Dagsorden
Referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
13-03-2017 08:00:00 |
|---|---|
Udvalg: |
Børne- og Uddannelsesudvalget |
Sted: |
Lokale 219, 1. sal |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 14/15058
Resumé
Dagplejen har i perioden 1. februar – 31. december 2015 gennemført forsøg og fortsætter i perioden 1. januar 2016 – 31. juli 2017 med forsøg med 47 ¾ timers åbningstid og fleksibel åbningstid.
Formålet med forsøget
Formålet med forsøget er at imødekomme forældrenes forskellige behov for pasning og at skabe mulighed for kollegial sparring for dagplejerne på tidspunkter, hvor de ikke også skal være sammen med dagplejebørn.
47 3/4 timers åbningstid
Dagplejerens ugentlige åbningstid nedsættes fra 48 timer til 47 ¾ timer. Herved frigives der 1 time pr. måned til pædagogisk dialog blandt dagplejerne. Denne time afvikles fra kl. 17.00 – 18.00.
Fleksibel åbningstid
Den enkelte dagplejer er inden for 4 uger (normperioden) sikret en gennemsnitlig arbejdstid på maks. 48 timer/uge, idet arbejdstiden kan være over/under i de enkelte uger. Hermed får dagplejeren og dennes forældregruppe mulighed for selv at tilrette åbningstiden, således at denne bedre modsvarer forældrenes behov for pasning.
Evaluering
Dagplejen gennemførte i 2. kvartal 2015 en evaluering af forsøget som en brugerundersøgelse blandt dagplejere og forældre. Der var en meget lav besvarelsesandel, og en del forældre gav udtryk for, at de ikke havde det fornødne kendskab til de 2 projekter.
Med baggrund heri og henset til den forholdsvis korte forsøgsperiode, der lå til grund for evalueringen, besluttede Børne- og Uddannelsesudvalget en forlængelse af forsøget til 1. august 2017 med evaluering ultimo 4. kvartal 2016.
Den seneste evaluering af forsøget er foregået i februar 2017 og er i lighed med den 1. evaluering gennemført elektronisk og som en anonym spørgeskemaundersøgelse blandt forældre og dagplejere. Besvarelsesandelen har også denne gang været meget lav.
Formålet med forsøget
Formålet med forsøget er at imødekomme forældrenes forskellige behov for pasning og at skabe mulighed for kollegial sparring for dagplejerne på tidspunkter, hvor de ikke også skal være sammen med dagplejebørn.
47 3/4 timers åbningstid
Dagplejerens ugentlige åbningstid nedsættes fra 48 timer til 47 ¾ timer. Herved frigives der 1 time pr. måned til pædagogisk dialog blandt dagplejerne. Denne time afvikles fra kl. 17.00 – 18.00.
Fleksibel åbningstid
Den enkelte dagplejer er inden for 4 uger (normperioden) sikret en gennemsnitlig arbejdstid på maks. 48 timer/uge, idet arbejdstiden kan være over/under i de enkelte uger. Hermed får dagplejeren og dennes forældregruppe mulighed for selv at tilrette åbningstiden, således at denne bedre modsvarer forældrenes behov for pasning.
Evaluering
Dagplejen gennemførte i 2. kvartal 2015 en evaluering af forsøget som en brugerundersøgelse blandt dagplejere og forældre. Der var en meget lav besvarelsesandel, og en del forældre gav udtryk for, at de ikke havde det fornødne kendskab til de 2 projekter.
Med baggrund heri og henset til den forholdsvis korte forsøgsperiode, der lå til grund for evalueringen, besluttede Børne- og Uddannelsesudvalget en forlængelse af forsøget til 1. august 2017 med evaluering ultimo 4. kvartal 2016.
Den seneste evaluering af forsøget er foregået i februar 2017 og er i lighed med den 1. evaluering gennemført elektronisk og som en anonym spørgeskemaundersøgelse blandt forældre og dagplejere. Besvarelsesandelen har også denne gang været meget lav.
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
I forbindelse med udvalgets beslutning om forlængelse af forsøget til 1. august 2017 vedtog udvalget endvidere at pålægge dagplejen at foranstalte en effektiv information om projekterne, både i forhold til forældre og dagplejere.
De valgte informationsplatforme inden opstart har været en skrivelse om projekterne, som er lagt ud på dagplejens intranet og en mundtlig kommunikation mellem hver enkelt dagplejer og dennes forældregruppe. Ligeledes har dagplejernes tillidsrepræsentanter været involveret i udformning af spørgeskemaet og i udbredelsen af kendskabet hertil.
De valgte informationsplatforme inden opstart har været en skrivelse om projekterne, som er lagt ud på dagplejens intranet og en mundtlig kommunikation mellem hver enkelt dagplejer og dennes forældregruppe. Ligeledes har dagplejernes tillidsrepræsentanter været involveret i udformning af spørgeskemaet og i udbredelsen af kendskabet hertil.
Evaluering – Fleksibel åbningstid
86,2 % af de adspurgte forældre har ikke gjort brug af muligheden for fleksibel åbningstid. 52 % af forældrene er i forskellig grad tilfredse med muligheden. Den fleksible åbningstid har været i brug for 9,4 % af de adspurgte forældre. Heraf synes ca. 70 %, at ordningen har fungeret fint, mens 4,4 % synes, det har været en udfordring at benytte ordningen.
Evaluering – 47 ¾ timers åbningstid
84,4 % af dagplejerne udtrykker, at sparringsmøderne i forskellig grad har effekt i forhold til at støtte og udvikle deres arbejde. 13,3 % har ikke taget stilling og 2,4 % udtrykker uenighed.
Evaluering – 47 ¾ timers åbningstid
84,4 % af dagplejerne udtrykker, at sparringsmøderne i forskellig grad har effekt i forhold til at støtte og udvikle deres arbejde. 13,3 % har ikke taget stilling og 2,4 % udtrykker uenighed.
Spørgeskemaundersøgelsen
Spørgeskemaundersøgelsen er foretaget i ugerne 6 og 7 i 2017. I undersøgelsen har både forældre og dagplejere deltaget.
Dagplejen har ca. 1.000 børn indskrevet. 183 forældre har valgt at besvare spørgeskemaet. Det svarer til ca. 18,3 %.
Af dagplejerne har 93 dagplejere valgt at besvare spørgeskemaet ud af 310 dagplejere pr. 1. januar 2017. Det svarer til ca. 30 %.
Besvarelserne peger på, at mange forældre endnu ikke har benyttet sig af fleksibel åbningstid. Dagplejerne mener, at sparringsmøderne har god effekt i forhold til at støtte og udvikle deres arbejde.
Dagplejens forældrebestyrelse udtaler: ”Forældrebestyrelsen oplever ikke, at fleksibel åbningstid bliver anvendt med det planlagte formål (at udvidet åbningstid i forbindelse med f.eks. et kursus arrangeres 4 uger før). Det er vores oplevelse, at fleksibel åbningstid i de fleste tilfælde arrangeres lokalt med den enkelte dagplejemor og den øvrige forældregruppe, og at fleksibiliteten går begge veje. Mange problemer løses dermed lokalt og fleksibelt til alles tilfredsstillelse. Det er derfor ikke vores oplevelse, at der er behov for en formalisering af fleksibel åbningstid.
Forældrebestyrelsen er fortsat meget tilfreds med 47 ¾ timer, hvilket vi stadig oplever, giver god mening for dagplejerne hvad angår trivsel og kompetenceudvikling, når der er ro til det.”
Dagplejelederen oplyser, at forældrebestyrelsens udtalelse omkring fleksibel åbningstid hviler på den antagelse, at fleksibel åbningstid skal anmeldes/aftales 4 uger i forvejen. Dette er ikke korrekt. Der er alene tale om, at den enkelte dagplejer er sikret en gennemsnitlig arbejdstid på maks. 48 timer/uge inden for 4 uger (normperioden).
Dagplejelederen præciserer derfor, at forældrebestyrelsen har givet udtryk for, at 47 ¾ timers åbningstid medvirker til trivsel og generel pædagogisk udvikling hos dagplejerne, og at fleksibel åbningstid fungerer lokalt mellem forældrene og dagplejerne på aftaleplan.
Dagplejen har ca. 1.000 børn indskrevet. 183 forældre har valgt at besvare spørgeskemaet. Det svarer til ca. 18,3 %.
Af dagplejerne har 93 dagplejere valgt at besvare spørgeskemaet ud af 310 dagplejere pr. 1. januar 2017. Det svarer til ca. 30 %.
Besvarelserne peger på, at mange forældre endnu ikke har benyttet sig af fleksibel åbningstid. Dagplejerne mener, at sparringsmøderne har god effekt i forhold til at støtte og udvikle deres arbejde.
Dagplejens forældrebestyrelse udtaler: ”Forældrebestyrelsen oplever ikke, at fleksibel åbningstid bliver anvendt med det planlagte formål (at udvidet åbningstid i forbindelse med f.eks. et kursus arrangeres 4 uger før). Det er vores oplevelse, at fleksibel åbningstid i de fleste tilfælde arrangeres lokalt med den enkelte dagplejemor og den øvrige forældregruppe, og at fleksibiliteten går begge veje. Mange problemer løses dermed lokalt og fleksibelt til alles tilfredsstillelse. Det er derfor ikke vores oplevelse, at der er behov for en formalisering af fleksibel åbningstid.
Forældrebestyrelsen er fortsat meget tilfreds med 47 ¾ timer, hvilket vi stadig oplever, giver god mening for dagplejerne hvad angår trivsel og kompetenceudvikling, når der er ro til det.”
Dagplejelederen oplyser, at forældrebestyrelsens udtalelse omkring fleksibel åbningstid hviler på den antagelse, at fleksibel åbningstid skal anmeldes/aftales 4 uger i forvejen. Dette er ikke korrekt. Der er alene tale om, at den enkelte dagplejer er sikret en gennemsnitlig arbejdstid på maks. 48 timer/uge inden for 4 uger (normperioden).
Dagplejelederen præciserer derfor, at forældrebestyrelsen har givet udtryk for, at 47 ¾ timers åbningstid medvirker til trivsel og generel pædagogisk udvikling hos dagplejerne, og at fleksibel åbningstid fungerer lokalt mellem forældrene og dagplejerne på aftaleplan.
Sagsnr.: 17/52
Resumé
Teknikudvalget har på baggrund af skolevejsvurderingerne, gennemført af Sydøstjyllands Politi og By- og Udviklingsforvaltningen, høringsret inden Børne- og Uddannelsesudvalget endeligt godkender listen for det kommende skoleår.
Sagen behandles i
Forslag
at listen over særligt trafikfarlige skoleveje for skoleåret 2017-2018 godkendes og fremsendes til Børne- og Uddannelsesudvalget.
Nyt forslag
Sagsfremstilling
Kolding Kommune har pligt til at sørge for transport af elever mellem skole og hjem, hvis skolevejen er vurderet til at være trafikfarlig.
En særlig trafikfarlig skolevej er en vej, hvor de trafikale forhold skønnes at være så vanskelige, at de medfører betydelig risiko for skolebørnene. Vurderes en vej at være trafikfarlig, skal kommunen sørge for befordring.
Listen for skoleåret 2017-2018:
Der er ingen ændringer i forhold til sidste års liste.
Det skyldes bl.a., at der ikke er anlagt cykelstier eller lignende sikkerhedsfremmende tiltag på nogle af de trafikfarlige strækninger.
Der er i løbet af året indkommet én ansøgning om skolevejsvurdering, nemlig for del af Gelballevej (Kongsbjergskolen), som blev vurderet til at være ikke-trafikfarlig.
Den samlede vurdering af strækningen begrundes i, at oversigtsforholdene er i orden, at lastbilandelen er relativ beskeden samt, at den målte gennemsnitshastighed er forventelig for den type vej. Desuden er der ikke problemer med genstande for tæt på kørebaneareal, hvilket vil sige, at der er mulighed for om nødvendigt at vige ud i rabatten, som i øvrigt er tilstrækkelig jævn.
Punktet understøtter udvalgspolitikken i forhold til fokusområdet Trafiksikkerhed.
Bilag
Sagsnr.: 17/1887
Resumé
På vegne af Venstre foreslår Merete Due Paarup og Ole Alsted, at BUF og By- og Udviklingsforvaltningen BF i samarbejde med relevante institutioner udarbejder et oplæg til en ”Kolding-model”, der gør det nemt og overskueligt for skoler og daginstitutioner aktivt at bruge natur- kultur- og idrætsoplevelser i den daglige planlægning.
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
Kolding kommune har masser at byde på når det gælder kultur-, natur- og idrætsoplevelser.
Forslagsstillerne vil sikre, at Kolding Kommunes elever i folkeskoler og daginstitutioner gør mere aktivt brug af de mange muligheder.
Det kan i dag være svært for lærere og pædagoger at overskue, hvilke muligheder, der passer ind i hvilke læringsplaner, og det kan være en udfordring for skolerne at have ressourcer til at arrangere og lave aftaler.
På kulturområdet har der nu i tre år været forsøg med skole-kulturdatingarrangementer, og der er etableret en pulje, hvor skoler og kulturinstitutioner kan søge midler til udvikling af nye samarbejder.
Alligevel kan det være en udfordring for kulturinstitutioner og idrætsforeninger at have målrettede og lige-til-at-gå-til-forløb, der har den rette kvalitet i forhold til læringsplaner klar.
For at styrke overblik og synlighed af de mange tilbud foreslår forslagsstillerne, at BF og BUF i samarbejde med institutioner og foreninger udarbejder et oplæg til en Kolding-model, der via overblik og synliggørelse af de mange tilbud, kan hjælpe skoler og daginstitutioner til en nemmere planlægning.
Målet er en model/onlineportal, der både bidrager til en endnu højere kvalitet i undervisningen ved at give et overblik over, hvordan de enkelte tilbud matcher læreplanerne, og sikrer en aktiv brug af de mange tilbud i skoler og daginstitutioner.
Til arbejdet kan der søges inspiration hos blandt andet Københavns Kommunes onlineportal ”Kulturrygsækken”, eller Varde Kommunes model, der blandt andet sikrer, at alle kommunens skoleelever hvert år møder kulturtilbud, der svarer til det klassetrin, de går på.
Koldingmodellen skal udover at synliggøre natur- kultur- og idrætstilbud til skoler og daginstitutioner også inkludere muligheden for andre forløb i den åbne skole, som f.eks. erhvervsbesøg eller Hansenbergs X-house m.m.
Såfremt forslaget fremmes, anbefaler forvaltningerne, at opgaven med at udarbejde et oplæg placeres hos skole-kultur-arbejdsgruppen.
Oplægget kan indeholde en skitse til en portal, der forankres hos Pædagogisk Central og skoleporten.dk.
Arbejdsgruppen skal sikre inddragelse af idræts- og miljøinstitutioner, og oplægget skal udover skitsen indeholde et budget til indkøb og drift af en portal inklusiv arbejdstid til vedligeholdelse.
Sagsnr.: 16/12001
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
at udvalgene tager orienteringen til efterretning.
Sagsfremstilling
Baggrund
I forbindelse med budget 2016 blev der afsat midler til en fælles skole/kulturpulje. Puljen er blevet etableret med 500.000 kr. årligt hentet i egne budgetter gennem trimninger på hhv. 250.000 kr. på kulturpolitikken og 250.000 kr. på uddannelsespolitikken. Midlerne til den fælles pulje er afsat ud i årene.
Udformningen af retningslinjer for puljen og drift af puljen blev forankret i den allerede etablerede projektgruppe for skole/kultur-samarbejdet. Retningslinjerne blev behandlet som orienteringspunkt og taget til efterretning på møder i Kulturudvalget og Børne- og Uddannelsesudvalget i marts 2016.
Om puljen
Der er uddelt omkring 435.000 kr. fra puljen til kulturprojekter i den åbne skole i skoleåret 2016/2017.
Den åbne skole er et væsentligt element i forbindelse med skolereformen og handler om, at skolen inddrager sin omverden – og at skolen gennem samarbejde med det øvrige samfund samt foreningsliv øger elevernes læring og trivsel.
Midlerne til kultursamarbejdet i den åbne skole er fordelt ud til 8 projekter, der tilsammen når ud på 17 skoler i et samarbejde med 5 forskellige kulturinstitutioner.
Der er kommet 12 ansøgninger til puljen. 3 har fået afslag og en har selv aflyst det planlagte projekt på baggrund af en lav tildeling fra puljen.
De projekter, der har fået støtte, er nedenstående
| Titel | Tildeling i kr. | Ansøger | Projektbeskrivelse |
| Hvad gør du, hvis skaden er sket? | 30.000 Ansøgt: 30.000 | Koldingbibliotekerne (sammen med Pædagogisk center) Alminde-Viuf Fællesskole Bakkeskolen Brændkjærskolen Christiansfeld Skole, Eltang Skole og Børnehave Marielundskolen Sdr. Vang Skole | Projekt om digital dannelse, hvor børn fra 6. og 7. klasse producerer ”lommefilm”, hvor de giver gode råd til hinanden. Støtte til oplægsholder i forbindelse med fælles projektafslutning. |
| P2 Hip-hop/Rap-forløb i 6. klasse | 40.000 (4.000 pr. forløb samt bus-transport betalt for alle skoleklasser Ansøgt: 65.000 | Alminde Viuf Fællesskole Christiansfeld Skole Harte Skole Sjølund-Hejls Skole Ådalsskolen Vamdrup skole Godset Musikskolen | Eleverne udtrykker sig gennem musik og tekst – deltager aktivt i en skabende proces med enkle digitale værktøjer. De skriver, fremfører og filmer video til et rap i et forløb, der både foregår på skolen og på Godset. (eet forløb med en klasse fra hver skole) |
| Musik og dannelse | 28.800 | Sjølund-Hejls Skole Musikskolen | Via musikken ønsker projektet at udvikle en forståelse for den enkeltes rolle i fællesskabet om at ”få det hele til at spille sammen”. Tænkt som et flerårigt udviklingsprojekt, hvor vi ønsker at undersøge og eksperimentere med musik som dannelsesinstrument, og metafor for fællesskabet. |
| Brass Band Christiansfeld | 60.000 Ansøgt: 79.750 | Christiansfeld Skole Musikskolen | Videreudvikling af Brass Band i Christiansfeld |
| Sansearbejde på skoleskemaet | 55.000 Ansøgt: 65.000 | Lyshøj skole Bramdrup Skole Ålykke Skole Nicolai for børn | Formålet er at styrke og fokusere arbejdet med det nysgerrige, sansende skolebarn. Ønsker igennem projektet at undersøge, udvikle og afprøve en række forskellige øvelser og praksisser med henblik på at sætte fokus på hvordan sansearbejde kan integreres i undervisningen. |
| 500-året for Luthers teser | 80.000 | Sdr. Bjert Centralskole Aalykkeskolen Biblioteket | En satiretegner underviser elever i, hvad satire er, og hvordan man tegner satire (satire var meget brugt på Luthers tid). Eleverne producerer også film/billeder, hvor de kommer med bud på, hvad der skal reformeres i dag, eller finder tegn på historiske reformationer i byrummet. Eleverne opbygger på biblioteket en væg med teser – inspireret af Luthers teser. Alt materiale vil blive tilgængeligt for alle på biblioteket og andre skoler vil kunne kopiere dele af processen. |
| Unge turistguider | 36.845 + udgifter til Ipads, universalstativer og mikrofoner (indkøbes af PC og udlånes herfra under projektet) – anslået udgift: 32.000 Ansøgt: 69.279 | Christiansfeld Skole Christiansfeld Centret (og Brødremenigheden) | 8. årgang på Christiansfeld Skole udvikler en kulturhistorisk skattejagt via app’en Mapop til mindre skoleelever og andre unge turister, som besøger byen. App’en kan streame film og lyd og formidles både på tysk og engelsk. |
| Musik i den åbne skole – merværdi i samarbejdet ml. musik- og folkeskole | 61.930 Ansøgt: 80.000 | Bramdrup Skole Musikskolen | Ekstra musiktimer i indskolingen, hvor undervisningen foregår med både musikskolelærere og årgangens pædagoger tilknyttet. Tid også afsat til fælles planlægning/videndeling Formålet er at løfte brugen af de æstetiske fag (musik) i undervisningen i et bredere perspektiv ved at få klædt skolepædagogerne bedre på til at arbejde med det musiske – og samtidig give musiklærerne læring ifht at agere i hele skoleklasser – altså en tværfaglig læring. |
De projekter, der har fået afslag eller ikke har gennemført projektet, er nedenstående
| Titel | Ansøgt beløb i kr. | Ansøger | Projektbeskrivelse |
| Ind i musikken på Lyshøj | Afslag Ansøgt: 25.080 | Lyshøj Skole Musikskolen | ”Ind i musikken”-forløb over 3 mrd. for 0. kl. – med både musiklærere fra musikskolen og klassepædagogerne tilstede. Afsluttes med fælles koncert. Afslag med baggrund i, at Ind i musikken er et veletableret koncept, der i forvejen kører på mange skoler og at projektet derfor har begrænset værdi som udviklingsprojekt. |
| Kunsten ind i (lokal)historien - SMK til Kolding | Ansøgt 80.000. Bevilliget 30.000 og ansøgerne besluttede på den baggrund ikke at gennemføre projektet | Eltang Skole Lyshøj Skole Trapholt Stadsarkiv | Udvikling af et undervisningstilbud til skolerne, der kan udvikle og understøtte børns adgang og brug af kunst og billeder fra en (lokal)historisk vinkel og på en måde, der kan reaktivere nationale samlinger i provinsen samt understøtte det direkte møde med kunsten på museum. |
| Ind i musikken i børnehaveklasserne | Afslag Ansøgt: 45.000 | Dalby Skole Musikskolen | Dalby Skoles undervises af musiklærer fra Musikskolen med deres koncept for de yngste skolebørn: "Ind i musikken" med deltagelse af skolens børnehaveklasseledere som en del af børnehaveklassernes undervisning. Afslag med baggrund i, at Ind i musikken er et veletableret koncept, der i forvejen kører på mange skoler og at projektet derfor har begrænset værdi som udviklingsprojekt. |
| Hvad gør du, hvis skaden er sket? | Afslag Ansøgt: 7.000 | Christiansfeld Skole | Søger støtte til bustransport i forbindelse med afslutningen på projektet ”Hvad gør du …”. Afslag med baggrund i, at det overordnede projekt allerede er støttet og at der alene søges til transport – ikke til fælles udviklings/ kulturprojekt. |
I processen har der løbende været dialog for at sikre et minimum af overflødige administrative procedurer for alle parter i forbindelse med etableringen af den interne pulje til samarbejder. Ligeledes er der undervejs blevet justeret i vejledning til ansøgerne for at sikre, at intentionerne med puljen blev understøttet bedst muligt.
Puljen har været opdelt i en strakspulje til opstart af samarbejder samt en projektpulje. Der har ikke været nogen ansøgninger til strakspuljen, og projektgruppen anbefaler derfor, at puljen fremadrettet samles i én fælles projektpulje, hvor det maksimale støttede beløb pr. projekt fortsat vil være 80.000 kr.
I retningslinjerne for puljen står, at der prioriteres:
· Udviklingsprojekter
· Projekter med potentiale til at kunne udvides til flere skoler
· Projekter med flere end to deltagende aktører
· Projekter, der understøtter skolens faglige mål.
Desuden er det beskrevet, at der i tildelingen vil blive vægtet en geografisk spredning på kommunens skoler samt vurderet på, hvorvidt ansøgningerne afspejler en fair fordeling af midler til hhv. de involverede skoler og kulturinstitutioner.
I praksis har det vist sig, at der er en udfordring i at prioritere i de projekter, der har søgt puljen. Der har tydeligt vist sig flere spor i ansøgningerne. Nogle projekter har karakter af ambitiøse, men også bekostelige fælles udviklingsprojekter, der når ud til relativt få elever. Andre projekter når bredt ud for relativt få midler, men det fælles udviklingsperspektiv fylder mindre og projekterne har mere drifts-karakter.
I flere projekter er der også udtrykt et ønske om at fortsætte udviklingsprojektet over flere år, hvorfor ansøgerne påtænker at søge puljen igen. Også her er det relevant med en overvejelse om, hvorvidt puljen anvendes til at igangsætte og udvikle eller til at ”drifte” kulturprojekter i den åbne skole.
Puljetildelinger 2017/2018
Projektgruppen for skole/kultursamarbejdet planlægger i forbindelse med puljen for det kommende skoleår at lægge vægt på, at der i ansøgningerne skal beskrives et forankringsperspektiv for de enkelte projekter. Hvordan overgår projektet fra projekt til drift? Er projektet bæredygtigt ud over den støttede projektperiode? Hvad er den forventede effekt af projektet? Og har projektet potentiale til at kunne udvides til flere skoler?
Dette for at kunne tackle nogle af de principielle dilemmaer, der opstod i forbindelse med første års tildelinger og for at sikre, at midlerne tildeles med blik for effekten i skolevæsnet i Kolding Kommune som helhed fremfor med et fokus, der primært ligger på det enkelte projekt.
Forvaltningerne vil i et tæt samarbejde sikre, at der sker en løbende opfølgning på projekterne. En del af dette fandt sted på årets skole/kultur-dating 27. januar 2017, hvor flere projekter blev fremlagt til inspiration for alle de forsamlede skoler og institutioner. Væsentligt denne dag var også den tid, der var afsat til fælles dialog med henblik på udvikling af samarbejder, nye forbindelser og fælles projekter.
Den fælles pulje åbnes for ansøgninger februar 2017 med frist ultimo marts, hvor alle indkomne ansøgninger behandles ud fra de let reviderede kriterier.
Der overføres omkring 65.000 kr. fra 2016, hvilket betyder, at der for skoleåret 2017/2018 vil være cirka 565.000 kr. i puljen til kulturprojekter i den åbne skole.
Sagsnr.: 17/3554
Resumé
Medlem af Børne- og Uddannelsesudvalget, Knud Erik Langhoff, fremsender følgende forslag:
”På baggrund af denne artikel: ”Læserne jubler og liker i tusindvis: Børnehave er flyttet ind på plejehjem” anmodes herved venligst om at få en sag på dagsordenen i Børne- og Uddannelsesudvalget om, at der indledes samarbejde med Seniorforvaltningen med henblik på at gennemføre forsøg med ”børnehave på plejecentre” i Kolding.”
Knud Erik Langhoff oplyser, at det skal forstås som et forslag om at undersøge muligheder og vilje til at gennemføre forsøget.
Knud Erik Langhoff oplyser videre, at et tilsvarende forslag ”med modsat fortegn” er stillet i Seniorudvalget.
”På baggrund af denne artikel: ”Læserne jubler og liker i tusindvis: Børnehave er flyttet ind på plejehjem” anmodes herved venligst om at få en sag på dagsordenen i Børne- og Uddannelsesudvalget om, at der indledes samarbejde med Seniorforvaltningen med henblik på at gennemføre forsøg med ”børnehave på plejecentre” i Kolding.”
Knud Erik Langhoff oplyser, at det skal forstås som et forslag om at undersøge muligheder og vilje til at gennemføre forsøget.
Knud Erik Langhoff oplyser videre, at et tilsvarende forslag ”med modsat fortegn” er stillet i Seniorudvalget.
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
Forvaltningen oplyser, at et af indsatsområderne i børnepasningsområdets vision hedder: ”Inddragelse af forældre og omverdenen”. I den sammenhæng er udarbejdet et idékatalog med forskellige tiltag, som institutionerne kan iværksætte. Et af tiltagene hedder ”Det grå guld” og omhandler, hvordan institutioner kan involvere og samarbejde med ældre mennesker. Projektet er implementeret i Daginstitutionen Tved.
Herudover samarbejder flere institutioner med kommunens plejecentre om begivenheder som f.eks. almindeligt besøg, luciaoptog og tøndeslagning til fastelavn. P.t. har ca. 18 institutioner sådan et samarbejde (bilag).
Der er ikke institutioner i Kolding Kommune, som deler lokalitet med et plejecenter. Løsningen – som rummer spændende muligheder – vil forudsætte den nødvendige plads indendørs og udendørs, således at daginstitutionens funktioner, som f.eks. grupperum, garderober, toiletfaciliteter og legeplads kan indrettes.
Herudover samarbejder flere institutioner med kommunens plejecentre om begivenheder som f.eks. almindeligt besøg, luciaoptog og tøndeslagning til fastelavn. P.t. har ca. 18 institutioner sådan et samarbejde (bilag).
Der er ikke institutioner i Kolding Kommune, som deler lokalitet med et plejecenter. Løsningen – som rummer spændende muligheder – vil forudsætte den nødvendige plads indendørs og udendørs, således at daginstitutionens funktioner, som f.eks. grupperum, garderober, toiletfaciliteter og legeplads kan indrettes.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 13-03-2017
Det pålægges Børne- og uddannelsesdirektøren at understøtte det fortsatte samarbejde mellem daginstitutioner og plejecentre, bl.a. via forvaltningens kontakt til seniorområdet og dette med henblik på yderligere samarbejdsmuligheder.
Bilag
Sagsnr.: 17/2540
Resumé
Efter etableringen af Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen blev Sprogskolen Kolding flyttet fra Børne- og Uddannelsesforvaltningen til den nye forvaltning. Efterfølgende har der været en politisk drøftelse af den strategiske retning for forvaltningen, og seks nye pejlemærker er vedtaget, som danner den strategiske ramme og mål.
I forlængelse af det tredje mål: ”Bedre effekt af integration i BIF og styrket organisatorisk synergi på tværs af Kolding Kommune”, blev det besluttet at udarbejde en strategi for danskundervisning for voksne.
Der skitseres her et forslag til, hvordan der kan gennemføres en proces med inddragelse af studerende, virksomheder og medarbejdere (MED-udvalget), hvor også ny viden og evalueringer af området indarbejdes.
Det forventes, at resultaterne af forarbejdet og udkastet til strategien bliver præsenteret for Arbejdsmarkedsudvalget og Børne- og Uddannelsesudvalget i april, så en endelig vedtagelse kan ske i maj, hvor den også behandles i Byrådet.
Der vil blive holdt et oplæg på udvalgsmødet.
Sagen behandles i
Forslag
Beskæftigelses- og Integrationsdirektøren indstiller,
at udvalget drøfter og vedtager forslaget til arbejdsprocessen
Sagsfremstilling
Efter etableringen af Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen blev Sprogskolen Kolding flyttet fra Børne- og Uddannelsesforvaltningen til den nye forvaltning. Efterfølgende har der været en politisk drøftelse af den strategiske retning for forvaltningen, og seks nye pejlemærker er vedtaget, som danner den strategiske ramme og mål.
De seks pejlemærker er:
- Styrke virksomhedsindsats og beskæftigelsesindsats (koordination)
- Mere uddannelse, efteruddannelse og opkvalificering
- Bedre effekt af integration i BIF og styrket organisatorisk synergi på tværs af Kolding Kommune
- Styrket service og kommunikation – Det Hjertelige Jobcenter
- Tværgående samarbejde
- Styrkede effekter og økonomistyring.
I forlængelse af det tredje mål: ”Bedre effekt af integration i BIF og styrket organisatorisk synergi på tværs af Kolding Kommune”, blev det besluttet at udarbejde en strategi for danskundervisning for voksne.
Der skitseres her et forslag til, hvordan der kan gennemføres en proces med inddragelse af studerende (der har gennemført eller er i gang med at gennemføre danskundervisningen), virksomheder (der har ansat udenlandsk arbejdskraft) og medarbejdere (MED-udvalget), hvor også ny viden og evalueringer af området indarbejdes.
Det forventes, at resultaterne af forarbejdet og udkastet til strategien bliver præsenteret for Arbejdsmarkedsudvalget og Børne- og Uddannelsesudvalget i april, så en endelig vedtagelse kan ske i maj, hvor den også behandles i Byrådet.
Formålet med strategien
Det er intentionen med udarbejdelsen af strategien, at der formuleres ramme og retning for danskundervisningen for voksne i Kolding Kommune og desuden opstilles en række pejlemærker for:
- Kvalitet i undervisningen
- Pædagogiske og didaktiske målsætninger
- Afholdelse og indretning af undervisningen
- Samarbejdet med civilsamfundet og de frivillige organisationer
- Mål og resultater for undervisningen.
Skitsering af undersøgelsesdesign for at indhente viden om området
For at indhente den nødvendige viden til at kunne udarbejde en strategi for området, skal relevante parter, der er er i berøring med området inddrages.
Det vil ske på følgende vis:
- Studerende: Der vil blive udsendt spørgeskemaer og foretaget opfølgende telefoninterview.
- Virksomhederne: Der vil blive udsendt spørgeskemaer og foretaget opfølgende telefoninterview.
- Medarbejderne på Sprogskolen Kolding: Strategien vil blive forelagt MED-udvalget til drøftelse.
- Job & Sprog: Der vil blive afholdt interview med ledelse og centrale medarbejdere.
- Børne- og Uddannelsesforvaltningen: Direktøren og centrale medarbejdere vil blive interviewet.
- Andre samarbejdspartnere: Desuden vil både SDU, IBA m.fl. blive kontaktet for at få deres input og bidrag til strategien.
- Evalueringer og undersøgelser: Der vil blive inddraget viden fra følgende rapporter:
- Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA) har udarbejdet ”Benchmarking og effektivitet af danskuddannelse for udlændinge”
- Revisions- og rådgivningshuset Deloitte har udarbejdet ”Analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.” (november 2016)
Undersøgelsen og analysen vil blive foretaget af Beskæftigelses- og Integrationsafdelingen, og vil undervejs i forløbet også blive forelagt Direktionen.
Sagsnr.: 16/20544
Resumé
For Børnepasningspolitik er forbrugsprocenten ultimo februar 2017 vedrørende serviceudgifter 16,1 mod forventet 16,3.
For Uddannelsespolitik er forbrugsprocenten ultimo februar 2017 vedrørende serviceudgifter 16,1 mod forventet 14,9.
For Børnepasningspolitik forventes et regnskab, der er 1 mio. kr. mindre end det korrigerede budget. Overskuddet, der svarer til 0,2 % af det oprindelige budget, vil blive overført til 2018.
For Uddannelsespolitik forventes et regnskab, der er 1 mio. kr. mindre end det korrigerede budget. Overskuddet, der svarer til 0,1 % af det oprindelige budget, vil blive overført til 2018.
For Uddannelsespolitik er forbrugsprocenten ultimo februar 2017 vedrørende serviceudgifter 16,1 mod forventet 14,9.
For Børnepasningspolitik forventes et regnskab, der er 1 mio. kr. mindre end det korrigerede budget. Overskuddet, der svarer til 0,2 % af det oprindelige budget, vil blive overført til 2018.
For Uddannelsespolitik forventes et regnskab, der er 1 mio. kr. mindre end det korrigerede budget. Overskuddet, der svarer til 0,1 % af det oprindelige budget, vil blive overført til 2018.
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
For Børnepasningspolitik kan budgetrealiseringen ultimo februar 2017 vedrørende serviceudgifter opstilles således:
(Beløb i hele 1.000 kr.):
(Beløb i hele 1.000 kr.):
| Børnepasningspolitik | Korrigeret Budget | Forbrug | Forbrugs- Procent | Forventet forbrugs- procent | Note |
| Fælles formål | 60.675 | 8.203 | 13,5 | 16,7 | |
| Dagplejen | 106.729 | 22.671 | 21,2 | 16,7 | 1 |
| Daginstitutioner | 229.756 | 32.728 | 14,2 | 16,7 | 1 |
| Særlige tilbud | 15.496 | 2464 | 15,9 | 16,7 | |
| Tilskud til puljeordninger, private klubber og institutioner | 20.692 | 3.608 | 17,4 | 17,5 | |
| I alt | 443.348 | 69.674 | 16,1 | 16,3 | |
Note 1: Der er udkontering mellem dagplejen og daginstitutionerne vedr. gæstehusene. Det er derfor mest hensigtsmæssigt at se de to budgetter og forbrug under ét. Den samlede forbrugsprocent på dagplejen og daginstitutionerne er 16,5.
For Uddannelsespolitik kan budgetrealiseringen ultimo februar 2017 vedrørende serviceudgifter opstilles således:
(Beløb i hele 1.000 kr.):
| Uddannelsespolitik | Korrigeret Budget | Forbrug | Forbrugs- Procent | Forventet forbrugs- procent | Note |
| Almen folkeskole m.v. | 546.941 | 93.234 | 17,0 | 15,8 | 1 |
| Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning | 24.471 | 3.763 | 15,4 | 16,7 | |
| Skolefritidsordninger (SFO) | 48.793 | 11.881 | 24,3 | 25,8 | |
| Børnespecialundervisning | 154.331 | 28.220 | 18,3 | 16,7 | 1 |
| Bidrag til statslige og private skoler | 82.346 | 0 | 0,0 | 0,0 | |
| Efterskoler og ungdomskostskoler | 19.273 | 1.253 | 6,5 | 1,7 | 2 |
| Ungdommens Uddannelsesvejledning | 11.330 | 1.812 | 16,0 | 16,7 | |
| Specialpædagogisk bistand til voksne | 11.495 | 2.374 | 20,7 | 16,7 | 3 |
| Ungdomsuddannelse til unge med særlige behov | 18.866 | 4.126 | 21,9 | 16,7 | 4 |
| Produktionsskoler m.v. | 753 | 506 | 67,2 | 69,6 | |
| Ungdomsskolevirksomhed | 22.746 | 4.381 | 19,3 | 16,7 | 5 |
| I alt | 941.345 | 151.550 | 16,1 | 14,9 | |
Note 1: Overforbruget skyldes i al væsentlighed, at besparelsen på 8,2, mio. kr. som følge af den øgede tilgang til privatskolerne først effektivt kan implementeres fra det nye skoleår 1. august 2017.
Note 2: Det højere forbrug skyldes sæsonudsving.
Note 3: Overforbruget skyldes, at indtægter fra Fredericia Kommune først tilgår regnskabet ultimo 2017.
Note 4: Overforbruget skyldes sæsonudsving i forhold til betaling af pladser uden for CSV.
Note 5: Det højere forbrug skyldes sæsonudsving.
Sagsnr.: 16/20545
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
Det fremgår af Kolding Kommunes Regulativ om Vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelsen sker efter anmodning fra Byrådet eller fra Byrådets udvalg på grundlag af en protokolleret beslutning.
Som eksempler på andre kommunale hverv kan bl.a. nævnes:
Som eksempler på andre kommunale hverv kan bl.a. nævnes:
- Forelæggelse af sag for statslig myndighed
- Deltagelse i forhandling med andre kommuner
- Besigtigelse i en bestemt sag
- Deltagelse i borgermøder
- Venskabsbybesøg
Bilag
Sagsnr.: 16/20546
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
Bilag