Dagsorden eller referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
12-11-2019 14:00:00 |
---|---|
Udvalg: |
Fritids- og Idrætsudvalget |
Sted: |
KUC |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 19/9977
Resumé
Pr. 30. september 2019 er forventningerne til Fritids- og Idrætspolitik, serviceudgifter 2019 følgende:
- Regnskabet forventes at være lig det korrigerede budget.
- Der forventes ingen overførsel til 2020.
Sagen behandles i
Fritids- og Idrætsudvalget den 12/11 2019
Forslag
Den konstituerede senior-, sundheds- og fritidsdirektøren foreslår,
at orienteringen om budgetopfølgning pr. 30. september tages til efterretning.
Beslutning Fritids- og Idrætsudvalget den 12-11-2019
Godkendt.
Sagsfremstilling
For Fritids- og Idrætspolitik kan budgetrealiseringen pr. 30. september 2019 vedrørende serviceudgifter opstilles således:
(Beløb i hele 1.000 kr.)
Fritids- og Idrætspolitik | Korrigeret Budget | Forbrug | Forbrugsprocent 30/9-19 | Forbrugsprocent 30/9-18 | Note |
Fritid og Idræt
| 41.484.000 | 34.962.997 | 84,28 | 74,25 |
|
Møde og Idrætsfaciliteter
| 22.339.000 | 14.081.564 | 63,04 | 60,82 |
|
Folkeoplysnings- og fritidsaktiviteter
| 15.753.000 | 16.967.700 | 107,71 | 119,33 |
|
Lystbådehavne
| -127.000 | -226.819 | 178,60 | 72,57 |
|
I alt
| 79.449.000 | 65.785.442 | 82,80 | 80,24
|
|
Bemærkninger til ØK: Der er ingen yderligere bemærkninger.
Yderligere bemærkninger: Der er ingen yderligere bemærkninger. er er ingen yderligere bemærkninger.
Centralforvaltningens bemærkninger
Der er ikke yderliere bemærkninger til sagen.
Sagsnr.: 19/2421
Resumé
Forvaltningens forslag til udmøntning af besparelser i forbindelse med budgetforlig 2020 med overslagsår på Fritids- og Idrætsudvalgets område fremgår af de enkelte noter anført under sagsfremstillingen.
Sagen behandles i
Fritids- og Idrætsudvalget den 12/11 2019.
Forslag
Den konstituerede senior-, sundheds- og fritidsdirektør foreslår,
at udvalget godkender forslag til budgetrealisering.
Beslutning Fritids- og Idrætsudvalget den 12-11-2019
Godkendt.
Sagsfremstilling
I nærværende dagsordenspunkt behandles vedtagelserne i forbindelse med budgetforlig 2020 med overslagsår.
Budgetforliget medfører konkrete budgetreduktion for Fritids- og Idrætsudvalget på 1,574 mio. kr. i 2020, stigende til 3,195 mio. kr. i 2023.
Disse besparelser blev på møde i Fritids- og Idrætsudvalget den 21. oktober besluttet udmøntet på følgende måde:
Note | Fritids- og Idrætspolitik | 2020 | 2021 | 2022 | 2023 |
| Drift - reduktioner |
|
|
|
|
1 | Mindefonden |
| -141 | -141 | -141 |
2 | Medlems-/aktivitetstilskud | -300 | -300 | -300 | -300 |
3 | Uddannelses- og opstartspuljen | -100 | -100 | -100 | -100 |
4 | Idræt for alle | -15 | -230 | -230 | -230 |
5 | Aktivitetspuljen | -50 | -150 | -150 | -150 |
6 | Eventpuljen |
| -100 | -100 | -100 |
7 | Powerdagen | -200 | -200 | -200 | -200 |
8 | Opskrivning gebyrtakster | -300 | -300 | -300 | -300 |
9 | Reduktion af lokaletilskud v. omlægning af lån |
| -300 | -300 | -300 |
10 | Reduktion lokaletilskudsprocent | -270 | -270 | -270 | -270 |
11 | Kolding som Elitekommune | -40 | -40 | -40 | -40 |
12 | Rengøring | -300 | -400 | -400 | -400 |
| I alt | -1.575 | -2.531 | -2.531 | -2.531 |
| 2,5% reduktion med 80% effekt i 2020 stigende med 0,5% pr. år i overslagsårene | -1.574 | -2.398 | -2.797 | -3.195 |
1 – Mindefonden
Forslaget medfører, at der ikke indgås en aftale med Mindefonden om tilskud til Børne- og Ungdomshuset, Jernbanegade 3A, Vamdrup.
Forslag: Det pålægges den konstituerede senior-, sundheds- og fritidsdirektør at opsige aftalen med 1 års varsel til ophør den 31. december 2020.
2 – Medlems-/aktivitetstilskud
Reduktionen medfører, at der vil være et mindre beløb til fordeling blandt de folkeoplysende aktivitetsforeninger.
Forslag: Det pålægges den konstituerede senior-, sundheds- og fritidsdirektør at udmønte reduktionen ved at tilpasse budgetrammen.
3 – Uddannelses- og opstartspuljen
Reduktionen medfører, at det afsatte beløb til tilskud til leder- og instruktøruddannelse, lederpleje, opstart af nye foreninger, nye initiativer i foreningsregi samt tilskud til integration af handicappede i foreningslivet vil blive reduceret.
Forslag: Det pålægges den konstituerede senior-, sundheds- og fritidsdirektør at udmønte reduktionen ved at tilpasse budgetrammen.
4 – Idræt for alle
Reduktionen medfører, at den økonomiske støtte til Idræts for alle reduceret med 15.000 kr. i 2020 og opsiges med virkning fra den 31. december 2020.
Forslag: Det pålægges den konstituerede senior-, sundheds- og fritidsdirektør at reducere aftalen med Idræt for alle med 15.000 kr. i 2020 og opsige aftalen med 8 måneders varsel til ophør den 31. december 2020.
5 – Aktivitetspuljen
Reduktionen medfører, at der i 2020 vil være begrænsede muligheder for at yde økonomisk støtte til foreninger m.v., som afvikler Åben hal arrangementer (sjov fredag/sjov lørdag) samt, at det ikke vil være muligt at yde økonomisk støtte til foreninger og borgere, som medvirker til at sætte nye initiativer i gang, der understøtter fritids- og idrætsområdet. Fra 2021 nedlægges Aktivitetspuljen.
Forslag: Det pålægges den konstituerede senior-, sundheds- og fritidsdirektør at udmønte reduktionen, således at der i 2020 reserveres 50.000 kr. til sjov lørdag og 50.000 kr. til nye aktiviteter. Aktivitetspuljen nedlægges fra 2021.
6 –Eventpuljen
Reduktionen medfører, at der fra 2021 vil være en reduceret mulighed for at yde økonomisk støtte til foreninger m.v., som medvirker til at tiltrække større nationale og internationale arrangementer til kommunen.
Forslag: Det pålægges den konstituerede senior-, sundheds- og fritidsdirektør at udmønte reduktionen ved at tilpasse budgetrammen fra 2021.
7 – Powerdagen
Reduktionen medfører, at det ikke vil være muligt at gennemføre Powerdagen for frivillige på tværs af forvaltningerne.
Forslag: Det pålægges den konstituerede senior-, sundheds- og fritidsdirektør at udmønte reduktionen.
8 – Opskrivning gebyrtakster
Reduktionen medfører, at de folkeoplysende foreninger skal betale et øget gebyr for brug af lokaler.
Forslag: Det pålægges den konstituerede senior-, sundheds- og fritidsdirektør at udmønte reduktionen.
9 – Reduktion lokaletilskud
Reduktionen medfører en reduktion på lokaletilskudsområdet på 300.000 kr. fra 2021.
Forslag: Det pålægges den konstituerede senior-, sundheds- og fritidsdirektør at udmønte reduktionen.
10 - Reduktion af lokaletilskudsprocent
Reduktionen medfører en reduktion på lokaletilskudsområdet på 270.000 kr. fra 2020.
Forslag: Det pålægges den konstituerede senior-, sundheds- og fritidsdirektør at udmønte reduktionen.
11 – Kolding som elitekommune
Reduktionen medfører en generel besparelse på 40.000 kr. fra projektet.
Det pålægges Eliteidrætsrådet at udmønte reduktionen.
12 – Rengøring
Reduktionen medfører, at der vil ske en reduktion i rengøringen på 14 lokaliteter, hvor Kolding Kommune står for rengøringen.
Forslag: Det pålægges den konstituerede senior-, sundheds- og fritidsdirektør at udmønte reduktionen.
Bilag
Sagsnr.: 19/30757
Resumé
Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen fremsender oplæg til et nyt koncept til en hyldest af fritids- og idrætsområdet som erstatning for Fritidsfesten og Hædring af mestre.
Sagen behandles i
Fritids- og Idrætsudvalget den 12/11 2019.
Forslag
Den konstituerede senior-, sundheds- og fritidsdirektør foreslår,
at koncept til en hyldest af fritids- og idrætsområdet godkendes,
at der træffes beslutning om lokation for afvikling af ”Award Kolding”,
at fristen for indstilling til priserne for Årets leder, Årets publikumspris og Årets Forening ændres til den 15. december.
Beslutning Fritids- og Idrætsudvalget den 12-11-2019
Godkendtes, med den tilføjelse at lokationen bliver Kolding Teater og at arrangementet efterfølgende evalueres.
Sagsfremstilling
Fritids- og Idrætsudvalget besluttede den 21. august 2018, at pålægge forvaltningen at udarbejde forslag til to arrangementer – et arrangement som ”tak til de frivillige” og et arrangement vedrørende hædring af mestre samt prisuddelinger. Endvidere blev det besluttet, at der rettes henvendelse til Kulturudvalget vedrørende en drøftelse af eventuel samarbejde omkring arrangementerne.
Forvaltningen fremlagde i april 2019 et forslag til en fælles fejring – prisshow – for aktører, mestre og frivillige på kultur-, fritids- og idrætsområdet. Kulturudvalget og Fritids- og Idrætsudvalget besluttede henholdsvis den 8. og 9. april 2019, at der ikke var opbakning til en fælles fejring.
Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen har udarbejdet et koncept til en hyldest af fritids- og idrætsområdet som erstatning for Fritidsfesten og Hædring af mestre. Konceptet indeholder et arrangement ”Award Kolding”, der både indeholder prisuddelinger og en underholdende del tiltænkt til at tiltrække de frivillige som en tak for deres indsats.
Forvaltningen vurderer, at det økonomisk vil være vanskeligt at afvikle to separate arrangementer indenfor den økonomiske ramme, da denne blev beskåret med 50.000 kr. i forbindelse med indgåelse af budget 2019.
”Award Kolding” er et samlet hyldestshow til de frivillige og de dygtige sportsudøvere på fritids- og idrætsområdet i Kolding Kommune, der samtidig åbner op og inviterer borgerne i Kolding til gratis at overvære dette hyldestshow.
Arrangementet er en kombination af Fritidsfesten og Hædring af mestre i et samlet arrangement, der afvikles en hverdagsaften i marts måned.
Arrangementet skal være et flot show med et større underholdende indslag mellem prisuddelingerne, hvilket er et element, der i særlig grad skal ”give noget til”/tiltrække de frivillige. Derudover vil der være underholdende indslag på scenen mellem prisuddelingerne, som hovedsageligt består af lokale fra Kolding Kommune.
Arrangementet kan afvikles på forskellige lokationer, hvor Kolding Teater og Sydbank Arena tilbyder to vidt forskellige rammer.
På Kolding Teater vil der være en stor scene med teateropstilling, mens der i Sydbank Arena ligeledes vil være en stor scene, stoleopstilling på gulvet og videoproduktion til cuben i loftet.
Se bilaget med en nærmere konceptbeskrivelse for ”Award Kolding”.
Det vurderes at konceptet ”Award Kolding” kan afvikles indenfor den økonomi på 200.000 kr., der samlet er afsat til Fritidsfesten og Hædring af mestre.
Fristen for indstilling til Årets leder, Årets forening og Årets publikumspris er i dag den 1. november, mens fristen for indstilling til Årets talent og Årets talentudvikler er den 15. december. Fristen for indstilling til Ungdomslederpriserne er ligeledes den 15. december. Hvis ”Award Kolding” afvikles i marts måned, vil det tidsmæssigt godt kunne lade sig gøre at rykke fristen, så den er ens for alle priser. Fritidsrådet indstiller Årets leder og Årets forening til Fritids- og Idrætsudvalget, hvilket kan gøres i januar 2020, hvorefter Fritids- og Idrætsudvalget træffer afgørelse i februar 2020.
Bilag
Sagsnr.: 18/1647
Resumé
De selvejende institutioner, som ønsker det, har tilknyttet kontaktpersoner blandt Fritids- og Idrætsudvalgets medlemmer.
Idet Ole Alsted og Hans Holmer er udtrådt af Fritids- og Idrætsudvalget er Eea Haldan Vestergaard og Mette Løwe Voss indtrådt, derfor skal der udpeges nye kontaktpersoner.
Sagen behandles i
Fritids- og Idrætsudvalget den 12/11 2019.
Forslag
Den konstituerede senior-, sundheds- og fritidsdirektør foreslår,
at fremover bliver Eea Haldan Vestergaard kontaktperson for Fynslundhallen og Mette Løwe Voss bliver kontaktperson for Bjert-Hallen.
Beslutning Fritids- og Idrætsudvalget den 12-11-2019
Godkendt.
Sagsfremstilling
Fritids- og Idrætsudvalget godkendte den 13. november 2018 ændringer af kontaktpersoner til de selvejende institutioner, der har ønsket at have kontaktperson, således:
Selvejende institution: | Kontaktperson: |
Bramdrupdam Sports- og Mødecenter | Søren Rasmussen |
Harte Fritidscenter | Hanne Dam |
Fynslund Hallen | Ole Alsted |
Lunderskov Hallen | Trille Nikolajsen |
Hejls Multihus | Yrsa Mastrup |
Sydbank Arena | Michael Krogh |
Arena Syd | Michael Krogh |
Bjert-Hallen | Hans Holmer |
Da Ole Alsted og Hans Holmer er udtrådt og Eea Haldan Vestergaard og Mette Løwe Voss er indtrådt skal der ske ændringer i udpegning af kontaktpersoner.
Sagsnr.: 19/14434
Resumé
Den tidligere beslutning om at give Kolding Boldklub et tilskud på 200.000 kr. til afvikling af skyldig beløb til Gældsstyrelsen ønsker Kolding Boldklub ændret til et tilskud på 100.000 kr.
Sagen behandles i
Fritids- og Idrætsudvalget den 12/11 2019 og Økonomiudvalget.
Forslag
Den konstituerede senior-, sundheds- og fritidsdirektør foreslår,
at tilskuddet til Kolding Boldklub nedsættes med 50.000 kr. i 2021 og 50.000 kr. i 2022 dvs. samlet 100.000 kr.
Beslutning Fritids- og Idrætsudvalget den 12-11-2019
Indstilles til godkendelse.
Sagsfremstilling
Kolding Boldklub har igennem flere år haft økonomiske problemer, som i marts 2019 kulminerede med et krav fra Gældsstyrelsen om tilbagebetaling af skyldig moms på oprindeligt 710.000 kr. Dette beløb fik Kolding Boldklub i maj 2019, via en frivillig afdragsordning med Gældsstyrelsen, nedsat til 400.000 kr.
Økonomiudvalget besluttede den 21. maj 2019, efter indstilling fra Fritids- og Idrætsudvalget at give et tilskud på 100.000 kr. i 2020, 50.000 kr. i 2021 og 50.000 kr. i 2022.
Kolding Boldklub har i juni 2019 givet gældsstyrelsen et nyt tilbud om en samlet betaling af gælden på 300.000 kr. med 200.000 kr. i 2019 og 100.000 kr. i 2020, som Gældsstyrelsen har tiltrådt. Det betyder, at Kolding Boldklub kun får brug for tilskud på 100.000 kr. i 2020 og skal derfor ikke gøre brug af tilskud på 50.000 kr. i 2021 og 50.000 kr. i 2022.
Centralforvaltningens bemærkninger
Ansøgningen medfører en reduceret udgift på 0,050 mio. kr. i hvert af årene 2021 og 2022. Beløbet vil fragå Fritids- og Idrætsudvalgets budgetramme og blive tilført likvide aktiver. Herudover er der ikke yderligere bemærkninger til punktet.
Sagsnr.: 19/696
Resumé
Kl. 14.30 vil Center- og sektorleder Paul Frandsen give en status på boldbanerne i Kolding Kommune.
Sagen behandles i
Fritids- og Idrætsudvalget den 12/11 2019.
Forslag
Den konstituerede senior-, sundheds- og fritidsdirektør foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Fritids- og Idrætsudvalget den 12-11-2019
Godkendt.
Sagsfremstilling
Center- og sektorleder Paul Frandsen vil på mødet orientere om årets status på boldbanerne i Kolding Kommune.
Sagsnr.: 19/88
Resumé
Deltagelse i kommunale aktiviteter, medlemmer af Fritids- og Idrætsudvalget.
Sagen behandles i
Fritids- og Idrætsudvalget den 12/11 2019.
Forslag
Den konstituerede senior, sundheds- og fritidsdirektør foreslår,
at udvalget på mødet drøfter om der er behov for, at et eller flere medlemmer af udvalget varetager andre kommunale hverv.
Beslutning Fritids- og Idrætsudvalget den 12-11-2019
Der forelå intet til drøftelse.
Sagsfremstilling
Jf. Kolding Kommunes regulativ om vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer, punkt. 2, fremgår det, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelse sker efter anmodning fra Byrådet eller Byrådets udvalg, på grund af en protokolleret beslutning.
Bilag
Sagsnr.: 19/78
Resumé
Orientering fra Fritids- og Idrætsudvalgets område.
Sagen behandles i
Fritids- og Idrætsudvalget den 12/11 2019.
Forslag
Den konstituerede senior-, sundheds- og fritidsdirektør foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Fritids- og Idrætsudvalget den 12-11-2019
Der blev givet orientering om:
- Status på kunstgræsbaner
- Kolding Vandrerhjem, forpagtning
- 60+FRISK er indstillet til Danskernes Idrætspris
Sagsfremstilling
Dagsordenspunktet er alene et orienteringspunkt, hvorfor der ikke kan træffes beslutninger under punktet, idet dette i hvert enkelt sag vil kræve en forudgående optagelse af et punkt på dagsordenen.
Der orienteres om:
- Aktuel status for realisering af beslutninger for Fritids- og Idrætsudvalget for 2018 og 2019
- Etablering af kunstgræsbaner på Kolding Stadion og Bramdrupdam Stadion
- Kolding Vandrerhjem, forpagtning
Bilag
Sagsnr.: 19/99
Resumé
Orientering fra formanden.
Sagen behandles i
Fritids- og Idrætsudvalget den 12/11 2019.
Forslag
Den konstituerede senior-, sundheds- og fritidsdirektør foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Fritids- og Idrætsudvalget den 12-11-2019
Orienteringen blev taget til efterretning.