Dagsorden

Handicaprådet ønsker en opfølgning på tidligere orientering omkring udviklingen af fleksjob, førtidspension og øvrige ændringer og nye tiltag på arbejdsmarkedsområdet.

Sygedagpenge- og rehabiliteringschef, Inge Meta Holm Nielsen, deltager i mødet og vil fortælle om disse emner. De er alle en del af arbejdet med Det Rummelige Arbejdsmarked, som vil blive gennemgået på mødet. Endelig vil det kort blive gennemgået, hvordan coronaen i 2020 har påvirket ledigheden blandt disse grupper af borgere.

Sundhedsstyrelsen udgav i 2020 en række anbefalinger til organisering af den akutte indsats, som tegner et perspektiv for de næste 10 års udvikling på området. Anbefalingerne peger på indsatser, der går på tværs af hele patientforløbet i både det primære sundhedsvæsen, de præhospitale indsatser og det regionale sygehusvæsens ambulante og stationære tilbud og omfatter både somatik og psykiatri. Der er fokus på bedre sammenhæng, samarbejde og kvalitet i den akutte indsats. Det skal ske ved at sikre kompetencer, bedre tilgængelighed, bedre sammenhæng, bedre samarbejde, mere gnidningsfri udveksling af data, fælles kvalitetsudvikling og mere viden. Nogle anbefalinger vil kunne implementeres umiddelbart, mens andet vil skulle udvikles og sættes i værk i løbet af de kommende år.

Med Akutplanen har Region Syddanmark omsat Sundhedsstyrelsens anbefalinger til regionale tiltag. Akutplanen indeholder 32 indsatser, der blandt andet sigter mod at styrke samarbejdet i den sundhedsfaglige visitation på tværs af sektorer. En styrket sundhedsfaglig visitation skal blandt andet sikre, at den akutte patient får det rette tilbud på det rette tidspunkt, hvad enten der er tale om en medicinsk eller kirurgisk patient eller en patient med en psykisk lidelse. Konkret foreslås det i Akutplanen, at visitationsenheder på tværs af sektorer samles på samme lokation.

Fakta om akutte forløb for borgere med bopæl i Kolding Kommune

Region Syddanmark har fremsendt bilag i forbindelse med høringen hvoraf det fremgår, at der på ét år har været 20.640 forløb i akutmodtagelser, skadestuefunktioner, skadeklinikker mv., hvor patienten har bopæl i Kolding Kommune (marts 2019- februar 2020). Det generelle billede af forløbene på sygehuset viser, at langt størstedelen (73%) bliver hjemsendt efter akut ambulant kontakt. Det fremgår ikke af Akutplanen, hvad der ligger til grund for borgernes akutte ambulante kontakt eller hvilke tidsrum på døgnet, de foregår.

Styrker ved Akutplanen

Det vurderes, at der er gode takter i Akutplanen, som sigter mod at understøtte udviklingen af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen på tværs af region, praktiserende læger og kommunen. Det gælder blandt andet intentionerne om at undgå uhensigtsmæssige indlæggelser, undgå akutte (gen)indlæggelser samt fælles kompetence- og udviklingsopgaver.

Akutplanen peger på et større fokus på at skabe én indgang til sundhedsvæsenet for borgerne, så borgerens møde med sundhedsvæsenet bliver lettere og tydeligere, og medarbejderne i fagland arbejder for at strukturere behandling, visitation og støtte til borgeren efter første kontakt. Det forventes, at dette vil understøtte, at Kolding Kommune hurtigere vil komme i kontakt med relevante borgere, som har behov for støtte, og at det forebyggende potentiale således bliver større.

Samtidig skaber Akutplanen også et potentiale for et tættere samarbejde med både somatisk og psykiatrisk akutmodtagelse omkring borgere, så eksempelvis sygepleje, akutteam og socialpsykiatri i højere grad kan være forberedte på borgere, der udskrives fra sygehusene, og kan være i tættere dialog omkring behandling og støttebehov.

Udfordringer med Akutplanen

Der er en række udfordringer og opmærksomhedspunkter forbundet med Region Syddanmarks Akutplan, som skal afsøges nærmere forud for en endelig beslutning om, hvordan Kolding Kommune kan indgå i et samarbejde omkring akutområdet:

• Der er uklarhed om, hvori den kommunale opgave består, og hvorledes der skal ske koordination på tværs af forvaltninger. Kommende arbejdsgrupper i regi af Akutplanen bør derfor have solid kommunal repræsentation og have fokus på at beskrive konkrete funktioner, lokale tiltag og effekten heraf samt en realistisk implementeringsplan. Det forventes at kræve en længere tidshorisont for at opnå de rette kompetencer, rammer og tværgåede organisering for at sikre en solid implementering.
   
• Idet Akutplanen lægger op til et tættere samarbejde mellem region og kommuner omkring akutte patienter, må det forventes at opgaven vil medføre merudgifter. Der er derfor behov for en nærmere afklaring af, hvori opgaven og udgifterne består. På den baggrund kan der træffes beslutning om, hvorledes samarbejdet kan foregå, og hvordan der sikres klarhed om overdragelse af regionale opgaver herunder fordeling af udgifter mellem region og kommune.
   
• Der må forventes et øget ressourceforbrug for at kunne håndtere en større gruppe borgere i kommunalt regi (f.eks. eget hjem, plejehjem, akutpladser, bosteder m.m.), som før fik behandling på sygehuset. Det vil betyde en væsentlig opnormering af sygeplejerskebemandingen og i særdeleshed akutsygeplejen, som er tiltænkt en mere fremtrædende rolle med Akutplanen. Socialpsykiatrien og Handicapområdet forventes også at blive berørt. Implementeringen forventes også at medføre merudgifter til kompetenceudvikling, diverse udstyr og kapacitet til at udføre en sygehusbehandling i kommunalt regi. Forvaltningerne vil følge ressourceforbruget tæt i takt med at opgaver og udgifter bliver mere konkrete.
   
• Samling af visitationsenheder på tværs af sektorer på samme lokation er en ny døgndækket opgave, hvor omfang, indhold og faglighed skal beskrives og estimeres. I den sammenhæng er det vigtigt at overveje digitale løsninger, både af ressourcehensyn og af hensyn til at sikre ensartet arbejdsgang på tværs af sygehus- og kommunematrikler. Samlokaliseringen stiller ligeledes krav til kompetencer og kendskab til hele kommunens tilbud og organisering hos de kommunale medarbejdere, der skal indgå i visitationsenheden. Forvaltningerne vil følge ressourceforbruget tæt i takt med at opgaver og udgifter bliver mere konkrete. 
   
• I forhold til etablering af fælles it-platforme og data er det vigtigt med fokus på at gøre brug af allerede eksisterende platforme og systemer for at sikre sammenhæng og mest optimal udnyttelse samt undgå at belaste de kommunale it-udgifter unødigt. Der må dog forventes et øget ressourceforbrug til nye digitale løsninger og drift heraf. Forvaltningerne vil følge ressourceforbruget tæt i takt med at opgaver og udgifter bliver mere konkrete.  

Videre proces

Det vurderes, at der samlet set er en god intention i Akutplanen, som det foreslås, at Kolding Kommune bakker op om. Samtidig er der dog behov for, at der sker en konkretisering af Akutplanen i et tættere samarbejde mellem regionen og kommunerne.

Fælleskommunal Sundhedssekretariat har på vegne af de 22 syddanske kommuner udarbejdet et udkast til et høringssvar til akutplanen. Høringssvaret inkluderer ovenstående punkter og udtrykker således forvaltningernes opmærksomhedspunkter i forbindelse med Akutplanen. Det foreslås, at udvalget godkender, at Kolding Kommune er medafsender på høringssvaret. Fristen for dette høringssvar er den 3. august 2021.

Det foreslås endvidere, at udvalget drøfter, hvorvidt Kolding Kommune skal sende eget høringssvar til Region Syddanmark. I høringssvaret kan kommunen bakke op omkring det styrkede tværsektorielle samarbejde på akutområdet, så borgerne efter første kontakt med sundhedsvæsenet tilbydes en bred vifte af relevant behandling og støtte. Samtidig kan høringssvaret tydeliggøre behovet for, at kommunen inddrages i det efterfølgende arbejde med at konkretisere Akutplanen. Fristen for høringssvaret er 30. august 2021.

Kolding Kommune afsætter hvert år et beløb til støtte til frivilligt socialt arbejde gennem §18-midlerne (Servicelovens §18).
 

Social- og Sundhedsudvalget, Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget og Arbejdsmarkedsudvalget har ansvaret for at fordele støtten til foreninger der laver frivilligt socialt arbejde. Støtten gives efter Servicelovens §18, og den enkelte kommune har forholdsvis frie rammer hertil.

Social- og Sundhedsudvalget og Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget udvalg behandler de indkomne ansøgninger over to udvalgsmøder. I september måned drøftes de politiske ønsker til fordeling og på baggrund af de drøftelser, indstiller forvaltningen forslag til fordeling af midlerne på det efterfølgende udvalgsmøde i oktober måned.

Handicaprådet ønsker dels et historisk tilbageblik ift. fordeling af midlerne under Socialøkonomi-, Handicap og Hjælpemiddeludvalget samt en principiel drøftelse af fordelingen af §18-midlerne. Kriterier for tildeling af §18-støtte under Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget vedhæftes.

Det fremgår af retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, at;
 

”Kommunalbestyrelsen skal på de enkelte sagsområder fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet. Fristerne skal

offentliggøres. Hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret sag skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse.”

Kompetencen til, på Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalgets område, at

fastsætte fristerne er delegeret fra Byrådet til Socialøkonomi-, Handicap- og

Hjælpemiddeludvalget. Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget skal således

fastsætte og offentliggøre generelle frister for, hvor lang til der må gå fra modtagelsen af en

ansøgning om ydelse, til der er truffet afgørelse, for de retsområder, der, i henhold til

styrelsesvedtægten, er delegeret til Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget.

Fristen skal fastsættes for hvert sagsområde. Hvis fristen ikke kan overholdes, skal ansøgeren have skriftlig besked om, hvornår en afgørelse kan forventes. Fristerne skal offentliggøres og fremgå af Kolding Kommunes hjemmeside.

I vedlagte bilag fremgår de aktuelle sagsbehandlingstider pr. maj 2021. Der er meget få ændringer i forhold til de sagsbehandlingstider der blev fastsat i maj 2020.

I Voksenrådgivningen er sagsbehandlingstiden vedrørende tidsbegrænset socialpædagogisk hjælp og støtte efter § 82 b i serviceloven steget fra 2 uger til 4 uger, da der indkommer flere ansøgninger end tidligere. Med hensyn til ansøgninger om merudgifter er sagsbehandlingstiden steget fra 10 uger til 12 uger, da afdelingen oplever, at det tager længere tid at indhente de nødvendige lægelige oplysninger.

Sagsbehandlingstiderne skal være realistiske, så borgerne kan vide, hvor lang en

sagsbehandlingstid de må forvente i deres konkrete sag. De aktuelle sagsbehandlingstider

svarer derfor til den tid, der i praksis går med at behandle 80-90% af sagerne på de enkelte

sagsområder, som det ifølge retssikkerhedsvejledningen punkt 41 skal lægges til grund ved

vurderingen.

Sagsbehandlingstiderne skal også fastsættes for sager, som er hjemvist af Ankestyrelsen til

fornyet behandling i kommunen. Hjemvisning betyder, at Ankestyrelsen sender sagen tilbage til en kommune, der skal behandle sagen og afgøre den igen. Grunden til at Ankestyrelsen hjemviser en sag kan eksempelvis være, at der mangler oplysninger. Kommunerne har ikke pligt til at behandle hjemviste sager hurtigere end andre sager. Voksenrådgivningen (mht. Handicap) har vurderet, at sagsbehandlingstiden for hjemviste sager er 4 uger. Det er uændret i forhold til 2020. For Hjælpemiddelafdelingen er erfaringen, at Ankestyrelsen ofte peger på, at der skal indhentes nogle bestemte oplysninger fra eksempelvis praktiserende læge, speciallæge eller bandagist, ligesom der kan være behov for at gennemføre en ganganlyse eller en ny afprøvning af f.eks. et hjælpemiddel. De indhentede oplysninger skal gennemgås, vurderes og i partshøring hos ansøgeren. På den bagrund vurderes det, at sagsbehandlingstiden for hjemviste sager for Hjælpemiddelafdelingen skal fastsættes til 2 måneder.

Det fremgår af retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, at;
 

”Kommunalbestyrelsen skal på de enkelte sagsområder fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet. Fristerne skal

offentliggøres. Hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret sag skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse”.

Kompetencen til, på Social- og Sundhedsudvalgets område, at fastsætte fristerne er delegeret

fra Byrådet til Social- og Sundhedsudvalget. Social- og Sundhedsudvalget skal således

fastsætte og offentliggøre generelle frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning om ydelse, til der er truffet afgørelse, for de retsområder, der i henhold til

styrelsesvedtægten er delegeret til Social- og Sundhedsudvalget.

Fristen skal fastsættes for hvert sagsområde. Hvis fristen ikke kan overholdes, skal ansøgeren have skriftlig besked om, hvornår en afgørelse kan forventes. Fristerne skal offentliggøres og fremgå af Kolding Kommunes hjemmeside.

I vedlagte bilag fremgår de aktuelle sagsbehandlingstider pr. maj 2021. Der er ganske få ændringer i forhold til de sagsbehandlingstider, der blev fastsat i maj 2020.

I Voksenrådgivningen er sagsbehandlingstiden vedrørende tidsbegrænset socialpædagogisk hjælp og støtte efter § 82 b i serviceloven steget fra 2 uger til 4 uger, da der indkommer flere ansøgninger end tidligere.

Sagsbehandlingstiderne skal være realistiske, så borgerne kan vide, hvor lang en

sagsbehandlingstid de må forvente i deres konkrete sag. De aktuelle sagsbehandlingstider

svarer derfor til den tid, der i praksis går med at behandle 80-90% af sagerne på de enkelte

sagsområder, som det ifølge retssikkerhedsvejledningen punkt 41 skal lægges til grund ved

vurderingen.

Sagsbehandlingstiderne skal også fastsættes for sager, som er hjemvist af Ankestyrelsen til

fornyet behandling i kommunen. Hjemvisning betyder, at Ankestyrelsen sender sagen tilbage til en kommune, der skal behandle sagen og afgøre den igen. Grunden til at Ankestyrelsen hjemviser en sag kan eksempelvis være, at der mangler oplysninger. Kommunerne har ikke pligt til at behandle hjemviste sager hurtigere end andre sager. Børnehandicaprådgivningen, Familierådgivningen, Stofbehandlingen og Voksenrådgivningen (mht. Psykiatri) har vurderet, at sagsbehandlingstiden for hjemviste sager er 4 uger. Det er uændret i forhold til 2020

Tilbud hvor Kolding Kommune er driftsherre

I 2020 er der registreret 16 magtanvendelser på Tinghøj. I 2019 blev der registreret 22 magtanvendelser. Alle magtanvendelser i 2020 er foretaget efter §9, stk. 2, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge (voksenansvarsloven). Denne bestemmelse giver mulighed for at fastholde eller føre et barn eller en ung til et andet opholdsrum, fordi barnet eller den unge er til fare for sig selv.

De indberettede magtanvendelser er foretaget i forhold til nogle få børn, som havde særlige komplekse udfordringer. I de mest komplekse tilfælde har Tinghøj involveret eksterne fagpersoner i forbindelse med tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde med barnet eller den unge.

Ud over magtanvendelsen, foretaget efter reglerne i voksenansvarsloven, er der registreret 2 tilfælde af anvendelse af magt som nødværge. Anvendelse af nødværge sker ikke med hjemmel i voksenansvarsloven men med hjemmel i straffeloven. Som noget nyt vil der fremover også blive orienteret om anvendelse af magt registreret som nødværge.

* Denne oplysning er ikke tidligere indgået i orienteringer om anvendelse af magt.

Magtanvendelse må aldrig erstatte omsorg og den socialpædagogisk indsats overfor barnet eller den unge. Magtanvendelse skal udøves så skånsomt og kortvarigt, som muligt, hvor der også skal tages hensyn til andre tilstedeværende, sådan at der ikke forvoldes unødig krænkelse eller ulempe af barnet eller den unge. 

Enhver form for magtanvendelse skal registreres og indberettes. Socialforvaltningen skal som driftsherre af tilbuddet modtage indberetning om magtanvendelse, ligesom den anbringende kommune og Socialtilsyn Syd skal modtage indberetning om magtanvendelse.

Socialtilsyn Syds opgave er at vurdere, om indberetningerne giver anledning til tilsynsmæssige overvejelser, herunder om tilbuddenes pædagogiske indsats understøtter at magtanvendelse så vidt muligt kan undgås, og om der sker opfølgning med henblik på løbende læring og forbedring. Tilbuddet, handlekommune og driftsherre vil blive kontaktet, hvis tilsynet finder, at der er grund til bekymring og kritik. De indberetninger om magtanvendelse, som Tinghøj har sendt til Socialtilsyn Syd, har ikke givet anledning til bemærkninger.

Tinghøj igangsatte i 2018 et arbejde for at øge viden om lovgivning om magtanvendelse og vigtigheden af dokumentation i forbindelse med magtanvendelse. Ligeledes er der i denne periode iværksat en kompetenceudvikling af personalet med henblik på at styrke de pædagogiske redskaber. Dette er blandt andet sket ved undervisning og træningsgrupper i konfliktløsning. Som det fremgår er antallet af magtanvendelser er disse i denne periode faldet fra 26 magtanvendelser i 2018 til 16 magtanvendelser i 2020. 

Tilbud uden for Kolding Kommune, hvor Kolding Kommune er handlekommune

I 2020 blev der registreret 22 magtanvendelser på børn og unge, der er anbragt på opholdssteder eller døgninstitutioner uden for Kolding Kommune.

Alle magtanvendelser i 2020 er foretaget efter §9, stk. 2, i voksenansvarsloven. Denne bestemmelse giver mulighed for at fastholde eller føre et barn eller en ung til et andet opholdsrum, fordi barnet eller den unge er til fare for sig selv.
 

De 22 magtanvendelser er fordelt på 8 opholdssteder / døgninstitutioner.

Procedure

Når en henvendelse om magtanvendelse modtages i Familierådgivningens visitation, registreres og behandles den som en underretning jf. SEL § 153, stk. 1, nr. 1.

Underretningen risikovurderes, jf. SEL § 155 og efterfølgende genvurderes den på førstkommende gruppemøde, jf. SEL § 155 a. Dette er for at sikre en systematisk gennemgang af de indkomne magtanvendelser.

I genvurderingen tages der stilling til, hvorvidt den indkomne magtanvendelse give anledning til at kontakte opholdssted eller institutionen. Det vurderes ligeledes, hvorvidt den indkomne magtanvendelse giver anledning til at kontakte Socialtilsynet.

Orientering fra handicaprådsformanden og administrations- og hjælpemiddelchefen, herunder

-         Orientering omkring forældrehenvendelse til LEV Kolding Kommunekreds.

-         Orientering om dialogmøde med forældre til unge i egne bolig.

-         Badeforholdene ved Koldings strande.

-         Rådets tilbagemelding vedr. høringsproceduren ifbm. udbud.

-         Tilgængelighed ved ByLiv og Borchs Gård.