Dagsorden eller referat
Referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
13-04-2015 09:30:00 |
|---|---|
Udvalg: |
Børne- og Uddannelsesudvalget |
Sted: |
Mødelokale 2.1 |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 15/4262
Resumé
Formand for Børne- og Uddannelsesudvalget, Christian Haugk, og medlem af udvalget, Ole Alsted, anmoder om, at der optages sag til drøftelse i udvalget på baggrund af artikler i hhv. dr.dk Trekanten, mobil.dr.dk/smartphone#artikel/nyheder/regionale/trekanten/2015/03/05/091846.htm, og Jyske Vestkysten 6. marts 2015.
Af artiklerne fremgår blandt andet, at en undersøgelse foretaget af Sygehus Lillebælt, Kolding, viser, at 14 % af børn og unge i 0. – 3. klasse ikke kommer på toilettet i tide og derfor risikerer dårligere livskvalitet og kroniske problemer med mave og tarmsystem.
Socialdemokraterne og Venstre mener, at disse udfordringer bør og skal adresseres. Derfor anmodes Børne- og Uddannelsesforvaltningen om at udarbejde redegørelse for området indeholdende:
Af artiklerne fremgår blandt andet, at en undersøgelse foretaget af Sygehus Lillebælt, Kolding, viser, at 14 % af børn og unge i 0. – 3. klasse ikke kommer på toilettet i tide og derfor risikerer dårligere livskvalitet og kroniske problemer med mave og tarmsystem.
Socialdemokraterne og Venstre mener, at disse udfordringer bør og skal adresseres. Derfor anmodes Børne- og Uddannelsesforvaltningen om at udarbejde redegørelse for området indeholdende:
Hvilke skoler handler det om?
Hvilken stand er toiletterne i?
Hvilke skoler har ikke problemet?
Hvad har de skoler gjort for at imødekomme problemet?
Hvor mange toiletter er tilgængelige for de små børn, 0. – 3. klasse?
Hvordan kan skolerne være opmærksomme på problemet?
Samtidig foreslår Socialdemokraterne og Venstre,
Hvilken stand er toiletterne i?
Hvilke skoler har ikke problemet?
Hvad har de skoler gjort for at imødekomme problemet?
Hvor mange toiletter er tilgængelige for de små børn, 0. – 3. klasse?
Hvordan kan skolerne være opmærksomme på problemet?
Samtidig foreslår Socialdemokraterne og Venstre,
- at Børne- og Uddannelsesforvaltningen i forbindelse med udarbejdelse af kvalitetsrapporter for såvel børneområdet som for skolerne for 2015/16, pålægges at sikre, at hver enkelt skole og daginstitution samt dagplejen forholder sig til tiltag, der positivt og vedvarende kan sikre endnu bedre toiletvaner hos børn og elever,
- at Børne- og Uddannelsesudvalget i forbindelse med udvalgets gennemgang af ovenstående kvalitetsrapporter i foråret 2016 får en samlet redegørelse, der belyser, hvordan såvel børne- som skoleområdet samlet set arbejder med initiativer, der sikrer bedre toiletvaner,
- at Børne- og Uddannelsesforvaltningen pålægges at tage en dialog med Sygehus Lillebælt, Kolding, for information om, hvorvidt undersøgelsen gentages og hvis ikke, sådan at forvaltningen opfordrer og samarbejder om, at en ny undersøgelse gennemføres. Børne- og Uddannelsesudvalget forelægges resultaterne af en ny undersøgelse og sådan, at udvalget kan sammenligne undersøgelserne og således også den forhåbentlig positive progression i børn og elevers toiletvaner, og
- at Børne- og Uddannelsesforvaltningen pålægges at optage dialog med kommunens rengøringstjeneste for at sikre endnu bedre og renere toiletforhold på daginstitutioner og skoler.
Den undersøgelse, der indledningsvis refereres til, bør medsendes som bilag til dagordenspunktet.
Sagen behandles i
Børne- og Uddannelsesudvalget 13/4 2015.
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at udvalget på mødet drøfter og beslutter, hvilke nærmere tiltag på området, forvaltningen skal iværksætte.
at udvalget på mødet drøfter og beslutter, hvilke nærmere tiltag på området, forvaltningen skal iværksætte.
Sagsfremstilling
Børne- og uddannelsesdirektøren oplyser, at der som bilag til dagsordenspunktet er medsendt artikel fra Sygehus Lillebælts hjemmeside ”Ny viden om børn med forstoppelse”, som er udarbejdet på baggrund af den gennemførte spørgeskemaundersøgelse blandt skolebørn i Kolding.
Sygehus Lillebælt er den 8. marts 2015 anmodet om at fremsende samtlige konklusioner på den gennemførte spørgeskemaundersøgelse. I skrivende stund er der ikke modtaget svar fra Sygehus Lillebælt.
Endvidere er der som bilag til dagsordenspunktet medsendt yderligere en artikel fra Sygehus Lillebælts hjemmeside. Artiklen er fra 2013 og har overskriften ”Børn med forstoppelse kan nemt behandles”.
I summarisk form kan hovedtrækkene fra de 2 artikler gengives som følger:
”Ny viden om børn med forstoppelse”
I efteråret 2014 gennemførte Sygehus Lillebælts Børneafdeling i Kolding en spørgeskemaundersøgelse blandt 2000 skolebørn i Kolding for at blive klogere på hyppigheden af forstoppelse. Der kom 601 besvarelser og blandt dem var der 160 børn, som viste symptomer på forstoppelse. Det svarer til ca. 7,5 % af de adspurgte 2000 skolebørn.
Børn, der lider af forstoppelse i barndommen, som ikke bliver behandlet, vil ofte få kroniske tarmproblemer som voksne.
95 % af de børn, der diagnosticeres med forstoppelse er raske. Tilstanden bunder i uhensigtsmæssige toiletvaner og adfærd.
Hvert 5. barn af de børn, som lider af forstoppelse, bruger ikke skolens toilet.
”Børn med forstoppelse kan nemt behandles”
Langt de fleste af de børn, som kommer i behandling for forstoppelse og fækal inkontinens på Børneafdelingen i Kolding er i seks-syv års alderen.
Når først barnet er forstoppet og ikke kan holde på afføringen, så kan man hverken spise eller træne sig ud af problemet.
Det der skal til er, at tarmsystemet skal nulstilles ved hjælp af afføringsmedicin og enorme mængder af information.
Der er manglende viden hos både praktiserende læger, forældre og sundhedsplejersker om dette problem.
Der findes afføringsmedicin, som ikke gør tarmen doven, og medicinen kommer ikke ud i resten af kroppen, men blødgør afføringen og gør, at tarmens naturlige bevægelser kan arbejde med den ophobede afføring.
På den lange bane handler det herefter om at få vendt den onde cirkel – den uhensigtsmæssige adfærd, hvor man går og holder sig.
90 % af de børn, der har problemer med afførings-inkontinens er raske. Tilstanden bunder ofte i en underliggende ubehandlet forstoppelse.
Lær dit barn gode toiletvaner fra starten: Tisse og have afføring på faste tider og regelmæssigt.
Søg læge, hvis barnet ikke kan holde på afføringen. Afføringsmedicin og toilettræning kan afhjælpe problemet.
Børneområdet
På børneområdet har der hidtil ikke været konstateret generelle problemer med toiletvaner.
I alderen 0 – ca. 3 år går børnene med ble og skiftes af personalet (dagplejere og vuggestuer).
I alderen ca. 3 år til skolestart bruger børnene institutionens toiletter. Toiletterne er et sted i daginstitutionerne, hvor personalet kommer hele tiden for at hjælpe med toiletbesøg og for at skifte ble på de mindste børn. Dette er muligvis årsagen til, at der ikke opstår problemer med ulækre eller beskidte toiletter – personalet har opsyn med rummene og er selv i rummene hele tiden.
For de ældre børn, som er i stand til at klare toiletbesøget selv, er man i de senere år gået bort fra, at toiletterne er helt offentlige. Typisk er børnenes toiletter placeret i ét fælles toiletrum, hvor de enkelte toiletter er afskærmet med halvhøje lette skillevægge. Således oplever man som ældre børnehavebarn en vis privat sfære omkring toiletbesøget, og samtidig kan de voksne have tilsyn med barnet på toilettet.
Sygehus Lillebælt er den 8. marts 2015 anmodet om at fremsende samtlige konklusioner på den gennemførte spørgeskemaundersøgelse. I skrivende stund er der ikke modtaget svar fra Sygehus Lillebælt.
Endvidere er der som bilag til dagsordenspunktet medsendt yderligere en artikel fra Sygehus Lillebælts hjemmeside. Artiklen er fra 2013 og har overskriften ”Børn med forstoppelse kan nemt behandles”.
I summarisk form kan hovedtrækkene fra de 2 artikler gengives som følger:
”Ny viden om børn med forstoppelse”
I efteråret 2014 gennemførte Sygehus Lillebælts Børneafdeling i Kolding en spørgeskemaundersøgelse blandt 2000 skolebørn i Kolding for at blive klogere på hyppigheden af forstoppelse. Der kom 601 besvarelser og blandt dem var der 160 børn, som viste symptomer på forstoppelse. Det svarer til ca. 7,5 % af de adspurgte 2000 skolebørn.
Børn, der lider af forstoppelse i barndommen, som ikke bliver behandlet, vil ofte få kroniske tarmproblemer som voksne.
95 % af de børn, der diagnosticeres med forstoppelse er raske. Tilstanden bunder i uhensigtsmæssige toiletvaner og adfærd.
Hvert 5. barn af de børn, som lider af forstoppelse, bruger ikke skolens toilet.
”Børn med forstoppelse kan nemt behandles”
Langt de fleste af de børn, som kommer i behandling for forstoppelse og fækal inkontinens på Børneafdelingen i Kolding er i seks-syv års alderen.
Når først barnet er forstoppet og ikke kan holde på afføringen, så kan man hverken spise eller træne sig ud af problemet.
Det der skal til er, at tarmsystemet skal nulstilles ved hjælp af afføringsmedicin og enorme mængder af information.
Der er manglende viden hos både praktiserende læger, forældre og sundhedsplejersker om dette problem.
Der findes afføringsmedicin, som ikke gør tarmen doven, og medicinen kommer ikke ud i resten af kroppen, men blødgør afføringen og gør, at tarmens naturlige bevægelser kan arbejde med den ophobede afføring.
På den lange bane handler det herefter om at få vendt den onde cirkel – den uhensigtsmæssige adfærd, hvor man går og holder sig.
90 % af de børn, der har problemer med afførings-inkontinens er raske. Tilstanden bunder ofte i en underliggende ubehandlet forstoppelse.
Lær dit barn gode toiletvaner fra starten: Tisse og have afføring på faste tider og regelmæssigt.
Søg læge, hvis barnet ikke kan holde på afføringen. Afføringsmedicin og toilettræning kan afhjælpe problemet.
Børneområdet
På børneområdet har der hidtil ikke været konstateret generelle problemer med toiletvaner.
I alderen 0 – ca. 3 år går børnene med ble og skiftes af personalet (dagplejere og vuggestuer).
I alderen ca. 3 år til skolestart bruger børnene institutionens toiletter. Toiletterne er et sted i daginstitutionerne, hvor personalet kommer hele tiden for at hjælpe med toiletbesøg og for at skifte ble på de mindste børn. Dette er muligvis årsagen til, at der ikke opstår problemer med ulækre eller beskidte toiletter – personalet har opsyn med rummene og er selv i rummene hele tiden.
For de ældre børn, som er i stand til at klare toiletbesøget selv, er man i de senere år gået bort fra, at toiletterne er helt offentlige. Typisk er børnenes toiletter placeret i ét fælles toiletrum, hvor de enkelte toiletter er afskærmet med halvhøje lette skillevægge. Således oplever man som ældre børnehavebarn en vis privat sfære omkring toiletbesøget, og samtidig kan de voksne have tilsyn med barnet på toilettet.
Bilag
Sagsnr.: 15/4565
Resumé
Næstformand i Børne- og Uddannelsesudvalget, Kristina Jørgensen, anmoder om, at følgende punkt bliver optaget på dagsordenen:
”Forvaltningen pålægges,
at give udvalget en redegørelse for antallet af skoler i Kolding Kommune, der har en handlingsplan for ordblindhed,
at give en redegørelse for, hvordan Kolding Kommunes skolevæsen hjælper ordblinde børn,
at beskrive hvilke indsatser og hjælp, der anvendes og tilbydes eleverne, som lider af ordblindhed.”
”Forvaltningen pålægges,
at give udvalget en redegørelse for antallet af skoler i Kolding Kommune, der har en handlingsplan for ordblindhed,
at give en redegørelse for, hvordan Kolding Kommunes skolevæsen hjælper ordblinde børn,
at beskrive hvilke indsatser og hjælp, der anvendes og tilbydes eleverne, som lider af ordblindhed.”
Sagen behandles i
Børne- og Uddannelsesudvalget 13/4 2015.
Forslag
Sagsfremstilling
Undervisningsministeriet offentliggjorde i februar 2015 en national ordblindetest på tværs af uddannelser. Ordblindetesten skal bidrage til en sikker og ensartet identifikation af ordblindhed på tværs af kommunegrænser og uddannelser.
Ordblindetesten retter sig mod elever fra 3. klasse i grundskolen, studerende på ungdomsuddannelser og studerende på videregående uddannelser. Frie grundskoler og frie kostskoler kan også anvende ordblindetesten. Både elever og studerende med dansk som modersmål og dansk som andetsprog kan testes med ordblindetesten.
Ordblindetesten er udviklet som et redskab til identifikation af ordblindhed blandt elever og studerende, hvor der er tegn på ordblindhed. Der skal således være mistanke om ordblindhed, inden man tager testen. Brugen af ordblindetesten kræver fagpersoner med viden om læsning og læsevanskeligheder. Information om Ordblindetesten og vejledning til Ordblindetesten findes som bilag til dagsordenspunktet.
I Kolding Kommune følger alle skoler nedenstående kommunale handlingsplan for ordblinde elever:
Ordblindetesten retter sig mod elever fra 3. klasse i grundskolen, studerende på ungdomsuddannelser og studerende på videregående uddannelser. Frie grundskoler og frie kostskoler kan også anvende ordblindetesten. Både elever og studerende med dansk som modersmål og dansk som andetsprog kan testes med ordblindetesten.
Ordblindetesten er udviklet som et redskab til identifikation af ordblindhed blandt elever og studerende, hvor der er tegn på ordblindhed. Der skal således være mistanke om ordblindhed, inden man tager testen. Brugen af ordblindetesten kræver fagpersoner med viden om læsning og læsevanskeligheder. Information om Ordblindetesten og vejledning til Ordblindetesten findes som bilag til dagsordenspunktet.
I Kolding Kommune følger alle skoler nedenstående kommunale handlingsplan for ordblinde elever:
- | Børnehaveklassen: Sprogvurdering – fokus på tidlige tegn på læsevanskeligheder | |
- | Start 3. klasse: Screening af ordblindhed | |
- | Ved mistanke om ordblindhed testes løbende med national ordblindetest og obligatorisk: | |
- | 3. klasse – februar | |
- | 6. klasse – forår | |
- | 8. klasse – forår | |
- | Ordblinde elever og elever i læse-skrivevanskeligheder tilbydes følgende indsats: | |
- | Yderligere udredning, så undervisningen målrettes elevens aktuelle læringspotentiale | |
- | Den nødvendige undervisning, som kan bestå af differentieret undervisning, holddannelse og supplerende undervisning | |
- | Den nødvendige læse-skriveteknologi – pc med oplæsnings- og skrivestøtteprogrammer | |
- | Løbende evaluering af indsatsen | |
- | Tæt samarbejde med forældre og klassens lærerteam | |
- | Kommunale tilbud til ordblinde elever i massive sprog-, læse- og skrivevanskeligheder | |
- | ½ årligt læsekursus | |
- | Sprogklassen – 0.-3. klasse | |
Tale-læseklasserne – 4.-9. klasse | ||
Bilag
Sagsnr.: 15/4675
Resumé
Formand for Børne- og Uddannelsesudvalget, Christian Haugk, anmoder om, at følgende punkt optages på udvalgets dagsorden:
”Socialdemokraterne ønsker, at det samlede børneunivers i Kolding Kommune bygger på kvalitet – både som kvalitet i de fysiske rammer og som kvalitet i de kompetencer medarbejderne, der arbejder med børn, besidder.
Kolding Kommune råder over dygtige og engagerede medarbejdere, også på børneområdet, og vi ønsker at støtte op om såvel kvaliteten i børnenes hverdag, som den enkelte medarbejders mulighed for at dygtiggøre sig og blive motiveret for endnu mere kompetenceudvikling.
Derfor foreslår vi,
at alle pædagogmedhjælpere uden kompetencegivende uddannelse i Kolding Kommune efter 12 måneders ansættelse, (anciennitet gældende fra 1. januar 2015), som minimum skal sikres et AMU-kursus med fokus på arbejdet med børn i daginstitutionerne. Kurset tilbydes snarest muligt og i forhold til, at AMU danner hold til kurset.
Vedlagt nærværende forslag findes et af Undervisningsministeriet (Uddannelsesguiden) anbefalet kursus, hvoraf det også fremgår, at der er delvis kompensationsmulighed for den enkelte institution. Yderligere udgifter dækkes af Børne- og Uddannelsesforvaltningen. https://www.ug.dk/uddannelser/arbejdsmarkedsuddannelseramu/paedagogiskomraadeogsocialogsundhedsomraadet/paedagogisk-arbejde-med-boern-og-unge/paedagogmedhjaelpere-i-daginstitutioner
Kurset ”Pædagogmedhjælpere i daginstitutioner” sigter på, at deltagerne udvikler deres færdigheder i at gennemføre pædagogiske aktiviteter ud fra en viden om børns kompetencer og hele livssituation. Der tages udgangspunkt i refleksioner over egen pædagogisk praksis, hvilket sammen med udvikling af kommunikative kompetencer opkvalificerer deltagernes formåen til at indgå i udviklende samspil med børn, forældre og kollegaer. Der arbejdes med institutionens samfundsmæssige opgaver og lovgrundlag samt egne rettigheder og pligter.
Indhold
”Socialdemokraterne ønsker, at det samlede børneunivers i Kolding Kommune bygger på kvalitet – både som kvalitet i de fysiske rammer og som kvalitet i de kompetencer medarbejderne, der arbejder med børn, besidder.
Kolding Kommune råder over dygtige og engagerede medarbejdere, også på børneområdet, og vi ønsker at støtte op om såvel kvaliteten i børnenes hverdag, som den enkelte medarbejders mulighed for at dygtiggøre sig og blive motiveret for endnu mere kompetenceudvikling.
Derfor foreslår vi,
at alle pædagogmedhjælpere uden kompetencegivende uddannelse i Kolding Kommune efter 12 måneders ansættelse, (anciennitet gældende fra 1. januar 2015), som minimum skal sikres et AMU-kursus med fokus på arbejdet med børn i daginstitutionerne. Kurset tilbydes snarest muligt og i forhold til, at AMU danner hold til kurset.
Vedlagt nærværende forslag findes et af Undervisningsministeriet (Uddannelsesguiden) anbefalet kursus, hvoraf det også fremgår, at der er delvis kompensationsmulighed for den enkelte institution. Yderligere udgifter dækkes af Børne- og Uddannelsesforvaltningen. https://www.ug.dk/uddannelser/arbejdsmarkedsuddannelseramu/paedagogiskomraadeogsocialogsundhedsomraadet/paedagogisk-arbejde-med-boern-og-unge/paedagogmedhjaelpere-i-daginstitutioner
Kurset ”Pædagogmedhjælpere i daginstitutioner” sigter på, at deltagerne udvikler deres færdigheder i at gennemføre pædagogiske aktiviteter ud fra en viden om børns kompetencer og hele livssituation. Der tages udgangspunkt i refleksioner over egen pædagogisk praksis, hvilket sammen med udvikling af kommunikative kompetencer opkvalificerer deltagernes formåen til at indgå i udviklende samspil med børn, forældre og kollegaer. Der arbejdes med institutionens samfundsmæssige opgaver og lovgrundlag samt egne rettigheder og pligter.
Indhold
- Teorier om børns leg, udvikling, livsverden og kompetencer
- Kommunikation og samarbejde med børn, forældre og kolleger
- Fysisk og psykisk arbejdsmiljø
- Lovgrundlag for pædagogisk arbejde
- Underretningspligt og tavshedspligt
- Læreplaner og målrettede aktiviteter
- Institutionsbesøg
- Planlægning, afprøvning og evaluering af sjove og udviklende aktiviteter for børn og voksne”
Sagen behandles i
Børne- og Uddannelsesudvalget 13/4 2015.
Sagsfremstilling
På Børneområdet er p.t. ansat 127 pædagogmedhjælpere og 43 PAU-uddannede.
Pædagogmedhjælperne består generelt af en blanding af unge mennesker, som tager arbejde i daginstitutionerne mellem ungdoms- og videregående uddannelser og af mere permanent arbejdskraft. Til de sidstnævnte medarbejdere, som har valgt jobbet som levevej, kan det give mening at have fast uddannelse.
Gennem de seneste år har AMU udbudt kurser for pædagogmedhjælpere. De enkelte daginstitutioner har søgt kurserne, primært som en frivillig mulighed. Tilbagemeldingerne både fra AMU og i uddannelsesgruppen har været, at kurserne ikke er blevet oprettet på grund af for få tilmeldte.
Helt aktuelt pågår der en efteruddannelsesindsats i samarbejde med UCSYD og AMU med et kursusforløb på 5 dage. Formålet med kursusforløbet knytter an til Kolding Kommunes fokus på tidlig indsats og inklusion. Kurset er en naturlig forlængelse af de kurser og pd-moduler, som er afholdt eller planlagt for pædagoger. Indholdet og undervisere er det/de samme, som for pædagogerne, men forløbene er tilrettelagt til en anden målgruppe. 28 personer er tilmeldt hold 1 – tilmeldingen til hold 2 er endnu ikke slut. Kurset oprettes ved min. 20 deltagere.
Et fast uddannelsestiltag som det foreslåede vurderes at kunne tænkes ind i den årlige planlægning af uddannelsesindsatser. Den største konsekvens af tiltaget vil være de 3 ugers fravær fra arbejdspladsen og den dermed manglende vikardækning. Daginstitutionerne kan evt. kombinere tiltaget med en vikar i jobrotationsordning.
Økonomisk vil ordningen – udover den manglende vikar – ikke være forbundet med en voldsom udgift for Kolding Kommune, idet der ydes refusion til Kommunen bestående af en VEU-godtgørelse på 80 % af 4.135 kr./uge. Udgifterne vurderes at kunne afholdes inden for driftsbudgettet.
Pædagogmedhjælperne består generelt af en blanding af unge mennesker, som tager arbejde i daginstitutionerne mellem ungdoms- og videregående uddannelser og af mere permanent arbejdskraft. Til de sidstnævnte medarbejdere, som har valgt jobbet som levevej, kan det give mening at have fast uddannelse.
Gennem de seneste år har AMU udbudt kurser for pædagogmedhjælpere. De enkelte daginstitutioner har søgt kurserne, primært som en frivillig mulighed. Tilbagemeldingerne både fra AMU og i uddannelsesgruppen har været, at kurserne ikke er blevet oprettet på grund af for få tilmeldte.
Helt aktuelt pågår der en efteruddannelsesindsats i samarbejde med UCSYD og AMU med et kursusforløb på 5 dage. Formålet med kursusforløbet knytter an til Kolding Kommunes fokus på tidlig indsats og inklusion. Kurset er en naturlig forlængelse af de kurser og pd-moduler, som er afholdt eller planlagt for pædagoger. Indholdet og undervisere er det/de samme, som for pædagogerne, men forløbene er tilrettelagt til en anden målgruppe. 28 personer er tilmeldt hold 1 – tilmeldingen til hold 2 er endnu ikke slut. Kurset oprettes ved min. 20 deltagere.
Et fast uddannelsestiltag som det foreslåede vurderes at kunne tænkes ind i den årlige planlægning af uddannelsesindsatser. Den største konsekvens af tiltaget vil være de 3 ugers fravær fra arbejdspladsen og den dermed manglende vikardækning. Daginstitutionerne kan evt. kombinere tiltaget med en vikar i jobrotationsordning.
Økonomisk vil ordningen – udover den manglende vikar – ikke være forbundet med en voldsom udgift for Kolding Kommune, idet der ydes refusion til Kommunen bestående af en VEU-godtgørelse på 80 % af 4.135 kr./uge. Udgifterne vurderes at kunne afholdes inden for driftsbudgettet.
Sagsnr.: 14/17155
Resumé
Medlem af socialudvalget Kristina Jørgensen (O) fremsender den 19. oktober 2014 mail med forslag om, at Socialudvalget igangsætter udarbejdelse af en handlingsplan omhandlende initiativer til forebyggelse og bekæmpelse af hashmisbrug hos de 14 til 18 årige i Kolding Kommune samt udarbejdelse af en oversigt over tidligere og nuværende initiativer på området. Kristina Jørgensen oplyser, at projektet ingen økonomiske konsekvenser har og forventes finansieret inden for den nuværende økonomiske anvendelsesramme.
”Lokalrådet afholdte den 8. oktober 2014 et temamøde om hashmisbrug, primært for elever i 9. og 10. klasser samt forældre. På mødet blev det fra de inviteredes side understreget, at mange unge i de store folkeskoleklasser har nem adgang til hash, ligesom enkelte af de tilstedeværende elever tilkendegav selv at have røget hash.
Nuværende tilbagemeldinger fra skoler viser, at man i Kolding Kommune oplever en stigning i antal hashrygende unge, samt unge, der igennem et hashmisbrug også stifter bekendtskab med andre rusmidler, herunder alkohol.
Målet med handlingsplanen er at klarlægge, i hvor høj grad mængden af hashrygende unge i Kolding Kommunes folkeskoler er steget, og herved få kendskab til forebyggelses- samt behandlingsbehovet. Endvidere foreslås det, at handlingsplanen indeholder de seneste års forebyggelsesinitiativer, herunder SSP-samarbejder, undervisningsforløb og eksterne foredragsholdere, herunder eksmisbrugere.
Såfremt handlingsplanens konklusioner bekræfter et behov for en øget forebyggelsesindsats mod hashrygning for unge i de ældste folkeskoleklasser, skal der igangsættes indsatser for at imødekomme dette behov og forhindre en yderligere stigning i unge misbrugere.
Konkrete forslag til indsatser er eksempelvis inddragelse af hash som tema i undervisningen, oplæg og foredrag på skolerne af eksmisbrugere og pårørende, lokale indsatser i særligt udsatte miljøer samt anvendelse af narkometre af politiet på skoler med et særligt observeret rusmiddelproblem.”
Sagen behandles i
Socialudvalget og Børne- og Uddannelsesudvalget.
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
at forslaget drøftes og
at forslaget vedr. øget forebyggelse i skolerne fremsendes til Børne- og Uddannelsesudvalget til drøftelse.
Nyt forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at forslaget drøftes.
at forslaget drøftes.
Sagsfremstilling
Forvaltningen oplyser, at den normale fremgangsmåde - hvis det på skolerne konstateres, at en ung ryger hash - vil være først at tage den unge ind til en samtale og derefter orientere forældrene.
Hvis man konstaterer, at der er en eller flere unge, der ryger hash, vil der i SSP-regi normalt blive indkaldt til et SARA-møde (Scanning, Analysis, Response and Assessment). Det er et redskab i det kriminalpræventive arbejde, hvor der lægges op til et systematisk og lokalt samarbejde, der spænder bredere end det traditionelle SSP-arbejde. På mødet vil man forsøge at afdække, hvilke unge der har et forbrug.
Sara-modellen (den gamle POA-model) bruges med det formål at reducere kriminaliteten i problematiske grupper af unge.
Samarbejdet foregår i flere faser:
- ”Ved-fasen” – i den første fase definerer samarbejdspartnerne problemerne, de finder et mål og gennemfører informations- og dataindsamling.
- ”Kan-fasen” – her undersøger samarbejdspartnerne, hvilke mulige indsatser der kan løse problemet, og hvilke løsninger der er realistiske.
- ”Vil-fasen” – i tredje fase vælger samarbejdspartnerne den eller de indsatser, der skal implementeres. De udfærdiger en plan for gennemførelse af indsatsens implementering og lægger en plan for evaluering.
- ”Gør-fasen” – samarbejdspartnerne gennemfører implementeringen af indsatsen, og de kontrollerer løbende, samtidig med at der gennemføres en evaluering.
Der vil samtidig blive lavet aftale om, hvem der skal kontakte den unge og forældrene.
Hvis det vurderes at være alvorligt, vil man normalt indkalde til en bekymringssamtale, hvor forældre og barnet/den unge sammen med mindst to repræsentanter fra SSP mødes med det formål, at forældrene og barnet/den unge gøres opmærksom på den bekymring, der er til stede.
Bekymringssamtalen vil indebære, at politiet og socialforvaltningen sammen med skolen afholder et møde med den unge og forældrene. Her afdækker man, hvilke problemer den unge evt. måtte have, og det aftales, hvad der skal ske, og hvem der har hvilke roller i forhold til de aftaler, der indgås.
Dette kan gøre, at det aftales, at der skal laves en familieaftale.
Familieaftaler udarbejdes i samarbejde mellem familien, barnet/den unge og de professionelle aktører, der er omkring barnet/den unge. Målene i aftalen har til formål at sikre trivsel, stabil skolegang og dermed forebygge kriminalitet.
Derudover kan der afholdes et tværsektorielt unge-samarbejdsmøde (TUS-møde), hvor familien, barnet/den unge samt alle aktører mødes med det formål at sikre, at indsatsen overfor barnet/den unge/familien er helhedsorienteret for at sikre størst mulig effekt. I denne metode sikres en inddragelse af såvel barnet/den unge og familien.
Forebyggelse
I forhold til forebyggelsen har SSP-samrådet i Syd-Østjylland (det er et samarbejde mellem de 7 kommuners SSP-samarbejde og politiet i politikredsen) foretaget en forbrugsundersøgelse af 7.-9. klassernes forbrug af alkohol, røg og stoffer.
Denne undersøgelse er foretaget i 2009 og 2012 (hvor 2214 elever svarede) og forventes gentaget i 2015.
Hvis man skal tage udgangspunkt i denne undersøgelse, er forbruget faldet fra 2009 til 2012. Samtidig ved vi dog, at der kan ske udsving i forhold til de unges forbrug i perioder.
I skolerne foregår undervisningen med udgangspunkt i de timeløse fag. Her kan det indgå i temauger, sundhedsundervisning m.m.
Gode erfaringer med hvilken undervisning der virker:
Social pejling
Ideen bag social pejling er at gøre de unge opmærksomme på, at deres forestillinger ikke stemmer overens med virkeligheden. På den måde kan social pejling bruges til at forebygge risikoadfærd.
Da mennesker ofte opfører sig, som de tror, andre gør, kan overdrevne forestillinger være problematiske. Ved at gøre de unge opmærksomme på, at deres forestillinger ikke stemmer overens med virkeligheden, kan social pejling bruges til at forebygge bl.a. overforbrug af alkohol. Ideen er, at når de unge finder ud af, at det ikke er så almindeligt at drikke, som de tror, så vil de skære ned på deres eget forbrug.
De forkerte antagelser betyder, at mange børn og unge kaster sig ud i risikoadfærd i et forsøg på at passe ind. De ”glemmer” viden og værdier i deres forsøg på at være som de andre.
Et socialt pejlingsforløb i en 6. klasse kan bestå af:
- En spørgeskemaundersøgelse, der omhandler rygning. Formålet er at synliggøre for børnene og de unge, hvor stor forskel der kan være på det, de tror, sammenholdt med reelle facts.
- Et sammenhængende 4-lektioners undervisningsforløb i klassen (inkl. klasselæreren) med 1-2 eksterne instruktører. Forløbene gennemføres klassevis. Forløbet munder ud i en såkaldt klassekontrakt/guidelines for klassen.
- Ét forældremøde – helst placeret samme dag som undervisningsforløbet – hvor forældrene modtager information om social pejling. Der afholdes ét forældremøde for alle 6. klasserne på den enkelte skole.
Efterfølgende kan klassen arbejde med social pejling efter behov og de muligheder, der erfaringsmæssigt ligger i konceptet og klassekontrakten.
I Aarhus Kommune har man kørt et forsøg på nogle skoler, som i sammenligning med kontrolskoler viste, at:
- antallet af unge, der har prøvet at ryge flere gange, er mindsket med mere end 50 procent
- antallet af daglige rygere er mindsket med omkring 75 procent
- antallet af unge, der har drukket alkohol det seneste år, er mindsket med mere end 33 procent
- antallet af unge, der har drukket sig fuld mindst én gang i det seneste år, er mindsket med omkring 15 procent
- antallet af unge med truende adfærd er mindsket med mere end 33 procent
- antallet af unge, der i det seneste år har været i konflikt med politiet på grund af en straffelovsovertrædelse, er mindsket med mere end 50 procent.
Tilføjelse til sagsfremstilling
Børne- og uddannelsesdirektøren oplyser, at SSP-samrådet i Sydøstjylland (et samarbejde mellem de 7 kommuners SSP-samarbejde og politiet i politikredsen) i november 2015 vil foretage en forbrugsundersøgelse af 7. – 9. klassernes forbrug af alkohol, røg og stoffer. Resultatet af undersøgelsen forventes at foreligge primo 2016.
Tilsvarende undersøgelser er foretaget i 2009 og 2012 og gentages således i 2015.
SSP vil på det udvidede Brugernævnsmøde den 28. maj 2015 orientere om indsatsen.
Tilsvarende undersøgelser er foretaget i 2009 og 2012 og gentages således i 2015.
SSP vil på det udvidede Brugernævnsmøde den 28. maj 2015 orientere om indsatsen.
Beslutning Socialudvalget den 19-11-2014
Godkendt med den tilføjelse, at forslaget vedr. øget forebyggelse i skolerne fremsendes til Børne- Uddannelsesudvalget til drøftelse med henblik på etablering af en fælles indsats/projekt.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 01-12-2014
Sagen blev udsat med henblik på behandling i udvalgets næste møde.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 12-01-2015
Forvaltningen pålægges i samarbejde med Socialforvaltningen at undersøge niveauet for hashmisbrug i folkeskolen. Undersøgelsen forelægges Børne- og Uddannelsesudvalget.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 13-04-2015
Sagsnr.: 14/15397
Resumé
Byrådet vedtog 23. februar 2015, at Sdr. Stenderup Centralskole nedlægges pr. 1. august 2015.
Samtidig vedtog Byrådet at indhente udtalelse fra skolebestyrelsen ved Sdr. Bjert Centralskole i forhold til oprettelse af en landsbyordning ved afdelingen af Sdr. Bjert Centralskole på den tidligere Sdr. Stenderup Centralskole pr. 1. august 2015, idet der i landsbyordningen indgår skolefritidsordning og et nyoprettet dagtilbud på afdelingen i Sdr. Stenderup, og at indhente udtalelse i forhold til sammensætning af den fælles bestyrelse.
Samtidig vedtog Byrådet at indhente udtalelse fra skolebestyrelsen ved Sdr. Bjert Centralskole i forhold til oprettelse af en landsbyordning ved afdelingen af Sdr. Bjert Centralskole på den tidligere Sdr. Stenderup Centralskole pr. 1. august 2015, idet der i landsbyordningen indgår skolefritidsordning og et nyoprettet dagtilbud på afdelingen i Sdr. Stenderup, og at indhente udtalelse i forhold til sammensætning af den fælles bestyrelse.
Sagen behandles i
Børne- og Uddannelsesudvalget 13/4 2015, Byrådet 18/5 2015.
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at der pr. 1. august 2015 etableres en landsbyordning ved afdelingen af Sdr. Bjert Centralskole i den tidligere Sdr. Stenderup Centralskoles lokaler, idet der i landsbyordningen indgår skolefritidsordning og et nyoprettet dagtilbud på afdelingen i Sdr. Stenderup,
at der efter 1. august 2015 afholdes nyvalg til den fælles bestyrelse efter Børne- og uddannelsesdirektørens nærmere fastlæggelse, idet den fælles bestyrelse sammensættes af:
at der pr. 1. august 2015 etableres en landsbyordning ved afdelingen af Sdr. Bjert Centralskole i den tidligere Sdr. Stenderup Centralskoles lokaler, idet der i landsbyordningen indgår skolefritidsordning og et nyoprettet dagtilbud på afdelingen i Sdr. Stenderup,
at der efter 1. august 2015 afholdes nyvalg til den fælles bestyrelse efter Børne- og uddannelsesdirektørens nærmere fastlæggelse, idet den fælles bestyrelse sammensættes af:
7 forældrevalgte repræsentanter, heraf 6 forældre til børn i folkeskolen og 1 forælder til børn i dagtilbuddet,
3 medarbejderrepræsentanter, heraf 2 fra skoledelen og 1 fra dagtilbuddet,
2 elevrepræsentanter valgt af og blandt folkeskolens elever,
Evt. repræsentant fra det lokale erhvervs- og foreningsliv, udpeget af skolebestyrelsen.
Den daglige leder af dagtilbuddet kan deltage i skolebestyrelsens møder uden stemmeret, og
at Børne- og uddannelsesdirektøren pålægges at foranstalte, at der foretages konsekvensrettelse af bilag til Styrelsesvedtægten.
3 medarbejderrepræsentanter, heraf 2 fra skoledelen og 1 fra dagtilbuddet,
2 elevrepræsentanter valgt af og blandt folkeskolens elever,
Evt. repræsentant fra det lokale erhvervs- og foreningsliv, udpeget af skolebestyrelsen.
Den daglige leder af dagtilbuddet kan deltage i skolebestyrelsens møder uden stemmeret, og
at Børne- og uddannelsesdirektøren pålægges at foranstalte, at der foretages konsekvensrettelse af bilag til Styrelsesvedtægten.
Sagsfremstilling
Nedlæggelsen af Sdr. Sdr. Stenderup Centralskole pr. 1. august 2015 indebærer,
at eleverne i Sdr. Bjert Centralskoles 0. – 3. klasse efter 1. august 2015 enten kan modtage undervisning på afdelingen i Sdr. Bjert eller på afdelingen i Sdr. Stenderup, idet skolelederen ved indplaceringen af den enkelte elev skal lægge vægt på bopælens nærhed til den afdeling, eleven skal undervises på,
at eleverne i Sdr. Bjert Centralskoles 4. – 9. klasse efter 1. august 2015 undervises på afdelingen i Sdr. Bjert, og
at skoledistriktet for 10. klasse fortsat er placeret ved Brændkjærskolen.
Endvidere indebærer beslutning om oprettelse af en landsbyordning på afdelingen i Sdr. Stenderup, at Byrådets beslutning af 24. november 2014 omkring udmøntning af budgetnote vedr. indretning af børnehave til ca. 25 børn og evt. lokale til dagplejen på Sdr. Stenderup Centralskole ikke længere er gældende.
Børne- og uddannelsesdirektøren har anmodet skolebestyrelsen om en udtalelse i forhold til oprettelse af en landsbyordning ved afdelingen af Sdr. Bjert Centralskole på den tidligere Sdr. Stenderup Centralskole pr. 1. august 2015, og
i forhold til et konkret forslag til sammensætning af den fælles bestyrelse.
Høring
Skolebestyrelsen ved Sdr. Bjert Centralskole udtaler, at det er en god beslutning, at etablere landsbyordning på den nuværende Sdr. Stenderup Centralskole pr. 1. august 2015. Etableringen giver ledelses- og læringsmæssig sammenhæng i børneuniverset på den kommende afdeling i Sdr. Stenderup og i det samlede, nye skoletilbud på Stenderup-halvøen.
at eleverne i Sdr. Bjert Centralskoles 0. – 3. klasse efter 1. august 2015 enten kan modtage undervisning på afdelingen i Sdr. Bjert eller på afdelingen i Sdr. Stenderup, idet skolelederen ved indplaceringen af den enkelte elev skal lægge vægt på bopælens nærhed til den afdeling, eleven skal undervises på,
at eleverne i Sdr. Bjert Centralskoles 4. – 9. klasse efter 1. august 2015 undervises på afdelingen i Sdr. Bjert, og
at skoledistriktet for 10. klasse fortsat er placeret ved Brændkjærskolen.
Endvidere indebærer beslutning om oprettelse af en landsbyordning på afdelingen i Sdr. Stenderup, at Byrådets beslutning af 24. november 2014 omkring udmøntning af budgetnote vedr. indretning af børnehave til ca. 25 børn og evt. lokale til dagplejen på Sdr. Stenderup Centralskole ikke længere er gældende.
Børne- og uddannelsesdirektøren har anmodet skolebestyrelsen om en udtalelse i forhold til oprettelse af en landsbyordning ved afdelingen af Sdr. Bjert Centralskole på den tidligere Sdr. Stenderup Centralskole pr. 1. august 2015, og
i forhold til et konkret forslag til sammensætning af den fælles bestyrelse.
Høring
Skolebestyrelsen ved Sdr. Bjert Centralskole udtaler, at det er en god beslutning, at etablere landsbyordning på den nuværende Sdr. Stenderup Centralskole pr. 1. august 2015. Etableringen giver ledelses- og læringsmæssig sammenhæng i børneuniverset på den kommende afdeling i Sdr. Stenderup og i det samlede, nye skoletilbud på Stenderup-halvøen.
Ligeledes har skolebestyrelsen forholdt sig til fordelingen af medlemmer i bestyrelsen og har ingen ændringsforslag i forhold til det beskrevne.
Bilag
Sagsnr.: 14/10077
Resumé
Effektiviseringsindsatsen blev igangsat med vedtagelsen af budget 2010 med virkning fra 2011. Det oprindelig effektiviseringsmål var 90 mio. kr., men det er løbende blevet opjusteret, så det i 2015 er oppe på 263 mio. kr. Der er d.d. realiseret 243 mio. kr., hvilket indebærer, at der i 2015 skal realiseres yderligere 20 mio. kr. Efter 2018 øges målet ikke. På det tidspunkt forventes i alt realiseret mere end 275 mio. kr.
Børne- og Uddannelsesudvalget besluttede på møde 11. august 2014 at pålægge forvaltningen at nedsætte en arbejdsgruppe, der i løbet af efteråret skal afklare, hvorvidt effektiviseringsgruppens forslag vedr. ”Befordring, Kolding-modellen” omfattende flere forslag til effektiviseringer/besparelser vil kunne realiseres, herunder med hvilket provenu.
Til grund for beslutningen lå et katalog over effektiviseringer på befordring på specialområdet udarbejdet af effektiviseringsgruppen (den anførte nummerering af effektiviseringerne er ikke udtryk for en prioritering):
Børne- og Uddannelsesudvalget besluttede på møde 11. august 2014 at pålægge forvaltningen at nedsætte en arbejdsgruppe, der i løbet af efteråret skal afklare, hvorvidt effektiviseringsgruppens forslag vedr. ”Befordring, Kolding-modellen” omfattende flere forslag til effektiviseringer/besparelser vil kunne realiseres, herunder med hvilket provenu.
Til grund for beslutningen lå et katalog over effektiviseringer på befordring på specialområdet udarbejdet af effektiviseringsgruppen (den anførte nummerering af effektiviseringerne er ikke udtryk for en prioritering):
- Lukning af kørsel til SFO i ferieperioder for specialskoleelever – effektivisering 350.000 kr. årligt
- Etablering af opsamlingssteder for specialskoleelever – effektivisering 400.000 kr. årligt
- Ophør af kørsel til flere adresser for specialskoleelever – effektivisering 100.000 kr. årligt
- Stramning af visitering – effektivisering ca. 225.000 kr. årligt (=Børne- og Uddannelsesudvalgets andel)
- Hjemtagelse af udenbys befordring – effektivisering ca. 430.000 kr. årligt
- Kørselsgodtgørelse i stedet for skolebefordring af specialskoleelever med taxa – effektivisering 141.000 kr. årligt
- Udbud af skoleruten Harte-Lunderskov-Vonsild – effektivisering 350.000 kr. årligt
Sagen behandles i
Børne- og Uddannelsesudvalget 1/12 2014, høring af Handicaprådet 11/12 2014, høring af berørte skolebestyrelser, Børne- og Uddannelsesudvalget 13/4 2015.
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at de af den nedsatte arbejdsgruppe udarbejdede forslag til udmøntning af effektiviseringer drøftes,
at udvalget tager stilling til hvilke forslag, der skal arbejdes videre med, idet forvaltningen pålægges at sende disse forslag i høring ved Handicaprådet og berørte skolebestyrelser.
at de af den nedsatte arbejdsgruppe udarbejdede forslag til udmøntning af effektiviseringer drøftes,
at udvalget tager stilling til hvilke forslag, der skal arbejdes videre med, idet forvaltningen pålægges at sende disse forslag i høring ved Handicaprådet og berørte skolebestyrelser.
Nyt forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at forslagene til effektivisering på befordring på specialområdet:
at forslagene til effektivisering på befordring på specialområdet:
Ad 1 - besparelse på 350.000 kr./år
Ad 3 - besparelse på 100.000 kr./år
Ad 4 - besparelse på 225.000 kr./år
Ad 5 - besparelse på 430.000 kr./år
Ad 6 - besparelse på 141.000 kr./år
godkendes med virkning fra 1. maj 2015.
Sagsfremstilling
Den nedsatte arbejdsgruppe har udarbejdet følgende forslag til udmøntning af besparelserne:
Ad 1- besparelse på 350.000 kr./år.
Arbejdsgruppen foreslår, at besparelserne realiseres ved at ophøre med kørsel til fritidstilbud i ferieperioder
Ad 1- besparelse på 350.000 kr./år.
Arbejdsgruppen foreslår, at besparelserne realiseres ved at ophøre med kørsel til fritidstilbud i ferieperioder
Arbejdsgruppen oplyser, at lukning af kørsel til fritidstilbud i ferieperioder kan medføre, at færre elever vil anvende fritidstilbuddet, da nogle forældre ikke selv har mulighed for at befordre eleverne, hvilket kan have pædagogiske konsekvenser. Enkelte forældre har ikke mulighed for selv at befordre børnene i ferieperioder, hvilket kan medføre, at børnene får en mere isoleret hverdag i disse perioder.
Ad 2 – besparelse på 400.000 kr./år
Arbejdsgruppen mener ikke, at forslaget skal gennemføres, hvorfor den forventede effektiviseringsgevinst på 400.000 kr./år ikke kan realiseres
Grundet de vanskeligheder eleverne er i, anser arbejdsgruppen ikke forslaget som realiserbart, da bl.a. kørestolsbrugere ikke kan befordre sig selv til opsamlingssteder. Såfremt nogle af eleverne kan befordre sig selv til opsamlingssted, vil de også kunne anvende kollektiv trafik.
Arbejdsgruppen vurderer, at når en elev selv kan komme til et opsamlingssted, kan eleven også med en pædagogisk indsats anvende kollektiv trafik – særligt jo ældre eleven er. De yngste elever vil i større udstrækning have behov for taxabefordring – men ikke nødvendigvis, da det er meget individuelt, hvad den enkelte elev har brug for.
Ad 3 – besparelse på 100.000 kr./år.
Arbejdsgruppen mener, at besparelsen er realiserbar.
Der vil forsat i lighed med administrativ praksis være mulighed for kørsel til flere adresser, når der er delt forældremyndighed. I alle andre tilfælde kan kørsel til flere adresser alene bevilges med baggrund i en individuel vurdering foretaget af Børne- og Uddannelsesforvaltningen.
Ad 4 – besparelse på 225.000 kr./ år.
Arbejdsgruppen foreslår, at besparelsen indhentes ved en generel stramning af visiteringen jf. effektiviseringsgruppens tidligere forslag.
Det fremgår af effektiviseringsgruppens forslag, at visiteringer i Kolding Kommune foretages i stort set alle forvaltningsgrene, men der foretages ikke en koordinering. Umiddelbart har forvaltningernes procedurer medvirket til, at samordning ikke har været mulig.
Forslaget er realiserbart og visitationsudvalget vil tilstræbe at realisere besparelsen, selvom det er de vanskeligheder, som eleven er i og de dertil hørende relevante undervisningstilbud, der er afgørende for visiteringen.
Effektiviseringsgruppen anslår, at en generel stramning af visitationspraksis vil kunne generere en besparelse på 2 % af kørslen, dvs. 225.000 kr./år på befordring af specialskoleelever.
Ad 5 – besparelse på 430.000 kr./år.
Arbejdsgruppen foreslår, at besparelsen indhentes ved hjemtagelse af udenbys befordring jf. effektiviseringsgruppens tidligere forslag.
Det fremgår af effektiviseringsgruppens forslag, at der i 2013 var 12 elever, der blev befordret uden for kommunegrænsen. Kolding Kommune har betalt for kørslen, men ikke selv rekvireret den. Udgiften til befordring af de 12 elever udgjorde 1,1 mio. kr. Såfremt Kolding Kommune selv havde rekvireret kørslen, havde det kunnet gøres for 670.000 kr.
Ad 6 – besparelse på 141.000 kr./år.
Arbejdsgruppen foreslår, at besparelsen hentes ved at tilbyde kørselsgodtgørelse i stedet for befordring af specialskoleelever med taxa jf. effektiviseringsgruppens tidligere forslag.
Det fremgår af effektiviseringsgruppens forslag, at 170 elever befordres med taxa i indeværende skoleår. Såfremt alle forældrene/plejeforældrene til de 170 elever fremover tog imod kørselsgodtgørelse i stedet for befordring med taxa af deres barn, ville der kunne hentes en besparelse på 705.000 kr. Det vurderes dog ikke realistisk, at alle forældre vil benytte tilbuddet, hvorfor der regnes med 20 % fra 2015 stigende til 50 % i 2016.
Ad 7. Besparelsen på 350.000 kr./år er allerede indhentet i forbindelse med kørselskontorets udbud af skoleruten.
Ad 2 – besparelse på 400.000 kr./år
Arbejdsgruppen mener ikke, at forslaget skal gennemføres, hvorfor den forventede effektiviseringsgevinst på 400.000 kr./år ikke kan realiseres
Grundet de vanskeligheder eleverne er i, anser arbejdsgruppen ikke forslaget som realiserbart, da bl.a. kørestolsbrugere ikke kan befordre sig selv til opsamlingssteder. Såfremt nogle af eleverne kan befordre sig selv til opsamlingssted, vil de også kunne anvende kollektiv trafik.
Arbejdsgruppen vurderer, at når en elev selv kan komme til et opsamlingssted, kan eleven også med en pædagogisk indsats anvende kollektiv trafik – særligt jo ældre eleven er. De yngste elever vil i større udstrækning have behov for taxabefordring – men ikke nødvendigvis, da det er meget individuelt, hvad den enkelte elev har brug for.
Ad 3 – besparelse på 100.000 kr./år.
Arbejdsgruppen mener, at besparelsen er realiserbar.
Der vil forsat i lighed med administrativ praksis være mulighed for kørsel til flere adresser, når der er delt forældremyndighed. I alle andre tilfælde kan kørsel til flere adresser alene bevilges med baggrund i en individuel vurdering foretaget af Børne- og Uddannelsesforvaltningen.
Ad 4 – besparelse på 225.000 kr./ år.
Arbejdsgruppen foreslår, at besparelsen indhentes ved en generel stramning af visiteringen jf. effektiviseringsgruppens tidligere forslag.
Det fremgår af effektiviseringsgruppens forslag, at visiteringer i Kolding Kommune foretages i stort set alle forvaltningsgrene, men der foretages ikke en koordinering. Umiddelbart har forvaltningernes procedurer medvirket til, at samordning ikke har været mulig.
Forslaget er realiserbart og visitationsudvalget vil tilstræbe at realisere besparelsen, selvom det er de vanskeligheder, som eleven er i og de dertil hørende relevante undervisningstilbud, der er afgørende for visiteringen.
Effektiviseringsgruppen anslår, at en generel stramning af visitationspraksis vil kunne generere en besparelse på 2 % af kørslen, dvs. 225.000 kr./år på befordring af specialskoleelever.
Ad 5 – besparelse på 430.000 kr./år.
Arbejdsgruppen foreslår, at besparelsen indhentes ved hjemtagelse af udenbys befordring jf. effektiviseringsgruppens tidligere forslag.
Det fremgår af effektiviseringsgruppens forslag, at der i 2013 var 12 elever, der blev befordret uden for kommunegrænsen. Kolding Kommune har betalt for kørslen, men ikke selv rekvireret den. Udgiften til befordring af de 12 elever udgjorde 1,1 mio. kr. Såfremt Kolding Kommune selv havde rekvireret kørslen, havde det kunnet gøres for 670.000 kr.
Ad 6 – besparelse på 141.000 kr./år.
Arbejdsgruppen foreslår, at besparelsen hentes ved at tilbyde kørselsgodtgørelse i stedet for befordring af specialskoleelever med taxa jf. effektiviseringsgruppens tidligere forslag.
Det fremgår af effektiviseringsgruppens forslag, at 170 elever befordres med taxa i indeværende skoleår. Såfremt alle forældrene/plejeforældrene til de 170 elever fremover tog imod kørselsgodtgørelse i stedet for befordring med taxa af deres barn, ville der kunne hentes en besparelse på 705.000 kr. Det vurderes dog ikke realistisk, at alle forældre vil benytte tilbuddet, hvorfor der regnes med 20 % fra 2015 stigende til 50 % i 2016.
Ad 7. Besparelsen på 350.000 kr./år er allerede indhentet i forbindelse med kørselskontorets udbud af skoleruten.
Høring
Forslaget har været sendt til høring ved skolebestyrelserne ved Bramdrup Skole, Brændkjærskolen, Christiansfeld Skole, Munkevængets Skole, Rådhusskolen, Skanderup-Hjarup Forbundsskole, Taps Skole, Vamdrup Skole og Vonsild Skole. Skolebestyrelserne har afgivet høringssvar som følger:
Bramdrup Skole
Skolebestyrelsen har forståelse for, at alle områder i kommunen kan pålægges besparelser, dermed også kørselsområdet på specialområdet. Det er vigtigt, at eleverne kan regne med kørslen, både til og fra skole. Især eleverne i vores specialtilbud, har brug for en forudsigelig hverdag. Skulle en kørselsordning udeblive, komme for tidligt eller for sent, har det ofte stor betydning for resten af elevens dag. Det skaber utryghed hos eleverne og deres familier. Derfor må effektiviseringer og besparelser ikke forringe kvaliteten på kørselsområdet.
Skolebestyrelsen kan tilslutte sig arbejdsgruppens bemærkninger, dog med den tilføjelse, at den strammede visitation, har nået og måske overtrådt en pædagogisk grænse. Ordlyden ”Inklusion – når det giver mening” er i nogle tilfælde ikke gældende længere. Det lider både enkelte børn og fællesskabet under. Skolebestyrelsen vil derfor advare mod udelukkende at se inklusion i et økonomisk perspektiv.
Brændkjærskolen
Ad 1) Vores målgruppe vil for de flestes tilfælde have brug for struktur og rammer, også i deres ferie. Samtidig har man som forældre til et barn med vidtgående handicap brug for at være særlig klar og opmærksom på den specielle opgave, det er, at have et sådant barn i huset. Det kan derfor være nødvendigt for både barn og forældre at have pasningsmuligheden, også i ferien. At pålægge hjemmet en ekstra opgave med selv at befordre barnet i ferien vil give et øget pres og stressniveau i det i forvejen pressede familieliv. I yderste konsekvens kan man frygte, at barnets trivsel bliver påvirket.
Ad 3) For elevens rytme og struktur kan det være nødvendigt at have en fast hverdag med genkendelige mønstre. At vide, at taxaen hver dag kommer på et bestemt tidspunkt, giver barnet tryghed og ro. Hvor vidt taxaen stopper hos aflastning, institution, far eller mor er knapt så afgørende. Det kan dog være yderst vanskeligt for barnet at forstå, at man f.eks. skal afleveres hos mor med taxaen og så befordres videre til anden pasning. Det vil for nogle helt klart give konflikter i hjemmet og øge presset på en i forvejen presset familie.
Ad 4) Som udgangspunkt har vi kun elever, som på grund af deres handicap vil skulle befordres med taxa/bus. I enkelte tilfælde kan vores elever selv befordre sig. Det er skolens fornemste pædagogiske opgave, at se det enkelte barns kompetencer og potentialer.
Ad 5) Generelt mener vi, det er vigtigt at overveje, hvor lang tid man mener, eleverne skal sidde i en taxa/bus. Med de nuværende elever, som bor i Vejle Kommune, oplever vi, at befordringstiden kommer meget tæt på de 75 min. hver vej. Nogle gange sidder de også længere tid, hvilket ikke er i orden. Den lange transporttid udtrætter eleverne, og deres opmærksomhed og læringsmuligheder begrænses på grund af dette betragteligt.
Ad 6) Vi har i forvejen en del forældre, som benytter sig af denne mulighed, hvilket er befordrende for barnet. Derudover mener vi, det kunne være hensigtsmæssigt at kigge på en minimumsafstand mellem skole og hjem i forhold til, hvornår man bevilges befordring med taxa/bus.
Christiansfeld Skole
Skolebestyrelsen mener generelt, at man skal være forsigtig med disse effektiviseringer, det det let vil komme til at gå ud over familier, der i forvejen er hårdt pressede. På den baggrund er skolebestyrelsen positivt indstillede over for punkterne 5 og 6, mens den er betænkelig ved punkterne 1, 3 og 4.
Munkevængets Skole
For det første skal det bemærkes, at forslaget kun har en meget lille berøring med Munkevængets Skole, fordi det alene vedrører elever fra skolens specialcenterklasser og af disse elever, drejer det sig om to.
I forhold til de enkelte punkter i høring kan følgende bemærkes:
Ad 1) Skolen har ikke kørsel i ferieperioden
Ad 3) Skolen har en elev, hvor der fra PPR er anbefalet kørsel
Ad 5) Skolen har ingen transport udenfor Kolding Kommune
Ad 6) Skolen vurderer, at der måske kan være en mulighed ved kørsel til skolen.
Rådhusskolen
Ad 1) Hvis vore børnetyper ikke har noget sted at komme i ferierne, kan det give utryghed for både forældre og børn. Det vil gå ud over de svageste elever, hvis forældre ikke selv er i stand til at transportere eleverne af den ene eller anden grund.
Ad 3) For børnenes skyld vil det være en fordel, hvis det kan tillades at køre til 2 eller flere adresser, idet der kan være tale om, at barnet i yderste konsekvens skal udveksle med ophold hos både biologiske forældre, plejefamilie og ind imellem også aflastningsfamilier. Ved at elever har mulighed for at blive kørt fra skolen til den aktuelle adresse, minimeres de daglige miljøskift, som børnene ofte har rigtig svært ved.
Ad 4) God ide, dog skal man være opmærksom på, hvilke transporter, der blandes sammen. Eksempelvis bør man ikke sætte syge og gamle sammen med specialskolebørn.
Ad 5) Enig, ingen kommenterer.
Ad 6) Det er en god ide, idet der også vil være en samarbejdsgevinst i forhold til skole-hjem samarbejdet. Det vil være fint, om de to kørselsmuligheder kunne kombineres, så taxa kører den ene vej og forældre den anden.
Taps Skole
Overordnet gør det sig gældende, at skolebestyrelsens høringssvar kun omhandler elever tilhørende Taps Skole.
Ad 1) Skolebestyrelsen kan tilslutte sig arbejdsgruppens forslag, således at kørsel i ferie-fripasningsperioder ophører. Dette, da behovet for ferie-fripasning på Taps Skole stort set ikke længere er aktuelt.
Ad 3) Skolebestyrelsen kan tilslutte sig forslaget. Det præciseres dog, at der skal være mulighed for transport mellem skole/hjem – også ved delt forældremyndighed og til evt. aflastningssted, hvis dette er bevilget af Handicap- Familierådgivningen. Andre afgørelser vedr. transport vurderes af Børne- og Uddannelsesforvaltningen.
Ad 4) Skolebestyrelsen tilkendegiver, at koordinering af samordning af befordring virker naturlig, så længe det ikke er på bekostning af elevens fremmøde til skole.
Ad 5) Skolebestyrelsen tilslutter sig arbejdsgruppens forslag.
Ad 6) Skolebestyrelsen tilslutter sig arbejdsgruppens forslag.
Skanderup-Hjarup Forbundsskole
Til punkterne ad 1, ad 3 og ad 5 har skolebestyrelsen intet at bemærke.
Ad 4) Det kan ikke være prisen på taxaordningen, der afgør om et barn har behov for et specialtilbud.
Ad 6) Skolebestyrelsen er betænkelig ved, om besparelsen på 50 % kan realiseres, når vi når 2016. Ideen er god, og skolebestyrelsen anbefaler, at forældrene til de børn, der allerede er visiteret til et specialtilbud, tager stilling til, om egenbefordring vil være en mulighed for den enkelte familie. Skolebestyrelsen gør opmærksom på, at denne besparelse kan medføre en merudgift til personale, idet flere børn antageligt vil være på skolen i ydertimerne.
Vamdrup Skole
Skolebestyrelsen kan ikke bakke op om det stillede forslag om ophør af kørsel til forskellige adresser for specialskoleelever. Skolebestyrelsen mener, at den økonomiske gevinst på 100.000 kr. er for lille holdt op mod de gener, man påfører nogle af kommunens mest udfordrede elever og deres familier.
Vonsild Skole
Idet skolebestyrelsen tager øvrige punkter til efterretning, har skolebestyrelsen følgende kommentarer/indsigelser til punkt 1 og 3:
Ad 1) Dette finder skolebestyrelsen stærkt bekymrende. Denne ordning vil ramme de ressourcesvage forældre og dermed de børn, som virkelig har brug for at komme på skolefridage. Skolefridagene er både aflastning for børn og forældre, så de har det nødvendige overskud til at klare de daglige udfordringer. Eksempler på problemstillinger vedr. egen befordring på skolefridage:
Bramdrup Skole
Skolebestyrelsen har forståelse for, at alle områder i kommunen kan pålægges besparelser, dermed også kørselsområdet på specialområdet. Det er vigtigt, at eleverne kan regne med kørslen, både til og fra skole. Især eleverne i vores specialtilbud, har brug for en forudsigelig hverdag. Skulle en kørselsordning udeblive, komme for tidligt eller for sent, har det ofte stor betydning for resten af elevens dag. Det skaber utryghed hos eleverne og deres familier. Derfor må effektiviseringer og besparelser ikke forringe kvaliteten på kørselsområdet.
Skolebestyrelsen kan tilslutte sig arbejdsgruppens bemærkninger, dog med den tilføjelse, at den strammede visitation, har nået og måske overtrådt en pædagogisk grænse. Ordlyden ”Inklusion – når det giver mening” er i nogle tilfælde ikke gældende længere. Det lider både enkelte børn og fællesskabet under. Skolebestyrelsen vil derfor advare mod udelukkende at se inklusion i et økonomisk perspektiv.
Brændkjærskolen
Ad 1) Vores målgruppe vil for de flestes tilfælde have brug for struktur og rammer, også i deres ferie. Samtidig har man som forældre til et barn med vidtgående handicap brug for at være særlig klar og opmærksom på den specielle opgave, det er, at have et sådant barn i huset. Det kan derfor være nødvendigt for både barn og forældre at have pasningsmuligheden, også i ferien. At pålægge hjemmet en ekstra opgave med selv at befordre barnet i ferien vil give et øget pres og stressniveau i det i forvejen pressede familieliv. I yderste konsekvens kan man frygte, at barnets trivsel bliver påvirket.
Ad 3) For elevens rytme og struktur kan det være nødvendigt at have en fast hverdag med genkendelige mønstre. At vide, at taxaen hver dag kommer på et bestemt tidspunkt, giver barnet tryghed og ro. Hvor vidt taxaen stopper hos aflastning, institution, far eller mor er knapt så afgørende. Det kan dog være yderst vanskeligt for barnet at forstå, at man f.eks. skal afleveres hos mor med taxaen og så befordres videre til anden pasning. Det vil for nogle helt klart give konflikter i hjemmet og øge presset på en i forvejen presset familie.
Ad 4) Som udgangspunkt har vi kun elever, som på grund af deres handicap vil skulle befordres med taxa/bus. I enkelte tilfælde kan vores elever selv befordre sig. Det er skolens fornemste pædagogiske opgave, at se det enkelte barns kompetencer og potentialer.
Ad 5) Generelt mener vi, det er vigtigt at overveje, hvor lang tid man mener, eleverne skal sidde i en taxa/bus. Med de nuværende elever, som bor i Vejle Kommune, oplever vi, at befordringstiden kommer meget tæt på de 75 min. hver vej. Nogle gange sidder de også længere tid, hvilket ikke er i orden. Den lange transporttid udtrætter eleverne, og deres opmærksomhed og læringsmuligheder begrænses på grund af dette betragteligt.
Ad 6) Vi har i forvejen en del forældre, som benytter sig af denne mulighed, hvilket er befordrende for barnet. Derudover mener vi, det kunne være hensigtsmæssigt at kigge på en minimumsafstand mellem skole og hjem i forhold til, hvornår man bevilges befordring med taxa/bus.
Christiansfeld Skole
Skolebestyrelsen mener generelt, at man skal være forsigtig med disse effektiviseringer, det det let vil komme til at gå ud over familier, der i forvejen er hårdt pressede. På den baggrund er skolebestyrelsen positivt indstillede over for punkterne 5 og 6, mens den er betænkelig ved punkterne 1, 3 og 4.
Munkevængets Skole
For det første skal det bemærkes, at forslaget kun har en meget lille berøring med Munkevængets Skole, fordi det alene vedrører elever fra skolens specialcenterklasser og af disse elever, drejer det sig om to.
I forhold til de enkelte punkter i høring kan følgende bemærkes:
Ad 1) Skolen har ikke kørsel i ferieperioden
Ad 3) Skolen har en elev, hvor der fra PPR er anbefalet kørsel
Ad 5) Skolen har ingen transport udenfor Kolding Kommune
Ad 6) Skolen vurderer, at der måske kan være en mulighed ved kørsel til skolen.
Rådhusskolen
Ad 1) Hvis vore børnetyper ikke har noget sted at komme i ferierne, kan det give utryghed for både forældre og børn. Det vil gå ud over de svageste elever, hvis forældre ikke selv er i stand til at transportere eleverne af den ene eller anden grund.
Ad 3) For børnenes skyld vil det være en fordel, hvis det kan tillades at køre til 2 eller flere adresser, idet der kan være tale om, at barnet i yderste konsekvens skal udveksle med ophold hos både biologiske forældre, plejefamilie og ind imellem også aflastningsfamilier. Ved at elever har mulighed for at blive kørt fra skolen til den aktuelle adresse, minimeres de daglige miljøskift, som børnene ofte har rigtig svært ved.
Ad 4) God ide, dog skal man være opmærksom på, hvilke transporter, der blandes sammen. Eksempelvis bør man ikke sætte syge og gamle sammen med specialskolebørn.
Ad 5) Enig, ingen kommenterer.
Ad 6) Det er en god ide, idet der også vil være en samarbejdsgevinst i forhold til skole-hjem samarbejdet. Det vil være fint, om de to kørselsmuligheder kunne kombineres, så taxa kører den ene vej og forældre den anden.
Taps Skole
Overordnet gør det sig gældende, at skolebestyrelsens høringssvar kun omhandler elever tilhørende Taps Skole.
Ad 1) Skolebestyrelsen kan tilslutte sig arbejdsgruppens forslag, således at kørsel i ferie-fripasningsperioder ophører. Dette, da behovet for ferie-fripasning på Taps Skole stort set ikke længere er aktuelt.
Ad 3) Skolebestyrelsen kan tilslutte sig forslaget. Det præciseres dog, at der skal være mulighed for transport mellem skole/hjem – også ved delt forældremyndighed og til evt. aflastningssted, hvis dette er bevilget af Handicap- Familierådgivningen. Andre afgørelser vedr. transport vurderes af Børne- og Uddannelsesforvaltningen.
Ad 4) Skolebestyrelsen tilkendegiver, at koordinering af samordning af befordring virker naturlig, så længe det ikke er på bekostning af elevens fremmøde til skole.
Ad 5) Skolebestyrelsen tilslutter sig arbejdsgruppens forslag.
Ad 6) Skolebestyrelsen tilslutter sig arbejdsgruppens forslag.
Skanderup-Hjarup Forbundsskole
Til punkterne ad 1, ad 3 og ad 5 har skolebestyrelsen intet at bemærke.
Ad 4) Det kan ikke være prisen på taxaordningen, der afgør om et barn har behov for et specialtilbud.
Ad 6) Skolebestyrelsen er betænkelig ved, om besparelsen på 50 % kan realiseres, når vi når 2016. Ideen er god, og skolebestyrelsen anbefaler, at forældrene til de børn, der allerede er visiteret til et specialtilbud, tager stilling til, om egenbefordring vil være en mulighed for den enkelte familie. Skolebestyrelsen gør opmærksom på, at denne besparelse kan medføre en merudgift til personale, idet flere børn antageligt vil være på skolen i ydertimerne.
Vamdrup Skole
Skolebestyrelsen kan ikke bakke op om det stillede forslag om ophør af kørsel til forskellige adresser for specialskoleelever. Skolebestyrelsen mener, at den økonomiske gevinst på 100.000 kr. er for lille holdt op mod de gener, man påfører nogle af kommunens mest udfordrede elever og deres familier.
Vonsild Skole
Idet skolebestyrelsen tager øvrige punkter til efterretning, har skolebestyrelsen følgende kommentarer/indsigelser til punkt 1 og 3:
Ad 1) Dette finder skolebestyrelsen stærkt bekymrende. Denne ordning vil ramme de ressourcesvage forældre og dermed de børn, som virkelig har brug for at komme på skolefridage. Skolefridagene er både aflastning for børn og forældre, så de har det nødvendige overskud til at klare de daglige udfordringer. Eksempler på problemstillinger vedr. egen befordring på skolefridage:
- Forældrene har ikke bil
- Eleven kan ikke selv tage offentlig transport
- Forældrene har ikke råd/prioriterer ikke udgifterne til en busbillet
- Eleven er kørestolsbruger eller dårligt gående. (Forældrene har ikke bus/bil)
- Forældre til elever i specialregi har ofte længere til skole end til distriktsskolen. Afstand til skolen kan være en problematik.
Bliver det vedtaget, tænker skolebestyrelsen, at det burde være muligt at søge om dispensation vedr. befordring på skolefridage.
Ad 3) Skolebestyrelsen hilser det velkomment, at forældre, der ikke bor sammen eller alternativt har elever med aflastningsfamilier, kan søge om individuel vurdering for at få kørsel til flere adresser.
Forvaltningens kommentering af høringssvarene fra Handicaprådet og skolebestyrelserne
Ad 3) Skolebestyrelsen hilser det velkomment, at forældre, der ikke bor sammen eller alternativt har elever med aflastningsfamilier, kan søge om individuel vurdering for at få kørsel til flere adresser.
Forvaltningens kommentering af høringssvarene fra Handicaprådet og skolebestyrelserne
Ad 1) Udover det af arbejdsgruppen noterede, udtrykker skolebestyrelserne og Handicaprådet generelt, at ophør af kørsel til SFO-tilbud i ferieperioder også vil gå ud over familier, der i forvejen er hårdt pressede. Derudover er der risiko for, at elever ikke får de oplevelser, som andre elever får, hvis de ikke kommer i SFO i ferieperioder.
Forvaltningen har rettet henvendelse til Specialcenter Rådhusskolen, som oplyser, at ændringen ikke medfører yderligere pædagogiske konsekvenser. Med baggrund heri vurderer forvaltningen ikke, at de indkomne høringssvar giver anledning til ændring af forslaget.
Ad 3) Generelt giver skolebestyrelserne udtryk for, at det er vanskeligt for eleverne at opleve flere miljøskift i løbet af dagen, hvilket kan blive en konsekvens af forslagets vedtagelse. Forslaget vil berøre ca. 40 elever. Forvaltningen oplyser dog, at der i forslaget gives mulighed for, at forvaltningen på baggrund af individuel vurdering kan bevilge befordring, såfremt en elev er i mistrivsel. På denne baggrund giver de indkomne høringssvar ikke anledning til ændring af forslaget.
Ad 4) Forvaltningen vurderer ikke, at de indkomne høringssvar giver anledning til ændring af forslaget.
Ad 5) I administrationsgrundlaget for befordring af specialelever er det vedtaget, at transporttiden maksimalt må være 75 min. På denne baggrund giver de indkomne høringssvar ikke anledning til ændring af forslaget.
Ad 6) Forvaltningen vurderer ikke at de indkomne høringssvar giver anledning til ændring af forslaget.
Skolebestyrelsen ved Specialcenter Brændkjær foreslår, at det vil være hensigtsmæssigt at kigge på en minimumsafstand mellem skole og hjem i forhold til, hvornår der bevilges befordring. Forslaget er noteret, men der vil for nuværende ikke blive arbejdet videre med forslaget.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 01-12-2014
Forslaget ad 1) sendes til høring ved berørte skolebestyrelser og Handicaprådet med henblik på genoptagelse i udvalget 16. februar 2015.
For stemte: Knud Erik Langhoff, Jan Quvang, Birgitte Kragh Thomsen og Ole Alsted. Imod stemte: Kristina Jørgensen, Benny Dall og Christian Haugk.
Forslaget ad 2) sendes ikke i høring, da alle udvalgets medlemmer stemte imod.
Forslaget ad 3) sendes til høring ved berørte skolebestyrelser og Handicaprådet med henblik på genoptagelse i udvalget 16. februar 2015.
For stemte: Christian Haugk, Kristina Jørgensen, Knud Erik Langhoff, Jan Quvang, Birgitte Kragh Thomsen og Ole Alsted. Imod stemte: Benny Dall.
Forslagene ad 4), ad 5) og ad 6) sendes til høring ved berørte skolebestyrelser og Handicaprådet med henblik på genoptagelse i udvalget 16. februar 2015, idet alle udvalgets medlemmer stemte for.
For stemte: Knud Erik Langhoff, Jan Quvang, Birgitte Kragh Thomsen og Ole Alsted. Imod stemte: Kristina Jørgensen, Benny Dall og Christian Haugk.
Forslaget ad 2) sendes ikke i høring, da alle udvalgets medlemmer stemte imod.
Forslaget ad 3) sendes til høring ved berørte skolebestyrelser og Handicaprådet med henblik på genoptagelse i udvalget 16. februar 2015.
For stemte: Christian Haugk, Kristina Jørgensen, Knud Erik Langhoff, Jan Quvang, Birgitte Kragh Thomsen og Ole Alsted. Imod stemte: Benny Dall.
Forslagene ad 4), ad 5) og ad 6) sendes til høring ved berørte skolebestyrelser og Handicaprådet med henblik på genoptagelse i udvalget 16. februar 2015, idet alle udvalgets medlemmer stemte for.
Beslutning Handicaprådet den 11-12-2014
Vedr. forslaget ad 1) Handicaprådet går imod forslaget, idet det som anført kan have pæd. konsekvenser, som ikke er belyst. Ligeledes er der bekymring over den isolation, der kan opstå. Endelig vækker det undren, at der ikke har været faglige og pædagogiske overvejelser omkring forslaget.
Ad 3) Rådet støtter forslaget om, at der køres til begge forældre ved delt forældremyndighed. Vedr. kørsel til aflastning ønskes dette fastholdt. Det vækker undren, at Børne- og Uddannelsesforvaltningen ikke har tal på, hvor mange det omhandler.
Ad 4) Forslaget kan ikke vurderes, da det ikke fremgår, hvilke grupper af børn en strammere visitation vil ramme.
Ad 5-7) Rådet tilslutter sig forslagene under forudsætning af, at forældrenes frie valg fastholdes.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 13-04-2015
Forslaget ad 1 blev godkendt med 5 stemmer for og 2 imod. Imod stemte Christian Haugk og Benny Dall.
Forslaget ad 3 blev godkendt med 5 stemmer for og 2 imod. Imod stemte Christian Haugk og Benny Dall.
Forslagene ad 4, 5 og 6 blev enstemmigt vedtaget.
På foranledning af flere af udvalgets medlemmer, der tilkendegiver misforståelser i forhold til beslutningen vedr. forslaget ad 1, er beslutningen ændret til:
Forslaget ad 3 blev godkendt med 5 stemmer for og 2 imod. Imod stemte Christian Haugk og Benny Dall.
Forslagene ad 4, 5 og 6 blev enstemmigt vedtaget.
På foranledning af flere af udvalgets medlemmer, der tilkendegiver misforståelser i forhold til beslutningen vedr. forslaget ad 1, er beslutningen ændret til:
Sagsnr.: 15/4926
Resumé
Arbejdet med implementering af folkeskolereformen på skolerne i Kolding er generelt i god udvikling. Finansieringsgrundlaget bringer dagligdagen under pres, og den udarbejdede rapport (bilag) indeholder derfor en detaljeret visning af de økonomiske sammenhænge, som konkluderende peger på en underfinansiering på 0,7 mio. kr. årligt frem til 2017/18, og fra 2017/18 en underfinansiering på 6,9 mio. kr. årligt i Kolding Kommune.
På de faglige parametre, både hvad angår arbejdsmiljø, trivsel og læringsudbytte, er der generelt en god udvikling. Rapporten beskriver deltagelsen i det nye ”Program for læringsledelse”, som er støttet af Mærsk-fonden, og som er et projekt i samarbejde mellem 12 kommuner, Ålborg Universitet og COK (Center for Offentlig Kompetenceudvikling). Projektet starter hen over sommeren 2015.
I rapporten lægges der op til beslutninger, som sikrer løbende dialog og politisk opfølgning på indhold, såvel som implementeringsproces.
På de faglige parametre, både hvad angår arbejdsmiljø, trivsel og læringsudbytte, er der generelt en god udvikling. Rapporten beskriver deltagelsen i det nye ”Program for læringsledelse”, som er støttet af Mærsk-fonden, og som er et projekt i samarbejde mellem 12 kommuner, Ålborg Universitet og COK (Center for Offentlig Kompetenceudvikling). Projektet starter hen over sommeren 2015.
I rapporten lægges der op til beslutninger, som sikrer løbende dialog og politisk opfølgning på indhold, såvel som implementeringsproces.
Sagen behandles i
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at Børne- og Uddannelsesudvalget er særligt opmærksomme på, at den lokale underfinansiering belaster dagligdagen på skolerne, og at en fuld finansiering er anbefalelsesværdig, idet det samtidig konstateres, at forvaltningen fremlægger ændringsforslag, UDU-S-01 Underfinansiering af skolereformen – Støtteundervisning i folkeskolen, som bl.a. finansierer dette,
at Børne- og Uddannelsesudvalget får en årlig afrapportering fra Forvaltningsudvalget primo marts i forhold til trivsel, dialog og inddragelse, således at de nævnte temaer tilgår Forvaltningsudvalget fra de lokale MED-udvalg,
at Børne- og Uddannelsesudvalget løbende orienteres om skolevæsenets deltagelse i 12 kommune projektet i Mærsk regi, i forbindelse med udvalgets orienteringspunkt om skolereformen,
at der i forbindelse med afrapportering via kvalitetsrapporten også udarbejdes et afsnit om udviklingen af læringsmålstyret undervisning,
at der én gang årligt i regi af Brugernævnet er mulighed for at drøfte reformindhold og skolernes generelle udvikling i lyset heraf,
at forvaltningen arbejder med at styrke det ledelsesmæssige fundament på skolerne via det nye ledelsesgrundlag og således, at der iværksættes træningsforløb, hvor det måtte være påkrævet, og
at forvaltningen fortsat udvikler på kompetenceudviklingsplanen for skoleledere i Kolding Kommune, og
at Byrådets medlemmer orienteres om bilaget ”Status på arbejdet med implementering af skolereformen”.
at Børne- og Uddannelsesudvalget er særligt opmærksomme på, at den lokale underfinansiering belaster dagligdagen på skolerne, og at en fuld finansiering er anbefalelsesværdig, idet det samtidig konstateres, at forvaltningen fremlægger ændringsforslag, UDU-S-01 Underfinansiering af skolereformen – Støtteundervisning i folkeskolen, som bl.a. finansierer dette,
at Børne- og Uddannelsesudvalget får en årlig afrapportering fra Forvaltningsudvalget primo marts i forhold til trivsel, dialog og inddragelse, således at de nævnte temaer tilgår Forvaltningsudvalget fra de lokale MED-udvalg,
at Børne- og Uddannelsesudvalget løbende orienteres om skolevæsenets deltagelse i 12 kommune projektet i Mærsk regi, i forbindelse med udvalgets orienteringspunkt om skolereformen,
at der i forbindelse med afrapportering via kvalitetsrapporten også udarbejdes et afsnit om udviklingen af læringsmålstyret undervisning,
at der én gang årligt i regi af Brugernævnet er mulighed for at drøfte reformindhold og skolernes generelle udvikling i lyset heraf,
at forvaltningen arbejder med at styrke det ledelsesmæssige fundament på skolerne via det nye ledelsesgrundlag og således, at der iværksættes træningsforløb, hvor det måtte være påkrævet, og
at forvaltningen fortsat udvikler på kompetenceudviklingsplanen for skoleledere i Kolding Kommune, og
at Byrådets medlemmer orienteres om bilaget ”Status på arbejdet med implementering af skolereformen”.
Sagsfremstilling
Arbejdet med implementering af folkeskolereformen på skolerne i Kolding Kommune er generelt i god udvikling.
I Kolding Kommune er skolereformen i forhold til regeringsaftalen underfinansieret med ca. 15,2 mio. kr. fra og med skoleåret 2017/18. Indtil da er underfinansieringen 9,0 mio. kr. Underfinansieringen skyldes først og fremmest manglende finansiering fra SFO. I regeringsaftalen forudsættes, at der kan frigøres 1,2 mia. kr. på SFO-området, svarende til 19,2 mio. kr. i Kolding Kommune. Dette har ikke været tilfældet, da forældrebetalingen i Kolding Kommune er meget høj.
Ved budgetforligene 2014 og 2015 har Kolding Byråd tilført området hhv. 10 mio. kr. og 3 mio. kr., hvilket betyder, at underfinansieringen fra 2015/16 netto er 0,7 mio. kr. indtil det ekstraordinære bloktilskud bortfalder. Herefter er underfinansieringen 6,9 mio. kr.
Såfremt fuld finansiering (netto) ønskes, skal området tilføres 0,7 mio. kr. frem til 2017/18. Fra 2017/18 skal der enten tilføres yderligere 6,2 mio. kr., eller der skal ske omprioriteringer på SFO-området, der kan frigøre 6,2 mio. kr.
Skolechefen har været på rundering til alle skoler i december 2014 for at drøfte dialog og inddragelse, trivsel og forholdene på skolerne generelt, set i lyset af arbejdet med implementering af skolereformen. Der har været gode drøftelser, og skolechefen har fået indtryk af stort engagement, om end der har været pres på alle medarbejdere og ledere.
I 2015 starter skolevæsenet sin deltagelse i Mærsk-projektet ”Program for læringsledelse” i et samarbejde mellem 12 kommuner og COK. Projektet skal skabe en kvalitetsafklaring på den enkelte skole og medvirke til at styrke indsatsen med at implementere læringsmålstyret tilgang i undervisningen.
Brugerinddragelse, ledelsesudvikling og digitaliseringsindsatsen er fokusområder for skolevæsenet i det videre arbejde.
I Kolding Kommune er skolereformen i forhold til regeringsaftalen underfinansieret med ca. 15,2 mio. kr. fra og med skoleåret 2017/18. Indtil da er underfinansieringen 9,0 mio. kr. Underfinansieringen skyldes først og fremmest manglende finansiering fra SFO. I regeringsaftalen forudsættes, at der kan frigøres 1,2 mia. kr. på SFO-området, svarende til 19,2 mio. kr. i Kolding Kommune. Dette har ikke været tilfældet, da forældrebetalingen i Kolding Kommune er meget høj.
Ved budgetforligene 2014 og 2015 har Kolding Byråd tilført området hhv. 10 mio. kr. og 3 mio. kr., hvilket betyder, at underfinansieringen fra 2015/16 netto er 0,7 mio. kr. indtil det ekstraordinære bloktilskud bortfalder. Herefter er underfinansieringen 6,9 mio. kr.
Såfremt fuld finansiering (netto) ønskes, skal området tilføres 0,7 mio. kr. frem til 2017/18. Fra 2017/18 skal der enten tilføres yderligere 6,2 mio. kr., eller der skal ske omprioriteringer på SFO-området, der kan frigøre 6,2 mio. kr.
Skolechefen har været på rundering til alle skoler i december 2014 for at drøfte dialog og inddragelse, trivsel og forholdene på skolerne generelt, set i lyset af arbejdet med implementering af skolereformen. Der har været gode drøftelser, og skolechefen har fået indtryk af stort engagement, om end der har været pres på alle medarbejdere og ledere.
I 2015 starter skolevæsenet sin deltagelse i Mærsk-projektet ”Program for læringsledelse” i et samarbejde mellem 12 kommuner og COK. Projektet skal skabe en kvalitetsafklaring på den enkelte skole og medvirke til at styrke indsatsen med at implementere læringsmålstyret tilgang i undervisningen.
Brugerinddragelse, ledelsesudvikling og digitaliseringsindsatsen er fokusområder for skolevæsenet i det videre arbejde.
Bilag
Sagsnr.: 13/21674
Resumé
By- og Udviklingsforvaltningen samt Børne- og Uddannelsesforvaltningen har, i forbindelse med folkeskolereformen, sat fokus på, hvordan Kolding Kommune kan arbejde aktivt med kultur i skolen. Formålet er at understøtte elevernes læring og oplevelse af en god og sammenhængende skole(dag).
Et fokus har været samarbejdet mellem musikskole og folkeskole. Status er, at det forløber tilfredsstillende set fra begge parter, og der eksperimenteres med samarbejder om musikundervisning som en integreret del af skoledagen på flere skoler.
Et andet fokus har været, hvordan kultur i et bredere perspektiv kan være med til at kvalificere Den åbne skole til gavn for elevernes læring og udvikling.
En fælles ”dating-event” med deltagelse af 85 ledere og medarbejdere fra kommunens folkeskoler og kulturinstitutioner blev afholdt i januar 2015. Det er et årligt tilbagevendende tiltag, der skal være med til at sikre dialog og fælles udvikling mellem skoler og kulturaktører. Sideløbende, og som en følge af dette møde, er der igangsat en lang række samarbejder lokalt mellem skoler og kulturaktører.
Sagen behandles i
Kulturudvalget og Børne- og Uddannelsesudvalget.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren og Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at orienteringen om status på skole- og kultursamarbejdet tages til efterretning.
at orienteringen om status på skole- og kultursamarbejdet tages til efterretning.
Sagsfremstilling
By- og Udviklingsforvaltningen samt Børne- og Uddannelsesforvaltningen har, i forbindelse med folkeskolereformen, sat fokus på, hvordan Kolding Kommune kan arbejde aktivt med kultur i skolen. Formålet er at understøtte elevernes læring og oplevelse af en god og sammenhængende skole(dag). Indsatsen ligger i direkte forlængelse af det kulturpolitiske fokusområde Børnekultur – familiekultur.
Samarbejde mellem musikskole og folkeskole
Det har haft høj prioritet at sikre kommunens folkeskoleelever en fortsat god adgang til musikskoleundervisning og se på, hvorledes samarbejdet mellem musikskole og folkeskole kan videreudvikles. Status 8 måneder efter implementeringen af skolereformen er, at den har ført til udbygning af det i forvejen veletablerede samarbejde mellem musikskolen og folkeskolerne i Kolding Kommune. De første eksempler på elever, der får musikskoleundervisning som en del af skoledagen er etableret og der gøres forsøg med skoleorkestre. Ser man alene på elevtal, er der en mindre fremgang for indskolingen (350 elever er indskrevet), mens der er en tilsvarende tilbagegang for instrumentalundervisning på mellemtrinnet. Baggrunden for tilbagegang i instrumentalundervisningen er, at folkeskolereformen har her haft den effekt, at en del børn er blevet meldt ud af musikskolen på baggrund af et øget tidspres på grund af den længere skoledag.
Musik i indskolingen
På samtlige kommuneskoler har musikskolen som hidtil fået skemalagt musikskolefaget rettet mod indskolingen (mod elevbetaling) Ind i Musikken integreret ind i eller i direkte forlængelse af børnenes skoledag. For 0. klasserne har man mange steder benyttet "lektiecafeen" som en mulighed for tilbuddet. Det er alle steder løsninger, som er skabt i samarbejde med de enkelte skoler lokalt. På 3 forsøgsskoler har skolen købt faget til alle elever på 0. årgang. På disse skoler modtager i alt 144 børn Ind I Musikken i 0. klasse som enten konkret musikundervisning eller understøttende undervisning.
På Munkevænget Skole har musikskolen etableret et skoleorkester i 0. & 1. klasse med p.t. 32 elever. Første år finansieres initiativet af skole og musikskole i et samarbejde samt med 64.800 kr., som musikskolen netop har modtaget fra Kulturministeriets forsøgspulje omkring folkeskolereformen. En videreførelse af projektet vil kræve yderligere finansiering parterne/kommunen imellem.
Musik i danske folkeskoler
I forhold til sammenlignelige danske kommuner er der i Kolding Kommune etableret et meget bredt og positivt samarbejde mellem musikskole og skole. En del kommuner har ikke samme tradition for fælles udvikling og dialog som Kolding Kommune. Andre kommuner har valgt at søge eksterne fonde eller fundet midler i de kommunale budgetter til udvalgte skole/musikskole-projekter og ad den vej fået iværksat samarbejdsprojekter.
Kultur i Den åbne skole
Et andet fokus i skole/kultursamarbejdet har været, hvordan kultur i et bredere perspektiv kan være med til at kvalificere Den åbne skole til gavn for elevernes læring og udvikling. Den åbne skole er en af de nye indsatser i folkeskolereformen. Intentionen er, at skolen og lokalsamfundet, herunder musikskolen, foreninger, kulturinstitutioner m.fl. skal samarbejde om at øge elevernes læring og trivsel.
En tværgående arbejdsgruppe har arbejdet med, hvordan man kan sikre, at skole og kultur samarbejder på lige fod; får talt sammen og får klarlagt behov og forventninger. Afsættet har været at tænke innovativt og løsningsorienteret ind i folkeskolens fag og mulige udfordringer med blandt andet inklusion og differentieret undervisning. Traditionelt har man i højere grad haft kultur som leverandører af ydelser – færdige ”pakkeløsninger”, som skolerne bød ind på. Det har været højt prioriteret, at modellen skulle understøtte udviklingen af lokale initiativer fremfor fælles og centralt styrede tiltag. En prototype for samarbejdsformen i form af en fælles ”dating-event” blev udviklet og stod sin prøve i januar 2015. Cirka 85 ledere og medarbejdere fra kommunens folkeskoler og kulturinstitutioner deltog i eventen.
Kultur ud på kommunens skoler
På baggrund af de mange speeddates, der blev afviklet mellem skoler og kulturinstitutioner, er der igangsat en lang række initiativer og samarbejder mellem skoler og kulturinstitutionerne.
Ødis Skole har indgået et samarbejde med Christiansfeld Centret omkring undervisningsemnet Christiansfeld, hvor primært fagene historie, religion, samfundsfag og håndværk & design inddrages. Alminde-Viuf Fællesskole har i forbindelse med deres 50-års jubilæum indgået i samarbejder med Koldinghus, Stadsarkivet, Trapholt og Kolding Musikskole. Og Skanderup-Hjarup Forbundsskole har blandt andet planlagt samarbejde med Nicolai for børn og deres 0. klasse med henblik på at styrke elevernes bogstavindlæring.
Kvalificering på alle niveauer
Som optakt til speeddating-eventen har der, på fællesmøder for alle skolernes pædagogisk læringscenter-medarbejdere, været gennemført en proces med fokus på at kvalificere pædagogisk læringscentermedarbejderne til deres rolle som kulturformidlere i den åbne skole. Processen blev gennemført i regi af den fælles arbejdsgruppe.
Der har ligeledes været fokus på at skabe en gensidighed forståelse og viden på tværs af fagområder ved at de respektive områdechefer har drøftet muligheder og barrierer med ledergrupperne; skolechefen med kulturlederne og vice versa. De største barrierer, der meldes tilbage om, er økonomiske. Fra både skoler og kulturinstitutioner er der et stort ønske om at kunne søge ind på fællespuljemidler til kulturprojekter i skolerne, således at der kan frikøbes lærer- og medarbejdertimer. Ligeledes står fri transport i form af en busordning meget højt på ønskelisten hos de mange skoler, der ikke ligger centrumnært. Børne- og Uddannelsesforvaltningen oplyser, at der gives tilskud til befordring, så de skoler, der ligger langt fra kulturinstitutioner og historiske seværdigheder, i videst muligt omfang sikres adgang hertil.
Ved skoleårets start fik alle skoler udsendt et samlet katalog med ”hyldevarer” – kulturinstitutionernes tilbud til skolerne – for at kickstarte mulige samarbejder og fælles aktivitet. Overvejende arbejdes der dog med en bevægelse væk fra ”hyldevarerne” og henimod fælles udvikling decentralt mellem skoler og kulturinstitutioner
Lokale og nationale netværk
Også i børnekulturelt netværk, der er et vidensnetværk med repræsentanter fra BUF, en række kulturinstitutioner, BF og University College Syddanmark, vægtes udviklingen af skole/kultursamarbejdet højt. Netværket har blandt andet haft besøg af en repræsentant fra det nationale skoletjenestenetværk for at hente inspiration til skole/kultursamarbejdet. Meldingen herfra var, at Kolding Kommune er meget langt i samarbejdet mellem skoler og kultur – både gennem ansættelsen af designlærere, initiativet med den fælles arbejdsgruppe og datingevent, børnekulturelt netværk samt de mange eksempler på gode lokale samarbejder. Der, hvor man evt. kan hente inspiration, er de steder, hvor finansiering af skolebørnenes transport kobles med kulturtilbud, hvor der sættes puljer af til samarbejder, og hvor der tilbydes velfungerende ”kulturpakker”, der fx sikrer alle skolebørn mulighed for fx at opleve teater og levende musik.
Samarbejdets næste faser
Den tværgående arbejdsgruppe ser fremadrettet på, hvorledes modellen med skole/kultur-dating kan videreudvikles. Eventen forventes at blive en årligt genkommende aktivitet.
Arbejdsgruppen vil også drøfte, hvorvidt der skal udarbejdes en formel strategi for det fremtidige samarbejde mellem skoler og kulturområdet og hvordan man bedst sikrer udvikling af et forpligtende skole/kultursamarbejde fremadrettet.
Bilag
Sagsnr.: 15/2666
Resumé
Forslag til tidsplan for budgetlægning 2016.
Sagen behandles i
Børne- og Uddannelsesudvalget 13/4 2015.
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at forslaget til tidsplan godkendes.
at forslaget til tidsplan godkendes.
Sagsfremstilling
Forslaget tager udgangspunkt i den af Økonomiudvalget på møde den 7. april 2015 godkendte budgetprocedure og tidsplan for budgetlægning 2016.
Bilag
Sagsnr.: 15/2666
Resumé
De stående udvalg kan fremsende ændringsforslag til budgetforslag 2016 med overslagsår. Det gælder såvel reduktions- som udvidelsesforslag.
Økonomiudvalget har den 7. april 2015 behandlet forslag til budgetprocedure 2016, som forventes endeligt godkendt på Byrådets møde 13. april 2015.
Økonomiudvalget har den 7. april 2015 behandlet forslag til budgetprocedure 2016, som forventes endeligt godkendt på Byrådets møde 13. april 2015.
”Det rullende katalog” fremgår ikke længere af budgetproceduren, hvorfor der startes forfra med ændringsforslag.
Sagen behandles i
Børne- og Uddannelsesudvalget 13/4 2015.
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at udvalget tilslutter sig ændringsforslagene BØU-A-01, BØU-A-02, UDU-A-01, UDU-A-02, UDU-A-03, UDU-A-04, UDU-S-01 og UDU-S-02, idet det pålægges Børne- og uddannelsesdirektøren at foranstalte, at ændringsforslagene indgår i kataloget, der forelægges for det samlede Byråd i september 2015, og
at udvalget tilslutter sig de af forvaltningen foreslåede tiltag anført under ”Note” i skemaet vedr. forslagene fra de decentrale enheder, herunder bl.a. udarbejdelse af ændringsforslag vedr. reetablering af legepladsen på Sdr. Vang Skole samt udarbejdelse af selvstændigt dagsordenspunkt med ændringsforslag vedr. opførelse af ny daginstitution i Sydvestkvarteret til udvalgets møde 11. maj 2015.
at udvalget tilslutter sig ændringsforslagene BØU-A-01, BØU-A-02, UDU-A-01, UDU-A-02, UDU-A-03, UDU-A-04, UDU-S-01 og UDU-S-02, idet det pålægges Børne- og uddannelsesdirektøren at foranstalte, at ændringsforslagene indgår i kataloget, der forelægges for det samlede Byråd i september 2015, og
at udvalget tilslutter sig de af forvaltningen foreslåede tiltag anført under ”Note” i skemaet vedr. forslagene fra de decentrale enheder, herunder bl.a. udarbejdelse af ændringsforslag vedr. reetablering af legepladsen på Sdr. Vang Skole samt udarbejdelse af selvstændigt dagsordenspunkt med ændringsforslag vedr. opførelse af ny daginstitution i Sydvestkvarteret til udvalgets møde 11. maj 2015.
Sagsfremstilling
Det fremgår af budgetproceduren for budget 2016, at den 27. august 2015 er seneste frist for fremsendelse af ændringsforslag til Centralforvaltningen.
Der orienteres om forslagene på Byrådets seminar 7. september 2015, hvorefter ændringsforslagene kan stilles i forslag af den enkelte byrådsgruppe/det enkelte byrådsmedlem i forbindelse med budgetforhandlingerne med borgmesteren.
I efterfølgende oplistning af ændringsforslag er der taget udgangspunkt i de ændringsforslag der var indeholdt i ”det rullende katalog” i forbindelse med budget 2015, og som ikke nød fremme i forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2015.
De ændringsforslag, der siden vedtagelsen af budgettet for 2015 ikke længere er aktuelle grundet diverse andre forhold, er ikke medtaget i oplistningen.
De oplistede forslag er prisfremskrevet og findes som bilag til dagsordenspunktet.
Endvidere er der tilføjet nyt ændringsforslag vedr. finansiering af 10. klasseundervisning som helårsforløb på IBC jf. Byrådets beslutning 23. marts 2015.
Børnepasningspolitik
Der orienteres om forslagene på Byrådets seminar 7. september 2015, hvorefter ændringsforslagene kan stilles i forslag af den enkelte byrådsgruppe/det enkelte byrådsmedlem i forbindelse med budgetforhandlingerne med borgmesteren.
I efterfølgende oplistning af ændringsforslag er der taget udgangspunkt i de ændringsforslag der var indeholdt i ”det rullende katalog” i forbindelse med budget 2015, og som ikke nød fremme i forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2015.
De ændringsforslag, der siden vedtagelsen af budgettet for 2015 ikke længere er aktuelle grundet diverse andre forhold, er ikke medtaget i oplistningen.
De oplistede forslag er prisfremskrevet og findes som bilag til dagsordenspunktet.
Endvidere er der tilføjet nyt ændringsforslag vedr. finansiering af 10. klasseundervisning som helårsforløb på IBC jf. Byrådets beslutning 23. marts 2015.
Børnepasningspolitik
| BØU-A-01 | Nyanskaffelse/udskiftning af eldrevne barnevogne til dagplejen. |
| | |
| BØU-A-02 | Indkøb af tablets til daginstitutionerne. |
Uddannelsespolitik
| UDU-A-01 | Ny hal ved Brændkjærskolen. |
| | |
| UDU-A-02 | Ombygning af svømmesalen på Aalykkeskolen til gymnastiksal. |
| | |
| UDU-A-03 | Dalby Skole – Overbygning. |
| | |
| UDU-A-04 | Specialcenter Vonsild – Etape 2. |
| | |
| UDU-S-01 | Underfinansiering af skolereformen – Støtteundervisning i folkeskolen. |
| | |
| UDU-S-02 | 10. klasseundervisning som helårsforløb på IBC. |
Der er endvidere modtaget ønsker fra følgende decentrale enheder til budget 2016 med overslagsår. Forslagene i deres fulde ordlyd findes som bilag til dagsordenspunktet, mens der alene i efterfølgende skema er uddraget essensen og evt. priser i forslagene. Nummereringen af forslagene er ikke udtryk for en prioritering af disse.
Børnepasningspolitik
| Nr. | Decentral enhed | Ønsker til budget 2014 | Note |
| 1. | Daginstitutionen Kildemosen | Bestyrelsen ønsker, at der lægges en plan for hhv. nybyggeri af ny institution, der kan rumme hele daginstitutionen samt plan for renoveringstiltag i mellemtiden. Pris ca. 44 mio. kr. for ny institution. | Børne- og Uddannelsesudvalget behandler på mødet 11. maj 2015 dagsordenspunkt vedr. forslag om opførelse af ny daginstitution i Sydvestkvarteret. |
| 2. | Daginstitutionen Kongeåen | Institutionen ønsker et todelt cykelskur til hhv. personalets og børnenes cykler. Baggrund for forslaget er, at alle cykler i dag står ude i det fri, parkeret op ad hegnet og umiddelbart ud til den sti, som danner indgang til institutionen, hvilket både kan være besværligt at komme forbi, og som også er med til at give et ”rodet” indtryk af institutionens udeområde. | Det foreslås, at det pålægges Børne- og uddannelsesdirektøren at undersøge mulighederne for at afholde udgiften inden for institutionens/børneområdets budgetramme. |
| 3. | Børnehaven Over Vejen | Institutionen ønsker, at der gøres noget ved de varmeproblemer, som institutionen har i de varme sommerperioder i afdelingen på Riis Toft. Problemerne er påpeget gennem alle år i institutionens APV. Institutionen ønsker i 2016 solafskærmning i grupperum og på kontoret. Det drejer sig om 11 vinduespartier. Udgift 444.000 kr. jf. indhentet overslag v. Bygningsafdelingen. | Børne- og uddannelsesdirektøren pålægges i samarbejde med Bygningsafdelingen at lade forslaget indgå i den prioriterede plan for planlagt bygningsvedligehold. |
| 4. | Pinjevejens Børnehus | Institutionen ønsker et tilskud til renovering af vuggestuens og børnehavens legeplads, til nye legehuse, gyngestativer og klatrestativ. Udgift: 50.000 kr. | Det foreslås, at det pålægges Børne- og uddannelsesdirektøren at undersøge mulighederne for at afholde udgiften inden for institutionens/børneområdets budgetramme. |
| 5. | Daginstitutionen Trekløveren | Institutionen ønsker et nyt klatretårn og gyngestativarrangement til legepladsen. Det nuværende klatretårn og gyngearrangement er meget slidt og har forskellige fejl og mangler efter 20 år. Udgift ekskl. moms: 135.600 kr. Prisen er inkl. montering, men bestyrelsen vil gerne selv foretage montering (samling), hvilket sparer ca. 25.000 kr. Endvidere er bestyrelsen i gang med at søge fondsstøtte hertil. | Det foreslås, at det pålægges Børne- og uddannelsesdirektøren at undersøge mulighederne for at afholde udgiften inden for institutionens/børneområdets budgetramme. |
| 6. | Daginstitutionen Tved, Musikbørnehaven | Institutionen ønsker, at personalet på Riis Toft 10a i Musikbørnehaven får mulighed for at benytte særskilt toilet i overensstemmelse med gældende regler for arbejdsmiljøet. Institutionen skønner, at udgifterne hertil udgør ca. 400.000 kr. grundet VVS-arbejde og ændring af lokaleforhold. | Børne- og uddannelsesdirektøren pålægges i samarbejde med Bygningsafdelingen at lade forslaget indgå i den prioriterede plan for planlagt bygningsvedligehold. |
| 7. | Børnehuset Ødis | Børnehusets første prioritet er plan A, som den er beskrevet i den fysiske udviklingsplan for Børnehuset Ødis, hvor der opføres tilbygning (ny vuggestue) ved Børnehuset Ødis (Ødis Byvej) 5,8 mio. kr., samt de tilføjelser for 900.000 kr., som står beskrevet i den fysiske udviklingsplan. Alternativt foreslås plan Q, som går ud på at bygge en helt ny institution til børn fra 0 – 6 år i Ødis ved skolen på Steppingvej. En væsentlig ændring i forhold til tidligere beskrevet plan Q er, at der nu er tale om en institution for 0 – 6 år fremfor 0 – 10 år, da institutionen ikke er interesseret i en landsbyordning. | Der henvises til særskilt dagsordenspunkt på nærværende dagsorden (mødet 13/4 2015). |
| 8. | Børnehuset ved Åen | Børnehuset ønsker en ekstra fryser til ca. 10.000 kr. Ønsket er begrundet i, at institutionen har madordning og dagligt producerer mad til 130 børn. Institutionen ønsker så stor økologiprocent som muligt, ligesom den ønsker at genanvende mest muligt mad, for at undgå madspild. | Det foreslås, at det pålægges Børne- og uddannelsesdirektøren at undersøge mulighederne for at afholde udgiften inden for institutionens/børneområdets budgetramme. |
Uddannelsespolitik
| Nr. | Decentral enhed | Ønsker til budget 2014 | Note |
| 1. | Alminde-Viuf Fællesskole | Skolen ønsker: 1) Opsætning af 2 shelters/bålhytter i skoven ved Alminde-Viuf Fællesskole. Udgift anslået 25.000 kr. Skoven benyttes meget til undervisning. 2) Oprensning af sø midt i Alminde. Udgift anslået 20.000 kr. På grund af tilgroning kan søen ikke længere benyttes i undervisningsøjemed. 3) Opfyldning med materialer i skolens 15 natur/teknik rygsække samt supplering med yderligere 10 rygsække. Udgift anslået 5.000 kr. Således vil hver elev i en klasse kunne tage rygsæk med ud i naturen. | Ad 1, 2 og 3: Børne- og uddannelsesdirektøren forventer – med henvisning til skolens overførte midler fra 2014–2015 – at opgaverne må kunne løses inden for skolens egne budgetmidler. |
| 2. | Bakkeskolen | Bestyrelsen ønsker at pege på behovet for etablering af p-pladser ved skolens hovedindgang, indkørsel fra Karen Blixens Vej. Skolens p-plads kommer under voldsomt pres, når den integrerede institution åbner til august 2015. | Børne- og uddannelsesdirektøren oplyser, at den nævnte integrerede institution endnu ikke er åbnet, hvorfor den reelle p-belastning ikke kendes. Skolen pålægges at følge op på udviklingen og orientere forvaltningen, såfremt der opstår problemer. Endvidere oplyses det, at der i forbindelse med strukturændringerne på specialområdet kan opstå en situation, hvor behovet for ekstra p-pladser skal vurderes. |
| 3. | Dalby Skole | Bestyrelsen ønsker: 1) En udvidelse af undervisningsmiddelbudgettet til folkeskolerne. Forslaget begrundes med, at folkeskolerne står over for store udfordringer i forhold til fornyelse af undervisningsmidler på baggrund af nye fælles mål for alle fag og på baggrund af, at der både skal investeres i it-baserede undervisningsmidler og vedligehold/nye bogmaterialer. Skolernes undervisningsmiddelkonti er gennem de senere år reelt blevet mindre, da lovpligtige afgifter til Copydan m.m. tager en stigende del af budgettet. 2) Genfremsættelse af udvalgets budgetforslag 2015 til udbygning af Dalby Skole, overbygning. Forslaget begrundes bl.a. med, at skolens elevtal er stigende, og søgningen til skolen ligger p.t. højere end elevprognosens fremskrivning. Der etableres for første gang 3 bh.klasser med p.t. 66 elever til skoleåret 2015/16, og det fortsatte nybyggeri og tilflytning til Dalby vil medføre behov for et spor på flere klassetrin inden for de nærmeste år. | Ad 1) Børne- og uddannelsesdirektøren oplyser, at forvaltningen i forbindelse med nærværende dagsordenspunkt har udarbejdet ændringsforslag UDU-S-01 Vikar og puljetimer i folkeskolen som vedrører skolernes økonomiske situation. Ad 2) Børne- og uddannelsesdirektøren oplyser, at forvaltningen i forbindelse med nærværende dagsordenspunkt har udarbejdet ændringsforslag UDU-A-03 Dalby Skole – Overbygning. I den forbindelse er der henvist til den seneste befolkningsprognose, der viser en meget kraftig stigning i antal 7 – 16 årige. |
| 4. | Fynslundskolen og Børnehaven Spiren | 1) Landsbyordningen ønsker ekstra midler på 15.000 kr./år til befordring af børnehavebørn til særlige aktiviteter. Forslaget begrundes med, at institutionen har et ønske om at udnytte de mange spændende og børnerelevante tilbud der er i fx Kolding by. Midlerne hertil er stærkt begrænsede, den offentlige busdrift er knap og passer tidsmæssigt dårligt. 2) Landsbyordningen ønsker bedre belysning på skolens parkeringsplads. Den nuværende belysning er utilstrækkelig, og derfor er der særligt i vinterhalvåret fare for gåendes og cyklendes sikkerhed på området. | Ad 1) Børne- og uddannelsesdirektøren oplyser, at der ikke ydes bidrag til sådan transport på børneområdet. Ad 2) Børne- og uddannelsesdirektøren pålægges i samarbejde med Bygningsafdelingen at lade forslaget indgå i den prioriterede plan for planlagt bygningsvedligehold. |
| 5. | Munkevængets Skole | Skolen ønsker etablering af vindfang ved skolens undervisningsblokke. Skolen fik sidste år en tilbagemelding om, at disse indgår i byggeopdateringsplanerne. Skolen begrunder genfremsendelsen med, at skolen er presset på lokaler, hvor den undervisning, som skolereformen lægger op til, med et samspil mellem faglig undervisning og bevægelse, kan foregå. Samtidig har skolen pladsen, nemlig aulaerne, der dog i en stor del af året, er for kolde til at kunne udgøre tilfredsstillende arbejdslokaler. Skolen har en hal, men ingen gymnastiksal herudover, til inddragelse. Skolens elevtal pr. klasse på knap 21, ligger omkring kommunens gennemsnit. Skolen løser flere fælleskommunale opgaver. Alt i alt gør det, at skolen finder, at et stort behov for ekstra plads kan løses hurtigt og billigt inden for den eksisterende bygningsmasse. | Børne- og uddannelsesdirektøren oplyser, at der i 2015 under planlagt vedligehold gennemføres etablering af vindfang i bygning 3 og 4 (C og D) på Munkevængets Skole. |
| 6. | Sdr. Vang Skole | Skolen ønsker, at der sker udbedring og reetablering af legepladsen. Udgift ca. 4,3 mio. kr. Baggrunden for ønsket er, at hele legeområdet er ødelagt af erosion på grund af de store vandmængder, som regnvand og jordbunden forårsager samt slid fra 300 elever, der benytter det meget lille område. Bygningsafdelingen har gennem de sidste år forsøgt at udbedre nogle af problemerne, men problemerne er ikke løst. Bygningsafdelingen og Børne- og Uddannelsesforvaltningen har besigtiget området og erkendt nødvendigheden af udbedring og reetablering. | Børne- og uddannelsesdirektøren pålægges at udarbejde ændringsforslag på reetablering af legepladsen til udvalgets møde 11. maj 2015, idet det vurderes, at behovet er massivt. |
| 7. | Taps Skole | Hvis skolen skal blive på matriklen, har skolen ingen ønsker. Hvis skolen skal flytte til Rådhusskolen vil der med stor sandsynlighed være ønsker. Dette er dog ikke muligt af specificere inden deadline. | Det foreslås, at dette indgår i arbejdet med strukturændringer på specialområdet. |
| 8. | Vonsild Skole | Skolen ønsker, at planerne for udvidelse af Specialcenter Vonsild realiseres. Skolebestyrelsen ser positivt på en samling af hele elevgruppen i et nyt hus i Vonsild. | Børne- og uddannelsesdirektøren oplyser, at forvaltningen i forbindelse med nærværende dagsordenspunkt har udarbejdet ændringsforslag UDU-A-04 Specialcenter Vonsild – Etape 2. |
| 9. | Aalykkeskolen | Skolen ønsker, at den tidligere svømmesal ombygges til aflastning for idrætsundervisningen. Skolebestyrelsen er ikke afvisende overfor at medvirke til at skaffe kapital til istandsættelse. | Børne- og uddannelsesdirektøren oplyser, at forvaltningen i forbindelse med nærværende dagsordenspunkt har udarbejdet ændringsforslag UDU-A-02 Ombygning af svømmesalen på Aalykkeskolen til gymnastiksal. |
Tilføjelse til sagsfremstilling
Der er siden udvalgets møde i april udarbejdet følgende yderligere ændringsforslag
Børnepasningspolitik
Børnepasningspolitik
| BØU-A-03 | Opførelse af ny daginstitution i Sydvestkvarteret inkl. gæstefunktion. |
Uddannelsespolitik
| UDU-A-05 | Renovering og retablering af Sdr. Vang Skoles legeplads. |
Børne- og Uddannelsesudvalget pålagde på møde 13. april 2015 forvaltningen at foretage en samlet administrativ prioritering af anlægsprojekterne til budget 2016.
Prioritering af anlægsprojekter til budget 2016 (nummeret i 1. kolonne angiver prioriteten):
| 1. | Børnehuset ved Åen – xxxx xxxxxx jf. selvstændigt dagsordenspunkt på nærværende dagsorden. | |
| *2. | BØU-A-03 | Opførelse af ny daginstitution i Sydvestkvarteret inkl. gæstefunktion. |
| 3. | UDU-A-05 | Renovering og retablering af Sdr. Vang Skoles legeplads. |
| 4. | UDU-A-03 | Dalby Skole – Overbygning. |
| 5. | UDU-A-04 | Specialcenter Vonsild – Etape 2. |
| 6. | UDU-A-02 | Ombygning af svømmesalen på Aalykkeskolen til gymnastiksal. |
| 7. | BØU-A-01 | Nyanskaffelse/udskiftning af eldrevne barnevogne til dagplejen. |
| 8. | BØU-A-02 | Indkøb af tablets til daginstitutionerne. |
| 9. | UDU-A-01 | Ny hal ved Brændkjærskolen. |
* Opmærksomheden skal henledes på, at der i én af de bygninger (Junghansvej 14), som Daginstitutionen Kildemosen i dag har til huse i, er konstateret sætningsskader, som betyder, at det er absolut nødvendigt, at der inden for de nærmeste par år tages aktion herpå. En udbedring af sætningsskaderne vil dog beløbe sig til et beløb nær samme økonomiske niveau, som opførelse af en ny tidssvarende bygning i samme størrelse. Hertil kommer, at bygningsmassen for de tre øvrige afdelinger står over for tiltrængt renovering/bygningsvedligehold.
Bilag
Sagsnr.: 15/5212
Resumé
I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2015 vedtog Byrådet en budgetnote: ”Ødis, ny daginstitution ved skolen. Projektforslag udarbejdes.”
Med baggrund heri pålagde Børne- og Uddannelsesudvalget forvaltningen at iværksætte en proces til belysning af forudsætningerne for ændring af de nuværende bygningsmæssige forhold.
Med baggrund i et faldende børnetal i området i de kommende år skønner forvaltningen, at de eksisterende lokaler arealmæssigt sagtens kan rumme de børn, som ser ud til at ville søge daginstitutionen i Ødis i de kommende år.
Derfor anbefaler forvaltningen en løsning, der afhjælper de mest uhensigtsmæssige forhold i institutionen. Løsningen omfatter renovering af eksisterende køkkenrum samt etablering af forbindelsesgang fra det ene grupperum til entreen.
Med baggrund heri pålagde Børne- og Uddannelsesudvalget forvaltningen at iværksætte en proces til belysning af forudsætningerne for ændring af de nuværende bygningsmæssige forhold.
Med baggrund i et faldende børnetal i området i de kommende år skønner forvaltningen, at de eksisterende lokaler arealmæssigt sagtens kan rumme de børn, som ser ud til at ville søge daginstitutionen i Ødis i de kommende år.
Derfor anbefaler forvaltningen en løsning, der afhjælper de mest uhensigtsmæssige forhold i institutionen. Løsningen omfatter renovering af eksisterende køkkenrum samt etablering af forbindelsesgang fra det ene grupperum til entreen.
Sagen behandles i
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at Børnehuset Ødis med baggrund i børnetalsprognoserne ikke udvides bygningsmæssigt og heller ikke nybygges et andet sted i Ødis, hvorfor der ikke udarbejdes ændringsforslag herom,
at det pålægges Børne- og uddannelsesdirektøren at sikre den af forvaltningen i sagsfremstillingen anbefalede tilretning og renovering af den eksisterende bygning for Børnehuset Ødis, og
at finansiering sker via overførte midler fra 2014 (overførselssagen),
alternativt
at det pålægges Børne- og uddannelsesdirektøren at udarbejde ændringsforslag til udvalgets møde 11. maj 2015 på enten en bygningsmæssig udvidelse og/eller nybyggeri af en daginstitution et andet sted i Ødis.
at Børnehuset Ødis med baggrund i børnetalsprognoserne ikke udvides bygningsmæssigt og heller ikke nybygges et andet sted i Ødis, hvorfor der ikke udarbejdes ændringsforslag herom,
at det pålægges Børne- og uddannelsesdirektøren at sikre den af forvaltningen i sagsfremstillingen anbefalede tilretning og renovering af den eksisterende bygning for Børnehuset Ødis, og
at finansiering sker via overførte midler fra 2014 (overførselssagen),
alternativt
at det pålægges Børne- og uddannelsesdirektøren at udarbejde ændringsforslag til udvalgets møde 11. maj 2015 på enten en bygningsmæssig udvidelse og/eller nybyggeri af en daginstitution et andet sted i Ødis.
Sagsfremstilling
Pr. 1. april 2015 er der i Børnehuset Ødis indskrevet 43 børn, heraf 10 i vuggestuen og 33 i børnehaven.
Institutionen råder over 3 grupperum i bygningen på Ødis Byvej og har herudover hidtil også haft en afdeling i en separat bygning ved Ødis Skole. Afdelingen ved Ødis Skole i den tidligere pedelbolig er nedslidt og planlægges udfaset i forbindelse med, at børnetallet er faldet fra 2014 til 2015.
I forbindelse med behandlingen af budgettet for 2015 var der blandt andet fremsendt et ændringsforslag vedr. opdatering af Børnehuset Ødis, indeholdende en renovering og ombygning af institutionens eksisterende bygninger. Ændringsforslaget nød ikke fremme i forbindelse med budgettets endelige vedtagelse, men følgende fremgår af vedtaget note til budget 2015: ”Ødis, ny daginstitution ved skolen. Projektforslag udarbejdes.”
Forældrebestyrelsen har senest ved henvendelse af 15. marts 2015 oplyst, at den fortsat ønsker, at der opføres tilbygning (Ny vuggestue) ved Børnehuset Ødis (Ødis Byvej) med diverse tilføjelser, som beskrevet i den fysiske udviklingsplan. Alternativt ønsker bestyrelsen en helt ny institution til børn fra 0-6 år i Ødis ved skolen på Steppingvej, og ikke som tidligere ønsket til børn fra 0-10 børn, da bestyrelsen ikke længere er interesseret i en landsbyordning.
Forvaltningen har undersøgt udviklingen i børnetallet i Ødis for de kommende år. Børnetallet forventes at udvikle sig således de kommende 7 år:
Institutionen råder over 3 grupperum i bygningen på Ødis Byvej og har herudover hidtil også haft en afdeling i en separat bygning ved Ødis Skole. Afdelingen ved Ødis Skole i den tidligere pedelbolig er nedslidt og planlægges udfaset i forbindelse med, at børnetallet er faldet fra 2014 til 2015.
I forbindelse med behandlingen af budgettet for 2015 var der blandt andet fremsendt et ændringsforslag vedr. opdatering af Børnehuset Ødis, indeholdende en renovering og ombygning af institutionens eksisterende bygninger. Ændringsforslaget nød ikke fremme i forbindelse med budgettets endelige vedtagelse, men følgende fremgår af vedtaget note til budget 2015: ”Ødis, ny daginstitution ved skolen. Projektforslag udarbejdes.”
Forældrebestyrelsen har senest ved henvendelse af 15. marts 2015 oplyst, at den fortsat ønsker, at der opføres tilbygning (Ny vuggestue) ved Børnehuset Ødis (Ødis Byvej) med diverse tilføjelser, som beskrevet i den fysiske udviklingsplan. Alternativt ønsker bestyrelsen en helt ny institution til børn fra 0-6 år i Ødis ved skolen på Steppingvej, og ikke som tidligere ønsket til børn fra 0-10 børn, da bestyrelsen ikke længere er interesseret i en landsbyordning.
Forvaltningen har undersøgt udviklingen i børnetallet i Ødis for de kommende år. Børnetallet forventes at udvikle sig således de kommende 7 år:
Tallene ovenfor illustrerer det årlige, gennemsnitlige børnetal og er trukket fra NEM-systemet, der får tallene fra befolkningsprognosen.
Det fremgår således tydeligt, at børnetallet er faldende. Med baggrund heri er det forvaltningens vurdering, at der ikke er behov for ekstra plads eller nybyggeri af en institution. De eksisterende lokaler er arealmæssigt rigeligt tilstrækkelige til at rumme de børn, som ser ud til at søge daginstitutionen i Ødis i de kommende 7 år.
Forvaltningen har derfor i samarbejde med By- og Udviklingsforvaltningen, Bygningsafdelingen, indhentet en overslagspris på renovering og tilretning af den eksisterende daginstitutionsbygning, således at de mest uhensigtsmæssige forhold løses.
Forslaget indebærer:
Det fremgår således tydeligt, at børnetallet er faldende. Med baggrund heri er det forvaltningens vurdering, at der ikke er behov for ekstra plads eller nybyggeri af en institution. De eksisterende lokaler er arealmæssigt rigeligt tilstrækkelige til at rumme de børn, som ser ud til at søge daginstitutionen i Ødis i de kommende 7 år.
Forvaltningen har derfor i samarbejde med By- og Udviklingsforvaltningen, Bygningsafdelingen, indhentet en overslagspris på renovering og tilretning af den eksisterende daginstitutionsbygning, således at de mest uhensigtsmæssige forhold løses.
Forslaget indebærer:
- Renovering af eksisterende køkkenrum (inkl. nye køkkenelementer, nye hårde hvidevarer, maling, ny gulvbelægning og udjævning af gulvniveauet).
- Etablering af forbindelsesgang fra det ene grupperum til entreen, hvor toiletterne befinder sig. I dag er det uhensigtsmæssigt, at børn og voksne skal gå igennem det andet grupperum for at komme til toiletterne.
Centralforvaltningens bemærkninger
Sagsnr.: 15/4785
Resumé
Institutionerne Børnehaven Kløverbo og Børnehuset Ødis foreslås sammenlagt pr. 1. oktober 2015.
Baggrunden for forslaget er det faldende børnetal i hhv. Stepping og Ødis.
En medarbejdergruppe på mindre end 6 – 7 personer inkl. lederen er for lille til at give et ordentligt pædagog-fagligt miljø.
Institutioner med få børn pr. årgang er for det enkelte barn sårbare. Børn har behov for at kunne vælge mellem et vist antal andre jævnaldrende børn for at finde det/de andre børn, som barnet fungerer med såvel socialt som i leg.
Selvstændige institutioner med få børn har svært ved at dække åbningstiden inden for eget budget, fordi fleksibiliteten bliver meget lille, når der er ganske få medarbejdere. Institutioner, som lægges sammen, har mulighed for at samarbejde omkring ferie, sygdomsperioder, særlige projekter og lignende. Dette medfører en mere fleksibel og dermed lidt mere rentabel institution.
Baggrunden for forslaget er det faldende børnetal i hhv. Stepping og Ødis.
En medarbejdergruppe på mindre end 6 – 7 personer inkl. lederen er for lille til at give et ordentligt pædagog-fagligt miljø.
Institutioner med få børn pr. årgang er for det enkelte barn sårbare. Børn har behov for at kunne vælge mellem et vist antal andre jævnaldrende børn for at finde det/de andre børn, som barnet fungerer med såvel socialt som i leg.
Selvstændige institutioner med få børn har svært ved at dække åbningstiden inden for eget budget, fordi fleksibiliteten bliver meget lille, når der er ganske få medarbejdere. Institutioner, som lægges sammen, har mulighed for at samarbejde omkring ferie, sygdomsperioder, særlige projekter og lignende. Dette medfører en mere fleksibel og dermed lidt mere rentabel institution.
Sagen behandles i
Børne- og Uddannelsesudvalget 13/4 2015, høring af forældrebestyrelserne ved Børnehaven Kløverbo og Børnehuset Ødis med høringsfrist 19/5 2015, Børne- og Uddannelsesudvalget 8/6 2015, Byrådet 22/6 2015.
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
Børnehaven Kløverbo og Børnehuset Ødis sammenlægges pr. 1. oktober 2015,
at de to fysiske afdelinger fastholdes, idet forældrene selv booker plads i den afdeling, som foretrækkes,
at afdelingernes nuværende åbningstider ikke ændres i forbindelse med fusionen,
at der foretages valg til ny forældrebestyrelse med tiltrædelse ved fusionens start,
at den nye fælles forældrebestyrelse fastlægger de overordnede pædagogiske principper for den sammenlagte institution, idet arbejdet allerede igangsættes inden fusionen i et samarbejde mellem de to eksisterende forældrebestyrelser,
at antallet af forældrerepræsentanter fastsættes til 7 og antallet af medarbejderrepræsentanter til 2 ved den sammenlagte institutions opstart. De i styrelsesvedtægten fastlagte bestemmelser er i øvrigt gældende,
at institutionernes nuværende forældrebestyrelser pålægges at fremsende forslag til nyt navn for den sammenlagte institution med henblik på udvalgets endelige beslutning herom, og
at det pålægges Børne- og uddannelsesdirektøren at sikre tilretning af ansættelsespapirer og øvrige personalemæssige spørgsmål.
Børnehaven Kløverbo og Børnehuset Ødis sammenlægges pr. 1. oktober 2015,
at de to fysiske afdelinger fastholdes, idet forældrene selv booker plads i den afdeling, som foretrækkes,
at afdelingernes nuværende åbningstider ikke ændres i forbindelse med fusionen,
at der foretages valg til ny forældrebestyrelse med tiltrædelse ved fusionens start,
at den nye fælles forældrebestyrelse fastlægger de overordnede pædagogiske principper for den sammenlagte institution, idet arbejdet allerede igangsættes inden fusionen i et samarbejde mellem de to eksisterende forældrebestyrelser,
at antallet af forældrerepræsentanter fastsættes til 7 og antallet af medarbejderrepræsentanter til 2 ved den sammenlagte institutions opstart. De i styrelsesvedtægten fastlagte bestemmelser er i øvrigt gældende,
at institutionernes nuværende forældrebestyrelser pålægges at fremsende forslag til nyt navn for den sammenlagte institution med henblik på udvalgets endelige beslutning herom, og
at det pålægges Børne- og uddannelsesdirektøren at sikre tilretning af ansættelsespapirer og øvrige personalemæssige spørgsmål.
Sagsfremstilling
Børnetallet er faldende i såvel Stepping som Ødis. Pr. 1. april 2015 er der indskrevet hhv. 22 børn i Børnehaven Kløverbo i Stepping og 43 børn i Børnehuset Ødis (10 i vuggestuen og 33 i børnehaven).
De forventede indskrivningstal for de to institutioner i de kommende 7 år ser således ud:
De anførte tal i tabellerne er gennemsnitstal for hele året, hvorfor man ikke umiddelbart kan sammenligne tallene for 2015 i tabellerne med de oplyste tal pr. 1/4 2015.
De anførte tal i skemaet er trukket fra hhv. Nem Børn (allerede bookede pladser/fødte børn) og fra Kolding Kommunes befolkningsprognose.
Det må således konstateres, at begge institutioner har markant faldende børnetal.
Daginstitutioner inddeles i børnehavegrupper med ca. 20 – 22 børn og vuggestuegrupper med 10 – 12 børn. Kolding Kommune ønsker et bredt og varieret udbud af daginstitutioner, hvad angår størrelse. Der er dog fastlagt et minimum på ca. 40 børn/to stuer. Dette både på grund af pædagogiske og økonomiske hensyn.
Selvstændige institutioner med få børn har svært ved at dække åbningstiden inden for eget budget, fordi fleksibiliteten bliver meget lille, når der er ganske få medarbejdere. Institutioner, som lægges sammen, har mulighed for at samarbejde omkring ferie, sygdomsperioder, særlige projekter og lignende. Dette medfører en mere fleksibel og dermed lidt mere rentabel institution.
Institutioner med få børn pr. årgang er for det enkelte barn sårbare. Børn har behov for at kunne vælge mellem et vist antal andre jævnaldrende børn for at finde det/de andre børn, som barnet fungerer med såvel socialt som i leg.
En medarbejdergruppe på mindre end 6 – 7 personer inkl. lederen er for lille til at give et ordentligt pædagog-fagligt miljø. Kolding Kommune har de seneste 10 – 15 år gennemført et markant løft på den pædagogfaglige indsats, idet der bestandigt er ambitioner om at sikre det enkelte barns udvikling og læring. Ambitionen er, at daginstitutioner aldrig må blive opbevaring eller pasning, men skal have et målrettet, fagligt indhold, som gør det enkelte barn så klar som muligt til opstart i skolen, og som udvikler barnet motorisk, følelsesmæssigt og kognitivt med henblik på videreudvikling i ungdoms- og voksenlivet.
Det faglige niveau i institutionerne har Kolding Kommune sikret ved en målrettet indsats i forhold til lovgivningens 6 læreplanstemaer, herunder læreplaner i alle dagtilbud, udarbejdelse af kompetencevurderinger på det enkelte barn, støtteindsatser til børn med særlige behov og en central initieret og tværgående indsats vedr. efteruddannelse af kompetencepædagoger og faglig fastholdelse i netværksgrupper.
Denne indsats ønskes fastholdt i alle Kommunens institutioner, men bliver dagtilbuddet for lille, er det ikke muligt at fasholde et fagligt acceptabelt niveau.
Derfor vurderes det, at de to institutioner – når henses til fremtidsudsigterne med lave børnetal – med stor fordel kan fusioneres.
Der foreslås en fusion med følgende konstruktion
De forventede indskrivningstal for de to institutioner i de kommende 7 år ser således ud:
De anførte tal i tabellerne er gennemsnitstal for hele året, hvorfor man ikke umiddelbart kan sammenligne tallene for 2015 i tabellerne med de oplyste tal pr. 1/4 2015.
De anførte tal i skemaet er trukket fra hhv. Nem Børn (allerede bookede pladser/fødte børn) og fra Kolding Kommunes befolkningsprognose.
Det må således konstateres, at begge institutioner har markant faldende børnetal.
Daginstitutioner inddeles i børnehavegrupper med ca. 20 – 22 børn og vuggestuegrupper med 10 – 12 børn. Kolding Kommune ønsker et bredt og varieret udbud af daginstitutioner, hvad angår størrelse. Der er dog fastlagt et minimum på ca. 40 børn/to stuer. Dette både på grund af pædagogiske og økonomiske hensyn.
Selvstændige institutioner med få børn har svært ved at dække åbningstiden inden for eget budget, fordi fleksibiliteten bliver meget lille, når der er ganske få medarbejdere. Institutioner, som lægges sammen, har mulighed for at samarbejde omkring ferie, sygdomsperioder, særlige projekter og lignende. Dette medfører en mere fleksibel og dermed lidt mere rentabel institution.
Institutioner med få børn pr. årgang er for det enkelte barn sårbare. Børn har behov for at kunne vælge mellem et vist antal andre jævnaldrende børn for at finde det/de andre børn, som barnet fungerer med såvel socialt som i leg.
En medarbejdergruppe på mindre end 6 – 7 personer inkl. lederen er for lille til at give et ordentligt pædagog-fagligt miljø. Kolding Kommune har de seneste 10 – 15 år gennemført et markant løft på den pædagogfaglige indsats, idet der bestandigt er ambitioner om at sikre det enkelte barns udvikling og læring. Ambitionen er, at daginstitutioner aldrig må blive opbevaring eller pasning, men skal have et målrettet, fagligt indhold, som gør det enkelte barn så klar som muligt til opstart i skolen, og som udvikler barnet motorisk, følelsesmæssigt og kognitivt med henblik på videreudvikling i ungdoms- og voksenlivet.
Det faglige niveau i institutionerne har Kolding Kommune sikret ved en målrettet indsats i forhold til lovgivningens 6 læreplanstemaer, herunder læreplaner i alle dagtilbud, udarbejdelse af kompetencevurderinger på det enkelte barn, støtteindsatser til børn med særlige behov og en central initieret og tværgående indsats vedr. efteruddannelse af kompetencepædagoger og faglig fastholdelse i netværksgrupper.
Denne indsats ønskes fastholdt i alle Kommunens institutioner, men bliver dagtilbuddet for lille, er det ikke muligt at fasholde et fagligt acceptabelt niveau.
Derfor vurderes det, at de to institutioner – når henses til fremtidsudsigterne med lave børnetal – med stor fordel kan fusioneres.
Der foreslås en fusion med følgende konstruktion
| - | De to fysiske afdelinger fastholdes. Dvs. børn i Stepping skal fortsat gå i børnehave i lokalerne i Stepping, og børn i Ødis skal gå i daginstitution i Ødis. Børnene skal ikke afleveres eller hentes i den anden afdeling, bortset fra ferieperioder med få børn, hvor børnene kan samles i den ene afdeling. |
| | |
| - | Det vil være forældrene, som selv booker plads i den afdeling, de foretrækker, dvs. det er ikke institutionen eller Pladsanvisningen, der placerer børnene i den ene eller anden afdeling. |
| | |
| - | Der vil være én leder af institutionen – med en dagtilbudsleder og en souschef. Hver af de to ledelsespersoner vil være i begge afdelinger i løbet af ugen. Der vil således være daglig ledelse i begge afdelinger. |
| | |
| - | Ledelsen sammensættes således, at lederen af Børnehuset Ødis bliver leder af den sammenlagte institution og lederen af Børnehaven Kløverbo bliver souschef. De to nuværende souschefer tilbydes at fortsætte som pædagoger. |
| | |
| - | Der vil være en fælles bestyrelse for den fusionerede institution. I henhold til de af Byrådet fastlagte styrelsesregler skal forældre fra begge afdelinger være repræsenteret i bestyrelsen (bilag). |
| | |
| - | Antallet af forældrerepræsentanter fastlægges til 7 og antallet af medarbejderrepræsentanter til 2. |
| | |
| - | Åbningstiden fortsætter uændret i begge afdelinger. |
| | |
| - | Personalet vil være fast tilknyttet en af afdelingerne, men vil skulle være fleksible og dække hinanden af i nogle tilfælde (sygdomsperioder, ferieperioder, særlige projekter med en gruppe børn og lign.). |
| | |
| - | Personalet vil ansættelsesretligt være ansat ”med tjeneste ved den fusionerede institution”. |
En fusion vil medføre følgende fordele
Processen
| - | Fusionen foreslås gennemført pr. 1. oktober 2015. Det vil sikre tilstrækkelig med tid til at gennemføre de forudgående opgaver i bl.a. forældrebestyrelsen. Det giver også mulighed for i de kommende måneder at øge samarbejdet og få afklaret praktiske og pædagogiske forhold, inden sammenlægningen er en realitet. |
| | |
| - | I løbet af september 2015 foretages nyvalg til forældrebestyrelsen ved den sammenlagte institution, således at denne kan træde i funktion ved sammenlægningens start. Kolding Kommunes regler for valg til forældrebestyrelser i institutioner med to fysisk adskilte afdelinger følges. |
| | |
| - | Frem til fusionstidspunktet 1. oktober 2015 inddrages de to eksisterende bestyrelser i planlægningsarbejdet. Således afvikles der i relation til fusionen fælles møder mellem forældrebestyrelserne. |
| | |
| - | Forældrebestyrelserne skal bl.a. arbejde med: - Overordnede principper for et fælles pædagogisk værdigrundlag. - Fremkomme med forslag til institutionens navn. |
| | |
| - | Der gennemføres en inddragende proces med medarbejderne fra begge institutioner. |
| | |
| - | Processens gennemførelse tager udgangspunkt i ”Få fat i fusionen”, som er en vejledning til gennemførelse af fusioner (bilag). |
De to nuværende institutionsledere har begge vist interesse for at indgå i en sammenlægning.
Institutionens nye navn foreslås vedtaget af Børne- og uddannelsesdirektøren med baggrund i forslag fra institutionernes nuværende forældrebestyrelser.
Institutionens nye navn foreslås vedtaget af Børne- og uddannelsesdirektøren med baggrund i forslag fra institutionernes nuværende forældrebestyrelser.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 13-04-2015
Idet Børne- og Uddannelsesudvalget er optaget af sikkerheden for et offentligt dagtilbud i såvel Stepping som Ødis og er optaget af, at tilbuddene er præget af samarbejde, udvikling og faglighed, besluttes det at sende sagen i høring ved forældrebestyrelserne ved de to institutioner med høringsfrist 19/5 2015 med henblik på genoptagelse på udvalgets møde 8. juni 2015.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 08-06-2015
Bilag
Sagsnr.: 14/5552
Resumé
I Kvalitetsrapporten 2014 for Børneområdet opsummeres og vurderes kvaliteten i Kolding Kommunes dagtilbud på et generelt niveau. Det sker på baggrund af oplysninger om Børneområdets visionsarbejde, nøgletal samt kompetenceprofiler for dagtilbuddenes børnegruppe.
Kvalitetsrapporten udarbejdes én gang om året. Det er tredje gang, der udarbejdes en kvalitetsrapport for Børneområdet.
Kvalitetsrapporten for 2014 efterlader et positivt indtryk af kommunens dagtilbud, der i samarbejde med forældrene understøtter børnenes udvikling i forhold til leg, læring og dannelse og dermed skaber et fundament for livsduelige børn.
Kvalitetsrapporten udarbejdes én gang om året. Det er tredje gang, der udarbejdes en kvalitetsrapport for Børneområdet.
Kvalitetsrapporten for 2014 efterlader et positivt indtryk af kommunens dagtilbud, der i samarbejde med forældrene understøtter børnenes udvikling i forhold til leg, læring og dannelse og dermed skaber et fundament for livsduelige børn.
Sagen behandles i
Børne- og Uddannelsesudvalget 13/4 2015, Byrådet 18/5 2015.
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at kvalitetsrapporten godkendes.
at kvalitetsrapporten godkendes.
Sagsfremstilling
Baggrund for udarbejdelse af rapporten var oprindeligt Økonomiaftalen fra 2010 mellem Regeringen og KL. Aftalen medførte et krav til kommunerne om at offentliggøre faglige kvalitetsoplysninger om dagtilbudsområdet. Dette krav er nu bortfaldet, men Kolding Kommune har fortsat sit arbejde med kvalitetsrapporten, da den har vist sig at være et godt værktøj til kvalitets- og udviklingsarbejde.
Det er ambitionen, at kvalitetsrapporten skal være let læselig og overskuelig, så læseren hurtigt kan danne sig et overblik over kvaliteten i kommunens dagtilbud.
Kvalitetsrapporten er et redskab, der har tre formål. For det første skal den skabe refleksion over lokal pædagogisk praksis i det enkelte dagtilbud, og for det andet skal den generere brugbar information til borgere, politikere, tværfaglige samarbejdspartnere, ledelse og forvaltning. For det tredje er den et element i det pædagogiske tilsyn.
Kvalitetsrapporten består af:
Det er ambitionen, at kvalitetsrapporten skal være let læselig og overskuelig, så læseren hurtigt kan danne sig et overblik over kvaliteten i kommunens dagtilbud.
Kvalitetsrapporten er et redskab, der har tre formål. For det første skal den skabe refleksion over lokal pædagogisk praksis i det enkelte dagtilbud, og for det andet skal den generere brugbar information til borgere, politikere, tværfaglige samarbejdspartnere, ledelse og forvaltning. For det tredje er den et element i det pædagogiske tilsyn.
Kvalitetsrapporten består af:
- Kvalitetsrapport 2014 – Børneområdet
- Bilag 1 – talmateriale
- ”Institutionsnavn” – delrapporter for 44 dagtilbud
Rapportens hovedkonklusioner
Vision 2014-2018: Design i børnehøjde skaber livsduelige børn
Arbejdet med Børneområdets vision, der skal implementeres i perioden 2014-2018, er kommet godt fra start. I 2014 er der i særlig grad blevet arbejdet med indsatsområderne design/innovation og social inklusion. Der er inden for begge områder sket en omfattende efteruddannelsesindsats. Indsatsen har virket. Mange dagtilbud har i deres delrapporter spændende eksempler på, hvordan børn, forældre og medarbejdere inddrages i designprocesser, som fører frem til helt nye løsninger på mange forskellige problemstillinger, fx social inklusion.
Rammebetingelser
Det vurderingen, at rammebetingelserne for Kolding Kommunes dagtilbud er tilfredsstillende. Inden for de fleste nøgleområder ligger nøgletallene på niveau med 2013.
I oktober 2013 trådte en ny lov, Overgrebspakke, i kraft. Det er positivt at konstatere, at dagtilbuddene har implementeret lovgivningen; de underretter tidligere end før og afholder færre trepartssamtaler. Den nye praksis skaber dog en række dilemmaer i dagtilbuddene, som på forskellig vis er søgt imødegået.
Der er et stærkt stigende fokus på økologi i dagtilbuddene. Antallet af institutioner med Det Økologiske Spisemærke, der fortæller noget om andelen af økologiske råvarer, som indgår i dagtilbuddets kost, er tredoblet i forhold til 2013.
Kompetenceprofiler
Ligesom i de foregående år er børnegruppernes profiler positiv læsning. Børnene i Kolding Kommunes dagtilbud har i langt overvejende grad kompetencer, der svarer til deres alder eller er over alderssvarende niveau. De gode resultater indikerer, at der arbejdes målrettet og professionelt med at understøtte børnenes udvikling generelt og i forhold til de seks læreplanstemaer. Flere ledere fremhæver, at de faglige netværk, hvor pædagoger mødes og bliver opdateret med ny viden og forskning samt deler viden på tværs af dagtilbuddene, er med til at understøtte pædagogernes arbejde.
I 2012 viste kvalitetsrapporten, at der blev lavet for få sprogvurderinger. Dette blev der rettet op på i 2013, og i 2014 fastholdes dette niveau. Det er glædeligt at konstatere, at der fortsat sprogvurderes det nødvendige antal børn, og at sprogvurderingerne generelt sker tidligere end før. Dette er en væsentlig forudsætning for, at der kan sættes tidligt ind i forhold til børn med forsinket sprogudvikling. Et fremtidigt opmærksomhedspunkt vil være, at der bliver lavet handleplaner i forhold til alle de børn, der skal have en fokuseret eller særlig sprogindsats.
Vision 2014-2018: Design i børnehøjde skaber livsduelige børn
Arbejdet med Børneområdets vision, der skal implementeres i perioden 2014-2018, er kommet godt fra start. I 2014 er der i særlig grad blevet arbejdet med indsatsområderne design/innovation og social inklusion. Der er inden for begge områder sket en omfattende efteruddannelsesindsats. Indsatsen har virket. Mange dagtilbud har i deres delrapporter spændende eksempler på, hvordan børn, forældre og medarbejdere inddrages i designprocesser, som fører frem til helt nye løsninger på mange forskellige problemstillinger, fx social inklusion.
Rammebetingelser
Det vurderingen, at rammebetingelserne for Kolding Kommunes dagtilbud er tilfredsstillende. Inden for de fleste nøgleområder ligger nøgletallene på niveau med 2013.
I oktober 2013 trådte en ny lov, Overgrebspakke, i kraft. Det er positivt at konstatere, at dagtilbuddene har implementeret lovgivningen; de underretter tidligere end før og afholder færre trepartssamtaler. Den nye praksis skaber dog en række dilemmaer i dagtilbuddene, som på forskellig vis er søgt imødegået.
Der er et stærkt stigende fokus på økologi i dagtilbuddene. Antallet af institutioner med Det Økologiske Spisemærke, der fortæller noget om andelen af økologiske råvarer, som indgår i dagtilbuddets kost, er tredoblet i forhold til 2013.
Kompetenceprofiler
Ligesom i de foregående år er børnegruppernes profiler positiv læsning. Børnene i Kolding Kommunes dagtilbud har i langt overvejende grad kompetencer, der svarer til deres alder eller er over alderssvarende niveau. De gode resultater indikerer, at der arbejdes målrettet og professionelt med at understøtte børnenes udvikling generelt og i forhold til de seks læreplanstemaer. Flere ledere fremhæver, at de faglige netværk, hvor pædagoger mødes og bliver opdateret med ny viden og forskning samt deler viden på tværs af dagtilbuddene, er med til at understøtte pædagogernes arbejde.
I 2012 viste kvalitetsrapporten, at der blev lavet for få sprogvurderinger. Dette blev der rettet op på i 2013, og i 2014 fastholdes dette niveau. Det er glædeligt at konstatere, at der fortsat sprogvurderes det nødvendige antal børn, og at sprogvurderingerne generelt sker tidligere end før. Dette er en væsentlig forudsætning for, at der kan sættes tidligt ind i forhold til børn med forsinket sprogudvikling. Et fremtidigt opmærksomhedspunkt vil være, at der bliver lavet handleplaner i forhold til alle de børn, der skal have en fokuseret eller særlig sprogindsats.
Bilag
- Kvalitetsrapport 2014 - Børneområdet
- Bilag 1 - talmateriale
- Børnegården Vester Nebel - delrapport
- Børnehaven Eltang - delrapport
- Børnehaven Fristedet - delrapport
- Børnehaven Gl. Kongevej - delrapport
- Børnehaven Højvang - delrapport
- Børnehaven Kløverbo - delrapport
- Børnehaven Mariekjær - delrapport
- Børnehaven Mælkebøtten - delrapport
- Børnehaven Over Vejen - delrapport
- Børnehaven Regnbuen - delrapport
- Børnehaven Seest Gl. Skole - delrapport
- Børnehaven Spiren - delrapport
- Børnehaven Strandhuse - delrapport
- Børnehaven Sønderled - delrapport
- Børnehaven Toftebo - delrapport
- Børnehaven Troldebo - delrapport
- Børnehaven Tusindfryd - delrapport
- Børnehaven Valhalla - delrapport
- Børnehuset Hejls - delrapport
- Børnehuset Troldblomst - delrapport
- Børnehuset Ved Åen - delrapport
- Børnehuset Ødis - delrapport
- Daginstitutionen Agtrupvej-Brunebjerg - delrapport
- Daginstitutionen Drejens - delrapport
- Daginstitutionen Firkløveret - delrapport
- Daginstitutionen Kastaniegården - delrapport
- Daginstitutionen Kernehuset - delrapport
- Daginstitutionen Kildemosen - delrapport
- Daginstitutionen Kongeåen - delrapport
- Daginstitutionen Palme Allé - delrapport
- Daginstitutionen Petersbjerggård - delrapport
- Daginstitutionen Skovbrynet - delrapport
- Daginstitutionen Trekløveren - delrapport
- Daginstitutionen Tved - delrapport
- Daginstitutionen Under Egen - delrapport
- Dagplejen - delrapport
- Engsøens Børnehus - delrapport
- Midtbyens Børnehus - delrapport
- Pinjevejens Børnehus - delrapport
- Sdr. Bjert Menighedsbørnehave - delrapport
- Taps Børnehave - delrapport
- Vamdrup Børnehave - delrapport
- Vonsild Børnehus - delrapport
- Vuggestuen Nordstjernen - delrapport
Sagsnr.: 15/2540
Resumé
Børne- og Uddannelsesforvaltningen udarbejder én gang årligt en rapport over it-tilstanden i kommunens folkeskoler. Formålet med rapporten er, at give et overblik over de forskellige indsatser samt sætte fokus på kommende udfordringer.
Rapporten for 2014 er udarbejdet med fokus på anbefalingerne i den digitale strategi for folkeskolerne og på baggrund af den grundlæggende strategi for it i Kolding Kommunes folkeskoler, ”I Kolding ses it som en inspirerende, kreativ og meningsfuld del af elevernes læringsmiljø”.
Rapporten for 2014 er udarbejdet med fokus på anbefalingerne i den digitale strategi for folkeskolerne og på baggrund af den grundlæggende strategi for it i Kolding Kommunes folkeskoler, ”I Kolding ses it som en inspirerende, kreativ og meningsfuld del af elevernes læringsmiljø”.
Sagen behandles i
Børne- og Uddannelsesudvalget 13/4 2015.
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at IT-rapport 2014 tages til efterretning.
at IT-rapport 2014 tages til efterretning.
Sagsfremstilling
It-rapporten 2014 tager udgangspunkt i anbefalingerne i den digitale strategi 2012-2015 for folkeskolerne. Derfor knytter langt den overvejende del af hovedpunkterne i rapporten sig til anbefalingerne i den digitale strategi, som er anført med kursiv i det efterfølgende.
De eksisterende Access Points (trådløs netadgang) udskiftes, således at Kolding Kommune kan leve op til den nationale digitaliseringsstrategi
De eksisterende Access Points (trådløs netadgang) udskiftes, således at Kolding Kommune kan leve op til den nationale digitaliseringsstrategi
Alle Access Points er udskiftet på hele skolenetværket henover sommeren 2014. Derfor opleves et stabilt netværk på alle kommunens folkeskoler.
Afhændelse af den nuværende maskinpark successivt (de ældste pc’er først) og overgå til f.eks. en leasingaftale af nye mobile maskiner i et omfang, der kan tilgodese alle elever
Alle maskiner, som er ældre end 8 år bør være udfaset i løbet af efteråret 2014. Skolerne er blevet bedt om at skille sig af med disse maskiner (installeret med Windows XP).
Byrådet har i 2011 bevilget 500.000 kr./år for årene, 2012, 2013, 2014 og 2015 til indkøb af computere til skolerne.
Pædagogisk Center har endvidere uddelt tidligere udlånscomputere, og skolerne er blevet opfordret til at låne af næste års budget for at indkøbe computere og tablets.
It-lokalerne skal gradvist udfases i takt med, at det trådløse netværk bliver mere stabilt
Flere og flere skoler indkøber hovedsageligt bærbare fremfor stationære computere. Hermed understøttes den ønskede udvikling om mobilitet på skolerne fremfor it-lokaler.
It-vejlederne skal som medarbejdere tilknyttet læringscentret uddannes med et diplom omhandlende it og medier
Da der nationalt blev vedtaget en ny bekendtgørelse omkring de pædagogiske læringscentre, hvor it-vejlederne indgår som en naturlig del af læringscentrene, er der ikke investeret i egentlig uddannelse af it-vejlederne p.t. Dog er de inviteret med til en række netværksmøder for læringscentre, hvor forskellige informationer og viden er delt.
Der skal centralt indkøbes/abonneres på et bredt fagligt udvalg af online læremidler, og lærerne skal tilbydes kurser i de indkøbte medier
Pædagogisk Center abonnerer fortsat på en lang række digitale læremidler, som stilles til rådighed for skolerne. Der trækkes statistik på, hvor meget de forskellige abonnementer bruges. På den måde sikres, at de indkøbte abonnementer også rent faktisk bruges.
Det samme gør sig gældende for de lokalt (på skolen) indkøbte digitale midler, idet skolerne afsætter en procentdel af læremiddelbudgettet til indkøb af digitale læremidler
Skolerne har også i 2014 indkøbt en del digitale læremidler. Det betyder, at skolerne vurderer, hvilket behov lige netop deres skole har i forhold til digitale læremidler.
Indkøbene er i tråd med Undervisningsministeriets indsats omkring tilskud til godkendte digitale læremidler. Det betyder, at skolerne får refunderet 50 % af udgifterne ved indkøb af godkendte digitale læremidler.
Fra forvaltningsniveau støttes op omkring de enkelte lederes kompetenceudvikling i forhold til arbejdet med it-kompetenceudvikling på skolerne, idet der blandt andet stilles nødvendigt konsulentberedskab til rådighed i processen
Lederne er til hver en tid velkomne til at deltage i kompetencegivende forløb for lærere og andre ressourcepersoner. Det har nogle benyttet sig af i forbindelse med f.eks. en temaeftermiddag i flipped classroom.
Herudover anbefaler Pædagogisk Center, at lederne arbejder tæt og strategisk sammen med læringscentermedarbejderne på deres skole.
Lærernes og ressourcepersonernes kompetenceudvikling sikres gennem lokale faglige kurser og workshops, formidling af ny viden og forskningsresultater, faglig sparring med lokale læringscentre og etablering af faglige netværk og kommunal platform til videndeling
Der har i 2014 været udbudt temaeftermiddage i mange forskellige emner, blandt andet den nye læringsplatform, Skolebordet. En vigtig satsning har været på mediepatruljerne, der har opnået stor bevågenhed nationalt.
Der nedsættes en styregruppe i forhold til det fremtidige arbejde med den digitale strategi. Dette sikrer, at strategien forbliver praksisnær og relevant i forhold til den pædagogiske virksomhed. Det anbefales, at gruppen – når strategien er vedtaget – mødes fire gange årligt
Der er nedsat en styregruppe bestående af:
Skoleleder på Kongsbjergskolen, Lise Platz
Viceskoleleder på Aalykkeskolen, Wilhelm Hallum
It-souschef Lars Kim Lund
Pædagogisk it-konsulent Sanne Kramer
Leder af Pædagogisk Center Camille Johannsen
Skoleleder på Kongsbjergskolen, Lise Platz
Viceskoleleder på Aalykkeskolen, Wilhelm Hallum
It-souschef Lars Kim Lund
Pædagogisk it-konsulent Sanne Kramer
Leder af Pædagogisk Center Camille Johannsen
Valg af læringsplatform (uden for strategien)
I vinteren 2014 og henover foråret blev afprøvet tre forskellige læringsplatforme på udvalget skoler som et pilotprojekt. En efterfølgende evaluering gav et klart billede af hvilket produkt, der var størst tilfredshed med og omvendt også hvilke, der var størst utilfredshed med, og som ikke blev vurderet som egnede i pædagogisk praksis. Valget faldt på Skolebordet, som er et pædagogisk skind, der er lagt ned over Office 365.
Hver elev har med oprettelsen som bruger fået tildelt 10 licenser til Office-pakken, som frit kan bruges på elevens devises. Pr. 1. december 2014 har lærerne også fået tildelt 10 licenser.
Lego Education (uden for strategien)
I efteråret indkøbte Pædagogisk Center forskellige varianter i serien Lego Education. To af produkterne fokuserer i høj grad på it og teknologi. Det gælder for Lego WeDo og Lego Mindstorm. Materialerne er et tilbud til lærerne om at tilgodese ”it og medier” i alle fag på en anderledes måde. De to Lego produkter støtter i høj grad naturfagene og matematik, men sprogfagene kan også tilgodeses i Lego WeDo. Grundlæggende skal eleverne bygge Lego og programmere på computere og kun ved den rigtige programmering, gør den byggede ting – f.eks. en krokodille – det rigtige.
I vinteren 2014 og henover foråret blev afprøvet tre forskellige læringsplatforme på udvalget skoler som et pilotprojekt. En efterfølgende evaluering gav et klart billede af hvilket produkt, der var størst tilfredshed med og omvendt også hvilke, der var størst utilfredshed med, og som ikke blev vurderet som egnede i pædagogisk praksis. Valget faldt på Skolebordet, som er et pædagogisk skind, der er lagt ned over Office 365.
Hver elev har med oprettelsen som bruger fået tildelt 10 licenser til Office-pakken, som frit kan bruges på elevens devises. Pr. 1. december 2014 har lærerne også fået tildelt 10 licenser.
Lego Education (uden for strategien)
I efteråret indkøbte Pædagogisk Center forskellige varianter i serien Lego Education. To af produkterne fokuserer i høj grad på it og teknologi. Det gælder for Lego WeDo og Lego Mindstorm. Materialerne er et tilbud til lærerne om at tilgodese ”it og medier” i alle fag på en anderledes måde. De to Lego produkter støtter i høj grad naturfagene og matematik, men sprogfagene kan også tilgodeses i Lego WeDo. Grundlæggende skal eleverne bygge Lego og programmere på computere og kun ved den rigtige programmering, gør den byggede ting – f.eks. en krokodille – det rigtige.
Bilag
Sagsnr.: 15/46
Resumé
Regnskaberne for 2014 for de selvejende daginstitutioner under Børne- og Uddannelsesudvalgets forretningsområde har ikke givet anledning til bemærkninger.
Sagen behandles i
Børne- og Uddannelsesudvalget 13/4 2015.
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at regnskaberne tages til efterretning.
at regnskaberne tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Regnskaberne for 2014 vedrører følgende selvejende daginstitutioner:
Børnehaven Gl. Kongevej
Sdr. Bjert Menighedsbørnehave
Børnehaven Troldebo
Efter teknisk tilretning udviser de aflagte regnskaber et samlet mindreforbrug på 559.970 kr. ekskl. moms i forhold til det korrigerede årsbudget, svarende til 8,10 %. Specifikation fremgår af bilag på sagen.
Regnskaberne er revideret af BDO, Kommunernes Revision.
Revisionen af regnskaberne har ikke givet anledning til bemærkninger.
Børnehaven Gl. Kongevej
Sdr. Bjert Menighedsbørnehave
Børnehaven Troldebo
Efter teknisk tilretning udviser de aflagte regnskaber et samlet mindreforbrug på 559.970 kr. ekskl. moms i forhold til det korrigerede årsbudget, svarende til 8,10 %. Specifikation fremgår af bilag på sagen.
Regnskaberne er revideret af BDO, Kommunernes Revision.
Revisionen af regnskaberne har ikke givet anledning til bemærkninger.
Bilag
Sagsnr.: 15/4042
Resumé
Oversigter over bevillingsudnyttelse for regnskabsåret 2014 for Børnepasningspolitik og Uddannelsespolitik. Oversigterne er opgjort i nettodrift, heraf overførsler og nettoanlæg.
For Børnepasningspolitik er der samlet tale om et mindreforbrug på driften på 1,5 % og et mindreforbrug på anlæg på 9.000 kr.
For Uddannelsespolitik er der samlet tale om et merforbrug på driften på 0,1 % og et merforbrug på anlæg på 39.000 kr.
For Børnepasningspolitik er der samlet tale om et mindreforbrug på driften på 1,5 % og et mindreforbrug på anlæg på 9.000 kr.
For Uddannelsespolitik er der samlet tale om et merforbrug på driften på 0,1 % og et merforbrug på anlæg på 39.000 kr.
Sagen behandles i
Børne- og Uddannelsesudvalget 13/4 2015.
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at oversigterne tages til efterretning.
at oversigterne tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Bevillingsudnyttelse 2014 - Børnepasningspolitik
Nettodrift | Heraf overførsler | Nettoanlæg | |
- hele 1.000 kr. - | |||
Oprindeligt budget Tillægsbevillinger | 432.094 8.171 | 0 0 | 15.275 19.048 |
Samlet bevilling Realiseret forbrug | 440.265 433.526 | 0 0 | 34.323 34.314 |
Behov for efterbevilling | -6.739 | 0 | -9 |
Drift
Mindreudgifterne på Børnepasningspolitik, svarende til 1,5 % af budgetrammen kan primært henføres til et mindre forbrug på de decentrale enheder samt en bedre kapacitetsudnyttelse.
Anlæg
Ingen bemærkninger. Der henvises i øvrigt til de enkelte anlægsregnskaber.
Bevillingsudnyttelse – Uddannelsespolitik
Nettodrift | Heraf overførsler | Nettoanlæg | |
- hele 1.000 kr. - | |||
Oprindeligt budget Tillægsbevillinger | 881.728 31.702 | 3.214 151 | 40.325 -3.908 |
Samlet bevilling Realiseret forbrug | 913.430 914.231 | 3.365 101 | 36.417 36.456 |
Behov for efterbevilling | 801 | -3.264 | 39 |
Drift
Merudgifterne på Uddannelsespolitik, svarende til 0,1 % af budgetrammen kan primært henføres til store udgifter i forbindelse med implementering af skolereformen. Der har været store udgifter til bl.a. indretning af lærerarbejdspladser. Desuden er skolerne i gang med indkøb af computere til eleverne, jf. beslutning i forbindelse med budgetforliget.
Merforbruget dækkes ind af overførsel fra 2013 til 2015.
Anlæg
Ingen bemærkninger. Der henvises i øvrigt til de enkelte anlægsregnskaber.
Sagsnr.: 15/689
Resumé
For Børnepasningspolitik er forbrugsprocenten ultimo marts 2015 vedrørende serviceudgifter 24,2, hvilket er 0,8 % mindre end forventet.
For Uddannelsespolitik er forbrugsprocenten ultimo marts 2015 vedrørende serviceudgifter 22,4, hvilket er 0,3 % mindre end forventet. Afvigelsen kan henføres til: Se noter.
For Børnepasningspolitik forventes et regnskab, der er 5,0 mio. kr. mindre end det korrigerede budget. Overskuddet, der svarer til 1,2 % af det oprindelige budget, vil blive overført til 2016.
For Uddannelsespolitik forventes et regnskab, der er 5,0 mio. kr. mindre end det korrigerede budget. Overskuddet, der svarer til 0,6 % af det oprindelige budget, vil blive overført til 2016.
For Uddannelsespolitik er forbrugsprocenten ultimo marts 2015 vedrørende serviceudgifter 22,4, hvilket er 0,3 % mindre end forventet. Afvigelsen kan henføres til: Se noter.
For Børnepasningspolitik forventes et regnskab, der er 5,0 mio. kr. mindre end det korrigerede budget. Overskuddet, der svarer til 1,2 % af det oprindelige budget, vil blive overført til 2016.
For Uddannelsespolitik forventes et regnskab, der er 5,0 mio. kr. mindre end det korrigerede budget. Overskuddet, der svarer til 0,6 % af det oprindelige budget, vil blive overført til 2016.
Sagen behandles i
Børne- og Uddannelsesudvalget 13/4 2015.
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
at orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
For Børnepasningspolitik kan budgetrealiseringen ultimo marts 2015 vedrørende serviceudgifter opstilles således:
(Beløb i hele 1.000 kr.):
(Beløb i hele 1.000 kr.):
| Børnepas- ningspolitik | Korrigeret Budget | Forbrug | Forbrugs- Procent | Forventet forbrugs- procent | Note |
| Fælles formål | 48.631 | 10.837 | 22,3 | 25,0 | |
| Dagplejen | 108.745 | 25.524 | 23,5 | 25,0 | |
| Daginstitutioner | 237.250 | 59.287 | 25,0 | 25,0 | |
| Særlige tilbud | 12.611 | 3.036 | 24,1 | 25,0 | |
| Tilskud til puljeordninger, private klubber og institutioner | 20.811 | 4.871 | 23,4 | 25,0 | |
| I alt | 428.048 | 103.555 | 24,2 | 25,0 | |
For Uddannelsespolitik kan budgetrealiseringen ultimo marts 2015 vedrørende serviceudgifter opstilles således:
(Beløb i hele 1.000 kr.):
(Beløb i hele 1.000 kr.):
| Uddannelses- politik | Korrigeret Budget | Forbrug | Forbrugs- Procent | Forventet forbrugs- procent | Note |
| Almen folkeskole m.v. | 509.142 | 124.759 | 24,5 | 25,0 | |
| Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning | 23.371 | 5.525 | 23,6 | 25,0 | |
| Skolefritidsordninger (SFO) | 67.257 | 17.900 | 26,6 | 25,0 | 1 |
| Børnespecialundervisning | 164.284 | 37.540 | 22,9 | 25,0 | |
| Bidrag til statslige og private skoler | 69.030 | 0 | 0,0 | 0,0 | |
| Efterskoler og ungdomskostskoler | 19.129 | 1.024 | 5,4 | 5,0 | |
| Ungdommens Uddannelsesvejledning | 9.079 | 2.508 | 27,6 | 25,0 | 2 |
| Specialpædagogisk bistand til voksne | 11.774 | 4.011 | 34,1 | 25,0 | 3 |
| Ungdomsuddannelse til unge med særlige behov | 15.743 | 4.614 | 29,3 | 25,0 | 3 |
| Produktionsskoler m.v. | 809 | 485 | 60,0 | 60,0 | |
| Ungdomsskolevirksomhed | 23.046 | 5.684 | 24,7 | 25,0 | |
| I alt | 912.664 | 204.050 | 22,4 | 22,7 | |
Note 1: Overforbruget på SFO-området skyldes meraktivitet på grund af glidende overgang. Forbruget falder igen efter juni måned.
Note 2: Overforbruget på Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) skyldes, at midler til ”Ungepakke II” står som overskud i 2014 og først overføres til UU i forbindelse med overførsler fra 2014 til 2015 i april måned.
Note 3: Budgetterne på CSV skal tilrettes, da aktiviteterne er større, end budgetterne lægger op til. Dette sker i april måned.
For Uddannelsespolitik kan budgetrealiseringen ultimo marts 2015 vedrørende overførsler opstilles således:
(Beløb i hele 1.000 kr.):
| Uddannelses- politik | Korrigeret Budget | Forbrug | Forbrugs- Procent | Forventet forbrugs- procent | Note |
| Danskuddannelse | 3.272 | 2.940 | 89,8 | 25,0 | 1 |
| I alt | 3.272 | 2.940 | 89,8 | 25,0 | |
Sagsnr.: 14/8062
Resumé
Deltagelse i aktiviteter.
Sagen behandles i
Børne- og Uddannelsesudvalget 13/4 2015.
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at udvalget på mødet drøfter, om der er behov for, at et eller flere medlemmer af udvalget varetager andre kommunale hverv.
at udvalget på mødet drøfter, om der er behov for, at et eller flere medlemmer af udvalget varetager andre kommunale hverv.
Sagsfremstilling
Det fremgår af Kolding Kommunes Regulativ om Vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelsen sker efter anmodning fra Byrådet eller fra Byrådets udvalg på grundlag af en protokolleret beslutning.
Som eksempler på andre kommunale hverv kan bl.a. nævnes:
Som eksempler på andre kommunale hverv kan bl.a. nævnes:
- Forelæggelse af sag for statslig myndighed
- Deltagelse i forhandling med andre kommuner
- Besigtigelse i en bestemt sag
- Deltagelse i borgermøder
- Venskabsbybesøg
Beslutning i forbindelse med dette dagsordenspunkt har alene det formål, at tilvejebringe dokumentation for de af udvalgets medlemmer, der får udbetalt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Beslutningen, herunder oplistning på oversigten, er således ikke udtryk for tilmelding til aktiviteten.
Bilag
Sagsnr.: 14/19645
Resumé
Børne- og uddannelsesdirektøren giver på mødet en orientering om udvalgt nyt på Børne- og Uddannelsesudvalgets område.
Sagen behandles i
Børne- og Uddannelsesudvalget 13/4 2015.
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
at orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Dagsordenspunktet er alene et orienteringspunkt, hvorfor det ikke kan træffes beslutninger under punktet, idet dette i hver enkelt sag ville kræve forudgående optagelse af et punkt på dagsordenen.
Bilag
- Børnepasningspolitik - Bygningsvedligeholdelse 2016-2019
- Uddannelsespolitik - Bygningsvedligeholdelse 2016-2019
- Aktuel status for realisering af beslutninger vedr. budget 2015 med overslagsår
- Aktuelle tilmeldingstal til SFO
- Status vedr. skolereformen
- KL's sundhedsspot om de 7 til 13 årige børn
- Invitation til tredje politiske møde om folkeskolen
- KL's konference om lokal uddannelsespolitik
- Ansættelse af skoleleder på Vonsild Skole
- Teknikudvalgets behandling af trafiksikkerhed og mobilitet i forhold til Munkevængets Skoles distrikt