Dagsorden eller referat
Referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
14-12-2017 10:30:00 |
|---|---|
Udvalg: |
Ældrerådet |
Sted: |
Nicolaiplads 6 - mødelokale stuen |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 17/22213
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialforvaltningen foreslår,
Sagsnr.: 14/113
Resumé
Formanden for Ældrerådet giver på mødet orientering om udvalgt nyt for Ældrerådet.
- Dialogmøde med brugerstyrede huse den 4. december 2017
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialforvaltningen foreslår,
Sagsnr.: 14/114
Resumé
Ældrerådets underudvalg giver på mødet en orientering fra underudvalgenes arbejde, og Ældrerådets medlemmer forelægger relevant information fra pleje- og aktivitetscentre.
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialforvaltningen foreslår,
Sagsnr.: 17/61
Resumé
Seniorudvalget besluttede i august 2016 at forvaltningen skulle udarbejde et overblik over pårørendeinitiativer. Dette overblik blev præsenteret for Seniorudvalget og Social- og Sundhedsudvalget i november 2016 og gav anledning til en drøftelse af, hvordan Senior- og Socialforvaltningen bedst muligt samarbejder med de pårørende.
Med udgangspunkt i efterfølgende interviews med pårørende, borgermøder og workshops præsenteres på udvalgsmødet et udkast til en model for pårørendesamarbejde.
Modellen for pårørendesamarbejde forventes vedtaget i Seniorudvalget og Social- og Sundhedsudvalget i foråret 2018.
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Senior- og Socialforvaltningen har taget udgangspunkt i, hvad de pårørende synes et godt samarbejde med Senior- og Socialforvaltningen skal bygge på. Forvaltningen har interviewet pårørende til borgere der bor på plejecenter, modtager sygepleje eller hjemmehjælp, er handicappet eller er tilknyttet misbrugs- eller psykiatriområdet.
Indsigterne fra interviews med de pårørende dannede rammen for en temadag i marts 2017 med deltagelse af Seniorudvalget, Social- og Sundhedsudvalget, Ældrerådet, Handicaprådet og Udsatterådet.
På baggrund af temadagen og den efterfølgende politiske drøftelse pålagde Seniorudvalget den 3. maj 2017 og Social- og Sundhedsudvalget den 17. maj 2017 forvaltningen at udarbejde et konkret oplæg omkring pårørendesamarbejde; altså hvordan Senior- og Socialforvaltningen bedst støtter pårørende til borgere der modtager hjælp fra Senior- og Socialforvaltningen.
På mødet præsenteres udkast til model for pårørendesamarbejde. Modellen bygger på indsigter fra:
- Borgerinterviews primo 2017
- Temadag i marts 2017 med Seniorudvalget, Social- og Sundhedsudvalget, Ældrerådet, Handicaprådet og Udsatterådet
- Workshop i august 2017 med medarbejdere fra Senior-, Social-, Sundhed- og Handicapområdet
- Borgermøder i oktober 2017
Sagsnr.: 17/61
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
På seniorpolitik området er der i budget 2018 og ud i årene afsat 500.000 kr. årligt til en bruger- og pårørendeguide i Kolding Kommune.
Senior- og Socialforvaltningen anser det for relevant, at bruger- og pårørendeguidens funktioner og arbejdsområder ses i tæt sammenhæng med indsatserne i ”Model for pårørendesamarbejde”, der forventes vedtaget i Seniorudvalget og Social- og Sundhedsudvalget i foråret 2018.
Når model for pårørendesamarbejde er vedtaget, vil den danne grundlag for hvilke kompetencer og hvilken fysisk og organisatorisk placering bruger- og pårørendeguiden skal have.
På ovenstående baggrund foreslås det, at ansættelse af en bruger- og pårørendeguide sker i forlængelse af vedtagelsen af ”Model for pårørendesamarbejde” i foråret 2018 i Seniorudvalget og Social- og Sundhedsudvalget.
Udviklingschef Anne Schødts Nielsen orienterer på mødet om sammenhængen mellem bruger- og pårørendeguiden og modellen for pårørendesamarbejde.
Beslutning Seniorudvalget den 06-12-2017
Beslutning Ældrerådet den 14-12-2017
Ældrerådets indgang til ønsket om en lokal rådgiver til ældreområdet, var den rådvildhed, som mange pårørende står i, når en nær pårørende står for at skulle på plejehjem, eller man står overfor andre store forandringer i livet.
Mange følte, at der var et stort hul imellem den rådgivning, man tidligere fik fra Borgerservice omkring økonomi, bolig, boligstøtte, indskudslån og alle de praktiske opgaver i den forbindelse, netop fordi man der ofte står i en krisesituation, alene med den henvisning til Udbetaling Danmark, som kommunen nu må give. Den rådgivning, der opnås her, føles i nogle tilfælde utilstrækkelig, og er selvsagt ikke lokalt forankret.
Sagsnr.: 17/20250
Resumé
Vedrørende lejetab ældreboliger er der ultimo oktober en forbrugsprocent på 66,6.
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
For seniorpolitik kan budgetrealiseringen ultimo oktober 2017 vedrørende serviceudgifter opstilles således:
| Serviceudgifter | Korrigeret budget | Forbrug | Forbrugs-procent | Note |
| i 1.000 kr. | 2017 | 31.10.17 | 31.10.17 | |
| Driftssikring af boligbyggeri Vonsild Have Kvarteret | 93 | 9 | 9,1 | |
| Kollektiv trafik (handicapkørsel) | 6.763 | 4.894 | 72,4 | |
| Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning | 2.272 | 1.595 | 70,2 | |
| Sundhedsfremme og forebyggelse | 634 | 66 | 10,4 | |
| Andre sundhedsudgifter (lægekørsel) | 1.712 | 653 | 38,2 | |
| Pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede | 590.148 | 507.241 | 86,0 | |
| Forebyggende indsats for ældre og handicappede | 38.592 | 30.094 | 78,0 | |
| Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring | 8.912 | 5.983 | 67,1 | |
| Plejevederlag og hjælp til sygeartikler o.lign. ved pasning af døende i eget hjem | 3.018 | 1.591 | 52,7 | |
| Kontaktperson døvblinde | 453 | 635 | 140,2 | |
| I alt | 652.597 | 552.761 | 84,7 | 1 |
Note 1
Det skal bemærkes, at der ofte er betalingsforskydninger, som medfører at forbrugsprocenten ikke kan bruges som direkte indikator for budgettets realisering. Der findes ingen sammenlignelig forbrugsprocent for oktober 2016 pga. overgang til nyt økonomisystem i 2016.
Budgettet er fortsat under pres forårsaget af en stigning i antallet af borgere og antallet af henvisninger fra sygehuset. Samtidig med at borgere udskrives tidligere fra sygehuset bliver forløbene mere komplekse, især i forhold til pleje, fortsat behandling og koordinering af indsatsen, hvilket presser budgettet. Herudover opleves en stigning i borgere med særlige behov på plejecenterområdet.
Samtidig er der i budgettet forudsat et fald i efterspørgselsprocenten for de 75+ årige, idet der i regi af seniorpolitikken arbejdes med at kunne imødekomme det fremtidige behov.
Der er iværksat en række tiltag, der skal imødekomme presset. Disse tiltag er beskrevet i sagen om budgetrealiseringen ultimo april 2017, jf. Seniorudvalgets møde den 7. juni 2017.
Sideløbende hermed arbejdes der med de besluttede reduktioner i forhold til områdets andel af de tværgående strategiske projekter, effektiviseringer i forhold til synergi, værdighedsteknologi og personalepolitiske tiltag mv.
I tidligere budgetrealisering var en forventet budgetoverskridelse på omkring 10 - 12 mio. kr. i 2017 efter at effekten af iværksatte tiltag er fratrukket. Der blev i medio bevillingskontrollen tilført seniorområdet i alt 10 mio. kr.
Der kan dog stadig konstateres et pres, idet effekten af de iværksatte tiltag er sket senere end forventet. Pt. kan presset opgøres til ca. 5 – 8 mio. kr., men effekterne af de iværksatte tiltag kan i løbet af de sidste måneder slå yderligere igennem.
Implementering af Nexus/fællessprog III har flere steder været væsentlig mere tidskrævende end oprindelig antaget og effekterne af de tværgående strategiske projekter er endnu ikke slået igennem.
| Øvrige områder uden for servicerammen | Korrigeret budget | Forbrug | Forbrugs-procent | Note |
| i 1.000 kr. | 2017 | 31.10.17 | 31.10.17 | |
| Ældreboliger | 1.959 | 1.305 | 66,6 | |
| I alt | 1.959 | 1.305 | 66,6 | 2 |
Note 2
Budgettet for ældreboliger forventes overholdt. Det skal bemærkes, at udgifter til lejetab er udenfor servicerammen.
Sagsnr.: 17/19317
Resumé
Medlem af Seniorudvalget, Lis Ravn Ebbesen (F), anmoder i mail den 13. oktober 2017 om optagelse af følgende punkt på dagsorden med henblik på belysning af bekendtgørelsens betydning for Kolding Kommune;
”3417 - Nye regler om mærkning af demensegnede plejeboliger
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har med bekendtgørelse nr. 1113 af 29. september 2017 udstedt en ny bekendtgørelse om mærkning af demensegnede plejeboliger.
Baggrunden for bekendtgørelsen er regeringens aftale med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om ”en national demenshandlingsplan 2025: Et trygt og værdigt liv med demens”. Aftalen blev indgået den 15. december 2016 som opfølgning på satspuljeaftalen for 2016-2019.
Bekendtgørelsen fastsætter regler og kriterier for en ny mærkningsordning, der har til formål at mærke plejeboliger i forhold til boligernes demensegnethed. Mærkningen vedrører derfor alene de fysiske, bygningsrelaterede rammer og dermed ikke plejen af demente.
Bekendtgørelsen indeholder krav om:
Baggrunden for bekendtgørelsen er regeringens aftale med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om ”en national demenshandlingsplan 2025: Et trygt og værdigt liv med demens”. Aftalen blev indgået den 15. december 2016 som opfølgning på satspuljeaftalen for 2016-2019.
Bekendtgørelsen fastsætter regler og kriterier for en ny mærkningsordning, der har til formål at mærke plejeboliger i forhold til boligernes demensegnethed. Mærkningen vedrører derfor alene de fysiske, bygningsrelaterede rammer og dermed ikke plejen af demente.
Bekendtgørelsen indeholder krav om:
- Almene plejeboliger jf. § 5, stk. 2 i lov om almene boliger er omfattet ordningen.
- Udfyldelse og indberetning af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens skema ”mærkning af demensegnede plejeboliger”, der skal udfyldes for hvert enkelt plejeboligcenter.
- Indberetningen skal foretages af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor plejecenteret er beliggende, og skal ske senest den 1. december 2017.
Bekendtgørelsen trådte i kraft den 4. oktober 2017”.
Tilføjelse til resumé
Demenskonsulent og medarbejder fra Senior- og Sundhedsrådgivningen har i november 2017 besøgt alle 13 plejecentre. Formålet med besøgene var, at undersøge i hvilken grad boligerne på plejecentrene er demensegnede.
Sagen behandles i
Forslag
at sagen drøftes.
Nyt forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
Tilføjelse til sagsfremstilling
Undersøgelsen foretages ud fra 15 konkrete spørgsmål opstillet af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Undersøgelsen medfører ikke at der ændres på boligens ”grundregistrering”, altså at det er en almen ældrebolig/plejebolig.
Undersøgelsen belyser alene, om de fysiske rammer i og omkring plejeboligen er demensegnede. Spørgsmålene og den samlede besvarelse for de 568 plejecenterboliger i Kolding Kommune fremgår nedenfor.
| 1. Plejecenterets overordnede struktur | Ja | Nej |
| Antal boliger | Antal boliger | |
| A1 Kan beboerne færdes frit og sikkert på plejecentret? | 568 | 0 |
| A2 Er plejecentret opdelt i grupper med 4-12 private boliger i hver boliggruppe? | 435 | 133 |
| A3 Er plejecentrets fælles gangarealer, herunder eventuelle trapper og elevatorer, placeret tæt ved boliggrupper og fællesrum i servicearealer? | 536 | 32 |
| A4 Har plejecentret fællesrum til sociale, fysiske og kognitivt stimulerende aktiviteter for beboerne? | 544 | 24 |
| A5 Har plejecentret et fælles udeareal? | 568 | 0 |
| 2. Boliggrupperne | Ja | Nej |
| Antal boliger | Antal boliger | |
| B1 Er boliggruppernes indgangsdøre let at finde? | 478 | 90 |
| B2 Er boliggruppernes gangareal overskueligt? | 544 | 24 |
| B3 Har boliggrupperne fællesrum til beboernes daglige aktiviteter? | 568 | 0 |
| B4 Har boliggruppernes fællesrum gode dagslysforhold samtidig med, at der er udsigt til oplevelsesrige, varierende omgivelser? | 560 | 8 |
| B5 Har boliggrupperne udeareal tilknyttet? | 529 | 39 |
| 3. De private boliger | Ja | Nej |
| Antal boliger | Antal boliger | |
| C1 Er de private boligers indgangsdøre lette at finde? | 568 | 0 |
| C2 Er de private boliger overskuelige? | 565 | 3 |
| C3 Kan de private boliger indrettes på flere måder, så beboeren selv kan præge den? | 568 | 0 |
| C4 Har de private boliger gode dagslysforhold? | 568 | 0 |
| C5 Har de private boliger udsigt til oplevelsesrige, varierende omgivelser? | 568 | 0 |
Ovenstående tabel er en sammenfatning af alle 13 plejecentre. Der er udarbejdet en oversigt for hvert plejecenter. Senior- og Sundhedsrådgivningen anvender denne i sagsbehandlingen, når borgerne ønsker information eller søger om plejebolig.
Ovenstående tabel viser, at på langt hovedparten af spørgsmålene er plejeboligerne i Kolding Kommune demensegnede. Tabellen bærer desuden præg af, at Kolding Kommune har mange nyere plejecentre, hvor belysning, plads og demensvenlig indretning var en del af byggeprocessen.
På enkelte spørgsmål er andelen af ”nej” svar relativ høj. På spørgsmål A2 skyldes 90 af de 133 nej besvarelser, at afdelingerne på Bertram Knudsens Have består af 15 beboere. På spørgsmål B1 skyldes de 90 nej besvarelser, at indgangsdørene til afdelingerne på Bertram Knudsens Have (indgangsdørene fra trappeskakten) er ens og derfor kan være svære at skelne imellem for beboerne.
Demenskonsulentens vurdering er, at demensvenligheden generelt er høj. Demenskonsulenten vurderer samtidig, at demensvenligheden kunne blive bedre i en afdeling på Birkebo, der er meget mørk. Her kunne med fordel undersøges muligheden for at etablere bedre belysning, eventuelt døgnlys (spørgsmål B4).
Ovenstående tabel er indberettet til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen den 1. december 2017.
Sagsnr.: 17/18721
Resumé
Medlem af Seniorudvalget, Lis Ravn Ebbesen (F), anmoder i mail den 10. oktober 2017 om belysning af følgende punkter på baggrund af KL’ s Ældrekonference;
”1. Hvordan ligger Kolding Kommune i forhold til “demens venlighed”?
Hvor mange af vore ældre borgere med demens er udredte og på den rigtige medicin (så depression og sorg ikke behandles som demens)
2. Lever Kolding Kommunes “akutfunktion/aflastning" op til kvalitetsstandarder med f.eks. 2 års relevant erhvervserfaring inden for området for SOSAer og sygeplejerske?
Kan praktiserende eller sygehus visitere?
3. Hvordan vil Kolding Kommune informere om fremtidsfuldmagter?
4. Hvordan har Kolding Kommune forberedt sig på at
- aldersgennemsnittet på +50 nu er 83,93 og 80,6 og for +80 89,5 og 88
- ældre får flere gode år men ender med at leve med svær sygdom ligeså lang tid som ældre i dag
- udfordringen at region fordobler antallet af ældre fra 59.139 til 118.746.
- +65årige er født.
5. Hvordan kan Kolding Kommune implementere den ny viden om fald mhp. at optimere kommunes vejledning eller forebyggelse af fald?
- 50% af de 80 årige falder
- 30% af de +65
- 20% ender på skadestue
- Ved hoftebrud viser undersøgelser:
- 43% er faldet året før
- 60% har brækket andet før hoften
- Hoftebrud har højere dødelighed end både hjerte og kræftsygdomme
- Efter et hoftebrud koster
- 45-69 årige 1000kr pr år
- +70 koster 140.000 pr år
6. Hvordan sikres det Kolding Kommune kommer med i gerikuffert forsøget?
Der er på Fyn forsøg med gerikuffert.
Den udbredes i 2018 til andre kommuner.
7. Kolding Kommune undersøger om det kunne være hensigtsmæssigt at ansætte egen kommunelæge.
Ifl Slagelses Bo Lindberg
Sikrer det et mere effektivt samarbejde med regionens sygehuse fordi de to systemer taler samme sprog.
Fungerer lægen som sparrings person idet han hver 14 dag er på plejehjemmet.
8. Hvordan sikres italesættelse af en værdig død i Kolding Kommune?
Et af spørgsmålene fra konferencen var:
Spørges den ældre i vores regi om de vil have behandling eller dø i fred?
Eller på sygehuset om de foretrækker en måneds kvalme med kemo eller at dø en måned tidligere?
På Kildevæld sogns plejehjem er der fastlagt en samtaleskabelon ved indflytning.
Hvordan forestiller du dig den sidste tid. Her eller på sygehus. Hvem af dine pårørende skal være til stede. Er det ensomhed eller smerter der fylder for dig etc.
Der er en fast praksis med "mindekaffe" og den afdødes billede stilles frem på en hylde med levende lys så alle ved at nu er vedkommende død.
Brugerrådet har medvirket.
Er det en skabelon vi bør indføre i Kolding?”
Sagen behandles i
Forslag
Nyt forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
Tilføjelse til sagsfremstilling
Nedenfor fremgår Senior- og Socialforvaltningens besvarelse af de enkelte spørgsmål:
1. Hvordan ligger Kolding Kommune i forhold til “demens venlighed”?
Den Nationale Demenshandleplan har formuleret 5 ambitioner for en demensvenlig kommune:
- Det bedste liv med demens
- Den bedste støtte til pårørende
- Kompetenceløft til personale
- Flere demensvenlige boliger
- Demensvenlige lokalsamfund
Senior- og Socialforvaltningen har indsatser indenfor alle fem områder, og nye indsatser er på vej i regi af ny demenshandleplan, der er under udarbejdelse.
Nuværende indsatser:
- Demensteam med fem konsulenter der samarbejder med borgere, pårørende og samarbejdspartnere
- Træningstilbud i Sundhedscenteret
- Fortløbende kompetenceudvikling af personalet i demenskurser samt ved sparring og undervisning med demenskonsulenter
- Tilbud til pårørende målrettet deres behov for vejledning og støtte
- Alle nyansatte oplæres i tidlig opsporing af symptomer på demens
- I nybyggeri på plejecentre tænkes konkrete tiltag ind med henblik at boligerne er demensegnede
Nye indsatser:
- Kolding Kommune får et rådgivnings- og aktivitetscenter for borgere med demens og deres pårørende
- Kolding Kommune får besøg af demensrejseholdet, der skal styrke demensindsatsen på kommunens plejecentre i perioden januar – juni 2018
- Seniorområdet har søgt Sundhedsstyrelsens pulje til kompetenceløft på plejecentre i forhold til borgere med demenssygdom eller demenslignede symptomer
Medicin og udredning:
Hos borgere, som er kontakt med Kolding Kommune, vil hjemme- og sygeplejen i samarbejde med demenskonsulenter og praktiserende læge løbende vurdere udvikling af demenssymptomer og mulige behandlinger.
Senior- og Socialforvaltningen har ikke opgørelse over borgere, der har demenslignende symptomer som ikke er udredt.
Et af de nationale mål for demensindsatsen 2025 er, at en forbedret pleje-behandlingsindsats skal nedbringe forbruget af antipsykotisk medicin blandt mennesker med demens med 50% frem mod år 2025.
I Kolding Kommune vil der i den lokale demenshandleplan blive formuleret indsatser, der skal medvirke til at nedbringe det antipsykotiske medicinforbrug. Nationale tal viser, at cirka 20 procent af borgere med demens får antipsykotisk medicin.
I Kolding Kommunes demenshandleplan, der udarbejdes i 2018, vil der blandt andet være fokus på forbruget af medicin til demente i Kolding Kommune. Demenskonsulenterne og plejecenterledere har allerede meget fokus på forbruget af medicin til borgere med demenssygdom eller demenslignede symptomer
2. Lever Kolding Kommunes “akutfunktion/aflastning" op til kvalitetsstandarder med f.eks. 2 års relevant erhvervserfaring inden for området for SOSAer og sygeplejerske?
Sundhedsstyrelsen har udarbejdet kvalitetsstandarder for arbejdet med akutfunktioner i kommunerne. I Kolding Kommune består akutfunktionen af akutteamet og 4 akutpladser på Vesterløkke. Der er døgndækning i akutfunktionen.
Kolding Kommune efterlever Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder, hvilket blandt andet betyder, at alle sygeplejersker har minimum 2 års erfaring. Flere sygeplejersker er rekrutteret fra akut medicinsk område i regionen.
Det er praktiserende læge og akutsygeplejen der har visitationsret til akut pladserne.
Det er praktiserende læge og akutsygeplejen der har visitationsret til akut pladserne.
3. Hvordan vil Kolding Kommune informere om fremtidsfuldmagter?
De nye regler om fremtidsfuldmagter trådte i kraft den 1. september 2017. En fremtidsfuldmagt er en fuldmagt, som kan sættes i kraft en gang i fremtiden, hvis borgeren bliver syg eller svækket og mister evnen til selv at tage vare på sine økonomiske eller personlige forhold. Fremtidsfuldmagten er et alternativ til det offentlige fastsatte værgemål. Med den nye lov om fremtidsfuldmagter kan borgere få større indflydelse på, hvordan han eller hendes forhold skal varetages, når fuldmagtsgiveren, som følge af sygdom, svækket mental funktion eller lignende, ikke længere selv har evne til at varetage sine forhold inden for f.eks bankforretninger, lejeaftaler, flytning eller personlig beslutninger, herunder f.eks. pleje og omsorg.
I Senior- og Socialforvaltningen er de relevante afdelinger informeret om fremtidsfuldmagter. Rådgiverne har derfor allerede kendskab til reglerne, og ved, at der findes en mulighed for at borgere kan oprette en fremtidsfuldmagt. De kan derfor vejlede borgerne om muligheden.
Der er en del formkrav forbundet med oprettelse og ikrafttræden af en fremtidsfuldmagt. For så vidt angår en uddybende vejledning om reglerne og det praktiske vedrørende den formelle udarbejdelse af fremtidsfuldmagter, skal borgerne derfor vejledes om at henvende sig til Statsforvaltningen, der har opgaven og ekspertisen. Der findes en grundig gennemgang på Statsforvaltningens hjemmeside, ligesom der her også findes relevante skemaer til brug for oprettelse og ikrafttræden.
4. Hvordan har Kolding Kommune forberedt sig på stigende levealder og tidligere udskrivning fra sygehus?
To af de væsentligste udfordringer på seniorområdet har i en del år været, og vil fortsat være, at antallet af +80 årige borgere stiger markant, og at sygehusene udskriver borgerne tidligere og med mere komplekse problemstillinger.
Seniorområdets rehabiliterende tilgang gør, at en del borgere bliver selvhjulpne eller får udskudt eller reduceret behovet for hjemmehjælp. Men selvom den rehabiliterende tilgang kan udskyde behovet for hjemmehjælp er stigningen i antal +80 årige så markant, at behovet for hjemmehjælp, sygepleje og andre ydelser fra seniorområdet forventeligt vil stige de kommende år.
Samtidig viser tal fra Hjemmehjælpskommissionen, at levealderen er steget markant de sidste 25 år og at pensionister har fået flere ”friske” leveår. Men tallene viser samtidig, at antallet af leveår med funktionsnedsættelse for mænd kun er faldet fra 4,4 år til 4,3 år de sidste 25 år, mens kvinder har reduceret deres leveår med funktionsnedsættelse fra 8,3 til 7,4 år. At kunne reducere antallet af leveår med funktionsnedsættelse vil være af væsentlig betydning for den enkelte borgers livskvalitet såvel som for den kommunale ressourceanvendelse til pleje og omsorg.
Generelt er Seniorområdet optaget af ovenstående udfordringer og arbejder blandt andet hermed i projekt Selvværd og Sammenhæng.
5. Hvordan kan Kolding Kommune implementere den ny viden om fald mhp. at optimere kommunens vejledning eller forebyggelse af fald?
Resultater fra det nationale projekt ”I sikre hænder” afprøves pt. i Domhusgade hjemmeplejegruppe med inddragelse af hjemmepleje, sygepleje og træning. Formålet med afprøvningen er at anbefalingerne fra det nationale projekt indarbejdes i Kolding Kommune. Erfaringerne fra afprøvningen vil indgå i indsatsen i forhold til fald i de resterende hjemmeplejegrupper i Kolding Kommune.
Når en borger falder, bliver det registreret og der foretages en vurdering af risikoen for, at borgeren vil falde igen. Når der vurderes behov for yderligere indsats, foretages en udredning af årsager til fald, og hvad der kan gøres for at forebygge fald. Det kan f.eks. være regulering af medicin, træningsindsats, vejledning i forhold til kost og hjemmets indretning eller udlevering af den skridsikre KT strømpe.
6. Hvordan sikres det Kolding Kommune kommer med i gerikuffert forsøget?
GERI-kufferten er et telemedicinsk koncept med fokus på tværsektoriel opsporing og behandling af sygdom hos de svageste ældre medicinske og geriatriske patienter/ borgere. Konceptet består af 2 dele: en GERI-kuffert med udstyr til kliniske helbredsmålinger samt et interface til digital overførsel af data til en fælles IT-platform med tværsektoriel tilgang.
GERI-kufferten startede ud som et demonstrationsprojekt i Svendborg Kommune finansieret af OUH og Digitaliseringsstyrelsen. Med støtte fra satspuljemidler og Region Syd vil GERI-kufferten i 2017-2019 blive videreudviklet og afprøvet i større skala i 4 fynske kommuner: Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Nordfyn og Svendborg.
Efter afprøvningen i de 4 fynske kommuner vil GERI kuffert forsøget blive evalueret. Det er endnu ikke afklaret hvordan/om erfaringerne fra GERI kuffert forsøget udrulles til andre kommuner efter 2019.
7. Kolding Kommune undersøger om det kunne være hensigtsmæssigt at ansætte egen kommunelæge.
Slagelse Kommune har siden efteråret 2015 haft en kommunallæge ansat. Formålet med at ansætte en kommunallæge har været at styrke overgangen fra sygehus til kommunal sygepleje og at borgerne herved oplever et godt og sammenhængende behandlingsforløb.
Kommunallægens arbejdsfunktioner i Slagelse Kommune er blandt andet:
- Arbejde med komplekse udskrivelser. Drøfter f.eks. opgaver, kompetencer og færdigbehandlingstidspunkt med sygehusene
- Undervisning, vejledning og sparring til medarbejdere på plejecentre, hjemmesygeplejen, hjemmeplejen og akutfunktion.
- Praksiskonsulent
- Delegering og ansvar – rammedelegationer og drøftelser med praktiserende læger
- I ordningen med fast læge på plejecentre, varetager kommunallægen den del af ordningen som går på vejledning og sparring med medarbejder.
- Da den kommunale læge ikke har yder nummer varetager han ikke læge konsultationen.
Senior- og Socialforvaltningen finder ordningen i Slagelse Kommune interessant i forhold til, hvordan der sikres en bedre overgang mellem sygehus og kommune, og hvordan dialogen om kompleksitet i opgavevaretagelsen og udskrivningstidspunkt styrkes.
8. Hvordan sikres italesættelse af en værdig død i Kolding Kommune?
Borgere er i gennemsnit 84 år, når de flytter ind på et plejecenter og lever i gennemsnit knap tre år efter indflytning. En tredjedel bor der mindre end et år. Det betyder, at personalet møder en ny beboer i den sidste fase af livet.
På plejecentrene i Kolding Kommune er der en praksis for, at gruppeleder eller beboerens kontaktperson cirka en måned efter indflytning inviterer beboeren og, med samtykke, også de pårørende til en samtale. En samtale der, udover en status på oplevelsen af at være flyttet på plejecenter, også kan omhandle tanker om og ønsker til den sidste tid. Ønsker beboeren f.eks. ikke livsforlængende behandling, kontaktes praktiserende læge med henblik på en drøftelse af det ønske. Det vil være individuelt, hvornår samtalen om den sidste tid finder sted, da dette blandt andet afhænger af, hvor hurtigt beboeren falder til i de nye omgivelser. Efter dødsfald har alle plejecentrene en procedure for, hvordan personalet forholder sig til den afdøde, de pårørende og praktiske formaliteter.
Finansieret af værdighedsmidlerne er der ansat en sygeplejerske med specialfunktion i lindrende sygepleje til døende på plejecentrene. Sygeplejerskens opgave er bl.a. at medvirke til at sikre en værdig død for beboerne og deres pårørende. Sygeplejersken undersøger pt. praksis fra andre kommuner, herunder Kildevæld Sogns plejehjem, med henblik på at blive inspireret til konkrete tiltag, der kan understøtte oplevelsen af en værdig død.
Beslutning Seniorudvalget den 01-11-2017
Beslutning Seniorudvalget den 06-12-2017
Opfølgningen på de belyste punkter blev taget til efterretning, idet forvaltningen opfordres til bl.a. at have fokus på;
Beslutning Ældrerådet den 14-12-2017
Sagsnr.: 17/22266
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialforvaltningen foreslår
Sagsfremstilling
Ældrerådssekretariatet på baggrund af Ældrerådets drøftelser det seneste ½ år noteret følgende emner til det nye Ældreråd:
- Kvalitetsstandarder
- Elbo-Køkkenet og mad/madforsyning til ældre.
- Samarbejdet med Handicaprådet
- Klippekortsordning til plejecentre
- Buskort fra 2019
Beslutning Ældrerådet den 14-12-2017
Ældrerådet anbefaler det nye Ældreråd at arbejde med de allerede nævnte emner i sagsfremstillingen med følgende emner:
- Gennemgang af styrelsesvedtægt for Ældrerådet
- Model for pårørendesamarbejde og borgerguide
- Samarbejde med handicaprådet bl.a. om tilgængelighedsstrategier
- Det gode måltid
- Skriftlig henvendelse om visitationsmøder ift. bisidderordning
Sagsnr.: 14/109
Resumé
Senior- og Socialforvaltningen giver på mødet en orientering om udvalgt nyt til Ældrerådet.
- Venteliste til plejeboliger primo december 2017
- Selvværd og sammenhæng
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialforvaltningen foreslår,