Dagsorden eller referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
23-03-2021 19:00:00 |
---|---|
Udvalg: |
Byrådet |
Sted: |
Teams |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 21/6662
Resumé
Henrik Nielsen har anmodet om at udtræde af Kolding Byråd pr. 23. marts 2021.
Ole Martensen indkaldes som stedfortræder.
Sagen behandles i
Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
at Henrik Nielsens anmodning om at udtræde af Byrådet imødekommes
at Ole Martensen indtræder i Byrådet og
at Ole Martensen indtræder i Henrik Nielsens poster.
Beslutning Økonomiudvalget den 16-03-2021
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Byrådet den 23-03-2021
Godkendt, med følgende ændringer:
Tanya Buchreitz Løwenstein udtræder som medlem af Fritids- og Idrætsudvalget,
Tanya Buchreitz Løwenstein indtræder som:
- Medlem af Social- og Sundhedsudvalget
- Medlem af Udvalget for udfordrede boligområder.
Ole Martensen indtræder som:
- Medlem af Fritids- og Idrætsudvalget
- Medlem af Børne- og Uddannelsesudvalget
- Medlem af Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget
- Medlem af Ungdommens Studiefonds bestyrelse
- Stedfortræder for Hans Holmer i Handicaprådet
- Stedfortræder for Hanne dam ved KL´s politiske topmøder
- Stedfortræder for Benny Dall i Valgbestyrelsen ved kommunale valg.
Sagsfremstilling
Henrik Nielsen har ved henvendelse til borgmester Jørn Pedersen meddelt, at han ønsker at udtræde af Kolding Byråd pr. 23. marts 2021 af private årsager.
Efter den kommunale valglovs § 103 skal et medlem efter anmodning fritages for sit medlemskab af byrådet, såfremt medlemmet på grund af sin helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende har rimelig grund til at ønske sig fritaget for medlemskabet.
Efter valgloven indtræder vedkommende stedfortræder i det pågældende medlems sted, når et medlem udtræder i valgperioden.
1. og 2. stedfortræder på Venstres liste er indtrådt i Byrådet og 3. stedfortræder ønsker ikke at indtræde i Byrådet pga. arbejdsmæssige forhold. 4. stedfortræder er Ole Martensen.
Det foreslås, at Ole Martensen samtidig indtræder i alle Henrik Nielsens politiske poster:
- Medlem af Børne- og Uddannelsesudvalget
- Medlem af Social- og Sundhedsudvalget
- Medlem af Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget
- Medlem af Udvalget for udfordrede boligområder
- Medlem af Ungdommens Studiefonds bestyrelse
- Stedfortræder for Hans Holmer i Handicaprådet
- Stedfortræder for Hanne Dam v. KL´s politiske topmøder
- Stedfortræder for Benny Dall i Valgbestyrelsen ved kommunale valg.
Sagsnr.: 21/5756
Resumé
Budget 2021, supplerende budgetaftale.
Sagen behandles i
Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
Borgmesteren foreslår
at de foreslåede tillægsbevillinger godkendes.
at der meddeles anlægsbevilling henholdsvis tillægsbevilling til anlægsbevilling svarende til de i tabellen anførte positive beløb under anlæg.
at kommunaldirektøren pålægges at udarbejde forslag til budgetnoter, der forelægges Økonomiudvalget til behandling i juni 2021.
Beslutning Økonomiudvalget den 16-03-2021
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Byrådet den 23-03-2021
Godkendt.
Sagsfremstilling
Byrådet godkendte den 6. oktober 2020 andenbehandlingen af forslaget til årsbudget 2021 og budgetoverslag for årene 2022, 2023 og 2024. I budgetaftalen indgik, at disponeringen af de frie midler i henholdsvis budgetreserven og investeringsfonden blev udsat til marts 2021 på grund af den usikkerhed, som coronapandemien har medført.
På baggrund af forhandlinger mellem gruppeformændene den 2. marts 2021 forelægges de nedenstående tillægsbevillinger for Økonomiudvalget og Byrådet til godkendelse.
Bevillinger for 2021 samt 2022-2025:
Hele 1.000 kr. | 2021 | 2022 | 2023 | 2024-2025 |
Ansøgninger om tillægsbevillinger til driftsbevillinger (serviceudgifter med overførselsadgang): |
35.742 |
23.947 |
23.947 |
23.947 |
Arbejdsmarkedspolitik | 549 | 549 | 549 | 549 |
Uddannelsespolitik | 16.427 | 13.632 | 13.569 | 13.569 |
Børnepasningspolitik | 15.100 | 12.400 | 12.400 | 12.400 |
Fritids- og Idrætspolitik | 919 | 1.474 | 2.184 | 2.184 |
Kulturpolitik | 925 | 1.220 | 970 | 720 |
Seniorpolitik | 870 | 28 | -30 | -30 |
Socialpolitik | 4.860 | 4.150 | 3.650 | 3.650 |
Sundhedspolitik | 500 | 100 | 100 | 100 |
Social-, Handicap- og Hjælpemiddel-politik |
7.000 |
7.000 |
7.000 |
7.000 |
Vej- og Parkpolitik | 0 | 705 | 705 | 705 |
Miljøpolitik | 0 | 140 | 140 | 140 |
Klimapolitik | 1.150 | 1.200 | 1.200 | 1.200 |
Lokaldemokratipolitik | 100 | 0 | 0 | 0 |
Administrationspolitik | -12.658 | -18.651 | -18.490 | -18.240 |
|
|
|
|
|
Anlæg i alt: | 8.270 | 0 | 0 | 0 |
Investeringsfonden | -31.800 | -15.000 | -5.000 | -400 |
Fondspulje til medfinansiering ved fondsansøgninger |
2.000 |
0 |
0 |
0 |
Tankedalsvej, toplanskryds | 26.000 | 15.000 | 5.000 | 400 |
Alarmsystem Godset | 300 | 0 | 0 | 0 |
Kolding Stadsarkiv, foranalyse | 100 | 0 | 0 | 0 |
Sauna i Hejlsminde | 725 | 0 | 0 | 0 |
Omfartsvej Nørre Bjert, VVM | 600 | 0 | 0 | 0 |
Seest Trail, realisering af den grønne ring |
670 |
0 |
0 |
0 |
Bluebridge, befæstning kørevej + strømføring |
175 |
0 |
0 |
0 |
Lys cykelsti Fynslundskolen ned til hallen |
50 |
0 |
0 |
0 |
Vamdrup bibliotek/kino | 2.000 | 0 | 0 | 0 |
Kongeåstien | 200 | 0 | 0 | 0 |
Mindre vejprojekter | 1.500 | 0 | 0 | 0 |
Vild med vilje | 300 | 0 | 0 | 0 |
Storegade i Lunderskov, etape 2 | 3.000 | 0 | 0 | 0 |
Vonsild Kunstgræs og aktivitetsbane | 1.900 | 0 | 0 | 0 |
Nedrivning af Ankerhus | 550 | 0 | 0 | 0 |
|
|
|
|
|
Finansieringspolitik i alt: | -44.012 | -23.947 | -23.947 | -23.947 |
Tilskud og udligning | -36.177 | -24.277 | -24.277 | -24.277 |
Låneoptagelse | -8.000 | 0 | 0 | 0 |
Afdrag på lån | 155 | 311 | 312 | 313 |
Renter | 10 | 19 | 18 | 17 |
I alt | 0 | 0 | 0 | 0 |
For specifikation af tillægsbevillingerne under de enkelte områder henvises til bilag 1 og 2.
Bilag 1: Oversigt over vedtagne ændringsforslag pr. bevillingsområde
Bilag 2: Specifikation af vedtagne ændringsforslag
Forslagene er udarbejdet i samarbejde med de berørte forvaltninger. Der er foretaget mindre justeringer i forhold til de beløbsmæssige forudsætninger, der indgik i budgetaftalen af 2. marts 2021 herunder korrekt placering under bevillingsområder.
I dette punkt indgår som aftalt ikke diverse forslag til budgetnoter. Budgetnoterne kvalificeres og forelægges Økonomiudvalget til behandling i juni måned 2021.
Bilag
Sagsnr.: 20/29146
Resumé
Der er udarbejdet foreløbige bevillingsrammer for budgetperioden 2022 – 2025, der fremsendes til Byrådets godkendelse. Bevillingsrammerne er opgjort i 2021 pris- og lønniveau (PL-niveau), idet der ikke er fremkommet nye 2022-skøn fra KL på nuværende tidspunkt.
Bevillingsrammerne er udarbejdet med udgangspunkt i Byrådets ”Budgetstrategi 2022”. De tager udgangspunkt i budgetoverslagsårene 2022 – 2024 i det vedtagne budget for 2021. Samtlige korrektioner er beskrevet under sagsfremstillingen.
Der fremsendes ligeledes bevillingsregler og noter for budget 2022.
Bevillingsregler og noter for budget 2022 er vedhæftet som bilag.
Sagen behandles i
Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
at bevillingsrammerne godkendes,
at bevillingsregler og noter godkendes,
at det besluttede effektiviseringskrav på 0,5% årligt til og med 2024 fortsættes i 2025,
at kommunaldirektøren bemyndiges til at indarbejde tekniske korrektioner mellem de enkelte bevillinger under forudsætning af, at der ikke er nogen ændring i forbrug/forøgelse af kassen.
Beslutning Økonomiudvalget den 16-03-2021
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Byrådet den 23-03-2021
Godkendt.
Sagsfremstilling
Bevillingsrammernes godkendelse er en forudsætning for udvalgenes udarbejdelse af egne budgetbidrag for budgetperioden 2022 – 2025. Der er endnu ikke sket en pris- og lønfremskrivning til 2022-niveau, idet KL på nuværende tidspunkt ikke har udmeldt skønnet.
Bevillingsrammer i 2021-pris og lønniveau ser således ud:
Udgangspunktet for bevillingsrammerne er årene 2022 – 2024 i det vedtagne budget for 2021. 2025 er i udgangspunktet en kopi af 2024. Samlet er der sket en forværring af balancen set i forhold til budgettet på 11,497 mio. kr. i 2022. I årene 2023 til 2025 er der sket en forbedring af balancen på henholdsvis 2,584 mio. kr. i 2023, 2,581 mio. kr. i 2024 samt 2,221 mio. kr. i 2025. Der er gennemført følgende rammekorrektioner:
Rammekorrektioner med konsekvens for balancen:
- Det besluttede årlige omsttillingsmål på 0,5% for samtlige serviceudgifter er forudsat videreført i 2025. Det medfører en besparelse på 20,506 mio. kr. i 2025.
- Der afholdes EU-valg i 2024 og Byråds- og Regionsvalg i 2025. 1,851 mio. kr. er afsat årligt.
- Nedbringelse af restancer stoppes efter 2024. Det medfører en mindre indtægt i 2025 på 9,0 mio. kr.
- Demografimodel er forudsat videreført i 2025. Det koster 21,378 mio. kr. Demografimodellens konsekvens genberegnes på baggrund af ny befolkningsprognose.
- Budgetreserven er i 2025 tilført ovennævnte beløb vedrørende omstillingsmål på 0,5% samt fratrukket beløb anført under pkt. 7 og pkt. 9.
- Byrådets beslutning omkring anlæggelse af 3 vådområdeprojekter koster 2,5 mio. kr. i 2022, mens der forventes en indtægt på -5,009 mio. kr. i 2023. Projekterne gennemføres i perioden 2020-2023 og er udgiftsneutrale for Kolding Kommune (Byrådet den 24. november 2020, sag nr. 4).
- Ved den sidste budgetopfølgning i 2020 (pr. 30. september 2020) er der sket reguleringer på flere politikområder med et samlet forbrug på 8,127 mio. kr. i 2022, 7,555 mio. kr. i 2023 samt 6,678 mio. kr. i fra 2024. Det skyldes bl.a.:
- Samarbejdsaftale med Museum Kolding på 6,678 mio. kr. årligt.
- Vedr. Blue Bridge overføres der 0,035 mio. kr. fra 2020 til 2022
- AUB-nedsættelse på hhv. 0,414 mio.kr. og 0,877 mio. kr. i hhv. 2022 og 2023.
- Anlægsprojekt vedr. Fusilli - FOOD 2030 in Kolding (Byrådet den 23.2.21, sag nr. 1) med udgifter på hhv. 0,870 mio. kr. i 2022-2023, 0,890 mio. kr. i 2024 samt en indtægt i 2025 på -1,750 mio. kr. Projektet er udgiftsneutralt i perioden 2021-2025.
- Supplerende budgetaftale vedrørende budget 2021 (Byrådet den 23. marts 2021):
- Serviceudgifter
- Anlægsudgifter
- Låneoptagelse
- Afdrag på lån
- Renter
Udgiftsneutrale rammekorrektioner:
- 2025 er dannet som en kopi af 2024. Der er forudsat en ændring af skatteindtægter, pris- og lønstigninger samt udvikling i udgifterne på arbejdsmarkedsområdet fra 2024 til 2025, der er identisk med udviklingen fra 2023 – 2024.
- Køb af Bybusdepot (Byrådet den 22/9-20, sag nr. 18) – Der sker en ydelse på lån på 0,560 mio. kr. årligt og modregnes indtægter under vej- og parkpoltik.
- AB til p.nr. 5079 Bælt i balance (Byrådet den 27/10-20, sag nr. 6) – Projektet er udgiftsneutral.
- Der er sket mindre tekniske småjusteringer flyttet fra et politikområde til et andet.
- Udgifter til byfornyelse under ejendoms- og boligpolitik, flyttes fra serviceudgifter til overførselsområdet på baggrund af Indenrigsministeriets konteringsregler. Beløb udgør ca. 4,1 mio. kr. årligt.
- Der tilføres 0,300 mio. kr. årligt til en social vicevært på Stejlbjerg.
- Beløb i 2025 på flere anlægsprojekter er blevet 0-stillet og tilført/modregnet investeringsfonden samt låneoptagelse.
- Køb af jord til etablering af boligområde ved Vonsildvej i Vonsild (Byrådet den 23.2.21, sag nr. 16) – årligt afdrag på 0,325 mio. kr. finansieres af rammebeløb til køb af jord.
Bilag
Sagsnr.: 21/1808
Resumé
Ansøgning om anlægsbevilling vedr. p.nr. 5099 Fordelingsvej Vonsild Øst.
Projektet omfatter ca. 650 meter fordelingsvej inklusive cykelstier og ca. 100 meter busvej.
Sagen behandles i
Teknik- og Klimaudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at bevillingsansøgningen på i alt 18,76 mio. kr. i udgift og 13,65 mio. kr. i indtægt imødekommes,
at Kolding Kommunes andel på 5,11 mio. kr. finansieres af P.nr. 0467 Rammebeløb, byggemodning.
Beslutning Teknik- og Klimaudvalget den 10-03-2021
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Økonomiudvalget den 16-03-2021
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Byrådet den 23-03-2021
Godkendt.
Sagsfremstilling
Ansøgning om anlægsbevilling vedr. p.nr. 5099 Fordelingsvej Vonsild Øst.
For at sikre adgangen til byudviklingsområdet i Vonsild Øst, skal der etableres ca. 650 meter fordelingsvej inklusive cykelstier samt ca. 100 meter busvej.
Kolding Kommune er bygherre på projektet, men der er flere interessenter i området, hvorfor udgiften fordeles forholdsmæssigt. De endelige aftaler med interessenterne forventes indgået hurtigst muligt efter Byrådets godkendelse af projektet.
Fordelingen ser således ud:
Interessent | Beløb (i 1.000 kr.) |
Kolding Kommune | 5.110 |
Øvrige interessenter | 13.650 |
I alt | 18.760 |
Fordelingsvejen opdeles i 3 afsnit på grund af differentierede fordelinger mellem interessenterne. På kortet nedenfor er fordelingsvejen markeret med rødt og nummereret 1-3.
Fordelingsvejen forudsættes at have en tværprofil som i princip på nyere fordelingsveje i Kolding. Det vil sige 2 m rabat og 2 m cykelsti i begge sider af 6,5 m kørebane.
Rundkørslen, der etableres ved afslutningen af fordelingsvejen, forudsættes at være trebenet med en diameter på ca. 40 m.
Del 4 på kortet (del af orange markering) er en stamvej med to interessenter. Vejen etableres med 5,5 m kørebane, 2 m rabat og 1,5 m cykelsti.
Ud over ovenstående etableres også en busvej (markeret med lilla på kortet og nummereret 5).
Fordeling af veje
Eksempel på fordelingsvej
Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger:
i 1.000 kr. | Udgift | Indtægt |
Anlægsbevilling | 18.760 | 13.650 |
Fordeling af rådighedsbeløb:
i 1.000 kr. | 2021 | 2022 | 2023 |
Udgift | 1.000 | 16.560 | 1.200 |
Indtægt |
| 12.450 | 1.200 |
Ansøgningens finansiering:
Det ansøgte rådighedsbeløb foreslås finansieret af P.nr. 0467 Rammebeløb, byggemodning, idet en del af området udgøres af et kommunalt boligområde, som senere skal byggemodnes og sælges.
Centralforvaltningens bemærkninger
Der er ikke yderligere bemærkninger til punktet.
Sagsnr.: 21/5984
Resumé
Forbundsvandværket ansøger Kolding Kommune om kommunegaranti på 2.884.000 kr. i forbindelse med låneoptagelse til finansiering af ny boring og udskiftning af hovedledning.
Kolding Kommune kan i henhold til lånebekendtgørelsens bestemmelser stille garantien og skal i den forbindelse stille krav om betaling af en løbende garantiprovision.
Sagen behandles i
Økonomiudvalget og Byrådet
Forslag
Kommunaldirektøren forslår,
at ansøgningen imødekommes, idet der stilles krav om en årlig garantiprovision svarende til 0,55 % af den til enhver tid værende restgæld.
Beslutning Økonomiudvalget den 16-03-2021
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Byrådet den 23-03-2021
Godkendt.
Sagsfremstilling
Forbundsværket har to store investeringer i 2021, som de gerne vil have finansieret gennem Kommunekredit og med garanti fra Kolding Kommune.
Investering 1: Ny boring på Ulveryggen, omkostning 1.855.000 kr.
Der er desværre konstateret indhold af pesticidet Desphenyl Chloridazon i 3 eksisterende boringer. I samarbejde med Kolding Kommune og Rambøll Danmark A/S er det besluttet, at lave en ny boring cirka 1500 meter fra nuværende boringer, i et andet og dybere magasin. Der ligger et skriftligt tilbud/overslag fra Rambøll (rådgivning), PC (brøndborer), Frisesdahl (råvandsledning). El, erstatninger og tinglysning er skønnet. Herudover er der sat 20 % af til uforudsete udgifter. Se bilag. Projektet er allerede påbegyndt og forventes afsluttet i september 2021.
Investering 2: Udskiftning af asbest-hovedledning i Hjarup, omkostning 1.029.000 kr.
Vandværket har en asbest-hovedledning i Hjarup, på Byvejen og på Østergårdsvej. Der har de sidste par år været mange ledningsbrud på denne asbest-hovedledning. Det er derfor besluttet at udskifte denne gamle ledning. Der ligger skriftligt tilbud/overslag fra Frisesdahl på 935.000 kr. Herudover er der sat 10 % af til uforudsete udgifter. Se bilag. Projektet forventes påbegyndt her i foråret 2021 og vil være afsluttet et par måneder senere.
I alt ansøger Forbundsværket om et lån på 2.884.000 kr. med 20 år løbetid, fast forrentning.
Kommunegarantien er i denne sammenhæng en forudsætning for opnåelse af lån på tilfredsstillende rentevilkår, idet rentesatsen og lånemulighederne uden kommunegaranti vil være væsentlig forringede.
Kommunerne er ved alle fremtidige garantistillelser for forsyningsselskaber forpligtet til at opkræve en provision, der er prissat på markedsvilkår for sådanne garantier, jævnfør KL´s udmelding den 31. august 2017. En vederlagsfri garanti vil indebære, at Kommunen yder et tilskud til forsyningsselskabet, og en sådan garanti vil betyde en forrykning af den byrdefordeling mellem Kommunens borgere, som ”hvile i sig selv princippet” forudsætter.
Det er KL´s vurdering, at når der ikke kan fastsættes en fast branchetakst for garantier på forsyningsområdet, så kræver det, at der foretages en individuel vurdering af selskaberne ved hver enkelt garantistillelse, og at denne vurdering indgår i den kommunale sagsfremstilling i forbindelse med, at kommunalbestyrelsen godkender, at der stilles garanti for lånet, således at det efterfølgende kan dokumenteres.
Ved anvendelse af en beregningsmodel for opkrævning af garantiprovision, hvor der er foretaget en kreditvurdering af Forbundsværket, foreslås det på baggrund af denne model, at Forbundsværket betaler en årlig garantiprovision på 0,55 % af den til enhver tid værende restgæld.
Bilag
Sagsnr.: 21/299
Resumé
Kolding Kommune modtager i forbindelse med finansloven for 2021 12,447 mio. kr. til bedre normeringer i daginstitutionerne. Midlerne skal, modsat i 2020, indregnes i forældrebetalingsgrundlaget, hvorfra takster på tilskud til private pasningsordninger og privat institutioner beregnes.
Børne- og Uddannelsesudvalget besluttede på mødet d. 10 februar 2021, at forældrebetalingstaksten i de kommunale og selvejende institutioner ikke skal stige som følge af tildelingen af finanslovsmidlerne.
Private pasningsordninger og privatinstitutioner skal som følge af aftalen om bedre normering have andel i finanslovsmidlerne, og tilskudssatserne for 2021 er derfor revideret ud fra udvalgets beslutning om udmøntning af finanslovsmidlerne for 2021.
Udvalget forelægges hermed fastholdelsen af forældrebetalingstaksterne samt de reviderede tilskudssatser til private pasningsordninger og privatinstitutioner som følge af finanslovsmidlerne til bedre normering til godkendelse.
Sagen behandles i
Børn- og Uddannelsesudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,
at de reviderede tilskudssatser og takster godkendes.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 10-03-2021
Indstilles til godkendelse.
Beslutning Økonomiudvalget den 16-03-2021
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Byrådet den 23-03-2021
Godkendt.
Sagsfremstilling
Kolding Kommune modtager i forbindelse med udmøntning af finanslovsmidlerne til bedre normering i daginstitutionerne 12,447 mio. kr. Modsat 2020 skal midlerne fra 2021 indregnes i forældrebetalingsgrundlaget, hvorfra takster på tilskud til private pasningsordninger og privatinstitutioner beregnes.
Forældrebetalingstakst
Børne- og Uddannelsesudvalget besluttede på mødet d. 10. februar 2021, at forældrebetalingstaksten for 2021 ikke skal reguleres som følge af finanslovstildelingen. Det betyder, at forældrebetalingstaksten til børn i daginstitutioner i kommunale og selvejende institutioner sænkes fra 25% af udgiften til 24,3% i 2021. Det svarer til, at forældrebetalingen for en 0-2 årig er 119 kr. mindre pr. måned og for en 3-6 årige er 59 kr. mindre pr. måned, end hvis forældrebetalingen fastholdes på 25% inklusiv finanslovsmidlerne.
Dagplejen berøres ikke af finanslovsmidlerne, hvorfor taksten bevares uændret.
Godkendte forældrebetalingstakster 2021 kommunale og selvejende institutioner Heldagspladser | Godkendte takster 2021 | Takster 2021 |
Dagpleje | 3.264 | 3.264 |
Daginstitution, 0-2 årige | 3.818 | 3.818 |
Daginstitution, 3-6 årige | 2.038 | 2.038 |
|
|
|
Frokostordning (i institutioner hvor frokostordning er tilvalgt) | 687 | 687 |
|
|
|
Modulordning i Vester Nebel |
|
|
3-6 årige 25 timers modul | 1.242 | 1.242 |
3-6 årige 35 timers modul | 1.739 | 1.739 |
3-6 årige over 35 timers modul – heldags | 2.038 | 2.038 |
Tilskud til private pasningsordninger og privatinstitutioner
Finanslovsmidlerne skal indgå i tilskudsberegningerne til private pasningsordninger og privatinstitutioner jf. aftalen om bedre normering. Den stigning, det øgede tilskud til private pasningsordninger og privatinstitutioner vil medføre, indgår i udmøntningen af finanslovsmidlerne og finansieres derfor inden for den samlede ramme på 12,447 mio. kr.
Tilskud til private pasningsordninger §80 i Dagtilbudsloven beregnes ud fra billigste takst for aldersgrupperne 0-2 og 3-6 årige. For de 0-2 årige er det derfor med udgangspunkt i forældrebetalingstaksten for dagpleje, at tilskuddet beregnes. Da dagplejen ikke berøres af finanslovsmidlerne, påvirkes tilskuddet til de 0-2 årige i private pasningsordninger dermed ikke.
Driftstilskud til 0-2 årige i privatinstitutioner beregnes som et vægtet gennemsnit mellem udgifter til aldersgruppen i kommunen, og den gennemsnitlige udgift til dagpleje indgår derfor i beregningen. Tilskuddet til de 0-2 årige stiger derfor ikke så meget, som tilskuddet til de 3-6 årige, da dagplejen ikke berøres af finanslovsmidlerne.
I tabellen ses de godkendte tilskud for private pasningsordninger til 3-5 årige og privatinstitutioner, samt de nye tilskudssatser hvori andel af finanslovsmidler er indregnet:
Pasningstype
| Godkendt tilskud 2021 kr. pr. år | Nyt tilskud 2021 kr. pr. år |
Private pasningsordninger §80 0-2 årige * | 78.360 | 78.360 |
Private pasningsordninger §80 3-6 årige | 46.616 | 48.088 |
|
|
|
Privatinstitution driftstilskud 0-2 årige (DTL §36 ) | 109.532 | 111.460 |
Privatinstitution bygningstilskud 0-2 årige (DTL §37) | 6.381 | 6.486 |
Privatinstitution administrationstilskud 0-2 årige (DTL §38) | 3.891 | 3.955 |
|
|
|
Privatinstitution driftstilskud 2 årige (DTL §36 ) | 97.706 | 99.426 |
Privatinstitution bygningstilskud 2 årige (DTL §37) | 4.586 | 4.662 |
Privatinstitution administrationstilskud 2 årige (DTL §38) | 3.578 | 3.637 |
|
|
|
Privatinstitution driftstilskud 3-6 årige (DTL §36) | 60.459 | 62.416 |
Privatinstitution bygningstilskud 3-6 årige (DTL §37) | 2.869 | 2.953 |
Privatinstitution administrationstilskud 3-6 årige (DTL §38) | 2.241 | 2.307 |
De reviderede tilskud vil blive udbetalt med tilbagevirkende kraft til januar 2021 til børn i aldersgruppen 3-6 årige i private pasningsordninger og privatinstitutioner så hurtigt som muligt. Efterfølgende udbetales månedligt efter nye godkendte tilskud.
Sagsnr.: 19/6245
Resumé
BlueKolding har opdateret deres betalingsvedtægter. Der er tale om generelle opdateringer og præciseringer af allerede anvendt administrationspraksis.
Sagen behandles i
Teknik- og Klimaudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at de reviderede betalingsvedtægter for BlueKolding godkendes.
Beslutning Teknik- og Klimaudvalget den 10-03-2021
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Økonomiudvalget den 16-03-2021
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Byrådet den 23-03-2021
Godkendt.
Sagsfremstilling
BlueKolding har foretaget en revision af deres betalingsvedtægt.
De foretagne ændringer er generelle opdateringer samt præciseringer af allerede anvendt administrationspraksis. Betalingsvedtægterne er blevet gennemarbejdet og rettet til i henhold til gældende lovgivning.
De foreslåede ændringer for betalingsvedtægten omfatter overordnet følgende:
- Præcisering og forenkling af tekst.
- Opdateringer i forhold til lovgivning og domstolsafgørelse
- Indskrivning af afsnit omkring nedlæggelse af stik:
”Hvis en stikledning ønskes nedlagt, og dermed afmeldes som stikledning til BlueKoldings spildevandsanlæg, kan dette først ske, når en eksisterende ejendom, gives tilladelse fra Kolding Kommune til nedlægning og tillige udtræder fra kloakfællesskabet.
Eksisterende stikledning sløjfes dermed af BlueKolding, på grundejeres regning. Der betales fast årlig vandafledningsbidrag, indtil stikledning er nedlagt og sløjfet.”
- Opdatering af afsnit omkring udtræden for regnvand, særligt for erhverv:
”Ophævelse af tilslutningsretten og -pligten fra BlueKoldings spildevandsanlæg, og tilbagebetaling af tilslutningsbidrag for regnvand.
En ejendom (bolig eller erhvervsejendom) kan frivilligt udtræde for regnvand fra BlueKoldings spildevandsanlæg efter tilladelse fra Kolding Kommune. Ved udtræden for regnvand ophæver kommunen, via tilladelse om udtræden, ejendommens tilslutningsret og -pligt til BlueKoldings spildevandsanlæg. BlueKolding kan efterfølgende tilbagebetale en del af tilslutningsbidraget for regnvand til ejendommens ejere, når en frakobling af regnvandet fra ejendommen er sket. Ved ejendommens udtræden for regnvand kan den andel af tilslutningsbidraget, der tilbagebetales, maksimalt udgøre 40% af tilslutningsbidraget i dagens priser.
For boligejendomme gælder, at BlueKolding tilbagebetaler et regnvandstilslutningsbidrag, når ejendommen er udtrådt 100% for afledning af regnvand.
For erhvervsejendomme og andelsboligforeninger gælder, at BlueKolding kan tilbagebetale regnvandstilslutningsbidraget svarende til den udgift, som BlueKolding sparer ved ikke længere at skulle håndtere regnvandet fra ejendommen. BlueKolding beregner tilbagebetalingen af bidraget i forhold til det befæstede areal på ejendommen og regnvandsmængden, der falder på ejendommen. Dette konverteres til en sparet driftsudgift for BlueKolding, og det er den sparede driftsudgift, der kan tilbagebetales.
Tilbagebetalingen sker i henhold til betalingslovens § 4a og kan kun ske, når kriterierne i denne lov er til stede, herunder bl.a., at der er givet en kommunal tilladelse til udtræden.
BlueKolding må kun tilbage regnvandstilslutningsbidrag, hvis det er økonomisk fordelagtigt for BlueKolding. Hvis ikke det er økonomisk fordelagtigt, kan ejendommen fortsat udtræde, men BlueKolding tilbagebetaler ikke tilslutningsbidrag for regnvand til ejeren af ejendommen.
Udtræden for regnvand (tag- og overfladevand) gælder som udgangspunkt i de fælleskloakerede oplande, men ejendomme i de separatkloakerede oplande kan også udtræde efter konkret vurdering af BlueKolding.”
Fælles for ovenstående punkter er, at det udelukkende er præcisering af administrationspraksis og er med til at give overblik for kunder om rettigheder og pligter. Det vil ikke få økonomisk eller driftsmæssig betydning for hverken borgere eller virksomheder i kommunen.
Ændringerne er markeret med gult på side 15 og 25-26 i vedlagte betalingsvedtægt fra december 2020.
Bilag
Sagsnr.: 21/4587
Resumé
By- og Udviklingsforvaltningen fremsætter forslag til fordeling af byggemodningsrammen for 2021 med udgangspunkt i den korrigerede budgetramme for 2021.
Sagen behandles i
Teknik- og Klimaudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at fordelingen af byggemodningsrammen godkendes.
Beslutning Teknik- og Klimaudvalget den 10-03-2021
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Økonomiudvalget den 16-03-2021
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Byrådet den 23-03-2021
Godkendt.
Sagsfremstilling
By- og Udviklingsforvaltningen har udarbejdet forslag til fordeling af byggemodningsrammen i 2021 med udgangspunkt i den korrigerede budgetramme for 2021. Der er samtidig skitseret en foreløbig disponering af en del af byggemodningsrammen i overslagsårene.
Forslaget er udarbejdet med afsæt i handlingsplanen for salg af jord og ejendomme, som blev godkendt på Økonomiudvalgsmødet den 23. februar 2021.
De nuværende afsatte rådighedsbeløb til byggemodningsrammen er på 76 mio. kr. i 2021 og 23,5 mio. kr. i hvert af årene 2022-2024.
Budgettet i 2021 er markant højere end de efterfølgende år, hvilket skyldes, at der ved budgetopfølgningen ultimo 2020 er overført midler fra 2020 til 2021 samt, at der ved budgetforliget for 2020 blev flyttet 20 mio. kr. fra 2020 til 2021.
I 2020 var der et mindreforbrug på 0,36 mio. kr. Mindreforbruget forventes at blive overført til 2021. Samlet byggemodningsramme for 2021 forventes derfor på nuværende tidspunkt at blive justeret til 76,36 mio. kr.
I skemaet nedenfor er forslag til fordeling af byggemodningsrammen.
Byggemodningsprojekter (beløb i 1.000 kr.) | 2021 | 2022 | 2023 | 2024 | Note |
Boligformål: |
|
|
|
|
|
Westerbygård, 14 grunde (afslutning) | 500 | 1.000 |
|
| 1 |
Christiansfeld | 4.000 | 4.000 | 5.000 |
| 2 |
Stepping, 1. etape | 1.500 | 3.200 |
|
| 3 |
Skanderup, 12-14 grunde | 1.000 |
|
|
| 4 |
Hvidkærgårdsvej, Vamdrup, 13 grunde | 4.500 | 1.000 |
|
| 5 |
Vonsild Øst, byggemodning af større område sammen med private investorer (Kolding Kommunes andel af fordelingsvej) | 1.000 | 4.110 |
|
| 6 |
Vester Nebel (pt. sat på pause) |
| 4.500 | 6.000 |
| 7 |
Viuf, 3. etape (ny udstykningsplan) | 3.000 | 1.500 |
|
| 8 |
Eltang, 2. etape (afventer lokalplan) |
| 1.500 | 6.000 |
| 9 |
Nord for Stenvænget, Dollerup Sø | 4.000 | 4.300 |
|
| 10 |
Lilballe | 1.000 | 300 |
|
| 11 |
Taps |
|
|
| 2.500 | 12 |
Arkæologi, forundersøgelser, analyser, planlægning mv. | 4.000 | 3.000 | 3.000 | 3.000 | 13 |
Stikveje til storparceller | 1.500 | 1.500 | 1.500 | 1.500 | 14 |
Færdiggørelser boligudstykninger | 5.000 | 5.000 | 5.000 | 5.000 | 15 |
|
|
|
|
|
|
Boligformål i alt | 31.000 | 34.910 | 26.500 | 12.000 |
|
|
|
|
|
|
|
Erhvervsformål: |
|
|
|
|
|
Bramdrup Industripark, etape 2, Neptunvej | 5.000 |
|
|
| 16 |
Stikveje til erhvervsområder | 2.000 | 2.000 | 2.000 | 2.000 | 17 |
Tankedalsvej | 9.500 | 13.500 | 13.500 |
| 18 |
|
|
|
|
|
|
Erhvervsformål i alt | 16.500 | 15.500 | 15.500 | 2.000 |
|
|
|
|
|
|
|
Projekter, der finansieres af byggemodningsrammen: |
|
|
|
|
|
Renovering af stuehus Kolding Lufthavn | 600 |
|
|
| 19 |
|
|
|
|
|
|
Prioriteret af rammen i alt | 47.500 | 50.410 | 42.000 | 14.000 |
|
|
|
|
|
|
|
Byggemodningsrammen i alt | 76.360 | 23.500 | 23.500 | 23.500 |
|
Note 1:
Boligstien skal reetableres, når byggegrundene og storparcellerne er færdigbygget. Der skal slidlag på boligvejen i 2021/2022.
Note 2:
Byggemodning af 36 parceller i forlængelse af eksisterende udstykning.
Note 3:
Tidsplanen afhænger af arealerhvervelse.
Note 4:
Byggemodningen forventes færdig april 2021. Der skal slidlag på boligvejen i 2022.
Note 5:
Etape 1, byggemodnes med opstart i foråret 2021 og forventes færdig til september 2021.
Note 6:
Projekteringen pågår. Der afventer tilbagemelding om ledningsarbejder for at kunne udarbejde en tidsplan for vejanlægget. Det afsatte beløb er udtryk for Kolding Kommunes egenfinansiering.
Note 7:
Tidsplanen afhænger af arealerhvervelse.
Note 8:
Varmeforsyning var oprindeligt gas, men der er åbnet for, at der kan etableres jordvarme. Det medfører, at grundstørrelserne skal ændres, og der skal udarbejdes en ny udstykningsplan for etape 3.
Note 9:
Parcelhusgrundene i 1. etape er udsolgt, og området byder på muligheder for en 2. etape. Lokalplanen forventes vedtaget i anden halvdel af 2021.
Note 10:
Byggemodning af 23 parceller nord for Stenvænget.
Note 11:
Byggemodning af 3 parceller i det eksisterende landsbymiljø ved Eltangvej.
Note 12:
Udviklingen i Taps afventer igangsætning af planlægning.
Note 13:
Beløbet anvendes til mindre forundersøgelser i forbindelse med lokalplanlægning af kommende boligområder, herunder arkæologiske forundersøgelser.
Note 14:
Udstykninger, hvor der etableres storparceller, kan kræve mindre stikveje. Beløbet reserveres i byggemodningsrammen, således at der er mulighed for at etablere disse hurtigt efter et salg.
Eksempelvis i byggemodningen i Sdr. Stenderup.
Note 15:
I enkelte byggemodninger, f.eks. Koldingvej i V. Nebel og Alrøvænget i Drejens, skal der løbende etableres rendeelementer i grøfter. Hertil kommer udgifter til færdiggørelser af byggemodninger, der overdrages til grundejerforeninger. Beløbet reserveres som et samlet under rammen.
Note 16:
Færdiggørelse af Neptunvej og Dons Landevej.
Note 17:
Det har vist sig, at salg af erhvervsparceller ofte udløser anlæg af en sidevej til de eksisterende stamveje. Derfor afsættes et beløb for at kunne reagere på dette behov.
Note 18:
Etablering af intern rundkørsel og forbindelsesvej til Hylkedalvej. Anlægsomkostningerne er endnu ikke endelig fastlagt. Anlægsarbejdet forventes afsluttet i 2023.
Note 19:
Til finansiering af renovering af stuehus ved Kolding Lufthavn afsættes der 600.000 kr. af byggemodningsrammen i henhold til politisk aftale.
Øvrige udviklingstiltag:
Agerøvej, Drejens
Området har vist sig at være særligt attraktivt, og dette kan udnyttes ved at udbyde den sidste storparcel til salg til privat udvikling og byggemodning.
Hejls
Der arbejdes pt. via en privat udvikler.
Harte
Der arbejdes pt. via en privat udvikler.
Generelt
Byggemodningsplanen påvirkes af en række faktorer, som forvaltningen ikke har indflydelse på, men som kan forskubbe tidsplanerne. Endvidere påvirker nye store anlægsprojekter fremdriften af byggemodningen, da det i et vist omfang er de samme mandskabsressourcer, der skal løse opgaverne. På den baggrund tages der et vist forbehold for ovenstående plan.
By- og udviklingsdirektøren er bemyndiget til at budgetomplacere inden for byggemodningsrammen, så tilpasninger i byggemodningsrammen vil løbende kunne ske ved budgetomplaceringer i løbet af året.
Sagsnr.: 19/36667
Resumé
Med Planstrategi 2019 besluttede Byrådet, at kommuneplanen skal revideres delvist med fokus på de 5 temaer; Grøn omstilling, Turisme, Potentiel natur (indgår i Grønt Danmarkskort), områder med risiko for oversvømmelse og erosion, samt områder forbeholdt produktionserhverv. De 2 sidstnævnte temaer er nyt indhold i kommuneplanen som følge af nye krav i planloven.
I oktober 2020 godkendte Økonomiudvalget det overordnede indhold af revisionen. Ligeledes godkendte Økonomiudvalget i august 2020 en prioritering af de byudviklingsområder og arealudpegninger, der er indarbejdet i kommuneplanforslaget.
Senest har et udkast til den fælles kommuneplan for Trekantområdet været i høring i de 7 medlemskommuner. Udkastet blev behandlet af Byrådet på deres møde i december 2020. Mindre ændringer afledt af bemærkninger fra høringen er efterfølgende indarbejdet i planforslaget.
Der er nu udarbejdet et samlet forslag til Kommuneplan 2021–2033 for Kolding Kommune, som består af en fælles del for kommunerne i Trekantområdet (hovedstruktur og retningslinjer), og en supplerende lokal del for Kolding Kommune bestående af hovedstruktur, forudsætningsredegørelse samt rammer for lokalplanlægning.
Det samlede forslag til kommuneplan for Kolding Kommune behandles med henblik på offentlig høring i 8 uger i forlængelse af Byrådets godkendelse. Offentliggørelsen sker samtidig med de andre kommuner i Trekantområdet.
I denne sag behandles den fælles del af kommuneplanen, det vil sige Kommuneplan 2021-2033 for Trekantområdet.
Sagen behandles i
Plan-, Bolig- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at forslag til Kommuneplan 2021-2033 for Trekantområdet godkendes og udsendes sammen med Miljørapporten i offentlig høring i perioden 4. maj til 30. juni 2021 – parallelt med forslag til den lokale del af kommuneplanen for Kolding Kommune.
at forvaltningen bemyndiges til at foretage redaktionelle ændringer af kommuneplanen frem til offentliggørelsen.
Beslutning Plan-, Bolig- og Miljøudvalget den 03-03-2021
Forslaget indstilles til godkendelse.
Hans Holmer
Beslutning Økonomiudvalget den 16-03-2021
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Byrådet den 23-03-2021
Godkendt.
Sagsfremstilling
Den samlede kommuneplan for Kolding Kommune består af en fælles kommuneplan for Trekantområdets 7 medlemskommuner, og en lokal del for Kolding Kommune. I denne sag behandles den fælles del af kommuneplanen.
Jf. planloven skal Byrådet foretage en revision af den samlede kommuneplan hvert fjerde år. Byrådet skal senest halvvejs i en Byrådsperiode beslutte, om kommuneplanen revideres helt eller delvist. Dette sker i kommuneplanstrategien. Byrådet godkendte Planstrategi 2019 den 29. oktober 2019 og besluttede samtidig, at der skal foretages en delvis revision af kommuneplanen. Det blev desuden besluttet, at den fælles kommuneplan skal revideres særligt i forhold til følgende 5 emner:
- Grøn omstilling.
- Turisme.
- Potentiel natur.
- Områder med risiko for oversvømmelse og erosion.
- Områder forbeholdt produktionserhverv og konsekvensområder omkring disse.
Derudover er der hvert fjerde år behov for, at kommuneplanen ajourføres. Det sker blandt andet for at opdatere den i forhold til den udvikling, der er sket, og for at sikre at kommuneplanen er i overensstemmelse med de nationale interesser i kommuneplanlægningen.
I november-december 2020 var et udkast til den nye fælles kommuneplan for Trekantområdet i høring i de 7 kommuner. På den baggrund forelægges nu forslag et forslag til Kommuneplan 2021-2033 for Trekantområdet, hvor de anbefalede tilretninger af den fælles plan på baggrund af bemærkninger fra høringen, er indarbejdet. Af vedlagte bilag fremgår en opsamling på bemærkninger fra den politiske høring, med plansamarbejdets anbefalinger til håndtering. Bestyrelsen for Trekantområdet Danmark godkendte på deres møde den 29. januar 2021 anbefalingerne og indstiller forslag til Kommuneplan 2021-2033 for Trekantområdet til godkendelse.
I det følgende beskrives de ændringer i forhold til tidligere forelagte udkast til kommuneplanens indhold, der er væsentlige i forhold ændringer i kommuneplanens retningslinjer og / eller arealudpegninger. For øvrige mindre ændringer i forhold til det tidligere forelagte udkast henvises til det vedlagte bilag med en opsamling på bemærkninger fra den politiske høring i Trekantområdets 7 kommuner.
Kommuneplanen generelt
Den fælles kommuneplan for Trekantområdet omfatter i hovedtræk de emner, som planlovens § 11a har oplistet som lovpligtige, og som kommuneplanen skal fastsætte retningslinjer og arealudpegninger for. Der er generelt tale om retningslinjer for udlæg af arealer til byzone og sommerhusområder samt beliggenheden af arealer til landbrugsformål, fritidsformål, natur, skovrejsning, infrastrukturanlæg og tekniske anlæg.
Retningslinjerne skal udgøre et grundlag for kommunens administration af planlovens landzonebestemmelser, og for kommunens administration inden for anden lovgivning – herunder naturbeskyttelses-, miljø-, bygge- og vejlovgivningen.
Kommuneplanen er således Byrådets overordnede, samlede plan for den fysiske udvikling og arealanvendelse, og den er dermed udtryk for den samlede interesseafvejning, som Byrådet har foretaget. Det kan generelt beskrives sådan, at i praksis er interesseafvejninger i forhold til ordlyden af retningslinjer sket i Trekantområdets plansamarbejde, mens de arealudpegninger, der knytter sig til den enkelte retningslinje, er foretaget i den enkelte kommune.
Emnerne behandles i planens følgende 7 kapitler:
1. Trekantområdet – en metropol på vej.
2. Byerne – drivkraften for udviklingen.
3. Det åbne land – sammenhæng og balance.
4. Turisme, kultur og fritidsliv.
5. Høj mobilitet og bæredygtig energiforsyning.
6. Miljøforhold.
7. Klima.
Kommuneplanen er gennemgående opbygget med 3 komponenter, bestående af en indledende grundfortælling til hvert tema, retningslinjer samt redegørelser til de respektive retningslinjer.
Ændringer i den fælles kommuneplan
I det følgende gives et overblik over ændringer i kommuneplanen i forhold til de 5 revisionsemner:
Oversvømmelse og erosion
Områder med risiko for oversvømmelse og erosion er et nyt lovpligtigt emne, jf. planlovens § 11a nr. 18. Dette krav er omsat i planforslagets kapitel 7, og konkret ved 7.1.2 Retningslinje for oversvømmelse og erosion.
Af den fælles kommuneplan fremgår selve retningslinjen med den tilhørende redegørelse. Redegørelsen omfatter en beskrivelse af baggrunden for retningslinjen og de overordnede hensyn, som skal varetages gennem kommunernes planlægning. Den enkelte kommune er selv ansvarlig for de arealudpegninger, der knytter sig til retningslinjen. På møde den 20. oktober 2020 godkendte Økonomiudvalget metode og valg af udpegningsgrundlag, som forvaltningen sidenhen har arbejdet med at omsætte til en egentlig arealudpegning. Udpegningen behandles nærmere i forbindelse med dagsordenspunktet vedrørende den lokale del af kommuneplanen.
Produktionserhverv
Områder forbeholdt produktionserhverv og konsekvensområder omkring disse er et nyt lovpligtigt emne, jf. planlovens § 11a nr. 25 og 26. Dette krav er omsat i planforslagets kapitel 2, og konkret ved 2.2.4 Retningslinje for områder forbeholdt produktionserhverv og 2.2.5 Retningslinje for konsekvensområder omkring områder forbeholdt produktionserhverv. Det lovgivningsmæssige krav følger blandt andet af, at kommunerne i deres planlægning skal inddrage et udvidet spektrum af forurening ved, at der udover støj også fremover skal tages hensyn til miljøpåvirkning i form af lugt, støv og anden luftforurening. Derfor er den fælles kommuneplan for Trekantområdet også udvidet med en ny retningslinje 6.2.1 for arealer belastet af lugt, støv og anden luftforurening, jf. planlovens § 11a nr. 8.
Økonomiudvalget godkendte på møde den 20. oktober 2020 de foreløbige udpegninger af områder forbeholdt produktionserhverv og konsekvensområder omkring disse områder.
Udvalget godkendte samtidig, at virksomheder beliggende inden for de påtænkte udpegninger af områder forbeholdt produktionserhverv, blev orienteret med mulighed for at fremsende eventuelle bemærkninger til udpegningen og kommuneplanens nye indhold vedrørende produktionserhverv.
Inden for høringsperioden der blev gennemført i november-december 2020 har forvaltningen modtaget flere telefoniske henvendelser og afklarende spørgsmål til udpegningerne og deres betydning. Herunder er oplistet de skriftlige bemærkninger og ønsker til ændringer, som er modtaget i høringsperioden, samt ændringer foretaget i kommuneplanforslaget:
Virksomhed | Bemærkning | Ændring i kommuneplanforslag |
ARLA A/S | Virksomheden ønsker, at udpegningen udvides, så den omfatter de arealer, virksomheden ejer, og som støder op til nuværende rammeområde 1312.E1 vest for rammen (matrikel 667 og den resterende del af matrikel 219). Baggrunden er at virksomheden købte arealerne af kommunen for ca. 20 år siden.
Desuden ønsker virksomheden at rammeområde 1313.E2 nord for Lindegade også medtages i udpegningen.
| Den ønskede udvidelse af udpegningen til at omfatte matr. nr. 667 og 219 imødekommes. Det indebærer samtidig, at rammeområde 1312.E1 udvides og rammeområde 1312.O2 udlagt til off. formål ved skole og sportsplads reduceres tilsvarende. Rammeområdet 1313.E2 medtages ikke i udpegningen, da området også rummer en mindre håndværksvirksomhed, der ikke falder under betegnelsen produktionserhverv i henhold til de fælles definerede kriterier. Rammeområdet er ikke lokalplanlagt. Hvis der senere viser sig behov for udvidelse af udpegningen, kan det ske i forbindelse med konkret planlægning for området. |
Alfix A/S | Virksomheden ønsker, at udpegningen udvides til at omfatte naboejendommen H.C. Ørsteds Vej 5, som de har indgået aftale om at købe. | Rammeområde 0131.E2 udvides til at omfatte ejendommen H.C. Ørstedsvej 5, Kolding. Udpegningen til område forbeholdt produktionserhverv udvides tilsvarende. |
LIDL Danmark A/S | Virksomheden havde misforstået at der lægges op til, at virksomhedsklasser ændres fra 1-4 til 1-6 ifm. KP2021. Gentager samtidig bekymringer ift. påtænkte ændringer i virksomhedsklasser på naboarealerne, hvor Meldgaard ønsker at udvide. | Henvendelsen giver ikke anledning til at anbefale ændringer. |
Escot Erhvervsejendomme A/S | Virksomheden er bekymret for, at udpegningen vil begrænse deres mulighed for at opføre et lagerhotel inden for området, da et lagerhotel ikke umiddelbart kan betegnes som en produktionsvirksomhed. | 2.2.4 Retningslinje områder forbeholdt produktionserhverv justeres. Efter justering af ordlyden er det præciseret, at retningslinjen alene har betydning for ny planlægning inden for udpegningen, men ikke får konsekvenser for mulighederne i allerede lokalplanlagte områder, som dette.
Forvaltningens vurdering er hermed, at i tilfælde af, at grundejerens ønske om at opføre et lagerhotel ikke forudsætter ny planlægning, begrænser udpegningen ikke denne anvendelsesmulighed. Når grundejer i fremtiden ansøger om tilladelse til at opføre lagerhotellet, vil der samtidig kunne tages stilling til det konkrete byggeri mv. og hvorvidt der vil være behov for justering af gældende planlægning for arealerne. |
Efter den administrative og politiske høring i november-december 2020 af udkast til den fælles kommuneplan for Trekantområdet, er ordlyden justeret for 2.2.4 Retningslinje for områder forbeholdt produktionserhverv. Justeringen er sket på foranledning af en bemærkning fra Kolding Kommune. Efter justering af ordlyden er det præciseret, at retningslinjen alene har betydning for ny planlægning inden for udpegningen, men ikke får konsekvenser for mulighederne i allerede lokalplanlagte områder. Ændringen fremgår også vedlagte bilag med opsamling på politisk høring af planudkast, behandlet i Trekantområdets fælles plansamarbejde.
Turisme
Revisionstemaet ”Turisme” er afspejlet i forslag til Kommuneplan 2021 for Trekantområdet i kapitel ”4. Turisme, kultur og fritidsliv”. Kapitlet er fokuseret i forhold til, hvordan kommuneplanlægningen kan bidrage til at understøtte en turismeudvikling. Dermed er kapitlet blevet begrænset til alene at omhandle de emner, der er krav om, at kommuneplanen skal indeholde. Det gælder emnerne ferie- og fritidsanlæg, campingpladser, sommerhusområder, større fritids- og idrætsanlæg, rekreative stier og friluftsområder samt lystbådehavne. Dermed er kultur blevet nedtonet, fordi det ikke reguleres i kommuneplanen, og løftes i andre samarbejdsfora end det fælles plansamarbejde. Tilsvarende er det besluttet at kulturarv og kulturhistoriske bevaringsværdier fremover alene indgår i den lokale del af kommuneplanen.
Det bør i øvrigt nævnes, at de 7 kommuner indgår i forskellige turismedestinationsselskaber, hvilket skyldes at lovgivningen på området kun muliggør at en kommune kan være medlem af ét selskab. Arbejder i disse sammenhænge ligger derfor ud over det fælles plansamarbejde.
Grøn omstilling
Byrådet vedtog den 27. oktober 2020 en bæredygtighedsstrategi, der blandt andet sætter mål for CO2-reduktion og etablering af anlæg til produktion af energi fra vedvarende energikilder (VE-kilder). Derudover har Byrådet fastlagt nogle principper for etablering af VE-anlæg. Principperne kommer til at supplere lovkrav og de retningslinjer og afvejning af interesser, som kommuneplanen indeholder. Principperne skal således være retningsgivende i dialogen med VE-udviklere, så det sikres, at anlæggene blandt andet etableres i samarbejde med lokalområdet, hvormed der skabes en lokal forankring. Ansøgninger om VE-anlæg vil blive håndteret ved kommuneplantillæg.
Specifikt i forhold til vindmøller, så er det forvaltningens forventning, at det bliver aktuelt at gennemføre en revurdering af de eksisterende udlagte vindmølleområder, da flere af områderne sandsynligvis ikke kan realiseres. Nogle af områderne har der ikke været vist interesse for i planperioden siden udpegningen, andre områder er forvaltningen blevet opmærksomme på kan have konkrete, uhensigtsmæssige konsekvenser (landskabeligt mv.), bl.a. fordi vindmøller i dag generelt er større end da områderne blev udlagt
I forhold til selve kommuneplanen er revisionstemaet ”Grøn omstilling” afspejlet i planudkastet på flere måder. I de relevante sammenhænge er det fremhævet, at Trekantområdets 7 kommuner arbejder med såvel grøn omstilling som FN’s verdensmål for at understøtte en bæredygtig fremtid. Det indledende kapitel 1 er blevet udbygget med et særskilt afsnit om bæredygtighed, grøn omstilling og verdensmål. For de af kommuneplanens emner, der bidrager til en understøttelse af grøn omstilling og FN’s verdensmål, er i redegørelsen nævnt, hvilke af de konkrete verdensmål kommuneplanlægningen er med til at understøtte.
I kapitel ”5. Høj mobilitet og bæredygtig energiforsyning” er også fremhævet, hvordan kommunerne gennem planlægningen kan bidrage til en bæredygtig udvikling. Konkret er kapitlet blevet udbygget med en ny fælles retningslinje 5.5.1 for lokalisering af store,
fritstående solenergianlæg. Retningslinjen er defineret for at tydeliggøre, hvilke hensyn og interesser de 7 kommuner vil varetage i forbindelse med ansøgninger om etablering af større solcelleanlæg. Der knytter sig ikke nogen arealudpegninger til retningslinjen, som lyder:
”Store, fritstående solenergianlæg kan placeres enten i tilknytning til bymæssig bebyggelse eller i det åbne land. I det åbne land skal anlæggene som udgangspunkt placeres på landbrugsarealer uden natur-, landskabs- eller kulturhistoriske interesser. Store hegnede anlæg må ikke enkeltvis eller ved flere enkeltliggende anlæg skabe barrierer for vildtets passage i landskabet. Beplantning skal afskærme anlæggene i forhold til naboer, veje og øvrige interesser i det åbne land.
Planlægning i kystnærhedszonen kræver en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse.
Projekter, som giver nye muligheder for at forbinde natur-og landskabsområder, eller som bidrager til at tjene klimatilpasningsmæssige, miljømæssige eller rekreative formål, vil blive vægtet højt. Det samme gælder anlæg, som kan bidrage til en lokal forankring, eller som kan placeres i tilknytning til eksisterende tekniske anlæg som for eksempel biogasanlæg og vindmøller.”
Sidst er kapitel ”7. Klima” tilføjet et afsnit om produktion af vedvarende energi i Trekantområdet.
Generel ajourføring
Ud over de ovenfor nævnte ændringer i den nye fælles kommuneplan, er planforslaget opdateret i forhold til den stedfundne udvikling og ajourført for at sikre, at kommuneplanen er i overensstemmelse med de nationale interesser i kommuneplanlægningen. Dette er overvejende sket i kommuneplanens redegørelsesdel.
Ændring af 5.7.1 Retningslinje for olie- og gasanlæg
Landsplandirektivet for gasledningen Baltic Pipeline udlægger en arealreservation på 250 meter på hver side af den planlagte linjeføring, som efter ledningen er taget i brug reduceres til 200 meter på hver side. Arealreservationen skal optages i kommuneplanen i de berørte kommuner. Kolding Kommune har i forbindelse med høring af udkast til den fælles kommuneplan for Trekantområdet