Dagsorden eller referat

Attraktive daginstitutioner er et af fremtidssporene i Strategi for Udfordrede Boligområder ”Fra ghetto til get-to”, som Byrådet vedtog d. 26. januar 2021. Udvalget opdateres her om status for arbejdet med attraktive profilinstitutioner i og nær de udfordrede boligområder og får indsigt i, hvordan det konkret udfolder sig i daginstitutionen Nordstjernen.

D. 1. januar 2020 trådte Lov om bedre fordeling i dagtilbud i kraft, så max. 30 % af de nyoptagne børn fremover må have bopæl i et udsat boligområde. Loven omfatter samtlige daginstitutioner, men har i Kolding kommune særlig relevans for daginstitutionerne i og omkring de udfordrede boligområder: Det er institutioner, der som udgangspunkt lå langt over 30 % grænsen, fordi de helt naturligt havde et stort optag fra lokalområdet.

Med Lov om bedre fordeling i dagtilbud blev der behov for, at ”fødekæden” ændres for disse daginstitutioner. Derfor har Børne- og Uddannelsesudvalget igangsat et arbejde med udvikling af særlige profiler for de tre daginstitutioner for at tiltrække børn og forældre uden for institutionernes nære lokalområde.

Profilinstitutioner er ikke et nyt arbejdsfelt for børneområdet. I Kolding kommune findes i alt syv daginstitutioner med status som profilinstitutioner:

•          Musikbørnehaven – Daginstitutionen Tved, Dalby skoledistrikt

•          Idrætsbørnehaven – Daginstitutionen Tved, Dalby skoledistrikt

•          Fokus på natur og bæredygtighed – daginstitutionen Under Egen i Ålykke skoledistrikt

•          Designbørnehus – Børnehusene i Vonsild

•          Naturinstitutionen Bøgebladet i Munkevænget skoledistrikt

•          Musikunivers – Daginstitutionen Nordstjernen i Bramdrup skoledistrikt

•          Fokus på bevægelse og science – Pinjevejens Børnehus i Munkevænget skoledistrikt

Der er erfaring med, at profilinstitutionerne er attraktive for børn og forældre, og at det er et tilbud, forældrene opsøger f.eks. for at understøtte barnets interesser og evner eller andet, forældrene oplever som særligt vigtigt i barnets opvækst, f.eks. bevægelse, natur, opfindsomhed, musik m.m. Derfor var det oplagt at udvikle nye profilinstitutioner i og nær de udfordrede boligområder for at skabe attraktivitet og tiltrække andre familier og dermed skabe en blandet børnegruppe til gavn for børnenes udvikling, trivsel og læring.

I Bøgebladet, Nordstjernen og Pinjevejens Børnehus gik arbejdet med valg og udvikling af profiler i gang i starten af 2020. Bøgebladet havde med sin placering på Munkebos matrikel adgang til at søge puljemidler og fik tildelt midler til profilarbejdet fra Pulje til bedre fordeling i dagtilbud, mens Nordstjernen og Pinjevejens Børnehus modtager kommunale midler til profilarbejdet.

Overordnet indebærer arbejdet med at etablere en profil for daginstitutionen følgende indsatsområder:

• Fysiske rammer inde og ude
• Dagtilbuddets indhold i dagligdagen
• Efteruddannelse af personalet
• Kommunikationsindsats, synlighed.

Kobling til strategi for udfordrede boligområder

Attraktive daginstitutioner er et af fremtidssporene i ”Fra ghetto til get-to”, strategi for udfordrede boligområder, og er et af de fremtidsspor, der allerede er i gang. Sporet arbejder med områdernes attraktivitet og dermed indirekte også med områdernes image. Natur, musik samt science og bevægelse er de tre profiler, de lokale daginstitutioner har valgt for at tiltrække familier fra hele Kolding kommune. Tilsammen tegner de tre profilområder sig for meget brede muligheder for udfoldelse og fordybelse. Profilinstitutionerne vil trække besøgende til områderne, og de vil anvende områderne aktivt i deres hverdag. Det er en mulighed at udfolde de tre profilområder via andre tiltag i områderne, så de også får relevans for andre livsfaser end de mindste børn. Musik i daginstitutionen kan f.eks. kobles til musik i kulturlivet, så både børn og forældre, unge og ældre får glæde af temaet.

Indbygget udfordring

Lov om bedre fordeling i dagtilbud indebærer en udfordring ift. den omdannelse, de udfordrede boligområder gennemgår frem til 2030. En del af målet med omdannelsen er at tiltrække nye beboere, som ikke opfylder ghettokriterierne. Det er en indbygget udfordring i lovgivningen, at familier i områderne kun har begrænset adgang til pladser i de lokale daginstitutioner. 

Landets fem største kommuner, København, Aarhus, Odense, Aalborg og Esbjerg er gået sammen om en henvendelse til aftalepartierne bag parallelsamfundspakken på børneområdet. Konkret løfter henvendelsen den problematik, at lovgivningen om Bedre fordeling i dagtilbud hhv. Obligatorisk læringstilbud ikke gør det attraktivt for ressourcestærke børnefamilier at flytte til områderne, og at det derved kan blive sværere at opnå de blandede bydele, der er målet med omdannelserne.

På mødet deltager daginstitutionsleder Anita Kristiansen med et oplæg om profilarbejdet i Musikuniverset - daginstitutionen Nordstjernen.

Udvalget for Udfordrede Boligområder fik på mødet d. 22. oktober 2020 indblik i prækvalifikationsprocessen ift. den boligsociale helhedsplan for perioden 2022-2025. Nu er arbejdet længere, og udvalget får derfor et dybere indblik i elementerne i den kommende helhedsplan.

Rammer for den kommende helhedsplan

Den kommende helhedsplan skal udarbejdes inden for rammerne af det seneste boligforlig. Boligforliget indebar en nedgang i Landsbyggefondens midler til boligsociale indsatser. De definerede indsatsområder har sammenhæng til ghettokriterierne. Den boligsociale helhedsplan er dermed et af mange redskaber til at påvirke ghettokriterierne i de udfordrede boligområder. Konkret er det muligt at søge på følgende indsatsområder ift. den kommende boligsociale helhedsplan:

• uddannelse og livschancer
• beskæftigelse
• kriminalitetsforebyggelse
• sammenhængskraft og medborgerskab.

Der er i udviklingen af ovenstående boligsociale indsatser et tæt samarbejde med lokale aktører i de enkelte boligområder og med de kommunale fagforvaltninger. Den færdige helhedsplan bliver fremlagt til godkendelse i Byrådet i løbet af efteråret 2021.

Finansiering
Landsbyggefonden stiller krav om, at 25 % af det samlede budget stilles som lokal medfinansiering (fordelt på kommune og boligorganisationer). Kolding er til den boligsociale helhedsplan godkendt til samme beløbsramme som i den nuværende helhedsplan. Fordelingen af medfinansieringen er fordelt ud fra de konkrete aktiviteter, der bliver en del af den nye boligsociale helhedsplan.

Afdelinger omfattet af den kommende boligsociale helhedsplan

Den nye boligsociale helhedsplan for 2022-2025 omfatter 20 boligafdelinger fordelt på tre boligorganisationer, nemlig Boligselskabet Kolding, ALFABO og AAB:

• Fjordparken/Brændkjær/Haderslevvej (7 afdelinger – 1261 boliger)
• Knud Hansens Vej/Junghansvej (1 afdeling – 96 boliger)
• Skovparken/Skovvejen/Skovvænget/Nørremarksvej (5 afdelinger – 1298 boliger, heraf 108 ungdomsboliger)
• Munkebo/Rosenhaven/Lindehaven/Ryttermarksvej/Gøhlmannsvej/Norgesvej/ Utzonsgade/Kikkenborggården (7 afdelinger og 1325 boliger).

De enkelte afdelinger og områder har forskellige beboersammensætninger, men der er samtidigt i større eller mindre grad fælles udfordringer, der knytter sig til de nævnte fire indsatsområder.

På mødet fortæller sekretariatsleder af ByLivKolding, Anna Thoms, om elementerne i den kommende boligsociale helhedsplan for perioden 2022-2025. 

I maj 2019 blev udviklingsplanerne for Skovvejen/Skovparken og Munkebo godkendt af Byrådet. Kolding Kommune og de involverede boligorganisationer samarbejder om implementering af udviklingsplanerne for de tre boligområder.

I den tidligere ”Bekendtgørelse om fysisk forandring af hårde ghettoområder” hed det sig, at boligorganisationerne via kommunen:

• Hvert år fremsender en status for gennemførelsen af udviklingsplanen til relevant styrelse – i forhold til opfyldelse af milepæle og mål
• Fremsender en særskilt ansøgning om evt. ændringer af den godkendte udviklingsplan
• Løbende indberetter til relevant styrelse, hvis den godkendte fælles udviklingsplan ikke gennemføres i overensstemmelse med tidsplanen.

Med ”Notat om den fremtidige linje for sagsbehandling af årsrapporter for udviklingsplaner efter almenboliglovens § 168 a” dateret d. 29. april 2021 har Bolig- og Planstyrelsen udsendt en ny skabelon for den årlige afrapportering.

Med den årlige afrapportering skal Bolig- og Planstyrelsen ikke længere godkende årsrapporten, men overvåge at nedbringelsen af almene familieboliger gennemføres som forudsat i udviklingsplanens milepæls- og tidsplan, således at nedbringelsesmålet kan nås inden 2030.

Udviklingsplanen udgøres fremover af den oprindelige godkendte udviklingsplan sammen med den årlige årsrapport med dens reviderede tal. Ved væsentlige ændringer sendes en redegørelse til styrelsen. Der er ikke længere et krav om udarbejdelse af en ny udviklingsplan.

Den årlige afrapportering skal sendes til styrelsen senest d. 1. oktober 2021.

For Munkebos vedkommende er hovedgrebet ændret fra før at indeholde salg, nedrivning og ommærkning til ældre- og ungdomsboliger som primære redskaber til, at det primære greb er opførelse af Kolding Kommunes nye plejehjem med et antal dagpladser. Beslutningen indebærer, at der skal nedrives 92 boliger for at gøre plads til det kommende plejehjem, ligesom der stadig skal sælges et grundstykke for at få regnestykket til at gå op.

Med den oprindelige udviklingsplans anvendte redskaber blev der ansøgt, og godkendt, at et kommunalt ejet areal beliggende på hjørnet af Vejlevej / Gl. Esbjergvej (matrikel nr. 28h Kolding Markjorder 2. Afd.), skulle inddrages til privat fortætning. I dette års afrapportering ansøges om at annullere dette, idet der ikke længere er et behov for inddragelse af dette areal.

Ændringen for Munkebo medfører en ændret milepælsplan og en ny beregning.

Kolding Kommune har sammen med ALFABO udfyldt de tilsendte nye skabeloner fra styrelsen, ligesom ALFABO har sendt en redegørelse for ændringen til Kolding Kommune. Den årlige afrapportering for Munkebo består derfor af udfyldte skabeloner samt ALFABOs redegørelse vedhæftet som bilag.

For Skovvejen/Skovparkens vedkommende er hovedgrebet fortsat salg, nedrivning, ommærkning til ældre- og ungdomsboliger samt opførelse af et bydelshus. Der er forskel på antallet af salg og nedrivning på de forskellige boligorganisationers planer, men planerne er endnu ikke endelig godkendt, hvorfor status er det bedst mulige bud, som forventes endelig vedtaget i løbet af efteråret 2021.

Ved den årlige afrapportering i oktober 2020 blev der for Skovvejen/Skovparkens vedkommende stillet krav om udarbejdelse af en ny udviklingsplan grundet uoverensstemmelse mellem udregningsmetoderne. Ved dialog med styrelsen er der nu omregnet og fundet udregningsmetoder, som styrelsen har godkendt. Kravet om udarbejdelse af en ny udviklingsplan er frafaldet med styrelsens nye linje for sagsbehandling.

Den aktuelle status for Skovvejen/Skovparken medfører en ændret milepælsplan og en ny beregning.

Kolding Kommune har sammen med AAB/BOVIA og Boligselskabet Kolding/BDK udfyldt styrelsens tilsendte nye skabeloner, som udgør den årlige afrapportering til styrelsen, herunder milepæle for årene frem til 2030 samt det ændrede nedbringelsesregnskab. Der følger ikke bilag med.

For begge afrapporteringer gælder, at der har været løbende drøftelser og vurdering af de nye hovedgreb med Bolig- og Planstyrelsen.

Udvalget for Udfordrede Boligområder har ønsket at følge de udfordrede boligområder i Kolding, almene boligområder med over 1000 beboere samt de mindre almene boligområder som følges af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen ift. de fem ghettokriterier. Styrelsens årlige opgørelser er for flere kriteriers vedkommende baseret på et gennemsnit af de to foregående års tal. For at have føling med den aktuelle udvikling har Udvalget for Udfordrede Boligområder ønsket en opdatering på de seneste opgørelser fra Danmarks Statistik, når disse forelå.

De fem ghettokriterier er:

• Andel uden tilknytning til arbejdsmarkedet (>40 %)
• Andel dømte for hård kriminalitet (>2,03 %)
• Beboernes gennemsnitlige indkomst målt op mod gennemsnittet i regionen (<55 %).
• Andel som udelukkende har en grunduddannelse (>60 %)
• Andelen af beboere i området med ikke-vestlig baggrund (>50 %)

Tallene fra Danmarks statistik opdateres kun én gang årligt, men det er forskelligt, hvornår på året tallene for de forskellige kriterier opdateres. Tallene er netop blevet opdateret for hhv. ”andel dømte for hård kriminalitet”, ”andel som udelukkende har en grunduddannelse” og ”andelen af beboere i området med ikke-vestlig baggrund”.

Tallene er de samme tal som Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen bruger til at beregne tallene til ghettolisten, men tallene kan afvige, da deres opgørelse bygger på en udregning over flere år.

De nye tal præsenteres på mødet.