Dagsorden

Baggrund

På udvalgsmødet i Børn og Uddannelse d. 12. januar 2022 blev det besluttet, at der arbejdes med en vurdering af en to- voksenordning i folkeskolerne i Kolding Kommune. I den forbindelse blev forvaltningen pålagt følgende:

• At indsamle erfaring fra de skoler som allerede benytter sig af ordningen samt hvad der ligger af forskning, evidens og viden på området omkring effekterne af to-voksenordning
• At udarbejde beregninger over, hvad det vil koste at indføre en to-voksenordning i forskellige modeller samt de umiddelbart afledte økonomiske udgifter f.eks. for SFO’erne.

Nærværende sag indeholder et overblik over viden om to-voksenordninger, og derudover får udvalget en beskrivelse af rammer og muligheder i folkeskoleloven samt en status på, hvordan folkeskolerne i Kolding Kommune arbejder med to voksne i undervisningen. Sagen suppleres på udvalgsmødet af et oplæg ved skolechef Karen Mortensen.

På baggrund af dette skal udvalget beslutte, om forvaltningen skal vende tilbage med beregninger på en eller flere modeller for en to-voksenordning til udvalgsmødet d. 11. maj 2022. 

Vurdering af to-voksenordningen ses som en del af et samlet arbejde omkring udvikling af arbejdet med fortsat at have Danmarks bedste folkeskole i Kolding Kommune. Vurderingen indgår i forbindelse med forberedelserne til budgetforhandlingerne i september 2022.

Viden om to voksne i undervisningen

Der kan være flere formål med at benytte to voksne i undervisningen, og det er derfor vigtigt at gøre sig overvejelser om, hvad det læringsmiljø, der skabes, skal bidrage til? Formål og behov kan variere på tværs af skoler, klassetrin og i de enkelte klasser. Vurderingen af formål og behov har indflydelse på sammensætningen af professioner i en to-voksenordning (se bilag 1).

Det er begrænset, hvad der findes af nyere effektstudier omkring brugen af to voksne i undervisningen. I en række studier og undersøgelser peges der på co-teaching som et tiltag, der har potentiale til at understøtte etableringen af inkluderende læringsfællesskaber på almene skoler. I co-teaching underviser to fagprofessionelle ved at bruge forskellige strukturer og organiseringsformer i undervisningen, og begge fagprofessionelle har fokus på, hvordan de kan favne en bredt sammensat elevgruppe, dvs. elever med og uden specialpædagogiske behov.

Muligheder for to voksne i undervisningen

En to-voksenordning i folkeskolerne kan indføres ved at gøre brug af mulighederne via:

• Afkortning af skoledagen via folkeskoleloven.
• Yderligere afkortning af skoledagen, jf. den politiske aftale om udvidede frihedsgrader.
• Skolernes tildeling.

Afkortning af skoledagen via folkeskoleloven

I folkeskoleloven er det bestemt, hvor lang tid eleverne skal være i skole. Skolerne har via folkeskoleloven mulighed for at afkorte skoledagen med henblik på at anvende afkortningen til at være to voksne i undervisningen. I 2019 blev folkeskoleloven ændret således, at det generelle minimumstimetal i indskolingen blev justeret fra 1200 til 1110 timer pr. skoleår. 

I indskolingen kan kommunalbestyrelsen, for så vidt angår den understøttende undervisning, godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden med henblik på yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering for en klasse ved hjælp af ekstra personale i klassen (§16b). Det kan f.eks. være, hvis der er tale om en klasse med særlige trivselsproblemer. 

På mellemtrinet og i udskolingen kan kommunalbestyrelsen, for så vidt angår den understøttende undervisning, godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden med henblik på tilrettelæggelse af andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen. Undervisningstiden kan afkortes med op til to ugentlige undervisningstimer (§16d). Det kan f.eks. være til aktiviteter som to-voksenundervisning og turboforløb. 

Det er den enkelte skole, der har initiativretten til at ansøge kommunalbestyrelsen om afkortning af skoledagen. Skolebestyrelsen vil på den enkelte skole skulle afgive en udtalelse, inden der træffes en beslutning om at afkorte skoledagen. Kommunalbestyrelsen skal godkende ansøgningen, og i Kolding Kommune har Børn og Uddannelse delegeret denne kompetence til forvaltningen. Der ansøges om en afkortning af skoledagen for ét skoleår ad gangen. Eftersom initiativretten er hos skolerne, betyder det, at kommunalbestyrelsen ikke kan beslutte en afkortning af skoledagens længde på kommunens skoler.

En afkortning af skoledagen ved brug af mulighederne i folkeskoleloven, vil i indskolingen og på mellemtrinnet få afledte økonomiske udgifter til SFO’er og klubtilbud. 

Aftale om udvidede frihedsgrader

Et bredt flertal i Folketinget blev enige om at sikre skolerne en række frihedsgrader i skoleåret 2021/2022. En af frihedsgraderne er, at skolerne har fået mulighed for at ændre al understøttende undervisning med henblik på tilrettelæggelse af andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen som f.eks. to-voksenordninger. Der er i marts 2022 blevet lavet en politisk aftale om, at denne mulighed også gælder for skoleåret 2022/23. Lovgivningen forventes vedtaget i april 2022, og ordningen skal evalueres i foråret 2023.

En yderligere afkortning af skoledagen ved brug af udvidede frihedsgrader vil i indskolingen og på mellemtrinnet få afledte økonomiske udgifter til SFO’er og klubtilbud. Derudover er de udvidede frihedsgrader ikke en permanent aftale, da den foreløbig kun gælder til og med skoleåret 2022/2023.   

Skolernes tildeling

Som en del af skolernes grundtildeling på baggrund af elevantal, får skolerne ressourcer til at understøtte elevernes læring og trivsel. Den enkelte skole bestemmer selv, om ressourcerne anvendes til to voksne i undervisningen, vejledere, holddannelse mm.

Nogle skoler tildeles ud over grundtildelingen yderligere ressourcer til to voksne i undervisningen på baggrund af deres aktuelle elevsammensætning, som f.eks. midler til store klasser, støttetimer og inklusion. Den enkelte skole bestemmer selv, hvordan timerne anvendes til formålet.

En yderligere mulighed for brug af to-voksenordninger vil være, at skolernes budgetter øges, samt at der gives kompensation for afledte økonomiske udgifter til SFO og klubtilbud.

Status på skolernes arbejde med to voksne i undervisningen

Folkeskolerne i Kolding Kommune arbejder allerede i et vist omfang med to voksne i undervisningen (se bilag 2).

Hovedparten af skolerne afkorter allerede skoledagen i dag via mulighederne i folkeskoleloven og anvender blandt andet timerne til to voksne i undervisningen. Derudover anvender en stor del af skolerne mulighederne i frihedsgraderne på mellemtrinnet og i udskolingen. Alle skoler anvender to voksne i undervisningen via deres økonomi.  

Hvordan bruges to-voksenordningen på skolerne?

I indskolingen anvendes to-voksen timerne i forskellige fag og voksen nummer to er ofte en pædagog. Fokus er ofte på at understøtte elevernes læringsparathed og understøtte inklusionen samt bidrage med praktisk hjælp i og omkring klassefælleskabet.

På mellemtrinnet og i udskolingen er voksen nummer to ofte en lærer. En del af to-voksen timerne anvendes i praktiske/musiske fag som f.eks. håndværk/design og madkundskab, hvor to voksne bruges til at inddele eleverne i mindre hold.

Skolerne anvender også timerne som ressourcetimer til to-voksne forløb i klasser i afgrænsede perioder med helt bestemte formål. Det kan f.eks. dreje sig ”læseindsats i 1. klasse”, hvor der i 3 måneder er der en ekstra lærer med i 5 dansktimer om ugen med fokus på læsning.

I rammen af projektet ’En god skole for alle’ arbejder flere skoler med prøvehandlinger, hvor der er to-voksne i undervisningen. Flere skoler arbejder med metoden co-teaching, hvor to fagprofessionelle tilrettelægger, gennemfører og evaluerer undervisningen sammen i et ligeværdigt samarbejde.

Status

Der evalueres én gang årligt på anvendelsen af en to-voksenordning i folkeskolerne i Kolding Kommune.

Børne- og Uddannelsesudvalget besluttede på mødet d. 10. marts 2021 at igangsætte en proces for udarbejdelse af en handleplan for Bramdrup Skole. Det skete med baggrund i et faldende elevtal og en forventet ændring i befolkningssammensætningen i distriktet de kommende år, herunder ændringer i tilslutningen til skolen i skoledistriktet i form af en faldende tilslutning fra det gamle Bramdrupdistrikt og en stigende andel elever fra det tidligere Dr. Dorotheadistrikt[1] (fra 2015 samlet set en stabil tilslutning fra distriktet som helhed).

Desuden ses samtidig en stigende andel tosprogede elever på skolen. Den udvikling har baggrund særligt i tre faktorer: Den dalende tilslutning fra det gamle Bramdrupdistrikt, den øgede tilslutning af elever fra det tidligere Dr. Dorotheadistrikt, og en højere andel tosprogede i den del af distriktet, der ligger tæt på skolen.

Bramdrup Skole leverer resultater både ift. elevernes trivsel og faglighed, som ligger over det forventede ift. skolens elevsammensætning[2]. Det er et fokuspunkt for handleplanen at bevare disse gode resultater.

Formål og proces

Handleplanens formål er at bremse nedgangen i elevtallet og at fastholde et stort læringsudbytte under høj trivsel hos skolens elever.

Handleplanen tager, jf. oplægget på Børne- og Uddannelsesudvalgets møde i marts 2021, udgangspunkt i det eksisterende skoledistrikt og søger løsninger inden for dette. Det er handleplanens ambition, at Bramdrup Skole skal være et naturligt første valg for distriktets elever.

Handleplanen er udarbejdet i et samarbejde mellem Bramdrup Skoles ledelse og medarbejdere, skolebestyrelsen og forvaltningen og inddrager yderligere input fra forældre og elever, lige som der er indsamlet inspiration fra bl.a. forskning og andre skoler uden for Kolding Kommune.

Handleplanens anbefalinger

Der er i processen med udarbejdelse af handleplanen indkommet input til en lang række indsatser[3]. Handleplanens endelige anbefalinger er koncentreret om få, men markante indsatser, der vurderes at kunne gøre en forskel både på kort og på lang sigt. Indsatserne har indbyrdes sammenhæng og bidrager til at give Bramdrup Skole et løft fremad og en tydelig, attraktiv profil, der skaber attraktivitet for forældre, elever og medarbejdere og inddrager og bidrager til lokalsamfundet.

Handleplanen for Bramdrup Skole anbefaler samlet set et åbningstræk, tre centrale indsatser og to understøttende spor.

Det er et stort ønske fra skolebestyrelsen og fra Bramdrup Skole, at der startes initiativer fra handleplanen op allerede fra skoleåret 2022/23. Derfor har Bramdrup Skole og forvaltningen i fællesskab etableret mulighed for at finansiere to tiltag fra handleplanen, men i mindre skala:

• Bemanding med to fagprofessionelle voksne i de nye 0. klasser i august 2022 (åbningstræk del 1).
• Udarbejdelse af fælles fundament for Bramdrup Skole med udgangspunkt i det fælles børne- og ungesyn.

Den mindre skala skyldes, at tiltagene for skoleår 2022/2023 skal kunne finansieres inden for det eksisterende budget. Midlerne er tilvejebragt ved at målrette kompetenceudviklingsmidler, samt puljemidler til handleplanen i overensstemmelse med formålene med disse midler. Forvaltningens bidrag består således af enkeltstående beløb og ikke af faste driftsmidler.

Konkret anbefaler handleplan for Bramdrup Skole flg. tiltag:

Tiltagene i handleplanen er nærmere beskrevet i bilaget ”Handleplan for Bramdrup Skole”.

Økonomi

Bramdrup Skole og forvaltningen har i fællesskab tilvejebragt midler, der giver mulighed for en delvis opstart af handleplanens åbningstræk samt arbejde med skolens fundament fra august 2022.

Økonomien i de øvrige indsatser i handleplanen er illustreret ved estimater i et spænd, der er udtryk for, at der kan være forskellige ønsker og muligheder ved realisering af indsatsen. På mødet vil skolebestyrelsesformand Jakob Stagaard, skoleleder Mads Vilstrup Høeg og lærer på Bramdrup Skole Christina Nylandsted deltage, og fremlægge handleplanen sammen med skolechef Karen Mortensen. I oplægget redegør partnere for deres ønsker til indsatserne.

Der er pt. ikke afsat midler til igangsættelse af øvrige indsatser jf. handleplanen. Midlerne kan tilvejebringes ved en prioritering inden for udvalgets område eller ved, at udvalget beslutter, at der skal udarbejdes udvidelsesforslag til budget 2023. Budgetforslag vil i henhold til tidsplanen for budget 2023 i punkt 9 blive præsenteret i overordnet form på udvalgets møde i juni og i endelig form til godkendelse på mødet i august.

Opfølgning og implementering

Forvaltningen foreslår, at der som led i handleplansarbejdet etableres en styregruppe, som får til opgave at sikre implementering og forankring af handleplanens tiltag. Skoleleder på Bramdrup Skole bliver formand for styregruppen, og forvaltningen deltager med en repræsentant i styregruppen. Forvaltningen understøtter udarbejdelsen af kommissorium og milepælsplan for styregruppen i samarbejde med Bramdrup Skole. Kommissorium og milepælsplan sendes til politisk orientering i juni 2022. Opgaven med udfoldelse og implementering af handleplanen overgår herefter til styregruppen.

[1] Dr. Dorotheaskolen lukkede pr. 1. august 2014. Ved skolens lukning blev distriktet opløst og fordelt på flere eksisterende skoledistrikter. Bramdrup Skoles distrikt blev i den anledning udvidet med bl.a. områderne Skovvejen og Skovparken.

[2] Se også bilaget ”Data om Bramdrup Skole”.

[3] Se også bilagene ”Indsigter og ønsker til forbedringer” og ”Samlede indsigter fra interessenter”.

Ifølge dagtilbudsloven skal alle kommuner føre pædagogisk tilsyn med deres dagtilbud. Tilsynet bidrager til at sikre og udvikle kvaliteten på dagtilbudsområdet og er dermed et vigtigt element i forhold til arbejdet med at udvikle børnenes fulde potentiale og sikre dem et godt børneliv med trivsel, læring, udvikling og dannelse.

I december 2021 vedtog Folketinget en ændring af dagtilbudsloven, der skal styrke kommunernes tilsyn med dagtilbud gennem lovgivningsmæssige minimumskrav til det pædagogiske tilsyn. Intentionen med de skærpede krav til det pædagogiske tilsyn er bl.a. at understøtte den løbende kvalitetsudvikling af dagtilbuddene i kombination med, at kontrollen med den pædagogiske kvalitet i dagtilbuddene styrkes.

Loven er trådt i kraft d. 1. januar 2022, og de nye krav skal være implementeret i alle kommuner senest d. 1. maj 2022.

Det forhenværende Børne- og Uddannelsesudvalg blev i november 2021 orienteret om, at denne nye lovgivning var på vej, samt at udvalget, efter lovgivningens endelige vedtagelse, forelægges forslag til ny tilsynspraksis. Indeværende sag præsenterer netop forslaget til ny tilsynspraksis for dagtilbud, der er i overensstemmelse med de nye lovgivningsmæssige minimumskrav.

I det nedenstående opridses først de tidligere lovgivningsmæssige krav til det pædagogiske tilsyn, samt den tidligere tilsynspraksis i Kolding Kommune. Herefter skitseres lovgivningens nye minimumskrav samt hovedelementerne i den nye ramme for pædagogisk tilsyn på dagtilbudsområdet i Kolding Kommune. Den fulde version af rammen er vedhæftet sagen som bilag. Afslutningsvis beskrives økonomien i forbindelse med den nye tilsynspraksis.

Tidligere lovkrav og praksis for pædagogisk tilsyn

Den tidligere lovgivning jf. dagtilbudsloven indebar, at der skulle føres tilsyn med alle dagtilbud i kommunen, herunder et pædagogisk tilsyn samt et tilsyn med dagtilbuddenes rammer. Lovgivningen indeholdt herudover ingen yderligere krav til tilsynspraksis.

I Kolding Kommune har tilsynspraksissen indtil nu været forskellig alt efter tilbudstype. Det betyder, at tilsynene er blevet udført forskelligt i henholdsvis de kommunale dagtilbud, i dagplejen, i de private dagtilbud og i de private pasningsordninger. Nedenfor beskrives hovedpunkterne i tilsynspraksissen indtil nu på de forskellige tilbudstyper i Kolding Kommune:

• Kommunale daginstitutioner: Feedbackbesøg der tager afsæt i kvalitetsrapporten, deltagelse i læringsledelse i dagtilbud, løbende ledervurderinger og trivselsvurderinger samt løbende sparring med dagtilbudsledere.
• Dagplejen: Samme tilsynspraksis som i de kommunale dagtilbud og hertil kommer flere systematiske tilsyn årligt i de enkelte dagplejehjem.
• Private daginstitutioner: Et anmeldt tilsyn, som er et dialogbesøg, der tager udgangspunkt i tilsynsrapporten, samt et uanmeldt tilsyn.
• Private pasningsordninger: Tilsyn som følger op på gældende godkendelseskriterier for private pasningsordninger.

Lovgivningens nye minimumskrav

Dagtilbudslovens nye minimumskrav til kommunernes pædagogiske tilsyn omfatter alle tilbudstyper. Det betyder, at tilsynspraksissen i kommunale dagtilbud, dagplejen, private dagtilbud og private pasningsordninger fremadrettet vil være den samme, og der etableres hermed et mere ensartet afsæt for tilsynet. 

Dagtilbudslovens nye bestemmelser medfører følgende minimumskrav til det pædagogiske tilsyn:

• Der skal tages udgangspunkt i det pædagogiske grundlag for den styrkede pædagogiske læreplan.
• Der skal over tid foretages uanmeldte og anmeldte tilsyn.
• Der skal være uvildighed i tilsynet.
• Der skal benyttes både kvalitative og kvantitative data, herunder systematiske observationer.
• Der skal være dialog med ledelse og medarbejdere.
• Der skal være opfølgende dialog efter tilsynsbesøget.
• Der skal udarbejdes skriftlig dokumentation, som skal offentliggøres.
• Der skal iværksættes skærpet tilsyn ved bekymring.
• Der skal i samarbejde med dagtilbudsledelsen udarbejdes handleplan ved alvorlig bekymring.

Den nye ramme for pædagogisk tilsyn i Kolding Kommune

Ovenstående nye minimumskrav til det pædagogiske tilsyn afføder et behov for, at kommunernes tilsynspraksis beskrives på ny.

I Kolding Kommune har der været nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra børneområdet, herunder konsulenter fra børneområdet samt ledelsen fra dagplejen. Arbejdsgruppen har haft til opgave at udarbejde en ramme for det pædagogiske tilsyn, som er i overensstemmelse med de nye lovgivningsmæssige krav. I den forbindelse har gruppen bl.a. deltaget i et KL-Partnerskab med 15 andre kommuner, hvor fokus netop har været udvikling af tilsynspraksis. Rammen for det pædagogiske tilsyn er endvidere blevet udarbejdet med inddragelse af udvalgte dagtilbudsledere, de faglige organisationer samt efter dialog med de private dagtilbud. 

I det nedenstående skitseres hovedelementerne i forslaget til Kolding Kommunes lokale ramme for pædagogisk tilsyn:

Det pædagogiske tilsyn opererer med fire typer af tilsyn: a) løbende tilsyn, b) anmeldt tilsyn, c) uanmeldt tilsyn og d) skærpet tilsyn. Tilsynstype a, b og c anvendes i alle dagtilbud, mens det skærpede tilsyn udelukkende iværksættes ved individuelle behov. Rammen for pædagogisk tilsyn i Kolding Kommune foreslås tilrettelagt således, at alle dagtilbud over en toårig periode både har løbende tilsyn samt ét anmeldt og ét uanmeldt tilsyn.

I det første år, også kaldet ”tilsynsår”, gennemføres der i hvert dagtilbud et anmeldt tilsynsbesøg. Her udføres der systematiske observationer, og det foreslås gjort ved brug af observationsredskabet KIDS. Data fra KIDS observationer samt øvrige data (f.eks. data fra program for læringsledelse) bruges efterfølgende til evaluering og udvikling i det enkelte dagtilbud. Brugen af observationsredskabet KIDS vil være ny i Kolding Kommunes tilsynspraksis, men brugen af øvrige data som et centralt element i tilsynsopgaven er ikke ny. Den systematiske anvendelse af data blev indført for nogle år siden og styrker bl.a. også uvildigheden i tilsynsarbejdet.  

I det andet år, også kaldet ”udviklingsår”, arbejdes der med at skabe forbedringer på udvalgte pædagogiske fokusområder i de enkelte dagtilbud. Disse fokusområder er identificeret og besluttet i forbindelse med det anmeldte tilsyn. Det er samtidig året, hvor der vil blive gennemført et uanmeldt tilsyn.

Det vil være medarbejdere ansat i centrale funktioner, der fører tilsyn med de decentrale dagtilbud. Helt konkret vil tilsynene blive udført af pædagogiske konsulenter, dagplejekonsulenter og pædagogiske rådgivere. I forbindelse med opfølgning på tilsyn, og til at understøtte dagtilbuddenes arbejde med udvikling af kvaliteten, inddrages endvidere medarbejdere fra Teamet for pædagogisk kvalitetsudvikling.

Alle tilsyn vil blive gennemført med samme indhold, metoder og af de samme medarbejdere i både private institutioner, private pasningsordninger, kommunale institutioner og kommunale dagplejehjem.

Implementering af rammen for pædagogisk tilsyn

Indeværende år 2022 anses som et implementeringsår, hvor det pædagogiske tilsyn gennemføres som hidtil, men hvor der sideløbende arbejdes med forberedelse, planlægning og kompetenceudvikling af de medarbejdere, der skal udføre tilsyn efter den nye ramme. Næste år – 2023 – bliver det første år, hvor der fuldt ud føres tilsyn efter den nye tilsynsramme, og årene herefter vil, som beskrevet i ovenstående, skiftevis gennemføres som tilsynsår og udviklingsår.

Økonomi

I forbindelse med indførslen af de nye minimumskrav til det pædagogiske tilsyn bliver kommunerne samlet set kompenseret. Der er ikke udmeldt et endeligt beløb fra Børne- og Undervisningsministeriet på nuværende tidspunkt, men det forventes at blive omkring 27 mio. kr. Med en forholdsmæssig andel svarer det til ca. 430.000 kr. i Kolding Kommune.

Beløbet vil blive anvendt til at øge bemandingen på tilsynsopgaven i Kolding Kommune. Herudover anvendes også fremadrettet de personalemæssige ressourcer, som allerede i dag er beskæftiget med tilsyn, og det forventes tilmed, at en del af det pædagogiske udviklingsarbejde, der foregår i dag, kobles til tilsynsarbejdets udviklingselementer.

Vold i nære relationer er et stigende nationalt problem, som blandt andet betyder, at 38.000 kvinder og 19.000 mænd årligt udsættes for partnervold (SIF, 2018), og at hver sjette barn oplever vold i hjemmet (SFI, 2016), ligesom 1689 kvinder og 1649 børn årligt har ophold på et krisecenter (DMV,2020). 

Kolding Kommune har flere forskellige tilbud til familier, som oplever vold i nære relationer. Tilbuddene målrettes særligt til kvinder og børn, som har været ofre for familiær vold, og består blandt andet af psykologhjælp, ophold på krisecenter og tilbud i regi af Børnefamiliehuset. Fokus bliver ofte på behandling af de forurettede frem for den udøvende part.

For at optimere den samlede indsats over for voldsudøvere og forebygge vold i familiære relationer, har Familieafdelingen indledt en dialog om et fremtidigt samarbejdsprojekt med den Sociale Kapitalfond og ”Dialog mod vold”/Askovfonden. Projektet skal omhandle hele familien (både børnefamilier og familier uden børn) og forsøger derved at forebygge volden samt at bryde spiralen af vold, som kan opstå i voldsramte familier. Indsatsen skal derved rumme både mænd, kvinder og børn, som både er udøvere og ofre for vold i nære relationer. 

Dialog mod vold/Askovfonden

Formålet med ”Dialog mod Vold” er at nedbringe antallet af børn og voksne, der er udsat for vold i nære relationer. Tilbuddet dækker over specialiseret og integreret psykologbehandling til udøvere af vold og deres familier. Ved at stoppe den voldelige adfærd brydes den negative sociale arv. Det hjælper børn, der er i risiko for at blive anbragt uden for hjemmet, til at kunne forblive trygge i deres eget hjem.

”Dialog mod Vold” ønsker at stoppe den voldelige adfærd der, hvor den starter - hos udøveren. Indsatsen forventes ligeledes at have en positiv effekt på børnenes trivsel og familiernes samlede brug af ydelser og tilbud. Men de mulige samfundsmæssige gevinster kan potentielt over tid blive langt større. Det handler om at fastholde voksne fra voldsudsatte familier på arbejdsmarkedet som alternativ til en varig overførselsindkomst. Når volden stopper, reduceres behovet for indsatser, der kan blive nødvendige, når volden har stået på i lang tid, som for eksempel gentagne krisecenterophold, anbringelser af børn og straffesager i retsvæsenet.

Social investeringsmodel

Projektet er udviklet via en social investeringsmodel, hvor der etableres et partnerskab mellem Askovfonden, Den Sociale Kapitalfond og Kolding Kommune. Projektet forventes opbygget som en social effektinvestering, hvor Den Sociale Kapitalfond investerer i indsatsen (og dermed løber den finansielle risiko). Fonden modtager betaling for den opnåede effekt, når og hvis projektet viser sig at være en succes. Ved at opbygge projektet som en social effektinvestering reduceres den økonomisk risiko for Kolding Kommune.

Erfaringer med fra andre kommuner

”Dialog mod Vold”/Askovfonden har samarbejdet med blandt andet Aarhus Kommune, hvor parterne udviklede en social effektinvesteringsmodel, som skaber nye muligheder for at hjælpe flere voldsudsatte familier til et liv uden vold. Projektet udviklede en prototype, som forventes at kunne danne udgangspunkt for samarbejdet mellem Den Sociale Kapitalfond, Dialog Mod Vold/Askovfonden og Kolding Kommune til understøttelse af de samlede indsatser i Børnefamiliehuset.

Kolding Kommune

I 2021 modtog Familierådgivningen 271 bekymringsskrivelser omhandlende fysisk og eller psykisk vold i familier, men tallene er forbundet med en vis usikkerhed. En del af projektet forventes derfor at undersøge omfanget af vold i nære relationer i Kolding Kommune. På baggrund af erfaringerne med ”Dialog mod Vold” og drøftelserne med samarbejdsorganisationerne, vil Familieafdelingen igangsætte projektudviklingen for ”Dialog mod Vold” i Kolding Kommune (Koldingmodel). Det endelige projekt skal understøtte den samlede portefølje af tiltag i Børnefamiliehuset. 

Det endelige projekt og forslag til finansiering vil på et senere møde blive forelagt udvalgene for Social og Arbejdsmarked hhv. Børn og Uddannelse til godkendelse.

Den AP Møllerske Støttefond viser stor interesse i at implementere en Koldingmodel for helhedsorienteret sags- og familiebehandling for familier med komplekse problemstillinger.

Det overordnede formål med Job & Familieliv er at forankre en helhedsorienteret, tværfaglig og håndholdt indsats for familier med komplekse problemstillinger. Kernen i projektet bliver et fysisk samlet tværfagligt team som skal sikre, at familierne som helhed ikke er afhængige af forsørgelse fra det offentlige og samlet set trives bedre. Hermed er det målet for de voksne familiemedlemmer, at de får større tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. For børnene er målet at sikre en stabil hverdag og øget trivsel med henblik på at bryde den sociale arv.

Projektet funderes på tilgangen i Borgerens Centrum samt metoder, værktøjer og procedurer fra det tidligere projekt Job & familie i Assens Kommune (støttet af den AP Møllerske Støttefond), som har skabt gode resultater for udfordrede familier. Herunder bl.a. en øget trivsel og stabil skolegang for børnene, øget selvforsørgelse og trivsel hos forældrene samt en reduktion af antal børnesager og sager i jobcenteret.

Hvis bevillingen fra fonden går igennem vil projektet etableres i et samarbejde mellem Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Børne- og Uddannelsesforvaltningen, idet det tværfaglige team består af medarbejdere fra begge forvaltninger. Organisatorisk vil teamet høre under børne- og familieområdet som ledes af Familiechef, Kenneth Røn Christiansen.

På mødet d. 9. marts 2022 blev Børn og Uddannelse præsenteret for en økonomisk udfordring på specialundervisningsområdet som følge af en uventet stor stigning siden skoleårets start. Det endelige beløbet kendes først efter, at visitationsprocessen er gennemført i april måned, men hovedparten af sagerne er nu afgjort, og der fremlægges et opdateret skøn over udfordringen.

Udvalget pålagde på mødet forvaltningen at komme med forslag til håndtering af udfordringen på specialområdet for 2022 og at udarbejde udvidelsesforslag til budget 2023 til håndtering af udfordringen.

Nedenfor gennemgås et opdateret skøn for omfanget for udfordringen samt et forslag til håndtering i 2022. Udvidelsesforslag indgår i budgetprocessen for 2023 og vil blive lagt i udvalget på junimødet i overensstemmelse hermed.

Opdateret skøn på udfordringens omfang

Visitationen er endnu ikke endeligt afsluttet, men med få udestående sager, kan forvaltningen give et mere præcist skøn over omfanget på udfordringen.

Det forventes på nuværende tidspunkt en stigning på 35 elever, hvilket giver en årlig merudgift på 12,3 mio. kr. i forhold til indeværende skoleår. I 2022 forventes dermed en merudgift på 5,1 mio. kr.

Stigningen består blandt andet af 18 tilflyttere siden sidste skoleårs start og 9 anbragte børn uden for kommunen. Hertil kommer, at der i visitationen har været en stigning på i alt 53 elever til kommende skoleår, hvilket ligger 8 elever over antallet af specialskoleelever, der afslutter deres skolegang i indeværende skoleår eller visiteres tilbage til almenskoler.

Håndtering i 2022

I nogle kommuner opereres med en incitamentsmodel, hvor skoler, der indstiller en elev til specialundervisning, bliver modregnet et beløb, der helt eller delvist dækker udgiften til specialundervisningstilbuddet. I Kolding opereres ikke med en sådan incitamentsmodel. I stedet arbejdet med en solidarisk løsning med forbundne kar, hvor skoleområdet samlet set har dækket eventuelle merudgifter til specialundervisning. Dette er i praksis foregået ved, at udsving i udgiften til specialundervisning administrativt er indregnet i udmøntningen af kommende års budgetter for almenskolerne.

Henset til beløbets størrelse vurderes dette ikke at være en mulighed i år, da der vil være tale om en reduktion, der vil få en mærkbar effekt på serviceniveauet på området. I stedet foreslås tre tiltag:

Finanslovsmidler

I finansloven for 2020 indgik en pulje til ansættelse af flere lærere i folkeskolen. Puljen har en stigende profil i årene 2020 til 2023. I 2022 stiger beløbet med 2,6 mio. kr. i forhold til 2021.

Forvaltningen foreslår, at niveauet på finanslovsmidler fra 2021 fastholdes på alle skoler, mens stigningen i 2022 anvendes til at ansætte flere lærere på specialskolerne. Dermed anvendes midlerne som foreskrevet fra statsligt hold.

Forslaget indebærer, at udfordringen i 2022 reduceres med 2,6 mio. kr., men at beløbet i 2023 og frem kan udmøntes sammen den sidste stigning på 3,1 mio. kr. som del af budgetprocessen.

Engangsbesparelse på indkøb til materialesamlinger på skolernes pædagogiske læringscentre

Under Pædagogisk Center er der afsat i alt 1,375 mio. kr. årligt til indkøb til skolernes pædagogiske læringscentre. Beløbet disponeres af den enkelte skole ud fra en fordelingsnøgle baseret på elevtal.

Forvaltningen foreslår, at budgettet i 2022 reduceres med 1,2 mio. kr. svarende til restbeløbet i 2022. Som konsekvens heraf vil skolerne i 2022 kun i meget begrænset omfang kunne indkøbe nye bøger til læringscentrene, mens budgettet til undervisningsportaler på Pædagogisk Center samt den enkelte skoles budget til undervisningsmaterialer ikke påvirkes. Skolerne råder samlet set over et budget på 6,1 mio. kr. til indkøb af undervisningsmaterialer lokalt.

Forslaget indebærer, at udfordringen i 2022 reduceres med 1 mio. kr., men at budgettet til undervisningsmaterialer fra 2023 og frem er uændret.

Solidarisk dækning fra almenskoler og specialskoler

Som beskrevet ovenfor ses udgifterne til almen- og specialskoler som forbundne kar. Normalt vil en mindre stigning i udgiften til specialundervisning derfor blive modregnet i udmøntningen af almenskolernes budgetter.

Forvaltningen foreslår, at almenskolernes budgetter for kommende skoleår reduceres med 1 mio. kr. i 2022 i henhold til den normale praksis på området. Derudover foreslås det, at specialskolernes budgetter reduceres med 0,3 mio. kr. i 2022.

Forslaget indebærer, at udfordringen i 2022 reduceres med 1,3 mio. kr., samt at udfordringen i 2023 reduceres med 1,4 mio. kr., som følge af at ændringen også har effekt første halvår 2023.

Overblik over forslag til håndtering:

En række af de afgørelser, der træffes i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, kan påklages til Ankestyrelsen. Ankestyrelsen skal derefter vurdere, om det er den rette afgørelse, der er truffet.

Afgørelserne fra Ankestyrelsen bliver nøje fulgt, og Ankestyrelsens praksis indarbejdes løbende, idet afdelingerne, de faglige koordinatorer og forvaltningens jurister samarbejder om at sikre korrekte afgørelser. Det er forventeligt, at Ankestyrelsen i nogle sager vil ændre de afgørelser, som træffes i afdelingerne. Lovgivningen indeholder gråzoner, ny lovgivning skal implementeres og Ankestyrelsen offentliggør nye principafgørelser, som er rettesnor for senere afgørelser i kommunerne.

Ankestyrelsen har offentliggjort en statistik for 2021, hvor det er muligt at se antallet af afgørelser fordelt på lovene overordnet set eller ned i de enkelte paragraffer. Ankestyrelsens statistik omfatter de fire kategorier, som de opdeler deres afgørelser i:  

• Stadfæstelse betyder, at Ankestyrelsen er enig i kommunens afgørelse.

• Ændring betyder, at afgørelsen er forkert, og Ankestyrelsen ophæver kommunens afgørelse.

• Hjemvisning betyder, at Ankestyrelsen sender sagen tilbage til kommunen, som er førsteinstans. Kommunen skal behandle sagen og afgøre den igen. Årsag til hjemvisning kan f.eks. være manglende oplysninger eller sagsbehandlingsfejl.

• Afvisning/henvisning betyder, at Ankestyrelsen ikke behandler sagen. Det kan f.eks. være fordi Ankestyrelsen ikke er den rigtige myndighed og derfor sender klagen videre til en anden instans. Det kan også være, hvis borgeren klager for sent eller beslutter at opgive klagen.

For så vidt angår socialområdet er der i bilag 1 en oversigt over antallet af afgørelser, der er truffet på områderne Børnehandicap, Familierådgivningen samt Voksenhandicap.

For arbejdsmarkedsområdet er der i bilag 2 en oversigt over antallet af afgørelser, der er truffet inden for aktivloven, lov om aktiv beskæftigelsesindsats, serviceloven og sygedagpengeloven, som er de mest anvendte inden for området.

Socialområdet

På børnehandicapområdet har Ankestyrelsen truffet 10 afgørelser i 2021, hvilket er et fald på 37 afgørelser i forhold 2020. De 10 afgørelser, Ankestyrelsen har truffet i 2021, vedrører merudgifter efter § 41 i serviceloven og tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 i serviceloven. De 10 afgørelser skal ses i forhold til det samlede antal afgørelser, Børnehandicap traf på området, som i 2021 var ca. 452 afgørelser.

På familieområdet har Ankestyrelsen i 2021 truffet 10 afgørelser, hvilket er et fald på 16 afgørelser i forhold til 2020. De 10 afgørelser vedrører f.eks. samvær, forældrebetaling og efterværn. De 10 afgørelser skal ses i forhold til det samlede antal afgørelser, Familierådgivningen traf på området, som i 2021 var ca. 666 afgørelser.

På voksenhandicapområdet har Ankestyrelsen i 2021 truffet 16 afgørelse, som er en stigning på 3 afgørelser. De 16 afgørelser vedrører f.eks. socialpædagogisk bistand, borgerstyret personlig assistance, beskyttet beskæftigelse samt afgørelser om midlertidige- og varige botilbud. De 16 afgørelser skal ses i forhold til det samlede antal afgørelser, Voksenrådgivningen traf på disse områder, som i 2021 var cirka 332 afgørelser.

Beskæftigelsesområdet

I forhold til arbejdsmarkedsområdet ses der ofte sager, hvor borgerne ikke er enige i kommunens afgørelser omkring en videre afklaring af arbejdsevnen, men derimod mener de bør indstilles til en førtidspension. Desuden er der sager omkring tilbagebetaling af hjælp, hvor Ankestyrelsen ofte giver borgerne medhold omkring deres vidende om, at de skulle betale hjælpen tilbage. Begge eksempler er uddybet i bilaget sammen med en række andre uddybninger af tallene.  

I de to vedhæftede bilag ses en oversigt over Ankestyrelsens afgørelser på socialområdet og arbejdsmarkedsområdet. Bemærk, at bilaget for socialområdet er udarbejdet på samme vis som de sager, det tidligere Social- og Sundhedsudvalg fik forelagt omkring emnet.

Byrådet har på mødet d. 22. marts 2022 godkendt budgetstrategi for 2023-2026 inklusiv tidsplan for budgetlægningen. På baggrund af den vedtagne strategi samt udvalgets tidligere beslutninger fremlægger forvaltningen forslag til tidsplan for udvalgets behandling af budget 2023.

Den vedtagne budgetstrategi tidsplan er vedlagt som bilag.

Forslag til tidsplan:

Ved budgetforliget for 2022 blev der afsat 5,8 mio. kr. til en udvidelse af Børnehuset Søbo i Ødis. Udvidelsen består af et ekstra grupperum til fem vuggestuebørn og ti børnehavebørn.

Anlægsprojektet har nu været i udbud, og det billigste bud ligger 2 mio. kr. over den afsatte anlægsramme på 5,8 mio. kr. Der er vedståelsesfrist d. 4. maj 2022, så der skal træffes beslutning inden denne dato, hvis det afgivne tilbud fortsat skal være bindende. Alternativt er der en betragtelig risiko for, at prisen efterfølgende vil stige yderligere.

By- og Udviklingsforvaltningen oplyser, at der ikke er tale om et isoleret tilfælde vedrørende Søbo, men at der generelt opleves udfordringer med markant stigende priser på byggeri.

Da det ikke er muligt at gennemføre udvidelsen inden for den afsatte ramme, skal der træffes en beslutning om det videre forløb. Forvaltningen foreslår, at udvalget beslutter en af følgende tre modeller.

Justering af projekt

Som alternativ til en udvidelse af projektøkonomien, kan projektet skaleres ned til den afsatte økonomi. By- og Udviklingsforvaltningen vurderer, at man inden for den afsatte ramme på 5,8 mio. kr. vil kunne etablere en udvidelse på i alt ni pladser.

Det skal dog bemærkes at udgiften pr. plads dermed bliver meget høj.

Omprioritering af midlerne

Henset til at udgiften pr. plads bliver markant højere end ved øvrige udvidelser, og at der er områder i kommunen med større pres på kapaciteten, kan udvalget beslutte at midlerne omprioriteres fra en udvidelse af Børnehuset Søbo til at indgå i finansieringen af en generel kapacitetsudvidelse i kommunen. En sådan beslutning vil dog skulle godkendes i Byrådet også.

Tilvejebringelse af finansiering inden for rammen eller gennem ansøgning om tillægsbevilling

Skal projektet gennemføres som besluttet, skal der findes yderligere 2 mio. kr. Heraf vurderer By- og Udviklingsforvaltningen, at ca. 0,7 mio. kr. kan findes uden at reducere antallet af pladser ved at vælge billigere løsninger.

De resterende 1,3 mio. vil skulle findes gennem en reduktion i serviceudgifterne på området eller gennem fremsendelse af ansøgning om tillægsbevilling til byrådet. Da der er tale om en generel situation med stigende priser på anlægsområdet, skal det dog bemærkes, at der kan komme tilsvarende merudgifter på andre anlægsprojekter. Det skal også ses i sammenhæng med den afdækning af næste runde kapacitetsudvidelser, som udvalget har igangsat, og hvor der pt. ikke er afsat finansiering.

Ved en fremsendelse til byrådet, er der mulighed for en overordnet drøftelse af håndteringen af merudgifter som følge af de stigende priser.

Det skal som ovenfor bemærkes, at udgiften pr. plads med ekstraudgiften på 2 mio. kr. bliver meget høj.

Samtidigt indgår Søbo ikke i den kapacitetsanalyse, der blev fremlagt for Børne- og Uddannelsesudvalget i foråret 2021, da der vurderes at være større kapacitetspres i andre dele af kommunen. Der er dog tale om en situation, hvor antallet af pladser er presset i forhold til behovet.

Regnskabet for Sdr. Bjert Menighedsbørnehave viser et samlet mindreforbrug på 232.490 kr. eks. moms i forhold til det korrigerede årsbudget.

Specifikation fremgår af bilag på sagen.

Regnskabet er revideret af BDO, kommunens revision. Revisionen af regnskabet har ikke givet anledning til bemærkninger.

Bestyrelsen i Sdr. Bjert Menighedsbørnehave har fået forelagt regnskabet. Det underskrevne regnskab er vedlagt som bilag.

Multikulturelt forum har igennem de sidste valgperioder rådgivet Arbejdsmarkedsudvalget og Byrådet om integrationsspørgsmål og fungeret som lokalt vidensforum og medvirket til ideudvikling omkring udfordringer og muligheder på området.

Multikulturelt forum har via de kvartalsvise møder igangsat en række temadrøftelser, blandt andet omkring iværksætteri og flere kvinder med anden etnisk baggrund i beskæftigelse og har drøftet kultur- og fritidsarrangementer som en løftestang i integrationsindsatsen. På Kulturnatten i september 2021 stod Multikulturelt forum i spidsen for en etnisk madbod, som var meget velbesøgt. Sidst men ikke mindst har Multikulturelt Forum spillet en stor og vigtig rolle i indsatsen med at informere omkring vaccination og hele coronaindsatsen i de udfordrede boligområder.

Formål og styringsmæssig ramme for Multikulturelt forum

Multikulturelt forum skal medvirke til at:

• Styrke medborgerskab og inklusion for alle grupper i Kolding Kommune.
• Fungere som forum hvor dialog mellem alle etniciteter hører hjemme.
• Være videns- og sparringsforum for integration.
• Fungere som ambassadører for sameksistens i Kolding Kommune.
• Have fokus på sårbare grupper.
• Være i tæt dialog og have en proaktiv rolle i forhold til, at alle skal have en plads på arbejdsmarkedet.

Forummet er et rådgivende organ med reference til Social og Arbejdsmarked. Forummet har ikke selvstændig beslutningskompetence og heller ikke bestillingskompetence hos øvrige fagudvalg. Multikulturelt forum mødes én gang hvert kvartal.

Byrådet godkendte på et møde d. 22. marts 2022 at følge Social og Arbejdsmarkeds indstilling om at nedsætte et Multikulturelt forum som et §17 stk. 4 udvalg. Desuden godkendte Byrådet, at Social og Arbejdsmarked har kompetencen til at udpege medlemmerne fra foreninger og andre aktører til Multikulturelt forum.

§3 Funktionsperiode og sammensætning

Rådet består, i henhold til Byrådets beslutning fra d. 22. marts 2022, af følgende medlemmer:

1 formand udpeget af Byrådet (Social og Arbejdsmarked)

1 medlem udpeget af Børn og Uddannelse

2 medlemmer udpeget af Kurdisk Forening

2 medlemmer udpeget af Den Afghansk/Danske Venskabsforening

2 medlemmer udpeget af Den Afghanske Kulturforening

2 medlemmer udpeget af Somalisk Forening

2 medlemmer udpeget af Somalisk Kulturforening

2 medlemmer udpeget af Bosnisk Kulturcenter Kolding

2 medlemmer udpeget af Foreningen Nyd Bare Danmark

2 medlemmer udpeget af Dansk Flygtningehjælp

2 medlemmer udpeget af Kolding Provsti tværkulturelt arbejde

1 medlem udpeget af Get2Sport

1 medlem udpeget af BylivKolding

Forummet sekretariatsbetjenes af Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og for at sikre sammenhæng på tværs af politikområder deltager også repræsentanter fra Børne- og Uddannelsesforvaltningen, samt repræsentanter fra Jobcenter Kolding til møderne.

Medlemmerne udpeges for fire år ad gangen og følger den kommunale valgperiode. Hvis et medlem forlader Multikulturelt forum i forummets funktionsperiode, udpeges et nyt medlem fra den gruppe, som vedkommende repræsenterer.

Det foreslås, at følgende personer udpeges til Multikulturelt forum:

• Villy Søvndal, formand for Social og Arbejdsmarked (SF)
• Xxxxxx Xxxxxxx, Børn og Uddannelse
• Xxxxxx Xxxxxxx og Xxxxxx Xxxxxxx, Kurdisk forening
• Nahila Rawan og M. Sherfiq Sherzai, Den Afghansk/Danske Venskabsforening
• Xxxxxx Xxxxxxx og Xxxxxx Xxxxxxx, Den Afghanske Kulturforening
• Xxxxxx Xxxxxxx og Xxxxxx Xxxxxxx, Somalisk Forening
• Xxxxxx Xxxxxxx og Xxxxxx Xxxxxxx, Somalisk Kulturforening
• Xxxxxx Xxxxxxx og Xxxxxx Xxxxxxx, Bosnisk Kulturcenter Kolding
• Alfred Neumann og Xxxxxx Xxxxxxx, Nyd Bare Danmark
• Margit Vestbjerg og Xxxxxx Xxxxxxx, Dansk Flygtningehjælp
• Elizabeth Padillo Olesen og Michael Markussen, Kolding Provsti tværkulturelt arbejde
• Mohamad Ali Ajjawi, Get2Sport
• Anna Frimodt Thoms, BylivKolding

Udpegning af de resterende medlemmer fra de etniske foreninger vil blive tilføjet d. 20. april 2022.

Multikulturelt forum godkender selv sin forretningsorden på det første møde. Den er vedlagt denne sag til orientering.

Kolding Kommune har indgået samarbejdsaftaler med KFUMs Social Arbejde om drift af værestederne Gademix og Børnekontakten. Samarbejdsaftalerne blev revideret i 2021 og indebærer, at der holdes et årligt møde mellem repræsentanter for Børne- og Uddannelsesforvaltningen hhv. Børn og Uddannelse og ledelsen i KFUMs Social Arbejde.

Samarbejdsaftalerne er nu tilpasset den nye politiske og administrative struktur i Kolding Kommune. Det er en del af aftalerne, at der udpeges en repræsentant for Børn og Uddannelse som fast kontaktperson ift. Gademix og Børnekontakten, som er de to væresteder, der er samarbejdsaftaler med ift. børn og unge i alderen 10-16 år (Gademix) hhv. 6-15 år (Børnekontakten). På mødet udpeger Børn og Uddannelse en repræsentant som fast kontaktperson ift. Gademix og Børnekontakten.

De tilpassede samarbejdsaftaler er vedhæftet sagen som bilag.

Det fremgår af vedtægterne for den selvejende institution Kolding Gymnasium, HF-kursus og IB School, at Børne- og Uddannelsesudvalget skal udpege et medlem til bestyrelsen med baggrund i og kendskab til de lokale grundsker (private og offentlige). Derudover skal kommunalbestyrelserne i regionen i forening udpege et medlem.

Skoleleder Anders Svendsen har siden d. 7. oktober 2020 været udpeget til bestyrelsen som medlem med baggrund i og kendskab til de lokale grundskoler. Kolding Gymnasium anmoder om, at Anders Svendsen genudpeges.

I henhold til vedtægterne for Munkensdam Gymnasium sammensættes bestyrelsen af bl.a. fem udefrakommende medlemmer. Et af disse medlemmer udpeges af kommunalbestyrelserne i regionen i forening og et andet medlem udpeges af Børne- og Uddannelsesforvaltningen i Kolding Kommune som repræsentant for grundskolesektoren. Børne- og Uddannelsesforvaltningen har udpeget skolechef Karen Mortensen.

Udvalgsmedlem Iben Lehmann Rasmussen, F, ønsker følgende punkt optaget på udvalgets dagsorden:

”Rigsrevisionen har netop udsendt en rapport i forhold til Social- og Ældreministeriets tilsyn med kommunernes forvaltning af handicapområdet. Statsrevisionen konkluderer, at ministeriets tilsyn har været utilfredsstillende og at beretningen viser, at der er øget risiko for at borgere med handicap ikke får de ydelser, som de er berettigede til ifølge lov om social service. 

Jeg vil derfor gerne anmode om, at vi på næste udvalgsmøde på baggrund af rigsrevisionens kritiske bemærkninger, får en orientering om, hvorvidt der også har været kritiske revisionsbemærkninger til Kolding Kommunes sagsbehandling i sager med borgere med handicap, samt givet at det er tilfældet, hvordan forvaltningen har reageret på disse bemærkninger og hvad forvaltningen vil gøre i fremtiden for at sikre borgere med handicap får den mest optimale sagsbehandling både menneskeligt og juridisk.”

På mødet orienteres Børn og Uddannelse om kapacitet i dagtilbud, og udvalget forelægges første skitse til nøgletalsmateriale til udvalget.

Nøgletalsmaterialet omfatter kun Børnepasningspolitik og Uddannelsespolitik, da Familie- og Børnesocialpolitik endnu ikke er konsekvensrettet til den nye opdeling i systemerne.

På mødet gennemgår økonomichef Rune Wentzel Helms materialet, og udvalget vil få mulighed for at give feedback på udviklingsønsker og tilføjelser, der kan indarbejdes fremadrettet. Materialet vil blive færdigudviklet hen over de kommende udvalgsmøder, herunder også ift.  opsætning og læsevejledning m.v.

Det fremgår af Kolding Kommunes Regulativ om Vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelsen sker efter anmodning fra Byrådet eller fra Byrådets udvalg på grundlag af en protokolleret beslutning. Som eksempler på andre kommunale hverv kan bl.a. nævnes:

• Forelæggelse af sag for statslig myndighed
• Deltagelse i forhandling med andre kommuner
• Besigtigelse i en bestemt sag
• Deltagelse i borgermøder
• Venskabsbybesøg.

Beslutning i forbindelse med dette dagsordenspunkt har alene det formål at tilvejebringe dokumentation for de af udvalgets medlemmer, der får udbetalt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Beslutningen, herunder oplistning på oversigten, er således ikke udtryk for tilmelding til aktiviteten.

Skibsprojekt Syd ApS er et opholdssted for børn og unge, jf. servicelovens § 66, stk. 1, nr. 6. Skibsprojekt Syd ApS er pr. 1. februar 2022 godkendt af Socialtilsyn Syd efter lov om socialtilsyn. Målgruppen er unge mellem 14 og 22 år, der lider af omsorgssvigt, har en tilknytningsforstyrrelse eller opmærksomhedsforstyrrelse og har brug for at komme væk fra deres nuværende miljø.

Skibsprojektet har anmodet om en driftsoverenskomst med Kolding Kommune om varetagelse af specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand på opholdsstedet - også kaldet en intern skole – med virkning fra 1. februar 2022.

Skibsprojekt Syd ApS har tre afdelinger, to skibe og en landbase. Skibene sejler pt. i Middelhavet, og landbasen har adresse i Kolding.

Da skibsprojektet har landbase i Kolding, har Kolding Kommune ansvaret for de anbragte unges undervisning. Det er visitationsudvalget i Kolding Kommune, der på baggrund af en pædagogisk psykologisk vurdering visiterer de anbragte unge til undervisning i skibsprojektets interne skole. Det er ligeledes Kolding Kommune, der fører tilsyn med, at undervisningen i det hele lever op til folkeskoleloven og tilhørende bekendtgørelser.

Kolding Kommune godkender endvidere budget og regnskab samt taksten for undervisningen. Kolding Kommune kan rette refusionskrav over for den kommune, der har anbragt de unge i skibsprojektet. Refusionskravet omfatter alle udgifter i forbindelse med undervisningen af den unge.