Dagsorden

Seniorudvalget og Social- og Sundhedsudvalget besluttede i december 2018, at forvaltningen, i samarbejde med Hospice Kolding, skulle etablere to palliative døgnpladser for døende borgere og deres familier der ønsker at dø hjemme.

De to døgnpladser blev indviet i april 2019 under navnet ’Gæstehus Vesterløkke’. I 2020 blev Gæstehus Vesterløkke udvidet med et dagcenter med forskellige aktivitetsmuligheder. Udvidelsen indebar blandt andet et køkkenafsnit, en pejs, og et orangeri hvor en plejeseng kan placeres. Ud over de borgere der bor i Gæstehuset, er målgruppen for dagcentret hjemmeboende døende og deres pårørende. Dagcenteret er en oase, et åndehul, hvor der er mulighed for at få en snak, et spil kort, oplæsning, musik m.m. Dagcentret drives af frivillige fra Hospice Kolding.

Gæstehuset Vesterløkke, og samspillet med Hospice Kolding herom, er et tilbud, der supplerer den palliative indsats i Kolding Kommunes sygepleje. Tilbuddet ligger i grænseområdet mellem et supplement til den eksisterende kommunale palliative indsats, og det typiske regionale tilbud om en hospiceplads.

På udvalgsmødet giver Formand for Hospice Kolding, Lissen Schougaard, og næstformand, Lis Ravn Ebbesen, en status på Gæstehuset Vesterløkke, og hvad visionen og de fremadrettede perspektiver er for Gæstehuset Vesterløkke. Mere information på https://hospicekolding.dk/

Ultimo 2020 igangsatte forvaltningen supervision for plejepersonalet på Bertram Knudsens Have-, Olivenhaven- og Kirsebærhaven plejehjem. Formålet er at forebygge udbrændthed og omsorgstræthed, understøtte trivsel, og fremme den refleksive praksis om f.eks. svære borgersager. Supervisionen varetages af ekstern konsulent, med forløb á 3 timers varighed hver 6. uge. VIA University College har evalueret forløbet, og evalueringsrapporten er vedlagt som bilag til dette dagsordenspunkt.

Erfaringen fra de 3 plejehjem er, at supervisionen har styrket dialogen i forhold til Borgerens Centrum og tilgangen til at skabe mening for borgeren. Supervisionen har givet indsigt i egne ressourcer, og har styrket en fælles tilgang i personalegruppen, når f.eks. plejepersonalet oplever svære borgersituationer. Oplevelsen er, at supervisionen f.eks. kan medvirke til at afklare konkrete situationer for medarbejderne, styrke den faglige refleksion og mindske udbrændthed. Forvaltningen undersøger, om supervision på sigt kan være et værktøj til at fastholde og rekruttere medarbejdere.

Den eksisterende udgift til forsøget med supervision på 3 plejehjem frem til udgangen af 2022 er afholdt inden for eksisterende kompetencemidler og af overskydende eksterne puljemidler.

Forvaltningen foreslår, at udvalget Senior drøfter finansiering fra 1. januar 2023, såfremt supervision skal være et fast tilbud til plejepersonalet på alle plejehjem i Kolding Kommune.

Værdighedsteknologiske løsninger er en bred vifte af teknologier, der har til formål at gøre hverdagen nemmere for borgerne, styrke livskvaliteten for borgerne, eller lette arbejdsgangen for medarbejderne i ældreplejen. Det kan omhandle f.eks. robotstøvsugere, stemmestyrede vinduesåbnere, til intelligente pilleæsker, Virtual Reality briller, der skaber oplevelser, eller demenssikringsanordninger.

Nogle af disse teknologier har seniorområdet gode og gennemafprøvede erfaringer med. Eksisterende forsøg med disse teknologier kan skaleres op til at dække alle borgerne på seniorområdet. Et eksempel herpå er at skalere den eksisterende indsats med at dokumentere sammen med plejehjemsbeboeren på iPads i plejeboligen, fra nuværende 4 plejehjem til at omfatte alle 10 kommunale plejehjem (Ændringsforslag SEN-S-2).

Andre teknologier har andre kommuner gode erfaringer med. Blandt andet skærmbesøg i hjemmehjælpen og sygeplejen til konkrete og afgrænsede opgaver. F.eks. at sygeplejersken via skærmen kan se at borgeren tager medicin, eller at hjemmehjælperen hos borgeren kan bruge skærmen til at lave konkrete træningsøvelser med borgeren. Seniorområdet foreslår at afprøve, om skærmbesøg kan udgøre et alternativ til besøg af f.eks. sygeplejersken i visse situationer. (Ændringsforslag SEN-S-4).

Ofte er det den enkelte borgers konkrete situation, behov og funktionsevne danner grundlag for en afklaring af, om der med fordel kan benyttes en specifik teknologi. Det kan f.eks. være en plejehjemsbeboer, hvor tryk- og liggesår forebygges ved brug af bestemt type seng (CARETURNER med vendefunktion), en plejehjemsbeboer, der finder livsglæde ved at genopleve gamle ferieminder med Virtual Reality briller, eller en plejehjemsbeboer der selv kan spise ved brug af en spisearm. En øget anvendelse af disse borgerrettede teknologier er samlet som en pulje under ændringsforslag SEN-S-3).

Budgettet fastsætter rammerne for områdets forvaltning af kommunens midler. Der udarbejdes kvartalsvis opfølgning på udviklingen i serviceudgifterne, som forelægges Senior. Opfølgningen fokuserer på områdets forbrug holdt op imod budgettet samt det skønnede årsforbrug.

Sideløbende udarbejdes bevillingskorrektioner til Økonomi og Strategi samt Byrådet for perioden. Heri forelægges der eventuelle ændringer i bevillinger til godkendelse. 

I nedenstående tabel er budgettet og det forventede forbrug for serviceudgifter under seniorpolitik specificeret. Opfølgningen viser, at der forventes et mindreforbrug på ca. 14,4 mio. kr., svarende til 1,7 % af det korrigerede budget på 831,4 mio. kr. Vurderingen af resultatet er dog behæftet med en vis usikkerhed på dette tidspunkt af året. Det korrigerede budget er inklusiv overførsel på 17,4 mio. kr. fra 2021.

Seniorpolitik, serviceudgifter (beløb i 1.000 kr.)

+ = Merforbrug, - = Mindreforbrug

Specifikation af de enkelte områder fremgår af nedenstående noter.

Note 1: For Plejehjem, Aktivitet og Køkken forventes fortsat merudgifter/mindreindtægter vedrørende corona.

Note 2: For Senior- og Sundhedsrådgivningen forventes merforbrug på 3,6 mio. kr. Området er under pres med stigende afregning til hjemmehjælp som følge af øget brug af faste vagter, og faldende indtægter på mellemkommunale refusion.

Note 3: For Sygeplejen forventes mindreforbrug på 1,0 mio. kr.

Note 4: For Hjemmehjælp forventes budgettet overholdt.

Note 5: For Uddannelse forventes budgettet overholdt.

Note 6: For Midlertidige pladser forventes merforbrug på 2,7 mio. kr. Området er under pres med stigende belægningsprocent.

Note 7: For Hjælpemidler forventes budgettet overholdt.

Note 8: For Senioradministration, driftsledelse m.m. forventes et merforbrug på 300.000 kr. Udgiftsniveauet vil løbende blive tilpasset, så der sikres budgetoverholdelse.

Note 9: Resultat vises inklusiv rest overført resultat fra 2021 på -16,1 mio. kr.

I nedenstående tabel er budgettet, og det forventede forbrug for øvrige områder under seniorpolitik, specificeret. Opfølgningen viser, at der forventes et merforbrug på ca. 2,5 mio. kr.

Seniorpolitik, øvrige områder uden for servicerammen (beløb i 1.000 kr.)

+ = Merforbrug, - = Mindre forbrug

Specifikation af området fremgår af nedenstående note.

Note 1: Forbruget har været stigende de seneste år, og der arbejdes fortsat på initiativer, der kan nedbringe udgifterne til tomgangshusleje i nogle af de mindst benyttede boliger. Der arbejdes blandt andet med anvendelse til genhusning i forbindelse med renovering af almene lejemål, og senest med indkvartering af flygtninge fra Ukraine.

Senior beslutter hvilke ændringsforslag, der skal indgå i de videre forhandlinger i forbindelse med budget 2023.

På nuværende tidspunkt foreligger 11 ændringsforslag til drøftelse.

Økonomien forbundet med de enkelte ændringsforslag fremgår af nedenstående tabel. Ændringsforslagene er kort beskrevet under tabellen. En mere udførlig beskrivelse af ændringsforslagene fremgår af bilagene.

SEN-A-1: Køkkenrenovering i det brugerstyrede hus Svinget.

Køkkenet er nedslidt, for lille og utidssvarende i forhold til det daglige aktivitetsniveau i huset, og når der afvikles større arrangementer i huset.

SEN-A-2: Reduktion i tomgangshusleje i ældreboliger

6 af de 8 ældreboliger ved Toftegården i Jordrup har stået tomme i flere år. Kolding Kommune kan frikøbe de 8 ældreboliger af boligselskabet Domea for cirka 1 mio. kr. Dette vil medføre en årlig besparelse i tomgangshusleje på cirka 250.000 kr. Besparelsen går til at realisere eksisterende budgetreduktion. Derfor medtages besparelsen ud i årene ikke ovenfor.

SEN-A-3: Flytning af det brugerstyrede hus Toften

Det brugerstyrede hus Toften i Bramdrupdam har cirka 115 brugere. Bygningen er ejet af boligselskab og udgiften til husleje og forbrug er cirka 800.000 kr. om året for Kolding Kommune. Forslaget indebærer, at Toften flytter til lokaler på Kirsebærhaven plejehjem. I 2023 bruges 2 mio. kr. på indretning af værksted/lokaler på Kirsebærhaven, etablering af diverse faciliteter og flytteomkostninger med henblik på indflytning 1. januar 2024. Fra 2024 og ud i årene vil der være en besparelse på 800.000 kr. om året.

SEN-S-1: Videreførelse af følgeskabsordningen

Borgere med nedsat fysisk-, psykisk- og socialfunktionsevne kan få følgeskab af en hjemmehjælper til at komme til et kommunalt cafeteria eller en aktivitet, hvis borgeren ikke selv har mulighed for at komme derhen. Konkret betyder det, at hjemmehjælperen følger borgeren til cafeteria eller aktivitet, og følger borgeren retur. Følgeskab til cafeteria kan bevilges dagligt. Følgeskab til en aktivitet kan bevilges 1 gang ugentligt. Cirka 25 borgere er visiteret til følgeskab.

SEN-S-2: Dokumentation i plejeboligen

4 kommunale plejehjem foretager dokumentation på en touchskærm i beboerens plejebolig. Dette skaber nærvær og inddragelse af beboeren, og sikrer at arbejdsgangen i forhold til dokumentation sker i forbindelse med opgavens udførelse hos den enkelte plejehjemsbeboer. Det foreslås, at der monteres touch skærme i de cirka 190 resterende plejeboliger på 6 kommunale plejehjem.

SEN-S-3: Tryghedsskabende værdighedsteknologi på plejehjem

Der findes forskellige værdighedsteknologier, der medvirker til at skabe tryghed for beboere på plejehjem, f.eks. intelligente plejesenge eller falddetektorer. Det er ofte en konkret afklaring af den enkelte plejehjemsbeboers situation, der giver anledning til at afprøve, om en bestemt type værdighedsteknologi kan skabe øget tryghed for beboeren. Det årlige budget til værdighedsteknologi på plejehjem foreslås forøget, således plejehjemmene får bedre mulighed for at indkøbe og afprøve værdighedsteknologier, der kan medvirke til at skabe øget tryghed for den enkelte plejehjemsbeboer og denne pårørende.

SEN-S-4: Skærmbesøg i Hjemmehjælpen og Sygeplejen

Sygeplejen og Hjemmehjælpen foreslår at lave 2 prøvehandlinger, der vedrører skærmløsninger:

1. Afprøve om sygeplejerske i sygeplejeklinik i visse situationer kan erstatte et fysisk besøg hos borgerne med et skærmbesøg - f.eks. de fysiske besøg vedrørende opstart/oplæring i stomipleje.
2. Afprøve om den vedligeholdelsestræning der varetages af hjemmehjælper, kan kvalificeres og forbedres ved brug af digitalt træningsprogram, som hjemmehjælperen følger, når de laver vedligeholdelsestræning med borgerne.

Formålet med de 2 prøvehandlinger er at få viden om borgernes og medarbejdernes oplevelse af skærmløsninger, og afdække i hvilket omfang skærmløsninger kan gøre borgerne mere selvhjulpne/ medføre en besparelse i personaleressourcer.

SEN-S-5: En Tand Bedre

Forslaget handler om at styrke samarbejdet mellem omsorgstandpleje og plejehjem i Kolding Kommune, så alle beboere får de bedste muligheder for at bevare et sundt og funktionelt tandsæt. Flere undersøgelser peger på, at målgruppen ikke får den nødvendige hjælp til at bevare et sundt og funktionelt tandsæt, og at dette har betydning for en række sygdomme. Konkret medfører forslaget, at der indføres tilbud om en individuel plan for mundpleje for alle beboere på plejehjem i Kolding Kommune.

SEN-S-6: Voksenlærlingeløn til Social- og Sundhedshjælperelever (SSH-elever)

Social- og Sundhedshjælperelever (SSH-elever) modtager pt. ordinær elevløn, når de, som led i deres uddannelse, arbejder på et plejehjem eller i Hjemmehjælpen i Kolding Kommune. Kolding Kommune kan vælge at tilbyde SSH-elever voksenlærlingeløn. Dette medfører en stigning i elevernes månedsløn. Grundet tiltagende mangel på plejepersonale kan voksenlærlingeløn til SSH-elever være et af tiltagene i en rekrutterings- og fastholdelsesstrategi for plejepersonale i Kolding Kommune.

SEN-S-7: Supervision på plejehjem

Ultimo 2020 igangsatte forvaltningen supervision for plejepersonalet på 3 plejehjem. Formålet er at forebygge udbrændthed og omsorgstræthed, understøtte trivsel, og fremme den refleksive praksis om f.eks. svære borgersager. Erfaringen fra de 3 plejehjem er, at supervisionen har styrket dialogen i forhold til Borgerens Centrum, og tilgangen til at skabe mening for borgeren. Forslaget indebærer, at supervision etableres som et fast tilbud hver 8 uge til plejepersonalet på alle kommunale plejehjem i Kolding Kommune.

SEN-S-8: Demenspladser på Olivenhaven plejehjem

Olivenhaven plejehjem består af 60 plejeboliger, hvoraf de 42 plejeboliger er demenspladser. Det betyder at personalenormeringen på disse 42 pladser er højere. De resterende 18 pladser er almindelige plejehjemspladser med en lavere personalenormering.

Grundet den demografiske udvikling, og et stigende antal borgere med demens, foreslås det, at de resterende 18 pladser på Olivenhaven plejehjem omdannes til demenspladser.

Ifølge tidsplanen for budget 2023 skal udvalgene drøfte foreløbigt budgetbidrag senest i juni 2022. Formålet er at redegøre for de udfordringer og muligheder der er i forhold til rammeoverholdelse.

Nedenstående tabel redegør for budgetbidraget for seniorpolitik (i hele 1.000 kr.) opgjort pr. 20. maj 2022.

Tabel 1: Budgetbidrag for Seniorpolitik

Nedenstående tabel redegør for budgetbidraget for Ældreboliger, lejetab (i hele 1.000 kr.) opgjort pr. 20. maj 2022.

Tabel 2: Budgetbidrag for Ældreboliger, lejetab

Opgørelse af budgetbidraget og konsekvenser for serviceniveauet

Omstillingsmålet i 2023, inkl. efterslæb fra budget 2022, udgør 9,2 mio. kr., stigende til 14,5 mio. kr. i 2024, 19,9 mio. kr. i 2025 og 25,6 mio. kr. i 2026, jf. tabel 3 nedenfor.

En realisering af omstillingsmålet vil medvirke til en forringelse af den service borgerne oplever på seniorområdet. Konsekvenserne af en realisering af de enkelte forslag fremgår af bilaget.

Omstillingsmål, realisering

Byrådet godkendte den 22. marts 2022 Budgetstrategi 2023-2026. Blandt de økonomiske mål i strategien er videreførelsen af et årligt omstillingsmål.

Omstillingsmålet er en mekanisme som frigør midler. Disse midler omdirigeres efter Byrådets prioritering ved budgetforhandlingerne til andre områder eller formål.

Fagudvalget tager stilling til, om omstillingsmålet skal realiseres via omstilling, effektivisering eller reduceret serviceniveau. Målet skal som minimum realiseres for 2023 i udvalgets budgetbidrag, der vedtages den 17. august 2022, mens målet fra 2024 og frem kan afvente kommende års budgetlægning.

Nedenstående tabel redegør for omstillingsmålet for seniorpolitik.

Tabel 3: Omstillingsmålet for seniorpolitik

Forslag til budgetbidragene for seniorpolitik er beskrevet nærmere i det vedhæftede bilag. Forslagene har på forskellig vis konsekvenser for det borgeroplevede serviceniveau på seniorområdet. Konsekvenserne kan f.eks. være mindre forebyggelse, lavere social kontakt, øget ensomhed, at rengøringsstandarden i hjemmehjælpen nedsættes, at hjemmehjælpsmodtagere selv skal betale for klude og andre rengøringsartikler, at klippekortordningerne fjernes, eller at der iværksættes færre aktiviteter på foreningsniveau og på plejehjem i Kolding Kommune.

Ansøgning om tillægsbevilling til anlægsbevilling vedr. p.nr. 5097 - Plejecenter Kirsebærhaven, renovering af tag (Byggeskadefonden). Oprindelig anlægsbevilling godkendt i Byrådet 27. oktober 2021 sag 20/9480.

Byggeskadefonden oplyser i skrivelse af 30.03.22, at den økonomiske ramme på projektet forhøjes efter afholdt licitation. Efter afholdt licitation forhøjes den økonomiske ramme til 16.200.000 kr., som fordeler sig på følgende måde:

Godkendelse og finansiering

Afhjælpning af skaderne på servicedelen, som nu beløber sig til 2.916.000 kr., inkl. moms vil blive afholdt i 2022 på p. nr. 5181 Kirsebærhaven, servicearealer Tagrenovering finansieret fra p.nr. 4938 Bygningsvedligehold, konto III, som en større uforudset vedligeholdelse.

I forhold til kommunens andel af den resterende udbedringsudgift vedrørende boligdelen vil selvrisikoen på estimeret ca. 442.800 kr. samt 1/3-dels fradraget på anslået 4.428.000 kr. skulle afholdes af boligdelen via låneoptagelse og deraf følgende lejeforhøjelse på boligerne.

Der forventes at blive optaget et 30-årigt fastforrentet kreditforeningslån hos Kommunekredit med en hovedstol på 4.870.800 kr. Den årlige ydelse på lånet udgør 201.340,88 kr., svarende til ca. 49,09 kr./m2/år.

Dette betyder, at den gennemsnitlige månedlige husleje for boligerne vil stige med ca. 290,45 kr. De oplyste tal er beregnet på baggrund af de estimerede udbedringsudgifter, og der kan således ske ændringer.

I henhold til almenboliglovens § 37 stk. 1 skal de overordnede rammer for iværksættelse af arbejder og aktiviteter i afdelingen forelægges for afdelingsmødet til godkendelse forinden disse iværksættes – dette bl.a. af hensyn til de huslejemæssige konsekvenser. Udbedringen af byggeskaderne er blevet godkendt på et ekstraordinært afdelingsmøde i januar 2021. De første estimater fra Byggeskadefonden lød på, at omkostningerne ville svare til en lejestigning for lejerne på ca. 16,70 kr./m2/år.

I kommunale almene ældreboliger er der ikke valgt en organisationsbestyrelse på samme måde som hos de almene boligorganisationer, hvorfor kompetencen i det tilfælde udøves af Byrådet.

Det er en betingelse for øverste myndigheds adgang til at træffe beslutning efter almenboliglovens § 37 stk. 4, at de pågældende arbejder og aktiviteter er nødvendige for at gøre boligerne og boligafdelingen tidssvarende og konkurrencedygtige over for en bred kreds af boligsøgende. I den konkrete sag vurderes denne betingelse at være opfyldt, idet udbedringen af byggeskaderne/følgeskaderne er nødvendige for at undgå fugtophobning i tagene, hvilket kan resultere i skimmel og svamp.

Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger

P.nr. 5097 – Plejecenter Kirsebærhaven, renovering af tag(Byggeskadefonden)

P.nr. 5181, Kirsebærhaven, serviceareal, Tagrenovering 

Ansøgningens finansiering

Merudgiften på p.nr. 5097 - Plejecenter Kirsebærhaven, renovering af tag (Byggeskadefonden bliver finansieret af kreditforeningslån hos Kommunekredit. Den årlige ydelse på lånet indregnes i huslejen.

Afhjælpning af skaderne på servicedelen, som er estimeret til 2.332.800 kr. (2.916.000 kr. inkl. moms), vil blive afholdt på p. nr. 5181 Kirsebærhaven, serviceareal, Tagrenovering i 2022 finansieret fra p.nr. 4938 Bygningsvedligehold, konto III, som en større uforudset vedligeholdelse.

By- og Udviklingsforvaltningen har udarbejdet Energiredegørelse 2021. Energiredegørelsen giver et overblik over energiforbruget i de kommunale bygninger fra 2006-2021. Disse forbrugsoversigter er vurderet i forhold til Energihandlingsplan III, hvori der er fastsat konkrete målsætninger til reduktion af el, vand og varme i 2025.

Energiredegørelsen for 2021 omhandler Kolding Kommunes forbrug af el, vand og varme i kommunens ejede og lejede ejendomme.  

Nedenstående figur viser det økonomiske overblik over energiforbruget i årrækken 2015-2021. Baggrund for tallene er beskrevet i Energiredegørelsen.

Redegørelsen omfatter en vurdering og fremlægning af: 

-         Kolding Kommunes samlede forbrug af el, vand og varme 

-         Forbruget under de enkelte politikområder

-         Mål og planer for energibesparelser i de kommunale ejendomme

-         Investeringer i energibesparende tiltag

-         De kommunale ejendommes samlede miljøbelastning

-         Den årlige forrentning opnået af investeringer i Energihandleplanen

Den nuværende Energihandleplan III forløber i perioden 2015-2025, hvor der hvert år investeres 13 mio. kr. i energibesparende foranstaltninger. Ud over den økonomiske besparelse reduceres CO2 udledningen og mere bæredygtige løsninger implementeres.

Energihandleplan III har som mål at opnå følgende besparelser i 2025 i forhold til 2015:

I 2020 og 2021 er der opnået et fald i energiforbruget primært på grund af coronanedlukningen. Dog er tendensen generelt nedadgående og målsætninger forventes opnået på både el og vand. Varmeforbruget er dog ikke faldet helt som forventet, hvilket der er flere årsager til.

Ud over de i Energihandlingsplan III opstillede mål for reduktion af forbrug på el, vand og varme, lægger Energihandleplanens arbejde sig op ad den nye Bæredygtighedsstrategi i forhold til reduktion af CO2.

Status for reduktion af energi- og vandforbrug i forhold til målsætninger (forbrug pr. m²):

Elforbrug

Det samlede elforbrug i perioden 2015 til 2021 er faldet med i alt 11 % til 24,7 kWh/m2 eller 15,1 mio. kr. ekskl.  moms. Forbruget er steget i forhold til 2020 som forventet, da bygningerne igen er taget i brug efter coronanedlukningen. Dog er forbruget i nedadgående retning som forventet i forhold til målet for 2025.

Der er i 2021 gennemført en del investeringer for at nedbringe elforbruget, herunder en del konverteringer til LED-belysning, samt udskiftning af gamle udtjente ventilationsanlæg. Det forventes, at målet for 2025 vil kunne opnås.

Vandforbrug:

Vandforbruget er faldet i 2021 med 20,1 % ift. 2015 til 0,184 m3/m2, svarende til et samlet forbrug på 4,2 mio. kr. ekskl. moms pr. år. Forbruget falder i 2021 som forventet, men skyldes i nogen grad de mange nedlukninger, der har været, grundet corona. Målsætning for 2025 er derfor opnået på nuværende tidspunkt og det vil fremadrettet handle det om at fastholde det lave niveau, selvom brug af bygningerne vil være normaliseret igen.

Der er i 2021 investeret i vandbesparende indsatser, herunder berøringsfri vandhaner til berøringsfri.

Varmeforbrug:

Varmeforbruget er i 2021 faldet med 1,1 % ift. 2015 til 83,6 kWh/m2 svarende til et samlet forbrug på 17,7 mio. kr. ekskl. moms. Forbruget er ikke nedadgående, som det ellers var forventet og der er flere årsager til dette som gennemgås i Energiredegørelsen.

Der arbejdes løbende på at optimere driften af varmeanlæg, udskifte komponenter samt efterisolering og udskiftning af vinduer. Der ud over er indeklimastrategien sat i værk, for at få klare retningslinjer for blandt andet inde temperaturen, så vi undgår unødvendigt høj temperatur. Derudover arbejdes på højtryk for at få bedre drift af CTS-anlæg.

CO2-udledning

CO2-udledningen i perioden 2006 til 2021 samt den forventede belastning frem til 2023, hvor målet i Bæredygtighedsstrategien er reduktion af CO2 på varme til 90 % neutral og elforbrug 100 % CO2 neutral. For at komme dertil skal der konverteres en del naturgasejendomme over på varmepumper eller fjernvarme og el skal indkøbes som grøn strøm.

Kolding Kommune har lige nu 1 oliefyr, som i 2022 overgår til varmepumpe. Mange ejendomme, der forsynes med naturgas, har også fået installeret varmepumper. Der er 24 solcelleanlæg på kommunale bygninger, som producerer strøm.

Forrentning af investeringer i Energihandleplanen.

Den årlige forrentning er beregnet ud fra den forventede besparelse i kWh pr. år og i forhold til årets investeringer til energispare-projekter.

Energihandleplanen 2021 resulterede i en forventet forrentning på 10,4 % pr. år eller 1.361.000 kr. ekskl. moms i forhold til en investering på 13.144.000 kr. ekskl. moms.

Forventede aktiviteter i 2022: 

-         CTS Strategi: Optimering af den automatiske bygningsdrift på alle niveauer

-         Nyt EMS: Indkøb af nyt energistyringsprogram, som via alarmsystemer og automatisk dataopsamling kan hjælpe med at finde frem til de bedste indsatsområder

-         Intern ESCO: Energiforbedrende tiltag i forbindelse med planlagt bygningsvedligehold

-         Adfærdskampagner: Skabe fokus på energibesparende adfærd i de kommunale bygninger

-         Energibesparende tiltag: Investere i tiltag på bygningsmassen, der giver energibesparelser med tilbagebetalingstid på max 10 år.

Byrådet besluttede den 25. maj 2021 at opføre et plejehjem i Munkebo med ca. 70 plejeboliger inklusiv ca. 55 visiterede aktivitetspladser til borgere med demens.

På ovenstående baggrund har Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen udarbejdet et Visions- og Idégrundlag for Plejehjem Munkebo (bilag). 

Visions- og Idégrundlaget er udarbejdet med udgangspunkt i de generelle principper for hvordan Kolding Kommune bygger plejehjem (godkendt i Byrådet i april 2022). Det er ligeledes udarbejdet i tæt samarbejde med ALFABO, der bliver bygherre på Plejehjem Munkebo, samt med en række input fra workshops med borgere fra lokalområdet, medarbejdere, repræsentanter fra ALFABO, udvalget Senior, Ældrerådet og Handicaprådet.

Visions- og Idégrundlaget er udarbejdet med fokus på, hvordan der sikres det bedst mulige plejehjem for kommende beboere, brugere af huset, pårørende og medarbejdere. Samtidig skal plejehjemmet udgøre et aktiv for lokalområdet.

Visions- og Idégrundlaget tager udgangspunkt i, at der bygges et bæredygtigt plejehjem, hvor de fysiske materialer, de menneskelige ressourcer, og måden plejehjemmet drives, afspejler en bæredygtig tilgang. Derfor er Visions- og Idégrundlaget for Plejehjem Munkebo opbygget ud fra de 6 indsatsområder i Kolding Kommunes bæredygtighedsstrategi:

1. Sundhed og trivsel for alle
2. Klima i Balance
3. Mangfoldig natur
4. Vand som ressourcer
5. Ressourcer i kredsløb
6. Bæredygtige fællesskaber

Resultaterne af tilsynene er et øjebliksbillede af praksis, der har til formål at vurdere patientsikkerheden og kvaliteten. På baggrund af resultaterne af tilsynet udarbejdes handleplaner, der skal understøtte den fremtidige læring og udvikling. Det sker i et samarbejde mellem hjemmehjælpsgruppen, sygeplejen eller plejehjemmet, og Kvalitetsafdelingen.

Tilsyn på seniorområdet foregår ved, at tilsynsførende fra enten BDO eller Styrelsen for Patientsikkerhed besøger eksempelvis et plejehjem, og afdækker om den hjælp borgeren får, svarer til den visiteret hjælp, og om procedurer, retningslinjer, krav om dokumentation, og lovgivning på områderne, efterleves.

Før, under og efter tilsynet har Kvalitetsafdelingen tæt dialog med den enkelte hjemmehjælpsgruppe eller plejehjem, for at sikre læring af tilsynsresultaterne, og dialog om hvordan eventuelle anbefalinger eller påbud bedst muligt indarbejdes i hverdagen/driften.

BDO udarbejder en årsrapport, der giver en generel vurdering af områderne på baggrund af tilsynene. (bilag).

Generelt vurderer BDO i 2021 på hjemmehjælpsområdet, at ’alle leverandører lever op til Kolding Kommunes kvalitetsstandarder og vedtagne serviceniveau. Borgerne er generelt tilfredse med kvaliteten af den personlige pleje og praktiske hjælp’.

Generelt vurderer BDO i 2021 på plejehjemsområdet, at ’borgerne helt overvejende er meget tilfredse med den hjælp, som de modtager, og at hjælpen svarer til deres behov, og ydes i respekt for deres ønsker og vaner’.

Tilsynene i 2021 i hjemmehjælpen og plejehjem har især resulteret i anbefalinger vedrørende dokumentation og medicinhåndtering.

I det sundhedsfaglige tilsyn, og i ældretilsynet der foretages af Styrelsen for Patientsikkerhed, har fundene ligeledes især omhandlet dokumentation og medicinhåndtering.

I nedenstående skema fremgår de fire tilsynsformer, hvem der udfører tilsynet, og hvilke hjemmehjælpsgrupper og plejehjem der har haft tilsynsbesøg i 2021.

BDO’s samlerapporter for det kommunale tilsyn med hjemmehjælp og plejehjem er vedhæftet. Tilsynsrapporter for det enkelte plejehjem fremgår på www.plejehjemsoversigten.dk.

Tilsynsrapporter fra Styrelsen for Patientsikkerhed er tilgængelige på www.stps.dk

På seniorområdet er hjemmehjælpsområdet og madserviceområdet fritvalgsområder. Borgeren kan frit vælge, om det skal være den kommunale leverandør eller en privat leverandør, der skal levere hjemmehjælpen, eller hvilken af de 3 madserviceleverandører der ønskes madlevering fra. På plejehjemsområdet består det frie valg i, at borgerne frit kan vælge et af de 13 plejehjem i Kolding kommune (10 kommunale og 3 private), eller borgerne kan ønske en plejebolig i en anden kommune. Plejehjemsgarantien, hvor borgeren er garanteret en plejebolig indenfor 2 måneder fra visitationstidspunkt, gælder dog ikke, hvis borgeren ønsker en plejebolig på et specifik plejehjem. Det er plejepersonalet på plejehjemmet, der varetager plejen af borgeren. Borgere på plejehjem kan ikke vælge, at plejen skal varetages af anden leverandør end det eksisterende plejepersonale på plejehjemmet.  

På seniorområdet er det særligt relevant at besvare 2 af ovenstående 4 punkter:

Ad. pkt. 2. ’Gennemsigtighed omkring beregning af afregningspriser og takster på de enkelte velfærdsområder ved at disse offentliggøres på Kolding Kommunes hjemmeside for at sikre fair og lige konkurrence´.

Med afregningspriser forstås på seniorområdet den pris, forskellige leverandører (private og kommunale) afregnes med indenfor f.eks. hjemmehjælpsområdet eller plejehjemsområdet.

De kommunale leverandører af hjemmehjælp afregnes ud fra beregning af deres langsigtede gennemsnitlige omkostninger. Dette omregnes til en timepris, som er den pris de enkelte kommunale hjemmehjælpsgrupper afregnes. De private leverandører af hjemmehjælp modtager en timepris baseret på den kontrakt, de er tildelt efter udbudsrunde.

De kommunale plejehjem afregnes ud fra et rammebudget baseret på antallet af beboere, om plejehjemmet er et demensplejehjem m.m. De 3 private leverandører på plejehjemsområdet afregnes ud fra en kontrakt eller driftsoverenskomst med Kolding Kommune.

Friplejehjem afregnes ud en beregning af kommunens gennemsnitlige, langsigtede omkostninger ved drift af tilsvarende tilbud. Beregningen tager udgangspunkt i en konkret sammenligning af det pågældende friplejehjem med tættest sammenligneligt kommunalt plejehjem. Forhold som f.eks. plejehjemmets størrelse, demenspladser eller almindeligt plejehjem, indgår i beregningen af den døgntakst hvormed kommunen afregner et friplejehjem. Udgangspunktet for den konkrete beregning er den mellemkommunale takt for plejehjemspladser plus 5 procent. Beregningen af afregningspriser for friplejehjem kan foretages på forskellige måder ud fra den enkelte kommunes praksis og forståelse af udgiftsstrukturen på området. Som følge heraf har KL i efteråret 2021 indledt et samarbejde med Deloitte om at udvikle en ny og lettilgængelig vejledning til at beregne afregningspriser for friplejeboliger. Vejledningen bliver en trin-for-trin guide til at lave beregningerne, skabe gennemsigtighed om taksterne, samt en tjekliste. Vejledningen forventes at blive lagt på KL’s hjemmeside i maj/juni 2022.

Med takster forstås på seniorområdet den egenbetaling/pris borgerne betaler for forskellige ydelser, f.eks. pris for mad på plejehjem, pris for mad i kommunale cafeterier, eller pris for forskellige kørselsformer. Èn gang årligt godkender Byrådet takster for egenbetaling på seniorområdet.

Gældende takster fremgår på https://www.kolding.dk/borger/aeldre/takster-for-aeldre/. Taksten/huslejen for leje af plejehjemsbolig fremgår på https://www.plejehjemsoversigten.dk/

Seniorområdet oplever generelt, at der er en god og konstruktiv dialog mellem de forskellige leverandører af ydelser på seniorområdet. F.eks. er der løbende møder mellem rådgivningen og de private leverandører. Der er formaliserede samarbejdsflader mellem private leverandører og seniorforvaltningen - f.eks. udviklingspartnerskabet mellem Vonsildhave Kvarteret Plejehjem og Kolding Kommune. Yderligere afholdes kompetenceudviklingsdage og fælles lederdage på tværs af de kommunale og private leverandører.

Ad. pkt. 3. Der skal løbende gennemføres brugertilfredshedsundersøgelser, så der skabes kendskab til borgerens oplevelse af kvaliteten.

På seniorområdet foretages der, i regi af de årlige tilsynsbesøg, en afdækning af tilfredsheden hos borgerne med ydelser på hjemmehjælpsområdet, plejehjemsområdet og madserviceområdet. Tilfredshedsmålingen foretages blandt andet af BDO som led i det årlige tilsyn i hjemmeplejen og på plejehjem. Kolding Kommunes kvalitetsafdeling afdækker tilfredsheden hos madservicekunder ved telefoninterviews.

Herudover er brugertilfredshed et vigtigt element i den løbende dialog med borgerne og i hele intentionen med Borgeren i Centrum og Selvværd og Sammenhæng. Det sker eksempelvis når rådgiveren i visitationen er i kontakt med borgere, og i plejepersonalets daglige dialog med borgerne, hvor der er fokus på borgernes tilfredshed som et vigtigt udgangspunkt for dialogen.

Med parallelsamfundslovgivningen blev Skovvejen/Skovparken og Munkebo i 2018, af den daværende Regering, udnævnt til ”hårde ghettoområder” med krav om udarbejdelse af en udviklingsplan for hvert område. De to udviklingsplaner blev udarbejdet i et tæt samarbejde mellem kommunen og boligorganisationerne og godkendt af Byrådet i maj 2019.

I 2022 benævnes Skovvejen/Skovparken som et omdannelsesområde, mens Munkebo er et forebyggelsesområde. Begge områder skal gennemføre udviklingsplanerne, som blev godkendt i 2019.

Parallelsamfundslovgivningen bygger på 4 indsatsområder: Fysisk omdannelse af de udsatte boligområder; håndfast styring af hvem, der kan bo i udsatte boligområder; styrket politiindsats og indsatser for en god start på livet for børn og unge.

For at sikre et strategisk sigte og koordinerede indsatser i arbejdet med udviklingsplanernes fysiske gennemførelse samt indsatser på børneområdet, arbejdsområdet, kultur/fritidsområdet m.fl. har der i sidste byrådsperiode været nedsat et §17 stk. 4 udvalg (Udvalget for Udfordrede boligområder (UUB)), ligesom en organisering på et administrativt niveau har sikret, at opgaver blev igangsat og koordineret i dialog mellem de involverede boligorganisationer og relevante kommunale fagområder.

Det tidligere UUB havde som formål at igangsætte initiativer, der kunne få de berørte boligområder af Regeringens ghettolister. Ved løbende møder fulgtes udviklingen via monitorering på ghettokriterierne, ligesom oplæg og input gav inspiration for drøftelser af nye initiativer og indsatser i områderne. UUB udarbejdede strategien ”Fra ghetto til get-to”, en strategi, der bl.a. tager udgangspunkt i kultur/fritidsaktiviteter og tryghedsskabende initiativer.

Udvalgsmøderne har haft sigte på at udveksle viden kommune og boligorganisationer imellem og give oplysning, netværk, idégenerering for en fremdrift i forhold til at implementere parallelsamfundslovgivningens brede opgavesæt. Ved evaluering i udvalgets afslutning var der bred enighed om, at udvalgsmøderne har bibragt højere smidighed i løsning af opgaverne, dette ud fra mødernes resultat i netværk, retningsskabelse og fælles delmål.

I forhold til de fysiske udviklingsplaner, var det i den første lange periode uafklaret, hvilke fysiske tiltag, der skulle løse implementering af udviklingsplanerne.

Byrådet har i 2021 bevilget midler til køb af det nuværende center i Skovvejen/Skovparken, så denne matrikel kan bringes i spil i den store omdannelse for området.

Desuden er det besluttet, at det store greb i Munkebos fysiske omdannelse er nedrenovering af 3 boligblokke (92 lejemål) for at give plads til opførelse af et nyt plejehjem, mens der for Skovvejen/Skovparkens vedkommende foregår et større arbejde for at få afklaret, hvordan den kommunalt indkøbte centergrund skal inddrages som et kommunalt bidrag til et nyt bydelscenter (jævnfør udviklingsplanen).

Fokus i opgaven med at løse udfordringer i parallelsamfundsopgaven er dermed i dag i høj grad at få implementeret de fysiske helhedsplaner – den fysiske omdannelse af områderne, mens øvrige tiltag i parallelsamfundslovgivningen (monitorering, opfølgning på strategien ”Fra ghetto til get-to”, lovgivning på dagtilbudsområdet m.m.) er opgaver, der nu er søsat og skal følges og eventuelt justeres hen ad vejen.

Det er forvaltningernes vurdering, at det fortsat er vigtigt, at der er et fælles strategisk sigte og koordineret indsats på tværs af Kolding Kommune og boligorganisationerne, hvor boligorganisationer og politikere kan drøfte udvikling og fremgang i arbejdet i de udfordrede boligområder.

Boligorganisationerne har ligeledes givet udtryk for, at de ønsker etableret et forum, hvor de får mulighed for fortsat at drøfte og følge udviklingsplanområdernes udvikling sammen med udvalgte politikere.

Politisk dialogforum

Det foreslås derfor, at der nedsættes et politisk dialogforum, hvor bestyrelsesformænd for boligorganisationer og udvalgsformænd for fagudvalg med de største indsatsområder; Plan og Teknik (Jakob Ville), Social og Arbejdsmarked (Villy Søvndal) samt Børn og Uddannelse (Hans Holmer) mødes 2 gange årligt og drøfter emner af betydning for arbejdet. Det foreslås, at det politiske dialogforum forankres i Plan og Teknik, idet opgaven er en del af almenboligområdet, og da de fysiske omdannelser ligeledes hører til udvalgets ansvarsområde.

Administrativt samarbejde mellem forvaltninger og boligorganisationer

Der lægges ligeledes op til at opretholde det hidtidige administrative direktørforum, kaldet Styregruppe Plus, hvor relevante kommunale direktører mødes med boligorganisationernes direktører til drøftelse af forhold, der har betydning for løsninger af opgaver afledt af parallelsamfundslovgivningen. Direktørkredsen udgøres af by- og udviklingsdirektøren, børne- og uddannelsesdirektøren, social- og arbejdsmarkedsdirektøren samt senior-, sundheds-, og fritidsdirektøren, mens kommunaldirektøren kan deltage ad hoc afhængigt af dagsordenen. Mødekadencen vil som udgangspunkt være 2 gange årligt med mulighed for møder ad hoc ved behov.

På nuværende tidspunkt er desuden nedsat to administrative styregrupper for henholdsvis Munkebo og Skovvejen/Skovparken med deltagelse af medarbejdere fra By- og Udviklingsforvaltningen og de relevante boligorganisationer. Disse har til opgave at koordinere udmøntning af udviklingsplanernes fysiske omdannelser og sikre styring af, hvem der kan flytte til områderne.

Desuden sikres det, via en koordineringsgruppe, at der sker løbende samarbejde, videndeling og koordinering mellem ovennævnte indsatser og Byliv Kolding.

Jf. Kolding Kommunes regulativ om vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer,

punkt 2, fremgår det, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for

varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelse sker efter anmodning fra Byrådet

eller Byrådets udvalg, på grund af en protokolleret beslutning.