Dagsorden eller referat
Referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
19-02-2015 11:00:00 |
---|---|
Udvalg: |
Ældrerådet |
Sted: |
Mødelokale 107, 1. sal |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 13/21294
Resumé
Indførelsen af sygeplejeklinikker i februar 2014 har medført, at cirka 70 borgere per dag modtager deres sygepleje på en sygeplejeklinik i stedet for i eget hjem.
Ordningen har medført, at sygeplejerskerne bruger væsentligt mindre tid på vejene og derfor kan behandle flere borgere. Samtidig er de fysiske rammer på sygeplejeklinikkerne bedre og behandlingen kan ofte startes op tidligere.
Generelt er borgerne tilfredse med indførelsen af sygeplejeklinikkerne, herunder at rammerne for behandlingen er bedre og at borgeren har et fast behandlingstidspunkt.
På seniorudvalgsmødet vil sygeplejerske Pernille Bruun Schmidt fortælle om erfaringerne med sygeplejeklinikkerne.
Sagen behandles i
Seniorudvalget, Ældrerådet (orientering).
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår
at orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Seniorudvalget besluttede den 8. januar 2014 en differentiering i opgaveløsningen i sygeplejen. Dette har betydet at borgerne, som udgangspunkt, modtager deres sygepleje på en af sygeplejeklinikkerne i Kolding Kommune. Hvis borgerne ikke selv kan transportere sig til en af sygeplejeklinikkerne, eller hvis der er særlige forhold, foregår sygeplejen fortsat i borgerens hjem.
Forventningen primo 2014 var, at sygeplejeklinikkerne ville komme til at betjene 90 borgere per dag og at dette ville reducere køretiden for sygeplejerskerne, svarende til en årlig besparelse på 1,6 million kroner.
Forventningen var samtidig, at sygeplejeklinikkerne ville udgøre en bedre fysisk ramme for sygeplejeopgaven og at behandlingen hurtigere kunne startes op, grundet tilgængeligheden af relevante remedier.
Status i februar 2015 er:
- Der er 8 sygeplejeklinikker på 4 fysiske adresser
- I 2014 har der været cirka 70 borgere per dag på klinikkerne. Tallet er jævnt stigende og forventes at nå 90 borgere per dag i 2015.
- Antallet af klinikker og åbningstiderne tilpasses løbende ift faktiske behov
- Sygeplejen oplever, at langt hovedparten af borgerne er glade for behandlingen i sygeplejeklinikkerne, herunder at behandlingen startes op hurtigere og at borgeren har et fast tidspunkt for behandlingen.
- Borgerne står selv for transporten til sygeplejeklinikkerne (undtagen de borgere der ikke kan). For langt hovedparten har dette ikke været et problem og borgeren har selv kørt, er blevet kørt af familie eller pårørende eller har på anden måde transporteret sig til sygeplejeklinikken.
- Hvis sygeplejen ikke kan foretage opgaven i hjemmet grundet arbejdsmiljømæssige forhold kan borgeren blive visiteret til kørsel til sygeplejeklinikken.
Senior- og Socialforvaltningen oplever generelt, at overgangen fra ’hjemmesygepleje’ til ’sygepleje på klinikkerne’ er blevet taget godt i mod af borgerne. De bedre rammer for den sygeplejefaglige behandling og at sygeplejerskerne kan behandle flere borgere frem for at bruge tid på kørsel, ser forvaltningen som en fornuftig optimering af ressourcerne i sygeplejen.
At sygeplejerske yder sygepleje og at borgere, der selv kan, transporterer sig til sygeplejeklinikken ser Senior- og Socialforvaltningen som et naturligt led i den rehabiliterende indsats.
Beslutning Seniorudvalget den 04-02-2015
Sagen udsættes til næste møde.
Beslutning Ældrerådet den 19-02-2015
Orienteringen toges til efterretning.
Beslutning Seniorudvalget den 04-03-2015
Godkendt.
Sagsnr.: 14/113
Resumé
Formanden for Ældrerådet giver på mødet orientering om udvalgt nyt for Ældrerådet.
· Status fra Regionældrerådsmødet den 27. januar 2015
· Kronik fra Astrid Krag
· Status på Kolding model vedr. busser
· Dialogmøde den 25. februar 2015
Sagen behandles i
Ældrerådet (orientering).
Forslag
Senior- og Socialforvaltningen foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Ældrerådet den 19-02-2015
Ivan Johansen blev valgt som 1. suppleant til Regionsældrerådet.
Ældrerådet kontakter politikerne fra Teknisk Udvalg vedr. status på Kolding modellen.
Følgende deltager i både Danske Ældreråds repræsentantskabsmøde og konference den 11. og 12. maj 2015: Inger Rotne, Henry Clausen, Bent E. Nielsen, Svend Aage Schiermer, Niels Erik Thrane, Ritta Ravnholt, Ingerlise Johnsen, Ivan Johansen og Ellen Andersen Toldshøj.
Følgende deltager til Danske Ældreråds repræsentantskabsmøde den 11. maj 2015: Bent Justesen.
Følgende deltager i velfærdsværksted for brugerstyrede huse: Henry Clausen, Ellen Andersen Toldshøj, Christian Gøttig og Ivan Johansen.
Følgende deltager i temadag vedr. aktivt Seniorliv den 15. april 2015: Svend Aage Schiermer, Henry Clausen og Ivan Johansen.
Følgende deltager i møde med brugerstyrede huse den 25. marts 2015: Bent E. Nielsen, Svend Aage Schiermer, Henry Clausen, Niels Erik Thrane, Ritta Ravnholt og Ivan Johansen.
Sagsnr.: 14/114
Resumé
Ældrerådets underudvalg giver på mødet en orientering fra underudvalgenes arbejde og Ældrerådets medlemmer forelægger relevant information fra pleje- og aktivitetscentre.
- Status på generalforsamlinger i brugerstyrede huse
- Status på Seniortræf 2015
Sagen behandles i
Ældrerådet (orientering).
Forslag
Senior- og Socialforvaltningen foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Ældrerådet den 19-02-2015
Orienteringen toges til efterretning.
Sagsnr.: 14/115
Resumé
Orientering fra Ældrerådets bisiddere.
Sagen behandles i
Ældrerådet (orientering).
Forslag
Senior- og Socialforvaltningen foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Ældrerådet den 19-02-2015
Orienteringen toges til efterretning.
Sagsnr.: 14/3027
Resumé
Redegørelse vedrørende uanmeldte tilsyn på plejecentrene 2014
I henhold til Servicelovens § 151 har Myndighedsafdelingen foretaget uanmeldte tilsynsbesøg på samtlige plejecentre i Kolding Kommune. 52 beboere fra plejecentrene er blevet interviewet.
I forbindelse med de uanmeldte tilsyn er beboerne blevet interviewet. Generelt er tilfredsheden i 2014 høj og på niveau med tilfredsheden i 2013. Mange borgere svarer ved ikke, men kun ganske få borgere (0-4 procent) er utilfredse med forholdene på plejecentrene.
Sagen behandles i
Seniorudvalget, Ældrerådet (orientering).
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår
at redegørelsen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
I henhold til Servicelovens § 151 har Myndighedsafdelingen i 2014 foretaget uanmeldte tilsynsbesøg på alle plejecentre i Kolding Kommune, herunder Elim og Dreyershus.
Tilsynet har taget udgangspunkt i en skabelon, der er brugt siden 2009. Resultatet for 2014 er i tilsynsrapporten dog kun sammenlignet med 2013 grundet ændring i tilsynsmetoden. Der er i 2014 interviewet 52 beboere fra kommunes plejecentre.
Konklusion
Der er generelt stor tilfredshed hos de adspurgte beboere. 62 procent af de adspurgte siger, at de overordnet er tilfreds med forholdene på plejecentre, men kun 2 procent svarer, at de overordnet ikke er tilfredse med forholdene på plejecentret. 37 procent svarer ”ved ikke”.
Tilfredsheden på de konkrete spørgsmål vedrørende bolig, maden, rengøringen og plejen ligger på 63-88 procent. Utilfredsheden (nej besvarelserne) ligger på 0-4 procent. ’Ved ikke’ besvarelser ligger på 8-37 procent. (Spørgsmål om træning indgår ikke heri, da besvarelserne afspejler, at ikke alle beboerne deltager).
Som ovenstående tal viser, er andelen af ’ved ikke’ besvarelser meget høj. Det er tilsynets vurdering, at dette afspejler borgernes generelle funktionsniveau på plejecentrene. Andelen af utilfredse borgere er meget lav.
Generelt er tilfredsheden i 2014 på niveau med tilfredsheden i 2013. På nogle spørgsmål er tilfredsheden lidt højere i 2014, mens den på andre spørgsmål er lidt lavere. Det største udsving ses på tilfredsheden med de fælles fysiske aktiviteter. Her faldt tilfredsheden fra 56 procent i 2013 til 38 procent i 2014.
Da tilsynsrapporten består af udsagn fra 52 borgere, er den statistiske usikkerhed høj og udsving mellem årene vil naturligt forekomme.
Tilsynet vurderer, at den hjælp, der ydes til beboerne på Kolding Kommunes plejecentre, er i overensstemmelse med gældende kvalitetsstandarder.
Henstillinger
I 2014 var der ingen henstillinger. Ved cirka halvdelen af tilsynene blev det anbefalet, at fokus på renholdelse af hjælpemidler generelt øges.
Klager fra borgere / pårørende i plejeboliger
I 2014 blev der registreret 2 klager fra borgere/pårørende på plejecentrene.
Beslutning Seniorudvalget den 04-02-2015
Godkendt med til den tilføjelse, at det nuværende tilsynskoncept kvalificeres og udvikles og fremsendes til udvalgets godkendelse.
Beslutning Ældrerådet den 19-02-2015
Orienteringen toges til efterretning.
Bilag
Sagsnr.: 15/1021
Resumé
I finansloven 2015 er der afsat 75 mio. kr. i 2015 og 150 mio. kr. årligt fra 2016 til at styrke livskvaliteten for de svageste hjemmehjælpsmodtagere gennem en klippekortordning.
Kolding Kommunes andel af ovenstående er 1,143 mio. kr. i 2015 og 2,285 mio. kr. i 2016. Herefter overgår beløbet til et bloktilskud til kommunerne.
Klippekortordningen indebærer, at de svageste hjemmehjælpsmodtagere tilbydes 45 minutters ekstra hjælp pr. uge som kan bruges til rengøring, madlavning, socialt samvær, gåture etc.
Ældrerådet deltager i den indledende drøftelse af punktet på mødet.
Sagen behandles i
Seniorudvalg, Ældreråd (høring på mødet), Ældrerådet (orientering).
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår
at kvalitetsstandarden godkendes og udgør rammen for ansøgningen til ministeriet.
Sagsfremstilling
Klippekortordningen er medtaget i finansloven 2015 efter inspiration fra Københavns Kommune, som i 2014 har anvendt midler fra ÆldrePuljen til indførelsen af ekstra hjælp til de svageste hjemmehjælpsmodtagere.
Finanslovsaftalen har afstedkommet, at Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, har udmeldt en pulje kommunerne kan ansøge såfremt de ønsker at etablere en klippekortordning. Ansøgningsfristen er 18. februar 2015. Kolding Kommune kan ansøge 1,143 mio. kr. i 2015 og 2,285 mio. kr. i 2016. Ansøgningen omfatter begge år. Herefter overgår beløbet til bloktilskud til kommunerne.
Klippekortordningen bygger på to grundlæggende forhold: at de svageste hjemmehjælpsmodtagere får ekstra hjælp, og at borgeren kan bruge den ekstra hjælp fleksibelt, herunder spare op over flere uger.
Senior- og Socialforvaltningen finder det vigtigt at sikre denne fleksibilitet i klippekortordningen, men ønsker samtidig at indføre en klippekortordning, der er nem at administrere og planlægge ud fra.
De centrale forhold i udkastet til kvalitetsstandard for klippekortordningen i Kolding Kommune er:
- Målgruppen (de svageste hjemmehjælpsmodtagere) defineres som borgere, der er bevilget fuldstændig eller omfattende hjælp. I januar 2015 omfatter dette 155 borgere. Andre grupper af hjemmehjælpsmodtagere kan komme i betragtning ud fra en konkret individuel vurdering.
- Borgerne i målgruppen skal ikke ansøge om ydelsen, men modtager et brev om, at de modtager klippekortydelsen automatisk (enkelte borgere i målgruppen modtager, ud fra en konkret vurdering, ikke brevet (f.eks døende). Hvis borgeren ikke ønsker at gøre brug af ydelsen, meddeler borgeren dette til leverandøren.
- Klippekortordningen består i 45 minutter pr. uge der kan spares sammen til maksimalt 4,5 time.
- Ydelsen leveres af hjemmeplejen i tidsrummet 11.00 – 17.00 på hverdage.
- Borgeren og medarbejderen laver en plan for, hvordan klippekortordningen skal bruges, herunder om de 45 minutter skal bruges hver uge, eller om de skal spares op.
Klippekortordningen forventes at træde i kraft 1. juni 2015 under forudsætning af, at ansøgningen imødekommes. De tildelte midler forventes brugt fuldt ud ift ovenstående målgruppe/tidsangivelse. Det faktiske forbrug i ordningen vil blive fulgt. Opstår der et mindre forbrug kan ordningen tilpasses med flere klip til borgerne.
Uddybning af ovenstående forhold fremgår af udkast til Kvalitetsstandard for klippekortordningen (bilag).
Efter kvalitetsstandarden er vedtaget udarbejdes informationsmateriale til leverandørerne og borgerne.
Beslutning Seniorudvalget den 04-02-2015
Godkendt med mindre redaktionelle ændringer.
Beslutning Ældrerådet den 19-02-2015
Orienteringen toges til efterretning.
Bilag
Sagsnr.: 11/10980
Resumé
Kommunikation og informationsbladet 60+.
Sagen behandles i
Ældrerådet (orientering).
Beslutning Ældrerådet den 19-02-2015
Taget til efterretning.
Sagsnr.: 14/109
Resumé
Senior- og Socialforvaltningen giver på mødet en orientering om udvalgt nyt til Ældrerådet.
Sagen behandles i
Ældrerådet (orientering).
Forslag
Senior- og Socialforvaltningen foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Ældrerådet den 19-02-2015
Orienteringen toges til efterretning.
Sagsnr.: 14/117
Resumé
Emner til opfølgning.
Sagen behandles i
Ældrerådet.
Beslutning Ældrerådet den 19-02-2015
Ingen punkter.