Dagsorden eller referat
Referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
05-04-2017 10:00:00 |
---|---|
Udvalg: |
Seniorudvalget |
Sted: |
Udvalgslokalet, 4. etage |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 16/9458
Resumé
Seniorudvalget besluttede den 1. juni 2016 at afsætte 680.000 kr. om året i 2016, 2017 og 2018 til en indsats om mundhygiejne for borgere på plejecenter. Indsatsen er en udmøntning af værdighedsmidlerne.
Projektets overordnede målsætning er at forbedre mundhygiejnen blandt beboere på alle plejecentre i Kolding Kommune – både de kommunale og private. Projektet gennemføres som et samarbejde mellem Seniorområdet og Omsorgstandplejen.
Centerleder på Kirsebærhaven, Elise Jochumsen og afdelingstandlæge hos Omsorgstandplejen, Lisbeth Arnbjerg-Nielsen vil på mødet orientere om erfaringerne.
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
I efteråret 2016 har den kommunale Omsorgstandpleje besøgt både de kommunale og private plejecentre. Alle beboere er blevet tilbudt et eftersyn af tænder og mund – og indsatsen var rettet mod den enkelte beboers behov. Deltagelse var frivillig og gratis. Næsten 250 beboere tog imod tilbuddet og fik et eftersyn.
Samtidig er personalet blevet undervist i, hvordan mundhygiejnen kan forbedres hos den enkelte beboer. Der er gennemført både holdundervisning og sidemandsoplæring. Ca. 250 medarbejdere har deltaget i undervisning eller sidemandsoplæring.
Som et led i projektet blev der indkøbt Carando hygiejnestole – en stoletype, som plejecentrene anvender i forvejen og har gode erfaringer med. Formålet med at indkøbe flere stole var at give Omsorgstandplejen mulighed for at afprøve dem i forbindelse med undersøgelse af beboerne. De indledende erfaringer har være positive.
Projektet fortsætter til udgangen af 2018 og alle nye beboere får også tilbud om et eftersyn. Der vil fortsat være fokus på kompetenceudvikling af personalet.
Sagsnr.: 17/3985
Resumé
Bevillingsstatus pr. ultimo februar 2017 viser en forbrugsprocent vedrørende serviceudgifter på 15,6. Udviklingen følges tæt.
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
For seniorpolitik kan budgetrealiseringen ultimo februar 2017 vedrørende serviceudgifter opstilles således:
Serviceudgifter | Korrigeret budget | Forbrug | Forbrugs-procent | Note |
i 1.000 kr. | 2017 | 28.02.17 | 28.02.17 | |
Driftssikring af boligbyggeri Vonsild Have Kvarteret | 93 | 0 | 0,0 | |
Kollektiv trafik (handicapkørsel) | 4.956 | 802 | 16,2 | |
Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning | 2.279 | 0 | 0,0 | |
Andre sundhedsudgifter (lægekørsel) | 1.717 | 3 | 0,2 | |
Pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede | 583.522 | 90.604 | 15,5 | |
Forebyggende indsats for ældre og handicappede | 36.226 | 7.625 | 21,0 | |
Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring | 7.710 | 524 | 6,8 | |
Plejevederlag og hjælp til sygeartikler o.lign. ved pasning af døende i eget hjem | 3.028 | 273 | 9,0 | |
Kontaktperson døvblinde | 453 | 98 | | |
I alt | 639.984 | 99.928 | 15,6 | 1 |
Note 1
Det skal bemærkes, at der ofte er betalingsforskydninger, som medfører at forbrugsprocenten ikke kan bruges som direkte indikator for budgettets realisering. Til sammenligning kan oplyses, at forbrugsprocenten på samme tidspunkt sidste år var på 15,4.
Budgettet er under pres forårsaget af en stigning i antallet af borgere og antallet af henvisninger fra sygehuset. Herudover opleves en stigning i borgere med særlige behov på plejecenterområdet. Det er i budgettet forudsat, at budgettet kan indeholdes en øget aktivitet indenfor rammen, idet der i regi af seniorpolitikken arbejdes med at kunne imødekomme det fremtidige behov. Således er der forudsat et fald i efterspørgselsprocenten for de 75+ årige.
Der er iværksat en række tiltag, der skal sikre overholdelsen af budgettet, bla:
- Styrket faglig fokus på fritvalgsområdet
- Styrket indsats i forhold til rehabiliteringsforløb efter SEL §83A
- Styrket rehabiliterende indsats for de borgere, der modtager sundhedslovsydelser
- Indsats i forhold til at forebygge behovet for ekstra ressourcer til borgere med særlige behov.
Sideløbende hermed arbejdes der med de besluttede reduktioner i forhold til områdets andel af de tværgående strategiske projekter, effektiviseringer i forhold til synergi, værdighedsteknologi og personalepolitiske tiltag mv.
Det er på nuværende tidspunkt vanskeligt at forudsige den forventede overførsel til 2018, men med fokus på indsatserne og de forventede effekter heraf lyder et foreløbigt skøn tæt på 0. Udviklingen følges tæt.
For seniorpolitik kan budgetrealiseringen ultimo februar 2017 vedrørende udgifter til lejetab ældreboliger opstilles således:
Øvrige områder uden for servicerammen | Korrigeret budget | Forbrug | Forbrugs-procent | Note |
I 1.000 kr. | 2017 | 28.02.17 | 28.02.17 | |
Ældreboliger | 1.959 | 371 | 18,9 | |
I alt | 1.959 | 371 | 18,9 | 2 |
Note 2
Der er i forbruget indeholdt huslejebetalinger for marts måned. Udviklingen følges. Det skal bemærkes, at udgifter til lejetab er udenfor servicerammen.
Beslutning Seniorudvalget den 05-04-2017
Godkendt.
Sagsnr.: 17/5338
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Anlægsregnskaber 2016 for projekter, der er igangværende og afsluttede under 2 mio., fremsendes til Seniorudvalgets orientering.
Igangværende projekter 2016:
Afsluttede projekter under 2 mio. 2016:
Note 1: Projekt 4773 – KONGEBROCENTER – UDVIDELSE MED 10 PLADSER.
Den samlede bevilling er på 805.000 kr. Rådighedsbeløbet for 2016 er 153.000 mod et nettoforbrug på 160.000 kr. Den resterende bevilling forventes anvendt i 2017.
Note 2: Projekt 4775 – ETABLERING AF NØDPLADSER.
Rådighedsbeløbet blev i forbindelse med bevillingskontrollen ultimo 2016 overført til 2017. Den samlede bevilling på 1.300.000 kr. forventes anvendt i 2017
Note 3: Projekt 9010 – VELFÆRDSTEKNOLOGI.
Den samlede bevilling er på 2.800.000 kr. Rådighedsbeløbet for 2016 er 10.000 kr. mod et nettoforbrug på 1.000 kr. Den resterende bevilling forventes anvendt i 2017.
Note 4: Projekt 4656 – SENIORPOLITIK – PLANLAGT BYGNINGSVEDLIGEHOLDELSE 2014-2017.
Den samlede bevilling er på 7.704.000 kr. Rådighedsbeløbet for 2016 er 2.718.000 kr. mod et nettoforbrug på 2.716.000 kr. Den resterende bevilling forventes anvendt i 2017.
Den samlede bevilling er på 100.000 kr. med fuldt rådighedsbeløb i 2016. Projektet er afsluttet primo 2016 med et nettoforbrug på 86.000 kr.
Beslutning Seniorudvalget den 05-04-2017
Godkendt.
Sagsnr.: 10/25473
Resumé
Senior- og Socialforvaltningen udarbejder to gange årligt opfølgning på Seniorpolitikken 2015-2022. I opfølgningen indgår ligeledes indsatserne, der er iværksat under værdighedsmidlerne (se bilag).
Visionen i Seniorpolitikken er, at andelen af selvhjulpne borgere over 65 år stiger frem mod år 2022. Andelen af selvhjulpne borgere er steget fra 76,4 procent i oktober 2010 til 78,0 procent i januar 2017. Siden efteråret 2014 er der dog sket et fald i andelen af selvhjulpne borgere over 65 år.
De otte temaer i Seniorpolitikken bidrager hver især til, at understøtte visionen om, at andelen af selvhjulpne borgere over 65 år stiger frem mod år 2022. Indførelse af den rehabiliterende tankegang i hjemmeplejen antages at have haft den største effekt på indfrielsen af visionen.
Sagen behandles i
Seniorudvalg, Ældreråd (orientering)
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
I 2022 er der 34 procent flere borgere over 65 år i Kolding Kommune i forhold til 2010. Seniorpolitikken udstikker 8 temaer, der skal være pejlemærker for ældreområdets udvikling. Seniorpolitikken hviler på visionen om, at andelen af selvhjulpne borgere over 65 år stiger frem mod år 2022. Udviklingen ses i nedenstående skema.
| Antal borgere over 65 år* | Antal borgere visiteret til hjælp | Antal selvhjulpne** | Andel selvhjulpne*** |
1/10 2010 | 14212 | 3358 | 10854 | 76,4 % |
1/7 2011 | 14656 | 3342 | 11314 | 77,2 % |
1/1 2012 | 14875 | 3357 | 11518 | 77,4 % |
1/7 2012 | 15157 | 3401 | 11756 | 77,6 % |
1/1 2013 | 15372 | 3374 | 11998 | 78,1 % |
1/7 2013 | 15587 | 3404 | 12183 | 78,2 % |
1/1 2014 | 15780 | 3376 | 12404 | 78,6 % |
1/7 2014 | 15972 | 3406 | 12566 | 78,7 % |
1/1 2015 | 16105 | 3460 | 12645 | 78,5 % |
1/7 2015 | 16274 | 3517 | 12757 | 78,4 % |
1/1 2016 | 16410 | 3510 | 12900 | 78,6 % |
1/7 2016 | 12869 (65-79 år) 3730 (80+ år) | 3620 1522 2098 | 12979 11347 1632 | 78,2% 88,2% 43,8% |
1/1 2017 | 16728 12925 (65-79 år) 3803 (80+ år) | 3682 1610 2072 | 13046 11315 1731 | 78,0% 87,5% 45,5% |
* Baseret på udtræk fra Danmarks Statistik.
** Antal selvhjulpne borgere er defineret som borgere, der ikke modtager visiteret hjælp fra Seniorområdet i Kolding Kommune. Dette tal omfatter både borgere, der tidligere har været visiteret hjælp og borgere, der aldrig har været visiteret hjælp, men ”blot” er fyldt 65 år.
*** Andel selvhjulpne er opgjort som antal unikke borgere over 65 år, der ikke er visiteret til hjælp de forudgående 6 måneder sammenholdt med faktisk antal borgere over 65 år på opgørelsestidspunktet. Hjælpen omfatter såvel servicelovsydelser som sundhedslovsydelser.
At andelen af selvhjulpne borgere er steget fra 2010 til efteråret 2014 skyldes forventeligt:
- Hjemmeplejens fokus: Hjemmetræning har medført, at borgere er blevet helt selvhjulpne eller har fået mindre behov for hjælp.
- Demografisk udvikling: Det er især aldersgruppen 65-79 år der er steget i perioden 2010 til 2014. Denne aldersgruppe er i høj grad selvhjulpen.
At andelen af selvhjulpne er begyndt at falde siden efteråret 2014 kan blandt andet skyldes,
- At antallet af borgere over 80 år begynder at stige fra omkring år 2014. Den gennemsnitlige borger modtager en visiteret ydelse når han/hun er 79 år.
- Tidligere og mere komplekse udskrivninger fra sygehusene.
Visionen understøttes af de otte temaer i seniorpolitikken. Af bilaget fremgår de igangværende og de planlagte indsatser under de otte temaer.
Bilag
Sagsnr.: 17/1072
Resumé
Turen har et budget på 215.000 kr. Finansiering/delvis finansiering via sponsorater er en forudsætning for turens gennemførelse.
Sagen behandles i
Forslag
at orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Seniorområdet har i alt 13 rickshaw cykler fordelt på plejecentrene i Kolding Kommune. Grundet beboernes glæde ved rickshaw turene, og de frivillige samt medarbejdernes positive tilbagemeldinger, påtænker Seniorområdet den 8-10. juni 2017, at arrangere en langtur i cykel rickshaw for 16 plejecenterbeboere/hjemmeboende. Ruten hedder ’Kolding Rundt’ og bliver på cirka 150 kilometer med 2 overnatninger undervejs.
Formålet med turen er at give deltagerne en unik og anderledes oplevelse, samtidig med, at der sættes fokus på de ældres ressourcer frem for begrænsninger. Formålet er ligeledes at skabe gode oplevelser, relationer og venskaber på tværs af beboere, frivillige piloter og medarbejdere.
Den endelige rute vil blive tilrettelagt, så den afspejler deltagernes ønsker, geografiske tilhørsforhold og naturoplevelser eller seværdigheder undervejs.
Tilrettelægningen af rickshaw langturen indebærer blandt andet:
- At deltagerne har været på længere rickshaw dagsture i 2016/17.
- At deltagerne forventeligt kan gennemføre en 3 dages langtur.
- At de frivillige hjælpere er erfarne rickshaw piloter (de 8 frivillige piloter er allerede fundet).
- At alle rickshaw cyklerne efterses og serviceres forud for turen.
- At der er en tourbus med på hele turen.
Rickshaw langturen har et samlet budget på 215.000 kr. De primære udgiftsposter er hotelovernatninger, tourbus og konsulentstøtte/ deltagelse fra foreningen ”Cykling Uden Alder”. Der søges sponsorstøtte og crowdfunding (der er pt. modtaget 12.000 kr.). Der vil desuden være en egenbetaling på 3-500 kr. pr. dag for de 16 deltagere.
Sagsnr.: 16/1748
Resumé
Kolding Kommune har siden 2015, i et OPI-projekt, samarbejdet med firmaet KT-strømpen. Formålet med projektet var at undersøge om skridhæmmende strømper kunne nedbringe antal fald hos ældre.
Resultaterne viser en betydelig nedgang i antal fald og mindsker herved risikoen for følgevirkninger efter fald, som f.eks. hoftebrud.
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
KT-Strømpens’ s skridhæmmende strømper er blevet afprøvet af beboere på kommunens plejecentre.
I starten af afprøvningsforløbet blev strømperne afprøvet af beboere på 2 plejecentre. Efter hver afprøvning varetog KT-strømpen udvikling og tilretning af strømperne med udgangspunkt i medarbejderes og beboeres tilbagemeldinger.
I sidste del af forløbet blev strømperne afprøvet af beboere på alle kommunale plejecentre. Medarbejdere og beboere har besvaret et spørgeskema for at teste effekten af strømperne. Undersøgelsen er foretaget i samarbejde med Syddansk Universitet.
Resultaterne viser en betydelig nedgang i antal fald. Andre positive virkninger ved strømperne er øget tryghed for beboere og medarbejdere, når beboere rejser og sætter sig, under gang eller stående, f.eks. i badet.
På baggrund af evalueringen tilbydes beboerne på alle plejecentrene og borgerne i hjemmeplejen og sygeplejen, hvor fald kan forebygges eller reduceres, strømperne gratis af Kolding Kommune fra april 2017.
Det vurderes, at Kolding Kommunes udgift ved anskaffelse af strømperne, hurtigt vil være tjent ind ved at udgifter forbundet med fald reduceres. Samtidig vil det medvirke til øget livskvalitet for borgere, der opnår øget tryghed ved at færdes og undgår følgevirkninger ved fald.
Herudover vil de forebyggende medarbejdere, og andre fagpersoner, blive introduceret til den skridhæmmende strømpe, så de kan informere andre borgergrupper herom. (Denne borgergruppe skal selv anskaffe/ betale for strømperne).
Sagsnr.: 17/4286
Resumé
Sygeplejen har ansvaret for de sygeplejefaglige indsatser, der leveres til borgerne. Ofte er den praktiske udførelse af en række sundhedslovsydelser uddelegeret til den kommunale leverandør af hjemmehjælp eller en af de tre private leverandører af hjemmehjælp.
Nuværende praksis er, at uddelegering fra sygeplejen til de private leverandører sker i mere begrænset omfang end uddelegering til den kommunale leverandør.
Fra 1. april 2017 får sygeplejen mulighed for at uddelegere flere sundhedslovsydelser til de private leverandører.
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Sygeplejen er ansvarlig for den sygeplejefaglige behandling og igangsættelsen heraf. Når borgerens tilstand er stabil, eller hvis der er tale om ukomplicerede sundhedslovsydelser, vil sygeplejen ofte uddelegere den praktiske udførelse til hjemmeplejen, typisk til en social- og sundhedsassistent.
Praksis er, at sygeplejen uddelegerer flere forskellige sundhedslovsydelser til den kommunale leverandør end til de private leverandører.
Senior- og Sundhedsrådgivningen og sygeplejen har, sammen med de private leverandører, drøftet, hvordan sygeplejen kan uddelegere flere sundhedslovsydelser til de private leverandører og hvordan fagligheden og kompetencerne hos de private leverandører kontinuerligt skal afspejle den tiltagende kompleksitet ved uddelegering af flere sundhedslovsydelser.
Fra 1. april 2017 får sygeplejen derfor mulighed for at uddelegere flere forskellige sundhedslovsydelser til de private leverandører. (Enkelte ydelser vil af systemmæssige årsager, relateret til Det Fælles Medicinkort, ikke kunne uddelegeres til de private leverandører).
Uddelegeringen af flere sundhedslovsydelser til de private leverandører vil, i visse situationer, medføre, at borgeren oplever færre forskellige medarbejdere i hjemmet, da den eksisterende private hjemmehjælper kan varetage sundhedslovsydelser som sygeplejen tidligere varetog.
Uddelegeringen vil medføre, at flere opgaver løses af de private leverandører og færre opgaver vil blive løst af sygeplejen. Denne nedgang af opgaver i sygeplejen skal ses i sammenhæng med et generelt stigende pres på sygeplejen. Ovenstående vil derfor, som udgangspunkt, ikke medføre personalereduktioner i sygeplejen. Opstår der behov for at tilpasse personaleressourcerne i sygeplejen vil dette kunne ske ved naturlig afgang.
En konsekvens af uddelegering af flere sundhedslovsydelser til de private leverandører er, at sygeplejen/den kommunale hjemmehjælpsleverandør skal overtage flere og mere komplekse opgaver ved en konkurs blandt de private leverandører.
Sagsnr.: 17/5340
Resumé
Siden primo 2015 har der været drøftelser af den palliative indsats til Kolding Kommunes borgere i Seniorudvalget samt i Social- og Sundhedsudvalget. Herunder har rammebetingelserne for etablering af et hospice været drøftet og repræsentanter fra de to politiske udvalg har sammen med Støtteforeningen for Hospice Kolding været på studietur til Hospice Søndergård i Måløv.
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
at notatet tages til efterretning
Sagsfremstilling
Siden 2015 har der været fokus på og drøftelser om de palliative indsatser for borgere i Kolding Kommune i Social- og Sundhedsudvalget og i Seniorudvalget.
Der har i perioden været dialog med Hospice Kolding Støttegruppen som ønsker, at der bliver etableret et hospice i Kolding Kommune. Senest har der været en fælles studietur den 26. januar 2017 til Hospice Søndergaard, Måløv, hvor medlemmer fra begge udvalg og støtteforeningen deltog.
Studieturen havde til formål at alle deltager havde mulighed for at se et hospice og høre om den brede vifte, som de lindrende indsatser til uhelbredeligt syge borgere indeholder, herunder de palliative indsatser og betingelser, der er specifikke for hospicerne.
Efterfølgende har der været drøftelser mellem kommunen og Hospice Kolding Støttegruppen. Der er enighed om, at målet med indsatserne er, at alle borgere har krav på en værdig død i de rammer de og deres pårørende ønsker.
Som opfølgning herpå har forvaltningen udarbejdet et notat, der har til formål at opridse rammerne for de lindrende indsatser til uhelbredeligt syge borgere, dvs. den specialiserede palliation som varetages af regionerne (sygehuse og hospices) samt den basale palliation, dvs. lindrende og rehabiliterende indsatser til uhelbredeligt syge borgere og deres pårørende i Kolding Kommune.
Notatet indeholder – ud over en beskrivelse af rammerne - en beskrivelse af de konkrete indsatser i Kolding Kommune og illustrer viften af indsatser og tilbud til uhelbredeligt syge borgere samt Kolding Kommunes borgeres brug af hospice.
Senior- og Socialdirektøren foreslår, at der afholdes en temadrøftelse den 3. maj 2017, hvor Social- og Sundhedsudvalget, Seniorudvalget og Hospice Kolding-gruppen mødes og drøfter den samlede vifte af tilbud til uhelbredeligt syge borgere og deres pårørende i Kolding Kommune. Formålet med temamødet er at samle trådene fra de forudgående drøftelser og studieture. Herunder at drøfte hvordan vi i hvert regi arbejder videre med en styrkelse af indsatserne til gavn for borgerne.
Bilag
Sagsnr.: 17/4970
Resumé
De forebyggende medarbejdere i Senior- og Sundhedsrådgivningen tilbyder borgere der fylder 75 år et forebyggende hjemmebesøg.
Som et supplement til de forebyggende hjemmebesøg har de forebyggende medarbejdere siden august 2016 arrangeret 6 fællesarrangementer for de kommende 75 årige. 224 borgere har deltaget. Fællesarrangementerne foregår i de brugerstyrede huse.
Formålet er, at afprøve om fællesarrangementer er et godt supplement til de individuelle forebyggende hjemmebesøg. Fællesarrangementerne evalueres løbende på baggrund af deltagernes tilbagemeldinger.
Ved de 6 afholdte fællesarrangementer har der været 146 tilbagemeldinger. 137 var tilfredse, 9 var neutrale og 0 var utilfredse.
Sagen behandles i
Forslag
Senior og Socialdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Fællesarrangementerne er et supplement til de individuelle forebyggende hjemmebesøg som Seniorområdet tilbyder borgerne, når de fylder 75 år. Med fællesarrangementerne ønsker Seniorområdet at afprøve nye måder at komme i dialog med de kommende 75 årige.
Erfaringen viser, at borgerne i aldersgruppen 75-79 år kun i begrænset omfang tager imod tilbuddet om et forebyggende hjemmebesøg. Af de 1000-1200 borgere der årligt fylder 75 år tager 9-16 procent imod tilbuddet om et forebyggende hjemmebesøg. Med fællesarrangementerne ønsker seniorområdet derfor at blive klogere på, om denne type arrangement kan være et godt supplement til de ’traditionelle’ forebyggende hjemmebesøg.
På fællesarrangementerne informeres borgerne om forskellige aktivitetsmuligheder, træningsmuligheder og sociale arrangementer. Herudover fortæller en repræsentant fra det pågældende brugerstyrede hus om husets aktiviteter, og en repræsentant fra Det Fælles Skub fortæller om muligheden for støtte til samvær og aktivitet. Formålet med fællesarrangementerne er derfor ligeledes at styrke det lokale netværk, vidensdeling mellem deltagerne og at danne nye relationer mellem deltagerne og i forhold til det pågældende brugerstyrede hus.
De forebyggende medarbejdere har i alt inviteret 640 kommende 75 årige til de 6 fællesarrangementer der har været afholdt siden august 2016. 224 borgere har deltaget. Efter hvert fællesarrangement evalueres forløbet ved tilbagemeldinger fra deltagerne. Af de 146 tilbagemeldinger var 137 tilfredse med arrangementet, 9 er neutrale og 0 var utilfredse med arrangementet.
Fællesarrangementerne skal alene ses som et supplement til de forebyggende hjemmebesøg. De borgere, der ikke deltager i fællesarrangementerne, tilbydes pr. brev et forebyggende hjemmebesøg. De borgere, der deltager i fællesarrangementerne, informeres om, at de ligeledes er velkomne til at få et forebyggende hjemmebesøg.
Konklusion efter de 6 afholdte arrangementer er, at borgerne er meget tilfredse, at indholdet på møderne er relevant og at fællesarrangementerne opleves som et godt supplement til de forebyggende hjemmebesøg. Fællesarrangementerne fortsætter derfor i deres nuværende form.
Afviklingen af fællesarrangementerne kan foregå inden for den eksisterende personalemæssige ramme i Senior- og Sundhedsrådgivningen.
Sagsnr.: 12/4869
Resumé
Handicapkørsel er en kollektiv kørselsform for svært bevægelseshæmmede borgere, der er afhængige af et hjælpemiddel, og som ikke kan benytte sig af almindelig kollektiv trafik.
Kolding Kommune visiterer borgerne til handicapkørsel. Sydtrafik står for selve kørslen. Handicapkørselsordningen skal lovmæssigt bestå i 104 enkeltture. Kommunerne kan vælge at udvide antallet af ture.
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår
Sagsfremstilling
Handicapkørsel er en kollektiv kørselsform for svært bevægelseshæmmede borgere, der er afhængige af et hjælpemiddel, og som ikke kan benytte sig af almindelig kollektiv trafik. Kolding Kommune visiterer borgerne til handicapkørsel.
Handicapkørselsordningen skal lovmæssigt bestå i 104 enkeltture. Kommunerne kan vælge at udvide antallet. I Sydtrafiks dækningsområde har Vejle, Haderslev og Aabenraa ubegrænset antal ture, Tønder har 312 ture og Sønderborg har 208 ture. De øvrige kommuner har de 104 lovpligtige ture.
I Kolding Kommune er udgangspunktet, at handicapkørselsordningen består i de 104 lovpligtige ture. 4 borgere er bevilget flere handicapkørselsture ud fra en konkret vurdering af, at dette har afgørende betydning for deres funktionsniveau eller tilknytning til arbejdsmarkedet.
Forbrug
Det årlige kørselsforbrug, i antal personer og procent, i perioden 2013 til 2016 fremgår nedenfor:
| 2013 | 2014 | 2015 | 2016 |
0 ture | 823=53,5% | 863=53,2% | 774=49,1% | 763=46,2% |
1-9 ture | 322=20,9% | 374=23,1% | 398=25,2% | 443=26,8% |
10-39 ture | 256=16,7% | 242=14,9% | 251=15,9% | 271=16,4% |
40-69 ture | 73=4,7% | 77=4,7% | 79=5,0% | 96=5,8% |
70-99 ture | 46=3,0% | 51=3,1% | 54=3,4% | 52=3,1% |
100+ ture | 17=1,1% | 15=0,9% | 21=1,3% | 26=1,6% |
Borgere ialt | 1537 | 1622 | 1577 | 1651 |
Ovenstående viser, at rigtig mange brugere kører relativ få ture pr. år (0 ture eller 1-9 ture) og at relativ få brugere kører 100+ ture.
Handicapkørsel er en visitereret kørselsordning under Lov om Trafikselskaber der varetages af Sydtrafik. Det koster borgeren 3 kr. pr. km, minimum 35 kr. pr tur. Herudover er der forskellige andre kørselsordninger i Kolding Kommune som brugerne af Handicapkørselsordningen, i visse situationer, også kan benytte:
Flextur
Flextur er kollektiv trafik med små vogne der varetages af Sydtrafik. Der er ingen stoppesteder, det er kørsel fra adresse til adresse efter kundernes behov. Det er en uvisiteret kørselsordning så alle kan benytte sig af flextur. Er borgeren kørestolsbruger og skal sidde i kørestolen under turen, kan borgeren stadig benytte flextur, hvis den eneste hjælp borgeren har brug for er til liftning ind og ud af bilen. Bruger borgeren rollator skal borgeren ved egen hjælp kunne komme ind og ud af bilen. Ovenstående betyder, at borgere der er visiteret til handicapkørsel, fordi han/hun ikke kan anvende almindelig kollektiv transport, samtidig godt kan være burger af flextur, såfremt borgerens funktionsniveau muliggør dette (Flextur forstås i visitationssammenhæng ikke som almindelig kollektiv transport). Flextur kan ikke bruges til at køre fra A til B i Kolding byområde. Af- eller påstigningsstedet skal være udenfor Kolding byområde. En flextur koster 3.50 kr. pr. km minimum 35 kr. pr. tur.
Klager
Der ikke er klageadgang over disse afgørelser i henhold til Serviceloven. Klagerne afsluttes med rådgivning af borgerne.
Blinde/ meget svagtseende
Handicapkørselsordningen i Kolding Kommune er fra 1. august 2016 udvidet til også at omfatte blinde/meget svagtseende. Primo 2017 var der 13 blinde/meget svagtseende borgere der er bevilget handicapkørsel. Senior- og Sundhedsrådgivningen forventer at antallet vil stige gradvist i den kommende periode.
Beslutning Handicaprådet den 09-02-2017
Handicaprådet ønsker at få belyst, om deltagelse i frivilligt arbejde kan indgå i kriterierne for bevilling af flere handicapkørsler, eller begrænses i aktiviteter i øvrigt.
Beslutning Seniorudvalget den 05-04-2017
Sagsnr.: 17/5273
Resumé
Årsberetning 2016 for magtanvendelse på Seniorområdet viser, at der var 114 indberetninger eller ansøgninger med henblik på afgørelse jf. magtanvendelsesreglerne.
Der ses en stigning særligt i muligheden for at søge om brug af bevægelsessensorer til forebyggelse af fald og med muligheden for at kunne finde rundt i bolig, specifikt til toilettet. En del er en forlængelse af en periode på de samme borgere.
Brug af sensorer betyder, at medarbejdere kan hjælpe borgere tidligere, så utryghed forebygges.
Der ses en stigning i brug af stofseler – skyldes primært forlængelse af bevilling på flere borgere.
Der ses af indberetninger om brug af ulovlig magt er svarende til året før.
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Årsberetning 2016 indeholder en opgørelse over magtanvendelser på Seniorområdet efter servicelovens § 125 – 129.
Magtanvendelse er oftest relateret til borgere med demens og foregår typisk på plejecentrene. I 2016 blev der indberettet brug af magtanvendelse fra plejecentre i Kolding Kommune.
Magtanvendelse kan kun ske uden forudgående godkendelse, når det i situationen vurderes fagligt nødvendigt. Magtanvendelse kan også ske på baggrund af en forudgående ansøgning og indhentet tilladelse fra Senior- og Socialforvaltningen til magtudøvelse i konkrete fremadrettede situationer.
Nedenstående tabel viser antal magtanvendelser i 2015 og 2016:
| 2015 | 2016 |
§ 125: Alarmsystemer | 21 | 45 |
§ 126: Fastholdelse eller føren | 28 | 30 |
§ 126a: Hygiejnesituation | 3 | 8 |
§ 127: Tilbageholdelse | 0 | 0 |
§ 128: Stofseler | 5 | 18 |
§ 129: Flytning uden samtykke | 14 | 13 |
I alt | 70 | 114 |
Der har i 2016 været følgende indsatsområder i forhold til at forebygge magtanvendelse:
- Der er afviklet undervisning i Fronto Temporal Demens
- Der er afviklet undervisning i ”Lov om magtanvendelse”
- Demenskonsulenterne har givet borgerrelateret konkret undervisning samt supervision på plejecentrene og i hjemmeplejen.
- Pårørende og borgere er undervist i ”Lov om magtanvendelse” inkl. Servicelovens § 129 vedrørende flytning.
- Rådgiver fra myndighedsafdelingen har deltaget i demenskonsulent møde specifikt vedrørende § 129 flytning.
- Der er afviklet undervisning i ”Lov om magtanvendelse” til sygeplejersker udekørende
Bilag
Sagsnr.: 17/2921
Resumé
”Det fremgår af DR.dk, at 5 kommuner mod betaling kan tilbyde tilkøbsydelser til den visiterede hjælp.
På hvilket grundlag er dette muligt?
Kan Kolding søge om samme mulighed?
Hvad kan tilkøbet indeholde? ”
Tilføjelse til resumé
Seniorudvalget besluttede i mødet den 1. marts 2017, at punktet ”Tillægsydelser til visiteret hjælp” behandles.
De 5 kommuner kan tilbyde tilkøbsydelser til den visiterede hjælp, fordi de er godkendt som frikommuner (netværk af frikommuner) under frikommuneforsøg II.
Kolding Kommune søgte om deltagelse i frikommuneforsøg II. Ansøgningen blev ikke imødekommet. Kolding Kommune kan ansøge ved eventuelle nye frikommuneforsøg.
Den enkelte frikommune definerer selv, hvad borgerne kan tilkøbe. Det kan f.eks. være rengøring, havearbejde, vinduespudsning eller snerydning.
Sagen behandles i
Forslag
at sagen drøftes.
Nyt forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Det antages, at de ’5 kommuner’ refererer til det netværk af 5 kommuner der har fokus på tilkøbsydelser i hjemmeplejen under Frikommuneforsøg II.
Frikommuneforsøg I
Frikommuneforsøg I startede 1. januar 2012 og slutter 1. juli 2017 (forlænget fra 2015). Kolding Kommune ansøgte, men blev ikke frikommune.
9 kommuner blev udpeget som frikommuner og 6 af dem (Fredensborg, Fredericia, Odsherred, Vejle, Vesthimmerland og Viborg) tilbyder, at modtagere af personlig og praktisk hjemmehjælp kan tilkøbe ydelser hos den kommunale leverandør. (Hvilket normalt kun er muligt hos private leverandører).
I 2016 evaluerede KORA de 6 kommuners forsøg med tilkøbsydelser og erfaringerne var, at de borgere der benyttede sig at tilkøbsydelserne var glade for muligheden men at efterspørgslen efter tilkøbsydelserne var begrænset. Af det samlede budget på henholdsvis hjemmepleje- og plejeboligområdet udgjorte de solgte tilkøbsydelser under 1 %.
Frikommuneforsøg II
Frikommuneforsøg II startede ultimo 2016 og slutter i 2020. Kommunerne kunne, med frist den 1. juni 2016, ansøge om deltagelse i Frikommuneforsøg II. Kolding Kommune ansøgte, i samarbejde med Vejen, Billund, Fredericia, Haderslev, Middelfart og Vejle Kommuner, om at blive frikommuner. Ansøgningen blev ikke imødekommet. Der var 43 netværksansøgninger og Social- og Indenrigsministeriet imødekom 8 netværksansøgninger.
I Frikommuneforsøg II er der således 8 netværk med deltagelse af i alt 44 kommuner. 5 af de 44 kommuner (Esbjerg, Odense, København, Aarhus og Randers) arbejder i et netværk, hvor den kommunale leverandør af hjemmepleje har mulighed for at sælge tilkøbsydelser.
Generelt
Frikommuneforsøgene giver de deltagende kommuner mulighed for, i en forsøgsperiode, at tilbyde tilkøbsydelser til borgere, der er visiteret til personlig og praktisk hjælp efter servicelovens §83. Serviceloven indeholder ikke hjemmel til, at kommunerne kan tilbyde tilkøbsydelser, der ligger ud over de behovsbestemte ydelser, som kommunen er forpligtet til at tilbyde efter serviceloven.
En forudsætning for at den kommunale leverandør af hjemmepleje, i en forsøgsperiode, kan tilbyde tilkøbsydelser er derfor, at Kolding Kommune ansøger om, og udpeges til, at blive frikommune. De deltagende kommuner i Frikommuneforsøg II har ansøgt den 1. juni 2016. Seniorområdet forstår, efter dialog med Kommunernes Landsforening, at det ikke er muligt at ansøge om optagelse i Frikommuneforsøg II efter denne tidsfrist.
Kommunernes Landsforening er ikke bekendt med hvornår/om der iværksættes nye frikommuneforsøg. I regeringsgrundlaget 2016 er dog anført, at ’Regeringen vil tage initiativ til at etablere flere frikommuneforsøg fra 2018 og frem’.
Sagsnr.: 17/1227
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
at bygningsvedligeholdelse for Seniorpolitik 2018-2021 tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Bygningsvedligeholdelse for perioden 2018-2021 for ejendomme under Seniorpolitik.
Bilag
Sagsnr.: 17/4754
Resumé
By- og Udviklingsforvaltningen har udarbejdet Energiredegørelse 2016 for årene 2014-2016. Energiredegørelsen giver et overblik over energiforbruget i de kommunale bygninger fra 2014-2016. Disse forbrugsoversigter er vurderet i forhold til Energihandlingsplan III, hvori der er fastsat konkrete målsætninger til reduktion af el, vand og varme i 2022.
Sagen behandles i
Forslag
at Energiredegørelsen 2016 tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Redegørelsen omfatter en vurdering og fremlægning af:
- Nye mål for energibesparelser i de kommunale ejendomme for 2022
- Investeringer i energioptimerende tiltag
- Kommunale ejendommes samlede forbrug af el, vand og varme
- Forbruget under de enkelte ejendomme og sammenlagt for politikområde
- Kommunale ejendommes samlede miljøbelastning
Redegørelsen er udarbejdet som en årlig afrapportering i forbindelse med Energihandleplan III, som løber i perioden 2015-2022. Den er dermed en opdatering hvordan forbruget ændrer sig, i takt med de investeringer der laves. Der hvor forbruget mod forventning er steget, er der redegjort for årsagerne til det.
El og vand forbruget har opnået fald over en lang periode og i 2016 er det mere eller mindre stagneret. Varmeforbruget er steget i 2015-2016. Årsagen til dette skyldes primært:
Centralforvaltningens bemærkninger
Bilag
Sagsnr.: 16/4697
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
at styrelsesvedtægt for Ældrerådet i perioden 2018-2021 godkendes.
Sagsfremstilling
Jf. § 32 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område skal Byrådet sørge for, at der afholdes valg til Ældrerådet mindst hvert fjerde år og i samarbejde med Ældrerådet fastsætte regler for, hvordan valget skal afholdes.
Bilag
Sagsnr.: 17/2981
Resumé
”Med baggrund i medfølgende artikel vil jeg bede om, at Seniorudvalget får en orientering om forholdene i Kolding Kommune som sag på næste Seniorudvalgsmøde”.
Bilag er vedhæftet.
Tilføjelse til resumé
Sagen behandles i
Forslag
at sagen drøftes.
Nyt forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Alle plejecentre i Kolding Kommune, herunder de private plejecentre, har automatiske brandalarmeringsanlæg (ABA). Det betyder, at alarmen går direkte til brandcentralen uden at personalet på plejecentret skal alarmere/kontakte brandcentralen. Kolding Kommune genkender derfor ikke problematikken fra Aalborg Kommune.
At alle plejecentrene har ABA anlæg medfører, at brandcentralen automatisk alarmeres, hvis der opstår en brand på et plejecenter. Derudover er alle brandanlæggene ”adresserbare”, hvilket betyder at brandcentralen kan se præcis hvor på plejecentret branden er/hvor en censor har udløst alarmen. Dette kan medvirke til en hurtigere og mere målrettet indsats fra brandvæsenet.
Brandalarmerne på plejecentrene gennemgås/serviceres 1 gang årligt af eksternt firma. By- og Udviklingsforvaltningen foretager, i dialog med det eksterne firma, en konkret vurdering af, om der er anlæg der skal opdateres eller udskiftes. Mulighederne for hurtigt og nemt at få reservedele til anlæggene indgår som et element i den faglige vurdering af, hvornår anlæggene skal opdateres/ udskiftes.
Det er på ovenstående baggrund By- og Udviklingsforvaltningens vurdering, at brandalarmeringsanlæggene på alle plejecentrene er tidssvarende og opdaterede.
Det skal samtidig noteres, at brandanlæggene primært finansieres via beboernes husleje. Kun en mindre andel (servicearealandelen) dækkes af kommunen.
Bilag
Sagsnr.: 17/3532
Resumé
Medlem af Seniorudvalget, Lis Ravn Ebbesen, (F) ønsker i mail af 20. februar 2017 følgende punkt optaget på dagsordenen:
”I 2007 var der registreret 9.466 ufaglærte fuldtidsmedarbejdere på bl.a. kommunale plejehjem og i kommunal hjemmepleje. I 2016 var det tal faldet til 4.239.
På næste Seniorudvalgsmøde ønskes på baggrund af artiklen i DKNYT en redegørelse for, hvordan udviklingen har været i Kolding Kommune samt en strategisk overvejelse over
- Hvordan ufaglærte mennesker på kanten af arbejdsmarkedet, herunder kvinder (og mænd) med anden etnisk fremtid kan sluses ind i faget.
- Sommerferiedækning.
- Alle der vil sikres uddannelse og eller/videreuddannelse.
Tilføjelse til resumé
I henhold til Seniorudvalgets beslutning i mødet den 1. marts 2017 har forvaltningen udarbejdet besvarelse af de af medlem af Seniorudvalget Lis Ravn Ebbesen (F) stillede spørgsmål.
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
Nyt forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Udviklingen i Kolding Kommune
Seniorområdet genkender den nationale tendens med færre ufaglærte fuldtidsmedarbejdere på plejecentrene og i hjemmeplejen. På de kommunale plejecentre og den kommunale hjemmepleje er antallet af ufaglærte medarbejdere faldet fra 67 medarbejdere i 2008 til 25 medarbejdere i 2017 svarende til et fald på 63 procent. (Timelønnede/tilkaldevikarer er ikke medtaget i ovenstående. Af systemmæssige årsager kan Seniorområdet kun trække tal tilbage fra 2008. Tallene fra 2008 kan ikke omregnes til fuldtidsstillinger, hvorfor ovenstående opgørelse alene er antal medarbejdere).
Hvordan ufaglærte mennesker på kanten af arbejdsmarkedet, herunder kvinder (og mænd) med anden etnisk fremtid kan sluses ind i faget.
Ufaglærte, som viser interesse for SOSU-området, kan søge ind på Grundforløb 2, for derigennem at kvalificere sig til ansættelse som SSH- eller SSA-elev. Optagelse på Grundforløb 2 kræver et karaktergennemsnit på 02 i dansk og matematik fra folkeskolen eller tilsvarende prøve. På SSH- og SSA- holdene i januar 2017 har 11 ud af 31 elever anden etnisk baggrund.
Såfremt den ufaglærte ikke har et karaktergennemsnit på 02 i dansk og matematik, vil en kontakt til sprogskolen eller VUC, samt en praktik på området, være med til at afklare hvorvidt vedkommende har potentiale til at gennemføre en SOSU-uddannelse. Ud over skolekundskaber, vil der blive lagt vægt på den ufaglærtes personlige kompetencer samt helbredsmæssige tilstand.
Seniorområdet er i løbende i kontakt med SOSO skolen, jobcentret, sprogskolen og UU-vejledningen med henblik på at oplyse om SOSU-uddannelserne. Disse kontakter er medvirkende til, at ufaglærte kommer i afklarende praktik samt vejledes til at klargøre sig til SOSU-uddannelserne.
Sommerferiedækning
I sommerferieperioden anvendes, i højere grad end resten af året, afløsere og vikarer på plejecentrene og i hjemmeplejen. Som anført ovenfor er det generelle/normale niveau cirka 25 ufaglærte medarbejdere mens der i sommerferieperioden (august 2016) var 67 ufaglærte medarbejdere på plejecentrene og i hjemmeplejen. En ikke opgjort andel heraf er medarbejdere med anden etnisk baggrund.
Alle der vil sikres uddannelse og eller/videreuddannelse.
Der er, via overenskomsten, tilbud om uddannelse til ufaglærte medarbejdere der er ansat på SOSU-området. En del ufaglærte medarbejdere har derfor gennemført en SSH-uddannelse. Ved ansættelse af ufaglærte medarbejdere vil der typisk blive udarbejdet en uddannelsesplan. Herudover bør noteres, at en del ufaglærte medarbejdere allerede er under uddannelse, f.eks. til SOSU hjælper/assistent eller sygeplejerske.
Seniorområdet, jobcentret og uddannelsesinstitutionerne er bevidste om den tiltagende kompleksitet i opgaveløsningen på plejecentrene og i hjemmeplejen og har fokus på, hvordan medarbejdere, herunder ufaglærte, kan kompetenceløftes så de kontinuerligt afspejler de behov og de kompetencer der efterspørges på plejecentrene og i hjemmeplejen.
Bilag
Sagsnr.: 17/5301
Resumé
Medlem af Seniorudvalget, Lis Ravn Ebbesen (F), anmoder om, i mail af 14.marts 2017, at følgende punkt sættes på dagsordenen:
”Ifølge Vamdrup Ugeblad, den 14. marts 2017, står hver tiende af de 33 ældreboliger på Lindely gabende tomme året rundt. Og det koster Kolding Kommune - og dermed skatteyderne - tusindvis af kroner.
Lis Ravn Ebbesen, SF, foreslår derfor, at Plan- og Boligudvalget høres om et muligt fælles fremstød for at få lejlighederne udlejet:
- at det overvejes om boligerne har brug for en renovering
(køkken, skillegardin til soveværelse etc) - at en lejlighed møbleres og til fremvisning
- at der laves åbent hus arrangement for ældre i Vamdrup og resten af Kommunen. Hvor både lejligheder og cafeteria og alle aktivitets og træningsmulighed på Lindely fremvises- samt, at medarbejdere straks kan svare på spørgsmål om huslejens størrelse, såfremt borgeren har medbragt oplysninger om økonomi”.
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
Bilag
Sagsnr.: 17/5285
Resumé
”På baggrund af denne artikel: "Læserne jubler og liker i tusindvis: Børnehave er flyttet ind på plejehjem" anmoder jeg herved venligst om at få en sag på dagsorden i Seniorudvalget, - at der indledes samarbejde med Børne- og Uddannelsesforvaltningen, med henblik på at gennemføre forsøg med "børnehave på plejecentre" i Kolding”.
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
Beslutning Seniorudvalget den 05-04-2017
Sagsnr.: 17/5328
Resumé
Medlem af Seniorudvalget, Lis Ravn Ebbesen (F), anmoder om, i mail af 9. marts 2017, at følgende punkt sættes på dagsordenen i Seniorudvalget:
”Lis Ravn Ebbesen foreslår, at de gode erfaringer fra KOL kuffert forsøget overføres til den palliative indsats inspireret af det forsøg, der er i gang på Odense Universitets Hospital.
Foreløbige erfaringer viser at:
- Den syge føler sig mere tryg
- De pårørende føler sig mere trygge - også de der bor i en anden by
- Hjemmeplejen er i tættere mere direkte kontakt med regionens palliative team.
- IPads er sponsoreret af IWII -forsøget kører på APP´s”.
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
Beslutning Seniorudvalget den 05-04-2017
Seniorudvalget besluttede at optage sagen til behandling i udvalget.
Sagsnr.: 17/5364
Resumé
”SF foreslår projekt.
Udvalgsmedlem Lis Ravn Ebbesen foreslår Seniorudvalget, at Kolding søger del i Kræftens Bekæmpelses midler, som er udmeldt af KL.
Da det kunne understøtte Kolding Kommunes egen øgede fokus på Palliativ indsats som følge af ældremilliarden.
Kræftens Bekæmpelse uddeler 5 mio. kr. til forsknings- og udviklingsprojekter, der er med til at understøtte, at kræftpatienter sikres de bedst mulige rammer for at blive i eget hjem i den sidste tid og mulighed for at dø i eget hjem, hvis de ønsker det.
Kræftens Bekæmpelse ønsker at gøre det muligt for flere kræftpatienter at dø i eget hjem, hvis de ønsker det, og udbyder i den forbindelse en pulje på i alt 5 mio. kr. Puljen skal støtte lokale forsknings- og udviklingsprojekter og kommunerne opfordres derfor til at ansøge puljen. Det forventes, at 3-4 projekter vil kunne støttes via puljen.
Projekter, som kan komme i betragtning, skal være med til at understøtte en tryg sidste tid i eget hjem for kræftpatienter. Der er behov for projekter, der kan vise, hvordan den palliative indsats i eget hjem bliver bedst mulig, så patienternes ønsker til den sidste tid og ønsket om at dø i eget hjem bedre kan imødekommes.
Ansøgningsfristen er mandag den 1. maj 2017 inden kl. 15.00”.
Sagen behandles i
Forslag
Beslutning Seniorudvalget den 05-04-2017
Seniorudvalget besluttede at optage sagen til behandling i udvalget.
Bilag
Sagsnr.: 16/16169
Resumé
Deltagelse i kommunale aktiviteter, medlemmer af Seniorudvalget.
Sagen behandles i
Seniorudvalget.
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
at Seniorudvalget drøfter om der er behov for, at et eller flere medlemmer af udvalget varetager andre kommunale erhverv.
Sagsfremstilling
Jf. Kolding Kommunes regulativ om vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer, punkt 2, fremgår det, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelse sker efter anmodning fra Byrådet eller Byrådets udvalg, på grund af en protokolleret beslutning.
Aktivitet | Invitation til | Deltagere |
Aktivitetshuset, Storegade 3´s 25 års jubilæum, Lunderskov, onsdag den 5. april 2017 kl. 11.00 – kl. 15.00 | Seniorudvalgets medlemmer | |
Rejsegilde, Kongebrocentret, Kongebrocentret 1-4, 6070 Christiansfeld, fredag den 21. april 2017 kl. 11.00 | Seniorudvalgets medlemmer | |
Aktivitetshuset Centrum, Vestergade 3, 6051 Almind indvielse fredag den 5. maj 2017 kl. 11.00 – kl. 14.00 | Seniorudvalgets medlemmer | |
”Danmark spiser sammen” arrangementer i uge 17. Olivenhaven, Munkevænget 10, Kolding, tirsdag den 25. april 2017 kl. 11.30 – kl. 13.00 og tirsdag den 25. april 2017 kl. 14.00 – kl. 15.00. Toften, Kirkely 24, Kolding, tirsdag den 25. april og 26. april 2017 kl. 12.00 Huset Storegade, Storegade 3, 6640 Lunderskov, onsdag den 26. april kl. 13.30 Oasen, Baunehøj 177,Vester Nebel, torsdag den 27. april 2017 kl. 13.00 Aktivitetshuset Bjert, Vesterløkke 10, 6091 Bjert, fællesarrangement, torsdag den 27. april kl. 14.00. Svinget, Hechtsvej 5, 6052 Viuf, søndag den 30. april 2017 kl. 10.00 | Seniorudvalgets medlemmer | |
Sagsnr.: 16/16169
Sagen behandles i
Seniorudvalget.
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Dagsordenspunktet er alene et orienteringspunkt, hvorfor der ikke kan træffes beslutning under punktet, idet dette i hver enkelt sag ville kræve forudgående optagelse af et punkt på dagsordenen.
Bilag