Dagsorden

Rammer vedrørende politisk betjening:

Generelt

Medarbejderes deltagelse ved arrangementer afholdt at politiske partier

Kommunale medarbejdere kan inden for visse rammer stilles til rådighed for arrangementer, som partier repræsenteret i Byrådet afholder.

Der skal således ved hvert arrangement foretages en konkret vurdering ud fra faglig relevans og ressourcemæssige overvejelser, om kommunale medarbejdere skal deltage ved arrangementer. Under medarbejderens deltagelse i arrangement skal medarbejderne agere partineutralt og inden for deres faglige område. Kommunen og kommunens medarbejdere må ikke direkte eller indirekte forskelsbehandle de politiske partier i Byrådet. Det betyder, at hvis kommunale medarbejdere stiller op til et arrangement hos parti X, skal de også stille op til lignende arrangementer hos parti Y, hvis dette efterspørges.

Al henvendelse om deltagelse går via den relevante direktør og kommunaldirektøren.

Udlån af lokaler til Byrådets medlemmers møder, der er direkte relateret til det kommunale hverv

Byrådets medlemmer kan vederlagsfrit bruge de tildelte lokaler på Rådhuset i forbindelse med afholdelsen af gruppemøder, politiske forhandlinger og andre mødeaktiviteter, som er direkte relateret til det kommunale hverv. Som eksempel på andre mødeaktiviteter kan nævnes rundvisninger, møder med borgere, erhvervsliv og interesseorganisationer om den kommunale opgavevaretagelse samt politiske debatmøder. Medlemmerne kan bestille almindelig mødeforplejning.

Udlån af lokaler til partipolitiske aktiviteter i øvrigt

Politiske partier kan låne kommunale lokaler til brug for gruppemøder, politiske forhandlinger, debatmøder og andre mødeaktiviteter. Det forudsættes, at der ikke i den forbindelse skal bruges væsentlige kommunale personaleressourcer. Det er ikke en forudsætning at partiet aktuelt er repræsenteret i byrådet, men skal være opstillet til byrådet til kommende valg eller have været opstillet ved seneste valg.

Udvalgsmødet

Møderne i Økonomiudvalget og de stående udvalg er lukkede, og kan ikke åbnes for offentligheden, selvom alle medlemmerne skulle ønske det. Udvalgene kan tillade personer, som er ansat i kommunen at overvære møderne med henblik på varetagelse af sekretariatsfunktioner og der kan ligeledes tilkaldes andre personer, når det er ønskeligt af hensyn til en sags oplysning.

Særlige regler gældende i året for afholdelse af valg til byråd

• Byrådsmedlemmers besøg på institutioner

Ved byrådsmedlemmers besøg på kommunens institutioner og arbejdspladser skal rammer forinden aftales med den relevante direktør. Institutionen og arbejdspladsen må ikke benyttes til valgagitation og byrådsmedlemmers besøg skal tilrettelægges under hensyntagen til institutionens og arbejdspladsens daglige drift, herunder til brugere og beboeres privatliv.

• Uddeling af valgmateriale på kommunens institutioner

Der må ikke uddeles valgmateriale eller valgrelaterede effekter (fx balloner, rundstykker og slik) i kommunens institutioner, bygninger og ved indgangene til kommunens enheder. Valgplakater ophænges i overensstemmelse med reglerne herom i lov om offentlige veje og lov om private fælles veje. Der kan dog i forbindelse med de planlagte vælgermøder på f.eks. biblioteket eller i en hal uddeles valgmaterialer. På biblioteket kan der dog også generelt være valgmaterialer lagt frem efter aftale.

•          Kommunikation

Fra den 1. juni i året for kommunalvalget og frem til valget skal det på hvert udvalgsmøde være en drøftelse og aftale vedr. forvaltningens hjælp til kommunikation fra mødet. Hjælpen kan være i form af en pressemeddelelse – og det aftales, hvad formanden skal udtale sig om på vegne af udvalget.

•          Taleoplæg

Der udarbejdes på sædvanlig vis taleoplæg til de byrådsmedlemmer, der har behov for dette til varetagelse af deres kommunale hverv. Det betyder, at borgmesteren/stedfortræderen for borgmesteren betjenes af kommunikationsafdelingen, mens udvalgsformænd betjenes af fagforvaltningerne.

•          Foto og logo

Kommunens fotos må anvendes af kandidater, hvis kommunen har gjort dem offentligt tilgængelige på kommunens hjemmeside eller sociale medier, og hvis kommunen ikke herved pålægges en udgift. Kandidater må ikke anvende kommunens logo i deres eget valgmateriale, f.eks. valgplakater og valgfoldere.

•          Spørgetid

I henhold til punkt 7 i Reglement for skriftlig spørgetidsordning (vedtaget i Byrådet den 10. december 2007) bortfalder spørgetiden i en periode af 4 måneder forud for kommunalvalget.

I henhold til boligreguleringsloven består Huslejenævnet af en formand og to andre medlemmer og kan tiltrædes af en person, der er sagkyndig med hensyn til sociale forhold.

Formanden for Huslejenævnet og dennes suppleant udpeges af Statsforvaltningen.

De to medlemmer og suppleanter udpeges af Byrådet efter indstilling fra henholdsvis større udlejningsforeninger og større lejerforeninger i kommunen. De pågældende skal være kendt med huslejeforhold.

Huslejenævnets medlemmer og suppleanter skal være myndige og uberygtede, må ikke være under værgemål, og deres bo må ikke være under konkursbehandling.

Den socialt sagkyndige samt dennes suppleant udpeges ligeledes af Byrådet og tiltræder nævnet efter behov.

Kolding Udlejerforening indstiller som suppleant

Hans Ole Friis Larsen, Vangen 14b, 6000 Kolding

Valgperioden er 1. januar 2018 til 31. december 2021.

Ved udtræden i valgperioden vælges en ny suppleant for den resterende funktionsperiode.

I henhold til almenlejeloven består Beboerklagenævnet af en formand og to andre medlemmer og kan tiltrædes af en person, der er sagkyndig med hensyn til sociale forhold.

Formanden for Beboerklagenævnet og dennes suppleant beskikkes af Transport- og Boligministeriet.

De to medlemmer og suppleanter udpeges af Byrådet efter indstilling af henholdsvis almene boligorganisationer, der har afdelinger i kommunen, og større lejerforeninger i kommunen. De pågældende skal være sagkyndige med hensyn til almene boligforhold.

Beboerklagenævnets medlemmer og suppleanter skal være myndige og uberygtede, må ikke være under værgemål, og deres bo må ikke være under konkursbehandling.

Den socialt sagkyndige samt dennes suppleant udpeges ligeledes af Byrådet og tiltræder nævnet efter behov.

Bovia indstiller som suppleant

Maria Olsen, Ømkulevej 7, 7000 Vejle

Domea Lunderskov-Kolding indstiller som suppleant

Allan Aistrup, Stagebjergvænget 11, 6051 Almind.

Valgperiode: 1. januar 2018 til 31. december 2021.

Ved udtræden i valgperioden vælges en ny suppleant for den resterende funktionsperiode.

I henhold til beslutning i Økonomiudvalget den 19. februar 2019 fremsendes der kvartalsvis en samlet status vedrørende kommunens salg af fast ejendom.

Salg af jord og ejendomme

Nedenfor ses det korrigerede budget og status på salg af jord og ejendomme i 2020, opgjort pr. 30. september:

Se vedlagte bilag for specifikation af salg samt arealer til salg.

Som det ses af ovenstående, er der et samlet salg af jord og ejendomme på i alt 27.164.458 kr., hvilket betyder, at der p.t. mangler 15.613.542 kr. i 2020 for at nå det korrigerede salgsbudget.

Som det kan ses af bilaget, er der på nuværende tidspunkt solgt 12 byggegrunde til boligformål. I den forbindelse bemærkes det, at der er begrænset antal byggegrunde tilbage i beholdningen, som dog forøges i starten af 2021 med i alt ca. 25 byggegrunde, fordelt på hhv. ca. 12 byggegrunde i Skanderup og ca. 12 byggegrunde i Vamdrup.

På erhvervssiden er der aktuelt indgået handler med en række virksomheder, som endnu ikke er registreret rent regnskabsmæssigt.

Ligesom der p.t. foregår forhandlinger omkring diverse storparceller.

På den baggrund forventes det, at salgsmålet for 2020 kan realiseres.

Byrådet godkendte på mødet den 1. september 2020 et beslutningsoplæg for en fælles turismedestination for Billund, Kolding og Vejle.

Det fremgik af oplægget, at selskabet dannes som en forening med de deltagende kommuner som medlemmer. Der fremlægges nu udkast til vedtægter for foreningen til godkendelse.

Foreningens formål er at understøtte skabelsen af vækst og arbejdspladser i turismeerhvervet gennem samarbejde og styrkelse af produktudvikling og markedsføring af tilbud og services til områdets gæster.

Det fremgår af udkastet til vedtægter, at bestyrelsen består af turisme/fagchefer med tæt relation til turismeerhvervet, samt en erhvervsrepræsentant fra hver kommune.

Det fremgår desuden, at Kolding Kommune repræsenteres på foreningens generalforsamling af borgmesteren samt et af Byrådet udpeget byrådsmedlem.

Det planlægges at afholde stiftende generalforsamling den 23. november 2020.

Projekt Bælt i balance skal skabe forbedringer i Lillebælt og Kolding Fjords havmiljø - fundamentet for hele naturparken. Forbedringerne skabes via frivillige aftaler med fiskerne og brugerne i Lillebælt om frivillige reservater i Lillebælt, hvor der kan etableres nye stenrev og være begrænset fiskeri for at skåne havbunden. Projektet vil også øge forskning i økosystemet Lillebælt. Hvordan hænger det hele sammen fra havstrømme, over mængden af fisk til marsvin og sæler? Og hvad er effekterne af de konkrete forbedringer, der laves f.eks. i bestanden af torsk og marsvin?

Projektet vil desuden formidle de forbedringer og resultaterne af den forskning, som projektet skaber. Borgere og foreninger hjælper forskerne med dataindsamling og får gode oplevelser og viden om havet.

Projektet har et samlet budget på 35,3 mio. kr., her af er 17,1 mio. kr. bevilliget fra henholdsvis VELUX Fonden og Nordea Fonden. Det er aftalt at byrådene i de tre kommuner skal godkende særskilte udgiftsbevillinger og særskilte indtægtsbevillinger med hver 1/3 del af bevillingerne fra de to fonde.

Medfinansiering fra kommunerne bag Naturpark Lillebælt (Fredericia, Middelfart og Kolding Kommune) udgør: 12,2 mio. kr. over 5 år. (Heraf medarbejdere allokeret fra bevilling til sekretariatsfunktion og naturvejledning i Kolding og nuværende budgetter). Derudover skal hver af de tre kommuner bidrage med en egenfinansiering på 1. mio. kr. fordelt over 5 år. Denne finansiering er i Kolding Kommune fundet ved omprioritering af et eksisterende budget til Grøn Erhvervsvækst, under Miljøpolitikkens drift.

Projektet er med til at realisere en lang række af de delprojekter, der er beskrevet i Naturparkplanen for Naturpark Lillebælt og som de tre kommuner har forpligtiget sig til at arbejde for i en 6 årig periode.

P. nr. 5079 Bælt i balance

Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger (i 1.000 kr.)

Egenfinansieringen på 1 mio. kr. finansieres af Miljøpolitik med 200.000 kr. årligt i 5 år. De årlige 200.000 kr. er fundet ved, at Kolding Kommune har meldt sig ud af Clean.

På byrådsmødet den 25. februar 2020 godkendte Byrådet en kommunal garanti på 1 mio. kr. til projektet – Fredericia og Middelfart har også godkendt en tilsvarende garanti. Garantien kommer kun i spil, hvis naturparken mod forventning ikke opnår finasiering af de sidste 3 mio. kr. Såfremt garantien kommer til udbetaling, finansieres denne inden for budgettet for Miljøpolitik.

Naturparken har søgt en tredje fond om det resterende beløb, men har endnu ikke fået tilsagn herfra. Naturparken vil arbejde målrettet for den resterende fondsfinansiering, så det ikke bliver nødvendigt at tage garantien i brug.

Ansøgning om anlægsbevilling vedr. p.nr. 5082 Hvidkærgårdsvej, nord, etape 1, i Vamdrup.

Byggemodningen består af 3 planlagte etaper. Etape 1 omfatter 13 parceller. Efterhånden som etape 2 og 3 skal igangsættes, vil der tilsvarende blive søgt bevillinger til dette.

Udgifterne til byggemodningen af etape 1, der omfatter arealerhvervelse, etablering af boligveje, stier, belysning, beplantning, tilslutningsbidrag til forsyningsvirksomheder m.v., forventes at udgøre 4.700.000 kr. Salgsindtægterne forventes ligeledes at udgøre 4.700.000 kr.

Nedenfor er kort over byggemodningen, hvor etaperne står anført.

Hvidkærgårdsvej, Nord

Igangsætning af byggemodningen afventer endelig vedtagelse af lokalplan for området.

Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger:

Ansøgningens udgifter finansieres af de afsatte midler til byggemodning. Projektet indgår i prioriteringen af byggemodningsrammen behandlet af Byrådet den 25. februar 2020, og er desuden besluttet fremrykket af Byrådet den 15. maj 2020.

Ansøgningens indtægter vil løbende, som de realiseres, gå til dækning af den budgetterede salgsramme.

For at skabe bedre flow på pladsen med mindst mulig ventetid for borgerne, mindske generne for trafikken på Østermarksvej og for at skabe bedre mulighed for rigtig sortering, foreslås det at anlægge en mindre genvej inde på pladsen.

Har en borger overset en container/fraktion, eller opdager borgeren noget i sit affald, der skulle have været i en container, som man allerede er kørt forbi, er Vamdrup Genbrugsplads i dag indrettet således, at man skal køre ud af porten og ud på Østermarksvej, eventuelt holde i kø og så ind ad porten igen. Det er både til gene for trafikken på Østermarksvej og for borgeren, der skal ind på pladsen igen. For nogle borgere frister det til at smide resten af deres affald i den sidste container, så de slipper for at skulle køre ud og så ind igen.

Derudover er der driftsmæssigt en tidsmæssig besparelse, idet medarbejderne ikke skal køre ud af porten med rendegraveren, når indholdet i containerne skal komprimeres med skovlen, for derefter at køre ind igen.

By- og Udviklingsforvaltningen har udarbejdet udkast til en genvej på 40x5 meter. Overslaget for projektet ligger på 430.000 kr.

Genbrugspladsen kan holdes åben mens arbejdet udføres, hvilket vil ske i 2020.

Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger: 

Fordeling af rådighedsbeløb:

Ansøgningens finansiering

Finansieringen af projektet vil ske inden for Forsyningspolitikken via den budgetterede driftssum til reinvesteringer på genbrugspladserne, og vil således kræve en budgetoverførsel fra drift til anlæg.

Billede af Vamdrup Genbrugsplads. Genvej vist med rødt.

Inden sommerferien 2020 besluttede henholdsvis Direktionen, Økonomiudvalget og Byrådet at sende Kolding Kommunes lovpligtige bæredygtighedsstrategi i offentlig høring under navnet ”Kolding 2030 – Sammen skaber vi fremtidens bæredygtige samfund”.

Bæredygtighedsstrategien har nu været i offentlig høring i perioden 29. juni -16. august 2020, hvor der i perioden er kommet ét høringssvar (se bilag 1). Derudover, er der i høringsperioden afholdt et byrådsseminar, hvor der blev fremsat forskellige bemærkninger og input. I alt er der sammenstillet 15 forslag til ændringer, tilføjelser og opmærksomhedspunkter til den endelige Bæredygtighedsstrategi.

Nedenfor følger en gennemgang af de 15 forslag/input med forvaltningens vurdering af de enkelte forslag. Det er den tværgående programgruppe for cirkulær økonomi, som består af repræsentanter fra alle forvaltninger, der har bistået forvaltningen med en vurdering af de enkelte forslag og input. Det er gældende for de fleste forslag, at de primært vedrører mere handlingsorienterede input, som ikke medfører ændringer i selve strategien, men som der kan arbejdes videre med i forbindelse med implementeringen af strategien.

Høringssvar fra Food:RE:Formers:

Forslag 1: Fælles køleskab med gratis overskydende mad (Community fridge with free surplus food)

Den tværgående programgruppes anbefaling: Kommunen vil indgå i et samarbejde med Food:RE:Formers omkring at afdække muligheden for at etablere et såkaldt fælles køleskab. Det medfører umiddelbart ingen ændringer i strategien, da aktiviteten vurderes relevant i forbindelse med implementeringen af strategien og den mere handlingsorienterede del.

Forslag 2: Kompostering (Composting)

Kompostering ved hver fælleshave samt at opfordre supermarkeder til at lave kompostering.

Den tværgående programgruppes anbefaling: Kommunen vil afdække muligheden for at understøtte mere kompostering sammen med Food:RE:Formers og andre relevante parter. Det medfører umiddelbart ingen ændringer i strategien, da aktiviteten vurderes relevant i forbindelse med implementeringen af strategien og den mere handlingsorienterede del.

Forslag 3: Uddannelse (Education)

Folk mangler viden omkring, hvordan de sorterer deres affald ift., hvad der skal sorteres som organisk affald og hvad der skal i andre spande. Derudover foreslås det, at information skal være tilgængeligt på engelsk.

Den tværgående programgruppes anbefaling: Det tages til efterretning, at der skal mere materiale på engelsk. Programmet foreslår, at Bæredygtighedsstrategien oversættes til engelsk. Derudover noterer vi behovet for mere uddannelse af borgerne, hvilket vi bl.a. har opstillet et mål for i 2023 under indsatsområdet Bæredygtige fællesskaber: 50% af borgerne har fået en større forståelse og viden omkring den fælles ambition og den bæredygtige dagsorden, nødvendigheden af at gøre noget og hvordan man selv kan bidrage. Der foreslås umiddelbart ingen ændringer i strategien.

Forslag 4: Madaffaldsspande (Food waste trash bins)

Der foreslås at opstille madaffaldsspande/organisk affaldsspande i byrummet ved populære steder, f.eks. restauranter, isbutikker og take away steder, som et led i at skabe et mere grønt og bæredygtigt byrum.

Den tværgående programgruppes anbefaling: Kommunen vil undersøge muligheden for at opstille sorteringsspande til organisk affald på hot spots i bybilledet. Det medfører umiddelbart ingen ændringer i strategien, da aktiviteten vurderes relevant i forbindelse med implementeringen af strategien og den mere handlingsorienterede del.

Forslag 5: Skabe værdi for affald (Creating value to the trash)

Der foreslås at opstille offentlige pant stationer, hvor kommunen donerer penge til en lokal bæredygtig organisation via et pantsystem, hvor affald som borgere har indsamlet rundt omkring i bybilledet får tildelt en værdi.

Den tværgående programgruppes anbefaling: Kommunen vil afdække muligheden for at opstille et pant-system. Det medfører umiddelbart ingen ændringer i strategien, da aktiviteten vurderes relevant i forbindelse med implementeringen af strategien og den mere handlingsorienterede del.

Forslag 6: Understøtte den cirkulære økonomi (Support the circular economy)

Det foreslås at kommunen understøtter Food:RE:Formers og Empty your wardropes Swap festival, og at der oprettes en Zero waste butik i bymidten.

Den tværgående programgruppes anbefaling: I forhold til Swap festival vil kommunen se positivt på at indgå i et samarbejde med Food:RE:Formers. Forslaget omkring at skabe en ’Zero waste store’ i bymidten, er noget som undersøges nærmere. Det medfører umiddelbart ingen ændringer i strategien, da aktiviteten vurderes relevant i forbindelse med implementeringen af strategien og den mere handlingsorienterede del.

Forslag 7: Food:RE:Formers, i samarbejde med kommunen, som en ambassadør for uddannelse om madaffald (Food:RE:Formers, in collaboration with the municipality, as an ambassador for educating about food waste).

Den tværgående programgruppes anbefaling: Under indsatsområdet Ressourcer i kredsløb er der et internt mål i 2023, som hedder: vi vil genbruge og genanvende vores ressourcer internt inden vi sender afsted til en ekstern modtager.

Her foreslås teksten ændret til:

Vi vil genbruge og genanvende vores ressourcer internt inden vi sender det afsted til en ekstern modtager, og vi vil mindske spild i vores kommune, f.eks. madspild.

I forbindelse med projekt Food2030 (Horizon2020), kommer kommunen og forskellige partnere til at arbejde med uddannelse, ambassadører og bæredygtigt fødevareforbrug.

Forslag 8: Støtte til lokale initiativer (Supporting local initiatives)

Det foreslås at kommunen allokerer penge til at støtte lokale bæredygtige initiativer og organisationer, så man kan søge for at skabe en halv- eller heltidsstilling i de pågældende organisationer.

Den tværgående programgruppes anbefaling: På nuværende tidspunkt er der ikke lagt op til, at der laves en pulje, som frivillige organisationer kan søge for at understøtte deres arbejde. Der findes dog allerede eksisterende puljer rundt omkring i kommunen, f.eks. via studiebykoordinatoren, den grønne fond, som kan synliggøres endnu mere.

Det giver ikke anledning til ændringer i strategien.

Forslag 9: Samarbejde mellem borgere og lokalsamfund (Citizens and community collaborating). Der foreslås at have en action og intervention baseret metode til at takle klimaforandringerne i byen, som man kan læse mere om i Patricia Csobánzis speciale.

Den tværgående programgruppes anbefaling: Kommunen vil være nysgerrig på denne tilgang i forbindelse med aktivering af borgerne i implementeringen af strategien. Forslaget giver ikke anledning til at ændre strategien.

Forslag 10: Udnyt pladsen ved Riberdyb og Holmsminde (Utilize the space at Riberdyb and Holmsminde).

Der ønskes et fysisk sted, hvor forskellige aktører, der arbejder med bæredygtighed og fællesskaber kan have en platform (se mere uddybende beskrivelse i høringssvaret).

Den tværgående programgruppes anbefaling: Der er et fælles ønske om et bæredygtigt samlingspunkt, som der i Bæredygtighedsstrategien foreslås skal være et ’Center for bæredygtighed’. Forslaget omkring Riberdyb og Holmsminde videregives til de rette interessenter i Kommunen.

Giver ikke anledning til ændringer i strategien.

Input og forslag fra byrådsseminaret (nedenstående er udtryk for enkeltstående byrådsmedlemmers forslag til ændringer):

Forslag 11: På byrådsseminaret blev der gjort opmærksom på, at ordet ’bæredygtighed’ kan være svært at forstå. Der er en formidlingsopgave med at gøre det konkret og relevant for borgerne.

Den tværgående programgruppes anbefaling: Bæredygtighed er stort og komplekst, hvorfor programmet, i forbindelse med Bæredygtighedsstrategiens kommunikationsplan indtænker ovenstående input fra byrådet, så bæredygtighed kan gøres nærværende for alle. Kolding2030 er overskriften på strategien og dette udtryk et tænkt som én af måderne at italesætte den fælles bæredygtighedsvision.

Forslag 12: I forhold til indsatsområdet klima i balance, blev der på byrådsseminaret ønsket en udspecificering ift., hvilke sektorer, der er i spil i forbindelse med CO2 reduktion samt uddybning af de målsatte %, så der også fremgår et tal (tons).

Den tværgående programgruppes anbefaling: Målteksten i indsatsområdet klima i balance foreslås ændret til følgende:

CO2- udledning geografisk:

CO2-udledningen inden for kommunegrænsen, herunder energi-, transport- og landbrugssektoren, må højst være 312.000 tons i 2030. (Det svarer til 70 % reduktion i forhold til 1990).

Vedvarende energianlæg:

Der produceres VE-strøm inden for kommunegrænsen, som svarer til mindst 50 % af det samlede strømforbrug i 2030. (50% er estimeret til 1551 TJ).

Vedrørende målet for CO2 –udledning for vareforbruget kan vi ikke på nuværende tidspunkt angive mængden af CO2 vi vil reducere, da det kræver en nærmere stillingtagen til, hvilke elementer vi ønsker at medtage, også set i forhold til, hvad vi efterfølgende kan opgøre.

Målene for 2023 bliver tilsvarende justeret så måltallet for CO2-udledningen fremgår i tons.

Desuden foreslår forvaltningen, at det interne 2023 mål omkring transport ændres til:

Transport: 100% bybusser og samlet set mindst 90% af køreplantimerne for den samlede kollektive buskørsel i kommunen kører på fossilfrie drivmidler, og vi reducerer 50% af den samlede C02-udledning fra de kommunale køretøjer.

Forslag 13: I forbindelse med indsatsområdet Ressourcer i kredsløb, er der opstillet et mål om udvikling af en ny ressource- og indkøbspolitik. På byrådsseminaret blev det foreslået, at det lokale også tænkes ind som et parameter.

Den tværgående programgruppes anbefaling: Processen med den nye ressource- og indkøbspolitik pågår i starten af september 2020, hvor der afdækkes muligheden for at tænke det lokale ind som et parameter. Ressource- og indkøbspolitikken kommer både til godkendelse hos hhv. Direktionen og Økonomiudvalget, hvor der igen er mulighed for at komme med input.

Det foreslås at ændre målteksten i indsatsområdet Ressourcer i kredsløb til følgende:

Indkøb og udbud: Alle indkøb er baseret på vores ressource-og indkøbspolitik, hvor totaløkonomi, lokale varer, produkternes bæredygtighed og cirkularitet er i fokus.   

Forslag 14: På byrådsseminaret blev det foreslået, at der lægges vægt på, at alle skoler skal have bæredygtighed på skoleskemaet, da det er vigtigt at få den næste generation på banen og have fokus på de unge.

Den tværgående programgruppes anbefaling: Under indsatsområdet Ressourcer i kredsløb er der opstillet et mål om, at alle skoler og uddannelsesinstitutioner skal have bæredygtighed og cirkulær økonomi på skemaet. Derudover vil vi i forbindelse med udviklingen af kommunikationsplanen betragte de unge, som en prioriteret målgruppe.

Forslag fra forvaltningen:

Forslag 15: De interne målsætninger under indsatsområdet ’Sundhed og trivsel for alle’ i forhold til ’mental trivsel på arbejdspladsen’ og ’rammer for sundhed og trivsel på arbejdspladsen’ foreslås ændret til nedenstående, som netop er godkendt af Hovedudvalget den 8. oktober 2020 som en del af den nye politik for et bæredygtigt arbejdsliv:

Forbedring af mental trivsel på arbejdspladsen: I Kolding Kommune vil vi nedbringe stress.

Forvaltnings-MED-udvalgene beskriver inden medio 2021 mål for egen forvaltning i forhold til denne målsætning. Der følges desuden op på målsætningen med trivselsundersøgelsen 2023.

Fleksibel arbejdskultur: Kolding Kommune arbejder for en fleksibel arbejdskultur, hvor medarbejderne oplever at have indflydelse på opgaveløsningen og tilrettelæggelsen af arbejdet, så det gavner såvel borgerens behov, arbejdspladsens effektivitet samt egen trivsel og arbejdsglæde.

Forvaltnings-MED-udvalgene fastsætter inden medio 2021 mål for egen forvaltning i forhold til denne målsætning.

Opsamlingsskema:

Diverse i forbindelse med implementeringen af Bæredygtighedsstrategien

Der arbejdes med følgende aktiviteter i forbindelse med implementeringen af strategien:

1. Der arbejdes videre med etablering af et Center for bæredygtighed, både i forhold til afklaring af placering samt samspil med andre aktører.

2. Jævnfør Økonomiudvalgets beslutning på junimødet arbejdes der på, at oprette et §17, stk.4 bæredygtighedsudvalg, som forventes opstartet primo 2021. På novembermødet fremsendes en særskilt sag med oplæg til deltagerkreds mv. 

3. Det eksisterende tværgående program for cirkulær økonomi ændrer navn til program for bæredygtighed, som dermed understøtter programmets rolle i implementeringen af bæredygtighedsstrategien.

4. Direktionen arbejder videre med organiseringen af den indsats, der skal til for at implementere bæredygtighedsstrategien. Derudover arbejdes der videre med en implementeringsplan for strategien via udvikling af konkrete handlingsplaner, som skal sikre, at målsætningerne i strategien opnås.

5. Fremdriften på målopfyldelsen monitoreres og afrapporteres en gang årligt til Økonomiudvalget og Byrådet, og der arbejdes i samarbejde med kommunens data-analyseteam på at sikre en nem og datadreven afrapporteringsform.

6. I forhold til økonomi, så må det forudses, at der er behov for dels at prioritere ressourcer og dels at tilføre ekstra ressourcer til bæredygtighedsarbejdet for at sikre, at vi opnår de ambitiøse mål, som strategien indeholder. Der er lagt op til en nærmere politisk drøftelse heraf senere på året.

Baggrund

Udarbejdelse af en ny Kommuneplan 2021 sker i forlængelse af de beslutninger, der blev truffet med godkendelse af Planstrategi 2019.

I planstrategien er beskrevet de temaer og områder, som kommuneplanen forventes at blive revideret på. Beskrivelsen gives både i oversigtsform, men planstrategien omfatter også et kapitel, hvor der forklares mere uddybende om baggrunden for de valgte revisionstemaer.

Temaer som byudviklingsområder, blå-grøn struktur, områder med risiko for oversvømmelse og erosion, områder forbeholdt produktionserhverv samt strategisk planlægning for landsbyer bliver forelagt politisk ved særskilte dagsordenspunkter. I forhold til den øvrige del af planstrategiens beslutning om revision af kommuneplanen, forelægges hermed en status på arbejdet generelt. Der gives samtidig et overblik over hvilke justeringer, der kan forventes at indgå i det kommende forslag til Kommuneplan 2021.

Landskabsudpegninger

Af planstrategien fremgår, at der i forbindelse med ny kommuneplan skal foretages en revision af kommunens udpegninger af bevaringsværdige landskaber og uforstyrrede landskaber, i forlængelse af en gennemført landskabsanalyse.

Landskabsudpegningerne i den gældende kommuneplan stammer fra amternes udpegninger og er ikke opdaterede. Kolding Kommune er nu i gang med at gennemføre en analyse af kommunens landskaber efter landskabskaraktermetoden, som er den metode Miljøstyrelsen anbefaler. Analysen udføres i tre etaper, hvoraf to er gennemført.

Kort over faserne i den igangværende landskabskortlægning, som gennemføres i perioden 2019-2021

Bevaringsværdige landskaber

Bevaringsværdige landskaber er områder, der udpeges for at beskytte landskabstræk, som er særligt karakteristiske og oplevelsesrige.

På baggrund af landskabsanalysens fase 1 og 2 er udpegningen af bevaringsværdige landskaber justeret og præciseret i den nordlige og østlige del af kommunen. Det vil sige, at mindre arealer er taget ind eller ud af udpegningen, men set på kommuneniveau er der ikke ændret væsentligt på placeringen af udpegningerne. Enkelte steder er nye arealer udpeget. Det drejer sig om Jordrup og Ferup skove, Viuf Skov, Marienlund, et område omkring Kokær og arealer på Stenderup-halvøen. Andre steder er arealer taget ud af udpegningen. Det drejer sig om Vester Nebel by, et område sydøst for Almind, et areal ved Eltang, arealer nord og syd for Aller og et areal vest for Christiansfeld. De justerede udpegninger kan ses på bilag.

I den sydvestlige del af kommunen (fase 3) videreføres de nuværende udpegninger, indtil landskabsanalysens sidste etape er gennemført. Herefter forventes udpegningerne i denne del af kommunen justeret gennem et kommuneplantillæg.

Større sammenhængende landskaber

De nationale interesser i kommuneplanlægningen er ændret, så der stilles krav om at udpege større sammenhængende landskaber i stedet for uforstyrrede landskaber. Som følge af dette ændres ordlyden i den fælles retningslinje for Trekantområdet i Kommuneplan 2021-33, så den svarer til kravet i de nationale interesser.

Større sammenhængende landskaber er områder, der er udpeget for at bevare eller forstærke større landskabelige sammenhænge. De kan omfatte uforstyrrede landskaber, men har også som formål at binde bevaringsværdige landskaber sammen. De større sammenhængende landskaber omfatter derfor de bevaringsværdige landskaber, samt tilgrænsende områder med visuel sammenhæng til disse.

Kolding Kommunes hidtidige udpegning af uforstyrrede landskaber fra amterne, omfattede to mindre arealer langs kysten syd for Kolding Fjord. Den nye udpegning af større sammenhængende landskaber omfatter et væsentligt større areal, men er for størsteparten udtryk for en dobbeltudpegning af de arealer, der allerede er udpeget som bevaringsværdige. Udpegningen af større sammenhængende landskaber kan ses på bilag.

Potentiel natur og øvrige naturudpegninger

Af planstrategien fremgår, at der i forbindelse med ny kommuneplan vil blive vurderet nærmere på naturudpegningen Potentiel Natur for eventuel uhensigtsmæssig sammenfald med intensivt dyrkede jordbrugsarealer.

Baggrunden for den beslutning er, at Trekantområdets kommuner i Kommuneplan 2017 i fællesskab udpegede det lovpligtige sammenhængende grønne naturnetværk, Grønt Danmarkskort. En statslig aftale indebar, at der efterfølgende blev nedsat et såkaldt Lokalt Naturråd for Trekantområdet, som i efteråret 2018 fremsatte sine anbefalinger over for områdets syv byråd. Rådets fokus var på de overordnede principper for udarbejdelse af Grønt Danmarkskort.

Kommunerne lovede i den sammenhæng, at de udpegede områder til Potentiel Natur vil blive gransket yderligere bl.a. for at afsøge, om der er sammenfald med intensivt dyrkede arealer eller konflikter i forhold til udvidelsesmuligheder på eksisterende større landbrugsejendomme.

Naturrådets anbefalinger blev fremsat som generelle anbefalinger dækkende alle syv kommuner. For Kolding Kommunes vedkommende var den efterspurgte gennemgang allerede sket i forbindelse med revisionen i 2017. Forvaltningen har dog foretaget en ekstra gennemgang. Denne gennemgang har medført nogle enkelte justeringer i Potentiel Natur. I alt er ca. 20 markarealer, spredt over det meste af kommunen, taget ud af udpegningen.

Udpegningen er gennemgået for hele kommunen for sammenfald med intensivt dyrkede arealer, og en del steder - hvor der samtidig er sammenfald med omfattende husdyrbrug - er arealer taget ud af udpegningen. Dog er udpegninger til Potentiel Natur i form af bufferzoner nær de følsomme Natura 2000-områder samt ved den næringsfattige Skærsø fastholdt i udpegningen, uanset intensiv agerjord og/eller nærliggende husdyrbrug. Bufferzonerne i form af potentiel natur vurderes nødvendige, for at forvaltningen kan arbejde for målopfyldelse i statens Natura 2000-planer.

Se bilag for oversigtskort med Potentiel Natur, og hvor afgrænsede arealer med turkis streg forventes udtaget, som følge af den omtalte gennemgang.

Kommuneplanens udpegninger til egentlig Natur er desuden ajourført i forlængelse af det kampagnetilsyn, som kommunen årligt fører i tilknytning til den såkaldte naturkvalitetsplan. Ajourføringen indebærer, at kommuneplanens udpegninger af naturområder er opdateret i overensstemmelse med den samlede ajourføring som følge af registreret § 3-beskyttet natur efter naturbeskyttelsesloven. Det vil sige, at en del af den vejledende registrerede § 3-natur er vurderet, og som følge heraf er nogle arealer taget ud af registreringen, ligesom der også er registreret ny § 3-natur efter naturbeskyttelseslovens gældende kriterier.

Generelle rammebestemmelser for lokalplanlægning

Når den store revision af kommuneplanen gennemføres hvert fjerde år er det samtidig en anledning til give kommuneplanens rammer for lokalplanlægning et servicetjek.

Alle de tillæg til kommuneplanen, der er udarbejdet i mellemværende periode, skal indarbejdes i det nye planforslag. De prioriterede nye byudviklingsområder, der søges udlagt ved Kommuneplan 2021, skal ligeledes optages i rammedelen. Sidst kan der være nogle af de revisionstemaer, der indgår i udarbejdelse af ny kommuneplan, som kan aflede justeringer i kommuneplanens rammedel.

Der foreligger endnu ikke et fuldt overblik over, hvilke ændringer der kommer til at indgå i det nye planforslag. Forvaltningen har dog noteret sig nogle emner, der vil blive vurderet nærmere på i det kommende arbejde. For kommuneplanens generelle rammebestemmelser vil der blive vurderet nærmere på om, og hvordan, følgende emner kan indgå i revisionen:

• Parkeringsnormen, herunder i forhold til: 
  • Hvorvidt der er grundlag for en differentiering af parkeringsnormen for bycentre og øvrige områder
  • Hvorvidt der er grundlag for en parkeringsnorm for en blanding af private og fælles parkeringspladser
  • Hvorvidt bestemmelser om delebiler vil kunne reducere kravet til antallet af parkeringspladser
  • At krav om handicapparkering bør tilføjes til parkeringsnormen
  • Hvorvidt der er grundlag for at indarbejde en parkeringsnorm for cykler

• Bestemmelser vedrørende opholdsarealer – grundlag for differentiering af minimumskrav til opholdsarealer i centerområder afhængigt af den konkrete anvendelse

• Bestemmelser vedrørende regnvandsbassiner, deres placering og fremtræden

• Bestemmelser vedrørende minimal grundstørrelse for åben-lav og tæt-lav boligbebyggelse

• Bestemmelser vedrørende fastlæggelse af bebyggelsesprocent for områder med sokkeludstykning og lign.

• Mulighed for mindre afvigelser fra rammebestemmelserne med hensyntagen til den helt nære bymæssige kontekst.

Kommuneplanens afgrænsning af landsbyer i landzone

Af planstrategien fremgår, at der i forbindelse med ny kommuneplan vil blive vurderet nærmere på rammer for landzonelandsbyer for reelle boligudbygningsmuligheder i landzone.

Der er forskellige forudsætninger for boligudbygning og udvikling af ejendomme i henholdsvis byzonebyer og landsbyer (landzonebyer). I landsbyerne vil en boligudbygning alene kunne ske ved huludfyldning, og kun i et meget begrænset omfang som udvikling i forhold til eksisterende bebyggelse. I det tilfælde skal det ske under hensyn til landsbyens struktur og særlige kvaliteter, herunder i forhold til afgrænsningen til det omgivende landskab, natur og dyrkningsarealer. Boligudbygning kan således ske inden for kommuneplanens rammer, og som hovedregel efter kommuneplanens landzonebestemmelser.

Med planstrategien blev det meldt ud, at Kolding Kommune løbende vil vurdere, om der er behov for at kvalificere kommuneplanens ramme for konkrete landsbyer.

Forvaltningen kan konstatere, at der fortsat er behov for en mere systematisk gennemgang af kommuneplanens rammer for landzonelandsbyer. Det handler om afgrænsning af rammerne for at varetage de nødvendige hensyn i det åbne land, og det handler om en hensigtsmæssig disponering inden for rammeområdet. Sidst har det vist sig, at der i nogle tilfælde er uoverensstemmelser mellem de landsbyafgrænsninger, der er arvet fra regionalplaner, og kommuneplanens rammer. Her eksisterer et behov for at kommunens signaler gennem planlægningen gøres mere entydige.

Når den igangværende kortlægning af landskabskvaliteter er gennemført, vil der foreligge et værdifuldt værktøj. Et værktøj, som skal inddrages i forbindelse med en gennemgang af rammer for landzonelandsbyer.

I løbet af planperioden er der et par henvendelser, hvor det har været nødvendigt nærmere at gøre rede for den nævnte uoverensstemmelse mellem kommuneplanens forskellige temaer. Forvaltningen vurderer dog, at der ikke for nuværende er et akut behov for at foretage justeringer for at imødekomme konkrete ansøgninger – det vil sige ansøgninger, som forvaltningen ellers i øvrigt er positivt stemt over for at kunne give en tilladelse.

Forvaltningen anbefaler derfor fortsat, at en systematisk gennemgang kan afvente til senere planperiode. Hertil kommer, at der gennem arbejde med blandt andet landsbyfællesskabsplaner kan oparbejdes god viden til en senere gennemgang af kommuneplanens rammer for landsbyernes udvikling.

Skovrejsningsområder

Kommuneplanens udpegninger af områder til skovrejsning sender signaler om, hvor skovrejsning kan være ønsket. Der er i kommuneplanen udpeget områder til skovrejsning ud fra følgende fem hovedformål:

• Behov for grundvandsbeskyttelse og beskyttelse af særlige drikkevandsområder samt lokal beskyttelse af almene vandværkers bevaringsværdige kildepladser. Kildepladser, hvor der senere er udpeget BNBO (boringsnære beskyttelsesområder)

• Fremme bynære, friluftsmæssige kvaliteter

• Mulighed for at styrke og skabe vigtige økologiske grønne forbindelseslinjer

• Mulighed for at understøtte vandplanernes målsætninger, hvor blandt andet skovrejsning i oplande til følsomme fjorde og søer vil kunne mindske udvaskningen af næringsstoffer

• Mulighed for at binde mere CO2.

I forbindelse med kommuneplanrevisionerne i 2009 og 2013 blev der udpeget en række nye skovrejsningsområder og i 2017 blev udpeget yderligere et område med det hovedformål at beskytte drikkevandsinteresser.

Tidligere ordninger indebar, at private lodsejere kunne ansøge om særligt tilskud til etablering af skov, forudsat at deres arealer var beliggende inden for udpegede områder. Det er ikke tilfældet længere. Tilskudsordningen for privat skovrejsning sigter nu langt overvejende på at sikre drikkevand samt forbedre vandmiljøet og naturen ved en reduktion af kvælstofudledning.

Det Nationale Skovprogram har fastsat mål om omfanget af skovrejsning. Kommuneplanens udpegninger tager afsæt i de mål, hvorfor eventuelle udtag af områder bør erstattes med tilsvarende nye udpegninger andre steder.

Udpegning af skovrejsningsområder forhindrer ikke, at området fortsat kan anvendes som hidtil, og der er heller ikke nogen pligt til at plante skov.

Med planstrategien blev besluttet at udpegning af skovrejsningsområder skal revideres som en del af udarbejdelse af en ny Kommuneplan 2021. Baggrunden for den beslutning var en generel åbenhed over for, at temaet kan blive revideret som en del af den samlede revision.

Processen for kommuneplanlægningen indebærer, at et byråd med planstrategien principielt kan genvedtage den gældende kommuneplan. Hvis det ikke er kommunens ønske, skal kommunen med planstrategien offentligt bekendtgøre, hvilke dele af kommuneplanen der er intention om at revidere. Når planstrategiens revisionsbeslutning omfatter skovrejsningsområder, er det således for at sikre at de processuelle krav er overholdt.

I tidligere revisioner har lodsejere indsendt arealønsker i forbindelse med indkald af idéer og forslag til revisionen. Der er ikke fremsendt ønsker herom i denne periode.

Udgangspunktet er derfor, at der ikke vil ske en justering af temaet i forbindelse med udarbejdelse af ny kommuneplan. Kommunens igangværende arbejde for sikring af drikkevandsinteresser - herunder BNBO - samt justeringer af kommuneplanens landskabsudpegninger, kan dog senere aflede et behov for at der sker justeringer af temaet.

Proces

I forlængelse af den politiske orientering og eventuelle pejlinger i forhold til de beskrevne temaer, vil forvaltningen gå videre med udarbejdelse af forslag til Kommuneplan 2021. Forslag til Kommuneplan 2021 forventes behandlet politisk i marts 2021, efterfulgt af offentlig høring i maj-juni, samt forventet endelig vedtagelse i slutningen af 2021.

Baggrund

Ligesom vi planlægger byernes udvikling og trafikkens bevægelser, er de blå og grønne elementer også væsentlige, når vi tegner billedet af Kolding Kommune. Den blå - grønne struktur afspejler en række mere specifikke udpegninger, planer, projekter og strategier, som er vigtige værktøjer i arbejdet med at styrke, bevare og udvikle de blå-grønne værdier.

Blå-Grøn struktur understøtter Plan-, Bolig- og Miljøudvalgets politik, som blandt andet har fokus på mere plads til natur, og på naturens og landskabets rolle, i forhold til at balancere mange funktioner og behov. Ligeledes understøtter den blå - grønne struktur fire af Bæredygtighedsstrategiens indsatsområder. Det drejer sig om Sundhed og trivsel for alle, Klima i balance, Mangfoldig natur og Vand som ressource.

Formål

Kolding Kommune vil sikre og udvikle de blå-grønne værdier både i byer­ne og det åbne land. Som en del af en bæredygtig udvikling (i overensstemmelse med Bæredygtighedsstrategien) ønsker vi at fremme biodiversitet, naturværdier og et godt vandmiljø, samt at bidrage til klimatilpasning. Vi ønsker at synliggøre værdien af både bynatur og større landskabstræk, og at fremme sundhed og trivsel gennem let adgang til natur, stier og rekreative friluftsoplevelser. Målet med den Blå-Grønne struktur er at skabe overblik, for at kunne samtænke og skabe synergi mellem disse målsætninger.

Blå - Grøn struktur

Den blå -grønne struktur viser samspillet mellem en række temaer og skaber grundlag for at priorite­re dem indbyrdes og i forhold til andre interesser. Strukturen består af områder, der har værdi inden for flere blå - grønne temaer, og derfor bør bevares og styrkes. Derudover viser strukturen områder med potentiale for udvikling.

Det overordnede billede af vigtige områder og udviklings-potentialer i den blå - grønne struktur.

Udviklingen kan dreje sig om nye fysiske sammenhænge eller synergieffekter mellem funktioner, både på tværs af temaer som for eksempel natur og klimatilpasning, men også i forhold til samspillet med byudvikling, ny infrastruktur, energianlæg mm. Endelig viser den blå - grønne struktur også områder med mulige udfordringer, enten på grund af modstridende interesser inden for strukturens temaer, eller på grund af pres fra andre interesser som fx byudvikling eller landbrugsdrift. Her kræves der særlig opmærksomhed på at prioritere den begrænsede plads.

Den blå - grønne struktur forholder sig til temaerne hav, fjord, søer og vandløb, klimatilpasning, landskabstræk, natur, biodiversitet, grønne områder og rekreative oplevelser. Kortlægningen af den blå - grønne struktur i Kolding Kommune er foretaget første gang i forbindelse med kommuneplan 2021-2033. Den påvirker ikke kommuneplanens konkrete arealudpegninger og retningslinjer. Den blå - grønne struktur forventes at blive tilpasset løbende ved fremtidige kommuneplanrevisioner. Den kan med tiden gøres mere præcis og eventuelt få afsmitning på relevante arealudpegninger, hvis der viser sig behov for dette.

Udviklings-principper

De grundlæggende principper for at styrke, bevare og udvikle den blå - grønne struktur er beskrevet under overskrifterne Tid, Plads og Forbindelser.

De blå - grønne områder bliver generelt mere værdifulde, jo ældre de er. Hvis de ødelægges eller forringes tager det meget lang tid at genskabe dem og i nogle tilfælde er det ikke muligt. Derfor er det meget væsentligt at bevare og styrke de eksisterende blå - grønne elementer.

Samtidig er der mange steder pres på arealerne, for at skaffe plads nok til alle de funktioner der er ønske om at placere inden for den blå - grønne struktur. Der skal være plads til både den uforstyrrede og artsrige natur, til at tilbageholde vand og til rekreative aktiviteter af forskellig karakter. Det er ikke muligt at rumme det hele på samme sted. Det kan derfor være nødvendigt at prioritere mellem de forskellige temaer og andre interesser eller at udbygge den blå - grønne struktur for at skabe plads til alle behov.

Endelig er forbindelser mellem de forskellige blå - grønne områder væsentlige, både i form af økologiske forbindelser, men også som rekreative forbindelser. Særligt omkring de større byer, hvor mange mennesker bor tæt, er det vigtigt at fremme sundhed og trivsel ved at give adgang til rekreative, grønne omgivelser. Det gælder både den nære bynatur og forbindelser ud til større landskabstræk og naturområder. Samtidig er det i og omkring byerne, at den blå - grønne struktur er mest under pres fra efterspørgslen på byggegrunde.

Proces

I forlængelse af den politiske drøftelse, vil forvaltningen gå videre med at indarbejde udkastet til Blå - Grøn struktur i forslag til Kommuneplan 2021. Forslag til Kommuneplan 2021 forventes behandlet politisk i marts 2021, efterfulgt af offentlig høring i maj-juni, samt forventet endelig vedtagelse i slutningen af 2021.

Baggrund

Med modernisering af planloven er kommunerne stillet over for et nyt krav til kommuneplanens indhold. Kommuneplanen skal indeholde retningslinje for områder forbeholdt produktionserhverv og for konsekvensområder omkring disse områder. Kommunerne kan undlade at udpege områder, men i det tilfælde skal redegørelsen indeholde en særlig begrundelse for, at der ikke udpeges nogen områder.

Det nye indhold kommer til at indgå i den fælles kommuneplan for Trekantområdet. Det administrative oplæg til retningslinjer og redegørelse er udarbejdet i det fælles plansamarbejde og er dermed enslydende for de syv kommuner.

Kommunerne har været i dialog med Erhvervsstyrelsen for at belyse, hvordan lovgivning og vejledninger skal tolkes. Dette er sket for at afdække krav til kommuneplanens indhold, og for at få en pejling i forhold til statens varetagelse af nationale interesser.

På den baggrund har kommunerne defineret en række kriterier for udpegning af områder forbeholdt produktionserhverv og konsekvensområder omkring disse.

For områder forbeholdt produktionserhverv er opstillet følgende kriterier:

• Erhvervsområder, som indeholder eksisterende virksomheder, eller som er udlagt til virksomheder, i virksomhedsklasse 4-7

• Andelen af produktionsvirksomheder i forhold til øvrig erhverv inden for den enkelte erhvervsramme

• Gældende planlægning i området og afstanden til planlagt eller eksisterende miljøfølsom anvendelse i nærområdet

• Eksisterende udpegninger begrundet i miljøbelastning, f.eks. virksomheder med særlige beliggenhedskrav

• Investeringstunge produktions- og / eller transport- og logistikanlæg samt produktionsvirksomheder af betydning for regionale virksomhedsværdikæder

• Kommunens målsætning for byernes udvikling og potentiale, herunder de vedtagne strategier, helhedsplaner med videre.

Kriterierne er i udgangspunktet ligestillede sådan forstået, at forslag til udpegning af et område baserer sig på en samlet vurdering på de opstillede kriterier. For at et område kan kandidere til en udpegning skal det dog være udlagt som rammeområde til erhvervsformål, og kommuneplanens rammebestemmelser skal indeholde de højeste virksomhedsklasser (svarende til højere grad af miljøpåvirkning).

For konsekvensområder omkring områder forbeholdt produktionserhverv, er opstillet følgende kriterier:

• Naboarealer, hvor der må forventes en fremtidig planlægning for miljøfølsom anvendelse, men hvor denne udvikling ikke må begrænse produktionserhvervenes fortsatte drift- og udviklingsmuligheder inden for udpeget område forbeholdt produktionserhverv

• Intentioner om at udpege såkaldte ”transformationsområder” i henhold til planlovens §11a nr. 27, med mulighed for at planlægge for boliger i varigt støjbelastede områder. Tilsvarende for såkaldte ”lugtbelastede arealer” i henhold til planlovens §11a nr. 28, der giver mulighed for at planlægge for boliger i varigt lugtbelastede områder, hvis en række betingelser er opfyldt.

Den enkelte kommune er selv ansvarlig for udpegning af de konkrete områder. Udpegningerne baserer sig på en samlet vurdering i forhold til de fælles definerede kriterier. Som konsekvens heraf - men også som konsekvens af kommunernes forskellige erhvervsstrukturer, strategier, planlægning mv. - kan den fælles udviklede metode resultere i forskellige udpegninger i omfang og i antal.

Politisk skal der tages stilling til, hvilke områder, der skal indgå i det videre arbejde med udarbejdelse af forslag til en ny kommuneplan.

Inden for de udpegede områder forbeholdt produktionserhverv vil følgende retningslinje skulle varetages:

Retningslinje for områder forbeholdt produktionserhverv

Inden for erhvervsområder udpeget til områder forbeholdt produktionserhverv kan der ikke planlægges for eller meddeles tilladelse til anvendelser, der ikke er omfattet af definitionen af produktionserhverv.

Inden for konsekvensområder omkring områder forbeholdt produktionserhverv vil følgende retningslinje skulle varetages:

Retningslinje for konsekvensområder omkring områder forbeholdt produktionserhverv

omkring nogle af de udpegede områder forbeholdt produktionserhverv, er udlagt konsekvensområder. De er i udgangspunktet udlagt som fast 500 meter opmærksomhedszone, men kan i nogle tilfælde være reduceret eller udvidet i henhold til konkrete vurderinger på baggrund af miljøkortlægninger.

Ved lokalplanlægning for miljøfølsom anvendelse inden for konsekvensområderne skal der foretages en konkret vurdering om behov for eventuelle afværgeforanstaltninger i forhold til at sikre produktionserhvervenes fortsatte drift- og udviklingsmuligheder.

Metode og oplæg til udpegninger

Fra statens side er udmeldt relativ stor metodefrihed til kommunernes udpegning. Vejledningen er dog ganske præcis i definitionen af, hvilke virksomhedstyper, der bør indgå i en kortlægning af områder, der potentielt kan udpeges. Den definition afspejles i oplæg til retningslinje og redegørelse, som fremgår af bilag. Fra kortlægning til overvejelser om udpegning indgår dog en række vurderinger og afvejninger. Det handler f.eks. om ønskede signaler ift. fremtidig udvikling inden for potentiel arealudpegning og på naboarealer, det handler om en hensigtsmæssig afgrænsning af et sammenhængende erhvervsområde, og det handler om at eksisterende virksomheder ikke bindes uhensigtsmæssig ift. de vilkår, de allerede er lokaliseret på grundlag af.

Retningslinjens konkrete ordlyd afspejler de konkrete tilbagemeldinger fra Erhvervsstyrelsen i forbindelse med den indledende dialog om opgaven. Forvaltningen har derfor i sit arbejde med oplæg til udpegninger haft en målsætning om, at en udpegning ikke må stramme den gældende planlægning for det enkelte erhvervsområde. En udpegning til område forbeholdt produktionserhverv må således ikke pålægge en virksomhed inden for området yderligere bindinger og begrænsninger, end dem der er allerede er gældende for virksomheden ved gældende planlægning og dens miljøtilladelse.

Med de nye udpegninger er der en mulighed for at signalere områder, hvor de virksomheder, der er omfattet af retningslinjen er særligt prioriteret. Som antydet bør der dog samtidig være fokus på, at en ny udpegning er i tråd med den gældende planlægning og ikke f.eks. fratager de muligheder, lodsejere henholdsvis inden for og uden for udpegningen allerede har. På den baggrund har det været en ambition med oplægget, at stadfæste den gældende planlægning og ikke foretage en ny planlægning.

Miljøforholdene på den enkelte virksomhed vil som hidtil reguleres efter miljølovgivningen.

Den kortlægning, der ligger bag oplægget, har taget afsæt i kommuneplanens erhvervsområder, og i udgangspunktet egentlige industriområder omfattet af de tungere miljøklasser - dvs. inden for spektret virksomhedsklasse 4-7. Den baserer sig desuden på data fra Miljøstyrelsens portal for miljøadministration, Digital MiljøAdministration (dma.mst.dk), samt vurderinger af virksomhedskoncentrationer og gældende planlægning for de enkelte områder. Konkret har forvaltningens planmyndighed og miljømyndighed gennemgået kommuneplanens erhvervsområder, for i fællesskab at vurdere de enkelte områder i forhold til de opstillede kriterier. I vurderingerne er anvendt den registrerede og forhåndenværende viden om området og virksomhederne inden for området.

På den baggrund har forvaltningen vurderet, at der er grundlag for at udpege i alt 10 områder forbeholdt produktionserhverv, fordelt på 6 områder i Kolding, 2 områder i Vamdrup, og et område i henholdsvis Lunderskov og Christiansfeld. Dertil kommer at en eventuel udpegning af erhvervsområde ved Tankedalsvej bør afvente til ny gældende planlægning for området.

Endvidere har forvaltningen vurderet, at der for to af produktionserhvervsområderne også udpeges konsekvensområder. Disse konsekvensområder baserer sig på den eksisterende planlægning for virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Dermed konsolideres den planlægning, og de hensyn ved fremtidig ændret anvendelse i nærområdet, som der i forvejen er til erhverv beliggende inden for den udpegning.

Kolding havn

Forvaltningens oplæg til områder forbeholdt produktionserhverv omfatter Kolding havn.

Forslag til udpegning af område svarer til lokalplanens to delområder for miljøklasser 3-6.

Inden for området er lokaliseret flere virksomheder, der falder inden for definitionen af produktionsvirksomheder i henhold til redegørelsens beskrivelse. Det foreslåede område omfatter desuden produktions- og opsækningsanlæg, hvor der er foretaget væsentlige investeringer, foruden at der generelt er foretaget investeringer i havnens infrastruktur mv.

Den samlede vurdering er derfor, at området kan være egnet til en udpegning med den afgrænsning, der fremgår af oplægget. Oplægget tager dermed afsæt i den gældende planlægning for området.

Set i forhold til at fremtidig udvikling af Koldings havneområder aktuelt ikke er afklaret - og at der kan være forskellige udfald i forhold til den politiske hensigtserklæring - bør stillingtagen til, om dele af havnen skal være omfattet af områder forbeholdt produktionserhverv, afvente til der er taget nærmere politisk stilling til havneområdernes fremtid.

Kommuneplanen og miljøregulering generelt

I planlægningen varetages miljøreguleringen i øvrigt på forskellige niveauer og f.eks. ved en række forskellige udpegninger. I kommuneplanen sker det bl.a. ved beliggenhed og zonering samt rammebestemmelser for henholdsvis de miljøtunge erhvervsområder og for miljøfølsomme anvendelser, som boliger, kontorerhverv, institutioner, rekreative formål mv.

Kommuneplanen indeholder desuden udpegning af områder til virksomheder med særlige beliggenhedskrav, risikovirksomheder og støjkonsekvensområder.

I den konkrete planlægning sker der yderligere en regulering på et mere detaljeret og nærmere afklaret niveau. Det kan være ift. placering af henholdsvis miljøtunge og miljøfølsomme anvendelser samt afstandskrav og konkrete afværgeforanstaltninger for at undgå miljøkonflikter.

Med modernisering af planloven blev redegørelseskrav til lokalplanlægningen udvidet fra at omfatte støj (planlovens § 15a) til også at omfatte lugt, støv og anden luftforening (planlovens § 15b). Det gælder i al planlægning, og ikke kun i og omkring områder forbeholdt produktionserhverv. Dermed må der kun planlægges for følsom anvendelse, hvis der i lokalplanen fastsættes bestemmelser jf. § 15a og 15b, som sikrer den fremtidige anvendelse mod gener.

Grundlæggende skal der i kommunens planlægning være fokus på at undgå at planlægge sig ind i en miljøkonflikt. Kommunen skal derfor generelt tage højde for, hvordan nye eller ændrede funktioner/anvendelser på naboarealer til eksisterende produktionsvirksomheder kan få indvirkning på deres miljøvilkår og udviklingsmuligheder.

Proces

I forlængelse af den politiske drøftelse og pejling i forhold til udpegninger vil forvaltningen orientere de virksomheder, der forventes omfattet af udpegningen af områder forbeholdt produktionserhverv. Det sker for at give virksomhederne mulighed for at fremsende sine bemærkninger, inden byrådet senere godkender udpegningerne endeligt, som en del af planforslagets vedtagelse med henblik på offentlig høring i otte uger.

Forslag til Kommuneplan 2021 forventes behandlet politisk i marts 2021, efterfulgt af offentlig høring i maj-juni, samt forventet endelig vedtagelse i slutningen af 2021.

Baggrund

Med modernisering af planloven er kommunerne stillet over for nyt krav til kommuneplanens indhold. I henhold til planlovens § 11a, nr. 23 skal kommuneplanen indeholde en retningslinje for udviklingen af landsbyer. Af planlovens § 5c fremgår det endvidere, at kommuneplanen skal indeholde en strategisk planlægning, der sammenhængende tager stilling til muligheder for udvikling af landsbyer. Hvis mulighederne for udvikling af landsbyer også er afhængige af udviklingen af landsbyer i nabokommuner, skal kommunerne koordinere sin strategiske planlægning for landsbyer.

Af planlovens § 5c fremgår, at kommunen med sin planlægning for landsbyer skal:

• understøtte en udvikling af levedygtige lokalsamfund i landsbyer
• fremme en differentieret og målrettet udvikling af landsbyer og
• angive overordnede målsætninger og virkemidler for udviklingen af landsbyer.

Planloven giver desuden mulighed for, at kommunerne hvert fjerde år kan udpege op til to omdannelseslandsbyer. Det er forvaltningens klare opfattelse, at denne mulighed ikke er relevant for landsbyer i Kolding Kommune, bl.a. fordi det forudsætter befolkningsmæssig tilbagegang i den konkrete landsby.

Udvikling af landsbyer i Kolding kommune

Der er stor frihed i forhold til, hvordan planlovens krav omsættes til konkret indhold i kommuneplanen. Dermed er det op til Kolding Kommune at definere sin egen tilgang til en differentieret og målrettet udvikling af landsbyerne.

Det er dog et statsligt krav, at byer i størrelsen 200 til 1.000 indbyggere i henhold til Danmarks statistik er omfattet af kommunens planlægning for landsbyer.

Kolding Kommune har i mange år haft en målrettet tilgang til udvikling i landsbyer, og et formaliseret samarbejde mellem kommunens forvaltning, politikere og landsbyer samt de mindre lokalsamfund i kommunen.

I de her år er samarbejdet ved at undersøge og udfolde nye rammer for den fælles dialog om, hvordan ressourcerne bruges bedst, i form af landsbyfællesskabsplaner. Landsbyfællesskabsplaner er en ny generation af borgerplaner i forhold til de 20 udviklingsplaner for samarbejdets landsbyer og mindre lokalsamfund, der blev udarbejdet for flere år siden. Med ordet ”borgerplan” er det ønsket at tydeliggøre, at der er tale om et lokalsamfunds oplæg til tiltag og prioriteringer heraf. Borgerplanen bliver dermed en reference til efterfølgende dialog om konkrete projekter, ansøgninger til fonde mv. Samme tilgang blev f.eks. anvendt og udviklet i forbindelse med borgerplanerne for henholdsvis Vamdrup og Lunderskov.

Forvaltningen har på baggrund af den nye måde at arbejde med udvikling i landsbyer og små lokalsamfund vurderet, at det er vigtigt at kommuneplanens indhold er afstemt i forhold til landsbysamarbejdets nuværende praksis og de perspektiver, der ligger i landsbyfællesskabsplaner som et nyt værktøj.

Det administrative oplæg, der er vedlagt som bilag, er forvaltningens bud på, hvordan opgaven kan løses i denne planperiode. Fremover vil egne erfaringer i kommunen og inspiration fra resten af landet måske give grundlag for at videreudvikle retningslinjen og den strategiske tilgang til landsbyernes udvikling.

Oplæg til en ny retningslinje i Kommuneplan 2021 for planlovens krav om retningslinje for udviklingen af landsbyer:

Retningslinje for udvikling i landsbyer og små lokalsamfund

Landsbyerne skal understøttes med afsæt i den mangfoldighed, som de udgør. Det skal ske med udgangspunkt i Kolding Kommunes Landsbysamarbejde og de forskellige forudsætninger, som landsbyerne har f.eks. i kraft af den enkelte landsbys position i kommuneplanens by mønster.

Aktive og initiativrige beboergrupper og lokalsamfund skal understøttes i at opretholde og udvikle de lokale rammer for det gode liv.

Med fokus på en gunstig udvikling i hele kommunen vil kommunen særligt støtte de lokale initiativer, hvor der er bred opbakning, og hvor der er fokus på synergieffekter og samspil mellem flere projekter og lokalsamfund.

I forhold til lovens krav om koordinering mellem nabokommuner skal det oplyses, at der i plansamarbejdet mellem de syv kommuner i Trekantområdet har været løbende dialog om opgavens løsning. I den forbindelse er det samtidig vurderet, at det ikke giver mening at løse opgaven som en del af den fælles kommuneplan for Trekantområdet. Temaet indgår derfor i de lokale dele af områdets kommuneplaner, men eventuelle tematikker eller udfordringer på tværs af kommunerne vil kunne tages op og drøftes i plansamarbejdet.

Baggrund for kravet om strategisk landsbyplanlægning

Det er forvaltningens opfattelse, at det nye krav til kommuneplanens indhold om udviklingen i landsbyer, hovedsageligt handler om at forpligte kommunerne til at foretage nogle overvejelser om, hvordan udvikling i landdistrikterne kan ske bedst muligt. Der er især fokus på at prioritere indsatsen i forhold til udfordrede landsbyer med befolkningstilbagegang.

Opfattelsen baserer sig blandt andet på det forhold, at den statslige vejledning på området, ”Vejledning om planlægning for omdannelseslandsbyer” (januar 2020), langt overvejende fokuserer på en metode til at identificere mulige omdannelseslandsbyer. I vejledningen henvises gentagne gange til anbefalinger fra Udvalget for levedygtige landsbyer.

Udvalget for levedygtige landsbyer blev nedsat i efteråret 2017, som en del af den politiske aftale mellem den daværende regering, S og DF om ”Danmark i balance” og modernisering af planloven. Udvalget fik til opgave at se på de udfordringer og muligheder, der gør sig gældende i landsbyer og belyse, hvad der karakteriserer landsbyer, som har vist sig levedygtige. Afrapporteringen af arbejdet skete i april 2018 med 17 anbefalinger til, hvordan flere landsbyer kan være levedygtige.

En af udvalgets anbefalinger var at give muligheder for at arbejde med en fysisk - strukturel tilpasning af landsbyer med særlige udfordringer.

Det efterfølgende lovarbejde medførte, at planloven nu giver mulighed for, at kommunerne hvert fjerde år kan udpege op til to omdannelseslandsbyer. Det er forvaltningens opfattelse, at denne mulighed ikke er relevant i Kolding Kommune, da kommunens landsbyer ikke er præget af befolkningstilbagegang.

Proces

I forlængelse af den politiske drøftelse og pejling i forhold til temaet, vil forvaltningen gå videre med at indarbejde det i forslag til Kommuneplan 2021. Forslag til Kommuneplan 2021 forventes behandlet politisk i marts 2021, efterfulgt af offentlig høring i maj - juni, samt forventet endelig vedtagelse i slutningen af 2021.

Baggrund

Med planlovsændringen per 1. februar 2018 fastsættes nye regler for forebyggende planlægning for oversvømmelse og erosion. Reglerne er gældende for hele kommunen både land og by og stiller krav til afværgeforanstaltninger, når der planlægges for nye byområder, fortætning af eksisterende by, særlige tekniske anlæg eller ændret arealanvendelse mv., hvor det planlagte område vurderes at være udsat for oversvømmelse og erosion. Områder, der kan blive udsat for oversvømmelse eller erosion udpeges i kommuneplanen. Med planlovens nye regler har kommunerne mulighed for at kræve, at en bygherre skal sikre, at der etableres afværgeforanstaltninger i de områder, som i kommuneplanen er udpeget som potentielle oversvømmelses- eller erosionstruede.

Forvaltningen har i samarbejde med de øvrige kommuner i Trekantområdet udarbejdet et fælles oplæg til retningslinje og redegørelse, som en del af den fælles kommuneplan, se bilag ”Fælles retningslinjer og redegørelse”.

Indenfor de områder, der vil blive udpeget til områder med risiko for oversvømmelse eller erosion, vil følgende retningslinje skulle varetages: