Dagsorden

Kolding Kommune har med baggrund i Statens vandområdeplaner fået tilsagn om tilskud til realisering af et vandløbsprojekt i Klebæk (RIB-02005), hvor et eksisterende styrt i dag forårsager en spærring i vandløbet. Spærringen er markeret med en rød prik på nedenstående oversigtskort.

Projektet består af en forundersøgelse og en realisering og bliver realiseret i løbet af 2019. Projekterne er udgiftsneutrale, idet By- og Udviklingsforvaltningen har fået tilsagn om, at Staten dækker samtlige projektomkostninger.

P. nr. 4998 Forundersøgelse af vandløbsrestaureringsprojekt i Klebæk

Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger:

P. nr. 4998 Realisering af vandløbsrestaureringsprojekt i Klebæk

Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger:

TVIS (Trekantområdets Varmetransmissionsselskab) er et interessentskab mellem Vejle, Fredericia, Middelfart og Kolding Kommuner. TVIS varetager den samlede varmeleverance til de tilsluttede fjernvarmeselskaber i interessentkommunerne med undtagelse af Kolding, hvor TREFOR Varme Varme A/S i dag foruden varme fra TVIS modtager affaldsvarme direkte fra Energnist.

TVIS blev etableret i 1983 med det formål at udnytte de store mængder overskudsvarme fra Shell raffinaderiet i Fredericia til fordel for fjernvarmeforbrugerne i hele Trekantområdet. Ligeledes har TVIS i samme periode aftaget kraftvarme fra Skærbækværkets el produktion.

TVIS’ vedtægter har i sin grundstruktur været uændrede siden interessentskabets stiftelse.

På opdrag fra TVIS' ejer kommuner og bestyrelse har TVIS' direktion og formandskab faciliteret en proces, med det formål at udarbejde et oplæg til reviderede vedtægter for TVIS. Baggrunden herfor har blandt andet været et ønske om at fremtidssikre selskabets formålsbestemmelser med en større vægt på, at TVIS skal kunne indtage en mere aktiv rolle i den grønne omstilling samt at modernisere TVIS' afregningsbestemmelser. TVIS har efter længere tids forhandlinger indgået en varmekøbsaftale med Energnist, så der ses også et behov for, at vedtægterne afpasses en situation, hvor affaldsvarmen fra Energnist i Kolding fremover vil blive distribueret via TVIS og ikke direkte til TREFOR Varme.

I forbindelse med udformningen af nye vedtægter har såvel interessentkommunerne som varmeselskaberne været inddraget via interviewrunder forestået af ekstern konsulent, med henblik på at inddrage indspil og ønsker for at opnå et bredt funderet beslutningsgrundlag. Der er desuden brugt juridisk assistance til at gennemskrive vedtægterne.

Kombinationen af en ny afregningsmodel, hvor alle interessentkommuner betaler samme pris for varmen, varmekøbsaftalen med Energnist samt forestående udvidelser i Fredericia, udvidelser til Vamdrup, Jelling og Bredsten-Balle, betyder et fald i varmeprisen fra TVIS i de næste 20 år.

Samlet set er målsætningen med vedtægtsændringerne, at fjernvarmen også fremover skal kunne spille en central rolle i energiforsyningen i Trekant-området som en grøn, konkurrencedygtig og forsyningssikker energikilde.

Vedtægtsændringen er behandlet og godkendt på bestyrelsesmøder den 28. august 2019 og 25. september 2019. Vedtægtsændringen er i øvrigt i TVIS´ godkendelse betinget af en varmeaftale med Energnist.

Nedenfor gennemgås vedtægtsændringerne:

Formål (§2) og ejerindflydelse (§8).

Vedtægternes formålsbestemmelse ændres, så det bliver muligt at udvide TVIS' aktivitetsområde så selskabet kan understøtte den grønne omstilling ved at:

• Producere og lagre varme baseret på vedvarende energi (f.eks. via varmepumper).
• Etablere lokale net, i særlige tilfælde, hvor andre forsyningsselskaber ikke ønsker at varetage opgaven.
• Indgå i eller forestå demonstrationsprojekter og andre aktiviteter tilknyttet fremme af grøn omstilling i varmesektoren.

Fremadrettet skal interessentkommunerne godkende flere af bestyrelsens beslutninger end tidligere (via byrådsbeslutninger). Det gælder primært beslutninger om nye aktiviteter. Dette sikrer kommunerne mere indflydelse på væsentlige beslutninger i selskabet.

Ejerandele og hæftelse (§3)

Interessentkommunernes ejerandele er uændrede, dog er der indført en ret til genforhandling af ejerandele, hvis en eller flere interessentkommuners varmeaftag ændres væsentligt. En væsentlig ændring er en varig ændring af varmeaftaget på 20% eller derover.

Principperne for den interne hæftelse for interessentkommunerne er ændret, så der ikke længere sker fordeling efter investeringernes geografi, men så hæftelsen svarer til ejerandelene. Dog hæfter den stedlige kommune alene for investeringer i et lokalt distributionsnet.

Bestyrelsessammensætning (§6)

TVIS vil fremadrettet levere al varme til de fjernvarmeværker, der er tilsluttet TVIS' net i de fire interessentkommuner også i Kolding Kommune. Kolding Kommune vil derfor få et betydeligt større aftag fra TVIS. Derfor øges Kolding Kommunes antal af bestyrelsesmedlemmer fra 2 til 3.

Bestyrelsen består herefter af 10 personer, 1 repræsentant fra Middelfart samt 3 fra Vejle, Fredericia og Kolding. Formandens stemme bliver udslagsgivende ved stemmelighed. Kolding, Vejle og Fredericia kommuner vælger to bestyrelsesmedlemmer fra kommunalbestyrelsen og ét bestyrelsesmedlem fra et varmeselskab.

Kolding kommune havde tidligere mulighed for at vælge 2 bestyrelsesmedlemmer fra et varmeselskab.

Afregningsprincipper (§4)

Den nuværende afregningsmodel har været gældende siden etableringen af TVIS i 1983. Afregningsmodellen har været hensigtsmæssig frem til 2007, hvor investeringen i transmissionssystemet var fuldt betalt og afskrevet.  Grundlæggende forudsætninger med hensyn til bl.a. investeringer og varmeindkøb har siden ændret sig. Derfor er det ikke længere hensigtsmæssigt at have forskellige faste omkostninger alt efter hvor i Trekantområdet, varmen forbruges.

Bestemmelsen i de hidtidige vedtægter, som pålægger ekstra betaling af variable omkostninger, hvis en kommunes aftag overstiger en given varmeleveranceanses, anses heller ikke at være tidssvarende længere, idet indkøbsprisen i dag falder ved et øget indkøb af varme fra Skærbækværket.

Afregningsmodellen ændres derfor, så der betales samme pris for varmen i alle interessentkommuner. Både de faste og variable omkostninger fordeles fremover efter interessentkommunernes faktiske aftag. De faste omkostninger fordeles dermed ikke længere ud fra et historisk indmeldt varmeaftag og den geografiske fordeling af transmissionssystemet. De faste omkostninger fordeles efter de sidste 5 års gennemsnitlige forbrug.

Den hidtidige bestemmelse om ændret pris for kommuner, som overskrider det indmeldte varmeloft, udgår. Den variable pris afregnes efter årets forbrug.

Såfremt en interessentkommune systematisk afvikler fjernvarme, beskyttes de øvrige ejere imod væsentlige stigninger i de faste omkostninger, idet interessentkommunen minimum betaler faste omkostninger for 80% af det forventede varmeaftag. Dermed beskyttes også tilbagebetaling af fælles investeringer.

TREFOR har ved brev af 20. september 2019 til Kolding Kommune sendt bemærkninger til arbejdet med modernisering af vedtægterne. TREFOR bakker op om den ændrede prismodel og anerkender kommunens ret til at formulere et formål. Vedrørende sidstnævnte tilføjer TREFOR at kommunerne med vedtægtsændringen involverer sig endnu mere i varmeforsyning end hidtil og at TREFOR ”håber at kommunerne og TVIS vil huske at skele til varmeselskaberne og deres kompetencer og viden, når det kommer til udvikling af den fremtidige energi- og varmeforsyning i Trekantområdet.”

Kolding Kommune har den 30. september besvaret TREFORs henvendelse og i den forbindelse understreget, at det er kommunens ønske, ”at de nye fremtidige aktiviteter kommer til at foregå i dialog med forsyningsselskaberne, hvor selskabernes relevante viden og kompetencer kan blive sat i spil, så der bliver udviklet og etableret gode varmeproduktionsløsninger til glæde for alle både forsyningsselskaber, TVIS og ejerkommunerne”.

Samlet vurdering af vedtægtsændring:

Forslaget og grundprincipperne i forslaget til nye vedtægter svarer generelt til vedtægterne for andre transmissionsselskaber og fjernvarmeselskaber.

De nye vedtægter giver TVIS forbedrede muligheder for at understøtte den grønne omstilling i Trekantområdet, eksempelvis via demonstrationsprojekter at implementere nye vedvarende energikilder.

Nye projekter skal godkendes i såvel TVIS´ bestyrelse som interessentkommuner. Samtidig skal projekterne have en positiv selskabsøkonomi og samfundsøkonomi for at kunne realiseres.

Med de ændrede vedtægter samt en varmekøbsaftale med Energnist indgår Kolding Kommune på lige fod med de øvrige kommuner, Energnist indgår på lige fod med de øvrige varmeleverandører i TVIS og TREFOR Varme indgår på lige fod med de øvrige varmeselskaber.

Den nye forenklede afregningsmodel resulterer i ens og gennemskuelige varmepriser fra TVIS til de 4 interessentkommuner. Fordele ved og incitament til udbygning og investeringer i den grønne omstilling, bliver således også ens på tværs af interessentkommunerne.

Varmekøbsaftalen med Energnist giver TVIS større risikospredning og øget forsyningssikkerhed, idet varmen nu leveres fra 3 forskellige varmekilder; nemlig overskudsvarme, biomassevarme og affaldsvarme. Dvs. hvis der eksempelvis indføres afgifter på biomasse vil affaldsvarmen nu i højere grad være med til at balancere prisniveauet

Med TVIS’ varmekøbsaftale med Energnist etableres en kendt ramme for affaldsvarmen i Kolding. Herved opnås sikkerhed om den fremtidige varmepris i Kolding, idet det følger af aftalen, at Energnist trækker deres ansøgning om 1. prioritet til varmeleverancen i Kolding tilbage.

TVIS har regnet på de økonomiske konsekvenser af vedtægtsændringerne. Vedtægtsændringerne kombineret med varmeaftalen med Energnist og de forventede udvidelser i Fredericia, Vamdrup, Jelling og Bredsten-Balle viser et større årligt fald i varmeprisen fra TVIS (ca. 5 kr./GJ svarende til en besparelse ved et gennemsnits parcelhus på 500 kr./år) i perioden fra 2020 – 2036 end hvis der ikke foretages ændringer.

Prisfaldet kan ikke direkte overføres til TREFOR Varme og deres kunder. I Kolding køber TREFOR Varme ca. halvdelen af varmen fra TVIS via Kolding Kommune og ca. halvdelen direkte ved Energnist. I fremtiden vil TREFOR Varme udelukkende aftage varme fra TVIS. Idet TVIS ikke har detaljeret kendskab til TREFOR Varmes aftaleforhold og prisdannelse, kan konsekvensen for TREFOR Varmes kunder ikke forudsiges, men det forventes, at TREFOR Varmes varmeindkøbspris vil stige i en periode. TREFOR Varme har dog oplyst, at de forventer at kunne opnå besparelser som følge af, at de fremover vil modtage alt varmen fra TVIS pga. optimeringsmuligheder i varmenettet i Kolding, og TREFOR Varme har oplyst, at de er positive over for ændringerne. Evt. prisændringer som følge af de ændrede varmeaftagsforhold i Kolding vil ikke kun påvirke varmekunderne i Kolding, men også TREFOR Varmes kunder i Vejle og Fredericia, da TREFOR varme opkræver samme varmepris i de tre kommuner.

På trods af en mulig prisstigning for TREFOR Varmes kunder i en periode anbefales vedtægtsændringerne gennemført, da det forenkler afregningsprincipperne og fremover gør TVIS mere robust med spredning på flere store varmeleverandører og dermed også større sikkerhed for den fremtidige prisudvikling. På den korte bane vil der ikke med de forestående ændringer ske ændringer i fjernvarmens samlede klimaaftryk i TVIS´ forsyningsområde, men fremadrettet giver vedtægtsændringen TVIS bedre forudsætninger for at kunne udgøre en endnu mere aktiv rolle i den grønne omstilling i Trekantområdet.

Samlet set vurderes TVIS med de nye vedtægter fremover at kunne spille en central rolle i energiforsyningen i Trekant-området med en grøn, konkurrencedygtig og forsyningssikker fjernvarme.

Når vedtægtsændringen er godkendt i ejerkommunerne vil ændringen sendes til godkendelse ved den kommunale tilsynsmyndighed.

Bovia ansøger på vegne af Lunderskov Boligforening afdeling 1 om kommunens godkendelse til optagelse af lån på 3.111.600 kr. med 100% kommunegaranti til finansiering af vinduesudskiftning i byggeafsnit 3 beliggende Svalevej 12-14 og 26-32, afsnit 4 beliggende Birke Alle 2-16 samt afsnit 12 beliggende Poppelvænget 1A-4B og Iver Dahlsvej 38-44, Lunderskov.

Afdeling 1 består af i alt 151 almene familieboliger og 5 almene ældreboliger fordelt på flere geografisk adskilte byggeafsnit, hvoraf byggeafsnittene, som omfattes af nærværende vinduesudskiftning, dækker over 27 lejemål.

Den bygningsmæssige problemstilling består kort sagt i, at de eksisterende vinduer er nedslidte og kraftigt trænger til udskiftning.

Den samlede anlægsudgift for vinduesudskiftningen er budgetteret til at udgøre 3.111.600 kr., som agtes finansieret på følgende måde:

Bovia oplyser, at projektet medfører en budgetteret huslejestigning som angivet nedenfor:

Projektet blev behandlet og godkendt på beboermøde den 23. august 2018, ligesom projektet er godkendt på Lunderskov Boligforenings bestyrelsesmøde den 12. september 2019.

En gennemførelse af projektet forudsætter kommunens og kreditforeningens godkendelse af lånoptagelsen.

I medfør af almenboligloven samt bekendtgørelse om drift af almene boliger m.v. kan udstedelse af pantebreve i en ejendom, der tilhører en almen boligorganisation, kun ske med Byrådets godkendelse. Der er ikke i almenboligloven generel hjemmel til, at kommunen yder garanti for ustøttede lån til forbedringer i det eksisterende almene byggeri. Efter almenboliglovens § 98 kan kommunen dog yde garanti for lån til ekstraordinære renoveringsarbejder. Garantien ydes for den del af lånet, der på lånetidspunktet har pantesikkerhed ud over 60% af ejendommens markedsværdi. Begrebet ekstraordinære renoveringsarbejder er ikke fastlagt i lovens forarbejder eller i vejledning om drift af almene boliger. Socialministeriet har i en vejledende udtalelse i maj 2010 udtalt, at det er almindeligt antaget, at det er kommunen, der beslutter hvilke arbejder, der kan betragtes som ekstraordinære renoveringsarbejder, og at der er et vist rum for fortolkning. Der er ikke hjemmel til at garantere for lån til rene forbedringsarbejder. Kommunale garantier, som udstedes med hjemmel i almenboligloven, medregnes ikke i kommunens låneramme jf. lånebekendtgørelsens § 3 stk. 2.

Det vurderes, at det ansøgte projekt har karakter af at være ekstraordinært, idet der er tale om nødvendige arbejder for at sikre afdelingens fremtidige drift og for at undgå, at ejendommene forfalder med udlejningsproblemer til følge.

Lånet forventes at få pantesikkerhed ud over 60% af den af realkreditinstituttet beregnede markedsværdi, hvorfor Byrådet i den forbindelse skal træffe beslutning om at stille den fornødne kommunegaranti på 100% for lånoptagelsen.

Aftalen erstatter TR vilkårsaftalen fra april 2007. Kommunaldirektøren, HR afdelingen og repræsentanter fra Hovedudvalget har forhandlet og opnået enighed om en ny aftale.

Aftalen er tiltrådt af Hovedudvalget og skal endelig tiltrædes af Økonomiudvalget jf. kommunens delegationsplan.

Aftalen er forenklet, så det, de elemeter der indgår i aftalen, primært er de rettigheder, pligter og vilkår, som parterne har aftalt, uden den lange indledning, som den gamle aftale indeholder.

De rettigheder, pligter og vilkår, som fremgår af aftalen, er tydeliggjort med baggrund i erfaringerne fra forvaltningen af den gamle aftale. Overordnet set er der ikke større ændringer i de rammer, aftalen fastlægger, men de er tydeliggjort.

Det er tydeliggjort, at TR skal have mulighed for faglig udvikling under varetagelse af hvervet eller ved hvervets afslutning.

Det fremgår nu, at der løbende skal være dialog mellem ledelse og TR om opgaver og tidsforbrug med afsæt i det, som er aftalt for den enkelte TR.

Herunder at der i dialog med ledelsen bør lægges en årsplan, så såvel ledelse som medarbejdere ved hvornår, TR er tilgængelig.

TRs adgang til lokaler og kontorudstyr er tydeliggjort.

Størrelsen på tillæg til næstformand i Hovedudvalg og næstformand forvaltningsmed er dog forhøjet med 5.000 kr. årligt øvrige tillæg er uændrede.

Efterfølgende skal vilkår og tillæg til TR, aftales med de enkelte organisationer, idet Hovedudvalget ikke kan indgå lønaftaler som konkret udløser løn.

Baggrund

I forlængelse af Byrådets vedtagelse af Planstrategi 2019 skal arbejdet med at håndtere temaerne for den forestående kommuneplanrevision igangsættes. Som et særligt tema skal der ske en revurdering af kommuneplanens udlæg af byudviklingsarealer.

For at kunne fastholde og tiltrække virksomheder og borgere skal Kolding kommune fortsat kunne tilbyde varierede erhvervs- og bosætningsmuligheder i Kolding og centerbyerne Vamdrup, Lunderskov og Christiansfeld. Det er derfor af stor betydning, at der er tilstrækkelige arealudlæg til byudvikling, som gennemføres både i kommunalt og privat regi. Endvidere er der fokus på at understøtte de mindre bysamfund, som understøttes af byrådet i forbindelse med prioritering af midler til den kommunale byggemodning.

I den gældende kommuneplan (2017-2029) er der en stor rummelighed til både boliger og erhverv i de eksisterende arealudlæg til byudvikling. Der er kommet godt gang i byggeriet og konjunkturerne er positive efter længere tids stagnation i kølvandet på seneste krise.

I 2019 har der politisk været særlig fokus på at sikre et bredere udbud af arealer til boligudbygning i den nordlige del af Kolding by omkring Birkemosevej, Nr. Bjert, Drejenshalvøen og Eltang. Selvom der er stor rummelighed i de udlagte arealer, er det væsentligt at sikre en større spredning af arealudlæg, så der ikke sker så stor koncentration. På denne baggrund foreslås det, at der tidligt i kommuneplanprocessen tages skridt til en proces omkring revurdering af byudviklingsområder til boligformål med henblik på eventuelle nye arealudlæg.

Det foreslås i den forbindelse, at der i begyndelsen af 2020 gennemføres en proces med en offentlig idéhøring med indkaldelse af ideer og forslag (jf. planlovens § 23 c) til udlæg af nye byudviklingsarealer til boligformål.

Forinden processen igangsættes lægges der op til en politisk stillingtagen til, hvilke arealudlæg kommunen selv ønsker indarbejdet i forbindelse med kommuneplanrevisionen. Det vil i den forbindelse blive relevant at se på, om der er eksisterende arealudlæg, som ikke er aktuelle i nær fremtid, og som derfor kan udtages af kommuneplanen eller konverteres til perspektivområder.

Procedure vedrørende byudviklingsområder

Der er i lovgivningen særlige redegørelseskrav i forhold til omfanget af det samlede arealudlæg til byudvikling i kommuneplanen. Ønsker kommunen at udlægge nye byudviklingsarealer, er det en forudsætning, at der kan redegøres for, om arealerne modsvarer de næste 12 års behov.

I henhold til Erhvervsstyrelsens vejledning om Byvækst fra oktober 2017 skal der redegøres for realistiske arealudlæg på grundlag af alment accepterede kilder, som f.eks. oplysninger om befolkningsudvikling, byggeaktivitet, beskæftigelse mv. fra Danmark Statistik, kommunens officielle registreringer eller lignende. Argumentationen for behov for nye arealer skal basere sig på tal for de seneste 5-12 år.

Der skal samtidig redegøres for, i hvilket omfang kommuneplanens eksisterende arealudlæg (rummelighed) er udnyttet. På baggrund af en sammenstilling af behov og rummelighed er det muligt at foretage en samlet vurdering af behov for nye arealer. Redegørelsen skal forholde sig til den samlede kommune - også selvom det alene overvejes at udlægge nye arealer i bestemte dele af kommunen. Samlet set kan redegørelseskravet illustreres ved følgende:

For at kunne argumentere for behovet for nye udlæg kan det blive aktuelt at gennemføre en omfordeling af arealer, idet udlæg af nye arealer forudsætter udtag af andre.

Kommunen skal endvidere forholde sig til mulighederne for byomdannelse og fortætning af allerede udnyttede arealer.

Samlet har argumentationen og redegørelsen stor betydning for, om Erhvervsstyrelsen vil godkende de foreslåede arealudlæg og den deraf affødte rummelighed til byudvikling i forbindelse med kommuneplanrevision. 

Det vil være hensigtsmæssigt at gå i tidlig dialog med Erhvervsstyrelsen om behovsopgørelsen, da det kan blive afgørende for planen, hvorledes der argumenteres for arealudlæggene.

Rummelighed til boligudvikling

Der skal sikres rummelighed til nye boliger fordelt i hele Kolding kommune. Igennem de seneste 12 år er der i Kolding kommune opført knap 2.800 nye boliger – gennemsnitligt ca. 230 boliger årligt. Tallet dækker over en nedgang i byggeriet i kriseårene 2008-2012, hvor der f.eks. i 2011 kun blev opført knap 98 nye boliger. Kurven er imidlertid vendt, og boligbyggeriet er kommet i gang igen samtidig med, at Kolding kommune er begunstiget af en øget befolkningstilvækst. I de sidste to år er der opført knap 700 nye boliger i kommunen. 

I den gældende kommuneplan fra 2017 var der kalkuleret med en samlet rummelighed til knap 5.300 nye boliger i Kolding kommune. Heraf repræsenterer de godt 2.900 boliger udlagt på bar mark – enten som rammelagte eller som lokalplanlagte, men endnu ikke udbyggede. Herudover var der en forventet rummelighed til fortætning inden for de eksisterende byområder svarende til knap 2.400 boliger.

I forbindelse med en revision af kommuneplanens byudviklingsområder skal der ske en revurdering af rummelighedsberegningen – dels som følge af de opførte boliger, dels som følge af det kendskab, der er til nye fortætningsprojekter, herunder Kolding Å, Marina City, Skamlingvejen, Cirkuspladsen, Tvedvej m.fl. Endvidere skal det vurderes, hvor der skal inddrages landbrugsjord (”bar mark”) til ny boligudbygning.

Det vurderes, at der med forslag til nye arealudlæg (knap 900 boliger), restrummelighed i udlagte arealer (knap 2.300 boliger) samt kendskab til planlagte fortætningsprojekter i byområderne (knap 3.000 boliger), vil være tale om en samlet rummelighed på godt 6.100 nye boliger til de kommende 12 års udbygning (kommuneplanens tidshorisont).

I forbindelse med opgørelse af rummelighed skal der skeles til en udbygningsgrad svarende til mellem 6 og 8 boliger pr. hektar. Dette kan gøre opgørelsen af boligantallet en anelse upræcist, da en detailplanlægning kan give udsving i antallet af boligenheder.

Med den nuværende kommuneplanlægning er der i udgangspunktet sikret arealer i centerbyerne til en boligudbygning, der vurderes at svare til behovet inden for de næste 12 år. Konkret gælder det områderne ved Dollerup Sø og Rugvangen i Lunderskov, Hvidkærgårdsvej og Vestergade i Vamdrup samt det nye boligområde ved Allervej i Christiansfeld.

I de øvrige byer findes rummelighed til mindre udbygninger. Særligt er der sket en stor udbygning i Vester Nebel, hvor udviklingen ønskes fortsat med nye arealudlæg.

I Kolding by har byudviklingen de seneste årtier orienteret sig omkring Drejens og Nr. Bjert i nord, hvor rummeligheden i områderne nu er ved at være udtømt. I Dalby og Vonsild i syd er der fortsat et stort udbygningspotentiale, men særligt i Dalby er der sket en væsentlig udbygning det seneste årti.

Samlet set lægges der op til, at der ved udlæg af nye byudviklingsområder fokuseres på Kolding Nord, Kolding Syd og Vester Nebel, hvor der er stor efterspørgsel på grunde – både til enfamilieshuse og til tæt-lav boligbyggeri. Forvaltningen har i forskellige sammenhænge været i kontakt med lodsejere og projektudviklere med henblik på drøftelse af byudvikling i større og mindre omfang i de aktuelle områder. Samtidig har der været politisk opmærksomhed på områdernes potentialer.

• Kolding Nord: På fællesmødet den 5. marts 2019 mellem Plan-, Bolig- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget var der en politisk drøftelse af potentialer for byudvikling i Kolding Nord. Drøftelsen tog blandt andet afsæt i en overordnet screening af et større geografisk område fra Bramdrupdam Øst som den vestlige afgrænsning, over området omkring Birkemosevej, Nr. Bjert, Drejens-halvøen og til Eltang i øst. Det blev i den sammenhæng blandt andet besluttet, at der skulle arbejdes videre med at konkretisere muligheder for byudvikling i den nordlige del af Kolding - herunder arealer på nordsiden af Drejensvej, hvor den gældende kommuneplan har udlagt arealer til golfbane. For så vidt angår fællesmødets beslutning vedrørende behov for udbygninger af trafikal infrastruktur, er der taget hul på det med forundersøgelse af linjeføring for en omfartsvej omkring Nr. Bjert.

• Kolding Syd: På Økonomiudvalgets møde den 13. marts 2018 blev en justering af struktur-planen for Dalby-Vonsild godkendt. Justeringen blev udarbejdet i forbindelse med udlæg af en kommende sydlig ringvejsforbindelse. I forbindelse med udvalgets godkendelse af den justerede strukturplan blev det samtidig anbefalet, at justeringerne skulle afspejles i det kommende kommuneplanarbejde med nye udlæg af byudviklingsområder.

• Vester Nebel: Der har været dialog med en lodsejere omkring planlægning af et areal af de i kommuneplanen udpegede byudviklingsområder. Mulighederne for en realisering af ny byudvikling har været undersøgt nærmere, da det har vist sig vanskeligt at realisere en udbygning af de udlagte arealer. Der er således behov for at vurdere muligheder for andre udbygningsmuligheder i området, da efterspørgslen er stor.

Forslag til ny byudvikling og perspektivområder

Forvaltningen har med baggrund i ovenstående udarbejdet et hæfte med forslag til nye arealudlæg til boligudbygning. Endvidere er der forslag til justering af de eksisterende arealudlæg. I forbindelse med udlæg af nye arealer kan det, af hensyn til behovsvurderingen for en 12-årig planperiode, blive aktuelt at udtage arealer, der ikke realistisk set forventes at blive udnyttet i planperioden.

For at sikre en fremtidig helhedsorienteret planlægning er der mulighed for at udpege såkaldte ”perspektivområder”. Perspektivområder er områder, der ikke er rammelagte, og som alene angiver en ønsket udviklingsretning for den fremtidige udvikling i området. Udpegning til perspektivområder i en kommuneplan indebærer således ikke nogen forhåndstilkendegivelser fra det statslige plantilsyn om mulighed for optag i kommuneplanen senere, men tjener alene til kommunens egne overvejelser om sammenhæng i udviklingsplaner. En omfordeling af arealer kan indebære, at områder, der ikke prioriteres inden for den 12-årige periode, i stedet udpeges som perspektivområde. Det vedlagte oplæg indeholder alene udpegning af nye perspektivområder med henblik på at vise afledte justeringer i forhold til revideret strukturplan for Dalby-Vonsild.

Samlet set indebærer oplægget, at en kommende revision af kommuneplanens byudviklingsområder til boligformål, øges fra udlæg svarende til knap 2.900 boliger i den gældende kommuneplan 2017, til en rummelighed på godt 3.100 boliger. Dertil kommer, at kommunen inden for byzone-arealer arbejder med fortætning- og byomdannelse svarende til samlet knap 3.000 boliger.

I bilaget gives en mere detaljeret gennemgang af de konkrete områder.

I bearbejdet udgave påtænkes bilaget anvendt i forbindelse med indkald af idéer og forslag til revision af kommuneplanen. Dermed kan der efter denne forhøring komme yderligere ønsker til nye byudviklingsområder, hvorefter Byrådet må tage stilling til en samlet prioritering.

Forvaltningen har i den aktuelle sag ikke forholdt sig til konsekvenser af nye byudviklingsområder i forhold til kapacitetsbehov i den offentlig velfærdsforsyning, som fx på skole- og dagtilbudsområdet. Dette vil være et opmærksomhedspunkt fremadrettet ved overvejelser om udvikling af områderne.

Forslag i Kolding Nord

I den nordlige del af Kolding foreslås udlagt nye byudviklingsområder nord for Drejensvej, idet arealudlægget til golfbane nedlægges og delvis konverteres til boligformål. Endvidere udlægges nye arealer nord for Nr. Bjert afgrænset af en mulig linjeføring fra en kommende omfartsvej nord om Nr. Bjert. Langs Fynsvej – nord for Hviidsminde – udlægges ligeledes et areal.

Samlet set indeholder oplægget for den nordlige del af Kolding nye arealudlæg svarende til 69 ha. Med det oplæg vil rummeligheden til boliger i området blive øget med ca. 550 boliger til samlet ca. 650 boliger i udlæg, som alene er kommuneplanlagt (ca. 100 boliger i eksisterende udlæg). Dertil kommer, at der i de eksisterende, lokalplanlagte arealer i området er en rummelighed svarende til ca. 60 boliger. 

Forslag i Kolding Syd

I den sydlige del af Kolding foreslås udlagt nye byudviklingsområder syd for Vonsild (i tilknytning til Vonsild Øst) og øst for Idylvænget ved Dalby. Samlet set indeholder oplægget for den sydlige del af Kolding nye arealudlæg svarende til 15 ha. Med det oplæg vil rummeligheden til boliger i området blive øget med ca. 120 boliger til samlet ca. 950 boliger. Dertil kommer, at der i de eksisterende, lokalplanlagte arealer i området er en rummelighed svarende til ca. 220 boliger.

Foruden ovennævnte indeholder oplægget nogle justeringer af kommuneplanens rammer som følge af justeringer af den reviderede strukturplan for Dalby-Vonsild.

Oplægget indeholder desuden en teknisk tilretning af kommuneplanen, idet et udlæg til offentlige formål ved Hjarupvej (tidligere ønske om institution) foreslås udtaget. På grund af områdets beliggenhed tæt på motorvejen egner arealet sig ikke til en konvertering til boligformål.

Forslag i Vester Nebel

I Vester Nebel foreslås udlagt nye byudviklingsområder både øst og vest for Koldingvej, svarende til ca. 26 ha. Samlet set indeholder oplægget for Vester Nebel nye arealudlæg svarende til 35 ha. Dermed øges rummeligheden fra godt 70 boliger til godt 270 boliger i udlæg, der alene er kommuneplanlagt. Dertil kommer, at der i de eksisterende, lokalplanlagte arealer i området er en rummelighed svarende til godt 70 boliger.

Udviklingsområder i kystnærhedszone

Flere af de nye byudviklingsområder er beliggende inden for kystnærhedszonen.

Med moderniseringen af planloven i 2017 blev der åbnet mulighed for, at kommunerne kan udpege udviklingsområder. Udviklingsområder er områder i kystnærhedszonen, hvor kommunerne får større adgang til at planlægge for udvikling af byer og landsbyer samt give tilladelse til anlæg.

Der er begrænsede muligheder for godkendelse og optag af udviklingsområder i kystzonen i kommuneplanlægningen. Proceduren består overordnet i, at kommunen udpeger områderne i sin planstrategi eller tillæg dertil – og med dette ansøges Erhvervsstyrelsen om optag af de pågældende områder i landsplandirektiv. Herefter vil udviklingsområderne kunne optages i kommuneplanen, med de evt. forudsatte justeringer af fx Grønt Danmarkskort og landskabsudpegninger.

Forvaltningen har vurdereret, at mulighederne for at udlægge nye byudviklingsområder i kystnærhedszone står stærkere, hvis det sker inden for udviklingsområder i kystnærhedszonen. Ansøgningsfristen er den 1. december 2019, og næste ansøgningsrunde forventes først at være i næste planperiode.

På baggrund af ovenstående overvejelser har forvaltningen udarbejdet supplerende indhold til planstrategien, der muliggør at strategien kan anvendes som ansøgningsgrundlag for udpegning af fire udviklingsområder i kystnærhedszonen i Kolding kommune i indeværende planperiode.

Proces for revision af kommuneplanens byudviklingsområder

Planstrategien indeholder en overordnet beslutning om, at kommuneplanens udlæg af byudviklingsarealer skal revurderes. For at konkretisere og kvalificere hvilke konkrete arealudlæg, der skal arbejdes med og samtidig sikre, at borgere og interessenter får mulighed for at komme med input, foreslås følgende forløb:

• Oktober 2019 – forelæggelse politisk af statusredegørelse vedr. rummelighed samtidig med orientering og godkendelse af det videre forløb. 
• December 2019 – Politisk behandling med henblik på Byrådets godkendelse af det oplæg til omfordeling og nyudlæg af arealer, der skal indgå i efterfølgende indkald af idéer og forslag til kommuneplanrevisionen.
• Februar 2020 – Offentlig indkaldelse af idéer og forslag til revision af kommuneplanen. Idéhøringen kan eventuelt kombineres med andre indledende høringer i forhold til andre temaer.
• April 2020 – politisk stillingtagen til hvilke arealer, der skal søges udlagt i kommuneplanen.
• Medio 2020 – udarbejdelse af planforslag inklusiv redegørelse for nye udlæg af nye byudviklingsområder.

Der kan i april 2020 træffes nærmere beslutning om hvorvidt udlæg af nye byudviklingsarealer skal ske ved tillæg til kommuneplan 2017 eller i forbindelse med den kommende kommuneplanrevision 2021.

Det foreslås, at der i forbindelse med indkaldelse af idéer og forslag tages skridt til dialogskabende initiativer, således at den offentlige debat fremmes. Debatten skal være med til at kvalificere beslutningsgrundlaget for den kommende byudvikling og samtidig gøre planlægningen mere nærværende for borgerne.

Forvaltningen foreslår på baggrund af ovenstående, at kommunens butik ”BYtikken” i Jernbanegade 33 i Kolding kan danne ramme om debatfremmende aktiviteter. Dette kan evt. suppleres med, at kommunens medarbejdere i en tidsbegrænset periode er til stede lokalt i de områder, hvor der bliver lagt op til nye arealer til byudvikling eller justeringer i de arealer, der allerede er udlagt. Dette kan evt. ske ved hjælp af kommunens campingvogn ”Smutti”.

Baggrund

Jf. planloven skal Byrådet inden udgangen af første halvdel af byrådsperioden godkende en strategi for kommuneplanlægningen – en såkaldt planstrategi.

Byrådet behandlede og godkendte den 30. april 2019 at sende Planstrategi 2019 i offentlig høring.

Ligesom den samlede kommuneplan består af fælles dele for Trekantområdets syv kommuner og lokale dele for Kolding Kommune, består den samlede planstrategi også af en fælles del for områdets kommuner, og en lokal del for Kolding Kommune. Begge dele har været sendt i offentlig høring i perioden fra den 28. maj til den 6. august 2019, samtidig i de syv kommuner.

Indkomne bemærkninger - generelt

I høringsperioden er indkommet bemærkninger fra i alt 30 afsendere. Af bilag fremgår en oversigt over de indkomne bemærkninger, hvoraf fremgår afsender, et resumé af bemærkninger, forvaltningens vurdering af indsendte bemærkninger samt forvaltningens oplæg til, hvorvidt de indkomne bemærkninger bør føre til ændringer i planstrategien. Vedlagt findes også et bilag med de 30 indkomne høringssvar i deres oprindelige form. 

Overordnet set fordeler de 30 høringssvar sig med 21, der vedrører indholdet i den lokale del af planstrategien, og 9, der vedrører indholdet i den fælles strategi for Trekantområdet - ”Strategi for Vækst og Attraktivitet i Trekantområdet”.

Bemærkninger vedr. langsigtet omdannelse af Kolding erhvervshavn

Af de 21 høringsbreve, møntet på den lokale del af planstrategien, indeholder 18 af dem bemærkninger til den politiske aftale vedrørende langsigtet omdannelse af Kolding erhvervshavn. Virksomheder, brugere af erhvervshavnen, Danske Havnevirksomheders Lokalforening Kolding samt borgere har i sine bemærkninger opfordret Byrådet til at revurdere den politiske aftale.

Opfordringerne fremsættes overordnet set ud fra tre hovedargumenter:

• Bekymring for mistede nye og/eller tab af eksisterende arbejdspladser – arbejdspladser på de berørte havnearealer og arbejdspladser direkte eller indirekte afledt af havneaktiviteterne. Herunder argumenteres også ved, at virksomheder ikke længere tør eller kan investere i nye aktiviteter og byggerier, fordi der er usikkerhed om udsigten til varighed for anvendelse og for afkast.
• Bekymring for en større miljøbelastning som følge af en forringelse af de fysiske rammebetingelser for godstransport ved søfart – herunder en konkret bekymring hos de lokale produktionsvirksomheder og aftagere af råvarer, distributionsvirksomheder, samt shippingfirmaer, men også en generel bekymring for landets havne- og godsinfrastruktur og for skibsfartens andel af transport af gods og råvarer.
• Bekymring for byens udvikling – herunder argumenteres med byens lange historie og identitet som havneby, og der udtrykkes skepsis ved, om en fremtidig omdannelse af havnearealerne vil resultere i en levende bydel, med adgang for alle.

Flere afsendere appellerer til, at der findes frem til, hvad der betegnes som en ”både-og-løsning”, hvor der er plads til både de nuværende erhvervsaktiviteter, og hvor dele af havnearealerne kan omdannes til andre anvendelser.

Planstrategien skal opfattes som Byrådets strategi for den fysiske udvikling og skal som sådan afspejle de politiske intentioner, der har betydning for kommunens fremtidige planlægning.

Som det fremgår af den politiske aftale, skal der udarbejdes en overordnet plan for, hvordan de politiske intentioner kan omsættes i konkret planlægning. Desuden refereres det i strategien, at der blandt andet vil være en række undersøgelser, der skal foretages. Byrådet har sat et arbejde i gang med at definere en proces til at håndtere det nævnte.

Forvaltningen indstiller, at der ikke skal ske ændringer i planstrategien.

Bemærkninger til den lokale del i øvrigt

Haderslev Stift og Banedanmark har fremsendt høringssvar, der ikke giver anledning til ændringer i planstrategien.

En borger har fremsendt forslag om, at afsnittet ”Sundhed og bevægelse”, i kapitlet ”Landskab og bynatur – blå og grønne værdier” udbygges med en formulering vedrørende såkaldte kulturarvsarealer, hvor der i særlig grad gives mulighed for at opleve landskabets historiske dimension.

Forvaltningen vurderer umiddelbart, at borgerens oplæg til supplerende tekst i planstrategien allerede er dækket tilstrækkeligt med planstrategiens eksisterende indhold. Herunder er strategiens revisionsbeslutning om, at kommunen i kommende kommuneplanarbejde forventer at revidere udpegning af bevaringsværdige landskaber i forlængelse af gennemført landskabsanalyse, et udtryk for de intentioner, som borgeren med sit forslag til ny tekst efterspørger.

En borger savner i planstrategien en nærmere beskrivelse af, hvilke kriterier kommunen definerer bæredygtighed ud fra, samt at kommunen bliver mere konkret ift. hvordan den arbejder med cirkulær økonomi. Borgeren er desuden imod den indgåede politiske aftale om en langsigtet omdannelse af Kolding erhvervshavn. Desuden mener borgeren, at flere byggerier sætter naturen og de grønne åndehuller i byen under pres. I sin kritik henviser borgeren til forskellige konkrete udbygningsplaner nord og syd for Skamlingvejen i Kolding.

For de dele af bemærkningerne der vedrører, at planlagte byggerier sætter naturen og de grønne åndehuller i byen under pres, er vurderingen, at kommunen alene kan tage kritikken til efterretning. I den sammenhæng kan det nævnes, at planstrategiens handlinger indebærer, at der skal udarbejdes en strategi for bynatur, samt at der skal udpeges en grøn-blå struktur i kommunen og Kolding by.

For så vidt angår bemærkninger vedrørende cirkulær økonomi, fremgår det af planstrategiens handlinger, at der vil blive udarbejdet en strategi for cirkulær økonomi. Det ser pt. ud til, at den opgave samtidig vil kunne anvendes til nærmere at beskrive kommunens intentioner og mere konkrete indsatser, set i forhold til cirkulær økonomi, og givetvis også i forhold til kommunens arbejde ift. FN’s Verdensmål, hvor der kan være nogle overlap.

Ændringer af den lokale del af planstrategien

Samlet set vurderer forvaltningen, at ingen af bemærkningerne til den lokale del af planstrategien giver anledning til ændring af planstrategien.

Strategien vil dermed alene blive gennemgået for behov for redaktionelle ændringer og ajourføring i forhold til eksisterende indsatser.

Udviklingsområder i kystnærhedszone

Med moderniseringen af planloven i 2017 blev der åbnet mulighed for, at kommunerne kan udpege udviklingsområder. Udviklingsområder er områder i kystnærhedszonen, hvor kommunerne får større adgang til at planlægge for udvikling af byer og landsbyer samt give tilladelse til anlæg.

Der er begrænsede muligheder for godkendelse og optag af udviklingsområder i kystzonen i kommuneplanlægningen. Proceduren består overordnet i, at kommunen udpeger områderne i sin planstrategi eller tillæg dertil – og med dette ansøges Erhvervsstyrelsen om optag af de pågældende områder i landsplandirektiv. Herefter vil udviklingsområderne kunne optages i kommuneplanen med de eventuelt forudsatte justeringer af fx Grønt Danmarkskort og landskabsudpegninger. Procedure for udviklingsområder fremgår af den relevante vejledning ved følgende:

Forvaltningen har i løbet af 2019 vurderet nærmere på muligheder for at revurdere kommuneplanens udlæg af byudviklingsområder. I den forbindelse vil der i oktober ske en politisk behandling af oplæg til nye byudviklingsområder og proces for revision af kommuneplanens byudviklingsområder. Oplægget indeholder arealer beliggende inden for kystnærhedszone.

Forvaltningen har vurdereret, at mulighederne for at udlægge nye byudviklingsområder inden for kystnærhedszonen står stærkere, hvis det sker inden for udviklingsområder i kystnærhedszonen. Ansøgningsfristen er den 1. december 2019, og næste ansøgningsrunde forventes først at være i næste planperiode.

På baggrund af ovenstående overvejelser har forvaltningen udarbejdet supplerende indhold til planstrategien, som udbygger planstrategiens eksisterende beskrivelser af, hvor Byrådet særligt vil have fokus på at byudvikle og sikre ny boligudbygning. Det supplerende indhold er udarbejdet på baggrund af Erhvervsstyrelsens ”Vejledning om udviklingsområder”, og der er nogle særlige redegørelseskrav til planstrategien, for at denne kan anvendes til at ansøge om optag af udviklingsområder.

Jf. det supplerende indhold til planstrategien lægger forvaltningen op til, at der ansøges om udlæg af fire udviklingsområder. For alle områder er formålet at sikre mulighed for senere at kunne udlægge nye byudviklingsområder inden for kystnærhedszonen.

Planlægning for udvikling af byer og byvækst skal i øvrigt følge de generelle regler herom i planloven. Herunder vil der skulle redegøres for, at byvækst sker efter principperne om indefra-og-ud og der skal redegøre for kommuneplanens rummelighed og behov i forhold til nye udlæg af byudviklingsområder.

Følgende fire udviklingsområder foreslås indarbejdet i planstrategien og ansøgt udlagt som udviklingsområder:

Af bilag fremgår det supplerende indhold til Planstrategi 2019, som foreslås indarbejdet i den planstrategi, der bekendtgøres som Byrådets endelige beslutning om strategi for kommuneplanrevision.

I forbindelse med indarbejdelse af det supplerende indhold vil der blive foretaget nogle enkelte redaktionelle ajourføringer, herunder for i de relevante afsnit vedrørende ny byudvikling og boligudbygning at henvise til det supplerende indhold.

Bemærkninger til fælles strategi for Trekantområdet

Overordnet trafikal infrastruktur

Region Syddanmark, Billund Lufthavn samt Billund og Vejle Kommuner, Vejdirektoratet, Danmarks Naturfredningsforening lokalafdeling Vejle, UdviklingVejen samt Bække Lokalråd har fremsendt bemærkninger til den fælles strategi i forhold til, hvad der samlende kan betegnes som overordnet trafikal infrastruktur.

Region Syddanmark har fremsendt forslag til en justering af strategiens afsnit om prioriteringer i forhold til den syddanske infrastruktur, så afsnittet afspejler hvad Region Syddanmark og kommunerne er blevet enige om i indeværende år.

Billund Lufthavn har sammen med Billund og Vejle Kommuner opfordret til, at den fremtidige jernbaneforbindelse mellem Vejle og Billund nævnes som en prioritering i den fælles strategi.

Den administrative vurdering på tværs af de syv kommuner består i, at bemærkninger fra de to ovenstående afsendere bør føre til ændringer i Strategi for vækst og attraktivitet i Trekantområdet. Den administrative indstilling til konkrete ændringsforslag fremgår af bilag.

Den administrative indstilling i forhold til de øvrige afsendere af bemærkninger vedrørende overordnet trafikal infrastruktur består i at bemærkningerne ikke bør føre til ændringer i strategien.

Forsyningsinfrastruktur

Trefor, Vejle-Fredericia Landboforening samt TVIS har fremsendt bemærkninger til den fælles strategi i forhold til, hvad der samlende kan betegnes som overordnet forsyningsinfrastruktur.

Hver især fremhæver de tre aktører, at der med, hvad der bredt set kan betegnes som en grøn omstilling, er nogle forskellige potentialer, som det nødvendiggør et samarbejde mellem en række forskellige aktører for at udnytte.

Den administrative indstilling på tværs af de syv kommuner i forhold til afsendere af bemærkninger vedrørende forsyningsinfrastruktur består i, at bemærkningerne ikke bør føre til ændringer i strategien. Nærmere detaljer fremgår af bilag.

Ændringer af den fælles strategi for Trekantområdet

Samlet set vurderer forvaltningen, at bemærkningerne til den fælles del af planstrategien alene giver anledning til ændring af den fælles strategi ved følgende:

Strategien vil blive ajourført i henhold til det, som regionen og de syddanske kommuner er blevet enige om, ved følgende punkter:

• Gennemførsel af Timemodellen med de forudsatte fem stop i Syddanmark (Odense, Esbjerg, Fredericia, Kolding og Vejle) samt i en form, som kan understøtte ”Det store H”, herunder en sydgående forbindelse i Jylland, som kan bidrage til bedre forbindelse mod Hamburg.
• En Midtjysk Motorvej, der knytter an til Billund Lufthavn, og med en tværforbindelse til E45 syd for Vejle
• En parallel forbindelse over Lillebælt.
• Ud over de tre prioriteter fremhæves E20 syd om Odense og dobbeltsporet mellem Tinglev og Padborg, som projekter, der ønskes finansieret og færdiggjort.

Konkret vedrører ovenstående ajourføring af mål og fokus side 12 i ”Strategi for vækst og attraktivitet”, samt side 35-37 i ”Strategi for vækst og attraktivitet – Baggrund og indsatsområder”, så det afspejler det aftalte mellem Region Syddanmark og de syddanske kommuner.

Dertil kommer at mål og indikator side 36, afsnit ”Kollektiv trafik” i ”Strategi for vækst og attraktivitet – Baggrund og indsatsområder” vil blive ændret fra:

• ”Mål:
• Vestdanmarks internationale lufthavn i Billund skal have god kollektiv trafikbetjening
• Indikator:
• Samlet antal daglige bus-afgange til/fra Billund Lufthavn

Til:

• ”Mål:
• Vestdanmarks internationale lufthavn i Billund skal have god kollektiv trafikbetjening og skal være forbundet med det overordnede jernbanenet.
• Indikator:
• Samlet antal daglige busafgange til/fra Billund Lufthavn.
• Fremdrift i proces for anlæg af jernbaneforbindelse mellem Billund og Vejle, herunder etablering af 2 stationer ved Billund Lufthavn og LEGOLAND.”

Forestående revision af kommuneplanen

I forlængelse af byrådets behandling af indkomne bemærkninger og beslutning om, hvorvidt de fører til ændringer, vil der kunne igangsættes arbejder til opfølgning på strategiens revisionsbeslutning.

I den kommende periode vil kommunen således orientere sin revision af kommuneplanen omkring følgende temaer:

Jf. lokal del af planstrategi 2019 for Kolding kommune

• Revurdere kommuneplanens udlæg af byudviklingsarealer.
• Indarbejde grøn-blå struktur i forhold til at bevare Kolding bys grønne korridorer og overordnede landskabstræk.
• Revurdere kommuneplanen i forhold til krav til kommuneplanen og sammenhæng med kommunal risikostyringsplan afledt af national udpegning af risikoområde i Kolding (sikring af værdier mod oversvømmelse).
• Revidere udpegning af bevaringsværdige landskaber i forlængelse af gennemført landskabsanalyse.
• Revidere udpegning af større uforstyrrede landskaber i forlængelse af gennemført landskabsanalyse.
• Revidere skovrejsningsområder.
• Revidere rammer for landzonelandsbyer for reelle boligudbygningsmuligheder i landzone.
• Revidere udpegning af Naturpark Lillebælt i overensstemmelse med lodsejeres ønsker til udtag eller optag af sine arealer.

Jf. fælles beslutninger i Trekantområdets plansamarbejde:

• Udarbejde retningslinje for områder med risiko for oversvømmelse og erosion, samt indarbejde afværgeforanstaltninger i rammer for lokalplanlægning, beliggende inden for de udpegede områder.
• Revidere kommuneplanen i forhold til eventuel udarbejdelse af retningslinje og udpegning af områder forbeholdt produktionserhverv samt transport- og logistikvirksomheder. Herunder vurdere behov for udpegning af konsekvenszoner rundt om virksomheder eller havn.
• Revurdere naturudpegningen Potentiel Natur for eventuel uhensigtsmæssig sammenfald med intensivt dyrkede jordbrugsarealer.
• Udarbejde retningslinje for strategisk planlægning for landsbyer.
• Grøn omstilling.
• Turisme.

De relevante fagudvalg vil blive forelagt oplæg i tilknytning til ovenstående temaer, når de er prioriteret igangsat.

Kommuneplantillæg 36 er kategoriseret som en A-lokalplan jævnfør A, B, C kategoriseringen, hvilket betyder, at det er Byrådet, der har kompetence til at træffe beslutning om endelig vedtagelse af kommuneplantillægget.

Byrådet vedtog den 25. juni 2019 at offentliggøre forslaget.

Planområdet er beliggende i Seest mellem Bredevej og Hylkedalvej.

Politiske fokusområder, overordnede strategier m.m.

Kommuneplantillægget understøtter Kolding Kommunes Vision 3.0 ved at øge muligheden for bredden af boligudbuddet i Kolding by.

Kommuneplantillægget understøtter arkitekturstrategien ved at muliggøre, at en i Seest centralt beliggende tidligere erhvervsejendom nedrives og bebygges med boliger. Derved fortættes Kolding by med attraktive boliger. 

Arkitekturstrategien vil blive anvendt som dialogværktøj i forhold til at sikre de nye bygningers udformning og placering i området. 

Kommuneplantillæggets indhold

Kommuneplantillægget giver ejendommen rammebestemmelser, så der kan opføres haveboliger (enfamiliehuse – tæt/lav boligbyggeri) med en bebyggelsesprocent på 30/40, i indtil 1½ etager og med en bygningshøjde på maksimalt 8,5 meter.