Dagsorden eller referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
10-06-2020 10:30:00 |
---|---|
Udvalg: |
Ældrerådet |
Sted: |
Sundhedscentret - multisalen stuen, Mødeleder: Bent Ginnerskov Jensen |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 18/360
Resumé
Formand og næstformand for Ældrerådet giver på mødet orientering om udvalgt nyt for Ældrerådet.
- Afvikling af repræsentantskabsmøde i Danske Ældreråd i Vingsted den 24. november 2020.
- Danske Ældreråds temadag om samarbejdsrelationer og forebyggelse den 2. marts 2020
- Nyt fra Danske Ældreråd
- Ældrerådets samarbejde med andre
- 4-by møde
- Dialogmøde med Seniorudvalget om plejeboligplan 2020-2031
Sagen behandles i
Ældrerådet (orientering).
Forslag
Senior, Sundheds- og Fritidsforvaltningen foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Ældrerådet den 10-06-2020
Henry Clausen, Anni Aarestrup og Birthe Valentin Nielsen er stemmeberettigede til Danske Ældreråds repræsentantskabsmøde den 24. november 2020.
Den 15. juni 2020 afholdes møde om seniortræf 2021.
Planlægning af nyt 4-bymøde sættes på dagsorden til Ældrerådets august møde.
Orienteringen taget til efterretning.
Sagsfremstilling
Link til nyhedsbreve fra Danske Ældreråd:
Sagsnr.: 18/3080
Resumé
Orientering og information fra Ældrerådets medlemmer fra underudvalg, pleje- og aktivitetscentre mv.
Sagen behandles i
Ældrerådet (orientering).
Forslag
Senior, Sundheds- og Fritidsforvaltningen foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Ældrerådet den 10-06-2020
Ingen aktiviteter de sidste 3 måneder pga. coronasituationen.
Sagsnr.: 14/115
Resumé
Orientering fra Ældrerådets bisiddere.
Sagen behandles i
Ældrerådet (orientering).
Forslag
Senior- Sundheds- og Fritidsforvaltningen foreslår
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Ældrerådet den 10-06-2020
Ingen aktivitet den sidste 3 måneder pga. coronasituationen.
Sagsnr.: 20/7182
Resumé
Sekretariatschef Brian Urban deltager i Ældrerådsmødet og giver en orientering om budgetopfølgning ultimo april 2020.
Sagen behandles i
Ældrerådet (orientering)
Forslag
Den konstituerede Senior-, Sundheds- og Fritidsdirektør foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Ældrerådet den 10-06-2020
Orienteringen taget til efterretning.
Resumé
Økonomiudvalget godkendte på mødet den 21/4 tidsplanen for budgetlægningen for 2021-2024. Tidsplanen fremlægges for Seniorudvalget til orientering.
Forslag
Den konstituerede Senior-, Sundheds- og Fritidsdirektør foreslår,
at tidsplanen tages til efterretning.
Beslutning Seniorudvalget den 12-05-2020
Tidsplanen blev taget til efterretning. Møderne i Ældrerådet og Seniorudvalget den 2. juni 2020 flyttes til den 11. juni 2020.
Beslutning Ældrerådet den 10-06-2020
Orienteringen taget til efterretning.
Sagsfremstilling
Økonomiudvalget godkendte på mødet den 21. april tidsplanen for budgetlægningen for 2021-2024. Tidsplanen er gengivet herunder med tilføjelse af møder i hhv. Seniorudvalget og Ældrerådet den 12. maj og 2. juni:
21. april | Økonomiudvalget:
|
April-juni | Teknisk budgetlægning i forvaltningerne:
|
12. maj | Seniorudvalget:
|
2. juni | Ældrerådet
|
2. juni | Seniorudvalget:
|
16. juni | Økonomiudvalget:
|
16. juni | Byrådsseminar (11.00 – 15.00), orientering om:
|
11. august | Seniorudvalget:
|
Senest 17. august | MED-organisationen orienteres om forvaltningens endelige budgetbidrag. |
20. august | De stående udvalg, seneste frist for fremsendelse af:
|
20. - 21. august | Direktionsseminar
|
1. september | Byrådsseminar (15.00 – 17.00), orientering om:
|
1. – 10. september | Byrådsgrupperne kan udarbejde egne ændringsforslag. |
10. september (kl. 12.00) | Seneste frist for Byrådsgruppers og Byrådsmedlemmers fremsendelse af egne ændringsforslag til Borgmesteren. |
15. september | Økonomiudvalget:
Byrådet (ekstraordinært møde):
|
16. – 22. september | Borgmesteren forhandler med henblik på indgåelse af budgetforlig for 2021. |
6. oktober | Økonomiudvalget (ekstraordinært møde):
Byrådet (ekstraordinært møde):
|
Behandling i Hovedudvalget og den øvrige MED-organisation sker i overensstemmelse med de vedtagne retningslinjer.
Tilføjelse til sagsfremstilling
Seneste frist for fremsendelse af Ældrerådets høringssvar af samlet budgetbidrag er den 10. september 2020 (kl. 12.00).
Sagsnr.: 20/15336
Resumé
Ældrerådets oplæg til budget 2021.
Oplægget drøftes på dialogmøde med Seniorudvalget den 11. juni 2020.
Sagen behandles i
Ældrerådet.
Forslag
Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen foreslår,
at oplæg til Ældrerådets forslag til budget 2021 drøftes.
Beslutning Ældrerådet den 10-06-2020
Ældrerådets oplæg til budget 2021
Varme hænder:
Ældrerådet anbefaler at nuværende servicetilbud på seniorområdet som minimum fastholdes og gerne forbedres. Vi foreslår at der afsættes midler til at køre et forsøg på et udvalgt område, plejehjem/hjemmepleje, hvor der afsættes yderligere ressourcer med henblik på at forbedre/optimere planlægning i hjemmeplejen, forbedre/optimere med henblik på mere tid til den enkelte borger samt forbedre arbejdsmiljøet og derved nedsætte sygefraværet.
Målet skal være at større arbejdsglæde og mindre sygefraværet kan give mere på bundlinjen og derved minimere udgiften til flere ressourcer.
Seniorbofællesskaber og plejeboliger:
I forbindelse med analysen omkring seniorbofællesskaber i Kolding, forventer ældrerådet at der i årene fremover afsættes midler til det videre arbejde med flere seniorboliger.
I forhold til den demografiske udvikling af ældre i kommunen regner vi med at der til stadighed er det nødvendige antal plejehjemspladser, såfremt der er ældre der måtte have et ønske om plejehjem kontra hjemmepleje.
Fremmødevalg:
Ældrerådet anbefaler Byrådet at der bevilges de nødvendige midler til at afvikle fremmødevalg til Ældrerådet i 2021.
Madservice:
Fremme madproduktionen på de renoverede køkkener med henblik på omlægning så egenproduktionen øges, og lokalområdets beboere eventuelt også kan få maden derfra.
Afløsning i eget hjem:
Tiden som borgere kan få til afløsning i eget hjem (til pasning af pårørende) hæves fra 2 timer til 3,5 timer ugentlig, så de kommer op på samme niveau som før reduktionen i 2020.
Besparelser på tilskud til Idræt For Alle:
Fritids- og Idrætsudvalgets besparelser på tilskud til Idræt For Alle i forbindelse med vedtagelsen af budget 2020 tilbageføres.
Ældrerådet forventer fortsat ansættelse af pårørende guide.
Sagsnr.: 20/10896
Resumé
På socialområdet – herunder seniorområdet - skal kommunen årligt offentliggøre sagsbehandlingsfrister i sager, hvor en borger kan søge om hjælp.
Oplysninger om de aktuelle sagsbehandlingsfrister på de enkelte lovområder er indsamlet med henblik på, at fristernes længde vurderes og fastsættes.
Sagen behandles i
Seniorudvalget, Ældrerådet (høring), Seniorudvalget.
Forslag
Den konstituerede Senior-, Sundheds- og Fritidsdirektør foreslår,
at sagsbehandlingsfristerne fastsættes som vist herunder.
Lovgrundlag | Beskrivelse af hjælp | Sagsbehandlingstid 2020 |
Servicelovens § 79a | Forebyggende hjemmebesøg | 5 hverdage |
Servicelovens (SEL) § 83 | Personlig pleje | 5 hverdage |
SEL § 83 | Praktisk hjælp | 10 hverdage |
SEL § 83 | Madservice | 10 hverdage |
SEL § 83 a | Rehabilitering | 10 hverdage |
SEL § 84 | Afløsning i hjemmet | 10 hverdage |
SEL § 84 | Aflastningsophold | 10 hverdage |
SEL § 85 | Støtte (over 67 år) | 8 uger[1] |
SEL § 86 | Aktivitetstilbud | 10 hverdage |
SEL § 94 | Selvudpegede hjælpere | 4 uger |
SEL § 95 | Selvansatte hjælpere | 4 uger |
SEL § 98 | Støtteordning døvblinde (over 67 år) | 4 uger |
SEL § 112 | Hjælpemidler (nødkald og inkontinens) | 5 hverdage |
SEL § 117 | Kørsel til aktivitet | 5 hverdage |
SEL § 119 | Plejeorlov | 2–3 hverdage |
SEL § 122 | Sygeplejeartikler ved plejeorlov | 2-3 hverdage |
SEL 192a og Almenboliglovens § 54 | Plejebolig og ældre- handicapvenlig bolig | 6 uger |
Sundhedslovens § 131 | Omsorgstandpleje | 10 hverdage |
Sundhedslovens §§ 170 – 174 | Lægekørsel | 5 hverdage |
Lov om trafikselskaber § 11 | Handicapkørsel | 10 hverdage |
Beslutning Seniorudvalget den 12-05-2020
Indstillingen blev tiltrådt.
Beslutning Ældrerådet den 10-06-2020
Ældrerådet finder sagsbehandlingsfristerne rimelige, dog vil det være ønskelig om §192a i Serviceloven og almenboliglovens §54 omkring ældre og plejeboliger kunne formindskes.
Sagsfremstilling
Det fremgår af retssikkerhedslovens § 3, stk. 2 at:
”Kommunalbestyrelsen skal på de enkelte sagsområder fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet. Fristerne skal offentliggøres. Hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret sag, skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse”.
Kompetencen til at fastsætte fristerne på Seniorudvalgets område er delegeret fra Byrådet til Seniorudvalget. Seniorudvalget skal således fastsætte og offentliggøre generelle frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning om ydelse, til der er truffet afgørelse. Dette er gældende for de retsområder, der i henhold til styrelsesvedtægten er delegeret til Seniorudvalget.
Fristen skal som udgangspunkt fastsættes for hvert sagområde. Hvis fristen ikke kan overholdes, skal ansøgeren have skriftlig besked om, hvornår afgørelse kan forventes.
I vedhæftede bilag fremgår de aktuelle sagsbehandlingsfrister. Fristerne svarer til den tid, det i øjeblikket tager at behandle ca. 80 – 90 % af sagerne på de enkelte sagsområder.
Som det fremgår af bilaget, svarer sagsbehandlingsfristerne i 2020 til sagsbehandlingsfristerne for 2019.
Bilag
Sagsnr.: 20/11398
Resumé
BDO har, for Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen, gennemført tilsynsbesøg hos de kommunale og private leverandører af hjemmehjælp i Kolding Kommunes i 2019.
Tilsynet omhandler både det socialfaglige tilsyn (pleje og omsorg m.m.) og det sundhedsfaglige tilsyn (videredelegerede sygeplejeindsatser, medicinadministration m.m.).
BDO har været på tilsynsbesøg hos 4 kommunale hjemmehjælpsgrupper og hos de 3 private leverandører. Tilsynsbesøgene har omfattet interview med borgere og medarbejdere samt observationer og gennemgang af dokumentation.
Tilsynets samlede vurdering er, at de 7 leverandører af hjemmehjælp er velfungerende og at pleje, omsorg og sundhedsfaglige indsatser udføres med en god faglig kvalitet.
Tilsynsrapporten fremgår af bilaget.
Sagen behandles i
Seniorudvalget, Ældrerådet (orientering).
Forslag
Den konstituerede Senior-, Sundheds- og Fritidsdirektør foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Seniorudvalget den 12-05-2020
Orienteringen blev taget til efterretning.
Beslutning Ældrerådet den 10-06-2020
Orienteringen taget til efterretning.
Sagsfremstilling
Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningens tilsyn med leverandørerne af hjemmehjælp udføres af BDO ud fra nedenstående koncept:
- Interview med 5-6 borgere, 3-4 medarbejdere og en eller flere ledere.
- Observationer og gennemgang af dokumentation.
- Fokus på dialog og praksisnær kvalitetsudvikling.
- Nem og overskuelig tilsynsrapport for hver hjemmehjælpsgruppe der kan anvendes i den fortsatte kvalitetsudvikling.
- Helhedsorienteret billede af den enkelte borger med fokus på læring ud fra konkrete problemstillinger.
Enheden for kvalitet og læring i Kolding Kommune har en tæt dialog med BDO. Der er fokus på, at tilsynet fortsat udvikles, så det bliver så praksisnært og dialogbaseret som muligt med fokus på intentionerne i Selvværd og Sammenhæng. Ligeledes vil der være fokus på, at antallet af interviewede borgere og medarbejdere er tilstrækkelig i forhold til at give et retvisende billede af den enkelte hjemmehjælpsgruppe.
Resultat af tilsyn 2019
BDO vurderer hver hjemmehjælpsgruppe på en skala fra 1-5, hvor 5 er ”I meget høj grad opfyldt” og 1 er ”I meget lav grad opfyldt”.
Det samlede tilsynsresultat for hver af de 7 hjemmehjælpsgrupper for henholdsvis det socialfaglige og sundhedsfaglige tilsyn fremgår nedenfor:
Socialfaglig tilsyn:
Sundhedsfagligt tilsyn:
Ovenstående figur viser, at scoren for det socialfaglige tilsyn ligger mellem 3,5 og 4,5, mens scoren for det sundhedsfaglige tilsyn ligger mellem 3,25 og 4,5.
Munkevænget hjemmehjælpsgruppe scorer lavest på det socialfaglige- og sundhedsfaglige tilsyn. Siden tilsynsbesøgene i 2019 er der foretaget forskellige tiltag. Der har blandt andet været fokus på at sikre kontinuiteten i hjemmehjælpen hos borgerne, der har været undervisning i medicinhåndtering, samt øget fokus på samarbejde med sygeplejen.
Tilsynet oplever samlet set, at hjemmehjælpsgrupperne i Kolding Kommune er velfungerende, og at de lever op til det vedtagne serviceniveau på området.
Anbefalinger 2019
Tilsynet er i 2019 kommet med anbefalinger, der f.eks. omhandler korrekt opbevaring af medicin. Tilsynet anbefaler at medicinhåndtering fortsat bør have et skærpet ledelsesfokus.
Enheden for Kvalitet og Læring oplever generelt, at BDO’s tilsynsmodel fungerer tilfredsstillende og at tilsynsrapporterne for den enkelte hjemmehjælpsgruppe udgør et vigtigt dialogredskab i kvalitetsudviklingen af hjemmehjælpsgrupperne. Enheden for Kvalitet og Læring oplever, at hjemmehjælpsgrupperne arbejder aktivt og systematisk med tilsynsresultaterne og anbefalingerne heri.
Til orientering fremgår nedenfor udviklingen i antal klager over leveringen af hjemmehjælp fra 2016 til 2019:
| 2016 | 2017 | 2018 | 2019 |
Personlig pleje | 12 | 8 | 6 | 2 |
Praktisk hjælp | 12 | 2 | 1 | 3 |
Madlevering | 2 | 1 | 2 | 0 |
Andet | 8 | 1 | 1 | 1 |
I alt | 34 | 12 | 10 | 6 |
Madservice:
Enheden for Kvalitet og Læring har, som supplement til BDO’s tilsyn af hjemmehjælp, belyst borgernes tilfredshed med kvaliteten af maden i madservice ved telefoninterview af madservicekunder. I 2019 var 74% af de interviewede madservicekunder ’meget tilfreds’ eller ’tilfreds’ med kvaliteten af maden. Andelen var 94% i 2018 og 77% i 2017. Der interviewes cirka 25 madservicekunder årligt.
Bilag
Sagsnr.: 20/11305
Resumé
BDO har, for Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen, gennemført tilsynsbesøg på Kolding Kommunes plejehjem i 2019. BDO har været på tilsynsbesøg på alle 13 plejehjem - 10 kommunale og 3 private plejehjem. Tilsynet er foregået ved interview med beboere og personale, observationer på plejehjemmene og gennemgang beboernes medicin.
Tilsynsbesøgene har omfattet et socialfagligt tilsyn (bilag 1) og et medicinrettet tilsyn (bilag 2).
Vedrørende det socialfaglige tilsyn vurderer BDO, at plejehjemmene generelt er velfungerende.
Vedrørende det medicinrettede tilsyn vurderer BDO, at plejehjemmene generelt efterlever instrukser og retningslinjer vedrørende medicinhåndtering i tilfredsstillende grad.
Sagen behandles i
Seniorudvalget, Ældrerådet (orientering).
Forslag
Den konstituerede Senior-, Sundheds- og Fritidsdirektør foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Seniorudvalget den 12-05-2020
Orienteringen blev taget til efterretning.
Beslutning Ældrerådet den 10-06-2020
Orienteringen taget til efterretning. Ældrerådet henviste til plejehjemmet Elim som har fået nyt medicinhåndteringssystem ift. at minimere fejl.
Sagsfremstilling
Tilsyn på plejehjemmene i Kolding Kommune udføres af BDO ud fra nedenstående koncept:
- Interview med 2-5 beboere, 3-4 medarbejdere, en eller flere ledere samt evt. pårørende.
- Gennemgang af 3 beboeres medicin på hvert plejehjem.
- Observationer og gennemgang af dokumentation.
- Fokus på dialog og praksisnær kvalitetsudvikling.
- Nem og overskuelig tilsynsrapport for hvert plejehjem, der kan anvendes i den fortsatte kvalitetsudvikling på plejehjemmet.
- Helhedsorienteret billede af den enkelte beboer med fokus på læring ud fra konkrete problemstillinger.
- At tilsynskonceptet fortsat udvikles i sammenhæng med Kolding Kommunes fokus på Selvværd og Sammenhæng.
Enheden for Kvalitet og Læring i Kolding Kommune har en tæt dialog med BDO. Der er fokus på, at tilsynet fortsat udvikles, så det bliver så praksisnært og dialogbaseret som muligt med fokus på intentionerne i Selvværd og Sammenhæng. Ligeledes vil der være fokus på, at antallet af interviewede beboere og medarbejdere er tilstrækkelig i forhold til at give et retvisende billede af det enkelte plejehjem.
Resultat af tilsyn 2019
BDO vurderer hvert plejehjem på en skala fra 1-5, hvor 5 er ”I meget høj grad opfyldt” og 1 er ”I meget lav grad opfyldt”.
Det samlede tilsynsresultat for hvert af de 13 plejehjem for henholdsvis det socialfaglige tilsyn og det medicinrettede tilsyn fremgår nedenfor:
Socialfaglige tilsyn:
Ovenstående figur viser, at plejehjemmene i 2019 scorer mellem 4,2 og 5. Det vil sige at alle plejehjemmene generelt scorer ”I meget høj grad opfyldt” eller ”I høj grad opfyldt”.
Scoren kan ikke direkte sammenlignes med 2018, da opgørelsesmetoden er ændret, men det vurderes, at resultaterne generelt er på niveau eller bedre i 2019 end i 2018.
Tilsynet oplever samlet set, at Kolding Kommunes plejehjem er meget velfungerende, og at der arbejdes målrettet med kommunens aktuelle udviklingsområder. Kvaliteten af hjælpen er generelt høj og samarbejdet med borgerne er respektfuldt med afsæt i et rehabiliterende sigte.
Anbefalinger 2019
Tilsynet er i 2019 kommet med tværgående anbefaling til plejehjemmene om:
- at fastholde det igangværende målrettede fokus på udvikling af en systematisk dokumentationspraksis.
Enheden for Kvalitet og Læring oplever generelt, at BDO’s tilsynsmodel fungerer tilfredsstillende og at tilsynsrapporterne for det enkelte plejehjem udgør et vigtigt dialogredskab i kvalitetsudviklingen af plejehjemmene. Enheden for Kvalitet og Læring oplever, at plejehjemmene arbejder aktivt og systematisk med tilsynsresultaterne og anbefalingerne heri.
Medicinrettet tilsyn:
Ovenstående figur viser, at hovedparten af plejehjemmene scorer mellem 4,4 og 5 i det medicinrettede tilsyn. Kirsebærhaven, Munkensdam og Vonsild Have kvarteret plejehjem scorer dog 3-4.
På Kirsebærhaven plejehjem er der efter tilsynet 2019 stort ledelsesmæssig bevågenhed på medicinhåndteringen og retningslinjerne herfor.
På Munkensdam plejehjem er der efter tilsynet 2019 iværksat ændringer i forhold til at sikre korrekt medicinhåndtering, blandt andet ved at få nyt låsesystem og inddragelse af et køkkenskab til aflåst medicinskab i hver lejlighed.
På Vonsildhave Kvarteret plejehjem er der efter tilsynet 2019 iværksat mere systematik omkring medicinhåndtering og kompetenceudvikling i forhold til medicinhåndtering.
Tilsynet oplever samlet set, at plejehjemmene generelt efterlever instrukser og retningslinjer vedrørende medicinhåndtering i tilfredsstillende grad.
Anbefalinger 2019
Tilsynet er i 2019 kommet med følgende tværgående anbefaling til medicinhåndtering på plejehjemmene:
- at Kolding Kommune i samarbejde med plejehjemmene drøfter, hvilke relevante udviklingstiltag, der kan iværksættes på tværs af stederne med henblik på at sikre en fælles systematik og best practice i forhold til medicinhåndteringsprocessen.
Enheden for Kvalitet og Læring oplever generelt, at BDO’s tilsynsmodel fungerer tilfredsstillende og at tilsynsrapporterne for det enkelte plejehjem udgør et vigtigt dialogredskab i kvalitetsudviklingen af plejehjemmene. Enheden for Kvalitet og Læring oplever endvidere, at plejehjemmene arbejder aktivt og systematisk med tilsynsresultaterne og anbefalingerne heri. Samtidig har tilsynene og anbefalingerne været med til at ændre, tilpasse, optimere og præcisere retningslinjerne.
Bilag
Sagsnr.: 17/5273
Resumé
Magtanvendelser på seniorområdet sker ofte i forhold til borgere med fremadskreden demens, hvor medarbejderne har vanskeligt ved/ ikke kan hjælpe via pædagogiske tilgange. Magtanvendelser kan ske efter konkret ansøgning og godkendelse fra forvaltningen eller uden forudgående godkendelse, når det i situationen vurderes fagligt nødvendigt.
I 2019 var der 67 indberetninger eller ansøgninger om magtanvendelse på seniorområdet. Det er en stigning i forhold til 2018 hvor antallet var 39. Niveauet i 2015 til 2017 var 70-114 magtanvendelser årligt.
Det vurderes at stigningen fra 2018 til 2019 blandt andet skyldes mere bevidsthed om at indberette alle tilfælde af magtanvendelse og en stigning af mere komplekse borgere hvis adfærd og funktionsevne gør det meget vanskeligt for medarbejderne at hjælpe via pædagogiske tilgange.
Det vurderes at den målrettede undervisning af medarbejderne i hvordan magtanvendelser kan begrænses, den løbende vejledning fra demenskonsulenterne og dialogen herom i medarbejdergrupperne er med til at begrænse antallet af magtanvendelser.
Sagen behandles i
Seniorudvalget, Ældrerådet (orientering).
Forslag
Den konstituerede Senior-, Sundheds- og Fritidsdirektør foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Seniorudvalget den 12-05-2020
Orienteringen blev taget til efterretning.
Beslutning Ældrerådet den 10-06-2020
Orienteringen taget til efterretning.
Ældrerådet anmoder om en orientering om fordelingen af magtanvendelser og UTH’er på plejehjem på august mødet.
Sagsfremstilling
Enhed for Kvalitet og Læring har i 2019 modtaget 67 ansøgninger om forhåndsgodkendelse til anvendelse af magt, samt indberetninger om anvendt magt uden forhåndsgodkendelse, hvor situationen har været akut og nødvendig. Indberetningerne og ansøgningerne kommer fra både kommunale og private plejehjem samt kommunale og private leverandører af hjemmehjælp.
Magtanvendelse sker oftest i forhold til borgere med fremadskredne demensdiagnoser hvor den pædagogiske tilgang kan være vanskelig. En magtanvendelse kan f.eks være brugen af en stofsele i en kørestol så borgeren ikke falder ud af kørestolen.
Magtanvendelse kan ske efter konkret ansøgning og godkendelse fra forvaltningen eller uden forudgående godkendelse, når det i situationen vurderes fagligt nødvendigt.
Nedenfor fremgår opgørelse over de forskellige typer af magtanvendelser efter servicelovens § 125-129 i perioden 2015 - 2019:
| 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 |
Alarmsystemer | 21 | 45 | 11 | 1 | 0 |
Fastholdelse eller føren | 28 | 30 | 22 | 20 | 30 |
Hygiejnesituation | 3 | 8 | 9 | 8 | 5 |
Tilbageholdelse i boligen | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
Stofseler | 5 | 18 | 13 | 4 | 21 |
Flytning uden samtykke | 14 | 13 | 15 | 6 | 11 |
I alt | 70 | 114 | 70 | 39 | 67 |
Sagsnr.: 11/10980
Resumé
Synlighed og kommunikation fra Ældrerådet og Ældrerådets 60+ avis.
Sagen behandles i
Ældrerådet (orientering).
Forslag
Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Ældrerådet den 10-06-2020
Ældrerådet har modtaget 70 besvarelser på sommerquizzen og 2 vindere er udpeget.
Ældrerådet udsender pressemeddelelse omkring lukningen af offentlige toiletter under coronaperioden.
Orienteringen taget til efterretning.
Sagsnr.: 18/363
Resumé
Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen giver på mødet en orientering om udvalgt nyt til Ældrerådet.
- Venteliste til plejeboliger
- Nye ledere i hjemmehjælp Bramdrupdam og Seest samt plejehjem Birkebo og Vesterled
- Nye kvalitetsstandarder på social- og handicapområdet - DRK
- Status på 66+ buskort
- Status på COVID-19 situationen
- Plejehjemslæger på alle plejehjem
- Besøgsrestriktioner på plejehjem
- Elbo-køkkenet
- Lisbeth Kessler – orlov fra Ældrerådet frem til 1. august 2020.
- Hjemmehjælpspræst i Taps-gruppen
- Sygefravær
- Aktiviteter i brugerstyrede huse
Tilføjelse til resumé
Sagen behandles i
Ældrerådet (orientering).
Forslag
Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen foreslår
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Ældrerådet den 10-06-2020
Orienteringen taget til efterretning.
Sagsnr.: 19/6136
Resumé
Opsamling fra Ældrerådets fælles evalueringsmøde den 24. februar 2020. Ældrerådets sekretær har ud fra mødets referat opsamlet følgende emner:
- Tidspunkt for dagsordensmøder ændres frem til sommeren 2020
- Næste evalueringsmøde afholdes enten i slutningen af december eller start januar måned
- Ældrerådet og synlighed
- Ældrerådets avis og undersøgelse af hvor mange læser den
- Tilretning af Ældrerådets vision og målsætning
- Tilretning af underudvalgsstruktur
- Referat fra alle underudvalgsmøde – der udsendes konklusioner til de øvrige medlemmer
- Fællesmøder med Seniorudvalget af længere varighed og emner til kommende fællesmøde
- Ordning med skiftende mødeleder fastholdes
- Ældrerådets interne møde ændres fra 09.00 – 10.30 – forvaltningen deltager fra 10.30 – 12.30
- Samarbejde med andre som Ældre Sagen, Danske Seniorer
- Fotos af Ældrerådet
Sagen behandles i
Ældrerådet (orientering).
Forslag
Senior, Sundheds-, og Fritidsforvaltningen foreslår,
at opsamling af emner fra evalueringsmødet tages til efterretning.
Beslutning Ældrerådet den 10-06-2020
Næste evalueringsmøde afholdes i start januar måned 2021.
Orienteringen taget til efterretning.
Sagsnr.: 18/33966
Resumé
Husstandene i Kolding indre by skal i november 2020, som de sidste, i gang med sortering af madaffald.
Der er i indre by udfordringer med plads til håndteringen af affald ved de enkelte ejendomme. Der igangsættes derfor en proces inden for Bydesign-guidens område for etablering af centrale affaldsløsninger, som kan være nedgravede affaldsbeholdere eller overjordiske affaldsbeholdere.
Affaldsløsningerne vil blive placeret så tæt på boligerne i området som muligt og samtidig vil brug af affaldsløsningerne blive obligatorisk for borgerne.
Sagen behandles i
Teknik- og Klimaudvalget, Handicaprådet (til orientering) og Ældrerådet (til orientering).
Forslag
By-og udviklingsdirektøren foreslår,
at der igangsættes en proces for etablering af centrale affaldsløsninger, som kan være nedgravede eller overjordiske affaldsløsninger inden for Bydesign-guidens område, og hvor tilslutningen til affaldsløsningerne gøres obligatorisk for borgerne.
at projektet finansieres, som besluttet for Affaldsplan 2019-2024, inden for forsyningspolitikkens budget, herunder anvendelse af driftsoverskud fra tidligere år
Beslutning Teknik- og Klimaudvalget den 11-03-2020
Teknik- og Klimaudvalget godkendte forslaget med den bemærkning, at Teknik- og Klimaudvalget ønsker at følge processen løbende.
Poul Erik Jensen
Beslutning Ældrerådet den 10-06-2020
Projektleder Carsten Hjort præsenterede forslag til affaldsordning og Ældrerådet kom bl.a. med input til:
- Bekymring ift. afstand
- Vedligeholdelse af beholderløsningerne
- Lugtgener
- Sortering og sorteringsudfordringer
- Nedgravet løsning virker bedst
Taget til efterretning.
Sagsfremstilling
I 2018 startede implementeringen af den nye affaldsordning, hvor madaffaldet bliver sorteret fra restaffaldet.
Efter implementering af ordningen i Kolding By - Ydre Ring og sommerhuse i marts 2020, er det kun ca. 1.500 husstande i Kolding indre by, som endnu ikke er omlagt. Som informeret om på møde i Teknik- og Klimaudvalget i februar 2020 implementeres mad- og restaffaldsordningen i Kolding indre by i løbet af 2020.
Den nye ordning, hvor standardløsningen er en 2-delt beholder med 14 dags tømning, kræver lidt mere plads i forhold til en nuværende sækkeløsning med ugetømning. I indre by er der også en del ejendomme, som allerede nu har større beholdere til restaffald, og med den nye ordning vil dette betyde, at der skal være flere beholdere. Dette kan give pladsmæssige udfordringer i f.eks. baggårde.
Derudover er der flere af ejendommene i indre by, som stiller affaldsbeholder eller affaldssæk frem til tømning i gågaden (billeder ses i bilag 1). Dette er ikke en optimal og præsentabel løsning i et gågadesystem, hvor der gennem hele døgnet i mere eller mindre grad er aktivitet.
Med baggrund i ovennævnte ønsker By- og Udviklingsforvaltningen at igangsætte en proces med henblik på, indenfor for Bydesign-guidens område, at etablere centrale affaldsløsninger, som kan være nedgravede affaldsbeholdere eller overjordiske affaldsbeholdere. Affaldsløsningerne tænkes placeret så tæt som muligt på boligerne, som skal benytte løsningerne.
I affaldsløsningerne vil borgerne have mulighed at aflevere restaffald og madaffald samt genbrugsfraktionerne papir, glas, metal, hård plast. Derudover vil det også blive muligt at aflevere batterier.
I processen vil der blive taget udgangspunkt i den tidligere designproces, som har været gennemført omkring Bydesign-guiden. Designprocessen er gennemført med Byrumsforum, en følgegruppe med deltagere fra blandt andet butikslivet, restauranter og kulturinstitutioner.
I designprocessen har der været nævnt muligheden for nedgravede affaldsløsninger, og det fremgår af Bydesign-guiden, at ”der vil arbejdes frem mod sortering af affald i mindst i 4 fraktioner på udvalgte steder inde i bymidten. I periferien kan opstilles komprimerbare skraldespande”.
Derudover vil der i processen også være dialoger med øvrige interessenter, f.eks. ejendomsejere i indre by, erhvervslivet, Cityforeningen samt Senior- og Socialforvaltningen i forhold til ældre og handicappede.
I processen vil også indgå en afklaring af muligheden for, at de centrale affaldsløsninger vil kunne være offentligt tilgængelige, så kunder og turister i midtbyen også på en nem og tilgængelig måde vil kunne komme af med deres sorterede affald.
Forslag til placeringer
By- og Udviklingsforvaltningen har gennemført en kortlægning af midtbyen i forhold til husstande, antal, afstande m.v. Ud fra denne kortlægning har forvaltningen udarbejdet et forslag til mulige placeringer af nedgravede eller overjordiske affaldsløsninger. Forslaget vil indgå som et element i processen omkring affaldsløsninger for midtbyen.
Forslaget til mulige placeringer af affaldsløsningerne fremgår af kortene nedenfor:
Nedgravet affaldsløsning:
Klostergården (område 3 i Kort 1)
Akseltorv (område 9 i Kort 1)
Låsbygade 109 (område 17 i Kort 2)
Hospitalsgade (område 14 i kort 2).
Overjordisk affaldsløsning:
Jernbanegade 25 (område 2 i kort 1)
Borchs Gård (område 8 i kort 1)
Tombolapladsen (område 7 i kort 1)
Lille Brostræde (område 4 i kort 1)
Låsbybanke (område 11 i kort 1)
Låsbygade 25 (område 12 i kort 2)
Område 5 (på kort 1), 10 (på kort 1), 13 (på kort 2), 15 (på kort 2) og 16 (på kort 2), er områder, der består af erhverv og større boligforeninger, der har fungerende affaldsløsninger, som fastholdes i beholderløsninger svarende til de øvrige husstande i Kolding Kommune.
Den sydlige del af Søndergade (område 6 på kort 1) er fravalgt til fællesløsninger, da det endnu ikke er afklaret, hvad der skal ske i området i forbindelse med byudviklingen.
Afstande og obligatorisk tilslutning/benyttelse
Miljøstyrelsen lægger op til en anbefalet maxafstand til en affaldsløsning på 100 meter.
I Århus, Ålborg, Vejle og Middelfart er der allerede etableret centrale affaldsløsninger i midtbyerne, og disse steder er afstandene mellem 75 og 120 meter, ligesom der også er krav om obligatorisk tilslutning/benyttelse af de etablerede affaldsløsninger.
Ud fra kortlægningen, og forvaltningens forslag til placeringer, vil langt de fleste ejendomme få mellem 80-120 m til nærmeste affaldsløsning. Der vil dog være enkelte ejendomme, der kan få op til 150 m til nærmeste affaldsløsning.
Kort 1: Bydesign-guide område med forslag til placering af affaldsløsninger
Kort 2: Bydesign-guide område med forslag til placering affaldsløsninger
Nedgravet beholderløsning
Fordelene ved nedgravede affaldsbeholdere er:
- at de kan rumme en stor mængde affald, og dækker et stort antal husstande,
- at de har beholdere til mad- og restaffald, men også papir, glas, metal, hård plast og batterier,
- at der er minimale lugtgener, da affaldet opbevares i et køligere miljø under jorden,
- at de er rottesikret,
- at de er hårdføre og kræver minimal vedligehold,
- at de er æstetiske og er overensstemmelse med Bydesign-guiden.