Dagsorden eller referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
10-12-2020 10:30:00 |
---|---|
Udvalg: |
Ældrerådet |
Sted: |
Sundhedscentret - lokale S11, stuen, Sygehusvej 6, 6000 Kolding<br>Mødeleder: Ellen Andersen Toldshøj |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 18/360
Resumé
Formand og næstformand for Ældrerådet giver på mødet orientering om udvalgt nyt for Ældrerådet.
- Nyt fra Danske Ældreråd
- Dato for Ældrerådets evalueringsmøde i 2021 – 28. januar 2021
- Valg til formandsskab i Danske Ældreråd
- Begrænsninger på antal deltager til arrangementer i Danske Ældreråd 2021
- Fællesmøde med Seniorudvalget den 5. januar 2021
- Møde med Ældre Sagen den 4. december 2020
Sagen behandles i
Ældrerådet (orientering).
Forslag
Senior, Sundheds- og Fritidsforvaltningen foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Ældrerådet den 10-12-2020
Danske Ældreråds repræsentantskabsmøde forventes afholdt den 10. maj 2021 men der vil være en begrænsning på 205 deltagere. Danske Ældreråd planlægger afholdelse af faglige fokusmøder i september/oktober måned 2021 med begrænsning på 50-100 deltagere.
Dato for Ældrerådets evalueringsmøde den 28. januar 2021 blev godkendt.
Der afholdes valg af formandskab/regionsrepræsentant i Danske Ældreråd den 24. februar 2021.
Fællesmødet med Seniorudvalget udsættes til marts måned 2021 pga. coronasituationen.
Ældrerådets formand har deltaget i økonomiudvalgsmøde omkring fremmødevalg til Ældrerådet.
Orienteringen taget til efterretning.
Inger Rotne
Verner Thune
Sagsnr.: 18/3080
Resumé
Orientering og information fra Ældrerådets medlemmer fra underudvalg, pleje- og aktivitetscentre mv.
- Seniordag 2021
Sagen behandles i
Ældrerådet (orientering).
Forslag
Senior, Sundheds- og Fritidsforvaltningen foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Ældrerådet den 10-12-2020
Ældrerådsmedlem Bent Jørgensen orienterede arbejdet med planlægning af Seniordag 2021 som er en sammenlægning af flere tiltag som Seniortræf, frivilligfest mm. Næste møde afholdes den 19. januar 2021.
Orienteringen taget til efterretning.
Inger Rotne
Verner Thune
Sagsnr.: 14/115
Resumé
Orientering fra Ældrerådets bisiddere.
Sagen behandles i
Ældrerådet (orientering).
Forslag
Senior- Sundheds- og Fritidsforvaltningen foreslår
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Ældrerådet den 10-12-2020
Intet nyt til orientering.
Inger Rotne
Verner Thune
Sagsnr.: 20/30583
Resumé
Budgetopfølgning pr. 31. oktober 2020 for budgetområder under Seniorpolitik viser følgende:
Seniorpolitik, serviceudgifter:
Regnskabsresultatet for 2020 forventes at vise et mindreforbrug på 11,6 mio. kr. – svarende til ca. 1,6 % af det korrigerede budget på 721,4 mio. kr.
Seniorpolitik, øvrige områder uden for servicerammen (lejetab ældreboliger):
Regnskabsresultatet for 2020 forventes at udvise et merforbrug på 1,1 mio. kr. i forhold til
det korrigerede budget på 1,6 mio. kr.
Seniorudvalget i alt:
Regnskabsresultatet for 2020 for Seniorudvalget forventes hermed at udvise et samlet
mindreforbrug på 10,5 mio. kr.
Sagen behandles i
Seniorudvalget og Ældrerådet (orientering).
Forslag
Senior-, Sundheds-, og Fritidsdirektøren foreslår,
at orienteringen om budgetopfølgningen pr. 31. oktober 2020 tages til efterretning.
Beslutning Seniorudvalget den 01-12-2020
Orienteringen blev taget til efterretning.
Ole Alsted
Beslutning Ældrerådet den 10-12-2020
Orienteringen taget til efterretning.
Inger Rotne
Verner Thune
Sagsfremstilling
Budgetopfølgning pr. 31. oktober 2020 for budgetområder under Seniorpolitik viser følgende:
Seniorpolitik, serviceudgifter:
Regnskabsresultatet for 2020 forventes at vise et mindreforbrug på 11,6 mio. kr. – svarende til ca. 1,6 % af det korrigerede budget på 721,4 mio. kr.
I forhold til budgetopfølgningen pr. 30. september 2020 er det en forbedring af det forventede resultat med 6,6 mio. kr. Ændringen kan primært tilskrives justerede forventninger til bl.a.:
- Forbrug og udkontering af udgifter til værnemidler, hvor vurderingen af udgifterne er nedjusteret med ca. 1,4 mio. kr.
- Mindreudgifter som følge af AUB-bidragsnedsættelse på 1,0 mio. kr.
- Forbedring af elevområdets resultat med 0,3 mio. kr. på grund af frafald af assistent-elever.
- En forbedring af resultatet for Senior- og Sundhedsrådgivningen med 0,7 mio. kr.
- Udskudte anskaffelser vedrørende blandt andet nødkald, e-låse og GPS’er for i alt ca. 1,2 mio. kr.
Hertil kommer usikkerheder i.f.t periodisering af puljemidler samt en række mindre ændringer, på driftsområderne, herunder hjemmehjælpen, hvor resultatet er forbedret med 1,5 mio. kr.
Seniorpolitik, øvrige områder uden for servicerammen (lejetab ældreboliger):
Regnskabsresultatet for 2020 forventes at udvise et merforbrug på 1,1 mio. kr. i forhold til
det korrigerede budget på 1,6 mio. kr.
Seniorudvalget i alt:
Regnskabsresultatet for 2020 for Seniorudvalget forventes hermed at udvise et samlet
mindreforbrug på 10,5 mio. kr.
Sagsnr.: 20/31630
Resumé
11. august 2020 besluttede Seniorudvalget 2 ændringsforslag, der skulle indgå i den videre budgetproces for budget 2021.
- SEN-S 01 Videreførelse af følgeskabsordningen fra 2021.
- SEN-S-02 Styrket hygiejne- og kvalitetsindsats på Seniorområdet.
Som supplement til ovenstående fremgår nedenfor yderligere 3 ændringsforslag. Det foreslås at Seniorudvalget drøfter, hvorvidt nedenstående ændringsforslag skal indgå i den videre budgetproces for budget 2021.
- SEN-S-03 Plejehjemsleder.
- SEN-S-04 Sygeplejersker til plejehjem.
- SEN-S-05 Coronatesting af plejepersonalet.
Ændringsforslagene er beskrevet nedenfor.
Sagen behandles i
Seniorudvalget.
Forslag
Senior-, Sundheds- og Fritidsdirektøren foreslår,
at det drøftes, hvilke budget- og ændringsforslag, der skal indgå i Seniorudvalgets budgetbidrag til budget 2021.
Beslutning Seniorudvalget den 01-12-2020
Alle ændringsforslag indgår i uprioriteret rækkefølge i den videre budgetproces.
Ole Alsted
Beslutning Ældrerådet den 10-12-2020
Orienteringen taget til efterretning.
Inger Rotne
Verner Thune
Sagsfremstilling
Nedenstående 2 ændringsforslag besluttede Seniorudvalget den 11. august 2020 skulle indgå i den videre budgetproces for 2021.
Vedtagne ændringsforslag til budget 2021 (1.000 kr., P/L 2021).
Forslag | Titel |
| 2021 | 2022 | 2023 | 2024 |
SEN-S-01 | Videreførelse af følgeskabsordningen fra 2021 | Drift | 630 | 630 | 630 | 630 |
SEN-S-02 | Styrket hygiejne- og kvalitetsindsats på Seniorområdet | Drift
| 3.200 | 3.450 | 4.100 | 4.300 |
I alt |
|
| 3.830 | 4.080 | 4.730 | 4.930 |
*SEN-S-02 består af 3 elementer (’I sikre hænder’, ’Hygiejnesygeplejerske’ og ’Reduktion af smittespredning på plejehjem’). I den videre budgetproces udarbejdes 3 selvstændige ændringsforslag til budget 2021. Der ændres ikke på indhold eller beløb.
Som supplement til ovenstående fremgår nedenfor yderligere 3 ændringsforslag. Det foreslås at udvalget drøfter, hvorvidt nedenstående ændringsforslag skal indgå i den videre budgetproces for budget 2021.
Oversigt over mulige ændringsforslag til budget 2021 (1.000 kr., P/L 2021).
Forslag | Titel |
| 2021 | 2022 | 2023 | 2024 |
SEN-S-03 | Plejehjemsleder | Drift | 620 | 620 | 620 | 620 |
SEN-S-04 | Sygeplejersker til plejehjem | Drift | 980 | 980 | 980 | 980 |
EN-S-05 | Coronatesting af plejepersonalet | Drift | 5.400 |
|
|
|
I alt |
|
| 7.000 | 1.600 | 1.600 | 1.600 |
SEN-S-03 Plejehjemsleder
Synlig ledelse og at lederen er tæt på sine medarbejdere er vigtigt i ældreplejen, herunder på plejehjemmene. På Kolding Kommunes 13 plejehjem har 11 plejehjem selvstændig plejehjemsleder.
Kongsbjerghjemmet Plejehjem og Toftegården Plejehjem deler plejehjemsleder grundet Toftegårdens forholdsvis lille størrelse med 12 plejehjemsbeboere.
Munkensdam Plejehjem (der ligeledes omfatter daghjem for borgere med demens) og Teglgårdsparkens plejehjem deler plejehjemsleder.
For at styrke nærledelse og at plejehjemslederen er tæt på sine medarbejdere foreslås, at der oprettes en selvstændig stilling som plejehjemsleder på Teglgårdsparken Plejehjem.
Udgiften til en plejehjemsleder på Teglgårdsparken er 620.000 kr. årligt.
(1.000 kr., P/L 2021) |
| 2021 | 2022 | 2023 | 2024 |
Plejehjemsleder | Drift | 620 | 620 | 620 | 620 |
(- foran beløb angiver en mindreudgift/en merindtægt)
SEN-S-04 Sygeplejersker til plejehjem
Plejehjemmene i Kolding Kommune har gennem en årrække oplevet, at plejehjemsbeboerne i tiltagende grad har komplekse sundhedsrelaterede problemstillinger, og i tiltagende grad har demensdiagnoser eller demenslignende symptomer.
For at kvalificere plejen og den sygeplejefaglige behandling forslås, at der ansættes 2 sygeplejersker til plejehjemmene i Kolding Kommune. De 2 sygeplejersker skal have specialviden og erfaring inden for demensområdet og TOBS (Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom).
De 2 sygeplejersker skal dels varetage den sygeplejefaglige behandling af plejehjemsbeboere, og dels yde faglig sparing og undervisning i forhold til de eksisterende sygeplejersker og øvrig plejepersonale på plejehjemmene.
Udgiften til 2 sygeplejersker er 980.000 kr. årligt.
(1.000 kr., P/L 2021) |
| 2021 | 2022 | 2023 | 2024 |
Sygeplejersker til plejehjem | Drift | 980 | 980 | 980 | 980 |
(- foran beløb angiver en mindreudgift/en merindtægt)
SEN-S-05 Coronatest af plejepersonalet
5-9 medarbejdere forventes i 2021 at køre ud til 18 forskellige lokationer i Kolding Kommune, og tilbyde plejepersonalet, og andre medarbejdere der er i kontakt med borgere på seniorområdet, coronatest med 2-6 ugers interval. Beregningen beror på forventet coronatestning hver 2. uge i første halvår af 2021 og hver 6. uge i anden halvår af 2021.
Ovenstående udspringer af Sundhedsstyrelsens retningslinjer om at plejepersonalet på Seniorområdet, afhængig af hvor stort smittetallet er i kommunen, testes med 2-6 ugers interval.
Udgiften til 9 medarbejdere i første halvår af 2021, 5 medarbejdere i andet halvår af 2021, leje af biler, værnemidler og kompensation til leverandørerne for tabt medarbejdertid er 5.400.000 kr. i 2021. Det forventes at udgiften alene vedrører 2021.
Det fremgår af notat fra Danske Regioner; National model for systematisk test af kommunalt plejepersonale på plejehjem og i hjemmeplejen, at kommunernes og regionernes udgifter forbundet med den systematiske test af personale på plejehjem og i hjemmeplejen kompenseres via bloktilskuddet.
(1.000 kr., P/L 2021) |
| 2021 | 2022 | 2023 | 2024 |
Coronatestning af plejepersonalet | Drift | 5.400 |
|
|
|
(- foran beløb angiver en mindreudgift/en merindtægt)
Sagsnr.: 17/17149
Resumé
Kvalitetsstandarderne er en beskrivelse af de forskellige former for hjælp, borgerne kan ansøge om, f.eks. praktisk hjælp, personlig pleje og madservice.
Kvalitetsstandarderne fastsætter serviceniveauet i ældreplejen i Kolding Kommune og godkendes én gang årligt af Seniorudvalget.
Kvalitetsstandarderne for 2021 rummer ingen konkrete ændringer i forhold til 2020. Dog er der medtaget afsnit om de 2 midlertidige palliative pladser i Gæstehuset Vesterløkke (bilag side 21). Derudover er der blot foretaget redaktionelle ændringer i forhold til kvalitetsstandarderne for 2020.
Corona pandemien har medført, at enkelte visiterede ydelser, f.eks. daghjem for borgere med demens, periodisk har været lukket eller reduceret i antal brugere.
Kvalitetsstandarderne er beskrevet samlet i en folder, der er skrevet i et let forståeligt og borgernært sprog. Folderen er udarbejdet for at efterleve intentionerne i Selvværd og Sammenhæng om at tale et sprog alle forstår, samt beskrive de forskellige ydelser på Seniorområdet på en praksisnær og borgerrettet måde.
Sagen behandles i
Seniorudvalget, Ældrerådet (høring), Seniorudvalget.
Forslag
Senior-, Sundheds- og Fritidsdirektøren foreslår,
at kvalitetsstandarderne for 2021 sendes til høring i Ældrerådet.
Beslutning Seniorudvalget den 01-12-2020
Godkendt.
Ole Alsted
Beslutning Ældrerådet den 10-12-2020
Ældrerådet finder kvalitetsstandarderne passende. Ældrerådet vil dog gerne foreslå at siden med lovgrundlaget flyttes, så den kommer lige efter indholdsfortegnelsen. De billeder der bruges i folderen bør skiftes ud samtidig vil det være en god ide at påføre årstal på forsiden Endvidere finder Ældrerådet farveskift på siderne uhensigtsmæssig.
Under afsnit om hjælp fra en nærstående ønsker Ældrerådet tilføjet, at der i tilfælde af dødsfald sker en opfølgning af den vanlige hjemmehjælp til den tilbageværende – gerne af den hjemmehjælper, som er kommet mest i hjemmet ift. at tale med den efterladte.
Inger Rotne
Verner Thune
Sagsfremstilling
I kvalitetsstandarderne beskrives forskellige former for hjælp, som borgere kan ansøge om på seniorområdet. Borgeren kan f.eks. ansøge om hjælp til rengøring i hjemmet. Senior- og Sundhedsrådgivningens rådgivere anvender herefter kvalitetsstandarderne som grundlag for at bevilge eller give afslag på borgerens ansøgning. Kvalitetsstandarderne skal ses som en ramme, idet det altid vil være en konkret individuel vurdering, der afgør om borgerens ansøgning imødekommes, eller om der gives afslag.
Kvalitetsstandarderne for 2021 rummer ingen konkrete ændringer i forhold til 2020. Dog bemærkes, at:
- Der i folderen på side 21 er medaget afsnit om de 2 midlertidige palliative pladser i Gæstehuset Vesterløkke.
- Corona pandemien har medført periodisk nedlukninger og begrænsninger, f.eks i hjemmehjælpen eller på daghjem for borgere med demens.
Bilag
Sagsnr.: 16/18655
Resumé
Seniorudvalget skal én gang årligt godkende en politik for, hvordan der føres tilsyn med hjemmehjælp og madservice til borgere i eget hjem.
I tilsynspolitikken er der fokus på, at tilsynet er praksisnært og dialogbaseret, og med fokus på Selvværd og Sammenhæng og levereglerne heri.
Tilsynspolitikken fremgår af bilaget.
Sagen behandles i
Seniorudvalget, Ældrerådet (høring), Seniorudvalget.
Forslag
Senior-, Sundheds- og Fritidsdirektøren foreslår,
at tilsynspolitik 2021 sendes i høring.
Beslutning Seniorudvalget den 01-12-2020
Godkendt.
Ole Alsted
Beslutning Ældrerådet den 10-12-2020
Ældrerådet tager tilsynspolitik 2021 til efterretning.
Ældrerådet anmoder om at få en kopi af spørgeguide som benyttes ifm. tilsynet.
Inger Rotne
Verner Thune
Sagsfremstilling
Tilsynspolitikken fastlægger, at tilsynet skal omfatte interviews med hjemmehjælpsmodtagere og madservicekunder hos hver af de private leverandører, og hos den kommunale hjemmehjælpsleverandør. Derudover består tilsynet i at observere og drøfte forholdene i borgerens hjem og hos leverandørerne.
Målet er, at tilsynet bliver så praksisnært og dialogbaseret som muligt, og med afsæt i Selvværd og Sammenhæng og levereglerne heri.
De væsentligste elementer i tilsynskonceptet på hjemmehjælpsområdet er:
- Interview med cirka 6 borgere fra hver af de private hjemmeplejeleverandører, og cirka 20 borgere fra den kommunale hjemmehjælpsleverandør (fordelt på 3-4 grupper).
- Observationer og gennemgang af dokumentation.
- Fokus på dialog og praksisnær kvalitetsudvikling.
- Nem og overskuelig tilsynsrapport for hver hjemmehjælpsleverandør, der kan anvendes i den fortsatte kvalitetsudvikling af hjemmehjælpen.
- Helhedsorienteret billede af den enkelte borger med fokus på læring ud fra konkrete problemstillinger.
- Tilsynskonceptet udvikles fortsat i sammenhæng med Kolding Kommunes fokus
på Selvværd og Sammenhæng, og de indsigter der er indhentet i regi heraf.
Tilsynet gennemføres så praksisnært og dialogbaseret som muligt, og med fokus på Selvværd og Sammenhæng og levereglerne heri. De konkrete tilsynsrapporter vil give de enkelte hjemmehjælpsleverandører et overblik, de kan anvende til kvalitetsudvikling.
Det er en ekstern konsulentvirksomhed, der foretager de konkrete tilsyn. De konkrete tilsyn, og metoden heri, vil løbende blive evalueret i dialog med Enheden for Kvalitet og Læring i Kolding Kommune, og med hjemmehjælpslederne. Tilsynspolitikken tilpasses efter behov på baggrund heraf.
Tilsyn på madserviceområdet planlægges og gennemføres som telefoninterview af Kolding
Kommunes Enhed for Kvalitet og Læring.
Tilsynspolitik 2021 for hjemmehjælp og madservice fremgår af bilaget.
Bilag
Sagsnr.: 11/10980
Resumé
Synlighed og kommunikation fra Ældrerådet og Ældrerådets 60+ avis.
- Datoer for 60+ avisen 2021
Sagen behandles i
Ældrerådet (orientering).
Forslag
Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Ældrerådet den 10-12-2020
Der er kommet over 100 svar til quizzen i december udgaven af 60+ avisen.
60+ avisen for 2021 udkommer på følgende datoer: 2. marts, 1. juni, 7. september og 7. december. Bent Jørgensen laver en tidsplan for udarbejdelse af aviserne.
Orienteringen taget til efterretning.
Inger Rotne
Verner Thune
Sagsnr.: 18/363
Resumé
Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen giver på mødet en orientering om udvalgt nyt til Ældrerådet.
- Venteliste til plejeboliger ultimo november 2020
- Oversigt over ledige ældreboliger
- Datoer for generalforsamlinger i brugerstyrede huse 2021
- Seniorbofællesskaber
- Filmoptagelser af hjemmehjælpsgruppe
- Aktindsigt over antal klager på plejehjem
- Motion i arbejdstiden for hjemmehjælpere
- Status på corona og vaccination
Sagen behandles i
Ældrerådet (orientering).
Forslag
Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen foreslår
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Ældrerådet den 10-12-2020
Ældrerådet drøfter emnet seniorbofællesskaber på Ældrerådets evalueringsmøde i 2021.
Orienteringen fra forvaltningen taget til efterretning.
Inger Rotne
Verner Thune