Dagsorden

Seniorudvalget drøftede den 8. januar 2019 seniorbofællesskaber og igangsatte en undersøgelse af boligbehov og boligønsker hos seniorer i Kolding Kommune.

Undersøgelsen foregik fra januar til maj 2019.

• Januar 2019: Spørgeskema udsendes til alle borgere i Kolding Kommune mellem 55-80 år, (cirka 25.000 borgere). Spørgeskemaet fokuserede på borgernes forventninger til deres næste bolig.

• Februar 2019: Svar fra spørgeskemaundersøgelsen viste, blandt andet, at der er en stor efterspørgsel efter seniorbofællesskaber.

• Marts/April 2019: Tre borgermøder om seniorbofællesskaber. Borgermøderne blev afholdt i Kolding, Vamdrup og Christiansfeld.

• Maj 2019: Indsigterne fra spørgeskemaundersøgelsen og borgermøderne analyseres, og der udarbejdes anbefalinger for det videre arbejde med seniorbofællesskaber.

• 11. juni 2019: Seniorudvalget drøfter de 4 anbefalinger og hvordan der arbejdes videre med seniorbofællesskaber.

• 17. juni 2019: Plan-, Bolig- og Miljøudvalget opfordres til at drøfte den meget store interesse for seniorbofællesskaber og fremrykkervejen for etablering af flere seniorbofællesskaber i Kolding Kommune.

Resultatet:

Undersøgelsen resulterede i en folder der fremgår af bilaget, og som udleveres på mødet. Folderen indeholder, resultatet fra spørgeskemaundersøgelsen, indsigterne fra borgermøderne omkring seniorbofællesskaber samt anbefalinger for det videre arbejde.

Der har været meget stor interesse omkring seniorbofællesskaber. Over 6.000 borgere har besvaret spørgeskemaet der blev sendt ud i januar 2019. Herudover har 370 borgere deltaget i de tre borgermøder i Kolding, Vamdrup og Christiansfeld, der blev afholdt i marts og april.

Der er en meget stor efterspørgsel på seniorbofællesskaber i Kolding Kommune, og 45 % af de borgere, der forestiller sig at skulle flytte, mener, at et seniorbofællesskab kunne være en boligform for dem. Undersøgelsen har desuden vist, at seniorerne vægter bofællesskaber højt på grund af tryghed, nærvær og forebyggelse af ensomhed. 

Det anbefales derfor, at seniorbofællesskaber prioriteres i boligplanlægningen i Kolding Kommune. Med udgangspunkt i indsigterne fra undersøgelsen er der udarbejdet fire konkrete anbefalinger, der kan anvendes i forbindelse med etablering/ afklaring af behovet for seniorbofællesskaber:   

De fire anbefalinger:

1)     Inddrag borgerne: Samarbejd med borgerne i hele forløbet, så løsningerne bliver de rigtige.

• Involver borgerne tidligt i planprocessen, så målgruppens behov indtænkes i de planer, der lægges. Det er en engageret målgruppe, der har mange gode ideer, og som gerne vil deltage i arbejdsgrupper.  
• Test løbende nye løsninger af på målgruppen, så resultatet giver mening for borgerne.
• Skab medejerskab og fællesskab ved at inddrage borgerne fra start. Inviter borgerne med, når rammerne for fællesskabet skal fastsættes.

2)     Rådgiv borgerne: Styrk de borgere, der selv ønsker at gå i gang med et seniorbofællesskab.

• Kommuniker proaktivt til borgerne og gør det simpelt, hvordan de selv kan gå i gang med et seniorbofællesskab.
• Rådgiv borgerne løbende i processen, så det bliver mere overskueligt.
• Lav en drejebog for, hvad det kræver selv at gå i gang, og skab overblik over processen.
• Flere borgere har i løbet af undersøgelsen ytret et ønske om selv at kunne gå i gang.

3)     Prioriter lejeboliger: Sørg for, at der i nye seniorbofællesskaber er mulighed for lejeboliger.

• Borgerne efterspørger særligt lejeboliger som deres fremtidige bolig, prioriter derfor denne type boliger.
• Sørg for, at boligerne indrettes fleksibelt, så de på sigt kan gøres handikap- og ældrevenlige.
• Borgerne efterspørger særligt boliger i størrelsen 80 til 100 m2.
• Understøt muligheden for fællesarealer.

4)     Fokuser på fællesskab og omgivelser: Skab rum for fællesskab og prioriter lokation.

• Skab fokus på fællesskab i fremtidigt byggeri for seniorer. Prioriter at få skabt en kultur, hvor der er enighed om, at man har valgt fællesskabet til.
• Sørg for, at der er let adgang til offentlig transport og lokale indkøbsmuligheder.
• Overvej om eksisterende plejehjem kan tænkes ind i omgivelserne.
• Sørg for, at boligområdet åbner sig op til det omkringliggende samfund.

Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen finder generelt undersøgelsens resultater interessante, herunder at en stor andel af borgerne efterspørger seniorbofællesskaber. Forvaltningen finder det samtidig interessant, hvordan seniorbofællesskaber kan modvirke ensomhed og styrke seniorers livskvalitet. Forvaltningen indgår derfor gerne aktivt i arbejdet med yderligere behovsafdækning, borgerinddragelse eller konkret planlægning af seniorbofællesskaber i Kolding Kommune.

Et af fokusområderne i Teknik- og Klimaudvalget i 2019-22 er at ”beskytte vores værdier mod oversvømmelser”.

Kolding Kommune og BlueKolding igangsatte i 2017 ”Kolding Å” klimatilpasningsprojektet, hvis overordnede formål er at sikre den fremtidige afledning af regnvand fra Kolding by. Kolding Havn har deltaget i projektets administrative styregruppe.

Kolding Å projektet består af fire delprojekter – pumpe-/sluseprojektet ved havnen og tre vandtilbageholdelsesprojekter.

Økonomiudvalget pålagde den 18. april 2017 By- og Udviklingsforvaltningen at igangsætte arbejdet med en konceptbeskrivelse for klimatilpasning af området omkring Kolding Havn.

Det takstfinansierede pumpe-/sluseprojekt er centralt for klimatilpasning af områderne ind langs Kolding å. Klimatilpasning af Kolding Havn er derfor indtænkt i denne løsning til én samlet løsning i forhold til både havn og by.

Det indledende arbejde med skitseprojektering af pumpe-/sluseprojektet er nu tilendebragt, og det er resultaterne fra dette arbejde, der præsenteres på mødet. Der vil på mødet i Teknik- og Klimaudvalget i august 2019, og i mødet i september 2019 i Plan-, Bolig- og Miljøudvalget, være en orientering i forhold til resultaterne fra den anden del af det samlede projekt, omhandlende vandtilbageholdelse i oplandet til Kolding Å.

Dernæst skal der efter møder og høring, træffes retningsgivende beslutninger i forhold til hvilke løsninger, der skal arbejdes videre med.

Projektets formål

Formålet med pumpe-/sluseprojektet er at sikre den nødvendige kapacitet til tag- og overfladevand i Kolding Å, når der varsles skybrud. Endvidere skal pumpe-/sluseprojektet være med til at kontrollere vandstanden bag ved slusen i forbindelse med forhøjet vandstand i Kolding Fjord, så der stadig er plads til tag- og overfladevand i Kolding Å. Projektets udformning bevirker, at det samtidig kan være med til at klimatilpasse Kolding by og (i forskelligt omfang) Kolding Havn i forhold til oversvømmelse fra havet.

Scenarierne

Kolding Kommune og BlueKolding har i samarbejde med Kolding Havn fået udarbejdet i alt 4 scenarier. To af scenarierne klimatilpasser udelukkende Kolding by og to af dem klimatilpasser Kolding by og Kolding Havn ved en helhedsorienteret løsning. Se figur 1 og bilag 1.

Scenarie 1 og 2 klimatilpasser udelukkende Kolding by, mens havneområdet oversvømmes ved forhøjet vandstand i Kolding fjord.

Scenarie 1 og 2 består begge af pumpe og sluse i Kolding Å samt højvandsmure langs Kolding Havn. Der er mobile elementer ved vej- og jernbaneoverskæringer. Forskellen på de to scenarier er placeringen af pumpe og sluse – dels ved udmundingen af Kolding Å, og dels omkring roklubben længere inde i Kolding Å. Scenarie 2 har desuden en højvandsmur langs Jens Holms Vej, hvis formål er at friholde vejen for vand.

Scenarierne 3 og 4 klimatilpasser både Kolding by og Kolding Havn.

Scenarier 3 klimatilpasser ved forhøjning af kajkanten samt ved opfyld og forhøjning ved ydermolen og Marina Nord, mens scenarie 4 i stedet for forhøjning af kajkanten har en sluseport ved indsejlingen, der lukker af.

Figur 1: Scenarierne 1-4.

Samfundsøkonomiske beregninger

De samfundsøkonomiske beregninger viser, at 91 % af de forventede skader ved stormflod over de næste 100 år skyldes hændelser, som er lavere end oversvømmelser til kote 2,45 m. Endvidere viser beregningerne, at skadesomkostningerne over 100 år vil beløbe sig til 1.573 mio. kr., hvis der ikke klimatilpasses. Beløbet falder til 807 mio. kr. over 100 år, hvis scenarie 1 vælges, til 776 mio. kr. over 100 år, hvis scenarie 2 vælges, og til 84 mio. kr. over 100 år, hvis scenarie 3 eller 4 vælges.  

Hvis pumpe og sluse havde været etableret på nuværende tidspunkt, ville anlægget have været taget i anvendelse 2 gange bare i januar 2019, hvor højeste vandstand nåede kote 1,59 m den 2. januar 2019, hvilket ca. svarer til en 25 års hændelse.

Sikringskote

Kommunens rådgiver anbefaler, at der sikres til kote 2,45 meter. Hertil skal lægges et bølgetillæg. Det betyder, at sikringsvæggene kommer op i kote 2,75 ved inderhavnen og Kolding Å. Koterne kan ses på bilag 1 for de enkelte scenarier. Kote 2,45 meter svarer ca. til en 100 års hændelse i 2050. Anbefalingen tager udgangspunkt i de samfundsøkonomiske betragtninger.

Anlægsoverslag og økonomi

Anlægsoverslagene for de 4 scenarier ses i tabel 1 og mere detaljerede i bilag 2. I anlægsoverslagene er der på nuværende tidspunkt stadig indregnet et usikkerheds-/robusthedstillæg på 50 %.

Tabel 1 Anlægsoverslag

Forsyningssekretariatet  

Kolding Kommune og BlueKolding indgik den 18. december 2015 aftale om det takstfinansierede projekt, der klimatilpasser Kolding by i forhold til tag- og overfladevand.

BlueKolding søgte den 24. juni 2016 Forsyningssekretariatet om tilsagn til det samlede Kolding Å projekt på baggrund af materiale udarbejdet af to rådgivere. Forsyningssekretariatet gav tilsagn til projektet den 19. januar 2017.

En mere detaljeret gennemgang af projektet viser, at det bliver dyrere end først estimeret – men fortsat væsentligt billigere end traditionel sikring af de lavereliggende dele af byen. Projektets økonomi skal derfor på ny forhåndsgodkendes af Forsyningssekretariatet. 

Fremtidsplaner for Kolding erhvervshavn

Byrådets hensigtserklæring om afvikling af Kolding erhvervshavn over en 25-års periode betyder, at scenarie 1 sandsynligvis vil være det mest fornuftige at arbejde videre med, eventuelt kombineret med en foreløbig sikring af Jens Holms Vej.

Afhængigt af, hvordan Kolding erhvervshavn fremadrettet omdannes og klimatilpasses, kan en del af højvandsvæggene i scenarie 1 blive overflødige med tiden. Det kan derfor være relevant at opføre nogle af væggene som midlertidige eller mobile løsninger.

Det skal derfor undersøges, hvor store skadesomkostninger, der kan forventes i perioden frem til afviklingen af erhvervshavnen (25 år) i forhold til anlægsudgifterne for højvandsvæggene.

Det skal ligeledes undersøges, om pumpe-/sluseprojektet kan anlægges i to tempi, så der i første omgang anlægges de højvandsmure samt pumpe/sluse, som der bliver behov for, uanset valg af løsning for erhvervshavnen, for dernæst at tage stilling til det øvrige, når der foreligger flere oplysninger om udbygning og klimatilpasning af erhvervshavnen.  

Ansøgning ”Vind med Vand” til Realdania og Miljø- og Fødevareministeriet

Et partnerskab mellem Realdania og Miljø- og Fødevareministeriet har i foråret 2019 åbnet for ansøgninger inden for ”Byerne og det stigende havvand – Pilotprojekter”. Her gives mulighed for støtte til en række pilotprojekter, som viser nye veje til nytænkende og innovative klimaløsninger. Løsninger, der viser, hvordan bæredygtig byudvikling og klimasikring kan gå hånd i hånd. I første runde vil der blive fordelt 10 mio. kr. mellem ca. 10 projekter, og i anden runde forventes 40 mio. kr. fordelt mellem 2-3 projekter.

På denne baggrund har By- og Udviklingsforvaltningen udarbejdet ansøgning, som berører både pumpe-/sluseprojektet, Marina City og fremtidsplanerne for Koldings havneområder.

Det ansøgte projekt skal afdække om og hvordan, der kan ske en ”smart”, proaktiv og etapevis klimatilpasning af havneområderne, integreret med byudvikling her, samtidigt med en klimatilpasning af den eksisterende bymidte. Dvs. en sammentænkning af multifunktionel klimatilpasning og byudvikling.

Tidsplan og videre proces

Pumpe-/sluseprojektet præsenteres på udvalgsmøder for såvel Teknik- og Klimaudvalget og Plan-, Bolig og Miljøudvalget i juni 2019.

Projektet vedrørende opmagasinering af vand i oplandet præsenteres for Teknik- og Klimaudvalget i august 2019 og for Plan-, Bolig- og Miljøudvalget på det efterfølgende møde i september 2019.

Teknik- og Klimaudvalget skal først træffe en retningsgivende beslutning på et senere møde.

Inden den retningsgivende beslutning træffes, vil sagen have været forbi henholdsvis BlueKolding og Kolding Havn, så der foreligger en tilkendegivelse derfra i forhold til det videre arbejde. Endvidere vil der være afholdt møde med direkte implicerede borgere forud for beslutningen – herunder lodsejerinformationsmøde i forhold til å-dalen.

Den endelige beslutning kan først træffes i byrådet, når projektet har været forbi Forsyningssekretariatet i forhold til at få godkendt den ændrede økonomiske ramme.

Miljøområdet i By- og Udviklingsforvaltningen udfører tilsyn og håndhævelse inden for en lang række lovgivninger, primært miljøbeskyttelsesloven, husdyrbrugsloven, vandforsyningsloven og naturbeskyttelsesloven. Plan-, Bolig- og Miljøudvalget og Teknik- og Klimaudvalget præsenteres for en oversigt over tilsyn og håndhævelser for 2018.

Det fremgår af bilaget, hvordan tilsynene er fordelt på fagområder, og hvor

mange tilsyn, der er foretaget. Det fremgår desuden, hvor mange håndhævelser, det har

været nødvendigt at foretage.

Der er samlet for alle fagområder gennemført 1.147 tilsyn. Det er ca. 100 flere tilsyn i 2018 end i 2017. Stigningen skyldes, at der er kommet en ekstra, bunden opgave fra statens side på naturområdet i 2018 og 2019, som forpligter kommunerne til at foretage besigtigelser af ammoniakfølsom natur for at fremme en hurtigere sagsbehandling af sager vedrørende husdyrbrug.

Der er iværksat håndhævelser i 113 tilfælde, svarende til ca. 10%. Sammenligner man antallet af håndhævelser for 2015/16/17 med 2018, er der fortsat en faldende tendens for alle fagområder; i alt 113 håndhævelser i 2018 mod 142 i 2017. Tendensen er især tydelig for §3-beskyttet natur, hvor der ud af 392 tilsyn kun er foretaget én håndhævelse mod 11 i 2017 ud af 211 tilsyn og 41 i 2016. Det tyder på, at tilsynsindsatsen har en positiv effekt.

Der er i 2018 indgivet 1 politianmeldelse for overtrædelse af §3 i naturbeskyttelsesloven, hvor der de foregående år har været indgivet 2 politianmeldelser.

Rottebekæmpelse har gennem de seneste år medført et væsentligt reduceret giftforbrug pr. anmeldelse af rotter fra 1,3 kg i 2014 til 0,009 kg i 2018 et fald på mere end 99%. Dette endda samtidig med at der nu anvendes et giftstof, som er mindre miljøskadeligt end det tidligere anvendte. Reduktionen i giftforbrug har ikke medført nogen markant ændring i antallet af rotteanmeldelser, som var på 3354 stk. i 2014 og 3098 stk. i 2018. Forvaltningen har endvidere udarbejdet vejledningsmateriale og kampagner, som vejleder borgerne omkring, hvordan rotter bedst kan undgås.

Forvaltningen vurderer, at ændringerne primært skyldes en mere strategisk tilgang til rottebekæmpelsen, både i forbindelse med udbud af bekæmpelsen, og i den daglige dialog med rottebekæmperne og de rotteplagede borgere. Den rigtige adfærd på ejendomme med rotter hos både borger og bekæmper, og diverse forebyggende indsatser, kan reducere giftforbruget væsentligt. Herved sker dels færre utilsigtede følgeskader fra giften på katte og vilde rovdyr som spiser af de døde rotter og dels nedsættes risikoen for resistensopbygning.

Rottebekæmpelsen finansieres via et gebyr, som pt. er på 0,08 promille af ejendomsskatten, svarende til ca. 6,2 mio. kr. om året. Selve bekæmpelsen er udliciteret til et privat rottebekæmpelsesfirma (Anticimex, tidligere Rentokil). I de kommende år forestår en større opgave med at implementere ny lovgivning på området, som bl.a. betyder, at der også stilles krav om rottespærrer på alle private institutioner i kommunen. I 2016 blev et lignende krav implementeret på kommunens offentlige institutioner.

En oversigt over status for rottebekæmpelse findes på side 1 i bilaget.

Budget på rotteområdet.

De ca. 6,2 mio. kr. fra rottegebyret anvendes på følgende hovedområder. Beløbene svinger betydeligt efter anmeldelser, vejrforhold og kampagner.

Rottebekæmpelsesfirma 4.200.000,-

Leje af fælder og spær  800.000,-

Kampagneindsatser 300.000,-

Kattens Værn, IT 125.000

Administration (1½ ÅV) 750.000

I alt  6.175.000,-

Årsberetning for klageteam som håndterer naboklagesager på miljøområdet

Forvaltningen har gennem en årrække haft et såkaldt klageteam, som håndterer en række klagesager vedr. fx røg, støj og andre miljørelaterede gener. Fokus er som udgangspunkt lagt på dialog og mægling, og der er opnået gode erfaringer med, at dette kan hjælpe med at løse problemerne parterne imellem. I langt de fleste tilfælde lykkes det på denne måde at opnå accept af en fælles løsning, uden behov for egentlig håndhævelse. Antallet af klagesager har de seneste 5 år været faldende fra 50 stk. i 2014 til 29 stk. i 2018.

Klageteamet håndterer også, i samarbejde med Kattens Værn, indfangning af herreløse katte. Kattens Værn sørger for indfangningen i dialog med de lokale anmeldere, og afhængig af kattens sundhedstilstand foretages derefter formidling til ny ejer eller aflivning. Samarbejdsaftalen med Kattens Værn blev indgået i 2015. Det var dengang forventet, at der i de første år ville blive indfanget mange vildkatte, og at antallet derefter ville falde. Denne teori har vist sig at holde stik, med 189 stk. indfangede katte i 2015 og 88 stk. indfangede katte i 2018.

En oversigt over klageteamets opgaver, tilgang og resultater findes på side 2 i bilaget.

Kongeåen afvander et meget stort landområde på ca. 450 km2 i Vejen, Esbjerg og Kolding kommuner. I situationer med kraftig vestenvind kan slusen ved Vadehavet ikke lukke vandet i Kongeåen ud i havet på grund af for høj vandstand i Vadehavet. I sådan en situation stuver åvandet op og oversvømmer nogle arealer langs med Kongeåen, især ved Vilslev Enge, vest for Gredstedbro, mellem Esbjerg og Ribe.

I situationer med længere varende vestenvind, hvor sluserne mod Vadehavet er lukkede, og hvor der samtidig er kommet meget nedbør, som fx i det ekstraordinære våde efterår 2017, oversvømmes store områder.