Dagsorden

Den fælles lokalisering af mange af de ambulante tilbud til udsatte borgere med psykisk sygdom og misbrug på én matrikel på Låsbyhøj, forventes at danne rammerne for skabelse af synergi mellem de tilbud, der er flyttet sammen i huset.

Der er nu én indgang og lettere adgang for borgere med kontakt til både lokalpsykiatri, socialpsykiatri og misbrugsbehandling og de andre aktører, som Ungekontakten, Rådgivning og Forebyggelse, Revanche og Børnefamiliehuset. Ligeledes er der grobund for et tættere samarbejde omkring borgerforløb, ved at medarbejderne fra Region Syddanmark og Kolding Kommune arbejder samme sted og omkring nogle af de samme borgere.

For at kunne følge udviklingen af den forventede sammenhæng og synergi er der før indflytningen på Låsbyhøj gennemført en baselinemåling, hvor borgerne spørges ind til deres oplevelse af samarbejdet med de fagområder, der nu er flyttet sammen. Baselinemålingen omfatter også spørgsmål til medarbejdernes oplevelser af kendskabet til og samarbejdet med de øvrige fagområder.

For at kunne følge synergiskabelsen og sikre, at den er på rette vej, er målingen efterfølgende gentaget hhv. 3, 9, 18 og 30 måneder efter indflytningen på Låsbyhøj.

Godt på vej

Både blandt de adspurgte borgere og de involverede medarbejdere sker der positive bevægelser på nogle centrale parametre.

Borgerne giver udtryk for, at de:
 

• Er meget tilfredse med de aftaler, vi laver sammen.
• Har en oplevelse af, at der er sammenhæng i deres plan.
• Mener vi er gode til at inddrage de mennesker der er i deres netværk.

Medarbejderne giver udtryk for, at de:
 

• Har et øget kendskab til kompetencer og samarbejde på tværs af region og kommune.
• Oplever et bedre samarbejde på tværs i huset.
• Oplever, at de har muligheden for at give borgerne en øget oplevelse af sammenhæng i borgerens plan

På mødet vil resultaterne blive uddybet ud fra den seneste og sidste effektmåling samt status på projektansøgningens 12 succeskriterier.

Budgettet fastsætter rammerne for områdets forvaltning af kommunens midler.
Der udarbejdes månedsvis opfølgning på udviklingen i serviceudgifterne, som forelægges Social og Arbejdsmarked. Opfølgningen fokuserer på områdets forbrug holdt op imod budgettet samt det skønnede årsforbrug.

Sideløbende udarbejdes en bevillingskorrektion for perioden til Økonomi og Strategi samt Byrådet. Heri forelægges der eventuelle ændringer i bevillinger til godkendelse.

I nedenstående tabel er budgettet og det forventede forbrug specificeret. Opfølgningen viser et forventet mindre forbrug på 75,3 mio. kr.

Mindre forbrug kan primært henføres til færre jobparate ledige og puljefleksjobbere samt færre modtagere af boligstøtte. På sygedagpengeområdet forventes en merudgift på
26,2 mio. kr. En forklaring hertil er Covid-19 og eftervirkningerne heraf.

Den danske økonomi er i løbet af kort tid kommet tilbage i en højkonjunktur med høj beskæftigelse og lav arbejdsløshed. Flere er i arbejde end nogensinde før, og arbejdsløsheden er den laveste i 12 år. Der er umiddelbart gode muligheder for at opsvinget i aktivitet og beskæftigelse kan fortsætte trods et fortsat pres på arbejdsmarkedet. Det videre forløb for krigen i Ukraine indebærer stor usikkerhed om det fremadrettede forløb for dansk økonomi og international økonomi, herunder også gennem mulige forstyrrelser i de globale forsyningskæder.

(Beløb i 1.000 kr.)

Specifikation af de enkelte områder fremgår af nedenstående noter.

Note 1: Serviceudgifter omfatter lægeerklæringer, Løn til personer ansat i løntilskud i Kolding Kommune, lønpulje til integrationsgrunduddannelse (IGU), boliger til midlertidig boligplacering af flygtninge, den socialøkonomiske udviklingspulje, pulje til udfordrede boligområder, investeringspuljen, Koldings Arbejdsmarkedsråd, § 18-midler til frivilligt socialt arbejde, KFUM-puljen, Multikulturelt Forum og den kommunale fleksjobpulje.

Note 2: Overførsler består overordnet af to elementer, som det er nødvendigt at skelne mellem. Det første element er ydelser, der består af de økonomiske overførsler til borgere.
Det andet element er indsatser, som dækker over de foranstaltninger og initiativer Kolding Kommune kan iværksætte med henblik på at hjælpe borgere i beskæftigelse.

På baggrund af spørgsmål fra byrådsmedlemmer har forvaltningen i samarbejde med Centralforvaltningen udarbejdet en redegørelse for den samlede forventning til arbejdsmarkedsområdet 2022 kombineret med skønnet midtvejsregulering 2021 (endelig) og 2022 (foreløbig), som viser, at der forventes balance på området– redegørelsen er vedlagt i bilag.

Formålet med de månedsvise nøgletal er at give en status på de mest centrale indikatorer for beskæftigelsesindsatsen i Social- Arbejdsmarkedsforvaltningen.

I Kolding Kommune var ledighedsprocenten i januar 2022 lavere end gennemsnittet for hele landet. Ledighedsprocenten var 2,2 % i Kolding Kommune mod 2,7 % for hele landet. I januar 2021 var ledighedsprocenten i Kolding Kommune på 3,8 % og 4,5 % for hele landet.

Kilde: www.statistikbanken.dk

Sygemeldte og ledige med andre problemer ud over ledighed udgjorde i december 2021
12,0 % af befolkningen i Kolding Kommune. Samme tal var i december 2020 var 12,0 %.

Kilde: www.jobindsats.dk

Byrådet har på møde den 22. marts 2022 vedtaget budgetstrategien for 2023-2026 indeholdende den overordnede tidsplan for budgetlægningen i perioden.

Med afsæt heri, er der udarbejdet vedlagte tidsplan for den interne budgetproces for 2023- 2026 for Social- og Arbejdsmarked.

Beskæftigelsesministeren udmelder hvert år de beskæftigelsespolitiske mål for det kommende år, som sætter den overordnede ramme og retning for kommunernes beskæftigelsesindsats. Der var fem mål for 2021, hvoraf tre af dem var videreført fra 2020.

De fem beskæftigelsespolitiske mål for 2021 var:

1. Alle ledige skal have en værdig behandling
2. Flere ledige skal opkvalificeres
3. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende
4. Flere personer med handicap skal i beskæftigelse
5. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft.

Til opfølgning på målene er der så vidt muligt anvendt de officielle målinger, som er gjort tilgængelige på ministeriets hjemmeside www.jobindsats.dk Der er desuden suppleret med egne data. I sagen gennemgås, hvordan der er fulgt op og arbejdet med de enkelte mål.

2021 var også et år præget af nedlukning som følge af coronaen, men modsat 2020, så var der ikke samme grad af suspension af beskæftigelsesindsatsen, og langt de fleste indsatser fortsatte. I 2020 blev der udviklet mange nye digitale løsninger – særligt i samarbejdet med virksomhederne for fortsat at sikre en god dialog og service – og disse er fortsat som faste elementer i det daglige arbejde i Jobcenter Kolding. Derfor var der heller ikke nær samme nedgang i de forskellige tilbud i 2021. Undervejs i året, blev der genåbnet, og der kom samtidig en massiv efterspørgsel på arbejdskraft, som stadig gør sig gældende.

1. Alle ledige skal have en værdig behandling

I forbindelse med formuleringen af dette mål udtalte Beskæftigelsesministeren, at ”(…) alle ledige skal mødes med tillid, respekt og værdighed i beskæftigelsessystemet…(…)”.  

Igennem flere år er der i Kolding Kommune arbejdet med Borgerens Centrum, og hvordan medarbejderne møder den enkelte ud fra vedkommendes oplevelse af egne behov.

Et af de konkrete tiltag, dette har afstedkommet er, at medarbejderne på jobcentret blev organiseret i teams omkring de enkelte borgere i stedet for, som tidligere, hvor de var samlet i afdelinger kun baseret på lovgivningens faser. Dvs. at borgerne i dag møder det samme team hver gang, som er organiseret ud fra vedkommendes situation men typisk med f.eks. en jobrådgiver, en virksomhedskonsulent og en jobkonsulent.

Et andet tiltag er et fokus på en fortsat udvidelse af de digitale tilbud. Et af dem er Candeno, hvor ledige kan logge ind og få 24/7 hjælp til udarbejdelse af cv, skrivning af ansøgninger og jobsøgning. Tanken bag dette er at give ledige en langt større fleksibilitet i deres jobsøgning, og mulighed for hjælp ud over jobcentrets åbningstid.

2. Flere ledige skal opkvalificeres

Beskæftigelsesministerens mål for 2021 omfatter blandt andet et mål for, hvor mange ledige m.v., der påbegynder et opkvalificerende forløb. Indsatsen finansieres af statslige puljer målrettet uddannelsesløft. Målingen trækkes fra ministeriets hjemmeside, hvor der meldes om tekniske udfordringer, hvilket betyder, at den kun dækker årets første fire måneder.

Figuren viser, hvor stor en procentdel af ydelsesmodtagere per måned, som påbegynder et opkvalificeringsforløb. Det fremgår, at Kolding i den viste periode ligger lidt under sammenligningsgrundlaget, som er den gennemsnitlige procentdel på landsplan og tilsvarende for RAR Syd. De viste procentdele svarer til, at der i Kolding gennemsnitligt er påbegyndt 65 ledige m.fl. i et opkvalificerende forløb i den viste periode.

Målingen opgør procentdelen af a-dagpenge mv., kontanthjælp, uddannelseshjælp og ledighedsydelse, som har påbegyndt et opkvalificeringsforløb. Målingen opgøres for a-dagpenge, kontanthjælps-, uddannelseshjælps- og ledighedsydelsesmodtagere, som har påbegyndt ordinær uddannelse eller 6-ugers jobrettet uddannelse samt voksenlærlingeforløb i de viste måneder.

Også her har nedlukning og genåbning haft indflydelse på aktivitetsniveauet bl.a. omkring de svagere borgere på arbejdsmarkedet, som typisk er ude i en praktik i et af virksomhedscentrene, der er etableret ude på de større virksomhedscentre. Her har den støtte, der ydes i form af mentorer, og det netværk, de indgår i, haft stor glæde af genåbningen.

3. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende

Til at følge op på kommunernes resultater med beskæftigelsesindsatsen for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) udarbejdet en national måling. Målingen anvendes til at sammenligne resultaterne i Kolding med Kommunerne i RAR Syd og det landsgennemsnitlige niveau.

Resultatet i Kolding er på niveau med landsgennemsnittet. Der måles på personer, der ankom til kommunerne i 2018. Målsætningen er, at 50 % af en årgang skal være i beskæftigelse tre år efter ankomst. Koldings procentdel var 39,1 % i oktober 2021, hvor den i oktober 2020 var på 34,9 %.

For at nå målet i 2021 om 50 % svarer det til, at 3 personer flere skal være i beskæftigelse ved årets udgang set i forhold til status per oktober. Persongruppen i målingen er på 23 personer.

En af de indsatser, der har hjulpet borgere i job, er de to talentfællesskaber, SheWorks og Multifoods, som har til formål, gennem udviklingen af en kommerciel virksomhed, at bygge på særligt etniske kvinders kompetencer, interesser og motivation for derigennem at skabe en øget tilknytning til arbejdsmarkedet, job og muligheden for selvforsørgelse. De to virksomheder har haft henholdsvis 31 og 35 borgere tilknyttet, hvoraf 13 er kommet videre i ansættelse eller uddannelse fra begge virksomheder.

4. Flere personer med handicap skal i beskæftigelse

Et redskab i beskæftigelsesindsatsen til at opnå at flere personer med handicap kommer i beskæftigelse er, at anvende de såkaldte kompenserende ordninger. For at fremme at personer opnår eller fastholder ansættelse, kan jobcentret give tilskud til hjælpemidler. Hvad angår personlig assistance kan jobcentret yde tilskud til en virksomhed til aflønning m.v. af en personlig assistent. Jobcentret refunderer virksomheden de lønandele, som tilskuddet omfatter.

De kompenserende ordninger er inddelt i to kategorier: Hjælpemidler og personlig assistance.

• Hjælpemidler kan være værktøj, udstyr og andre arbejdsredskaber, it-udstyr, software m.v. som arbejdsredskab, tilgængelighedsløsninger og arbejdspladsindretning.
• Personlig assistance kan være hjælp til fysisk aflastning, at føre bil i arbejdstiden, opløsning og/eller forklaring af tekst og tegnsprogstolkning.

Hjælpemidler og personlig assistance kan bevilges til bl.a. fleksjobansatte. Den nationale statistik for omfanget af hjælpemidler og personlig assistance er tilgængelig på www.jobindsats.dk. Her fremgår det, at Kolding, i sammenligning med kommuner som Vejle og Horsens, har bevilget flere hjælpemidler og personlig assistance set i forhold til antallet af fleksjobansatte i sammenligningskommunerne. Kolding bevilgede til fleksjobansatte 97 personlige assistenter set i forhold til 32 i Horsens og 69 i Vejle. Kolding bevilgede i 2021 hjælpemidler til 93 fleksjobansatte set i forhold til 73 i Horsens og 71 i Vejle.

I 2021 har jobcentret deltaget i et projekt omkring handicapkompenserende ordninger, og at udbrede viden om dem til medarbejdere og få flere handicappede i arbejde. Resultaterne er netop blevet offentliggjort, og ud af de 12 deltagende kommuner er Kolding i projektperioden lykkedes med at få 38 mennesker med kognitive funktionsnedsættelser i job eller fastholdt i et eksisterende job ved hjælp af de handicapkompenserende ordninger.

5. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft.

Under den første nedlukning i 2020 begyndte jobcentrets Virksomhedsservice at foretage servicekald ud til virksomhederne for at hjælpe med information og vejledning om regeringens hjælpepakker og tilbyde hjælp til rekruttering. Der blev ringet ud til ca. 2.500 virksomheder første gang (maj 2020) og siden hen er der foretaget servicekald ud to gange om året.

I 2021 blev der foretaget servicekald i april til 1.500 virksomheder og igen i ugerne 39 – 41 (1.300 virksomheder). Ved det sidste servicekald var emnet at tilbyde virksomhederne hjælp til rekruttering af arbejdskraft med fokus på fleksibel arbejdskraft for at løse opgaverne op til julen. Dvs. mulighederne for at ansætte i småjobs og lønnede timer som alternativer til fuldtidsansættelse.

Undervejs i året genåbnede samfundet, og virksomhederne fik et stort behov for arbejdskraft, som fortsat præger arbejdsmarkedet med en markant lav ledighed. Samlet set har 2021 givet 866 antal rekrutteringsordrer, hvor det er lykkedes at skaffe relevante medarbejdere til 423 af dem. Det skal dog her bemærkes, at når virksomhederne får tilsendt egnede kandidater til jobbene, så kommer der ikke altid en tilbagemelding på, om de fik besat jobbet via vores hjælp. Der er derfor et formodet mørketal her.

I forhold til rekruttering så samarbejder alle kommunerne i Job7-samarbejdet om både opkvalificering i hold og rekruttering. Dvs. hvis en virksomhed i enten Billund, Vejle, Fredericia, Middelfart, Kolding, Vejen eller Haderslev Kommuner søger medarbejdere hos deres lokale jobcenter, så samarbejder jobcentrene og søger kandidater hos hinanden for at skaffe de rigtige medarbejdere.

Et andet tiltag, der skal hjælpe virksomhederne, er afholdelse af jobdating, hvor virksomheder inden for udvalgte brancher inviteres sammen med egnede kandidater til et jobdatingarrangement af et par timers varighed. Virksomhederne har ledige job med, de ledige kandidater har deres cv med, og så sker der en indledende jobsamtale på stedet – evt. supporteret med en snak omkring behov for opkvalificering, hvis der er brug for det. Til arrangementet deltager også relevante uddannelsesinstitutioner, så det hurtigt kan afklares og arrangeres. Under nedlukningen foregik det digitalt ofte med relevante faglige webinarer, så rekrutteringen foregik fortsat blot af andre kanaler. 

Den AP Møllerske Støttefond viser stor interesse i at implementere en Koldingmodel for helhedsorienteret sags- og familiebehandling for familier med komplekse problemstillinger.

Det overordnede formål med Job & Familieliv er at forankre en helhedsorienteret, tværfaglig og håndholdt indsats for familier med komplekse problemstillinger. Kernen i projektet bliver et fysisk samlet tværfagligt team som skal sikre, at familierne som helhed ikke er afhængige af forsørgelse fra det offentlige og samlet set trives bedre. Hermed er det målet for de voksne familiemedlemmer, at de får større tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. For børnene er målet at sikre en stabil hverdag og øget trivsel med henblik på at bryde den sociale arv.

Projektet funderes på tilgangen i Borgerens Centrum samt metoder, værktøjer og procedurer fra det tidligere projekt Job & familie i Assens Kommune (støttet af den AP Møllerske Støttefond), som har skabt gode resultater for udfordrede familier. Herunder bl.a. en øget trivsel og stabil skolegang for børnene, øget selvforsørgelse og trivsel hos forældrene samt en reduktion af antal børnesager og sager i jobcenteret.

Hvis bevillingen fra fonden går igennem vil projektet etableres i et samarbejde mellem Social- og arbejdsmarkedsforvaltningen og Børne- og uddannelsesforvaltningen idet det tværfaglige team består af medarbejdere fra begge forvaltninger. Organisatorisk vil teamet høre under børne- og familieområdet som ledes af Familiechef, Kenneth Røn Christiansen.

Som en del af introduktionen til Social og Arbejdsmarkeds nye ansvarsområde er der blevet holdt tre temadage. Den tredje og sidste blev afholdt onsdag d. 16. marts 2022, hvor temaet var Ungeområdet.

Temadagen foregik på Ungecentret (IBC) og på CSV. Udvalget blev præsenteret for de fire centre under Ungeområdet, nemlig ’Center for Job og Uddannelse’, ’Ungdommens Uddannelsesvejledning’, ’Socialfagligt center’ og ’Center for specialundervisning og rådgivning for unge og voksne’ (CSV).

Imellem oplæggene blev udvalget vist rundt på både Ungecentret og CSV. Dagen blev rundet af med fælles refleksioner.

Herunder fremgår de væsentligste politiske overvejelser og opmærksomheder, som blev fremsat i løbet af dagen:

Center for job og uddannelse

-         Hvordan bliver der arbejdet med at udnytte de muligheder, som den nye socialøkonomiske Hub på Posthuset giver?

-         Velfærdsalliancen med Dansk Boldspilsunion (DBU) kan være en god platform for om at hjælpe ledige unge

-         Danmark oplever aktuelt en højkonjunktur, som kan udnyttes til at bryde den sociale arv for mange unge. Hvis udvalget vil udnytte den mulighed, hvilke indsatser skal så igangsættes?

Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU)

-         Det er vigtigt, at data er præcise - ikke mindst omkring de unges søgning til erhvervsuddannelser

-         Der er stor opmærksomhed på, at kvaliteten af erhvervspraktikker skal være i orden. De unge skal opleve virksomhedernes fag og ikke blot feje gulv

-         Kunne der laves kombi-erhvervspraktikker, så en erhvervspraktik suppleres med et kort hands-on forløb på Hansenberg?

-         Der kan være inspiration fra Varde, som har gode erfaringer med at undgå frafald fra erhvervsuddannelserne

-         Kickstarter-forløb med praktik og fritidsjob har stort potentiale både i forhold til at sikre arbejdskraft til virksomhederne, men også at bryde den sociale arv for de unge

-         Der kan i samarbejde med folkeskolerne i højere grad anvendes praktikker med nedsat skema for fx skoletrætte eller skolevægrende unge

-         Der er en opmærksom på uddannelsesparate elevers muligheder for at få individuel uddannelsesvejledning i grundskolen, herunder erfaringer fra andre kommuner

Socialfagligt Center

-         Har vi de rette tilbud, og bør vi løfte fokus på andre områder?

-         Der er stort politisk fokus på udfordringen med angst, depression og stress hos de unge

-         Der var en drøftelse om, hvorvidt tilbud vedr. angst og depression skal have én tydelig indgang, eller om tilbuddene skal være inkluderet i de mange andre indsatser, som de unge også deltager i

-         Udvalget var også interesseret i at vide, hvordan kan kommunen bedst forebygge unges mistrivsel, angst mv.?

-         Er der behov for at indtænke ung-til-ung elementer i flere indsatser?

-         Der er en politisk opmærksomhed på projekterne ’Lær at tackle’ og ’Delebørn - hele børn’, som ligger i andre forvaltninger. Måske kan erfaringer derfra anvendes bredere?

CSV

-         Der var ros til CSVs kompetencer og indsatser

Derudover var Social og Arbejdsmarked glade for at se det store tværgående samarbejde på Ungeområdet. Men der er fortsat behov for et tæt samarbejde mellem Ungeområdet og bl.a. Skoleområdet, Familieområdet, Voksenområdet og Arbejdsmarkedsområdet.

Samlet vil disse politiske opmærksomheder indgå i udvalgets videre arbejde med bl.a. at formulere et politisk program for perioden.

På Temadagen for Voksenområdet den 23. februar besøgte Social og Arbejdsmarked Centervej, Multiflex, Marielund og Kulturhuset.
Udvalget fik et indblik i forskellige områder af voksenområdet tæt på medarbejdere og borgere. Temadagen og dialogen mellem Social og Arbejdsmarked, medarbejderne, lederne og borgerne resulterede i mange væsentlige og interessante drøftelser, perspektiver og ideer til både at imødekomme de aktuelle udfordringer og udvikle området fremadrettet.

På mødet vil Voksenchef Gülcan Güven Grud samle op på de hovedemner, der blev drøftet, samt involvere Social og Arbejdsmarked i de emner, der aktuelt er særligt fokus på på Voksenområdet - herunder blandt andet følgende temaer:
 

• Rekruttering og fastholdelse
• Strategien for Socialpsykiatrien
• Innovation af den beskyttede beskæftigelse
• Genopretning af handicapområdet – med fokus på bl.a. fællesskaber og fysiske rammer
• Fokus på Hjem, hjemmelighed og hjemmefølelse
• Fokus på natur, sundhed og fællesskaber

Det overordnede formål med spor 1 er at give flere unge med handicaps muligheden for at have et godt, trygt og aktivt ungeliv, hvor de også er en del af meningsfulde fællesskaber. Det er væsentligt, at de unge oplever, at tilbuddene i højere grad passer til dem og støtter dem i at forløse deres potentiale og være en del af sociale fællesskaber.

Prøvehandlingerne i spor 1 blev udarbejdet på baggrund af indsigter fra de unge og et tæt samarbejde med de pårørende, herunder en forældredialoggruppe, som forvaltningen stadig samarbejder med i forhold til den samlede plan.
 

Proces frem mod prøvehandlingerne i spor 1:

De konkrete prøvehandlinger i Spor 1

Mere liv på bostederne

På mødet orienteres om de afholdte aktiviteter samt hvad der planlægges at afholde i 2022.

Styrkelse af Kulturhuset som værested

Kulturhuset er blevet re-designet. Målsætningen med denne prøvehandling er, at de unge i eget hjem oplever det som meningsfuldt at bruge Kulturhuset som værested og frirum. Kulturhuset skal være et trygt sted at være og et sted, hvor de unge føler sig mødt og velkommen. På mødet orienteres om, hvordan den nye indretning og organisering har skabt værdi for de unge.

Grenen som værested og et sted med specifikke tilbud til unge med autisme

Der orienteres om de konkrete tilbud og aktiviteter for unge med autisme.

Ansættelse af en koordinator-brobygger

René Boel er ansat en koordinator/brobygger på værestedsområdet. På mødet orienteres om hans rolle, og hvordan han støtter de unge i egen bolig i at deltage i aktiviteter og værdifulde fællesskaber i fritiden.

Det nye brugerråd

Brugerrådet kører videre bestående af daglige brugere af Kulturhuset. Der er lavet en aftale om, at der ved aktiviteter kan nedsættes en arbejdsgruppe bestående af brugere på tværs, dvs. fra Ungegruppen. Brugerrådet er orienteret om gruppen af de unge, der er der om torsdagen, og de er kommet med forslag til aktiviteter, hvor de vil invitere den nye gruppe (fx Klovneløbet).

Læringen fra prøvehandlingerne

På udvalgsmødet vil Voksenchef, Gülcan Güven Grud, fremlægge læringen fra de forskellige prøvehandlinger. Herunder, hvad er vi lykkes med og hvilke perspektiver kunne være vigtige i den fremadrettede udvikling og kvalificering af prøvehandlingerne.

En række af de afgørelser, der træffes i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, kan påklages til Ankestyrelsen. Ankestyrelsen skal derefter vurdere om det er den rette afgørelse, der er truffet.

Afgørelserne fra Ankestyrelsen bliver nøje fulgt, og Ankestyrelsens praksis indarbejdes løbende, idet afdelingerne, de faglige koordinatorer og forvaltningens jurister samarbejder om at sikre korrekte afgørelser. Det er forventeligt, at Ankestyrelsen i nogle sager vil ændre de afgørelser, som træffes i afdelingerne. Lovgivningen indeholder gråzoner, ny lovgivning skal implementeres og Ankestyrelsen offentliggør nye principafgørelser, som er rettesnor for senere afgørelser i kommunerne.

Ankestyrelsen har offentliggjort en statistik for 2021, hvor det er muligt at se antallet af afgørelser fordelt på lovene overordnet set eller ned i de enkelte paragraffer. Ankestyrelsens statistik omfatter de fire kategorier, som de opdeler deres afgørelser i:  

• Stadfæstelse betyder, at Ankestyrelsen er enig i kommunens afgørelse.

• Ændring betyder, at afgørelsen er forkert, og Ankestyrelsen ophæver kommunens afgørelse.

• Hjemvisning betyder, at Ankestyrelsen sender sagen tilbage til kommunen, som er førsteinstans. Kommunen skal behandle sagen og afgøre den igen. Årsag til hjemvisning kan f.eks. være manglende oplysninger eller sagsbehandlingsfejl.

• Afvisning/henvisning betyder, at Ankestyrelsen ikke behandler sagen. Det kan f.eks. være fordi Ankestyrelsen ikke er den rigtige myndighed og derfor sender klagen videre til en anden instans. Det kan også være hvis borgeren klager for sent eller beslutter at opgive klagen.

For så vidt angår socialområdet er der i bilag 1 en oversigt over antallet af afgørelser, der er truffet på områderne Børnehandicap, Familierådgivningen samt Voksenhandicap.

For arbejdsmarkedsområdet er der i bilag 2 en oversigt over antallet af afgørelser, der er truffet inden for aktivloven, lov om aktiv beskæftigelsesindsats, serviceloven og sygedagpengeloven, som er de mest anvendte inden for området.

Socialområdet

På børnehandicapområdet har Ankestyrelsen truffet 10 afgørelser i 2021, hvilket er et fald på 37 afgørelser i forhold 2020. De 10 afgørelser, Ankestyrelsen har truffet i 2021, vedrører merudgifter efter § 41 i serviceloven og tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 i serviceloven. De 10 afgørelser skal ses i forhold til det samlede antal afgørelser, Børnehandicap traf på området, som i 2021 var ca. 452 afgørelser.

På familieområdet har Ankestyrelsen i 2021 truffet 10 afgørelser, hvilket er et fald på 16 afgørelser i forhold til 2020. De 10 afgørelser vedrører f.eks. samvær, forældrebetaling og efterværn. De 10 afgørelser skal ses i forhold til det samlede antal afgørelser, Familierådgivningen traf på området, som i 2021 var ca. 666 afgørelser.

På voksenhandicapområdet har Ankestyrelsen i 2021 truffet 16 afgørelse, som er en stigning på 3 afgørelser. De 16 afgørelser vedrører f.eks. socialpædagogisk bistand, borgerstyret personlig assistance, beskyttet beskæftigelse samt afgørelser om midlertidige- og varige botilbud. De 16 afgørelser skal ses i forhold til det samlede antal afgørelser, Voksenrådgivningen traf på disse områder, som i 2021 var cirka 332 afgørelser.

Beskæftigelsesområdet

I forhold til arbejdsmarkedsområdet ses ofte sager, hvor borgerne ikke er enige i kommunens afgørelser omkring en videre afklaring af arbejdsevnen, men derimod mener de bør indstilles til en førtidspension. Desuden er der sager omkring tilbagebetaling af hjælp, hvor Ankestyrelsen ofte giver borgerne medhold omkring deres vidende om, at de skulle betale hjælpen tilbage. Begge eksempler er uddybet i bilaget sammen med en række andre uddybninger af tallene.  

I de to vedhæftede bilag ses en oversigt over Ankestyrelsens afgørelser på socialområdet og arbejdsmarkedsområdet. Bemærk, at bilaget for socialområdet er udarbejdet på samme vis som de sager, det tidligere Social- og Sundhedsudvalg fik forelagt omkring emnet.

Vold i nære relationer er et stigende nationalt problem, som blandt andet betyder, at 38.000 kvinder og 19.000 mænd årligt udsættes for partnervold (SIF, 2018), og at hver sjette barn oplever vold i hjemmet (SFI, 2016), ligesom 1689 kvinder og 1649 børn årligt har ophold på et krisecenter (DMV,2020). 

Kolding Kommune har flere forskellige tilbud til familier, som oplever vold i nære relationer. Tilbuddene målrettes særligt til kvinder og børn, som har været ofre for familiær vold, og består blandt andet af psykologhjælp, ophold på krisecenter og tilbud i regi af Børnefamiliehuset. Fokus bliver ofte på behandling af de forurettede frem for den udøvende part.

For at optimere den samlede indsats over for voldsudøvere og forebygge vold i familiære relationer, har Familieafdelingen indledt en dialog om et fremtidigt samarbejdsprojekt med den Sociale Kapitalfond og ”Dialog mod vold”/Askovfonden. Projektet skal omhandle hele familien (både børnefamilier og familier uden børn) og forsøger derved at forebygge volden samt at bryde spiralen af vold, som kan opstå i voldsramte familier. Indsatsen skal derved rumme både mænd, kvinder og børn, som både er udøvere og ofre for vold i nære relationer. 

Dialog mod vold/Askovfonden

Formålet med ”Dialog mod Vold” er at nedbringe antallet af børn og voksne, der er udsat for vold i nære relationer. Tilbuddet dækker over specialiseret og integreret psykologbehandling til udøvere af vold og deres familier. Ved at stoppe den voldelige adfærd brydes den negative sociale arv. Det hjælper børn, der er i risiko for at blive anbragt uden for hjemmet, til at kunne forblive trygge i deres eget hjem.

”Dialog mod Vold” ønsker at stoppe den voldelige adfærd der, hvor den starter - hos udøveren. Indsatsen forventes ligeledes at have en positiv effekt på børnenes trivsel og familiernes samlede brug af ydelser og tilbud. Men de mulige samfundsmæssige gevinster kan potentielt over tid blive langt større. Det handler om at fastholde voksne fra voldsudsatte familier på arbejdsmarkedet som alternativ til en varig overførselsindkomst. Når volden stopper, reduceres behovet for indsatser, der kan blive nødvendige, når volden har stået på i lang tid, som for eksempel gentagne krisecenterophold, anbringelser af børn og straffesager i retsvæsenet.

Social investeringsmodel

Projektet er udviklet via en social investeringsmodel, hvor der etableres et partnerskab mellem Askovfonden, Den Sociale Kapitalfond og Kolding Kommune. Projektet forventes opbygget som en social effektinvestering, hvor Den Sociale Kapitalfond investerer i indsatsen (og dermed løber den finansielle risiko). Fonden modtager betaling for den opnåede effekt, når og hvis projektet viser sig at være en succes. Ved at opbygge projektet som en social effektinvestering reduceres den økonomisk risiko for Kolding Kommune.

Erfaringer med fra andre kommuner

”Dialog mod Vold”/Askovfonden har samarbejdet med blandt andet Aarhus Kommune, hvor parterne udviklede en social effektinvesteringsmodel, som skaber nye muligheder for at hjælpe flere voldsudsatte familier til et liv uden vold. Projektet udviklede en prototype, som forventes at kunne danne udgangspunkt for samarbejdet mellem Den Sociale Kapitalfond, Dialog Mod Vold/Askovfonden og Kolding Kommune til understøttelse af de samlede indsatser i Børnefamiliehuset.

Kolding Kommune

I 2021 modtog Familierådgivningen 271 bekymringsskrivelser omhandlende fysisk og eller psykisk vold i familier, men tallene er forbundet med en vis usikkerhed. En del af projektet forventes derfor at undersøge omfanget af vold i nære relationer i Kolding Kommune. På baggrund af erfaringerne med ”Dialog mod Vold” og drøftelserne med samarbejdsorganisationerne, vil Familieafdelingen igangsætte projektudviklingen for ”Dialog mod Vold” i Kolding Kommune (Koldingmodel). Det endelige projekt skal understøtte den samlede portefølje af tiltag i Børnefamiliehuset. 

Det endelige projekt og forslag til finansiering vil på et senere møde blive forelagt udvalgene for Social og Arbejdsmarked hhv. Børn og Uddannelse til godkendelse.

I den nuværende Rammeaftale 2021-2022 er der fokus på tre områder:
 

• Fokus på tværsektoriel kobling til andre sektorområder
• Øget fokus på styring og kapacitet
• Øget fokus på kvalitet i indsatserne

Arbejdet med fokusområderne har været udfordret af Covid-19-pandemiens udbredelse i Danmark. Mange ressourcer har været allokeret til Covid-19-håndtering, og omfattende nationale nedlukninger og skærpede retningslinjer for socialt samvær har vanskeliggjort arbejdet med rammeaftalens indsatser. Det er forvaltningens vurdering, at man på den baggrund ikke er kommet tilstrækkeligt i mål med fokuspunkterne fra Rammeaftalen 2021-2022, og at fokuspunkterne fortsat er relevante, hvorfor man derfor bør lade fokuspunkterne gå igen i Rammeaftalen 2023-2024.

På den baggrund forslås det, at Kolding Kommune giver følgende tilbagemelding:

Kolding Kommune anbefaler, at de tre fokusområder fra den nuværende rammeaftale 2021-2022 videreføres i den kommende rammeaftale for 2023-2024. 

Om rammeaftalen

Rammeaftalen består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale. Den nuværende rammeaftale gælder for 2021-2022, mens rammeaftalen for 2023-2024 skal vedtages senere i år. Rammeaftalen beskriver bl.a., hvordan køb og salg af pladser skal afregnes imellem hhv. kommunerne og kommunerne og regionen, samt hvordan takster udregnes. Det er også i Rammeaftalen at regler for nedlukning af tilbud reguleres.

De tre fokusområder er uddybet på side 3-6 i den vedlagte Rammeaftale 2021-2022.

Den lovgivningsmæssige ramme for arbejdet med rammeaftalen er beskrevet i Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde (Bekendtgørelse nr. 1156 af 29/10/2014).

På Byrådsmødet den 25. januar 2022 godkendte Byrådet den nye forvaltningsstruktur.

Den nye politiske struktur med velfærdsudvalgene Børn og Uddannelse, Social og Arbejdsmarked samt Senior signalerer ønsket om en ændret tilgang, hvor der i arbejdet med borgerne skal tages udgangspunkt i livsfaser.

Som konsekvens af den nye politiske udvalgsstruktur har Social-og Arbejdsmarkeds-forvaltningen arbejdet med at tilpasse forvaltningens interne organisering, så forvaltningen får de bedst mulige forudsætninger for at lykkes med opgaverne i livsfaserne ung og voksen

Jf. Kolding Kommunes regulativ om vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer, punkt 2, fremgår det, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelse sker efter anmodning fra Byrådet eller Byrådets udvalg, på grund af en protokolleret beslutning.