Dagsorden eller referat
Referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
15-09-2014 14:00:00 |
---|---|
Udvalg: |
Økonomiudvalget |
Sted: |
Byrådssalen |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 13/19678
Resumé
Hovedudvalget skal i henhold til § 9, stk. 8, i Kolding Kommunes MED-aftale mødes med Økonomiudvalget for at drøfte den del af budgetbehandlingen, der vedrører budgettets konsekvenser for arbejds- og personaleforhold i kommunen.
Sagen behandles i
Økonomiudvalget.
Beslutning Økonomiudvalget den 15-09-2014
Hovedudvalget og Økonomiudvalget drøftede sagen.
Beslutning Hovedudvalget den 15-09-2014
Hovedudvalget og Økonomiudvalget drøftede sagen.
Bilag
Sagsnr.: 14/14015
Resumé
Kommunaldirektøren fremsender budgetforslag for perioden 2015 til 2018.
Budgetforslaget består af udvalgenes bidrag til budgetforslaget fremsendt i overensstemmelse med den af Byrådet vedtagne budgetprocedure for 2015.
Efter udvalgenes bidrag er tilføjet yderligere ændringsforslag af teknisk karakter.
Budgetforslaget var herefter ikke i balance ligesom det ikke realiserede effektiviseringsmål var på ca. 42 mio. kr. Med udgangspunkt heri har Direktionen udarbejdet reduktionsforslag, der ligeledes er indarbejdet i budgetforslaget.
Sagen behandles i
Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår at,
Budgetforslag 2015 med tilhørende budgetoverslag for årene 2016, 2017 og 2018 indstilles til Byrådets tiltrædelse med henblik på overgang til 2. behandling med den tilføjelse, at sidste frist for indsendelse af ændringsforslag til borgmesteren for de byrådsgrupper/-medlemmer, der ikke er med i budgetforliget, er den 26. september 2014.
Sagsfremstilling
Efter indarbejdelse af tekniske ændringer og direktionens forslag viser budgetforslaget en kasseforøgelse på 21 mio. kr. og et kasseforbrug i årene 2016 – 2018. Samlet for perioden 2015 – 2018 er et kasseforbrug på knap 50 mio. kr., hvilket betyder at den gennemsnitlige kassebeholdning ultimo 2018 vil være faldet til ca. 200 mio. kr., hvilket svarer til Byrådets mål.
For serviceudgifter bemærkes, at budgetforslaget viser serviceudgifter, der svarer til Koldings andel af landets samlede serviceudgiftsramme.
Budgetforslaget fremgår af vedhæftede bevillingsoversigt. Endvidere er vedhæftet oversigt over ændringer samt noter til indarbejdede ændringer.
Byrådet har vedtaget bevillingsniveauet i overensstemmelse med styrelseslovens bestemmelser og de af Økonomi- og Indenrigsministeriet fastsatte retningslinjer.
Bevillingsniveauet i budgetforslag 2015 er beskrevet således (uændret i forhold til den vedtagne budgetprocedure for 2014):
Serviceudgifter
Der meddeles en nettodriftsbevilling pr. politikområde. Der vil kunne budgetomplaceres indenfor den meddelte bevilling, såfremt bevillingens materielle indhold ikke ændres.
Takster og gebyrer fastsættes af Byrådet, der i særlige tilfælde kan delegere kompetencen til Økonomiudvalget. Særligt for enkeltstående arrangementer gælder, at by- og udviklingsdirektøren er bemyndiget til at fastsætte taksten.
Ikke brugte budgetbeløb genbevilges i de følgende budgetår, ligesom der er mulighed for at låne af næste års budget. Genbevillinger kan maksimalt udgøre 5% af den meddelte bevilling for det enkelte politikområde idet 3% tilføres i budgetåret mens beløb mellem 3% og 5% tilføres det følgende år. Beløb over 5% genbevilges ikke, dog undtaget fælles puljer m.v., hvor der genbevilges fuldt ud.
Indkomstoverførsler
Der meddeles en nettodriftsbevilling pr. politikområde. Der vil kunne budgetomplaceres indenfor den meddelte bevilling, såfremt bevillingens materielle indhold ikke ændres. Der er ikke overførselsadgang.
Anlægsbevillinger og rådighedsbeløb
Der gives et nettorådighedsbeløb pr. projekt. Rådighedsbeløb kan først bruges, når anlægsbevilling er meddelt af Byrådet. Anlægsbevillinger søges særskilt for det enkelte projekt. Ikke forbrugte rådighedsbeløb kan søges overført ved bevillingskontrollen ultimo året. For beløb op til 5% af projektets rådighedsbeløb gælder, at de kan medtages i genbevillingssagen.
Finansielle bevillinger
Bevillingerne for renter, skatter, tilskud og moms meddeles brutto. Øvrige budgetposter har karakter af kapitalposter uden bevillingsmæssig funktion. Der er ikke overførselsadgang.
Tillægsbevillinger
Ansøgninger om tillægsbevillinger skal, inden forelæggelse for det bevillingsansvarlige udvalg, være ledsaget af et forslag til finansiering indenfor eget bevillingsområde. Kommunaldirektørens bemærkninger skal fremgå af samtlige dagsordenspunkter indeholdende økonomi inden behandling i udvalg.
Budgetdelegation
De stående udvalg kan delegere bevillingen eller dele heraf til forvaltningsdirektøren, der kan videredelegere indenfor egen organisation. Den samlede delegation fremgår af oversigt benævnt ”Disponerings- og budgetomplaceringsdelegation”, der udarbejdes efter budgettets vedtagelse.
Delegationen skal foretages således, at enhver økonomisk disposition entydigt kan henføres til en budgetansvarlig person. Delegationen gælder for såvel budgetansvar, ret til at budgetomplacere og ret til at disponere indenfor bevillingens materielle indhold.
Befolkningsprognose og boligudbygningsplan
Den nyeste befolkningsprognose og den nyeste boligudbygningsplan, vedtaget af Byrådet, anvendes som forudsætningsdel i forbindelse med budgetlægningen.
Pris- og lønfremskrivning
Pris- og lønfremskrivningen foretages med udgangspunkt i KL´s skøn. Også for fremskrivningen af skatteindtægter anvendes det af KL udarbejdede skøn.
Undtaget herfra er den effektivisering på årligt 0,2%, der for 2012, 2013, 2014 og 2015 er pålagt samtlige budgetansvarlige. Dette pålæg er realiseret ved en reduceret fremskrivning på 0,2% gældende for samtlige arter eksklusiv overførsler (art 5.2). Beløbsmæssigt er de 0,2% realiseret i budgetforslaget.
Beslutning Økonomiudvalget den 15-09-2014
Forslaget indstilles til godkendelse.
Bilag
Sagsnr.: 14/14015
Resumé
Oversigt over bevillingsnoter, som optages i budgetforslag 2015, fremkommer nedenfor under sagsfremstilling.
Sagen behandles i
Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
At bevillingsnoter, som de fremgår af nedenstående, indstilles til godkendelse.
Sagsfremstilling
I de af udvalgene fremsendte budgetbidrag er indeholdt nedenstående budgetnoter. Det bemærkes, at det forudsættes, at noternes afklaring/realisering igangsættes umiddelbart efter budgettets vedtagelse, idet statusrapportering foretages på seminaret i juni måned 2015.
Generelt
Redegørelse om budgetrealisering samt finansbudget
Kommunaldirektøren er pålagt månedligt at fremsende redegørelse til Økonomiudvalget omkring forventningerne til den samlede budgetrealisering. Forvaltningsdirektørerne skal tilvejebringe bidrag for eget område, såfremt kommunaldirektøren anmoder herom.
Kommunaldirektøren er pålagt at udarbejde et finansbudget for budgetperioden. Finansbudgettet fremsendes til Økonomiudvalgets godkendelse i december måned, og der udarbejdes månedligt en opfølgningsredegørelse til forelæggelse for Økonomiudvalget.
Socialpolitik
Frivilligt socialt arbejde
Socialudvalget bemyndiges til, på Byrådets vegne, at træffe afgørelse om fordeling af de såkaldte § 18 midler, inden for rammen af den på årsbudgettet afsatte bevilling. Socialudvalget kan endvidere subdelegere retten til fordeling af tilskud, indtil 15.000 kr. til, Social- og Sundhedsdirektøren.
Uddannelsespolitik
Relokalisering af klubtilbud i Skovparken
Mulighederne for at finde lokaler over jorden til klubtilbuddet i Skovparken kortlægges. Lokalefælleskaber med AAB, Ambassaden, Børnekontakten og ekstern finansiering indgår.
Folkeskolereformen
Skulle det vise sig, at området tilføres flere resurser udefra, tilføres beløbet driftsbudgettet for Uddannelsespolitik.
Skulle det vise sig, at området tilføres flere resurser udefra, tilføres beløbet driftsbudgettet for Uddannelsespolitik.
Fritids- og Idrætspolitik
Væresteder
I forbindelse med folkeskolereformen ændres skoledagens længde, ligesom der lægges op til et tættere, mere strategisk samarbejde med foreningslivet. Det undersøges derfor, hvordan værestederne, SFO og skoleområdet kan samarbejde bedst muligt i forhold til sikring af et relevant eftermiddagstilbud til målgruppen, lokalefællesskaber, aktiviteter mv.
I forbindelse med folkeskolereformen ændres skoledagens længde, ligesom der lægges op til et tættere, mere strategisk samarbejde med foreningslivet. Det undersøges derfor, hvordan værestederne, SFO og skoleområdet kan samarbejde bedst muligt i forhold til sikring af et relevant eftermiddagstilbud til målgruppen, lokalefællesskaber, aktiviteter mv.
De forskellige muligheder i forbindelse med differentierede indsatser, tilskud og takster samt en eventuel ændring af målgruppen drøftes med værestederne, de involverede politiske udvalg samt andre relevante parter.
Seniorpolitik
Cafeteriapriser
Seniorudvalget bemyndiges til at fastsætte priserne i cafeterierne henhørende under seniorpolitik.
Administrationspolitik
Personaleaktivitet
Økonomiudvalget bemyndiges til at yde tilskud til Kolding Kommunes Idrætsforening (KKIF) med et beløb på 50.000 kr., til firmasports-aktiviteter for ansatte ved Kolding Kommune.
Kantinepriser
Økonomiudvalget bemyndiges til at fastsætte priserne i kantinerne henhørende under administrationspolitik.
Erhvervspolitik
International aktivitet
Økonomiudvalget bemyndiges til, på Byrådets vegne, at træffe afgørelse om internationale aktiviteter, indenfor rammen af den på årsbudgettet afsatte tilskuds bevilling.
Skattefinansieret anlæg
Salg af jord og fast ejendom
By- og Udviklingsdirektøren er pålagt, i samarbejde med kommunaldirektøren, at udarbejde en handlingsplan for realisering af de budgetterede salgsindtægter til forelæggelse for Økonomiudvalget i januar måned.
By- og Udviklingsdirektøren er pålagt månedligt at fremsende en samlet redegørelse vedrørende den forventede regnskabsrealisering, vedrørende jordpolitik omhandlende køb af jord, byggemodning og salg, inklusiv salg af fast ejendom. Forventes budgettet ikke realiseret, skal redegørelsen indeholde forslag til bevillingsberigtigelse.
Byrådet tilkendegiver, at målet om til enhver tid at have en tilstrækkelig jordreserve til dækning af behovet for bolig- og erhvervsjord, realiseres over tid ved, at området budgetteres udgiftsneutralt. Et realiseret overskud bliver indenfor området.
Udvidelse af Cuben samt haller i Skanderup og Sjølund
Byrådet tilkendegiver, at såfremt der opnås større salgsindtægter vedrørende jord og fast ejendom i perioden 2015 – 2018 end budgetteret, vil merprovenuet blive anvendt til fremme af følgende 3 projekter:
- Udvidelse af Cuben med gymnastikhal, motionsrum og omklædningsfaciliteter (10 mio. kr. med afledt drift på 0,250 mio. kr.)
- Hal i Sjølund (10,322 mio. kr. med afledt drift på 0,5 mio. kr.)
- Hal i Skanderup (10,5 mio. kr. med afledt drift på 0,5 mio. kr.)
Den afledte drift indarbejdes i forbindelse med Byrådets meddelelse af anlægsbevilling, idet finansiering sker via en forøgelse af effektiviseringsmålet.
Beslutning Økonomiudvalget den 15-09-2014
Forslaget indstilles til godkendelse.