• 80 % af deltagerne er fuldt raskmeldt tre måneder efter endt Kultur i arbejde-forløb.
• Deltagernes gennemsnitlige varighed på deres sygedagpenge- eller jobafklaringssag er to uger kortere end kontrolgruppens.
• 20 % flere deltagere med en arbejdsgiver fastholdes i konkret ansættelse, end kontrolgruppen.
• 50 % af deltagerne har ikke haft tilbagefald et år efter endt forløb.

Økonomi

Projektet forløber over to år og foreslås finansieret som nedenstående med en årlig udgift fordelt på disse udvalg: 

• Kulturudvalget 50.000,-
• Social- og Sundhedsudvalget 100.000,-
• Arbejdsmarkedsudvalget 302.500,-

Home-Start Kolding har fremsendt en ansøgning til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens Innovationspulje med et forslag om at bruge fællesspisninger som en måde til at mindske ensomhed, øge livskvaliteten og udvikle nye netværk og relationer for 100 borgere i udsatte og sårbare positioner.  

Med forslaget ønsker Home-Start at stille sig i spidsen for at facilitere møder, som ellers ikke vil finde sted, og de vil inddrage en lang række relevante foreninger og organisationer i rekrutteringen af deltagere. 

Der er tale om et helt nyt og innovativt skridt i.f.t. at tænke borgerens centrum i en beskæftigelsesrettet kontekst.   

Formål og Indhold i projektet

Fællesspisninger skal give 100 borgere mulighed for at indgå i en helt ny form for fællesskab, hvor man mødes og spiser sammen på tværs af forskellige samfundslag, alder, etnicitet og kultur,

Forventningen er, at fællesspisningerne kan føre til nye venskaber, nye relationer og helt nye veje til at komme ud af sin udsatte livsposition på, fordi man møder mennesker, som man normalt ikke møder eller har i sit netværk.  

Udover de 100 borgere (inkl. børn) er fællesspisningen åben for alle borgere i Kolding mod betaling. F.eks. borgere, som blot er udfordret af en travl hverdag og som en gang om måneden kan tage deres familie og børn med og få et godt, sundt og veltilberedt måltid sammen med andre borgere fra Kolding.

Fællesspisningerne skal afvikles 10 gange om året, f.eks. den første tirsdag i hver måned (undtagen juli og december måned).

Henvisning til projektet

Henvisning til projektet vil ske gennem omkring 20 forskellige foreninger og organisationer, som har mennesker i udsatte positioner, som deres målgrupper, og tanken er at de frivillige fra foreningerne/organisationerne ledsager borgerne til de første fællesspisninger.

Om Home-Start

Home Start Kolding (www.homestart.dk) tilbyder småbørnsfamilier regelmæssig støtte, praktisk hjælp og venskabelig kontakt. Støtten foregår hovedsageligt hjemme hos familien og har som formål at forebygge kriser og opbrud ved at sætte tidligt ind.

Familierne bliver tilbudt medmenneskelig, praktisk støtte, men ikke økonomisk hjælp, af frivillige, som besøger dem et par timer én gang om ugen.

Baggrund for ansøgningen 

Home-Start Kolding har igennem længere tid haft et ønske om at få et tættere samarbejde og en dialog med foreninger og organisationer, som arbejder med borgere i udsatte og sårbare positioner og fællesspisningerne vil være en oplagt mulighed for at skabe et fundament for dette. Home-Start vil derfor invitere relevante foreninger til et opstartsmøde, hvor foreninger og organisationer, som arbejder med målgrupperne.

Home-Start Kolding oplyser, at mange af deres brugere oveni deres sårbare position ofte er i fare for at miste deres job og ofte trækker sig fra deres netværk. Koordinatoren for Home-Start Kolding oplyser, at mange af deres brugere vil kunne profitere af, at blive en del af ”Kolding spiser sammen”.

Ud fra en tro på, at netværk er vejen til blandt andet beskæftigelse, henviser Jobigen i Vamdrup en del borgere til Home-Start. Jobigen oplyser, at Home-Starts tilbud om netværk, er et godt supplement til deres målgruppe, som ofte har komplekse problemstillinger, og hvor der ofte er behov for at mødes med nogen, som har ressourcer, der kan bringes i spil, når borgerne skal ud af deres sårbare position.

Projektet i et beskæftigelsesrettet perspektiv

Intentionerne og aktiviteterne i ”Kolding spiser sammen” kan støtte op omkring flere af jobcentrets beskæftigelsesrettede indsatser, f.eks. ”Flere skal med”. Indsatsen retter sig mod at flere aktivitetsparate modtagere af kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse får fodfæste på arbejdsmarkedet.

De borgere er i sårbare og udsatte livspositioner, og en SFI rapport fra 2016 peger på, at netop arbejdsløshed og lave indkomster er sårbarhedsfaktorer. Fællesspisninger kan give dem nye relationer og mulighed for at komme ind i netværk, som kan bane vejen til forskellige positive forhold både privat og professionelt.

Netværks betydning i en beskæftigelsesrettet kontekst

For nogen kommer netværk helt af sig selv, fordi man har et kollegialt eller fagligt fællesskab, mens andre har brug for, at der bliver stillet rammer op, så netværk opstår.

Et speciale fra Aalborg universitet fra 2015 ”Når ledige skal i beskæftigelse” (http://projekter.aau.dk/projekter/files/208218988/N_r_ledige_skal_i_besk_ftigelse.pdf) peger på, hvordan netværk i stadig større grad anvendes i rekrutteringsprocessen, og hvordan uformelle kanaler bliver mere udbredte. I specialet henvises til en undersøgelse fra Danmarks Statistik fra 2012, og at omkring 61% af alle ny ansættelser sker via uformelle kanaler som f.eks. netværk. Desuden at jobsøgning ikke så meget handler om, hvad man kan - men hvem man kender.

Forskellige relationer/netværk

Specialet skelner desuden mellem svage og stærke relationer. Og peger på, at det er de svage relationer, hvor man ikke er venner med hinanden, der er mest effektive til at bringe i spil i en beskæftigelsesrettet kontekst.

Kommunalfuldmagten

En kommune kan, i medfør af kommunalfuldmagtsreglerne, som udgangspunkt lovligt yde støtte til frivillige foreninger beliggende i kommunen under forudsætning af, at de foreningsaktiviteter, som støttes, er af en sådan karakter (formål), at kommunen kunne vælge at have tilsvarende aktiviteter i rent kommunalt regi. Et formål der tilgodeser almenvellet eller en sagligt afgrænset kreds af borgere, samt er i kommunens interesse, hvilket f.eks. kan være aktiviteter, der fremmer folkesundheden og borgernes fritids-, friluft-, kultur-  og idrætsliv, vil kunne være en aktivitet, som lovligt kunne støttes.

Om støtten gives til løbende aktiviteter eller til enkeltstående arrangementer i en frivillig forening, er ikke nødvendigvis afgørende. Det er dog en betingelse, at den frivillige forenings vedtægter forhindrer, at et eventuelt overskud ender i lommen hos enkeltpersoner eller private erhvervsvirksomheder. Der må således kunne stilles krav om tydeligt adskillelse af formuen (overskuddet) privat contra foreningen.

Innovationspuljen

Puljen blev afsat i forbindelse med budgetforliget for 2018. Puljen er på 1 million kr. årligt, og midlerne skal bruges til tiltag, arrangementer eller aktiviteter, som kan hjælpe borgere, der ikke er helt klar til job, tættere på beskæftigelse.

Ansøgerne kan være foreninger, institutioner og virksomheder, som sammen ønsker at skabe projekter, der fremmer beskæftigelsen i Kolding Kommune.

Det er Arbejdsmarkedsudvalget, der godkender ansøgningerne til puljen. Kommissoriet for puljen udarbejdes af Arbejdsmarkedsudvalget og godkendes endeligt af Byrådet. Da dette endnu ikke er sket, kan det vise sig, at projektet ikke lever op til kriterierne. I så fald foreslås det, at midlerne finansieres ud fra budgettet for den aktive beskæftigelsesindsats.

Økonomi

Der ansøges om midler til, at 100 borgere i udsatte og sårbare livspositioner hver måned gratis kan deltage i en fællesspisning, hvor maden og det at gøre klar til fællesspisningen er omdrejningspunktet for samværet.

Social- og Sundhedsudvalget har i forbindelse med behandlingen af §18 ansøgningerne for 2018 meddelt afslag på ansøgningerne til 5 etniske foreninger. Samtidig er foreningerne blevet oplyst om, at deres ansøgning er oversendt til behandling i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, fordi det er Arbejdsmarkedsudvalget, som har ansvaret for integration samt indsatser, der understøttes via Integrationspuljen.

Formål/hensigt med bevilling af midler efter §18 i Serviceloven

Hensigten er at styrke samspillet mellem kommunerne på den ene side og det frivillige sociale arbejde på den anden side. Samarbejdet skal blandt andet medvirke til, at kommunerne kender de indsatser, der finder sted i frivilligt regi med henblik på at sikre et godt samspil med de offentlige sociale tilbud i kommunerne.

Formål/hensigt med bevilling af midler fra Integrationspuljen

Gennem foreningers, institutioner og virksomheders samarbejde og engagement at fremme mulighederne for beskæftigelse, udvikling af netværk, relationer og sikring af mellemfolkelig forståelse.

Af kriterierne for integrationspuljen fremgår det, at nedenstående kriterier skal være opfyldt:

• Projekterne skal aktivt inddrage borgerne i Kolding Kommune på tværs af etnicitet.
• Projekterne skal være åbne for alle uanset etnisk, national, kulturel eller religiøs baggrund.
• Virksomheder, foreninger eller organisationer, som ansøger om midler, skal høre hjemme i Kolding Kommune. Virksomheder, foreninger eller organisationer udenfor Kolding Kommune kan kun få støtte i specielle tilfælde.
• Det skal fremgå af projekterne, at Kolding Kommune har ydet støtte.

Vurdering af ansøgningerne i forhold til integrationspuljen

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har den 31. januar 2018 afholdt møde med repræsentanter fra de 5 foreninger og oplyst dem om, at der ikke skal fremsendes nye ansøgninger, men at ansøgningerne vil blive vurderet i.f.t. kriterierne i Integrationspuljen men under hensyn til, at de er udarbejdet med henblik på at opnå støtte efter kriterierne under Servicelovens §18 og derfor er målrettet frivillige sociale aktiviteter.

Foreningerne blev på mødet oplyst om, at midler fra integrationspuljen skal anvendes til aktiviteter og ikke til husleje m.v.

Den samlede og overordnede vurdering af de 5 ansøgninger er, at de falder ind under kriterierne for Integrationspuljen, idet de indeholder integrationsfremmende, beskæftigelsesfremmende og/eller netværksdannende elementer.

Efter oversendelse af ansøgningerne har Beskæftigelses- og Integrationsdirekøren og Senior- og Socialdirektøren været i dialog omkring bevillingernes størrelse og med udgangspunkt i omfanget af den frivillige indsats og en generel prioritering foreslås nedenstående bevillinger for 2018:

Ansøgninger og bevillinger 2017:

I 2014 blev projekt Tandpleje for udsatte etableret i samarbejde mellem Tandplejen og Jobcentret. Projektet gennemføres i samarbejde med frivillige privatpraktiserende tandlæger, personale fra økonomisk rådgivning, Tandplejen samt Folkekøkkenet.
 

Formålet er at fremme udsatte borgeres tandsundhedstilstand. Via opsøgning, rådgivning og støtte har man søgt at gøre det nemmere for udsatte borgere at benytte eksisterende muligheder for tandpleje og tandbehandling.
 

Der er udarbejdet en rapport, som viste, at borgerne benytter tilbuddet og er glade for rådgivningen, selvom lovgivningen opleves som vanskelig at gennemskue. Rapporten viste også, at der er barrierer i form af initial egenbetaling og behov for støtte til at komme afsted, som endnu ikke er afklaret. Det arbejdes der fortsat på.
 

Projektet er godkendt til at fortsætte til udgangen af 2017, eventuelt længere, hvis midlerne ikke er brugt. Nogle af projektets midler er anvendt til ekstra timer til specialtandplejen som følge af flere indskrevne via projektet. Pr. 1. februar 2018 er der 423.665,94 kr. tilbage af den oprindelige bevilling.
 

Borgerne bliver gjort opmærksomme på tilbuddet, dels via opslag på alle kommunens væresteder og institutioner for udsatte borgere, dels via uddeling af pjecer de samme steder samt via Jobcenteret.
 

I alt 135 borgere har opsøgt rådgivningen i Folkekøkkenet i perioden september 2014 til udgangen af 2016. Efterspørgslen i Folkekøkkenet faldt markant i efteråret 2016, hvorfor der kun har været to åbne konsultationer i foråret 2017 og to i efteråret 2017. Søgningen til tilbuddet i Folkekøkkenet er fortsat på det niveau.

Jobcenteret har, siden målgruppen blev udvidet i marts 2017, henvist 63 borgere til rådgivning i Tandplejen (opgjort ultimo januar 2018).
Cirka halvdelen har efterfølgende været ved tandlæge og fået et overslag, og størstedelen heraf er behandlet eller i behandling. Rådgivningen for denne gruppe har fundet sted i Tandplejen på Riis Toft, og er varetaget af tandlægekonsulenterne og økonomisk rådgivning. I forbindelse med rådgivningen er der, som et forsøg, blevet udleveret en voucher på 600 kr., der har kunnet anvendes ved privat tandlæge for at imødekomme den initiale egenbetaling, idet denne har været oplevet som en barriere for at komme til tandlæge og få den nødvendige tandbehandling.

Der er samlet stor søgning til projektet, ligesom der blandt de borgere, der er mødt frem, har været et omfattende behov for nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet tandbehandling.

Beskæftigelses – og Integrationsforvaltningen skal, efter ønske fra Arbejdsmarkedsudvalget, udarbejde en statusopfølgning hver 3. måned, på brugen af sanktioner i jobcentret.

Rådighedsforpligtigelsen og brug af sanktioner

Borgere, der modtager en offentlig ydelse, som dagpenge eller kontanthjælp, er omfattet af ret og pligt reglerne. Det vil sige, at borgeren på den ene side har ret til et tilbud, og på den anden side også har pligt til at tage imod et tilbud og stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Hvis det vurderes, at en ledig borger ikke opfylder rådighedsforpligtigelsen på tilfredsstillende vis, kan borgeren sanktioneres på forskellig vis. For kontanthjælpsmodtagere er det jobcentret, der kan give sanktioner. På dagpengeområdet har jobcentret pligt til at indberette til A-kassen, hvis en forsikret ledig ikke opfylder rådighedsbetingelserne. Men det er A-kassen, der træffer afgørelse om mulig sanktion.

For dagpengemodtagere er reglerne beskrevet i Lov om arbejdsløshedsforsikring, Bekendtgørelse om rådighed og Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. For kontanthjælpsmodtagere er reglerne beskrevet i Lov om en aktiv socialpolitik.

Formelle regler ift. sanktioner

Jobcentret skal rådgive borgeren om ret og pligt reglerne – herunder også om risiko for mulig sanktion - hvis reglerne ikke overholdes. Hvis jobcentret vil give borgeren en sanktion, skal borgeren partshøres, inden en mulig sanktion iværksættes. Årsag til sanktion og dens karakter skal være udførligt beskrevet. Partshøringen sker via brev (e-boks), hvor borgeren har en svarfrist på 7-10 dage. Borgeren sanktioneres, hvis denne enten ikke svarer på partshøringen, eller der er mangelfuld eller ugyldig begrundelse.

Særligt ift. de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere

I forhold til de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal jobcentret være særlig opmærksom i forbindelse med sanktioner. Jf. lovgivningen skal alle rimelige muligheder, for at komme i kontakt med borgeren, være udtømte, før der indstilles til en sanktion, og alle forholdsregler skal være taget for at sikre kontakten til borgeren.

Der, hvor sanktioner ikke fremmer rådigheden, skal der ikke gives en sanktion. Kommunen skal altid foretage en socialfaglig vurdering af, om der er særlige omstændigheder, der gør, at en borger ikke skal sanktioneres.

Aktuelle sanktioner

Kilde: Jobindsats

A-dagpengemodtagere 3. kvartal 2017:

For Kolding Kommune er 1,1% svarende til 26 personer.

Kilde: Jobindsats

Jobparate kontanthjælpsmodtagere 3. kvartal 2017:

For Kolding Kommune er 19% svarende til 80 personer.

Kilde: Jobindsats

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere 3. kvartal 2017:

For Kolding Kommune er 1,5% svarende til 16 personer.

Kilde: Jobindsats

Uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere 3. kvartal 2017:

For Kolding Kommune er 20,7% svarende til 78 personer.

Kilde: Jobindsats

Aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere 3. kvartal 2017:

For Kolding Kommune er 4,0% svarende til 14 personer.

Kilde: Jobindsats

Jobparate integrationsprogramdeltagere 3. kvartal 2017:

For Kolding Kommune er 25,4% svarende til 58 personer.

Formålet med de månedsvise nøgletal er at give en status på de mest centrale indikatorer for beskæftigelsesindsatsen i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen.

I Kolding Kommune var ledighedsprocenten i december 2017 lavere end gennemsnittet af kommunerne i jobcenterklyngen og for hele landet. Ledighedsprocenten var 3,6% i Kolding Kommune mod 4,2% i hele landet.

I december 2016 var ledighedsprocenten i Kolding Kommune på 3,8% og 4,2% for hele landet.

Sygemeldte og ledige, med andre problemer ud over ledighed, udgjorde i december 2017 18,4% af arbejdsstyrken i Kolding Kommune. Samme tal var i december 2016 på 18,9%, hvilket svarer til et fald på 262 personer.

Der var i december 2017 i alt 36.096 fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, med bopæl i Kolding Kommune. Det er en stigning på 257 fuldtidsbeskæftigede, i forhold til december 2016.

Antallet af arbejdspladser i Kolding Kommune var i december 2017 i alt 41.121 fuldtidsbeskæftigede. Det er en stigning på 298 arbejdspladser (fuldtids), i forhold til december 2016.

Antal personer med kontaktforløb fordelt på målgrupper

Del 1 – nøgletal for arbejdskraft og beskæftigelse

Tabel 1: Tilgang af personer omfattet af integrationsprogram og aktuelt antal

Tabel 2: Uddannelsesniveau for personer omfattet af integrationsprogram

Note: Uddannelsesniveauet er fastlagt efter uddannelsessystemet i oprindelseslandet. En persons højeste uddannelsesniveau fremgår af oversigten. Der arbejdes videre med en præcisering af de konkrete uddannelser under uddannelsesniveauer.

Tabel 3: Brancheerfaring for personer omfattet af integrationsprogram

Tabel 4: Antal personer, som er overgået til arbejde eller uddannelse fordelt efter varighed af integrationsindsats, december 2017

Tabel 5: Antal personer, der har haft ordinære løntimer (småjobs)

Figur 1: Andel beskæftigede flygtninge og familiesammenførte efter tre års ophold

Figur 2: Antal personer, som deltager i IGU-forløb i Kolding Kommune, år til dato

Del 2 – boligtilbud, danskopkvalificering og Sprogskole Kolding

Tabel 6: Oversigt over anvendt boligkapacitet til midlertidig boligplacering til flygtninge samt ejerforhold for boligerne, ultimo januar 2018

Note: Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har udover ovenstående boliger også boliger på Basagervej og Kongensgade, som er opsagt per 1. marts 2018

Tabel 7: Oversigt over anvendt boligkapacitet til permanent boligplacering til flygtninge, ultimo januar 2018

Figur 3: Antal personer, som deltager i danskundervisning på Sprogskolen Kolding eller danskuddannelse ved ”Job og Sprog – Dansk Flygtningehjælp”

Figur 4: Antal personer, som deltager i forberedende voksenundervisning eller ordblindeundervisning på Sprogskolen Kolding

Beskæftigelses- og Integrationsdirektøren oplyser, at der er foretaget gennemgang af områderne med statsrefusion, og gennemgangen for Arbejdsmarkedsudvalgets område har ikke givet anledning til bemærkninger.